Page 1

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 6. 책rgang nr. 2 Maj 2014

s n e lhed

A Borger

tPakhuset

efter den udvendige renovering

Nyt


Indhold Når Alhedens folk stævnede til Knudstrup _________________________________ 3 Sct. Hans i anlægget __________________________________________________ 18 Arbejdsdage i anlægget _______________________________________________ 20

Støt det lokale foreningsarbejde i Alhedens Borgerforening

Medlemspris for 2014 Husstand: 125,00 kr.

Enlige: 75,00 kr.

Betaling kan ske ved indbetaling til et medlem af bestyrelsen eller til Frederiks Andelskasse Reg. Nr. 5959 Konto nr. 1076720 Husk altid at notere navn og adresse på indbetaling.

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Jørgen Maagaard Formand

4041 1822

ljmaagaard@gmail.com

Henning Poulsen Næstformand

2946 7694

hpoulsen@tdcadsl.dk

Helle Christiansen Sekretær

5335 5860

hlcclj@hotmail.com

Eyolf Martin Jensen Kasserer

2373 9073

emjbaronen@mail.dk

Claus Johansen

4276 3261

hlcclj@hotmail.com

Kirsten Bruun 4043 4590 Regnskabsfører (uden f. bestyrelsen)

khbruun45@gmail.com

Skriv meddelelser til bestyrelsen på denne mailadresse, hvis du har et eller andet på hjerte: alhedens.borgerforening@gmail.com

Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 2

Indlæg sendes til: abchris@mail.dk Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober


Når Alhedens folk stævnede til Knudstrup Det store sommermarked, der i gamle dage var studebørs og en vigtig faktor i den vidstrakte egns økonomiske liv. Denne artikel er en redigeret udgave af en artikel fra VSF den 9. maj 1940 skrevet af gårdejer Th. Sørensen, Agerskov. Dertil enkelte afsnit fra Kristen Munchs ”Optegnelser fra en hedeegn”. På næsten alle områder er der i de sidste 50-60 år og særlig siden århundredskiftet (1900) sket store forandringer og omvæltninger i de indtil da bestående og tilvante forhold. Denne forandring er ikke mindst iøjnefaldende for kreaturmarkedernes vedkommende, og de, der er så gamle, at de kan huske de gamle studemarkeder, vil navnlig kunne se forskellen. Nu om dage finder der jo så godt som ingen stude mere, og markederne er kun et sted, hvor sælgeren møder frem med de dyr, han vil sælge, og hvor køberen kommer for at købe de dyr, han har brug for.

I studenes tidsalder Før i tiden – i studenes tidsalder – var en markedsdag noget andet og mere. Da formede den sig tillige som en folkefest og en fridag, hvortil alle, både gamle og unge, kvinder som mænd, der på nogen måde kunne komme hjemmefra, stævnede sammen fra en meget vid omkreds, og det hvad enten det gjaldt de store markeder i byerne som Toftmarkedet i Viborg, eller det gjaldt f.eks. det årlige sommermarked i Knudstrup, hvorom der skal fortælles her, således som det formede sig i de gode gamle dage for ca. 50 år (nu 125 år) siden. Nu (1940) holdes der jo marked i Knudstrup en gang i hver måned, og disse mar-

keder er som regel altid godt besøgt af handelsfolk, og handelen her er langt fra at være uden betydning, særlig for egnen Viborg- Herning- Silkeborg- Viborg. Kan der ellers handles nogen steds, kan der altid handles i Knudstrup. Men til trods herfor har de dog ikke på langt nær den magt over sindene eller er præget af den festglans, som Knudstrup Marked havde i fordums tid, da der kun holdtes et sommermarked ved St. Hanstid foruden et mindre efterårsmarked i oktober.

Knudstrup marked, en festdag af rang. Så sent som i 1880’erne og længere frem i tiden var Knudstrup Marked om sommeren en af årets største højtider. Der skulle alt, som kunne krybe og gå hen. På den tid var Knudstrup sommermarked et meget stort marked. Der var lærredstelte med alle mulige slags kramvarer, som de i daglig tale kaldtes. Bomuldstøj i alenmål til forklæder, dynevår, halsklæder, kjoler – ja, alt mulig i tøjbranchen, andre telte med legetøj og galanterivarer, atter andre med kager af alle slags lige til Kristanfelder honningkager. Ligeledes var der et utal af pottemagere og træhandlere, sadelmagere og rebslagere, kort sagt alt hvad der kunne tænkes, som hos bønderne brugtes i årets løb, forhandledes på markedet i Knudstrup. Det var en festdag af rang, der blev imødeset af mange med forventning og ikke 3


Fotolån: Blicheregnens Lokalarkiv

Fra Knudstrup Marked ca. 1910 mindst af beboerne i den åbne egn på begge sider af Karup å.

være pudset og i orden inden markedsdagen.

Alt skulle være klar til markedsdag

Helt fra Hernings nærmeste omegn drog folk dengang til studemarkedet i Knudstrup med deres stude. Mange af dem trak af sted dagen før og overnattede i en af gårdene ved Karup å, hvor de altid, år efter år, blev venligt modtaget og beværtet på det bedste, ligesom der også blev sørget for, at deres stude fik noget til føden, inden man på markedsdagen begav sig videre på vej til markedet ifølge med manden i gården, hvis manden da ikke skulle køre for sin kone og en to-tre nabokoner; thi enhver kone her på egnen, der ikke var afskåret derfra af uoverstigelige hindringer, skulle dengang til Knudstrup marked, ikke blot for at forlyste sig og træffe og tale med veninder, slægt og venner, men først og fremmest for at foretage det fornødne indkøb af potter og lerfade til hele det kommende års forbrug: Det var før

Forud for markedet herskede der altid på denne egn stor travlhed. Der var visse arbejder, der skulle være udført og til en side forinden. Hedetørvene, hvoraf der endnu dengang brugtes mange til brændsel, skulle være kørt hjem og sat i stak. Det gamle ”strøtræk” af hedetørv, hvoraf en stor del af gårdspladsen var belagt, skulle være trillet i møddingsstedet til underlag for gødningen, og nyt træk skulle være kørt hjem og lagt på det gamles plads. Desuden skulle gårdens huse være klinede med ler både ud- og indvendig. Væggene i bindingsværket blev derefter kalkede eller farvet røde i engelskrødt, stolperne blev sværtede i ”svensk kimrøk”. Var der tækkearbejde, eller var der lergulve i stuehus eller lo, der skulle lægges om, skulle det være udført. Alt skulle 4


Fotolån: Blicheregnens Lokalarkiv

Fra Knudstrup Marked ca. 1950 mejeriernes tid, og der skulle da bl.a. købes en større beholdning af mælkefade.

Pottemagerne og hedeegnens folk. Alle disse varer blev år for år bragt til markedet i rigelig mængde og udvalg af pottemænd fra pottemageregnen ved Silkeborg. De havde alle deres varer udbredt i det bløde græs ved bydammen. Arbejdet med at få gjort et fornuftigt og økonomisk indkøb og udvalg og få det købte pakket godt og betryggende ned i vognen og således, at enhver kunne kende sine, tog ikke så lidt af tiden for konerne, og så var endda den vanskeligste del tilbage, nemlig den at få det hele kørt helt og holdent hjem, hvad ikke altid lykkedes. En mand fra Sunds var således et år kørende til Knudstrup Marked med et læs koner, der alle havde købt sig en forsyning lervarer hos pottemændene og fået det pakket godt ned i vognen. Det blev noget sent, inden de kom på hjemvejen. Hvad

enten det nu skyldtes vejens dårlighed eller det, at manden havde nydt for mange af ”de små sorte”, så væltede manden i hvert fald i ”æ Muesdaahl”, da han kom ud på Kompedal hede, og der lå hele herligheden! Hverken kusken eller konerne kom noget videre til, men vælteturen gik alligevel ikke af uden ak og ve; thi hele beholdningen af potter og fade blev maset i stumper og stykker. Hele herligheden blev liggende på vejen i form af potteskår og var synlig på vejen gennem flere år som et minde om den uheldige markedsfærd, der på én gang slog det i stykker, der måske var samlet penge til gennem længere tid, og som i hvert fald skulle have dækket det fornødne behov af lervarer det første år derefter.

Kalkmænd fra rebslagere fra Viborg.

Mønsted,

Foruden pottemændene kom der ”kalkmænd” med kalk til markedet fra 5


Daugbjerg og Mønsted, hos hvem enhver kunne købe den kalk, han ønskede og havde brug for. Endvidere mødte der træhandlere med træsko, studepuder, plejelslagler og andet mere, sadelmagere med seletøj og grimer, rebslagere med reb, deriblandt en Madam Bech fra Viborg, der gennem mange år mødte op år efter år og var meget vellidt og anset af mange af markedsgæsterne, som hos hende købte deres forbrug af reb.

Ole Frederiksen, trofaste til at møde med deres beværtningstelte.

Der kom flere andre handelsfolk, såsom Søren Hampen, der kom uden fra heden med limer og karskrubber af revling-ris og med en stor brændevinsflaske i lommen, Fillip Kuk, der mødte med riskoste og hasselkæppe til studepiske. Desuden en hel masse kageboder og boder med legetøj m.m., karrusel, kraftprøver og lignende, endvidere visesangere, der forhandlede 10 øres viser fra Julius Strandbergs Forlag. Visesangeren havde i reglen en større lyttende kreds om sig, når han foredrog sine viser, og han havde gerne god afsætning særlig til ungdommen. Særlig yndede, især af pigerne, var de bedrøvelige ”tåreperseviser” om ulykkelig kærlighed, såsom ”Hjalmar og Hulda”, ”Susanne”, ”På Sjælland hos en bonde”, såvel som de sidste nye om mord og ulykker. Efter markedet tonede så de nylærte viser ud over landskabet, når pigerne malkede, og når karlene arbejdede i marken samt i de unges lag, når de kom sammen.

Alle skulle til Knudstrup marked.

På den nordre og vestlige side af markedspladsen var opstillet en lang række af beværtningstelte, ”Ølboder”. Her mødte kromændene fra de mange landevejskroer i en vidstrakt omegn samt gæstgivere og værtshusholdere fra Viborg, Silkeborg og flere steder. Gennem mange år var især to af Viborgs gamle gæstgivere, Gravesen og 6

Vest for krogården var der opslået en åben dansebod med gulv, hvor de danselystne af markedsgæsterne for en billig betaling kunne få adgang til at svinge sig. Der var således nok af forlystelser og adspredelser for enhver smag og lejlighed til at gøre indkøb af mange forskellige fornødenheder.

Alle og enhver, der på nogen måde kunne komme af sted, skulle da også dengang til Knudstrup marked, og det føltes af dem, der måtte blive hjemme, som gik han glip af en stor herlighed. Mangen karl og pige betingede sig i deres fæstemål, at de skulle have fri for at komme til Knudstrup marked. Mændene kom der med deres stude for at handle og for at gøre indkøb af de fornødenheder, der her fandtes, konerne, som omtalt, for at gøre indkøb af lervarer og markedsgaver til børnene og de andre hjemmeværende, og de unge hovedsagelig for at forlyste sig sammen med andre unge. På kreaturmarkedet dominerede studene. Kreaturerne stod mellem hinanden på alle mulige måder, store kobler, og enkelte stykker, små og store, hvide og sorte alt formede sig som en broget masse, med brægen og brølen, råb og støj, kærtegn og slagsmål. Folk flest mindes aldrig at have set en så broget og forvirret billede af naturlig art som det første indtryk, man fik af markedet i Knudstrup. Der var overmåde mange drikketelte bygge i lange rækker. Hver kromand skulle jo


helst være præsenteret med sit telt, så hans folk ikke skulle have nødig at gå og tørste sådan en højhellig dag, og man fik uvilkårlig det indtryk, at de var godt beslåede med våde varer. Thi selv om folk var aldrig så fattige, så samlede hver især sine sparepenge fra hele året sammen, for at dog have en glad dag, og derfor, trods det at det var en fattig egn kunne der dog blive en stor omsætning, og drikketeltene var ikke dem som havde mindst. Bag disse drikketelte var der altid nogle kvinder, som kogte og stegte og sammenrørte den mad, som blev spist inde i teltet. Disse kvinder, som stod i røg og damp, så gerne gruelige ud, tit pjaltede og fedtede og så røde i ansigtet som en rødbede. Det var hårdt arbejde. Af heste var der kun få og af køer kun ganske enkelte, og handelen med dem var uden betydning. Derimod handledes der meget med stude. Det sædvanlige på en almindelig gård var, at man havde to par kørestude, et par større og et par mindre, foruden opdræt af stude. Af køer havde man ikke ret mange, og det var kun på de største gårde på de magre egne, at man tillige havde heste. Vestjyderne har jo altid haft ord for at være i besiddelse af handelslyst og handelsgeni, og der var lidt, mere eller mindre, af en studepranger i de fleste studeejere på den tid. Og selv om en mand ikke drev studehandel ud over det nødvendige, skulle han dog som regel have side stude skiftet et par gange om året. Han skulle have noget ”taget fra” engang i mellem, da det, der kunne tages fra ved at sælge et par større og købe et par mindre – helst så små som muligt, når blot de lige kunne trække vogn og plov – for mange udgjor-

de den væsentlige del af deres indtægter. En smertefuld stude-forskønnelses-kur.

Stude forskønnelseskur Det var af værdi og havde dengang ikke så lidt at sige, om studene havde pæne horn, der sad, som de skulle. For en fladpandet, vindhornet eller hanghornet stud måtte der gives køb. Men der var ”mestere”, der kunne rette på slige fejl. Til dette brug havde de en ”retpind”, et stykke bøgetræ på omtrent en alens længde, lidt bredere i den ene ende end i den anden. Fra den brede ende var nedad pinden lavet 3 á 4 huller, det ene lidt mindre end det andet i den størrelse, at de kunne passe om horn af forskellig tykkelse. Fra hullerne og ned til enden var pinden rundet og glattet som et skovlskaft. Når så, hvad ikke så sjældent skete, en mand havde fået ny stude, der trængte til at få et horn sat op eller ned, sendte han bud efter den mand, der kunne foretage studeforskønnelsen. Først bandt han en gammel sæk om studens hoved dels for at blinde den og derved gøre den mere rolig, dels for at beskytte den mod gnister fra to langagtige stykke hedetørv, der blev stukket i brand i den ene ende og brugt til at opvarme og blødgøre hornet med. Der skulle en nogenlunde stærk karl til at holde studen, meden mesteren foretog forskønnelsen. Først blev hornet indgnedet forsvarligt med tælle, hvorefter mesteren tog de to brændende hedetørv, en i hver hånd, og lod ilden øve sin blødgørende virkning på hornet. Når hornet ved denne fremgangsmåde var blevet tilstrækkelig blødgjort, tog han fat med rettepinden, idet han satte hornet i det hul i pinden, der passede dertil, vred til og gav hornet det ønskede flotte sving. Men det var ikke altid så let en sag at opnå den ønskede virkning. Studen forstod ikke 7


at værdsætte forskønnelsen efter fortjeneste, da det gjorde nederdrægtig ondt, hvorfor de gjorde al den modstand og alle de krumspring, de kunne, men mesteren trøstede med, at ”den, der skal vær´nøj, må også li´nøj´”.

Studehandelen i gang Vi vender tilbage til Knudstrup marked. Når en mand, der ville købe sig et par stude, ved at se sig om på markedet havde fundet et par, der stod ham an, og som han syntes, lige kunne være hans …, spurgte han til prisen, og syntes han ikke, den var helt urimelig hød, beså han og befølte han den forfra og bagfra, lod dem trække lidt frem …hvorefter de handle …. så dem efter i munden og favnede dem bag bovene. Og år studene ikke faldt helt igennem ved denne prøve, gav han et bud på dem. Så var handelen i gang, og det gik nu lystigt med afslag og tillæg og med djærve håndslag, ledsaget af mange ord med forsikringer om, at det givne tilbud nu var det yderste, hvortil man ville strække sig, indtil enighed om prisen endelig opnåedes. Kneb det hårdt at opnå denne enighed, var der altid nok af naboer og bekendte på begge sider til at træde mæglende til. En handel betragtedes dog ikke dengang for at være retsgyldig afsluttet, før der var drukket lidkøb. Denne akt foregik umiddelbart efter i et af de mange beværtningstelt og bestod som regel i en omgang kaffepunse. Det hørte med til regel og god tone, at mæglerne blev budt med på lidkøb, der betaltes af køber eller sælger eller af begge i forening. Ihærdige mæglere med smag og anlæg for ”de små sorte” kunne således i dagens løb indkassere et ret antageligt antal af den eftertragtede drik uden nogen som helst udgift. 8

Til en sådant retsgyldigt lidkøb hørte en vis formular, og der blev nøje lagt mærke til, både af købmanden og mæglerne, hvad sælgeren sagde, når han ”drak køberen studene til”. Var det hele reelt, som det skulle være – og det var det i de allerfleste tilfælde; der var sjældent ”noget mak” ved stude – tog sælgeren sin kæp i hånden og sagde: ”Vil du så hør´etter. No drikker a´dæ et par swotbroge´ stu’er te. De er frisk o sund´og fejlfri i åller måder. Di er kyerwon og rele til brug, di er wont i tøw’, som de stoer, o di hår hver fier bred og fier smo tænd”. ”Ja, de er gue nok” , sagde køberen, ”O I høje all wor handel” siger han til mæglerne. ”O så drikker a da haltredie hunner kroner te for e stu’er”. Derpå klinkede og skålede man selskabet rundt, og mæglerne sagde: ”Lyk’ i jer handel”, hvorefter man smagte på mosten, køberen betalte, og handelig var dermed programmæssigt afsluttet.

Hvor folk fra øst og vest mødtes. Knudstrup ligger i grænsen mellem de magre hede- og sandjorder og de østligere, federe lerjorder, og ved markederne her mødtes og mødes endnu folkene fra øst og vest. Medens der nu så godt som ingen særlig forskel er på folkene fra de to egne, der her mødes, var der før i tiden en så kendelig forskel, at den, der havde lidt kendskab til forholdene, så nogenlunde let kunne udpege, hvem der var kommet fra vest, og hvem der hørte hjemme på egnen i øst. Folkene øst fra var således langt mere velklædte og gennemgående også mere velnærede; desuden bar de heller ikke så meget præg af det daglige slid og slæb som folkene fra de magre hedeegne, lige-


Foto: Arne Christensen

Fra Knudstrup Kro anno 2014 som de også var langt bedre og finere kørende og havde bedre og mere velholdte stude og andet markedskram. Det var heller ikke fri for, at de følte sig lidt overlegne og så ned på deres mere spartanske kolleger fra heden og deres ringere dyr. En tredje kaste igen, der blev overset såvel af folk fra vest som øst, var – før i tiden – de indvandrede kolonister fra Alheden. De, der var gamle dengang, fortalte om, hvorledes de dengang så fattige folk holdt sig samlede i en udkant af markedet og handlede mellem hverandre indbyrdes. Dette hører jo nu en længst forsvunden tid til. Ved deres flid og nøjsomhed og ved den fremgang, de gjorde på den slet ikke så dårlige jord, tiltvang de sig efterhånden de omboendes anerkendelse og respekt og er for længst indgiftet i og gået op i befolkningen på egnen i en vid omkreds.

Nu er der, som før sagt, ikke længere noget påviseligt skel af den art mellem folk, der mødes ved Knudstrup marked. Udviklingen og de moderne samfærdselsmidler har bevirket, at vi næsten alle i alt for høj grad ligner hinanden. Originaler som Søren Hampen og Fillip Kuk samt de gamle markedsvisesangere er forsvundet fra markederne sammen med den billige brændevin; at det sidste er sket, er jo kun godt. Men samtidig er den gamle festglans, der havde så stor en magt over sindene, forsvundet, og for mange, særlig blandt kvinderne og ungdommen, var markedet den eneste store festdag, de havde året rundt. Den levede de i forventningen om længe før og levede i minderne om længe efter markedet. Knudstrup Marked blev til sidst indhentet af udviklingen og sluttede i 1953-54. -arne

9


10


11


FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

Ruth Vinkler Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 8666 1868

Mob. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

Søndergade 10, Frederiks Tlf. 8666 1320 Åbningstider: Mandag 07.00 Tirsdag 07.00 Onsdag 07.00 Torsdag 07.00 Fredag 07.00 Lørdag 07.00 Søndag 07.00 12

21.00 21.00 21.00 21.00 21.00 21.00 21.00


Musik til festlige lejligheder Helge Myrup Søndergade 51 Frederiks Tlf. 5120 1406

DĂŚmpet middagsmusik Varieret dansemusik

13


Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING Aksglæde Vinduespolering v/Flemming Aksglæde

Ring 40 55 17 23 14


15


v/ Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442

Frederiks

16

byens.kagemand@tdcadsl.dk


TAGRENS

Før

Efter

Mosafskrabning på eternittage og skifertage.

PARCELHUSTAG

Sprøjtebehandling af alle slags tage, facader og plankeværk.

KUN KR. 800

NYHED! Solcellerens

Bent Johansen Benslehøjvej 9 - Karup J.

20 67 61 69

17


Borgerforeningen afholder som sædvanlig Sct. Hans i Anlægget

Mandag den 23. juni 19.00 19.30

Bålet tændes Båltale v/ redaktør Birgitte Dyrberg

Der vil være tombola, og der kan laves snobrød Der er mulighed for at købe  grillpølser  øl og vand  kaffe med brød 18


Pakhuset Pakhuset er blevet fint renoveret udvendigt, som det ses på forsiden, men venter stadig på lidt opmuntring indvendigt. Indtil videre bliver huset brugt af postbudene til opbevaring af deres cykler og til lager for flagstænger, der bruges ved flagalle i Frederiks. Borgerforeningen søger fonde om midler til indvendig renovering, men det har ikke givet bonus endnu.

’Meld’ en tilflytter..

Familieforøgelse?

Som medlem af Borgerforeningen kan du hjælpe med at fortælle bestyrelsen, hvis du har kendskab til tilflyttere i omrdet.

Som medlem af borgerforeningen er du velkommen til at låne en stork, så du på en festlig måde kan vise, at her er der kommet et nyt familiemedlem.

Måske har vi ikke viden om det, og vi vil meget gerne kunne byde dem velkommen.

Kontakt formanden.

19


Arbejdsdage i anlægget Med hyggeligt samvær. Onsdage i lige uger fra kl. 13.00 til 15.00 holder vi Anlægget pænt. Alle er velkommen til at være med til det, man har lyst og kræfter til. Vil nogen give en hånd med på andre tidspunkter, er man velkommen til det. F.eks. hvis en eller to personer ville påtage sig at holde blomsterbedet foran scenen, så den kan stå flot hele sommeren.

Det er planen at så sommerblomster på jordvolden over mod Dagcenteret. Så alle som har lyst, kan se om det lykkes.

20


Brug vores hjemmeside og byens kalender www.alhedeborger.dk Der mangler stadig noget indhold flere steder, så hvis nogen kan bidrage med lidt historie om Borgerforeningen eller andet, der kan bruges til siden, er I velkommen

Kalender

Hjemmesiden indeholder også en aktivitetskalender, som vi opfordrer alle foreninger til at bruge, så vi kan undgå dobbeltarrangementer. Som borger i Frederiks er der her en mulighed for at se, hvad der sker i byen.

Flagdage 2014 1. januar 5. februar 16. april 20.april 3. maj 4. maj 5. maj 26. maj 29. maj

Nytårsdag Kronprinsesse Mary Dronning Margrethe d.2. Påskedag Konfirmation Konfirmation Danmarks Befrielse Kronprins Frederik Byfest / Alhedemarked

30. maj 31. maj 5. juni 8. juni 11. juni 15. juni 23. juni 9. august 14. august 5. september 25. december

Byfest / Alhedemarked Byfest /Alhedemarked Grundlovsdag Pinsedag Prins Henrik Valdemarsdag Sct. Hans 100 års jubilæum 0pen By Night Udsendte Soldater Juledag 21


NYRUPVEJ 24 Frederiks Tlf. 8666 2002

22


Camillas Blomster

Søndergade 3, Frederiks Tlf. 8666 1004 Åbningstider

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58

Mandag

08.00 - 21.00

Tirsdag

08.00 - 21.00

Onsdag

08.00 - 21.00

Torsdag

08.00 - 21.00

Fredag

08.00 - 21.00

Lørdag

08.00 - 21.00

Søndag

08.00 - 21.00

23


v/ Fysiurgisk massør

Heidi Steinke Johansen Benslehøjvej 9, 7470 Karup J

25 32 42 44

Lopper til bladet Er der nogen, der har noget, som de gerne vil sælge, kan man sætte en loppeannonce i medlemsbladet. Det koster 20. kr. pr. annonce, og annoncen skal indleveres inden bladets deadline (se nedenfor) til Jørgen Maagaard, Parkalle 17, Frederiks, sammen med en rund 20’er for hver annonce samt medlemsnummer, adresse og tlf. nummer. Gerne med et billede af de effekter, der ønskes solgt. Brug evt. Borgerforeningens mail: alhedens.borgerforening@gmail.com 24


Sonja Salon

Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

25


Generalforsamlingen Borgerforeningen har afholdt generalforsamling den 11. marts med godt 50 deltagere. Alt forløb stille og rolig med Valder Jacobsen som ordstyrer og Kirsten Bruun som referent. Der blev oplyst, at der er 270 medlemmer. Ved valg til bestyrelse ønskede Casper Poulsen en pause, og Eyolf Martin Jensen ville godt overtage pladsen. Kasserer Ingvardt Pedersen ville også godt afløses, så Kirsten Bruun har sagt ja til at være regnskabsfører uden for bestyrelsen. Og Eyolf Martin Jensen vil stå for betaling af regninger som Kasserer. Referent i bestyrelsen bliver Helle Lindgaard Christiansen, menigt medlem Claus Johansen, formand Jørgen Maagaard og næstformand Henning Poulsen. Før generalforsamlingen var der spisning med dejlig varm mad fra Gitte i Hallen. Det så ud til at alle hyggede sig, også efter generalforsamlingen over kaffen med hjemmebagt kage.

Borgerforeningen fejrer 100 års jubilæum den 9. august Det bliver et brag af en fest, det håber vi på i bestyrelsen. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at det bliver en hyggedag, både for børn og voksne. Det bliver det kun, hvis byen og omegn bakker op. Det vil sikkert starte med musik gennem byen, borgmester Søren Pape Poulsen har lovet at holde en lille tale, og så bliver der underholdning med Søren Brynjolf. Der bliver hoppeborg til børnene, og der vil også være andre indslag. Kl. 18.00 er der spisning (helstegt pattegris.) Pris for spisning er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 12 år. Om aftenen er der mulighed for en lille dans, evt. med levende musik. Endeligt program senere. Hvis andre foreninger eller enkeltpersoner vil byde ind med noget, så det kan blive en fest for hele byen, vil det være fint.

Jubilæumsskrift Alle der kan bidrage med noget, som man kan huske om Borgerforeningen tilbage i tiden, bedes henvende sig. Det kan bare være små ting, men når det så bliver koblet sammen med det som andre kan huske, så har vi sikkert en god historie. Se historien fra 75-års jubilæumsbogen her: www.alhedeborger.dk/alhedens-borgerforenings-historie 26


Containerudlejning Levering af: Støbematerialer, sand, grus, stabilgrus, granitskærver, træ, flis, spagnum, kompostjord og harpet jord Kørsel med tip og kran/grab Afhentning af affald og skrot Kørsel med gummiged

GRØNHØJ VOGNMANDSFORRETNING

3025 5221

Se mere på www.ghvf.dk 27


28

Borgernyt 2014-2  

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you