Page 1

AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE

Søndervangskolen maj 2015


FORFATTERSKOLEN FOR BØRN OG UNGE i Aarhus Billed- og Medieskole

I Aarhus Billed- og Medieskoles forfatterskole arbejder vi med kreativ skrivning med både skoleklasser og på fritidsforløb. Fra d. 4. – 7. maj 2015 besøgte Aarhus Billed- og Medieskole Søndervangskolen for at lave skriveworkshop. Vi arbejdede med portrætgenren med ti engagerede elever fra de ældste klassetrin. Eleverne har undersøgt sproget gennem skriveøvelser og fået erfaring med at lave interviews. Konkret fik eleverne til opgave at lave et portræt af en person, de kendte fra lokalmiljøet. De første dage undersøgte vi, hvad portrætgenren er. Eleverne interviewede den person, de skulle skrive portræt af, så vi kunne finde den enkeltes særlige historie. De sidste dage blev der skrevet på livet løs og talt om hvilke virkemidler, der kan bruges for at gøre portrættet interessant og spændende at læse. I løbet af ugen fik eleverne skabt ti fine portrætter, som vi er glade for at kunne præsentere for jer her – god fornøjelse med dem! Hanne Algot Jeppesen Leder, Aarhus Billed- og Medieskole Workshoppen er et samarbejde mellem Aarhus Billed- og Medieskole, Søndervangskolen, Klubben Rosenhøj og Nabohuset, Viby Syd.


CHRISTIANS CYKLER af Hamed Novai 16 år Christians første cykel var en racercykel. Den købte han i alderen 26. Han havde selv samlet cyklen, og var ivrig efter at køre på den. Han cyklede hurtigt ned ad en bakke, men problemet var bare at han havde glemt, at lave bremserne. Der kørte en Citroën for enden af bakken, og da han ville bremse skete der ikke noget. Idet han så op, sagde det bang. Han ramte bilen, og cyklen gik itu. Christian er en mand på 61 år. Han har brunt hår og går altid med farverige solbriller. Han er en høj person, og kan nogen gange godt skygge for solen. I sin fritid cykler han meget, og hjælper andre børn med at lave cykler. Det hele startede i 1980, hvor hans kone døde. Kort efter sin kones død, gik han en dag en tur ved cykelbanen. Der så han nogle professionelle ryttere cykle stærkt. Han kunne godt lide det, og meldte sig ind i en cykelklub. Han havde svært ved at følge med i starten, så han trænede meget i fritiden. Til sidst blev han så dygtig, at han kunne cykle med folk fra c og b rækken. Han cyklede med nogle mennesker, der hen ad vejen blev professionelle. Han tilbragte meget tid sammen med sine cykelvenner, og lærte hvordan man lavede cykler. Han cykler mest lange distancer, og om vinteren cykler han nogle gange i skoven. Man kan hurtig og let komme til skade ved cykelløb. Christian har set mange styrt gennem tidens løb, og har altid hørt eller set en ambulance ved cykelløb. I 1985 begyndte han at lave cykler i Rosenhøj. Han lavede cykler til børn og unge op til 16 år. Grunden til det var at han ville hjælpe de unge, og lære dem noget om cykler. Grunden til at han cykler er stort set for at holde sig i form. På den måde forebygger han også sin sygdom, astma. Christian laver stadig cykler den dag i dag, han er ude et par gange om ugen, og hvis du ser ham kan du måske få lavet din cykel.


SPØRGSMÅL af Asma Hassan Laila 15 år Hvem er du? Hvad laver du derhjemme, når jeg er i skole? Hvad er de vigtigste ting i dit liv? Hvilken type mor er du? Hvordan lærer du dansk? Hvad er din yndlingsbog? Hvordan klarer du sig efter fars død? Er det sværere at være mor end far? savner du ham? Hvad vil du lave efter alle børn er blevet gift og flyttet hjemmefra? Fakta: Hun er glad brune øjne langt tøj på Elsker at bage Hun har hijab på Hun er pæn Hun er følsom stærk Elsker at læse Hun er 39 år Hun er palæstinenser


MOHAMMED FREEGAZA af Iqro Cali Roble 15 år Hvis man ikke har penge er det ikke sjovt ”No money no funny!”. Ordene falder fra Hamada FreeGaza. Han er en ung 16årig dreng fra Somalia. Det er hans mening om forholdene i Somalia. Et land med generationer af krig, og anarki. Mohammed’s hvide tænder skinner ofte, da han er en glad fyr. Sidste år rejste Mohammed til hovedstaden Mogadisho i Somalia sammen med sin far. Hans far spurgte ham, om han ville rejse med ham til Somalia, hvor de skulle være i 10 måneder, og de boede i Somalias andenstørste hotel, som hans far ejer. Hans far har forbindelser til Somalia’s præsident, af indviklede veje er de langt ude i familie. Der er komplicerede familiestukturer.Ved en tilfældighed spurgte Mohammed’s far om han gerne ville møde præsidenten. ”Ja, for pokker!” Mødet foregik i et palads i Mogadisho. Mohammed var meget nervøs, men også spændt. Mohammed kiggede sig omkring for at suge alle indtryk ind. På vægen hang der en stor plakat af Kabaen (som er et stærkt symbol for muslimerne)i Mekka. Gulvet var skinnende, og alt var storslået. Præsidenten kan ikke gå en tur i Somalia uden at have vagter omkring sig. Præsidenten var velklædt i jakkesæt. Han spurgte ind til hvad han laver i fritiden, og hvordan hans ophold i Somalia har været. Mohammed svarede at han bruger meget tid på familie og vennerne, han synes det var spændende, men også lidt hård på grund af fattigdommen. Mohammed opholdt sig i den rigere del af Somalia, dog besøgte han også de fattige dele af landet. Der kom der en tre årig forbi Mohammed og tiggede efter penge, han blev helt overrasket over, at der var desperate børn på den alder der gjorde sådan. Mohammed fik så ondt af den lille dreng at han gav alle de penge han havde i lommerne. Han kunne ikke lade vær med at sammenligne hvordan man havde det i Danmark, og hvordan det så var i Somalia. Eksempelvis at man bare smider maden ud, og leger vandkrig. Mens de i Somalia vil gøre alt for at få mad og drikke. Godtnok har Mohammed mødt Somalia’s præsident, men jeg har bagt kage til Aarhus’ borgmester Jackob Bundsgaard, og han spiste det med et smil på læben, da han besøgte min skole (Søndervangskolen).


KONGEKLUBBEN I VIBY af Rita Firoza Nahimi 14 år Da Claus Gustafson råbte til holdmedlemmerne, at de skulle falde, mente han, at de skulle rykke tilbage, dog forstod én person det ikke helt. Det var tydeligt, da han valgte at lægge sig ned midt på banen. Claus har blågrå øjne med et snert af lysebrun i og rødblondt hår. Han er en dansker, og han er født og opvokset i Aarhus. Han er en glad person, der til tider har en del spændende historier at fortælle om sit liv. Eleverne sidder stille på deres stole, når han fortæller historierne og lytter spændt med store ører efter de guldkorn han spytter ud. I snart 8 år har han været træner på et fodboldhold i Viby, som går under navnet VB 2005, men selv kalder han holdet Kongeklubben. Til at starte med var det stort set kun etniske danskere, der var en del af holdet, men da de efterhånden voksede op, forlod de det. Claus ville ikke forlade holdet, så han valgte at samle det igen, men denne gang med nye medlemmer, som var fra enten Danmark, Tyrkiet, Afghanistan eller mange andre lande. Holdet, som stadig findes, blev da et multietnisk hold, som er blevet oparbejdet til et meget godt hold. »De er forskellige nationaliteter, men står sammen som ét hold«, er hvad Claus fortalte mig, da vi sad omringet af bøger på skolens biblotek. Hvilken etnisk baggrund en person har, betyder ikke noget for Claus. Som han siger, »når jeg er sammen med mennesker, kommer det ikke an på, hvor de kommer fra, eller hvem de er, men hvordan de er« Nu arbejder han som en pædagog på en multietnisk folkeskole. På skolen er der mange unge personer, som han kan hjælpe, hvis de har brug for det. Fra lang afstand hører man ham tale med sin dybe stemme og spørge ind til, hvordan andre har det. Det der betyder noget for ham er, at folk behandler hinanden ordenligt og har det godt. Forleden vandt hans hold en pokalkamp imod nogen, der på papiret var bedre end dem. Med et smil på læberne fortæller han mig, at hvis de vinder den næste kamp, skal de spille i Europa League og en skønne dag imod Liverpool.


SUSHI OG VENSKAB af Sahaam Sakariye Sabriye 15 år I timerne op til var hun meget nervøs. Hun tænkte alle mulige tanker og var bange for, at det ikke klingede. Da hun kom hjem, og de efterfølgende dage, kunne hun ikke lade være med at kigge på det billede, vi tog sammen. Jeg havde det på samme måde. Da Laura sendte mig en snap, tænkte jeg, at det ville blive vildt akavet. Det var alt for længe siden. Hun var en af mine tætteste veninder før i tiden. Vi havde ikke set hinanden i to år, og pludselig ville hun mødes. Laura er 15 år gammel. Hun er meget smilende, og hun har langt, brunt hår. Hun går meget op i tøj, og hvad hun har på. Vi har vel begge to ændret os på mange måder. Vi er begge to blevet mere modne. Før i tiden var vi to meget fjollede personer, som elskede at være useriøse i vores fritid. I dag er vores samtaler mere modne, end de var før. Vores tøjstil har ændret sig, og vi begge spiller ikke længere fodbold. Jeg forventede, at hun ikke længere var den smilende Laura, som jeg kendte, at hun havde både ændret sig ved sin personlighed og udseende. Hendes personlighed havde i hvert fald ikke ændret sig. Det var ikke så akavet, som jeg havde troet, at det ville være. Da vi sad på sushibaren, sad vi og nippede til sushien, fordi den smagte virkelig klamt. Vi kiggede på hinanden, kunne ikke lade være med at dø af grin. Hun har altid kunnet få mig til at grine, for sådan er hun. Vi kunne slet ikke lade være. Hun tænker på, hvordan hendes omgangskreds har det. Når man er nede, kan hun altid få dit humør op. Selvom vi ikke har set hinanden i 2 år, fungerer vores forhold til hinanden stadig. Man skal holde fast på sine venner lige meget, hvor langt afstanden er. Det er det, venskab handler om.


JIMMIS KORTE KARRIERE SOM BUSCHAUFFØR af Seda Kekec 14 år Han ville være buschauffør, men han fik ikke en god start. På en af hans første arbejdsdage kom Jimmi nemlig til at klemme en ældre kvinde i fordøren, da hun skulle forlade bussen. ”Idiot” blev der råbt. Jimmi undskyldte, at han havde trykket på den forkerte knap. Jimmi havde været pædagog i otte år på Nordgårdsskolen på det tidspunkt, og kunne mærke han trængte til noget helt nyt. Skolen var fyldt med konflikter, det var meget støjende og krævende. Han kunne mærke, at det gjordet noget ved ham som familiefar. Arbejdet var rigtigt hårdt, og det gik alt for meget udover familien. Derfor tog han en beslutning. Han ville være buschauffør i noget tid. Han havde regnet med, at han skulle være chauffør i 1-2 år, men han endte med kun at være det i 4 måneder. Da han havde brugt 3 måneder på, at få uddannelsen fik han så sin første konkrete vagtplan i december måned. Jimmi fik at vide, han skulle arbejde juleaften, 1. juledag og nytårsaften 14 dage før. Hans allerførste køretur var med linje 25 ud til Søndervang. Han var enormt nervøs, og husker hvor smalt, det var flere steder, når man kører med en ledbus i midtbyen i myldretiden, han kan huske hvor opmærksom man skulle være. Jimmi ligner ikke en klassisk buschauffør. Han er en høj slank mand midt i 40’erne. Han er med på moden med hans jeans og en tjekket trøje over. Han har altid en kæde på, som han fik af sin kone, efter hans første datters fødsel. Jimmis hår stritter op i luften, så det ligner et pindsvin. På hagen gror et langt gedeskæg. På mange måder ligner han en pædagog. Det fandt Jimmi også ret hurtigt ud af. Da han havde kørt i knap 3 uger, kunne han mærke det ikke var det, han havde lyst til. Han savnede sit job som pædagog, og så tog han en beslutning om, at han ville tilbage til sit gamle job. Han ville arbejde med mennesker igen. Jimmi elsker sit job, og har ikke fortrudt, at han vendte tilbage.


SPØRGSMÅL af Sundos Salah 15 år Min mor har kort chokolade farvede hår og flotte honningfarvede øjne med tre grønne ringe i iris. Hun går i lang, afslappet tøj i hverdagene og har behagelige sko på. Hvad er det første du kan huske fra din barndom? Hvad er det første du kan huske fra Danmark Hvordan påvirkede det dig at forlade din mor, da du var 6 år? Tror du at det har haft indflydelse på, hvordan du er som mor? Vil du gerne have, at jeg vasker op mere end jeg gør? Vil du gerne have, at jeg skal hjælpe dig mere med at lave mad? Hvor tit så du din mor igennem barndommen? Hvordan mødte du min far? Laver du meget traditionel mad? Elsker du min far? Elsker du dine børn? Er der forskel mellem dig som barn og den du er i dag? Og hvorfor? Hvordan var din første følelse, da du fik dit første barn? Vil du helst have, at jeg går i din stil eller min stil tøj? Arbejdede du, da du var teenager? Har du altid drømt om at være konditor? Hvis vi begge har fri en dag, hvad skulle vi så lave sammen? Hvordan lærte du dansk? Hvad skal du lave, når alle dine børn er gift. Hvis vi skulle rejse et sted hen, hvor skulle det så være? Hvad drømmer du om for dine børns fremtid? Har du boet andre steder i Danmark? Var du og din bror tæt knyttede, da I kom til Danmark?


MIN VEN af Zohaib Anjum 15 år You dont fuck with nigga am right her Making more money bitch it so clear U been making money and strip here Im in the Streets and hustle riger im Been fucking U like you familar My Girl aint loyal ima feel yea Mike Brown killed isn’t faire My niggas hot like rare You been fucking me then fucking my bro Every time I saw always knew you where a hoe Nasir er rapper. Han startede da han var 10 år gammel med at lave tekster hvor det rimede. Han skriver sine egne tekster og de handler for det meste om at have det sjovt og om penge. Nasir er sort. Han rapper også nogle gange om racisme, hvilket han går meget op i. Hans forældre stammer fra Somalia, men han er født og opvokset i Danmark. Han har ofte hængerøvsbukser på og hættetrøje. Han går med guldkæder og bøllehat. Han ser ud som en rigtig gangster med cap på og selvtilliden i orden. Hans drøm er at blive en professionel rapper, som bliver meget kendt og tjener mange penge. Hans idol er YG og han hører meget rap derhjemme. Han hører det også på skolen. Nasir er næsten altid glad. Han synes rap er mega fedt. Nogle gange spiller han koncerter. Hvis han tog sig mere sammen kunne han let tjene 400 kr pr. koncert. Når han rapper bliver han næsten aldrig nervøs. Han har ikke sceneskræk, derimod elsker han faktisk at stå på scenen og fyre den af. Jeg beundrer Nasir for at rappe. Jeg kan ikke selv rappe, men i det mindste har jeg en sej ven som kan rappe og fyre den af til en koncert. For det meste siger han at han rapper for at tjene penge, men jeg tror ikke det kun er pga. det. Han går meget op i sortes rettigheder og måske vil han prøve at gøre noget ved det, hvis han bliver kendt.


KAROLINE FRA X-FACTOR af Suwayda Ahmed Muhudiin Hassan 15 år Det er her vi bor Det er her vi gror op Det er her vi lever Og alt er fucked op« Karoline er vokset op i Rundhøj, hvor der er betonbygninger over det hele. Veninderne bor nær hende i de andre bygninger. Før i tiden, da hun sang for sine veninder, bad hun dem altid om at vende ryggen til, da hun var meget genert. Det hjalp at optræde foran veninderne, da det gav mere selvtillid. Karolines brune øjne og brune hår matcher. Hendes stemme er blid og lys. Når hun synger, bringer hun smilet frem hos mange folk. Hun er meget smilende og hjælpsom. Hun er kurder og har en flot gyldenbrun hudfarve. Til tider kan hun snakke meget, men siger sjældent noget negativt. Da Karoline kom med i X-Factor, skulle hun bo alene i København, hvor hun måtte forsørge sig selv. Der havde hun ikke familie og venner, men kun andre X-Factor-deltagere. Karoline arbejdede 9 timer om dagen og havde lørdagen til at trække vejret. Selvom Karoline ikke ligner en, der er nervøs, var hun nervøs til hvert liveshow. Måske fordi finalen nærmede sig mere efter hver koncert. Man forbinder XFactor med lækkert tøj, og Karoline gik i det flotteste, men desværre skulle det afleveres tilbage. »Hvordan var det at møde Burhan G?« »Han var meget ærlig, og var meget loyal. Han gav mig råd, så jeg kunne blive bedre. Jeg var meget taknemlig for at få æren af at synge med ham.«, var hvad hun svarede mig. Når man er med i X-Factor, møder man mange kendte, og Karoline mødte Burhan G. Da jeg spurgte hende om mødet med ham, tog hun det stille og roligt, og hun var ikke alt for overvældet af at have mødt Burhan G. Det lange hår, som hun havde i X-Factor, er nu klippet kort. Hun var genert før, men det har ændret sig. Hun har oplevet at være på og blive set. X-Factor har ændret hendes liv, men hun har stadig den samme personlighed. Når man er med i X-Factor lærer man sine rigtige veninder og venner at kende, og det gjorde Karoline. Det kunne hun mærke, da hun kom tilbage til Rundhøj.


Undervisere fra Aarhus Billed- og Medieskole i workshoppen: Marie Knudsen Allan Lillelund Andersen


Klubben Rosenhøj

Aarhus Billed- og Medieskole er støttet af Aarhus Kommune www.aarhusbilledogmedieskole.dk

Skriveworkshop på Søndervangskolen  

Et samarbejde mellem Aarhus Billed- og Medieskole, Søndervangskolen, Klubben Rosenhøj og Nabohuset, Viby Syd har mundet ud i denne publikati...

Advertisement