Ord der formede Danmark - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

CMYK

JOAKIM JAKO B S EN

OVER REFORMATION OG HAMLET TIL GRUNDLOV, BESÆTTELSEN OG YAHYA HASSAN ORD DER FORMEDE DANMARK er et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater fra runesten, lovtekster, taler, sange, romaner, avisartikler, reklameslogans og meget mere. Joakim Jakobsen tager os på en rejse med nogle af de ord, der gennem de sidste 1500 år har skabt, forandret, truet og bevaret Danmark. Joakim Jakobsen er en af Danmarks mest velskrivende kulturjournalister. Han er kendt for sine indsigtsfulde artikler i Weekendavisen om litteratur, historie, sport og meget mere. Han har læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet og modtog i 2010 De Berlingske Journalisters Hæderspris. Joakim Jakobsen har tidligere udgivet bestsellerne Tour de France – Verdens hårdeste cykelløb, Tynd luft – Danmark ved VM i Mexico 1986 samt biografien Guld Harald – Topscorer, idol, rebel.

LINDHARDTOGRINGHOF. DK

O R D D ER FO R M ED E DA N M A R K

FRA VIKINGETID OG JELLINGSTEN

J OAKI M JAKO B S EN

ORD DER 1 5 0 0 ÅR S H I STO R I E

FORMEDE F O R TA LT G E N N E M C I TAT E R

DANMARK LINDHARDT OG RINGHOF

JOAKIM JAKO B SEN

ORD DER FORMEDE DANMARK 1 5 0 0 Ã&#x2026;RS HISTO RIE FORTALT G EN N EM CITATER

Lindhardt og Ringhof

Joakim Jakobsen ORD DER FORMEDE DANMARK 1500 års historie fortalt gennem citater © 2017 Joakim Jakobsen & Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Simon Lilholt / Imperiet.dk Bogen er sat med Neutra Text hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print ISBN 978-87-11-45243-1 1. udgave, 1. oplag 2017 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont

Tilegnet Olav Okholm (1927–2009), lærer i dansk, musik og historie på Farup Skole 1967–1995.

Forord Med lov blev landet bygget. Og med sværd, følelser og asfalt. Det hele blev begrundet eller opfanget i ord. I sange, i lovtekster, i ordsprog eller i enkeltpersoners udtalelser. Det er nogle af disse ord, denne bog består af. En fortælling i brudstykker, hvoraf mange blev hængende i danskernes hoveder og sprogbrug. En stor del af citaterne anvendes hver eneste dag i danskernes samtaler, som talemåder og som pointer. Nogle høres slet ikke, for eksempel lovparagraffer, som ikke desto mindre var afgørende for en udvikling. Her skal det påpeges, at gengivelsen af gamle tekster i denne bog er ganske inkonsekvent, når det gælder gammel og ny retskrivning. Det beror først og fremmest på de enkelte kilder, men er også et spørgsmål om naturlighed i hvert tilfælde. De kolossalt mange udtryk, som vi har fra Europas fælles konto – fra Bibelen og fra antikkens græske og romerske forfattere – er så godt som udeladt. Det samme gælder beholdningen af udtryk, som vi har fra de islandske sagaer. Med ganske få undtagelser er udenlandske citater af mere moderne oprindelse også bortvalgt. Det handler om Danmarks historie og forestillingerne om Danmark, selv om denne bog ikke forsøger at dække hver eneste periode eller hver eneste store begivenhed i landets historie. Der er snarere tale om ordenes bølgeslag gennem danmarkshistorien. Konstant med inspiration udefra, men i særlig dansk udformning. Vendinger støbt i en konkret, dansk sammenhæng – fra danerne til Smykkeloven.

Indhold 550 Danerne 750 Gunvalds sten 770 Bråvallaslag 820 Dannevirke 865 Danegæld 890 Denemearc 910 Vi er alle lige 935 Kong Gorm gjorde disse kumler 966 Kong Harald bød gøre 975 Jeg var dengang blevet konge 1016 Donsk tunga 1053 Jeg går til paven 1060 Det Herrens år 1170 Du er kong Dan 1208 En gang skal jo være den første 1241 Med lov skal land bygges 1300 Drømte mig en drøm i nat 1367 77 gæs og 77 høns 1380 Dannebrog 1389 Kong Bukseløs 1397 Og siden skal disse tre riger 1449 Svenske mænd, vogt jer end 1450 Danmark-Norge 1460 Ewich tosammende ungedelt 1495 Den snor som lægges af strenge tre 1506 Hver er sin egen smed 1514 De danske kongers og heltes historie 1520 Det Stockholmske Blodbad 1526 Vendekåbe 1534 Holger Danske 1536 At disse samme biskopper 1537 Der skal forordnes og fastsættes 1550 Og Engelen sagde til dem 1565 Det sure med det søde 1578 At stikke hovederne sammen 1588 Døden vil have en årsag 1591 Stander landet i våde 1597 Danmark, hvad har jeg dog gjort? 1602 There is something rotten 1607 Konge over de Lapper 1611 Du gamle Giæk 1625 Riget fattes penge 1629 Løven fra Nord 1642 Gud, før den rette lære 1648 For at den almene fred 1658 Jeg vil dø i min rede 1663 Vi er alle omhyggelige 1665 Danmarks og Norges Enevoldskonge 1670 Gør en stor mand af ham 1674 Min sjæl, hvad vil du mer 1682 Løgn og latin 1683 Én for alle 1694 Alt i alt har jeg aldrig kendt 1695 Danmark, dejligst vang og vænge 1709 Nu eller aldrig! 1719 Tordenskjolds soldater 1719 At stikke fingeren i jorden 1722 Et er et Søe-Kort at forstaae 1722 Folk siger vel i Herredet 1722 I baronens seng 1728 Godthåb 1730 Går det dem vel, går det også Os vel 1731 Jorden er saa flak, som en Pandekage 1731 Hør Monsieur! naar I har sagt A 1736 Skal Børnenes Confirmation 1739 Gik alle Konger frem paa Rad 1774 Ei blot til Lyst 1777 For smed at rette bager 1777 Store og gode Handlinger 1778 Kong Christjan stoed ved høien Mast 1780 Hvo styrer nu mit bange Trin 1784 Jødekage 1785 Vi er alle jyder for Vorherre 1789 Die dumme Dänen 1790 Ordener hænger man paa Idioter 1792 Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre 1792 Med begyndelsen af Aaret 1798 En lille og vågen 1801 At sætte kikkerten for det blinde øje 1802 Saaledes er Familie-Kiærlighed 1802 De higer og söger 1814 Enige og tro, indtil Dovre falder 1814 Min Fødestavn er Lyngens brune Land 1814 Fattige og elendige ere vi 1814 Kongressen danser 1819 Der er et yndigt Land 1819 En appelsin OR D D E R F OR ME D E DAN MAR K

i turbanen 1820 Og da har i Rigdom 1820 Danmark er et lidet fattigt Land 1824 Hvad Danmark var, kan det atter blive 1825 Sit fædreland skylder man alt 1826 Hvad forstår bønder sig på agurkesalat? 1826 Den signede Dag 1829 Söndringens tid är förbi 1832 Frihed for Loke 1835 Vi alene vide 1837 Nu titte til hinanden 1837 Menneske først og Christen saa 1837 Kejserens nye klæder 1838 Skolen for livet 1839 Vi ere alle Nordmænd 1842 Norden for Lands Lov og Ret 1842 Danmark indtil Ejderen 1842 Han vedblev at tale dansk 1843 Et Folk, som har Agtelse for sig selv 1843 Når Folket morer sig 1843 Enten-Eller 1843 Ja, men han er for stor og for aparte 1844 At overskuddet deles pro rata 1845 Nu kommer bonden 1847 Højt fra Træets grønne Top 1848 Vi anraabe Deres Majestæt 1848 Dengang jeg drog afsted 1848 At Nationalforsamlingen beslutter 1849 Han bliver en pyntet Dukke 1849 Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen 1850 I Danmark er jeg født 1850 Skjøn er Døden, som I fik 1850 Børneskolen 1851 Vikingetiden 1855 Det er så yndigt at følges ad 1857 Den går ikke, Granberg 1860 Jylland mellem tvende Have 1861 Spildte Guds Ord på Balle-Lars 1861 Det er de begavede, de dannede og de formuende 1861 Hakkelse maatte jeg skære 1863 Hvo intet vover 1864 Røven af 4. division 1867 Altid frejdig, når du går 1868 Jeg kunde ej hjelpe Danmark 1868 Rev vi marken let, det er gammel ret 1871 Forsamlingshus 1871 Ingen Pligter uden Rettigheder 1871 At sætte problemer til debat 1872 Hvad udad tabes, det maa indad vindes 1872 På det jævne 1872 En Aa 1875 Kroner og øre 1876 Velfærdsstat 1878 Ingen over og ingen ved siden af Folketinget! 1879 Hvor gik Nora hen? 1881 Vanskeligheder er kun til for at overvindes 1882 Intet andet Rige i vor Verdensdel 1882 Hoveder, ikke høveder 1883 Hvad skal det nytte? 1884 Gaa aldrig paa Akkord med Uretten 1884 Lys over Landet! 1887 Lighed mellem Mand og Kvinde 1887 Norden venter paa København 1889 8 Timers Arbejde 1889 Lige Løn for lige Arbejde 1890 Det haver så nyligen regnet 1894 Af alle menneskelige Drifter 1897 Vi kan ikke leve af at barbere hinanden 1900 Der staar en Maskine 1901 Til 12 Personer 1901 Saa længe jeg lever, vil jeg gale 1902 Naar man kalder Bicykle 1904 -sen 1906 Øst-Vest, Hjemme Bedst 1906 Håndbold 1907 Systemet Politiken 1907 Meter 1907 Jeg en gård mig bygge vil 1909 Lov er Lov, og Lov skal holdes 1911 Rejs jer, fordømte her på Jorden 1911 Danskeren, som intensivt 1915 Valgret til Folketinget 1915 De faktiske forhold inden for jernindustrien 1916 Du Pusling-Land, som hygger dig i smug 1917 Danmark for Danskerne 1918 Takt og Tone 1920 Kongen begaar Statskup 1920 I skal ikke blive glemt 1921 Tyende 1923 Du danske Sommer 1924 Frivilligt Moderskab 1926 Den danske sang er en ung, blond pige 1926 At spænde livremmen ind 1928 Endelig et mandfolk 1928 Kultur er Vaner 1929 Så’r det ølhunden der glammer 1930 Jeg har længtes mod Skibskatastrofer 1931 10

ORD D E R FO RM E D E DA NM A RK

Midt i en Jazztid 1933 Vi har ofret nogle Principper 1933 Du skal ikke tro, du er noget 1933 Pest over Europa 1934 Danmark for Folket 1935 Det sku’ vær’ saa godt 1935 Stauning – eller Kaos 1936 Tag ind paa Raadhuspladsen 1937 Har Danmark faaet overdraget Opgaven 1937 Ro, Renlighed og Regelmæssighed 1940 Oprop! Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk! 1940 Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold 1940 Danskeren besidder megen bondesnuhed 1940 Man binder os paa Mund og Haand 1940 Ved de store tyske Sejre 1941 Kongen har sagt, at alle danske er lige 1943 Dette latterlige lille land 1943 Uanset afvigende religiøse Anskuelser 1944 Istedgade overgiver sig aldrig 1945 I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery 1945 Danmarks grænse ligger fast 1945 Livsstraf fuldbyrdes ved skydning 1945 Og en lys og lykkelig Fremtid 1948 Det er svært at spå – især om fremtiden 1948 I stedet for Aa og aa 1948 Ti små cyklister 1949 Aldrig mere en 9. april 1949 LEGO 1953 Ved en konges død overgår tronen 1956 Spies, rejs og vær glad 1958 Coca-Cola 1960 Livet er en morgengave 1960 Først og fremmest er det skolens opgave 1960 Gør gode tider bedre! 1961 Bo Bedre 1962 Hvis krigen kommer 1965 Vi finder, at dette er misbrug af statens penge 1966 Man har et standpunkt 1967 Itsi-Bitsi, ta’ med mig til Nepal 1968 Denmark seen from a foreign land 1968 CPR 1968 Skidegodt, Egon! 1969 De/du 1970 Når jeg strammer mine trusser 1971 Disse såkaldte skattesnydere 1971 Der er noget galt i Danmark 1972 Beføjelser, som efter Grundloven 1973 Livet er ikke det værste man har 1975 Kvinde kend din krop 1975 Atomkraft? Nej tak 1975 Klassens time 1976 Hva’ gør vi nu, lille du? 1976 I kan ikke slå os ihjel 1978 Der findes andre mennesker end dem der er danske 1979 Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden 1982 Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske 1982 Det skal være lettere at være dansker 1984 Små, dumsmarte bemærkninger 1986 Vi er røde, vi er hvide 1987 .dk 1988 Godaw, jeg hedder Lars Larsen 1989 Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet 1989 Frisk mælk fra Jylland 1991 En velsignelsesrig krig 1992 If you can’t join them 1993 Skyd efter benene 1994 Danskjävlar! 1995 Ældrebyrde 1999 Stuerene – det bliver I aldrig 2002 Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere 2002 Alle har ret til et fedt køkken 2005 Hån, spot og latterliggørelse 2007 Sov sødt, lille Jumbo 2007 Declare Independence 2012 Verdens lykkeligste folk 2013 YAHYA HASSAN 2016 Endvidere kan aktiver (Smykkeloven)

1966

Man har et standpunkt, til man tager et nyt, ikke sandt? Statsminister Jens Otto Krag 22. november.

DA SOVJETISKE PANSERSTYRKER I 1956 knuste en folkelig opstand i Ungarn, forsvandt den sidste rest af sympati, som Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) havde opsparet hos den brede befolkning under Anden Verdenskrig. Også internt i DKP var der uro. Formanden Aksel Larsen lagde en Moskva-kritisk linje og blev ekskluderet i 1958. Så dannede Larsen Socialistisk Folkeparti, der ved valget i 1960 tordnede ind i Folketinget med 11 mandater, mens DKP mistede alle sine seks mandater. Men for Socialdemokratiet var gamle kommunister stadig kommunister. Op til valget i november 1966 understregede statsminister Jens Otto Krag: »Jeg har aldrig i min lange politiske karriere gjort en indrømmelse til Aksel Larsen, og jeg har heller ikke i sinde at gøre det.« Men vælgerne fordoblede SF’s mandattal til 20, og selv om Socialdemokratiet gik syv mandater tilbage til 69, var resultatet historisk. For første gang var der rødt flertal i Folketinget: 89 ud af 175 mandater. Denne gang var det ikke kun gamle DKP-koryfæer, der kom ind i SF’s gruppe. En stribe yngre politikere tegnede det ungdomsoprør, som var ved at samle kraft. Allerede på valgaftenen sås Krag i samtale med SF-formand Aksel Larsen, som blev indbudt til forhandlinger næste dag. Pressefolk konfronterede Krag med hans tidligere afvisning af SF, og statsministeren svarede: »Man har et standpunkt, til man tager et nyt, ikke sandt?« Socialdemokratiet var splittet, når det gjaldt om at give SF ansvar i en regering. »SF skal under åget,« lød det fra udenrigsminister Per Hækkerup på partiets højrefløj. Erhard Jakobsen fra samme kant var helt uenig: »I må gerne føre disse forhandlinger, men gud nåde jer, hvis de fører til noget.« Sådan gik det heller ikke. SF kunne ikke acceptere Socialdemokratiets NATO-politik og nøjedes med at blive støtteparti i det såkaldte Røde Kabinet. Med store omkostninger, for i december 1967 stemte seks unge SF’ere mod partilinjen og fældede Krag-regeringen. Efterfølgende brød de seks ud og dannede Venstresocialisterne. Siden er Krags flotte udtalelse blevet udlagt på to måder. Som udtryk for opportunisme og principløshed – eller som klog, pragmatisk afvejning af mulighederne. Grøftekanterne langs det samarbejdende folkestyres bumpede vej.

OR D D E R F OR ME D E DAN MAR K

453

1864

Røven af 4. division Generalløjtnant Hegermann-Lindencrones rytteridivision skynder sig langt op i Jylland, væk fra fronten.

NEJ, DET HANDLER IKKE OM bundhold i de nedre fodboldrækker. Det handler om det traumatiske udfald af krigen i 1864. I december 1863 rykkede preussiske og østrigske styrker ind i Holsten, efter at den danske regering i strid med fredsaftalerne fra 1850 havde udskilt hertugdømmet og dermed opdelt Slesvig og Holsten. Den danske regering havde satset på indgriben fra stormagterne, men den udeblev. Den 1. februar 1864 rykkede en 60.000 mand stor preussisk-østrigsk styrke over Ejderen og ind i Slesvig. Allerede tre dage senere trak det uforberedte danske militær 38.000 mand væk fra det 1000 år gamle forsvarsværk Dannevirke i Slesvig. I København udløste tilbagetoget chok og forvirring, og hærchef de Meza blev afskediget, selv om retræten var militært fornuftig. De danske styrker marcherede nordpå, hvor hovedstyrken forskansede sig ved Dybbøl. For at sikre en reserve og forsvare grænsen mellem Danmark og Slesvig blev 4. Division sendt nordpå. Det var en rytteridivision bestående af 9000 mand, ledet af generalløjtnant HegermannLindencrone. Men allerede 18. februar måtte 4. Division trække længere nordpå, da de tyske styrker rykkede fra Slesvig op i Jylland. Og her opstod udtrykket røven af 4. division – for mere fik de preussiske og østrigske styrker aldrig at se af Hegermann-Lindencrones division. Mens en tysk styrke på 33.000 mand den 8. marts indtog Vejle og belejrede Fredericia, marcherede 4. Division i hast mod Skanderborg. Siden gik det videre mod Langå, hvor de flere tusinde soldater 11. marts blev fragtet med tog til Skive. Herfra marcherede soldaterne videre til Sallingsund, hvor styrken blev færget over til Mors. Tre uger senere blev 4. Division sendt sydpå. Nu skulle de i kamp. Styrken skulle gå ned gennem det vestlige Jylland og angribe den preussiske styrke, som omringede Dybbøl Skanse. Men 4. Division nåede aldrig frem. 18. april 1864 indledte tyske styrker med 35.000 mand et massivt bombardement og stormløb på Dybbøl Skanse, som kostede 550 danske soldater livet og kvæstede 800. Efter yderligere et blodigt nederlag på Als i juni 1864 kapitulerede Danmark. I øvrigt har dansk fodbold kun haft en 4. division i otte sæsoner, nemlig i årene 1958-65.

OR D D E R F OR ME D E DAN MAR K

267

1901

Til 12 Personer. 3 Pund Flæsk: Flæsket maa helst være mildt saltet, stribet Sideflæsk, som udskæres i tynde Skiver, hvoraf Sværen afskæres. De steges paa en varm Pande, indtil de ere brune; da vendes de og lægges derfra paa Fadet, hvorpaa de skulle anrettes. Persille-Sauce: Smør og Mel bages og opspædes med tynd Fløde eller sød Mælk til en tilpas jævn Sauce, hvori kommes hakket Persille, Salt, ubetydeligt Sukker samt lidt kold Smør. Opskrift nr. 724 og nr. 634 i Frøken Jensens Kogebog.

FØRSTE UDGAVE AF FRØKEN JENSENS KOGEBOG udkom med en tegning på forsiden: røgsøjler dansende over skorstenene i en dansk købstad. Dette var madlavning for det jævne folk over det ganske land, som nu var udstyret med støbejernskomfurer. Bogen var resultatet af de optegnelser, Kristine Marie Jensen gjorde som husholderske gennem 1890’erne hos den københavnske skolebestyrer J. Melchior, en enkemand med god appetit. Frøken Jensens Kogebog adskilte sig fra 1800-tallets kogebøger ved at være praktisk anlagt og rette sig mod det standardiserede køkken. Hvis det alligevel skulle være rigtig fornemt, anbefalede Frøken Jensen henkogt skildpadde: »At give en længere Beskrivelse af Slagtning og Tilberedning af en Havskildpadde vil jeg anse for temmelig overflødigt, da en saa kostbar Artikel yderst sjældent forefindes i vore borgerlige Husholdninger.« Men hun kunne slagte en havskildpadde. Måske et spor fra de år, hvor hun var ansat i et downstairs-køkken i England. Ellers anbefalede hun rask væk dåseærter, Liebigs Kødekstrakt og enorme mængder margarine. Økonomisk stramhed var en dyd for Frøken Jensen: »Kunsten finder jeg, er at opnaa et godt Resultat med kun smaa Midler til Raadighed.« Med denne forståelse af hverdagen i de danske køkkener blev de 1041 opskrifter i Frøken Jensens Kogebog et monument: Det 20. århundredes danske tallerkener blev fyldt med jævninger og opfindsom anvendelse af rester. I indledningen skrev Frøken Jensen: »Husmoderens første Pligt maa være at gøre sig bekendt med sin Mands Indtægter for derefter at indrette sit Hjem, saa at Udgifterne kommer til at staa i passende Forhold til Indtægterne.« Men hun var også en stolt fagkvinde, som forstod at anerkende husmødres gerning, og hun fandt »ingenlunde, at Husmoderen udelukkende skal leve for Husvæsenet alene, dertil er der for mange og store Krav«. Ved Jensens død i 1923 var bogen udkommet i 27 oplag, og fra 1930’erne blev den stadigt omarbejdet til nye årtiers smag og produkter. I alt er kogebogen solgt i 800.000 eksemplarer, og i 2012 udkom den som app. Opskriften til venstre er Frøken Jensens bud på det traktement, som 113 år senere skulle blive kåret som Danmarks nationalret.

OR D D E R F OR ME D E DAN MAR K

323

1933

1. Du skal ikke tro at du er noget. 2. Du skal ikke tro du er lige sĂĽ meget som os. 3. Du skal ikke tro du er klogere end os. 4. Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os. 5. Du skal ikke tro du ved mere end os. 6. Du skal ikke tro du er mere end os. 7. Du skal ikke tro at du duer til noget. 8. Du skal ikke le ad os. 9. Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig. 10. Du skal ikke tro du kan lĂŚre os noget. Aksel Sandemose indleder sin roman En flygtning krydser sit spor med Janteloven.

I 1930 EMIGREREDE FORFATTEREN Aksel Sandemose fordrukken og dybt forgældet til Norge, hvor hans mor var født. Forældrene var nu døde, og flytningen udløste en kraftudladning, et kunstnerisk overfald, en revanche. En desperado, som med kolossal energi rasede mod sine omgivelser, »besat af en dæmon, der drev mig til hævn på Janteguden«, som Sandemose senere forklarede. Tre år senere udkom hans hovedværk, romanen En flygtning krydser sit spor, som straks blev oversat og berømt over hele verden. I New York Times blev den jublende anmeldelse bragt på forsiden. Sandemose var vokset op i Nykøbing Mors, og med romanen om arbejderdrengen Espen Arnakkes opvækst i den fiktive by Jante leverede han den hårdeste diagnose af dansk jævnhedskultur gennem tiderne. Et provinsielt morads af misundelse, fordømmelse og udstødelse, af smålig afluring og nedgørelse. Romanen var et nydelsesfuldt, aggressivt forræderi mod kollektivets uskrevne, ondskabsfulde regler, som var opstillet i romanens indledning: Janteloven. Alle formuleret med et kursiveret smæld, begyndende med det verdensberømte 1. bud: Du skal ikke tro, du er noget. Denne terrorisering har endda et 11. bud. En raffineret intimidering, som mod slutningen af romanens del 1 er formuleret som et spørgsmål: »Du tror måske ikke, jeg ved noget om dig?« En evigt underminerende trussel. Dette 11. bud var faktisk det eneste, som Sandemose selv fandt på. De første ti bud havde han fra faderens dagbog. Faderen var driftsleder på en fabrik og var meget engageret i afholdssagen. Det var i den forbindelse, faderen havde optegnet de ti bud – men i hans dagbog sluttede de alle med samme sætning: ... når du drikker. Altså: Du skal ikke tro, du er noget, når du drikker, etc. Aksel Sandemose kappede drukdelen af og formulerede Janteloven, som han selv kaldte »håbløst universel«. Og det var i dén betydning, at Janteloven som begreb blev udbredt over hele verden: som udtryk for snævre miljøers undertrykkelse af individer i det hele taget.

OR D D E R F OR ME D E DAN MAR K

383

1988

Godaw, jeg hedder Lars Larsen Tv-reklame pĂĽ TV2â&#x20AC;&#x2122;s premiereaften 1. oktober 1988.

EN MAND I HVID, KORTÆRMET sælgerskjorte med logo på brystlommen sidder på hug ved to lyseblå dyner. Så lyder det på nasalt rigsjysk: »Godaw, jeg hedder Lars Larsen og har Jysk Sengetøjslager. Jeg vil give dig et tilbud. To dyner og to puder: Ni hundrede og nioghalvfems.« Her kastes en pude ind i favnen på Lars Larsen: »... og så er det naturfyld,« siger Larsen og viser et dun frem. »På gensyn i Jysk Sengetøjslager.« Ti sekunders tv-reklame, hvor et træsko-fænomen i dansk erhvervshistorie krydser et afgørende punkt i den danske medie- og mentalitetshistorie. Denne oktoberaften i 1988 er Dag 1 i den helt nye virkelighed, hvor Danmark har to landsdækkende tv-stationer. Og Dag 1 med reklame på landsdækkende tv. Danmarks Radios monopol var brudt, og med TV2’s ankomst opstod sprækker i det homogene Danmark. Det var ikke længere sikkert, at befolkningen havde set og hørt nøjagtig det samme i fjernsynet aftenen forinden. Som den første TV2-direktør, Jørgen Schleimann, pointerede, kunne seerne nu slippe for »lunkent magisterpis«. I stedet fik danskerne glat, kompetent underholdning på TV2, og en tid kunne Lykkehjulet og Beverly Hills 90210 på TV2 føles som kulturpolitisk frihedskamp. I 1990’erne nåede TV2 en seerandel på omkring 40 procent. En urolig tid, hvor også andre kommercielle aktører begyndte at tage bidder af danskernes tv-tid, og hvor DR dalede til 27-28 procent. I det følgende tiår vendte DR livligt tilbage med en flora af nye kanaler, herunder DR2 og DRK, hvor nye udgaver af »lunkent magisterpis« pludselig kunne føles befriende. Nu var der jo op til flere alternativer. Og Lars Larsen? Han var med hele vejen på TV2, selv om selvbevidste reklamekredse i 1988 rynkede på næsen ad sengetøjsreklamen, som var discount-produceret for 15.000 kroner – hvilket flugtede smukt med Larsens butikskoncept. Et signal om et opbrud i detailhandelen, som snart satte sit præg på gadebilledet og indkøbsposerne i Danmark. Lars Larsen ekspanderede på sin skrabede, jordnære facon, og i 2012 rundede Jysk-koncernen butik nummer 2000 på verdensplan. I 2004 fik manden ligefrem husstandsomdelt sine erindringer i kongeriget. Titlen var Godaw, jeg hedder Lars Larsen – jeg har et godt tilbud.

OR D D E R F OR ME D E DAN MAR K

499

2012

Verdens lykkeligste folk FN begynder at udsende World Happiness Report.

EN FØRSTEPLADS I 2012, IGEN nummer 1 i 2013. Ingen konkurrence afholdt i 2014, dernæst en katastrofal tredjeplads i 2015 (efter Schweiz og Island) og så tilbage på førstepladsen i 2016, før nordmændene i 2017 henviste danskerne til andenpladsen. Sådan ser Danmarks placeringer ud, siden et FN-netværk for bæredygtig udvikling i 2012 begyndte at udsende World Happiness Report med ranglister over verdens lykkeligste og ulykkeligste lande. 150-160 lande, hvor Afghanistan, Togo, Syrien og Burundi altid havner i bunden. Og hvor top-10 altid består af de nordiske lande plus Schweiz, New Zealand, Australien, Holland og Canada. Rige, stabile samfund. Ranglisten opstilles på lidt kringlet vis. Mennesker i de pågældende lande skal give karakter 0-10 for deres egen tilfredshed i en stribe kategorier. BNP per capita vægtes side om side med de adspurgtes oplevelse af socialt netværk, forventet levetid, frihed til at træffe individuelle livsvalg, omgivelsernes generøsitet og graden af tillid borgerne imellem. Præcis sådanne kvaliteter, den berømte, amerikanske samfundsforsker Francis Fukuyama fremhævede i sin bog The Origins of Political Order fra 2011. Her skitserede Fukuyama en køreplan mod et fredeligt drømmesamfund af ordentlighed, hæderlighed og individuel frihed: Danmark. Et mønstersamfund, som Fukuyama med slagordet »Getting to Denmark« opstillede som målsætning for hele verden. Måske en lidt grå utopi, men ikke desto mindre drømmebetingelser for de fleste. Hvert år refereres lykkelisten opmærksomt i danske medier. Men i sin allersidste klumme før sin død i 2016 konstaterede kommentator Claes Kastholm Hansen i Berlingske, at de løbende kåringer af Danmark bare vil »avle yderligere selvros med henvisning til sammenhængskraften og den utrolige tillid, vi viser hinanden«. Med sit konservative standpunkt brummede Kastholm: »Da vi på et eller andet tidspunkt har mistet den naturlige selvfølelse, der følger med at være en nation, er vi sygeligt optagede af, hvordan vi opfattes i omverdenen.« Nej, måske er det slet ikke sundt for nationen at blive udpeget som et exceptionelt attråværdigt samfund, igen og igen. Som Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik bemærkede i en helt anden sammenhæng: »Danskerne er et udvalgt folk. De ved det bare ikke, og det er deres held.«

OR D D E R F OR ME D E DAN MAR K

527

CMYK

JOAKIM JAKO B S EN

LINDHARDTOGRINGHOF. DK

O R D D ER FO R M ED E DA N M A R K

FRA VIKINGETID OG JELLINGSTEN

J OAKI M JAKO B S EN

ORD DER 1 5 0 0 ÅR S H I STO R I E

FORMEDE F O R TA LT G E N N E M C I TAT E R

DANMARK LINDHARDT OG RINGHOF