Issuu on Google+

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 5. 책rgang nr. 3 August 2013

s n e lhed

A Borger

Nyt


Indhold Tømmerhandel i Frederiks i 106 år _______________________________________ 3 Frederiks Præstegård _________________________________________________ 18 Solvarmeanlæg ______________________________________________________ 18 Infotavler __________________________________________________________ 21 Sct Hans ___________________________________________________________ 26 Pakhuset ___________________________________________________________ 27

Lopper til bladet Er der nogen, der har noget, som de gerne vil sælge, kan man sætte en loppeannonce i medlemsbladet. Det koster 20. kr. pr. annonce, og annoncen skal indleveres inden bladets deadline (se nedenfor) til Svend Thorsen, Granvej 2, Frederiks, sammen med en rund 20’er for hver annonce samt medlemsnummer, adresse og tlf. nummer. Gerne med et billede af de effekter, der ønskes solgt. Brug evt. Borgerforeningens mail: alhedens.borgerforening@gmail.com

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Jørgen Maagaard Formand

4041 1822

ljmaagaard@gmail.com

Casper Poulsen Næstformand

4055 2882

dreng1980@hotmail.com

Helle Christiansen Sekretær

5335 5860

hlcclj@hotmail.com

Claus Johansen

4276 3261

hlcclj@hotmail.com

Henning Poulsen

2946 7694

hpoulsen@tdcadsl.dk

Invardt Pedersen 2113 8731 Kasserer (u.f. bestyrelsen)

itp345@gmail.com

Skriv meddelelser til bestyrelsen på denne mailadresse, hvis du har et eller andet på hjerte: alhedens.borgerforening@gmail.com

Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 2

Indlæg sendes til: abchris@mail.dk Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober


Tømmerhandel i Frederiks i 106 år! Den korte historie om Frederiks Savværk, baseret på Gunnar Jørgensens erindringer om sit virke på Frederiks Savværk, som han skrev i 1987, da han kunne se tilbage på 60 års virke i firmaet (kan ses på biblioteket) og Svend Jørgensens beskrivelse fra 100-års jubilæet i 2007.

Starten af Frederiks Savværk Frederiks Savværk opstod som en afdeling af ”Stendalgård Savværk”, der var etableret helt tilbage i 1888 af Sophus JenssenTusch (1824-1888). Han var i 1876 blevet skovrider ved Feldborg, hvor han siden 1863 havde været plantør. Han indlagde sig stor fortjeneste ved hedebeplantningen og indførte bl.a. i 1873 den hannoveranske reolplov til jordens dybdebehandling (Dansk Biografisk Leksikon). I 1916 solgte Jenssen-Tusch’ efterkommere sine savværker til Stendalgård og Frederiks Savværker A/S . Stendalgård Savværk var beliggende i statsskoven overfor skovridergården. Det havde en ret stor opskæringskapacitet, og der var meget råtræ i skoven. Desuden

fandtes en lille afdeling i Havredal. Det var denne afdeling, der blev flyttet til Frederiks i 1907 og etableret lige op ad den nye Herning-Viborg jernbane, der var færdig året før. Ole Jørgensen blev ansat som bestyrer. Han blev i 1909 gift med Bodil Christiansen, og de flyttede ind den tilhørende funktionærbolig. Ole Jørgensen havde imidlertid en drøm om at blive selvstændig, så i 1912 byggede han en købmandsforretning på Nørregade 3, lige overfor savværket. Købmandsforretningen drev han i 10 år indtil til 1922, hvor han igen blev ansat på savværket. I det mellemliggende tidsrum fra 1912 til 1922 var Konrad Højbjerg driftsbestyrer på savværket.

Savværket med sidespor fra jernbanen 3


Købmandsforretningen Nørregade 3. Gunnar Jørgensen står forrest midtfor. stormfald i 1930 måtte der sættes kraftigt ind på tømmeropskæringen. Savværkets maskiner blev drevet af en dampmaskine, der også blev brugt til at drive maskinerne i et snedkeri, der var anlagt i tilknytning til savværket Som aktionær i Stendalgård Savværk havde tømmerhandler Holger Fischer tilsynet med afdelingen i Frederiks. Han kom ca. en gang hver måned kørende i sin åbne Ford for at inspicere tingene. Savværket opskar tømmer til brug ved byggerier indenfor et naturligt geografisk område. Endvidere var der handel med de mest almindelige bygningsartikler indenfor murer- og tømrerfaget. Råtræet blev hentet i de omliggende plantager, undertiden så langt borte som nord for Viborg. Det skete med hestekøretøj, og en sådan tur tog en hel dag. Efter et voldsomt 4

Træ fra egnens skove Selma Poulsen, som er født og opvokset på ejendommen i Vestergade ved siden af det nuværende fjernvarmeværk, fortæller, at hendes far, Kristian Poulsen, arbejdede det meste af sit liv for Frederiks Savværk. Han startede allerede som medhjælp for sin far i 1910, da han var 12 år gammel, og han kom senere til at køre træ som entrepenør for savværket. På ejendommen var der en hestestald, hvor de en overgang havde 4 store belgiske heste, som faderen og en medhjælper brugte til at hente træ i plantagerne ved Frederiks, og også fra Kompedal og Undalslund blev der hentet


Kr. Poulsen med sine 2 store belgiere passerer Frederiks Brugsforening på vej til skoven efter mere træ. træstammer ud fra skovene og kørt hjem til Frederiks. For børnene i Frederiks var det altid en stor begivenhed, når de store heste trak de lange træstammer igennem byen med kurs mod savværket. En af vognene kan genfindes på Hjerl Hede i dag. Træ fra Sverige og Finland En stor del af træet til savværket blev importeret fra Sverige og Finland. Håndte-

Kontorbygningen på savværket

ringen var således, at når træet var fældet og træstammerne var skåret ud til brædder og planker på de store savværker i Sverige og Finland, så blev de kørt ad tipvognsspor til terrænet ned mod savværkets anløbshavn. Her stabledes træet i store stabler med tilpas store strøer, så den friske blæst fra bugten kunne tørre det i løbet af vinteren. Når vandet blev isfrit om foråret, ankom skibene, og træet blev taget ned fra stablerne og kørt til skibsside. Derfra ned i lastrummet eller på dækket, alt sammen med håndkraft. Efter skibets ankomst til den danske havn gentog proceduren sig i omvendt rækkefølge. Træet blev oplagt på kajen, hvorfra en del skulle videre med banevogn. Vel ankommet til stationen i Frederiks skulle træet læsses af banevognen og køres hjem til lagerskur eller stabling. I 1946 fik blev der etableret et sidespor til savværket fra 5


Funktionærboligen Nørregade 6 og den nye bolig og butik Nørregade 8 den nærliggende jernbane. I dag kommer de store lastvognstræk direkte fra savværket med truckbundter og er aflæsset i løbet af en halv times tid. Trucken, palleteringen og pakkeliften har været blandt de største landvindinger i branchen, som har givet store arbejdsbesparelser – og lettelser for arbejderens ryg. Ejerforhold Da Ole Jørgensen i 1922 vendte tilbage og overtog stillingen som bestyrer af Frederiks Savværk, Tømmerhandel og Snedkeri, blev der oprettet en overenskomst, hvorefter Ole Jørgensen fra januar 1923 havde ret til at indtræde i selskabet som interessent mod et indskudsbeløb på 20.000 kr. Han opførte et nyt hus på Nørregade 8 ved siden af den daværende bestyrerbolig. I den ene ende var der butik for støbegods, og i baghuset fandtes byes første autoværksted, som blev udlejet til mekaniker C.A Jensen, og udover støbegodsbutikken var der også plads til en skomager. Fra 1923 og indtil 1942 ejedes Frederiks Savværk derfor i fællesskab af Chr. Bor6

rits og Ole Jørgensen som et interessentskab. I 1942 solgte Chr. Borrits sin part til Ole Jørgensen, og sønnen Gunnar Jørgensen indtrådte som medejer i firmaet. I 1959 overtog Gunnar Jørgensen firmaet som eneindehaver indtil 1969, da firmaet blev omdannet til et familieaktieselskab, A/S Frederiks Tømmerhandel, med hustru og børn som medaktionærer. I 1985 blev 3. generation, Svend Jørgensen, udnævnt som direktør, og Gunnar Jørgensen trak sig ud af driften. Der var ingen fjerde generation i familien Jørgensen, der stod parat til at overtage firmaet. Under arbejdet med at gøre firmaet klar til salg, rettede Diges Trælasthandel i Skive henvendelse til Svend Jørgensen om at overtage tømmerhandlen, hvilket man opnåede enighed om, og ejerskiftet skete den 1. december 2005. Arbejdet dengang Frederiks Savværk forretningsområde var primært at skære tømmer og sælge det til tømmerhandlerne, dels i direkte handel og dels gennem sammenslutningen ”Dansk Tømmer”, som man i en kortere periode var medlem af. Savværket havde en min-


dre afdeling for opskæring af tagspån og kassetræ. De yngre medarbejdere havde her et aftenjob med at samle kasser på akkord. Foruden den traditionelle langtømmersav og bræddesav havde man på pladsen en primitiv bloksav, hvor der blev skåret eg til skibsbygningsbrug. Desuden blev den anvendt til kløvning af de største stammer, som rundsaven ikke kunne nå igennem. Afkortning på pladsen foregik med en almindelig skovsav, og når de to mand havde rykket i saven en halv time eller mere, var de godt ømme i ryggen. Da man fik en motorsav til savværket, var det en stor lettelse i det hårde arbejde. Til firmaet hørte også et snedkeri, der blev ledet af Chr. Borrits, mens Ole Jørgensen tog sig af ledelsen at savværket og det handelsmæssige. Snedkeriet lavede vinduer, døre og lister. En overgang blev der også lavet ligkister og de kendte rådhushavemøbler. Der beskæftigedes 7-8 mand på snedkeriet. Driftsformen i fabrikken baserede sig i mange år på damp som drivkraft, og der blev fyret med affald fra fabrikationen.

Fyrbøderen skulle sørge for oplagring af skallerne, så de kunne blive tilstrækkeligt tørre. Savsmuld og spåner tog han fra kælderen under fabrikken. Dampmaskinen drev med remtræk en hovedaksel med overføring til de enkelte maskiner. I 1929 blev savværkets kedel kasseret af fabriksinspektøren, og der måtte anskaffes en ny. Samtidig blev der indkøbt en større dampmaskine. I denne reparationsperiode betjente man sig af en lokomobil, som savværket lejede fra et nedlagt tørveværk. Brand Der har været hele 3 ildebrande med totalskade. Første gang var i 1926, hvor ilden opstod ved et leje, der løb varm. De to andre tilfælde var under krigen, hvor savværket i 1943 var blevet tvunget til at opskære tømmer for værnemagten, og angiveligt ved sabotage nedbrændte fabrikken en nat. 14 måneder senere opstod der ild i fyrkælderen. Det var meget vanskeligt at skaffe maskiner og materialer til genopbygningen i krigsårene. I 1943 blev maskinerne genopbygget på Bjerringbro Maskinfabrik, hvor Poul Due Jensen dengang var værkfører. 1 1944 var det dog muligt at købe nye maskiner hos Amstrup i Aarhus. Samtidig gik savværket over til at bruge elektrisk kraft. 30'ernes krise Først i 1930’erne var det trængselstider. Der var stor arbejdsløshed, og desuden var der landbrugskrise. Landmændene fik kun 35 kr. fra slagteriet for en gris, og tillige havde de begrænsning i leveringerne, idet der fandtes svinekort, som de fik tildelt efter visse retningslinjer. Der skulle følge et

Genopbygning efter brand

7


I 1973 blev ny stor 1900 m2 lagerhal opført svinekort med hver levering til slagteriet. Der handledes livligt med disse svinekort! Der var meget begrænsede fortjenstmuligheder i disse år, og da der så i 1935 blev vedtaget en akkordlov, hvorved der gennem et akkordudvalg, som staten oprettede, blev åbnet mulighed for landmændene kunne få deres gæld saneret, fik savværket meget store tab på den konto. Som følge heraf fik man etableret en betalingsordning med egne kreditorer, hvor tilgodehavender på indtil 200 kr. blev betalt fuldtud, og de større kreditorer fik 50%. I 1948 efterbetalte Frederiks Savværk alle tidligere eftergivne beløb. Genbrug af oprettede søm! Krigsårene havde sine meget store besværligheder. Det var vanskeligt at skaffe varer. Helt galt var det med søm. Savværket købte mange brugte oprettede søm af en leverandør i København, og håndværkerne brugte sømmene, hvor det var muligt. Ce8

ment var rationeret og måtte kun udleveres på indkøbstilladelser. Enkelte poser måtte sælges til reparation mod kvittering med angivelse af, hvad det skulle anvendes til. Der skulle også indkøbstilladelser til trælast. Tilladelsen blev bevilget for hvert enkelt byggeri gennem et kontor i København. Derfra udstedtes også såkaldte ”vandrekort”, der gav særlige indkøbsmuligheder for de entreprenører, der arbejdede for værnemagten. Transportproblemerne var store. Benzinrationerne blev efterhånden så små, at de ikke rakte til. Så kom gasgeneratorerne frem, og det var faktisk en god erstatning, så længe der kunne købes bøgebrænde. Da man skulle klare sig med bjergfyr, blev det straks vanskeligere. Helt galt var det med bildæk. Situationen var faktisk håbløs. Mange gange var Gunnar Jørgensen i Aarhus for at prøve at finde slidbanedæk,


som alligevel kun holdt kort tid. På et tidspunkt i 1945 måtte savværket undvære sin lastbil, da værnemagten havde taget den og sat en fremmed chauffør på. Kun nogle dage senere fik man besked om, at den havde været ude for en skade og nu stod på et værksted i Viborg. Gunnar Jørgensen satte sig i forbindelse med værkstedet og fik dem til at forhale reparation, så efter kapitulationen kunne man hente bilen. Løn Det kan også have sin interesse at notere lønningernes størrelse omkring 1930. En arbejdsmand på savværket fik 90 øre i timen, savskærerne fik 105 øre og snedkerne fik 115 øre. Gunnar Jørgensens månedsløn var 240 kroner. Gode tider I 1950’erne begyndte en gylden tid for savværket og maskinsnedkeriet. Forretningskonceptet bestod i leverance af alle materialer til et byggeri, især på tømrer– og snedkerområdet. Vinduer, døre og inventar blev leveret efter mål. Svend Jørgensen: ”Mange lørdage har jeg kørt med min far og taget mål i huse under opførelse. Der var ikke tradition for mål på tegningerne for facadeelementer og inventar. Der kunne først tages mål, når mureren havde sat hullerne af”. Det gav mange kunder i Midtjylland, og i Ikast, Herning, Feldborg og Haderup er der opført mange

parcelhuse med tømmer og snedkeri fra Frederiks. Virksomheden gik endda et skridt videre, idet man påtog sig at opføre nye huse, bl.a. de såkaldte landarbejderboliger, med billige statslån i en form for totalentreprise, hvor Gunnar Jørgensen koordinerede byggeriet med lokale håndværkere. Savværksdrift ophører Vilkårerne for savværksdrift blev dårligere og konkurrencen skærpedes, da de større savværker installerede automatiske og meget rationelle opskæringsanlæg og derved kunne trykke prisen langt ned. En lignende rationel produktion kunne vanskeligt gennemføres på det sammenbyggede Frederiks Savværk og Maskinsnedkeri, og handlen med byggematerialer blev efterhånden det vigtigste på bekostning af egenproduktion. Resultatet heraf blev, at savværket blev nedlagt i 1972. Bygningerne Funktionærboligen ved vejen, der havde været udlejet gennem en længere årrække, og som en overgang var kommunekontor, blev nedrevet i 1976 for at give bedre plads for indkørsel. I 1972 blev der lavet en del større dispositioner, hvorunder savværket blev nedlagt, og der blev etableret et byggemarked indenfor dets bygningsområde. I 1980 skete en større ombygning, da snedkeriet blev nedlagt, og der blev ombygget til et nyt og større byggemarked. Banen var nu nedlagt, og der var blevet anlagt en ny vej, hvorfra der blev lavet ny indkørsel til Tømmerhandlen, og indkørslen fra Nørregade blev afbrudt. 9


10


11


FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

Ruth Vinkler Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 8666 1868

Mob. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

Søndergade 10, Frederiks Tlf. 8666 1320 Åbningstider: Mandag 07.00 Tirsdag 07.00 Onsdag 07.00 Torsdag 07.00 Fredag 07.00 Lørdag 07.00 Søndag 07.00 12

21.00 21.00 21.00 21.00 21.00 21.00 21.00


www.hedensgolf.dk

Musik til festlige lejligheder Helge Myrup Søndergade 51 Frederiks Tlf. 5120 1406

DĂŚmpet middagsmusik Varieret dansemusik

13


Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING Aksglæde Vinduespolering v/Flemming Aksglæde

Ring 40 55 17 23 14


15


v/Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442

Frederiks

16

byens.kagemand@tdc.adsl.dk


TAGRENS

Før

Efter

Mosafskrabning på eternittage og skifertage.

PARCELHUSTAG KUN KR.

800

Sprøjtebehandling af alle slags tage, facader og plankeværk.

Bent Johansen Benslehøjvej 9 - Karup J.

20 67 61 69

17


Frederiks Præstegaard - engang Den første præstegård i Frederiks blev bygget ca. år 1774 overfor kirken på den anden side af Horsens-Skive vejen. Det var på den tid et øde område midt imellem kolonierne Havredal og Grønhøj, hvor der hidtil kun havde ligget 2 gårde. Kolonisterne var rømmet fra gårdene, og man formoder, at materialer fra disse gårde medgik til byggeriet af præstegården, som kom til at bestå af stuehus og 2 længer. Nogle af vores læsere er sikkert vidende om, at Frederiks Præstegaard engang var en stor gård med meget jord. Men at dens jorder faktisk har strakt sig fra Karup til Skelhøje, er

Karup Hele det med rødt markerede areal er Matr. nr. 1, Tydsk Præstegaard i Frederiks Colonie.

Solvarme Forsidebilledet og billedet her viser Frederiks Varmeværks nye solvarmeanlæg, som er opført for enden af Vestergade. Anlægget består af et solfangerfelt på

8.438 m2 fordelt på 675 solfangere samt en teknikbygning, hvor den opsamlede varme overføres fra det glykolholdige vand til fjernvarmevandet. På billedet ses også den 1.650 m³ store akkumuleringstank, hvorfra det varme vand pumpes ind til varmeværket. Det nye solvarmeanlæg, som blev indviet den 21. juni, forventes at kunne levere omkring en fjerdedel af varmeforbruget i Frederiks. Det har kostet 19 millioner kroner at etablere det nye anlæg. Til gengæld er omkostningerne til den daglige drift meget lille, og man forventer, at det investerede beløb er indtjent på 10 år.

18


en af landet store jordbesiddere måske alligevel overraskende. Kan det nu også passe? Ja, det er helt rigtigt. Arealet var på næsten 6 kvadratkilometer (15.240.760 kvadratalen = 1088 tdl. = 600 hektar)! Grunden til det store areal var naturligvis, at jordens bonitet var så elendig, at man ved matrikuleringen i 1765 vurderede, at der skulle et så stort areal til, for at præstegården kunne give livsgrundlag for præsten og hans hushold. Knap 100 år senere, i 1849, var der fortsat kun 60-80 tdl. af det samlede areal, som var opdyrket, resten henlå som hede. Se det næsten 200 år gamle kort i stor størrelse her: http://tinyurl.com/cw89jmt Karuphøj Frederiks kirke v.Skelhøje og præstegård

Her ses den gamle vej mellem Viborg og Karup (og videre over Varde til Hjerting v. Esbjerg)

19


Gartnerne har ’spildt’ en stor pose blomsterfrø mellem de nyplantede lave buske i parken v. Skovvej/Solvænget - godt tænkt, og en daglig glæde for brugerne.

Støt det lokale foreningsarbejde i Alhedens Borgerforening

Medlemspris for 2013 Husstand: 125,00 kr.

Enlige: 75,00 kr.

Betaling kan ske ved indbetaling til et medlem af bestyrelsen eller til Frederiks Andelskasse Reg. Nr. 5959 Konto nr. 1076720 Husk altid at notere navn og adresse på indbetaling.

’Meld’ en tilflytter..

Familieforøgelse?

Som medlem af Borgerforeningen kan du hjælpe med at fortælle bestyrelsen, hvis du har kendskab til tilflyttere i omrdet.

Som medlem af borgerforeningen er du velkommen til at låne en stork, så du på en festlig måde kan vise, at her er der kommet et nyt familiemedlem.

Måske har vi ikke viden om det, og vi vil meget gerne kunne byde dem velkommen.

Kontakt formanden.

20


Infotavler Informationstavlen ved Kartoffelpigen er på plads. Da vi fik nogle misforståelser ryddet af vejen med kommunen, kunne det godt lade sig gøre at sætte den op. Men Borgerforeningen har selv måttet betale den, lige som Skelhøje, Karup og Kølvrå også har gjort, for at få en ende på trakasserierne med kommunen. At Viborg by så kan få store elektroniske tavler sat op i byen, det er en anden sag!

Stier i anlægget Vi har også fået penge fra Byfornyelsespuljen til de sidste stier i Anlægget. Der skal være stier hele vejen rundt om den store plæne med fast bund, så alle kan færdes der, også med kørestole. Dette arbejde går i gang efter sommerferien.

21


NYRUPVEJ 24 Frederiks Tlf. 8666 2002

22


Åbner til hverdag

4. maj - 31. oktober

www.mortenkorchmuseet.dk

Camillas Blomster

Tlf. 8666 1188

Søndergade 3, Frederiks Tlf. 8666 1004 Åbningstider

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58

Mandag

08.00 - 21.00

Tirsdag

08.00 - 21.00

Onsdag

08.00 - 21.00

Torsdag

08.00 - 21.00

Fredag

08.00 - 21.00

Lørdag

08.00 - 21.00

Søndag

08.00 - 21.00

23


v/ Fysiurgisk massør

Heidi Steinke Johansen Benslehøjvej 9, 7470 Karup J

24

25 32 42 44


Sonja Salon

Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

25


Sct Hans En vellykket Sct. Hans er overstået med mange besøgende i Anlægget. Vejret var godt denne aften, heksen fløj til Bloksbjerg. Den var lavet af børnehaven Tusindfryd, og vores sognepræst Andreas Hansen holdt båltalen, han sagde bl.a. at når man ikke kunne finde andre til at tale, så kunne man jo altid spørge præsten, men vi har nu ikke spurgt andre om at holde talen, og Andreas fik da også ros for sin måde at sige tingene på. Camillas blomster havde sponsoreret en flot buket til taleren, som mindede meget om Sct. Hans. FDF var også en god hjælp med snobrødsbagning. Også tak til alle andre frivillige hjælpere.

26


Pakhuset Renovering af Pakhuset på Jernbanegade går planmæssigt. Det skal være renoveret udvendigt inden sommerferien i år med nye døre og vinduer, som den var oprindelig og med en facade behandling, som kan holde i mange år. Borgerforeningen har fået tilsagn om penge fra Byfornyelsespuljen 2013 til udvendig renovering af Pakhuset. Vi mangler stadig penge til det indvendige, men vi er i gang med at søge fonde til det. Vi har påtænkt at holde et åbent hus arrangement ved pakhuset efter sommerferien for bl.a. at skaffe lidt penge til renoveringen. Der har været mange tanker om, hvad vi skal bruge Pakhuset til, men det ligger nok fast, at der skal være en udstilling om Viborg-Herning banens historie i billeder og tekst. Der skal også være toilet forhold i bygningen, som turister på banestien og andre kan bruge.

Flagalle Flagalle gennem byen har Borgerforeningen arbejdet på meget længe, men manglede de sidste penge for at gøre det færdigt, men nu har bestyrelsen besluttet, at vi bruger vores kassebeholdning til dette og så tager vi et mindre lån hvis det bliver nødvendigt. Så arbejdet med at færdiggøre flag alleen går i gang efter sommerferien.

27


Containerudlejning Levering af: Støbematerialer, sand, grus, stabilgrus, granitskærver, træ, flis, spagnum, kompostjord og harpet jord Kørsel med tip og kran/grab Afhentning af affald og skrot Kørsel med gummiged

GRØNHØJ VOGNMANDSFORRETNING

3025 5221

Se mere på www.ghvf.dk 28


Borgernyt 2013-3