Page 1

AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE

Ungdomsmanifester

Forfatterforløb 12-16-årige 2014-15


1. ”Ring, ring”. Min frygtelige alarm ringer. Jeg slukker den og lægger mig hurtigt til at sove igen. Men brasende ind af døren, kommer min far og tænder lampen. Lyset skærer i mine øjne, men jeg åbner dem stadig ikke. Efterhånden som jeg får åbnet øjnene, tager jeg min Iphone og tjekker samtlige sociale medier såsom Facebook og Instagram. 2. Min familie er begyndt at blive trætte af min sædvanlige morgenrytme. De begynder at kalde på mig med stemmerne i et højt toneleje, men jeg opfatter ikke noget. Mine øjne er slugt til skærmen, og jeg vil egentlig hellere tilbringe min dag i min seng med mobilen i hånden (eller strengt taget en computer), end at sidde i et lummert klasselokale og høre de sædvanlige undskyldninger om, at folk har glemt at lave deres lektier eller har glemt bøger. 3. Da jeg har set, hvad klokken er, skynder jeg mig at komme i omdrejninger. Jeg løber hen til tøjskabet, flår mit tøj ud og vælger noget tilfældigt, som nogenlunde passer sammen. 4. Bagefter løber jeg ned af trappen med min gule fjällräven-taske hængende på armen, og bevæger mig så småt ind i køkkenet for at få dagens vigtigste måltid, som de fleste glemmer. Jeg snupper en af de dybe tallerkener, hælder havregryn op, drysser med rosiner og hælder mælk på. Bagefter skovler jeg det ind. 5. Efter morgenmaden er der et kvarter til, at jeg skal møde i skole. Jeg løber op på badeværelset og stikker min tandbørste ind i gabet, hvor jeg efterfølgende børster mine tænder. En af de ting, jeg tit glemmer om morgenen. Eller rettere sagt ikke når. 6. Så løber jeg ned af trappen, hopper i mine blå Adidas, tager mit overtøj på og tasken på ryggen og farer så ud af døren. Nogle gange med penge i hånden til kantinen, ellers har jeg måske lavet mig en sandwich lige midt imellem morgenmaden og tandbørstningen.


7. På vej til skole kommer en af mine veninder løbende forbi, og vi følges så ad til skole. På vejen skal vi lige forbi en vej længere nede, og hente vores anden veninde, vi plejer at følges med. 8. Da vi er lige ude foran skolen, ringer klokken ind. Som sædvanlig. Grunden til, at vi tit ender med at komme lidt for sent, er nok mest fordi, at jeg er lidt langsom til at stå op, men hvis jeg så endelig er lidt hurtig (som sker meget sjældent), er de andre langsomme, og så ender vi alligevel med at komme lidt efter, at klokken har ringet.

Alberte Sehested Thomsen, 14 år


UNGDOM

Her på det seneste er dine venner/veninder begyndt at få kærester. Nogle af dem er endda ret seriøse. Hvad gør du? 1. Du skal ikke føle dig presset til at få en kæreste af den grund. Bare fordi at dine venner/veninder føler sig klar, betyder det ikke at du er. Også selv om du gerne vil have en kæreste bety der det ikke, at du skal have en lige nu. Det kan være at du slet ikke kan lide en lige for tiden. 2. Få dig en kæreste. Du skal ikke være den uden kæreste i din venne/venindegruppe. Det er udelukket. Desuden kan det at have en kæreste give dig meget opmærksomhed. En af dine venner/veninder er havnet i noget dårligt selskab og er begyndt at gøre nogle dumme ting. Han/hun vil gerne have dig med. Hvad gør du? 1. Du er selvfølgelig overrasket hvis ikke dybt chokeret. Du havde aldrig forventet at han/hun ville ende her, og du er selv mod villig til at deltage. Spørg en voksen om hjælp. De ved bedre hvad der skal gøres i denne situation, uanset hvor meget du kender og forstår din ven/veninde. 2. Vær med til de ting han/hun vil have dig med til. Måske er det dumt, farligt uansvarligt, what ever, en det kan være sjovt. Det er desuden også en måde at få opmærksomhed på. Du er enormt stresset i øjeblikket. Dine lærere giver dig mange lektier for og du skændes meget med dine forældre. Hvad gør du? 1. Slap af. Du stresser over lektier og dine forældre, og du er træt af både det, og at du ikke har noget fritid. Tag en pause og vær


lidt sammen med dine venner. De vil være en kærkommen distraktion og du har sikkert brug for det uanset hvad.

2. Drop dine lektier og drop dine forældre. Tag en pause fra det hele ved at bo et andet sted et stykke tid. Hvis du holder en pause fra skole og forældre skal du nok komme i godt humør. Din klasse skal splittes hvilket du er ked af da den gamle var rigtig god. Hvad gør du? 1. Det skal du ikke tage så tungt. Ja, det er hårdt i starten og det tager lidt tid før man føler sig godt tilpas i den nye klasse; men efterhånden er det egentlig fint nok. Det bliver måske aldrig helt det samme som ens første klasse, men det skal nu nok blive fint. 2. Det er for dårligt! Tænk at de bare lige splitter din klasse uden at du har et ors at skulle have sagt. Klag. Til dine forældre, lærere, skoleledere, alle. Start et oprør hvis det er nødvendigt. Du er blevet inviteret til din første fest med alkohol. Du er dog lidt forbeholden med at drikke, du kende ikke dine egne grænser. Hvad gør du? 1. Start stille og rolig ud. Du har ikke prøvet at drikke før og er ikke sikker på dine egne grænser. Du skal ikke lade dig påvirke af at andre drikker meget. Det kan meget hurtigt lede til dår lige oplevelser. Måske er du ikke den store drikker uanset hvad. 2. Læg hårdt ud. Hvis du drikker dig pissefuld første gang, så ved du hvornår (cirka) du skal stoppe. Det kan godt være du har det elendigt dagen efter, men i det mindste havde du det sjovt.

Amalie Pappe Ludvigsen, 14 år


FRIT VALG

De voksne siger, at ungdommen er den bedste tid, men de glemmer alle de valg, man skal træffe når man er ung, og de forventninger, man skal leve op til. Der er næsten frit valg når man skal vælge uddannelse. Men man skal vide, hvad det er, man vil. Det er ikke det nemmeste at finde ud af. Der er flere valgmuligheder og spørgsmål end man lige skulle tro. Det gælder ikke kun uddannelser. Skal jeg konfirmeres? Skal jeg tage på efterskole i 9.klasse? Skal jeg på gymnasiet eller have en erhvervsuddannelse, og skal jeg tage en 10.klasse først? Hvordan skal jeg vælge det, før jeg har fundet ud af, hvad jeg vil være, når jeg bliver voksen? Skal jeg leve op til mine forældres forventninger om at få gode karakterer, være tidligt hjemme, gå tidligt i seng, ikke drikke eller ryge, og helt enkelt opføre mig eksemplarisk? Er det vigtigere at leve op til de forventninger de seje har, om at man skal gå til fester, drikke, og sætte udseende over alt andet? Findes der en gylden middelvej? Hvad med veninder? Skal jeg hænge ud med de seje, de flittige eller dem jeg har været sammen med siden 0.klasse? Der er også beslutninger som vi ikke er voksne nok til selv at tage. Hvornår skal jeg gå i seng? Hvornår skal jeg være hjemme? Skal jeg med ud at gå tur i eftermiddag? Skal jeg lave mine lektier nu, eller om en halv time?


Det er ikke alle beslutninger, der er lige nemme at træffe. Så hvorfor er det lige at alle voksne tror, at det er så nemt at være ung? Hvorfor skal vi beslutte hvad vi vil med hele vores liv, mens vi er stadig ikke gamle nok til selv at vælge, hvornår vi går i seng?

Christine Wiese, 14 år


UNGDOMSMANIFEST #ungdom #ungdomsmanifest #manifest #rådtilatværedenperfekteungepige #råd

1. #VærAnderledesMenPasInd 2. #VærDenSomDetForventesDuEr 3. #LytKunTilPopulærtMusik 4. #GåIDetTøjDePopulæreKanLide 5. #VærTyndSomEtSivMenFortsætMedAtPåståDetModsatte 6. #FølgMedIParadiseHotelOgAndreRealitypogrammer 7. #KendMangePopulæreTøjmærker 8. #HavAnderledesStilMenIkkeForAnderledes 9. #RespekterHierarkietOgDinPladsIDet 10. #HoldDigVennerMedDePopulære 11. #SigKunDetDerForventesDuSiger 12. #HavIkkeDinEgenMening 13. #VærEtLevendeEksempelPåMarySue 14. #VærEnSvagKvindeDerIkkeKanLeveUdenEnMand 15. #VærLidtBlondinedum 16. #HakAltidNedPåDigSelvOgForventAtAndreModsigerDig 17. #HavPerfektLangtHår 18. #BlærDigPåDeSocialeMedierOmHvorPerfektLivDuHar 19. #VærEtGodtEksempelPåLemmingeffekten 20. #VærBoldspadserOgMegetUseriøsIIdrætOgAndreFag 21. #SelvomDuAltidSkalSigeDetModsatteSkalDuVæreSmukKlogOgPerfekt 22. #HavDenNyesteIPhoneEllerIDetMindsteIphoneEllerSmartphone 23. #GrinAfDePopulæresVitserSelvomDeIkkeErSjove 24. #HvisDuMod13HarDinEgenMeningSåHoldDenForDigSelvForIngenVilHøreDen 25. #VærUmenneskeligtSocial 26. #VærOpdateretPåAlleSocialeMedier 27. #BlærDigPåDeSocialeMedierOmHvorPerfektLivDuHar 28. #VærUmenneskeligtPerfekt 29. #VærEnHysteriskTeenager

30. #FåDigEnKæresteSelvomDuHverkenHarLystEllerFølelserForHam 31. #BagtalSåMangeSomMuligt

Emilie Rønning, 12 år


FORANDRING

Jeg sidder på min seng. Kigger på to små billeder. Et fra 2014, og et fra 2015. Både piger og drenge i alderen 12 til 14. Alle med et smil smurt på deres små ansigter. Man kan dele personerne ind i tre kategorier: De ”ikke-forandrede” Det er, dem, der overhovedet ikke har ændret sig på et år. Dem som sidder i den præcis samme stilling, med det præcist samme smil og den præcis samme højde. Det er dem der ikke magtede at udvikle sig. Det er dem der er okay med deres udseende. Det er dem der er okay med deres indre og ydre. De ”svagt-forandrede” Det er dem, hvor man ikke kan se nogen forandring. Ikke med det første øjekast. Men hvis man kigger endnu engang, vil man se noget. Ligesom en glød af noget nyt, eller gammelt. Et glimt af fremtiden, eller fortiden. Det er dem der har ændret sig. Ikke meget. Men en smule. De ”meget-forandrede” Det er dem, hvor den gamle version virker som en ukendt. Hvor en hver detalje har ændret. Det er dem som lige pludselig bliver svære at genkende, og det er dem hvor en ny side kommer frem. Som hvis man ændrede cover på en gammel IPhone, eller en ny side i den samme bog, eller et nyt barn i den samme klasse. Det er dem der ikke var tilfredse. Dem der nægtede at stoppe. Dem med en ny styrke og en ny begyndelse.

Kristian Klüwer, 13 år


ORDBLIND

[Oh my God! Skal vi virkelig læse endnu en roman?] Måske var hun ordblind. Måske var det derfor, ordene blev ved med at vrimle for øjnene, der stirrede blindt på papiret. De havde deres eget liv, som de vandrede rundt og nægtede at sætte sig sammen til de meninger, som hun så desperat ledte efter. [Jeg tror seriøst, det må være dejligt at være ordblind. Så behøvede man aldrig at læse.] Men alle andre lod til at kunne læse det. Deres stemmer summede som vrede bier, der sloges om den dyrebare honning. De kunne sagtens finde meningen i de endeløse ord, den røde tråd, hun altid famlede blindt efter. Problemet var bare, at det hele handlede om hende. [Er det et problem? Alle elsker opmærksomhed. Pigen er jo næsten lige så selvoptaget som Harry Styles!] Det var det midtpunkt, hendes liv skulle samles om. Men hvis ordene var centrum, så var det i en by, der ikke fandtes kort til. Kun skygger, der blidt hviskede tavse løfter i hendes øre, som hun inderst inde godt vidste, var løgn. Minderne ville ligge og drukne i skrald i grønne spande, der havde illusioner som låg. [Uh, i_love_jb har liket min selfie. Jeg havde jo også min yndlings mascara på. Okay, burde måske vende tilbage til mine lektier, men Instagram for the win, right?] Samtidig var det, som om det hele flød ud. Det føltes som at få stukket et billede i hænderne, som man skulle fortælle motivet på, men det blev revet brutalt væk og erstattet med et endnu bedre hvert andet øjeblik. [Nu begynder jeg næsten at fatte pointen af det her, selvom jeg ikke tror, den er rigtig XD. Sry, jeg er så dum] Til sidst ville de kringlede [Kringler! Er sulten!] ord bare strømme meningsløst ud over pigens kolde læber, mens hun forgæves forsøgte ikke at drukne i meninger.


Stemmerne blev dog ved med at lyde. Højere og højere, tættere og tættere på at bryde den barriere af stilhed, pigen havde bygget i alt hast. Af mursten, der alligevel allerede var fulde af sprækker, så hun godt kunne røre ved dem uden at frygte noget. Det var ligesom, når mennesker så på livet med naive blikke, der snart ville fordampe i intetheden, men efterlade et brændemærke i uendelighedens dybder. [Færdig! Tror helt ærligt, det skal på Snapchat, Emma er sikkert stadigvæk i gang med første sætning. I am free!]

Laura Rye Bislev, 11 år


Her sidder jeg så. Lige her. Kan I se mig? Nej, vel? Jeg sidder inde på mit værelse. Tegner. Læser. Spiller computer eller mobil. Det sædvanlige. Nu er jeg ikke længere på mit værelse, se selv! Nu sidder jeg i stuen, i sofaen, sammen med min familie og ser Netflix. Det er det, vi laver, når vi er hjemme. Og det er jeg jo stort set altid. Medmindre jeg er i skole eller lignende. Men det tæller vel ikke? I kan se mig, hvis I går ind i min have og kigger ind gennem vinduet. Men så ville I være stalkere. Og dem kan jeg ikke lide. Nu kommer den dag, I har ventet på. Jeg er taget til en fest. En skolefest, hvor alle er tvunget til at tage med. Slik, sodavand og kage er forbudt, hvilket alkohol, tobak og hash selvfølgelig også er, selvom der garanteret er et par stykker, der har medbragt det alligevel. Men høj musik og skarpt lys er selvfølgelig med. Man bliver så sej og populær og en typisk teenager af at stå der, midt i spotlyset, larmen og den stinkende røg; så I vil vel gerne have mig til at gå derind, siden jeg er hovedpersonen. Men ved I hvad? Jeg har IKKE lyst til at skade mine ører (mere end de er i forvejen). Jeg er født med omkring en kvart hørelse på det ene øre og hel hørelse på det andet. Måske er det derfor, jeg altid bliver så træt, når der er folk til stede. Folk der ikke er min familie eller mine venner. Hvilket er reason #37 til at jeg vælger at sidde ved et bord med det eneste, jeg gjorde mig det besvær at medbringe: En telefon. Alene, om nødvendigt. For de andre vil jo gerne være lidt ”med” til at danse. Hvorfor tog jeg ikke en bog med? tænker jeg. Klokken er kun 20. Og festen slutter omkring halv elleve. Det bliver en lang aften! Heldigvis er der få andre piger, der kommer og sidder sammen med mig det meste af tiden. De brokker sig også over, at vi ikke bare kan tage hjem uden at det ville blive betragtet som pjæk. Det var så den fest, I så gerne ville høre om. Alle teenagere fester, ryger og drikker jo hver weekend. Så her fik I lov til at høre om mig tage til fest. Nu får I lov til at høre om mig, der ryger hver fredag: Jeg spiser den sidste bid pizza og rækker ud efter en håndfuld slik imens Mickey Mouse slutter og Phineas og Ferb begynder. Min mor har været så sød


at købe lakridspiber. Den starter jeg med at spise. Egentlig er lakrids ikke mit yndlingsslik, men det er alligevel ret sjovt at spise lakridspiber. De smager også okay. Og nu til når jeg drikker, hvilket jeg gør hver dag: Jeg tænder for vandhanen. Vandet ryger ud i en tyk stråle. Jeg fører kruset ind under og venter, til det er helt fyldt op. Så slukker jeg og begynder at drikke af vandet. Der er ikke noget som at drikke, når man er tørstig. Jeg drikker hver evig eneste dag. Mange unge befinder sig mest på deres værelser eller generelt i hjemmet. Jeg er nok ikke den eneste. Vi er bare ikke så lette at få øje på.

Ragnhild Bugge, 14 år


Ungdomsmanifester 12-16 år  

Eleverne på forfatterforløb for de 12-16-årige har taget alt fra facebook og hashtags til brevkasser og punktopstilling i brug for at sætte...