Fra Vagner Würtz’ dagbog (4) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks. 23. april 1941:Vi har stadig undgaaet at mærke noget til Krigshandlinger, men for et Par Dage siden stod der i Avisen at der var faldet Bomber ”et sted” i Jylland og der var saaret 8 Mennesker og Dræbt én Mand (samt Navnet på Manden vistnok V.H.N. Larsen). Dagene efter sagdes for bestemt herude at det var Skern Svineslagteri der var ramt og der var 2 dræbte og det passer vist ogsaa. Derimod skal jeg love for vi baade ser og hører til ”vore egne” som nogen i ”Spøg” kalder de tyske Flyvemaskiner som nu er kommet til Karup. Det siges at der vel er et par hundrede Stykker dernede nu. Vi ser de flyver i Formationer om Dagen og de dykker ned og op ligesom en Høg og de flyver med Lys paa om Natten og Lyskastere bliver sat op mod dem og skal vel øve sig i at holde dem i Lyskasteren - og der flyves med mange Typer af Maskiner med meget forskellig Hastighed og Flyvehøjde, og forleden sagde en tysk Soldat som sad herovre i Afholdshotellet og fik sen Kaffe og en lys Øl, at der nu var en stor Flyveskole derude. Undertiden er det ogsaa saa oplyst om Natten saa man skulde tro at der laa en stærk oplyst Storby derude. Denne tyske Soldat talte rigtig godt dansk - han var Brobygger og havde i sin Tid arbejdet ved Opførelsen af Lillebæltsbroen. Jeg fik ogsaa en lys Øl af ham under Samtalen med ham og hans kammerat som hed Gustav og var Murermester og gift. Brobyggeren var 27 Aar gl. men næsten skaldet og han havde været med i Norge. 20
Oktober 1941 Sommeren gik med indskrænkninger paa Tobak og mange andre Ting, nu er det flere Maaneder siden man kunde købe Cecil endsige ordentlig Tobak, man faar tyske Cigaretter fra Bulbarien o.s.v. og man faar erstatningstobak, puha. Jeg er nu saa heldig at Daniel Bitsch næsten hver Dag skaffer mig 2 Pakker Cigaretter af forskellige Mærker, e.eks. Korner, Pawhattan, India, Ideal, Luxor, American Club, Prince og Egypt, Yaltas og en enkelt gang Meluka. Da de steg i Pris til 40 Øre gav jeg halvtreds og da de steg til 60 gav jeg 75 og nu da de koster 80 Øre (det skidt) betaler jeg 1,00 pr. Pakke, altsaa de overskydende 10, 15 og 20 Ører er Budpenge (daglig) saa jeg ved knap om jeg kan kaldes ”heldig”. Her i Byen er Rationerne i Brugsen pr Maaned til hver: 1 Pakke Chag og højst 2 Pk Cigaretter, og ved Købmanden noget lignende, enkelte faar lidt begge Steder. Jeg har nu faaet et Smalfilmsapparat, og dermed averterer jeg om Fremvisning af Film. Jeg har allerede haft flere hjemme fra ”Reichbahnzentrale” i Kbh, bl.a. Ugerevuer hvor man ser lidt af Krigens haarde Virkelighed ved Fronterne, ret interessant men ”ikke morsom” og ikke egnet for Børn, i hvert fald efter min mening. Det er rent Skidt med min Svend. Kalle har været borte flere Gange det sidste halve Aar, i over 8-14 Dage ad Gangen, han har noget slemt Eksem som har generet ham, og forsaavidt ogsaa mig, forfærdelig meget. Nu til sidst skal han ligge i Aarhus