Gi’LOS
3 I 2018
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud
Medicinhåndteringen på vej frem
Tema: Diagnoser
Skal der sættes en øvre grænse for, hvor mange forskellige diagnoser et tilbud skal kunne rumme.
mikro-signaler Børns
er politiske budskaber
Leder Af Michael Graatang, direktør, LOS
LOS inviterer til udvidet dialog!
I
LOS vil vi gerne have input fra jer medlemmer. Det får vi i det daglige meget hurtigt, og det er helt afgørende, at I hurtigt melder ind til LOS-sekretariatet om stort og småt, der rører sig ude hos jer. Tak for de mange tilbagemeldinger, vi får i dagligdagen – det virker super godt – det er I gode til – fortsæt med det. I dette efterår vil vi gerne invitere jer til udvidet dialog om dels ny LOS-strategi 2019-2021 og dels om ny kontingentstruktur. Ny LOS-strategi på vej: Den tidligere strategi ”Gearing til Succes” skal i 2019 afløses af en ny strategi, som vi pt. har givet overskriften: ”Gearing til Vækst”. Den 8. maj i år skød LOS-bestyrelse og LOS-sekretariatet drøftelserne i gang med et vellykket fælles strategiseminar. Tankerne fra strategiseminaret er samlet i et lille skriv som inspiration for den videre dialog, og vil blive formidlet under efterårets dialogmøder. Under efterårets dialogmøder har vi brug for jeres input til den nye strategi, så begynd allerede nu at se 2-4 år ud i fremtiden – hvor skal vi hen, hvad er vigtigt, og hvad er mindre vigtigt? Kort sagt kom og vær med til at sætte retning for de næste 3 år for LOS – hvad vil I gerne have mere henholdsvis mindre af, og hvor skal vi sætte hovedfokus de kommende år. Vi håber, at I som sædvanlig vil ”tage handsken op” under dialogmøderne.
Ny kontingentstruktur på vej: Den kontingentstruktur LOS har i dag er ikke tidssvarende og bygger på et afsæt, der er over 25 år gammelt. Der har flere gange været tilløb til at ændre den nuværende struktur. Generalforsamlingen 2018 besluttede, at LOS-bestyrelse skal fremlægge forslag til ny kontingentstruktur til Generalforsamlingen 2019, således at den nye kontingentberegning kan træde i kraft pr. 1. januar 2020. Bestyrelsen har besluttet at gøre det til en åben og medlemsdemokratisk proces, idet den anser det som særdeles vigtigt, at der er almindelig og bred accept af kontingenterne. Kontingentdrøftelserne tager udgangspunkt i de kendte LOS-værdier: Faglighed, Professionalisme og Engagement.
Efterårets socialpolitiske dagsorden: Dette efterår har en tætpakket socialpolitisk dagsorden på Christiansborg. Der er allerede gået lidt valgkamp i vores område – det kræver også, at LOS er i udvidet dialog med det politiske niveau – og det er vi. Vigtige emner fra den socialpolitiske dagsorden er: 1) Evaluering af socialtilsynet 2) Serviceeftersyn af reglerne for magtanvendelse 3) Evt. knivforbud mv. (arbejdsgruppe nedsat) 4) Justering af visitationsreglerne for de 150 nye særlige psykiatripladser 5) Fornyelse af tilbudsportalen 6) Fordeling af satspuljemidlerne. I LOS følger vi alle punkterne, men har naturligvis et helt særligt fokus på evaluering af socialtilsynet. En særlig problemstilling er det, at vores branche det sidste halve år har været udsat for en velorkestreret ”shitstorm”, hvor fagforeninger, presse og valgkamp er gået op i en højere enhed i kampen om magten, og hvor hensynet til samfundets svageste må vige for magtfuldkomne organisationer. Det har bevirket, at betydende beslutningstagere er blevet bibragt en medieskabt (mis)forståelse af, at de private sociale tilbud ikke er gode nok. Dette uagtet de private tilbud i 2017 fik en samlet gennemsnitlig bedømmelse af socialtilsynet efter kvalitetsmodellen - på 4,36 mod de offentlige tilbud på 4,26. Hold fast i den høje faglighed. Vi har som branche fået en stor og bebyrdende opgave med at genoprette tilliden til branchens høje faglighed, store professionalisme og ukuelige engagement. Det skal vi hjælpes ad med. Brodne kar har hverken de udsatte borgerne, branchen eller samfundet brug for. Vi har oprettet et LOS-kommunikationsnetværk, der skal være med til at understøtte de fælles budskaber og udvikle kommunikationen i lokalområderne, således at vi kan arbejde på at forbedre det dårlige medieskabte billede af vores branche.
Bestyrelsen har besluttet at gøre det til en åben og medlemsdemokratisk proces, idet den anser det som særdeles vigtigt, at der er almindelig og bred accept af kontingenterne. 2
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Indhold
Læs i dette nummer... Sundhedstjek 04 Sundhedstjek til marginaliserede voksne 07
osteders rolle som B behandlingssteder
08 Vi skal være et skridt foran beboerne sundhedsmæssigt Musikfestival 10 ”De unges dag” LOS.dk 14 Ny kommunikationsplatform Patientsikkerhed 22
Aleris Omsorg
Dataregler 24 God ide med skærpede dataregler
Undersøgelser viser, at voksne med fx udviklingshæmning eller psykisk sygdom har ulige adgang til nødvendige sundhedsydelser
04
TEMA: Diagnoser 26 Retten til forskellighed trods samme diagnose 30
Man skal ikke lade sig friste
32
Ikke behov for detailregulering
Reportage fra LOS’ Faglige Årsmøde rbejd med symptomerne A 34
og ikke diagnosen
35
Få medierne med jer ved at
dokumentere og stå ved jeres faglighed
Sct. Ols Bornholm Sct. Ols i 20 år 36 Medicinhåndteringen – på vej frem 38 Holmegaardshuset Børns mikro-signaler er 40
politiske budskaber
36
Sct. Ols – et vendepunkt på Bornholm åbnede dørene for de første klienter i januar 1998. Udgiver LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup
Redaktion Michael Graatang Direktør og ansvarshavende
Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk www.los.dk
Deadline næste nr. Kontakt is@los.dk
Irene Schwartz
44
At åbne et opholdssted er nervepirrende, tidskrævende, livsforandrende og 1000 andre ting. Forside Pixabay Annoncer og priser kontakt is@los.dk Tlf. 33 18 10 15 Layout WAYPoint Communication ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version)
Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket Oplag 1.300 stk.
Rønnebæk Opholdssted 44 7 bud fra mit fjortenårige jeg Debatindlæg 50 Velfærd, penge og profit, hvad er problemet?
De faste
02 Leder 12 LOS info 12 Vidste du at.... 13 Nye medlemmer 16 Juranyt 53 Annoncer
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
3
SUNDHEDSTJEK Også til udsatte borgere Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.
Sundhedstjek
til marginaliserede voksne Nu kommer de – de regelmæssige sundhedstjek til socialt udsatte voksne – måske. Flere års tilløb og en række kommunale pilotprojekter betyder, at Danske Handicaporganisationer nu sætter alle sejl til politisk for at få indført sundhedstjek for visse målgrupper. LOS er enig – men opfordrer medlemmerne til også at tænke sundhed bredere.
N
år udsatte borgere med §85-støtte i eget hjem eller i botilbud får et allround sundhedstjek hos deres praktiserende læge som led i et pilotprojekt, kommer mange ting for dagen: En stor andel skal have justeret deres medicin, mange har uopdagede problemer med synet eller hørelsen, lider af svamp i munden eller har vitaminmangel – og for nogle enkelte er der langt alvorligere ting på spil, så de skal videre til andre typer undersøgelser. Efterhånden er dette forhold ikke nyt. Københavns Kommune afprøvede som den første kommune allerede fra 2012 – 2014 sundhedstjekket hos 20 borgere med betydelig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, og siden har en række andre kommuner - Egedal, Allerød, Svendborg og Roskilde – fulgt trop i et stort anlagt satspuljeprojekt med Sundhedsstyrelsen som tovholder under samlebegrebet ’Lighed i sundhed’. Inden årsskiftet foreligger en tværgående evaluering fra Cowi af de fem kommuners projekter, og det ventes, at evalueringen vil dokumentere, hvad der allerede er kommet frem fra en række af projekterne: At rigtigt mange af de
4
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
udsatte borgere har skjulte, somatiske sygdomme eller lidelser. Danske Handicaporganisationer (DH) har haft sundhedstjekkene på sin ønskeseddel siden 2014 – og når evalueringen fra Cowi foreligger, vil man gøre en fornyet indsats for at få sundhedstjek vedtaget politisk for visse målgrupper. Det oplyser Thorkild Olesen fra Danske handicaporganisationer. – De fleste af de tilbud denne målgruppe visiteres til, har fokus på målgruppens primære udfordringer, altså socialpædagogikken og det kognitive. Men pilotprojekterne viser, at der også skal fokus på det somatiske, siger Thorkild Olesen. Om sundhedstjekket skal være en rettighed (så praktiserede læger dermed vil være pålagt at udføre dem – i lighed med fx en ydelse som børnevaccinationsprogrammet), et tilbud eller en ydelse finansieret af en statslig pulje, er ikke
det vigtigste for DH – det vigtigste er at få sundhedstjekket indført. Målgruppen ikke defineret endnu Det er på en dyster – og efterhånden også velkendt – baggrund, at DH nu med forøget kraft rejser ønsket om et sundhedstjek. Undersøgelser viser, at voksne med fx udviklingshæmning, alvorlig hjerneskade eller psykisk sygdom har ulige adgang til de nødvendige sundhedsydelser, og at det resulterer i lavere livskvalitet, store sundhedsproblemer,
en markant lavere leve alder end befolkningen som helhed (14-15 år) og en overdødelighed inden for alle større dødsårsager som kræft, kredsløbssygdomme, ulykker og selvmord. Hvor bred målgruppen for de foreslåede sundhedstjek skal være, har man endnu ikke lagt sig fast på i DH – skal det fx alene være borgere i §107 og §108-tilbud eller også fx borgere med §85-støtte. Også her afventer man evalueringen fra Cowi. LOS bakker op om Danske Handica-
porganisationers arbejde for at få vedtaget et sundhedstjek. - Både på børneområdet og på voksenområdet ser vi medlemmer, der er begyndt at arbejde med et regelmæssigt sundhedstjek hos den praktiserende læge. Det, synes vi, er fantastisk. Men vi er samtidig optaget af, at arbejdet med sundhed ikke alene koncentreres omkring et sundhedstjek. Motion, psykisk velvære, kost og socialt samvær er også vigtige ingredienser, særligt når vi tænker forebyggelse, siger direktør i LOS, Michael Graatang.
Både på børneområdet og på v oksenområdet ser vi medlemmer, der er begyndt at arbejde med et regelmæssigt sundhedstjek hos den praktiserende læge. Det, synes vi, er fantastisk.
Direktør i LOS, Michael Graatang.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
5
SUNDHEDSTJEK Også til udsatte borgere Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.
Der er en god nyhed og en dårlig nyhed i forlængelse af, at døgntilbud til socialt udsatte børn og voksne fra 1. januar 2017 blev omfattet af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Bosteders rolle som
behandlingssteder D en dårlige nyhed først. En stikprøvekontrol sidste år blandt 132 ’bosteder’ – styrelsens terminologi for alt fra socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner over alkoholbehandlingsdøgntilbud og sikrede institutioner til § 107 og §108-tilbud – viser, at en høj andel af bostederne i 2017 ikke opfyldte de krav, der er til behandlingssteder. Over halvdelen af bostederne levede ikke op til kravene til den sundhedsfaglige dokumentation, For eksempel manglede der fyldestgørende, skriftlige instrukser for personalets opgaver og ansvar ift. dokumentationen. Medicinlisterne var ført mangelfuldt, der manglede dokumentation af dispenseringsform, dosering og behandlingsindikation mm. På nogle steder var der ikke overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæsken. Af de 136 tilbud, der var udtrukket til et risikobaseret tilsyn (132 er med i opsamlingen), var der ’større problemer’ på 35 ud af bostederne og ’mindre problemer’ på 85. - Alt i alt peger fundene fra tilsynet på, at der på mange bosteder er en basal
mangel på forståelse for medicinering, står der i erfaringsopsamlingen fra 2017, der kom i juni 2018. Det, der giver udfordringer for det nye tilsyn er, at et opholdssted eller et botilbud er ikke kun et behandlingssted i sundhedsfaglig forstand, hvis der er sundhedsfagligt personale og fx borgere med diagnoser, der er fast medicinerede af tilbuddets personale. Efter 1. januar 2017 er et socialt tilbud et behandlingssted, lige så snart en medarbejder udleverer en halv Panodil til en beboer – med dertil hørende krav til opfyldelse af en række målepunkter. På baggrund af 2017-resultaterne besluttede Styrelsen for Patientsikkerhed, at det også ville have fokus på bostederne i 2018, hvilket leder over til den gode nyhed. Nemlig at det for tilsynet virker, som om bostederne i højere grad har fået øjnene op for ansvaret for de sundhedsfaglige forhold, afspejlet i kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed Charlotte Hjort oplyser, at der ifølge styrelsens tilsynsførende under dette års runde af tilsynsbesøg er en ’noget større’ forståelse hos bostederne for deres sundhedsfaglige forpligtelse. - Der er helt klart kommet en større lydhørhed og større forståelse på bostederne for de målepunkter, vi har med. Allerede det er en forbedring, men vi kan jo først ved opsamlingen efter 2018 se, hvordan det slår igennem i årets resultatet, siger hun. Den øgede forståelse kan komme mange steder fra. Styrelsen selv, vidensdeling bostederne imellem og udpegning af en gennemgående kvalitetsperson på et bosted kan være nogle af dem. - Men der er også andre, der har gjort en indsats. Blandt andet LOS, der med sin kursusvirksomhed har fået spredt budskabet, siger Charlotte Hjort.
På nogle steder var der ikke overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæsken.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
7
SUNDHEDSTJEK Case Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.
Vi skal være et skridt foran beboerne
sundhedsmæssigt H
Årlige sundhedstjek, seksualvejledning, mindfulness og et konstant fokus på både det fysiske og psykiske velvære hos beboerne. Det er filosofien på Bofællesskabet Frederiksgade i Brønderslev.
8
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
vis – når – politikerne vedtager, at udsatte og marginaliserede voksne borgere med udviklingshæmning og kognitive funktionsnedsættelser skal have regelmæssige sundhedstjeks hos den praktiserende læge, er der i hvert fald ét botilbud, som kan sige: ’Det er vi allerede begyndt med’.
På Bofællesskabet Frederiksgade får de otte voksne beboere med Downs syndrom eller anden funktionsnedsættelse et tilbud om et lægetjek en gang årligt. 5000 kmeftersynet, kalder de det. Oftest siger de ja tak, og de praktiserende læger i området tager sundhedstjekket meget seriøst og måler bl.a. blodtryk og blodsukker, lytter på hjertet og
På Bofællesskabet Frederiksgade arbejder leder Anne Marcussen og de øvrige ansatte med et meget bredt sundhedsbegreb, der inkluderer regelmæssige sundhedstjek.
taler med beboerne om deres fysiske og psykiske velbefindende. - Det sidder også på rygraden, at hvis vi mærker en eller anden ubalance eller mistrivsel hos beboerne, så starter vi med at få styr på, om der er en fysiologisk årsag. For eksempel et generende udslet på armen eller problemer med maven. For det er ikke sikkert, at vores beboere selv registrerer, at det er derfor, de er i dårligt humør eller har det svært, siger leder Anne Marcussen. På samme måde får beboerne regelmæssigt tjekket synet og tænderne, lige som de kommer til fysioterapeut og ’foddame’. Men Bofællesskabet Frederiksgade arbejder med et langt bredere sundhedsbegreb for at give de otte Leder Anne Marcussen beboere så høj grad af livskvalitet som muligt. Mange af de elementer, som tilbuddet arbejder med, har som forudsætning, at beboerne ikke altid selv kan give udtryk for, hvad der skal til for, at de får det bedst muligt. - Rent kognitivt er de ikke allesammen bevidste om deres kroppes signaler, så de selv kan give udtryk for, hvad de har brug for eller registrerer. Derfor skal vi være et skridt foran hele tiden, siger Anne Marcussen.
Vi krammer meget Alle ansatte på bofællesskabet arbejder med sundheden. Og alle har været med til at formulere stedets sundhedspolitik, der tager udgangspunkt i fire fokusområder: kost, fysisk, psykisk og socialt. Flere ansatte har været på kurset ’Mad og måltider i et neuropædagogisk perspektiv’ og lært, hvordan sund kost og motion bidrager til mere mentalt og fysisk overskud. De ansatte og beboerne ’krammer’ meget, der kommer en massør regelmæssigt på stedet, og professionelle seksualvejledere holder både foredrag og giver individuelle samtaler til beboerne, hvis de ønsker det. - Nogle af vores beboere kan være opvokset på børnehjem og har måske ikke haft en primær omsorgsperson til at give dem den vigtige omsorg og nærvær, vi alle har brug for. Derfor er det vigtigt, at vi er ekstra nærværende og omsorgsfulde og er opmærksomme på, at beboerne får udskilt de vigtige neurotransmitterstoffer som nordadrenalin, Serotonin og Dopamin. Hun fortæller, at en beboer med svær gigt har fået nedbragt sit forbrug af smertestillende medicin betragteligt, efter at han begyndte på Gla:D-træning
Det sidder også på rygraden, at hvis vi mærker en eller anden ubalance eller mistrivsel hos beboerne, så starter vi med at få styr på, om der er en fysiologisk årsag.
(Gigtforeningens ’Godt Liv med Artrose i Danmark’-træning). Appellerer til konkurrencegenet Det psykiske velbefindende er også i fokus. Flere ansatte har været på kurset ’Yoga og mindfulness i et neuropædagogisk perspektiv’, så indimellem står den på en af de to ting. Der arbejdes også med ’kontakt-øer’, hvor en beboer har en pædagog for sig selv i 30 minutter uden forstyrrelser udefra. Den type 100 procents opmærksomhed giver næring og livskraft. Sjovt skal det også være. De ansatte ved, at beboerne – fuldstændigt som os andre – kan køre død i den samme type motion hele tiden. Så kreativiteten er stor, og der appelleres til den enkeltes konkurrencegen. I denne uge er der skridttællerkonkurrence, før det var det deltagelse i Stafet for livet – og om lidt er der svømmeuge. - Vores opgave er at motivere og motivere igen. Vi forsøger hele tiden at tilbyde noget, der er spændende og sjovt, fortæller lederen. Kun fantasien sætter grænsen. Denne formiddag har alle beboere været på førstehjælpskursus. - Jeg blev positivt overrasket over, hvor meget de har fået ud af det. Nu kan de faktisk alle otte give livreddende førstehjælp og ved, hvad de skal gøre, hvis de møder en i byen, der får krampe eller besvimer. Det er også sundhed, siger Anne Marcussen.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
9
MUSIKFESTIVAL De Unges Dag 2018 Af Tobias Witten, Leder på Opholdsstedet Sverrig og medlem af LOS bestyrelse
Med stor glæde og succes blev musikfestival ”De Unges Dag” afholdt den 24 . august 2018.
”De unges dag”
O
mgivelserne og rammerne på spillestedet Grønnegades Kaserne i Næstved, var fantastisk, og navne som Kaka, Pharfar og Wafande indtog scenen med stor energi og højt humør. Standup komikeren Karsten Green var vært og førte publikum underholdende og sikkert igennem dagen, og produktionsskolen Ålestokgården sikrede, at der var lækker forplejning hele aftenen. Udenfor havde LOS organiseret en åben scene, hvor flere unge optrådte med sang, dans og ildshow, og sammen med Gadeplan og Komplx blev der organiseret en masse aktiviteter, workshops, studieindspilning og graffiti på den meget velegnede festivalplads. Alt i alt en vellykket og dejlig dag og vi håber at se jer igen næste år.
10
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
navne som Kaka, Pharfar og Wafande indtog scenen med stor energi og højt humør.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
11
KORT & GODT FRA LOS
Vidste du at…
7.000 BORGERE
(Gælder kun forsikringer tegnet under rammeaftalen mellem Topdanmark og LOS)
Bestyrelsesforsikringen automatisk dækker underslæb. Forsikringen koster fra 1.390 kr. med en sum på 1 millon. Topdanmark dækker også beboernes ejendele og ansvar på udslusningssteder på samme vilkår som på selve opholdsstedet/ botilbuddet. Topdanmarks cyberforsikring dækker, hvis stedet bliver udsat for bl.a hackerangreb og ransomware. Prisen starter ved 845 kr.
15.000
PÅRØRENDE
12.000 ANSATTE
12
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Vidste du at… Med den nye skatteaftale kan dem med mindre end 15 år til pension indbetale op mod 1.000 kr./måned ekstra til pension uden at gå ned i udbetalt løn. Har du mindre end 5 år til din folkepensionsalder, er der nu forbedret muligheder for at opspare på en pensionsordning, som ikke bliver modregnet i din offentlige folkepension. Der kan være op i mod kr. 10.000 i forskel på omkostningerne pr. medarbejder om året alt efter hvilket pensionsselskab man benytter. Det er derfor vigtigt hele tiden at holde sin pension op imod de muligheder, der er på pensionsmarkedet.
LOS holder julelukket 24. december 2018 - 1. januar 2019. (Begge dage incl.)
Husk:
Næste nummer af Gi’ LOS nr. 1, 2019 udkommer medio marts
Siden sidst:
Velkommen til nye medlemmer i LOS Fonden koloFRI Roskilde Julianeslund Vordingborg Samsbo Asnæs Rederiet Livet København
Rønnebæk Opholdssted Næstved Hellebro København Cumulus Helsingør Opholdsstedet Alrunen Broager
Tigó Sindal Team Cura Slangerup Lundbyhus Svendborg Nørrebyhus Bogense
Husene på Frydendalsvej Frederiksberg Egemosegård Stenløse Feriecenter Slettestrand, Boenheden Delfinen Fjerritslev
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
13
KORT & GODT FRA LOS Af Anja Dhyrbye, PR og kommunikationerådgiver, LOS
LOS.dk – ny kommunikationsplatform Det nye LOS.dk gik i luften i starten af september 2018. En platform udarbejdet med afsæt i ønsker fra bestyrelsesmedlemmer, medlemsvirksomheder samt erfaringer fra sekretariatet. Her var det tydeligt, at der efterspurgtes et inkluderende site, som var simpelt og nemt at anvende.
14
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Find tilbud er et effektivt salgsvindue for jeres virksomheder, så husk at prioritere det og bruge det aktivt.
F
ra starten stod det klart, at LOS.dk skulle være en platform, der både rummede konkret rådgivning til medlemmer, synliggørelse overfor kommunerne samt en slagkraftig politisk profil. ”Ambitionen med det nye LOS.dk har været at skabe et tidssvarende kommunikationsværktøj, som både henvender sig til medlemmer og til offentlighed,” udtaler sekretariatschef Laust Westtoft.
I dag er los.dk stedet, hvor: • Medlemmer kan få effektiv vejledning rådgivning • Medlemmer kan holde sig orienteret om branchen: både gennem relevante nyheder, arrangementer og kurser • Medlemmer kan være synlige og attraktive over for kommunerne • Kommunale sagsbehandlere og forvaltninger let kan finde frem til ledige pladser blandt medlemsvirksomhederne • LOS’ politikområder og værdier bliver tydelige • Online rådgivning – et hjælpeværktøj i hverdagen Rådgivningsmodulet på los.dk er udviklet og udvidet til et centralt hjælpeværktøj. Rådgivningsindholdet skal pege ind i den virkelighed, medlemmerne er optaget af i hverdagen. ”Målet er, at man nemt og hurtigt skal kunne finde korte svar og anvisninger på de faglige områder, man er optaget af. Derfor indeholder flere af emnerne også korte huskelister og gode råd,” fortæller Laust Westtoft. Rådgivningsmodulet vil løbende blive udviklet og tilpasset ud fra de aktuelle
emner og den lovgivning, som medlemsvirksomhederne har brug for. Samtidig vil rådgivningsdelen med tiden suppleres med korte videoer, hvor konsulenter fra LOS supplerer det indhold, der i dag findes på skrift. ”Find tilbud”: Et vigtigt salgsvindue overfor kommunerne I februar måned 2018 gennemførte LOS en undersøgelse blandt en række socialrådgivere om samarbejdet i visitationsprocessen. Formålet var bl.a. at kvalificere ”Find tilbud” som et attraktivt søgeværktøj. LOS har længe vidst, at ”Find tilbud” på los.dk er et hyppigt anvendt værktøj, men har haft en ambition om at udarbejde det mest attraktive optimale søgeværktøj, der tager højde for socialrådgivernes behov. I undersøgelsen blev det tydeligt, at noget af det, socialrådgiverne vægter højest i visitationsprocessen, er de sociale tilbuds faglighed og faglige tilgange. Samtidig efterspurgte socialrådgiverne mere udvidede og avancerede søgekriterier. Derfor er der nu, som noget nyt, flere søgekriterier samt under ”din profil” oprettet feltet ”Faglig tilgang”. Samtidig kan profilen nu indeholde flere fotos samt en lille portrætfilm. ”Find tilbud er et effektivt salgsvindue for jeres virksomheder, så husk at prioritere det og bruge det aktivt. Det er meget vigtigt, at I opdaterer indholdet på jeres profil så ofte så muligt - og start gerne allerede nu med at opdatere profilen herunder ”faglig tilgang” og fotos,” opfordrer Laust Westtoft. Et synligt LOS LOS arbejder vedvarende på at få ind-
flydelse på en række mærkesager inden for den socialpolitiske dagsorden på det specialiserede socialområde. Både via samarbejde med medier og via politisk interessevaretagelse. Formålet med bl.a. ”LOS Mener” og ”Aktuelt” har været at gøre aktiviteter og holdninger inden for politisk interessevaretagelse mere tydeligt for både medlemmer og offentligheden i øvrigt. ”Derfor synliggør vi nu på LOS.dk mange af vores samarbejdspartnere samt nogle af LOS’ politiske mærkesager, holdninger og presseindsatser. Samtidig har vi under ”aktuelt” gjort det muligt at zoome inden på den del af det specialiserede socialområde, man er optaget af,” fortæller Laust Westtoft. ”LOS er båret af værdierne: professionalisme, faglighed og engagement. Det er det, vi vil kendes for, hver gang vi er synlige. Vi har lagt vægt på at skabe en visuel profil, der signalerer professionalisme og kvalitet med en dominerende billedside, som sætter det socialpædagogiske arbejde og borgeren i centrum. Det er vigtigt, at det visuelle udtryk er levende og samtidig tro overfor den virkelighed, som medlemsvirksomhederne bevæger sig i”. Arbejdet med LOS.dk er fremadrettet en højt prioriteret kommunikationsopgave, der skal binde vores eksterne og interne indsatser tættere sammen og som skal bidrage til, at medlemsvirksomhederne understøttes i hverdagen med salg og rådgivning. LOS.dk er en stor hjemmeside, og som altid ved nye større byggerier vil der være ting, der skal rettes til, og LOS’ sekretariat tager derfor gerne imod kommentarer og input. Oplever du fejl eller andet som ikke fungerer på jeres profil, så tøv ikke med at ringe eller sende en mail.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
15
JURA NYT FRA LOS Af Malene Larsen, juridisk konsulent, LOS
CIVILSTYRELSEN har i to nye afgørelser givet sociale fonde tilladelse til væsentlige vedtægtsændringer
C
ivilstyrelsen har netop afsagt to afgørelser, der giver sociale fonde tilladelse til at få tilpasset deres formålsparagraffer til virkeligheden for deres målgrupper. Selvejende institutioner, der er oprettet som fonde og driver et tilbud efter serviceloven, skal ved en ændring af formålsbestemmelsen have Civilstyrelsens godkendelse. Efter Civilstyrelsens praksis gives kun tilladelse til, at en formålsbestemmelse ændres hvis, det gældende formål er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve, og ændringen i øvrigt er i overensstemmelse
med stifters vilje. Den meget stramme fortolkning af fondsreglerne har ikke tidligere taget hensyn til den virkelighed et botilbud står i, når en afgørelse f.eks. betyder, at man skal udskifte beboere, der ikke længere er omfattet af fondens formål. To tilbud har fået tilladelse til væsentlige vedtægtsændringer I to nyere afgørelser fra Civilstyrelsen er der åbnet op for den ellers stramme fortolkning. Civilstyrelsen har givet to sociale fonde tilladelse til ændring af formålsbestemmelsen. Afgørelserne fastslår, at formålsbestemmelsernes
fastsættelse af antallet af pladser og aldersgrupper i de konkrete sager kunne udvides. Det ene opholdssted fik tilladelse til ændring af antallet af pladser fra 5 til 7 samt en udvidelse af aldersgruppen fra 13-18 år til 12-23 år. Civilstyrelsen lagde ved fastsættelsen af pladser vægt på, at fonden i indsendte regnskabsår i gennemsnit havde haft 6,5 unge. Civilstyrelsen gav dog ikke tilladelse til en ændring, hvor antallet af pladser helt udgik, da denne ændring ifølge styrelsen ville gå videre end nødvendigt. Det andet opholdssted bad Civilstyrelsen tage stilling til en ændring af formålsbestemmelsen, da to beboere måtte fraflytte bostedet, og at kommunen ikke havde til hensigt at benytte opholdsstedet fremover, såfremt den unge kun kan bo på stedet fra det 18. til det 20. år. Civilstyrelsen gav i den konkrete sag tilladelse til ændringen af formålet. LOS ser positivt på, at der i praksis er åbnet op for, at sociale fonde gives tilladelse til at foretage væsentlige vedtægtsændringer.
Den meget stramme fortolkning af fondsreglerne har ikke tidligere taget hensyn til den virkelighed et botilbud står i.
16
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
BOTILBUD OG PSYKIATRI skal samarbejde tæt Skovhus Privathospital har 10 års erfaring i at samarbejde tæt sammen med botilbud om både somatisk og psykiatrisk behandling. Vores behandling kan både være ambulant, dagbehandling eller indlæggelse. Vi rådgiver desuden om medicinhåndtering og registrering efter paragraf 213 c.
Æ Æ Æ Æ Æ
Psykiatrisk behandling Udredning Psykologsamtaler Akut krisehjælp Somatiske undersøgelser (KRAM, screeninger, mm) Æ Sygeplejefaglige ydelser Æ Kostvejledning
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at bringe behandlingen tættere på jeres bosted og pædagogik. Se mere om Skovhus Privathospital på
www.skovhusprivathospital.dk Skovhus Privathospital | TELEFON 5996 1590 | Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. Skovhus Privathospital | TELEFON 5996 1590 | Gammel Mønt 12. 1 TH | 1117 København K
JURA NYT FRA LOS Af Anne Mette Andersen, juridisk konsulent, LOS
NY FERIELOV Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, men allerede i 2019 begynder effekterne af overgangsordningen, og allerede nu bør virksomhederne tage stilling til økonomien.
I dag I dag optjenes ferie i kalenderåret og afholdes med betaling i ferieåret 1. maj – 30. april i det efterfølgende år. Det betyder, at medarbejdere, der er nye på arbejdsmarkedet, ikke får betalt ferie, før den er optjent i et kalenderår, og det bliver der nu lavet om på.
Den nye ferielov Den danske ferielov bliver ændret for at kunne leve op til EU’s krav. Den nye ferielov vedrører alle danske arbejdsgivere og alle danske lønmodtagere, og den væsentligste ændring er, at fremover følges ferieoptjening og ferieafholdelse ad. Lønmodtageren kommer til at optjene og kunne afholde sin ferie samtidig. LOS vil orientere om samtidigheds ferien senere, men lige nu er overgangsordningen det vigtigste:
DET DER IKKE BLIVER ÆNDRET Der vil stadig være fem ugers ferie. Der er ret til ferie med løn eller feriepenge som nu. Feriepenge er stadig 12,5 %.
18
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Optjening af ferie
Afholdelse af ferie
Ferie optjenes fra 1. januar til 31. august 2019
Indefrysning af 25 feriedage
Overgang 2018 1. jan.
2019
Ny ferieordning 2020
1. jan.
1. sept. 1. maj.
2021 1. sept.
2022 1. sept.
1. maj. 1. sept. 1. sept.
Afholdelse af ferie, der er optjent i perioden fra 1. januar til 31. august
I starten af den nye ferielov fra 1. september 2020 vil mange lønmodtagere have optjent 25 feriedage efter den gamle ferielov, og de ville i princippet have optjent ferie efter både de gamle og de nye regler. Det er naturligvis på ingen måder holdbart for virksomhedernes likviditet, og derfor indføres en overgangsordning, hvor ferie der er optjent mellem 1. september 2019 til den 31. august 2020 indefryses. Økonomi, det vigtigste lige nu Den indefrosne ferie kan ikke udbetales eller afholdes før, medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Medarbejderens optjente feriepenge, kan placeres i en ny fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Fonden får navnet Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. LOS opfordrer virksomhederne til at kontakte deres revisor i forhold til økonomien omkring indefrysning af feriepenge for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.
OVERGANGSORDNINGEN, DET VIGTIGE LIGE NU Der kommer til at være en længere overgangsordning: 1. januar 2019 - 31. august 2019 optjenes ferie, som kan afholdes 1. maj - 31. august 2020. 1. september 2019 - 31. august 2020 optjenes ferie, som indefryses.
Fra den 1. september 2020 Lønmodtageren optjener og kan afvikle sin ferie samtidig over en periode på 12 måneder. Ferieoptjeningsåret på 12 måneder løber fra 1. september til 31. august. Ferieafholdelsesperioden på 16 måneder løber fra 1. september til 31. december året efter. Det giver lønmodtageren en øget fleksibilitet i forhold til ferieafholdelse. Når vi kommer tættere på 1. september 2020, vil LOS orientere mere om dette. Ansættelseskontrakten I de ansættelseskontrakter, hvor der står, at ferie skal optjenes, før der gives ferie med løn skal rettes til, så de passer, når den nye ferielov træder i kraft.
1. september 2020 starter ny ferieordning: hver måned opspares 2,08 feriedage, som kan afholdes den efterfølgende måned.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
19
TEMADAGE OG KURSER
VIS MIG DIT MEDICINSKAB
ER I KLAR TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE RISIKOBASEREDE TILSYN I HENHOLD TIL § 213? + Medicinhåndtering + Sundhedsfaglige risikobaserede tilsyn + UTH + Egenkontrol + instrukser indenfor området og målgruppen Selvstændig Sundhedsfaglig konsulent og sygeplejerske tilbyder hjælp til opkvalificering af det sundhedsfaglige område i en socialpædagogisk kontekst.
Erfaring indenfor undervisning i medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation, samt i de specielle implementeringsprocesser, der forefindes i den socialpædagogiske kontekst. Erfaring er høstet på børne/unge afdelinger, i § 66, § 85, § 107 og § 108 i socialfagligt regi i socialforvaltningen i KBH og i Fredensborg kommune. Mulighed for individuelt tilpasset sparring og rådgivning samt miniaudit.
Kontakt: Bettina Jensen tlf.: 4085 2281 tina@qualicare.dk
www.qualicare.dk
Hvorfor sende enkelte medarbejdere på kursus, når underviseren kan komme til Jer og hele personalegruppen?
SKRÆDDERSYEDE KURSER med erfaren og velanset specialpsykolog
Specialer: Børne- og ungdomspsykiatri, udviklingshæmning og psykiatri, krydsfeltet psykologi, psykiatri og pædagogik.
www.evakirketerp.dk Telefon 2099 0166
LOS’ STØTTEFOND – et aktiv for personer, der er anbragt hos et af LOS’ medlemmer
20
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
DIPLOMUDDANNELSE i Ledelse
Diplomlederuddannelsen UCN act2learn tilbyder Diplomuddannelsen i Ledelse – Særligt tilrettelagt for ledere af opholdssteder og botilbud. Med opstart i januar 2019 ved UCN i Nordjylland
DIPLOMUDDANNELSE I LEDELSE GIVER DIG:
Nyt hold:
• Et netværk, sparring og fællesskab med andre ledere af opholdssteder og botilbud
Diplomlederlse uddannelsen i lede land ved UCN i Nordjyl i t med opstar januar 2019
• Redskaber, metoder og teorier der gør dig klogere på ledelse • Et kompetenceløft, der gør dig i stand til at agere bedre i hverdagen
På Diplom i ledelse styrker du dine faglige og personlige kompetencer med en kompetencegivende uddannelse på bachelorniveau. Uddannelsen er suppleret med særlige tilrettelagte input fra LOS, netop for at kvalificere indholdet så det er målrettet til ledere af specialiserede sociale tilbud.
Uddannelsen gør dig således i stand til at reflektere over egen praksis og udvikle dig, så du kan agere i en omskiftelig hverdag. Målet er at give dig et kompetenceløft og styrke dig som leder – og ikke mindst at sikre, at dit opholdssted eller botilbud også oplever en effekt af dit styrkede lederskab.
Diplomuddannelsen i ledelse giver dig nye teorier, metoder og effektive værktøjer, der klæder dig endnu bedre på til din lederrolle, og giver dig inspiration til at håndtere egen praksis og de eventuelle udfordringer, der er forbundet med den.
Vil du vide mere omkring uddannelsens opbygning, indhold, adgangskrav og pris er du velkommen til at kontakte Partnerskabskonsulent Karen Marie Juhl Nielsen på mail KJN@UCNact2learn.dk eller Tlf. 7269 1752.
• Mulighed for at fordybe dig og finde løsninger på konkrete udfordringer • Mulighed for et karriereløft • Et anerkendt og kompetencegivende uddannelse til dit CV Opstart: 10.1. 2019. Tilmelding: www.ucnact2learn.dk Sted: UCN act2learn Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg. Ø.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
21
PATIENTSIKKERHED Sundhedsfagligt perspektiv Af Karin Kappel, kvalitetschef, Aleris Omsorg
Al statistisk materiale viser, at socialt udsatte og psykisk syge lever kortere – meget kortere faktisk! Borgerne falder mellem flere stole, og det er ikke klart, hvem der har ansvaret for at sikre den enkelte borgers adgang til sundhedsfaglige vejledning og støtte.
Omsorg
Aleris A
lle landets bosteder forbereder sig på tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2017. Flere LOS-medlemmer har allerede haft besøg af tilsynet. Reglerne kræver, at bostederne opfylder en række målepunkter. Det er en professionalisering af medicinhåndtering og journalføring, der på mange måder minder meget om reglerne inden for sundhedsvæsenet. I bund og grund handler det om borgernes tryghed og sikkerhed. Evalueringsrapporten fra 2017 viser, at der fortsat er et forbedringspotentiale. Der er fundet væsentlige mangler omkring medicinhåndtering, journalføring og instrukser. Mange bosteder er nået rigtig langt, men evalueringsrapporten viser, at der fortsat er noget at arbejde med. Aleris Omsorg har mange års erfaringer med at leve op til reglerne gennem drift af plejecentre - tilbud som i mange år har været underlagt sundhedslovstilsyn gennem embedslægeinstitutionen. Erfaringen fra plejecentrene har Aleris brugt på deres handicapbotilbud og §85-støtte længe før disse sidste år blev underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Senest da Aleris sidste år overtog et §85-netværk og åbnede et §107 tilbud i Slagelse, hvor der ikke er ansat sundhedsfaglige personale, har der været god gavn af de mange års erfaringer.
22
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Karin Kappel, kvalitetschef fra Aleris Omsorg, siger: ”Da Aleris i udgangspunktet er en sundhedsvirksomhed, var det nærliggende for os at tænke det sundhedsfaglige perspektiv ind på Aleris Omsorgs botilbud og § 85 støtte allerede fra begyndelsen, men vores klare erfaring er, at hvis vi taler om patienter og medicin som det første, så møder vi en naturlig modstand fra pædagogerne” Hun fortæller videre: ”Det tager tid at få det til at fungere godt i praksis, og det er vigtigt, at det er borgeren og ikke medicinen, der kom-
Kun det pædagogiske personale, som er helt tæt på borgerne, er i stand til at observere forandringer i borgerens helbredstilstand. Det kan fx være, at borgeren taber sig, tager på i vægt, har smerter i en tand eller har fået eksem. Sker det, er medarbejderens eneste opgave at registrere det og formidle det videre til en sygeplejerske eller læge. Der vil aldrig være en forventning om, at medarbejderen skal kunne diagnosticere eller på anden måde vurdere, hvad observationen skyldes. Når sygeplejersken eller lægen så har foretaget en faglig vurdering af
Det tager tid at få det til at fungere godt i praksis, og det er vigtigt at det er borgeren og ikke medicinen, der kommer i fokus. mer i fokus. Vi er i alle sammenhænge borgerens forlængede arm, og det skal vi også være, når det handler om borgerens sundhed. Pædagoger er vanvittigt gode til at observere selv små forandringer hos borgeren. Det er blot de kompetencer, der skal i spil”. Ifølge Karin Kappel handler det om at få skabt et helhedsorienteret billede af borgeren, hvor det sundhedsfaglige også indgår. I udgangspunktet er borgerne jo ikke syge eller patienter, og det er vores opgave at bidrage til, at de forbliver raske, hvis de ikke selv formår at tage hånd om deres egen sundhed.
observationen, er det medarbejderens opgave at sikre den nødvendige støtte til en evt. behandling, samt observere og dokumentere om behandlingen virker efter hensigten. På den måde er det ansvar vi lægger på vores pædagogers skuldre ikke meget anderledes, end det ansvar vi tager derhjemme privat i forhold til vores børn, hvis de har feber, røde pletter eller ondt i ørene. Vi reagerer, spørger lægen til råds og støtter en behandling. Det handler om basal omsorg! Men hvorfor skal det pædagogiske personale observere sygdomstegn – det
Det er en stor opgave for den enkelte leder at lede processen og blive klar til tilsynets besøg, og der er forståeligt nok også stor usikkerhed hos mange ledere. Der er ikke mange retningslinjer og præciseringer af krav at læne sig op af. For eksempel er der ikke præcise krav til, hvilken kompetenceudvikling det kræver, hvis en pædagog skal dosere meJournalføring dicin. Så hvornår er det så godt nok? Sundhedsloven stiller krav om dokumenEt styrket tilbud til ledelsen er derfor tation af borgerens helbredstilstand. Det det allervigtigste i første omgang. Legør den fordi, det ikke altid er den samme derne skal rustes til at lede processen, medarbejder, der varetager hjælpen hos udarbejde lokale instrukser, implemenden enkelte borger. Derfor er det væsenttere nye arbejdsgange og i øvrigt kunne ligt at vide, om borgeren har helbredsproargumentere fornuftigt i forhold til de blemer på forskellige områder – igen for nye krav over for medarbejderne, så at kunne registrere forandringer fra det, det bliver meningsfuldt at inddrage det der er normalt for borgeren. sundhedsfaglige perspektiv på borgeren. Sundhedsloven præciserer ret præcist Det vigtigste argument er at sikre den hvilke områder, der skal være beskreenkelte borgers ret til sundhedstilbud på vet. Det skal vurderes om borgeren har lige fod med alle andre danskere. Vi må aktuelle, potentielle eller ingen probleikke risikere at bidrage til ulighed i sundmer på områder som ernæring, fysik og hed, fordi vi er usikre på at bevæge os ind hud. Erfaringsmæssigt er det svært for på et felt, der ikke traditionelt har været en ikke-sundhedsfagligt uddannet meden del af det pædagogiske område. arbejderen at vide, hvilke problemer der Der findes enkle metoder, som kan kan opstå, hvorfor det altid er hensigtsgøre arbejdet lettere for ledere og medarmæssigt at lave nogle hjælpe-tekster til bejdere på bostederne. Der er bl.a. rigtig medarbejderne inden for hvert område. meget hjælp at hente blandt de mange velafprøvede redskaber på ældreområLedelsens ansvar det. Der er for eksempel redskaber som HvisOpstart: et tilbud10.1. ikke2019. har autoriseret Tilmelding: www.ucnact2learn.dk Triage, TOBS, og Ændringsskemaet, som sundhedsfagligt personale ansat, er det Sted: UCN act2learn Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg. Ø. bestemt også har sin berettigelse på det ledelsens ansvar at sikre opfyldelse af sociale område og som kan støtte den sundhedslovens bestemmelser. må der da være andre, der er bedre til? Det skal de, fordi borgeren ikke selv kan, og fordi der ikke er andre end den pædagogiske medarbejder, der er så tæt på borgeren, at de er i stand til at vurdere, hvornår noget er anderledes end det plejer at være.
enkelte medarbejder med observationsopgaven. ”Når først den grundlæggende forståelse for, at helhedsorienteret omsorg for borgeren også inkluderer fokus på sundhed, så bliver det langt nemmere for medarbejderne at forstå både instrukser, nødvendig sikkerhedskrav omkring medicin og hensigtsmæssig journalføring” afslutter Karin Kappel. Daglig leder Kim Mortensen fra §107-tilbuddet Aleris Netværk, Stenagervej bekræfter påstanden ”Jeg har været selvstændig i mange år og kom til Aleris sidste år. Det at blive en del af en stor organisation, hvor det sundhedsfaglige er en del af DNA’et har betydet, at vores perspektiv på borgerne er udvidet i forhold til, hvad jeg var vant til. Det giver så meget mening, og jeg kan se at den tværfaglige indsats har stor betydning for den enkelte borgers trivsel på Stenagervej” Aleris konsulenterne Aleris Omsorg stiller deres erfaring på både sundhedsområdet og socialområdet til rådighed for bosteder, som har brug for råd, vejledning eller hjælp til at blive klar til tilsyn fra Styrelsen for patientsikkerhed. Det er derfor muligt for alle at kontakte Aleris Konsulenterne og lave en konkret aftale om støtte i processen. Aleris Konsulenterne kan kontaktes på tlf. 41741708. oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
23
DATAREGLER Startskuddet i Mern Af Henrik Kragelund, journalist
GOD IDE MED SKÆRPEDE DATAREGLER På Startskuddet i Mern er man glad for indførelsen af EU’s persondataforordning. Det har skærpet sikkerheden, når de udskriver og makulerer dokumenter.
M
ange sociale tilbud har denne sommer sikkert svedt ekstra meget på grund af EU’s nye persondataforordning, også kendt som GDPR-regulativet. De nye regler blev indført den 25. maj, og stiller krav til virksomheders og myndigheders håndtering af oplysninger om deres kunder og borgere. Åh nej, nye regler Selv på sociale tilbud, hvor man i forvejen har en høj sikkerhed og strikse procedurer omkring personlige data, skal der strammes op efter de nye EUregler. F.eks. hos Fonden Startskuddet i Mern, der driver en række bosteder og skoletilbud for udsatte unge.
24
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
”Jeg må nok indrømme, at i starten tænkte vi nok: ”åh nej, flere nye regler”, og måske tænkte vi også, at vi jo allerede havde fuldstændig styr på håndtering af personlige data. Vi er jo vant til at håndtere følsomme oplysninger om de unge, der er anbragt på vores bosteder eller går på vores skole og erhvervsskole. Men faktisk var der en del nye ting at tage stilling til, som GDPR-regulativet fører med sig.
Høj sikkerhed strammet op Sådan lyder det fra sekretariatsleder Karina Frederiksen, Fonden Startskuddet. Her har man i flere år haft fastlagte procedurer omkring sikker post, håndtering af journaler og indhentning af samtykke fra de unge anbragte om f.eks. medvirken på fotos på hjemmeside og Facebook og meget andet. Men GDPRregulativet var alligevel en øjenåbner. ”Vi havde ikke lige tænkt over, at en printer gemmer oplysninger på sin harddisk, så nu har
Tidligere har der været medarbejderfotos på vores hjemmeside og facebookside, og de pågældende har været indforstået. Men de nye regler kræver lidt mere.
vi fået en krypteret printer, der automatisk sletter harddisken flere gange dagligt, og vi bruger kun den printer, når der skal printes dokumenter, der indeholder persondata”, fortæller Karina Frederiksen. IT- og GDPR-konsulent Matias Aabye fra PDO Group, der har hjulpet Startskuddet, fortæller, at virksomheden også har fået ny makulator. ”De færreste tænker sikkert, at en makulator er en makulator. Men nogle er mere sikre end andre, og GDPR-regulativet kræver, at man har en såkaldt krydsmakulator, når man skal makulere personfølsomme oplysninger.” Husk de ansatte Fonden Startskuddet valgte at hyre en konsulent til at sikre, at virksomheden kom rundt i alle kroge i forhold til at overholde de nye regler. Han foretog lange interviews med afdelingslederne og udarbejdede en såkaldt datastrømsanalyse for hver afdeling, så virksomheden fik et fuldstændigt overblik over, hvilke data, der kommer ind i virksomheden, hvor de bliver lagret og anvendt, og om de går videre til andre parter. Ud fra den oversigt blev der gennemgået procedurer og i visse tilfælde indført nye. ”Tidligere har der været medarbejderfotos på vores hjemmeside og facebookside, og de pågældende har været indforstået. Men de nye regler kræver lidt mere. Nu skal vi sørge for at få en skriftlig accept fra den enkelte ansatte, inden fotos af vedkommende kan bruges på hjemmeside og facebook”, fortæller sekretariatsleder Karina Frederiksen.
Ligestillet med kommunerne Der er tale om en større omgang, når et socialt tilbud skal gøres ”GDPRcompliant” som det hedder. Bl.a. fordi et socialt tilbud skal agere efter lovens krav på samme måde som en kommune, fortæller IT- og GDPR-konsulent Matias Aabye. “I dag er sociale tilbud delt dataansvarlig med kommunerne. Dette betyder, at et privat tilbud bliver stillet de samme krav som en kommune. Det giver god mening i forhold til den måde som sociale tilbud skal håndtere oplysninger omkring deres borgere. Dog er det ikke 100% afklaret, om dette fortsætter, og vi kan risikere, at sociale tilbud skal igennem en ny proces, når dette endeligt er afklaret, fortæller Matias Aabye. Stort skrivearbejde Den proces som tog længst tid, var at få beskrevet alle procedurer, f.eks. om hvordan tilbuddet håndterer medarbejders personoplysninger og ansøgere. Dernæst er der udarbejdet politikker om, hvordan Startskuddet forholder sig til eksempelvis ændring af kodeord, ligesom de generelle sikkerhedsforanstaltninger er blevet beskrevet. Der er udarbejdet fortegnelser over dataene, så man nemt og hurtigt kan påvise over for Datatilsynet, hvilke oplysninger, man har om brugere og ansatte, og hvor de opbevares. Desuden er der indgået databehandleraftaler med alle Startskuddets databehandlere. De fleste kom i hus mere eller mindre automatisk, men der var et par stykker, der skulle rykkes for. Vigtigt forløb Hele processen med at blive ”GDPRklar” har taget Startskuddet et par måneder, og det vil tage endnu længere tid, inden de nye procedurer er blevet fast
rutine. Hovedbrud har der også været en del af undervejs, men på Startskuddet i Mern er man glad for de nye regler, fortæller Karina Frederiksen: ”Man kan altid blive endnu bedre til at værne om folks personlige oplysninger, og det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at selv om vi håndterer mange forskellige personlige oplysninger i løbet af en dag, så er det noget privat, som skal håndteres med stor respekt.”
DET SKAL DU VIDE 1. Persondatabehandling skal være lovlig, rimelig og gennemsigtig. 2. Persondatabehandling skal være indhentet til et klart defineret, sagligt og legitimt formål. 3. Persondatabehandling skal være tilstrækkeligt, relevant og begrænset til nødvendigheden i forhold til formål. 4. Persondata skal være korrekt og om nødvendigt ajourført. 5. Persondatabehandling skal behandles fortroligt og sikkert. 6. Persondata må ikke opbevares længere, end det er nødvendigt. Kilde: LOS.dk
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
25
DIAGNOSER En hindring eller hjælp for borgeren? Af Kirsten Holm-Petersen, journalist
Retten til forskellighed trods samme diagnose 26
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
TEMA
Bør der af faglige grunde – og af hensyn til de enkelte borgere – sættes en øvre grænse for, hvor mange forskellige diagnoser et enkelt tilbud skal kunne rumme? Det spørgsmål har – igen, igen – været oppe og vende i medierne efter kritik af især private tilbud for at blande alt for mange og modstridende målgrupper sammen for at få økonomien til at hænge sammen.
S
pørgsmålet er særligt aktuelt i denne tid, fordi socialminister Mai Mercado (K) er i gang med en revision af Lov om socialtilsyn, der – måske – på baggrund af kritikken også vil omfatte en drøftelse af, om der bør laves mere detaljerede regler om målgrupper for de enkelte tilbud for at sikre kvaliteten på stederne. Vi har givet spørgsmålet videre til tre personer, der på hver deres måde arbejder med mennesker med behov for tilbud på det specialiserede socialområde: Overlæge i Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalets børneafdeling, Stense Farholt, samt to rådgivere/supervisorer på det specialiserede socialområde, der i det daglige arbejder for både offentlige Supervisor Hanne Veje og private tilbud på børn-, unge og voksenområdet, supervisor i StøtteCompagniet, Hanne Veje, og konsulent i JHO Consult, Jan Have Odgaard.
Diagnoser, behov, udfordringer og mestringsstrategier Hvis man skal sammenfatte, hvad de tre mener helt overordnet, er det, at en sådan øvre grænse ikke ville give nogen mening. At professionalismen i stedet garanteres ved, at tilbuddet både har viden og uddannelse til at rumme de diagnoser, de siger, de kan rumme, OG har kompetencer og forståelse til at se det enkelte menneskes behov, udfordringer og mestringsstrategier – og er skarpe på, hvordan disse spiller sammen med de diagnoser, behov, udfordringer og mestringsstrategier, de øvrige beboere har. Et tilbuds professionalisme kan derfor ikke måles på, hvor bred eller smal en målgruppe, det favner. Men måles på, hvor fagligt kompetent og bevidst, denne målgruppe er defineret. Nogle yderpunkter viser, hvor komplekst området er: Enkelte tilbud bør – eller skal – af faglige grunde kun rumme én målgrup-
Der hersker en udbredt misforståelse af, at hvis man har fem pladser til mennesker med Asperger syndrom, så får man fem personer, der passer sammen.
pe. Prader-Willis syndrom (PWS) er et godt eksempel. - Prader Willi er en genetisk syndromsygdom. Mennesker med PWS er udviklingshæmmede, har en særlig adfærd og har ingen stopknap ift. mad og drikkelse. De skal have meget, meget strukturerede og ufravigelige regler og rammer omkring kost, motion, penge og adgang til mad. Sådanne regler og rammer vil for andre mennesker opleves som værende alt for strikse. En borger med PWS kan blive usikker og utryg ved at bo i et botilbud med mange mennesker med andre diagnoser, der ikke har behov for så snævre rammer. Det er et godt eksempel på en diagnose, hvor svaret er et botilbud kun for mennesker med PWS eller med PWS-lignende symptomer, siger Stense Farholt. Måske ikke dør om dør Andre tilbud med brede målgrupper – fx ADHD, autisme, udviklings- og personlighedsforstyrrelser – kan godt få alle alarmklokker til at ringe. Men det behøver langt fra være udtryk for manglende professionalisme at blande de tre målgrupper. - Hvis et tilbud har viden, kompeten-
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
27
DIAGNOSER En hindring eller hjælp for borgeren?
Overlæge i pædiatri Stense Farholt har siden 2002 – med en enkelt pause – været afdelingslæge og senere overlæge på Center for Sjældne Sygdomme på henholdsvis Århus Universitetshospital og Rigshospitalet.
cer, forståelse og evne til at differentiere sine pædagogikker, så kan man godt have de tre grupper på samme tilbud, selvom det måske ikke skal være dør om dør. Man kan ikke kun se på, hvilke og hvor mange flueben, et tilbud har sat på Tilbudsportalen. Man skal kende stedets kompetencer og udfordre dem på, hvordan de får fx en autismeprofil til at fungere med en person med en personlighedsforstyrrelse, siger Jan Have Odgaard. Hanne Veje har en ekstra vinkel: - Der hersker en udbredt misforståelse af, at hvis man har fem pladser til mennesker med Asperger syndrom, så får man fem personer, der passer sammen. Men hvis den ene ud over sin autisme er alvorligt psykisk sårbar og har en spiseforstyrrelse og en anden har autisme og ADHD og er til høj dødsmetalmusik om natten, hvad så? Så har tilbuddet på papiret de faglige kompetencer til at håndtere dem, men de to borgere vil formentlig stresse hinanden alt for meget, siger hun. Når der alligevel ofte tales om, at nogle målgrupper inden for de neurologiske handicaps ’stritter’ i forhold til hinanden, er det alligevel rigtigt – hvis man som tilbud ikke er klædt ordentligt
på. Tag et – forenklet – eksempel med mennesker med svære personlighedsforstyrrelser sat over for mennesker med en autismespektrumforstyrrelse. - En del mennesker med svære personlighedsforstyrrelser har store vanskeligheder med at regulere deres affekt. Mennesker med autisme har store vanskeligheder med at skærme sig mod andre menneskers affekt og vil derfor ikke kunne rumme en høj grad af emotion i hverdagen, siger Hanne Veje. Ingen endegyldig sandhed Jan Have Odgaard er enig med denne tilføjelse: - Det vil være godt for dem at lære at være sammen, for de vil støde ind i hinanden ude i verden. De skal formentlig ikke sidde ved siden af hinanden, når tilbuddet tager på bustur til Harzen, men med den rigtige, differentierede pædagogik, vil det ikke bare gå – de vil også kunne tage noget værdifuldt med sig, siger Jan Have Odgaard og tilføjer: - Den differentierede pædagogik består blandt andet i at vide, at den personlighedsforstyrrede finder tryghed i en pædagog, der ikke afviger fra de faste rammer, mens man med mennesker med autisme skal tale til deres fornuft.
Konsulent Jan Have Odgaard har drevet JHO Consult siden 2005. Før det drev han i 12 år det private specialskoletilbud Spangeskolen. Han er folkeskolelærer og har efter-videreuddannelse bl.a. som kognitiv terapeut, gestaltterapeut og Kempler Instituttet (supervisor).
28
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Jeg tænker da fra min position, at nogle kommuner blander rigtigt mange ting sammen, fordi de helst visiterer til egne tilbud. Overlæge Stense Farholt
Supervisor i StøtteCompagniet, Hanne Veje er uddannet Studio lll træner og certificeret i low arousal. Sammen med psykolog Bo Hejlskov Elvén og læge og psykiater Henning Beier har hun skrevet bogen ’Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed’.
Når der opstår en konflikt i køkkenet mellem de to, skal pædagogen kunne håndtere det. Med myndig, kærlig autoritet fortælle den ene, at sådan er reglerne og sådan vil de vedblive med at være. Og vende sig mod den anden med et andet, pædagogisk behov og sige, at ’det er muligt, at det ikke giver mening for dig lige nu, men den tager vi efter aftensmaden’, siger han. For Hanne Veje, der i hele sin tilgang arbejder med low arousal, er noget af det allervigtigste, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed. At alle mennesker med fx Tourettes syndrom ikke er ens, og at det derfor både er vigtigt at være klar på sin målgruppe og at vide, at en diagnose ikke kan stå alene. - Der hvor jeg er på vagt er, når et tilbud siger, at det kan alt – fx oppositionel adfærdsforstyrrelse, normaltbegavede unge med autisme og unge med udviklingshæmning . Der blander man tingene for kraftigt sammen. Men samtidig findes der ikke nogen borgere, der er født til at passe ind i en målgruppe. Diagnoser er en rettesnor, og herefter skal man se på det enkelte menneskes funktion og støttebehov, siger hun. Stense Farholt går sjældent så langt i sine lægefaglige statusattester på de enkelte patienter med sjældne diagnoser, at hun forholder sig til det konkrete dag- eller døgntilbud. Men det sker – og ét tilfælde understreger, at når hun rådgiver en kommune, vil det altid være til at se på det enkelte menneske, ikke bare tænke i firkantede ’kasser’.
- En ung på 12 år med PWS kunne af forskellige årsager ikke bo hjemme. For at sikre en bolig med de rette, støttende rammer, blev et botilbud til PWS, som kun er til voksne over 18 år, overvejet. Mit råd til kommunen var, at de trygt kunne tilbyde barnet at bo der. Ud fra en behovsvurdering, siger Stense Farholt og tilføjer, at det er gået godt. Offentlige/private tilbud En rundspørge, som Danmarks Radio lavede i foråret – da mediekritikken af enkelte private sociale tilbud var på sit højeste – viste, at 43,5 procent af landets kommuner oplevede, at nogle private, socialpædagogiske opholdssteder havde for brede målgrupper. Overlæge Stense Farholt er ikke så tæt på visitationspraksis, at hun ønsker at kommentere dette. Men hun siger: - For mange af de sjældne sygdomme gælder, at der er meget få med den enkelte diagnose. De bliver derfor nødt til at blive integreret med mennesker med andre diagnoser. Men jeg tænker da fra min position, at nogle kommuner blan-
der rigtigt mange ting sammen, fordi de helst visiterer til egne tilbud. Stense Farholt kender eksempler med voksne med PWS, som er blevet visiteret til og enkeltintegreret i en kommunal institution med mange andre diagnoser, hvilket sjældent er en optimal placering. Hanne Veje, der har arbejdet på det specialiserede socialområde siden 2004, ser ingen forskel på praksis hos private og offentlige tilbud. - Jeg mærker overhovedet ikke forskel på, om det er privat eller offentligt. Der er både offentlige og private steder, der er fantastiske til at arbejde med og definere deres målgrupper og andre, der er knapt så gode, hvilket gør mig bekymret, siger hun. Det er derfor, hun er ’lykkelig’ for de sociale tilsyn. - De sociale tilsyn er på dupperne lige præcist i forhold til den her problematik. De følger op på borgernes trivsel og ser på fagligheden og målgrupperne på tilbuddene. Jeg er glad for, at vi har en myndighed på området, der ser med og som har fået ryddet op, siger hun.
Der hersker en udbredt misforståelse af, at hvis man har fem pladser til mennesker med Asperger syndrom, så får man fem personer, der passer sammen. Supervisor Hanne Veje
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
29
DIAGNOSER Netværket Smedegade Af Kirsten Holm-Petersen, journalist
TEMA
I Netværket Smedegade arbejdes ’benhårdt’ på kun at få beboere, der passer ind i den primære målgruppe – unge voksne med autismespektrumforstyrrelser. Indimellem siger de ja til en person med ADHD eller angst. Men kun efter en grundig visitation og ud fra hensynet til, at alle i botilbuddet skal kunne håndtere den nye beboers udfordringer.
Man skal ikke
N
etværket Smedegade i Slagelse har sine målgrupper indskrevet direkte i vedtægterne: Unge voksne mellem 18 og 40 år med problematikker indenfor autismespektrumforstyrrelser som autisme Aspergers syndrom og infantil autisme. Ifølge administrativ leder Mette Fabel – der har været med fra starten i 2010 og længere tilbage til tiden som §85-tilbud – er man over årene kun blevet bestyrket i, at man skal holde fast i sin målgruppe. Men – for der er et men. Eller rettere to. Det ene er, at autismediagnosen godt kan være kombineret med en tillægsdiagnose som OCD, ADHD, NLD eller Tourette. Den anden er, at det ind imellem og altid efter en grundig visitationsproces kan gå an at tage en person ind, der fx har ADHD eller angst som sin primære diagnose.
30
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
- Indimellem får vi en henvendelse fra en sagsbehandler om en person, hvis primære diagnose ikke er autisme, men hvor sagsbehandleren tænker, at personen kan profitere af den hverdag og den struktur, vi har opbygget hos os, fortæller Mette Fabel. Ikke et ’autismedrivhus’ Alle visitationer foregår med respekt for, hvilke modsætninger, den primære målgruppe på stedet kan rumme. Samtidig skeler man til, at botilbuddet ikke skal udvikle sig til et ’autismedrivhus’. - Vi skal have verden, som den ser ud, også for autisternes skyld. Vi oplever jo, at vores beboere med autisme dæmper beboere med ADHD, fordi der ikke sker så meget mimisk og sprogligt. Samtidig er det godt for dem at møde mennesker med andre udfordringer end deres
egne, for det vil de jo også støde på ude omkring. Vi kan give de unge tid og værktøjer til deres personlige udvikling og opbygge tillid til verdenen, som den nu er, forklarer Mette Fabel. Et eksempel fra hverdagen: Der er opstået en konflikt mellem en ung med NLD og en ung med infantil autisme. Den unge med infantil autisme reagerer med uklar vrede – selvom situationen lagde op til nogle helt andre følelser – og det kan være svært for de øvrige beboere i rummet at forstå. Pædagogernes arbejde består i at udrede det følelseskaos, der opstår, herunder forklare alle i rummet, hvad der ligger bag de andres reaktioner. - Vi kan virkelig arbejde med beboernes forskellige typer af udfordringer og begrænsninger. For et menneske med autisme er det normalt uforståeligt, hvis en anden bliver vred og smider noget i
Administrativ leder Mette Fabel, Netværket Smedegade i Slagelse: Fra vi begyndte at sige ordet ’angst’, er der gået to år.
lade sig friste skræmmer vores beboere. Vores beboere kan heller ikke håndtere de voldsomme konflikter og dramaer, der kan følge med misbrug og spiseforstyrrelser, forklarer Et spørgsmål om Mette Fabel. prioritering Mette Fabel siger Der er en række ikke, at andre tilbud målgrupper, bofælikke vil kunne håndlesskabet ikke siger tere dette. For det er ja til. Mennesker med også et spørgsmål om, misbrug. Mennesker hvordan man priorimed forskellige typer terer. Når botilbuddet af personlighedsfornu snart er parat til at styrrelse og skizoAdministrativ leder, Mette Fabel. søge en godkendelse freni. Mennesker med til at inddrage ’angst’ spiseforstyrrelser. som primær diagnose i målgruppen, lig- Det er et meget bevidst valg, vi har ger der flere års arbejde bag. virkeligt arbejdet med dette. Menne- Fra vi begyndte at sige ordet ’angst’, sker med personlighedsforstyrrelser er der gået to år. Det kræver, at du udog skizofreni har følelsesudbrud og er danner hele dit personale, når du ønsker for uforståelige, så det fylder meget og gulvet. Det skal forklares meget stille og roligt, så det måske kommer til at give bare en smule mening, siger Mette Fabel.
- Vi har fundet ud af, at vi som institution skal have et fælles sundhedsbegreb, ikke bare en kostpolitik.
at udvide målgruppen. Medarbejderne skal have viden om og forståelse for angst, og de skal have udviklet de pædagogiske redskaber. Vi er ikke langsomme, vi er bare grundige og seriøse, siger den administrative leder. At bofællesskabet begyndte at overveje ’angst’ skyldtes, at man fornemmede et nyt behov hos kommunerne – at kommunerne henvendte sig og spurgte om pladser til personer med angst. - Man skal tilpasse sig som tilbud. Men det tager et par år at klæde sig på fagligt. Og man skal ikke lade sig friste, hvis man tænker, at en person ikke passer ind i ens målgruppe, siger Mette Fabel.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
31
DIAGNOSER Socialtilsynet Af Kirsten Holm-Petersen, journalist
TEMA
Ikke behov for detailregulering
af fx målgrupper på de sociale tilbud Når et tilbud i dag enten skal oprettes eller ønsker en ændring i sin målgruppe, er det en sag mellem tilbuddet og socialtilsynet i forlængelse af den kvalitetsmodel, der er de sociale tilsyns vigtigste redskab. Sådan bør det også være i fremtiden, mener både tilsynschef i Socialtilsyn Syd, Peter Bjerregaard Andersen, og direktør i LOS, Michael Graatang.
S
Tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen, Socialtilsyn Syd
32
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
ocialminister Mai Mercado (K) har bebudet, at hun sammen med de øvrige partier i Folketinget her i efteråret vil se på Lov om Socialtilsyn, efter at det i foråret i en evaluering fra Socialstyrelsen af de første fire års praksis kom frem, at de fem socialtilsyn – selvom de helt overordnet fungerede helt efter hensigten – på nogle punkter har en uensartet praksis. Der har samtidig været både politisk og mediemæssig kritik af, at nogle tilbud har en meget bred målgruppe – så bred, at det angiveligt skulle gå ud over den faglige kvalitet. Med Lov om socialtilsyn fra 2014 var politikerne enige om at stille nogle overordnede krav til de enkelte tilbud. Eller som chef i Socialstyrelsens kontor for Socialtilsyn og National koordination, Henrik Frostholm, formulerer det: - Lov om socialtilsyn er primært en rammelovgivning. Lovgiver har ikke taget stilling til fx om et tilbud skal have bestemte typer af faguddan-
net personale, eller hvordan det skal afgrænse sin målgruppe. Kvalitetsmodellen giver rammen, og herefter er det de fem socialtilsyns ansvar at udøve et kompetent fagligt skøn over, om målgruppe, kompetencer, metoder og resultater hænger sammen på det enkelte tilbud, siger han. Politikere: Hold fast! Peter Bjerregaard Andersen anbefaler politikerne at holde fast i deres hidtidige synspunkt. - Det er svært at se, hvordan vi kan få et system, der bedre vil gavne borgerne end det, vi har i dag, med mere detailregulering og flere standarder. Jeg vil appellere til, at vores politikere lytter til ledelseskommissionens anbefaling om at have tiltro til ledelse frem for at detailregulere. De skal vedblive med at have tillid til, at de har lavet et system med Lov om socialtilsyn, der rent faktisk virker. Det siger Socialstyrelsens evaluering også helt klart, siger Peter Bjerregaard Andersen.
Tilsynschefen frygter, at hvis der kommer en mere detaljeret lovgivning om sammenhængen mellem målgrupper, metoder og kompetencer på de enkelte tilbud, vil det primært føre til mere bureaukrati og ikke generelt til en bedre kvalitet. - Selvfølgelig er intet system ufejlbarligt, og der begås utvivlsomt enkelte fejlskøn, når man baserer en kvalitetskontrol på et fagligt skøn. Men vi har i dag de redskaber, vi har brug for, til at gå i dialog, sanktionere og i sidste instans lukke et tilbud, hvis det fx spredte sig over flere målgrupper, end tilbuddets faglige kompetencer kan bære.
Direktør i LOS, Michael Graatang, er enig med tilsynschefen i Socialtilsyn Syd i, at der ikke er behov for mere politisk detailregulering i Lov om socialtilsyn. - Vi ved fra vores medlemmer, at der foregår en grundig, faglig dialog mellem tilsynskonsulenterne og tilbuddene om
målgrupper, kompetencer, metoder og resultater. Vi har stor tiltro til, at både tilbuddene og tilsynene arbejder målrettet på at give borgerne de bedste tilbud – og at der bliver fulgt op, de få steder dette måtte halte, siger han.
Det er svært at se, hvordan vi kan få et system, der bedre vil gavne borgerne end det, vi har i dag med mere detailregulering og flere standarder. Tilsynschef i Socialtilsyn Syd, Peter Bjerregaard Andersen
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
33
REPORTAGE LOS’ Faglige Årsmøde 3. oktober 2018 Af Kirsten Holm-Petersen, journalist
Arbejd med symptomerne og ikke diagnosen 2 GODE RÅD, JOHN BRODERSEN:
Pas på ikke at sætte sygdommen før mennesket. Også i jeres sprog. Det afslører rigtigt meget om jeres tænkning. Tag i psykiatrien udgangspunkt i menneskets symptomer og ikke diagnosen. Arbejd tværfagligt og politisk for at fremme denne tilgang. 2 GODE RÅD, AYO WAHLBERGG:
Spørg de mennesker, I sidder overfor, om de behøver en diagnose for at føle sig anerkendt. Anerkend den enkeltes behov for en forklaring. Men spørg samtidig, om en diagnose ville være svaret på alle symptomerne.
34
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
John Brodersen
- men husk også, at menneskers kamp for en diagnose er et råb om anerkendelse.
B
egrebet ’diagnoser’ var sat under lup om formiddagen på LOS’ faglige årsmøde den 3. oktober. På tre intensive timer blev begreber sat på plads, myter blev punkteret, viden endevendt og de små hundrede fremmødte LOS-medlemmer fik rig lejlighed til at beskrive, hvordan de i dagligdagen oplever en række bivirkninger ved ’systemets’ større og større fokus på borgernes – eventuelle – diagnoser. Professor og speciallæge i almen medicin, John Brodersen, talte om ’Overdiagnostisering: Til skade for individet og samfundet’. Professor og antropolog Ayo Wahlberg talte om ’Diagnosens veje – når diagnosekryb møder kampen for anerkendelse’. Begge var kritiske over for stigningen i brugen af diagnoser – men havde som henholdsvis læge og antropolog også forskellige måder at arbejde med begreberne på. John Brodersen, der er med i bestyrelsen for det internationale samarbejde ’Preventing Overdiagnosis’, har brugt sin forskerkarriere på at beskæftige sig med, hvad læger skulle gøre mindre af – nemlig at gøre raske mennesker til patienter. Hans budskaber er klare. Husk, at en diagnose ikke er en sandhed. Den er et resultat af, at nogle mennesker på et givet tidspunkt har sat en grænseværdi for, hvornår noget skulle erklæres for en sygdom, så der er masser af gråzoner. Husk også, at det ingen steder står, at et menneske skal have en diagnose for at få hjælp. Og husk, at mennesker, der ikke er i højrisiko, har mere skade end gavn af at få en diagnose. - Inden for psykiatrien skulle vi langt hellere arbejde med symptomerne end med en diagnose, sagde han. Debat- og spørgelysten var stor under John Brodersens oplæg. Mange medlemmer var
bekymrede over, hvordan de oplever, at diagnoserne tager fokus fra mødet med det hele menneske. Ken Heddinge fra Fonden Clemens og medlem af LOS’ fagudvalg, kalder overdiagnostiseringen for en kæmpe udfordring. ”Vi kommer til at medvirke til en negativ spiral. Det er en kamp om nogle ressourcer for nogle mennesker, der har brug for hjælp. Så emnet skal løftes op på et højt politisk plan, hvis vi skal ændre hele synet på dette”.
husk, at mennesker, der ikke er i højrisiko, har mere skade end gavn af at få en diagnose.
John Brodersen
Eksistentiel kamp for overlevelse Ayo Wahlberg erklærede sig på mange måder enig med John Brodersen. Men han advarede mod alene at rette fokus mod biomedicinen som forklaring på det, han kalder diagnosekulturen eller diagnosekrybet. For ham var der to vigtige, supplerende årsagsforklaringer. Den ene er bureaukratiet – at en diagnose fx er adgangsbilletten til ydelser. Eller – som en lytter påpegede – at Tilbudsportalen tvinger tilbuddene til at ’vælge’ mellem forskellige diagnoser og ikke bare kan skrive ’unge, der har det svært’. Den anden er antropologien – altså de enkelte mennesker eller familier. - Mennesker vil gerne have en diagnose, så de får en legitim, anerkendt grund til at føle det, de gør. Det er en eksistentiel kamp for anerkendelse. Så jeg appellerer til, at vi tager alle faktorer med, sagde han.
Få medierne med jer ved at dokumentere og stå ved jeres faglighed - og sørg for, at jeres fodspor på de sociale medier ikke blinker negativt
E
ftermiddagen på LOS’ faglige årsmøde den 3. oktober var forbeholdt et emne, der rammer lige ned i tilbuddenes værste mareridt: Hvad gør et privat, socialt tilbud, når det er udsat for en mediehetz eller for en såkaldt ’shitstorm’ på de sociale medier? To forskellige eksperter gav deres bud på dette ud fra hver deres faglighed og arbejdserfaringer. I begge bud var ordet ’omdømme’ centralt. Journalist og TV-dokumentarist Ulrik Holmstrup har – erkender han – selv tidligt i sit journalistliv lavet TV-historier, der fokuserede på forhold på socialområdet, der ikke fungerede. I dag – blandt andet efter et fellowship på TrygFondens Børneforskningscenter – er han mere optaget af at formidle, hvad der efter hans mening kan skabe god, gavnlig journalistik på området. En sammenfatning af hans budskaber kunne lyde nogenlunde sådan her: - I skal stå ved jeres faglighed. Og I skal kunne dokumentere, at jeres arbejde har en positiv effekt for børnene og de unge. Det er noget af den rygdækning, der skal til, når man kommer ud i den hvirvelvind, som pressen kan generere. Hverken I – eller vi journalister – er ambitiøse nok. Heller ikke når vi forsøger at fokusere på de gode enkelthistorier. Der var mange harmdirrende indlæg fra salen, hvor medlemmer kunne berette om journalister og medier, der i deres jagt på en god historie syntes at blive totalt ’fartblinde’ over for den skade, de forvoldte på børn og tilbud. Ulrik Holmstrup havde hverken løsningen på denne tendens eller på det, han kalder ukritisk mikrofonholderjournalistik. - Men journalistikken kan ikke blive
bedre end det datagrundlag, der er. Derfor er jeg glad for at høre her i dag, at der arbejdes på at dokumentere de resultater, I skaber, sagde han med reference til en oplysning fra salen om et arbejde i LOS-regi med at bearbejde gamle data for at kunne dokumentere effekten af anbringelserne. Internettet glemmer aldrig Direktør i bureauet Atak, William Atak, der til daglig arbejder med online markedsføring og er ekspert i fænomener som såkaldte shitstorms på nettet, fik hurtigt tilhørerne op på dupperne. Fra starten erklærede han – smilende – at inden for det næste år ville fem procent af salens sociale tilbud få brug for sådan en som ham, fordi de oplevede en større eller mindre krise i deres digitale omdømme. - Det tager kun nogle få sekunder at aflæse nogle negative impulser på nettet og konkludere, at en virksomhed er noget møg. Vi mennesker kan godt lide sladder. Derfor er det de negative historier, der har en evne til at ryge i medierne. I kan ikke standse en historie, uanset om den er sand eller falsk, sagde William Atak. Men noget kan en virksomhed eller et socialt tilbud gøre. Det første er at være bevidst om, at man har en digital tilstedeværelse og derefter sørge for, at man har et godt omdømme. Hvad siger tilbuddet om sig selv på nettet? Hvad er tilbuddets digitale fodspor, og hvad siger andre om tilbuddet? - Internettet glemmer aldrig. Tag det seriøst. Hvis I vil svare på anklager mod jer, så gør det offline. Forsøg at undgå at bidrage til algoritmerne. Du bliver ikke lyttet til digitalt, hvis du er synderen, sagde direktøren i Atak.
SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER FRA SALEN:
Er der sket et skred i journaliststanden? Vil de overhovedet stadig barnets bedste eller går de bare efter historien?
John Anderskou, LOS’ bestyrelse
Jeg arbejder med kommunikation hver eneste dag, og jeg er blevet overrasket. Jeg synes, journalisterne skulle komme og sige undskyld. Samtidig er socialtilsynene gået i en farlig cocktail med pressen. Det burde give anledning til selvransagelse.
Michael Graatang, direktør i LOS
Selvransagelse i medierne, ja. For de vil jo ikke have de gode historier. Susan Knage Møller, formand for LOS’ fagudvalg.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
35
SCT. OLS Bornholm Af Merete Poulsen, Administrator Sct. Ols, medlem af LOS’ Fagudvalg
Sct. Ols i 20 år Sct. Ols – et vendepunkt på Bornholm åbnede dørene for de første klienter i januar 1998. Købsaftalen vedr. køb af den gamle skole ”Sct. Ols” tæt ved Allinge blev underskrevet i november 1997. Inden udgangen af 1998 var det gamle Hotel Randkløve (mellem Gudhjem og Svaneke) også blevet købt, og de første klienter kunne indskrives her i efteråret 1998. Altså har S/I Sct. Ols i 2018 eksisteret i 20 år.
I
ndtil 2001 var institutionen drevet som er personligt ejet virksomhed. Det blev besluttet at omdanne til Selvejende Institution, og i den forbindelse blev de hidtidige ejere ansat som ledere, og Institutionen indgik lejeaftale om begge ejendomme. Direktør Tor Harstrup, som sammen med Hanne Harstrup, var de oprindelige ejere af den personligt ejede virksomhed, har været direktør siden overgang til Selvejende Institution. Bestyrelsesformand siden 2006 er Peter Vang. Men det er interessant at se på baggrunden for institutionen S/I Sct. Ols, som er en blandt flere døgninstitutioner for rusmiddelbehandling i dag. På bare 30 år har der været en voldsom udvikling i misbruget og de deraf følgende konsekvenser for individ og samfund, og politisk og lovgivningsmæssigt har der været en tilsvarende udvikling. • Citat: ”Op til 1990 havde der udviklet sig en turbulent og omfattende narkotikascene på Vesterbro. Lokale beboere klagede til kommunen og politiet over omfattende åben handel og brug af narkotika. Almindelig butikshandel i området omkring Istedgade og Hovedbanen var omtrent ophørt. Kanyler, flasker og ekskrementer flød overalt, og bænke og borde i parker og grønne
36
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
områder var optaget af narkomaner.” Området benævnes i dag ”Europas største åbne stofscene” og udgør et areal af ca. 1 km2. • Beboerne på Vesterbro klager massivt til Københavns Kommune, og politiets laver en stor oprydningsaktion. Politiets narkotikastrategi udarbejdes i 1990. • 1997: Karen Jespersen er socialminister. Lov om social Service underskrives i 1997 – herefter er der et lovgivningsmæssigt grundlag for misbrugsbehandling i Danmark. Indtil da var det kommunernes opgave, men opgaven var ikke tydeligt reguleret ved lovgivning. Med Lov om Social Service blev opgaven overdraget til amterne. • I 2003 bliver der givet behandlingsgaranti, hvilket betyder, at misbrugeren har ret til at få misbrugsbehandling jf. Lov om Social Service. Dette fik en mærkbar betydning på antallet af indskrevne klienter i døgnforløb.
Stof- og alkoholbehandling foregår iht. Sundhedsloven. Op til årtusindskiftet så vi de første døgninstitutioner. Egeborg på Lolland (1989-1997) under ledelse af Susanne Beck kom til at præge behandlingen ud over landet i årene frem, idet mange af dem, som i de efterfølgende år varetog misbrugsbehandling i privat regi, var tidligere klienter på Egeborg. Indtil 1997 var det en kommunal opgave at varetage misbrugsbehandling. I 1997 blev stofbehandling indskrevet i Serviceloven, og opgaven overgik til Amterne. Med strukturreformen i 2007 gik opgaven ”tilbage” til kommunerne. Tilbage til Sct. Ols! De to gamle ejendomme blev over de næste år indrettet, så der var en kapacitet til 49 klienter. Vi har i mange periode haft venteliste til pladser. Det skyldes en kombination det lovmæssige grundlag for misbrugsbehandling fra 1997, behandlingsgaranti fra 2003 tillige med mange brugere, som er med til at give os et godt rygte, hvilket bevirker, at mange brugere ønsker at komme til Sct. Ols. Da der er ”frit valg”, er dette en mulighed. I 2011 nedjusterede vi kapaciteten til 35 klienter, hvilket har højnet kvaliteten af behandlingen. Vi samarbejder med kommuner bredt fordelt over det meste af landet. Mange kommuner har gennem de seneste 10 år opprioriteret tilbud om ambulant behandling af rusmiddelafhængighed på bekostning af døgnbehandlingen. Nye tal fra Center for Rusmiddelforskning viser, at antallet af døgnforløb fra 2008 til 2016 er faldet fra 1400 til 600 forløb. I samme
Vi har gennem alle årene haft egen læge tilknyttet, som kommer på en fast ugedag og har konsultationer med brugerne.
Stofmisbrugsbehandling reguleres af Lov om Social Service, og Alkoholbehandling reguleres af Sundhedsloven. Det skal siges, at den medicinske afgiftning for både
periode er 16 døgnbehandlingstilbud lukket. Det kan komme til at betyde mangel på døgnbehandlingspladser, hvis kommunerne igen opprioriterer døgnbehandling til rusmiddelafhængige. Der er aktuelt en del medieopmærksomhed på, at mange af de hårdest ramte rusmiddelafhængige vil kunne hjælpes bedst i døgnregi. Rådet for Socialt Udsatte v. Jan Sjursen udtaler, at ”vi frygter, at samfundet er ved at afvikle døgnbehandlingen, og det vil især skade stofafhængige, der har brug for at få ro på deres liv og komme væk fra deres miljø. Vi er tæt på, at døgnbehandlingen er overladt til fængslerne, og det er helt grotesk”. Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning er enig og siger, at ”især i forhold til de hårdest belastede stofbrugere er det nødvendigt at prioritere døgnbehandlingen”. Socialminister Mai Mercado har da også bedt Ankestyrelsen undersøge kommunernes henvisning til stofmisbrugsbehandling med særligt fokus på døgnbehandling. Hun siger, at ”det er afgørende, at vi har en bred vifte af behandlingsformer, som modsvarer borgernes behov”. Fra KL siges det, at ”døgnbehandling stadig er en del af den brede indsats. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at døgnbehandling ikke altid er den rigtige løsning”. Så vidt Kristeligt Dagblad af 4. juni 2018. Det bliver spændende at følge udviklingen. I august måned aflagde Ankestyrelsen besøg på Sct. Ols, hvor de interviewede den daglige ledelse som et led i ovenfor nævnte undersøgelse. Sct. Ols behandling har gennem alle årene været individuelt orienteret i forhold til brugernes behov. Der arbejdes således inkluderende, og behandlingen er bygget op som en lære- og forandringsmodel med tre rammemål: • Afholdenhed • Reflektionsformåen • Relationsformåen Behandlingsmetoderne er overvejende 1) Coaching 2) Vejledning 3) Undervisning Komponenter i behandlingen for at skabe bevægelse hen imod de tre rammemål er: • Fællesskabet som metode
Op til 1990 havde der udviklet sig en turbulent og omfattende narkotikascene på Vesterbro. Lokale beboere klagede til kommunen og politiet over omfattende åben handel og brug af narkotika. Almindelig butikshandel i området omkring Istedgade og Hovedbanen var omtrent ophørt. • Værdiafklaring • Immunitet mod forandring • Narrativ historiefortælling Behandlingen er et tilbud til alle over 18 år. I en periode har vi haft et tilbud til unge under 18 år. Vi har også i en periode haft et graviditetsprojekt og et familiebehandlingsprojekt med tilskud fra Socialministeriet. Vi indskriver stadig gravide misbrugere i behandling, når der er behov for det.
Vi har gennem alle årene haft egen læge tilknyttet, som kommer på en fast ugedag og har konsultationer med brugerne. Lægen har også det lægelige ansvar for nedtrapningsplaner og for medicinering i øvrigt. Da der er et øget fokus på dobbeltdiagnoser og psykiatriske problemstillinger, har vi i de seneste år haft en psykiater tilknyttet, som varetager diagnosticering og behandling af psykiske lidelser. Politisk og i behandlingsmæssige sammenhænge tales der meget om den helhedsorienterede sociale behandling. Rusmiddelafhængiges problemområder er ofte sammensatte og komplekse og spænder bredt over både social- og sundhedsområdet. Det gode samarbejde mellem de forskellige instanser har stor betydning for den enkelte bruger. Genoptræning, tandpleje og massage er typiske ydelser, som leveres sideløbende med misbrugsbehandlingen. Brugere, som har en behandlingsdom, får samtaler med psykiater på psykiatrisk center, og nogle brugere afsoner alternativt på Sct. Ols. På Sct. Ols, som ligger meget naturskønt, gør vi brug af de faciliteter, som øen i sig selv byder på. Efter behandlingsprogram om formiddagen er der hver dag kl. 14 en udflugt ud af huset a´ 1-2 timer, og turen går til Almindingen, Hammeren, Dueodde eller til et af de andre naturskønne steder på Bornholm, som giver mulighed for gode friluftsoplevelser. Brugerne kan også nå klipperne og vandet på egen hånd i 10 minutters gåafstand. På faste ugedage er der tilbud om idrætshal og svømmehal. Det hører med til historien, at Sct. Ols i 2012 åbnede ambulant behandling på Strøget i København. Formålet var primært at have et ambulant efterbehandlingstilbud til brugerne, når de blev udskrevet fra døgnforløb, men tilbuddet er også åbent for andre. I 2004 startede Sct. Ols Fængselsbehandling ApS med Tor Harstrup som direktør en afdeling i Statsfængslet i Jyderup og i 2009 endnu en afdeling i Statsfængslet i Nyborg. Jf. Straffuldbyrdelsesloven blev der i 2006 givet behandlingsgaranti til indsatte med en restafsoning på min. 3 måneder. oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
37
PATIENTSIKKERHED Erfaringer fra tilsyn Af Niels Svanborg, journalist
MEDICINHÅNDTERINGEN PÅ BO- OG OPHOLDSSTEDER ER PÅ VEJ FREM Medicinhåndteringen på landets bo- og opholdssteder er på vej frem, efter området sidste år blev underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Men også dokumentation og instrukser skal forbedres. Det mener LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Styrelsen for Patientsikkerhed bakker op.
S
iden 2017 har alle bo- og opholdssteder skullet være registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed og underlagt styrelsens tilsyn. Det betyder, at mange små og store bo- og opholdssteder skal indføre helt nye procedurer for patientforløb, journalføring og medicinhåndteringen. I ”Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 vedr. bosteder” fremgår det, at 28 procent af de
38
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
bo- og opholdsstederne, der har fået tilsyn siden 2017, har fået påbud. Kun ved ét af de 132 tilsyn er der fundet ”kritiske problemer”. Men udviklingen går nu den rette vej, mener Charlotte Hjort, der er kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed og ansvarlig for tilsynet med landets bo- og opholdssteder. ”Vi kan på vores tilsyn i 2018 mærke, at det går bedre på
området. Stederne gør jo et fantastisk stykke pædagogisk arbejde, men der har manglet fokus på det sundhedsfaglige. Men vi kan se, at det er på vej frem nu. Der er en større viden på området, og man har nu i højere grad end tidligere forsøgt at sætte sig ind i målepunkterne for tilsynet,” siger Charlotte Hjort. Stort engagement LOS-direktør Michael Graatang oplever da også et stort engagement på bo- og opholdsstederne i at få kravene implementeret, men de mange dokumentationskrav kræver tid og uddannelse af personalet. ”Det, bo- og opholdsstederne er i gang med, svarer nogenlunde til, at man presser hele Rigshospitalets processer ned i hvert enkelt bo- og opholdssted. Så det tager noget tid, men vi er godt i gang, og det har vi været længe. Vi har været med fra starten, vi er i tæt dialog med tilsynet og har højt fokus på uddannelse og efteruddannelse. Vi har f.eks. flere hundrede igennem vores medicinhåndteringskurser, som generelt er overbookede. Vi gør alt for at føre den nye lovgivning ud i praksis,” siger Michael Graatang, der understreger, at sikkerheden generelt er god. Hanne Juhl Pedersen har indtil sidste år været ansat ni år som oversygeplejerske ved Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor hun blandt andet udførte tilsyn på plejehjem samt bo- og opholdssteder. Siden har hun via sit konsulentfirma tilbudt rådgivning og undervisning til bo- og opholdssteder om relevante emner indenfor Sundhedsloven, herunder krav til instrukser, journalføring og medicinhåndtering. Også hun har bemærket, at udviklingen går den rigtige vej. ”Jeg har igennem det sidste lille år besøgt cirka 60 bo- og opholdssteder - flere af dem mere end én gang. Det billede
som tegnes i den erfaringsopgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, svarer overordnet overens med mine erfaringer. Det er dog min oplevelse, at de manglende skriftlige instrukser i mange tilfælde har været erstattet af kendte mundtlige aftaler og dermed ikke har medført patientrisici,” siger hun og fortsætter: ”Det har været gennemgående, at man ikke har været bekendt med alle kravene til korrekt journalføring. Den sundhedsfaglige dokumentation, som for eksempel en beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer, har ofte ikke været beskrevet, og det er vigtigt, når man for eksempel i en periode skal observere, om der har været effekt af ny ordineret medicin. Jeg er kun få gange stødt på eksempler, hvor dette har medført risici for patientsikkerheden, idet personalet oftest har kunnet redegøre for - eller kunnet finde de relevante oplysninger,” siger Hanne Juhl Pedersen.
”Når man ser på antallet af påbud, kan det se voldsomt ud. Men man må se på indholdet af de påbud, der er givet. Mit indtryk af status på bostederne er, at sikkerheden er god, men at man stadig har meget at lære med hensyn til dokumentation og instrukser.”
Fortsat fokus Ifølge Charlotte Hjort fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil styrelsens fokus på området fortsætte de kommende år. ”Det handler ikke om, at bostederne skal være små hospitaler, men der skal være en viden om det sundhedsfaglige. Og har man ikke den viden, må man søge rådgivning. Vi fortsætter derfor også i 2019 med at have fokus på dette område,” siger Charlotte Hjort. Det fokus glæder LOS-direktør Michael Graatang. ”En fejl er en for meget. Det her er et vigtigt område, hvor vi skal blive bedre i hele branchen. Vi i LOS har taget opgaven på os, og bo- og opholdsstederne har taget opgaven på sig, og derfor er det rart at høre, at det kan mærkes,” siger Michael Graatang.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
39
HOLMEGAARDSHUSET Øget fokus på spædbarnsperioden Af Thomas Lockhart, Kommunikationsrådgiver, ATAK, SAFEonNET Fotos: Holmegaardshuset
40
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
H O L M E G A A R D S H U S E T:
Børns
mikro-signaler
er politiske budskaber Udsatte børn og unge dominerer fortsat de triste statistikker i Danmark, og selvom løsningen er velkendt blandt fageksperter, er kurven svær at knække, erkender forstanderen på Holmegaardshuset. Den negative udvikling og manglende politiske initiativer har gødet jorden for en ny uddannelse, der fokuserer på tidlige indsatser baseret på den seneste forskning inden for fostre, spædbørn og familiedannelse.
K
l. 04 en søndag morgen bliver den 20-årige højgravide Lone kørt til hospitalet. Vandet er gået, og barnet, som hun i mange måneder har benægtet, er på vej. Trangen til heroin bliver i få timer erstattet af smerte, angst og skrig fra hospitalssengen, hvor hun føder den lille pige Tonja. Men Tonja bliver ikke lagt op til sin mor. Den lille, underernærede pige bliver straks bragt til neonatalafdelingen og behandlet for abstinenser forårsaget af 9-måneders manglende omsorg, mistrivsel og stofmisbrug. Den nyfødte Tonja er afhængig af heroin, og skal være under konstant overvågning og behandling, hvis hendes liv skal reddes. Tonjas historie er langt fra unik. Ifølge Danmarks Statistik var der 51.800 udsatte børn og unge i Danmark
i 2016, og tallet har været støt stigende i en årrække. Siden 2011 er andelen af udsatte børn og unge vokset med 77.6 %, og især børn født af tidligere anbragte børn har en forhøjet risiko for selv at blive anbragt eller modtage forebyggende foranstaltninger fra det offentlige. Udviklingen går med andre ord den forkerte vej, og selvom løsningen hverken er let eller lige til, påpeger flere eksperter, at den er velkendt. Forebyggende og tidlige indsatser baseret på ekspertviden i børnenes første leveår er et såkaldt Window of Opportunity, der skal vende kurven i Danmark. “Tidlige indsatser fungerer som en vaccine. Jo hurtigere vi kan forebygge udviklingsvanskeligheder hos fostret, jo bedre chancer har vi for at styrke barnets psykiske og fysiske forsvar.
Det hele foregår på barnets præmisser, og vi skal derfor være lynhurtige til at opfange og afkode signalerne, mens de sker.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
41
HOLMEGAARDSHUSET Øget fokus på spædbarnsperioden
Gerda Bejder, forstander, Holmegaardshuset
Hvis vi ikke er i gang inden fødslen, er skaden ofte sket. Det svarer lidt til at give vaccinen, efter man er blevet smittet, ” fortæller Gerda Bejder, der er forstander på Holmegaardshuset og har arbejdet med gravide, spædbørn og udsatte familier i over 25 år. Men den nyeste viden er langsom til at nå frontpersonalet, og Holmegaardshuset efterspurgte derfor en uddannelse, der formidler den seneste forskning om relationer, samspil og familiedannelse i de absolut tidligste stadier hos nyfødte til fagpersonalet. På den baggrund blev en ny 1-årig videreuddannelse for professionelle, der arbejder med gravide-, spæd- og småbørnsfamilier, udviklet i 2018. Uddannelsen er en psykologisk vitaminindsprøjtning til samfundets svageste Efter fem turbulente dage på hospitalet bliver Lone og Tonja anbragt på et opholdssted. Under hospitalsopholdet forsøger personalet at bringe Lone og Tonja sammen, men Lones sindsforladte tilstand betyder, hun ikke varetager barnets fysiske og psykiske behov. Hun rækker ud efter sin pige, men afviser at holde hende, hun forsøger at skifte bleen, men overvældes af kompleksiteten, og til sidst stopper hendes krop med at producere mælk. Da Tonja ankommer til opholdsstedet ligger hun helt stille, sover meget, og når hun endelig er vågen, er det umuligt at få øjenkontakt med hende. Tonjas krop og sind er lukket ned.
42
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Den prænatale- og tidlige spædsbarnsperiode er kompleks, og vinduet for at påvirke barnets udviklingen er yderst kortvarig. Det viser den seneste forskning, fortæller Anna-Katherine Højland, der er ledende psykolog i Familieprojektet og medudvikler af Holmegaardshusets nye uddannelse ”Tidlig Børneindsats & Samspilsbehandling”. Men den seneste viden på området er ikke tilgængelig for de faggrupper, der hver dag arbejder med forebyggelses- og behandlingsarbejde i forbindelse med den tidlige børneindsats. Uddannelsen falder derfor på et tørt sted og kan bidrage til at vende kurven og bryde statistikkerne for socialt udsatte i Danmark. ”Et øget fokus på den tidlige spædbarnsperiode er nøglen til at vende tallene i statistikken. Det er den mest betydningsfulde periode i vores udvikling som mennesker, og vi skal derfor formidle den nyeste viden til det fagpersonale, der hver dag behandler omsorgssvigtede børn og mistrivende familier. Formålet med uddannelsen er at give konkrete værktøjer og viden til fagprofessionelle, så de tidligere end før kan foretage nødvendige indsatser over for udsatte og på sigt give dem bedre livsvilkår”, fortæller AnnaKatherine Højland.
Uddannelsen, som anbefales af Jordemoderforeningen og Fonden ”En God Start i Livet”, fokuserer især på børns mikro-signaler. Omsorgssvigtede børn udsender ikke de samme signaler som jævnaldrende, når de er sultne, fryser eller mangler opmærksomhed. Deres krop og sind er lukket ned, og derfor er det afgørende, at Holmegaardshusets medarbejdere kan aflæse selv de mindste somatiske tegn. ”Børn, der endnu ikke har udviklet et sprog i traditionel forstand, kommunikerer gennem bittesmå signaler, der afslører, om de f.eks. er sultne, søvnige eller triste. Som fagprofessionelle er det vores ansvar at afkode, hvad en lille smasken, løftet øjenbryn eller lukket håndflade betyder hos det enkelte barn, og vi skal lede efter små nuancer i deres kropssprog for at forstå, hvad barnet har brug for. Det hele foregår på barnets præmisser, og vi skal derfor være lynhurtige til at opfange og afkode signalerne, mens de sker”, fortæller Gerda Bejder fra Holmegaardshuset. Manglende indsatser eller fejlvurderinger kan have store konsekvenser for det enkelte barn og dets familie. Når børn bliver udsat for omsorgssvigt kan
Et øget fokus på den tidlige spædbarnsperiode er nøglen til at vende tallene i statistikken.
det resultere i et traume, hvor overlevelseshjernen udvikles på bekostning af læringshjernen. Det betyder, at barnet sidder fast i en konstant alarm-tilstand og er på vagt, mens andre dele af hjernen understimuleres og til sidst lukker ned. ”Som en kirurg åbner kroppen op og helbreder, forsøger vi at åbne hjernen og aktivere hjernecellerne hos spædbørn, når vi bliver opmærksomme på deres mikro-signaler. Målet er at berolige det følsomme alarmsystem og udvikle barnets læringssystem, så de får en så ”normal” udvikling som muligt. Et barn skal mærke sig selv, før det kan mærke andre, og denne proces er essentiel for at skabe et selvregulerende individ”, fortæller Gerda Bejder. Spædbarnsbehandlingen er en lang og tålmodig proces, der kræver mange ressourcer i form af tid, penge og ekspertise. Men et øget fokus på den tidlige spædbarnsindsats samt flere midler til området er nødvendigt, hvis man læser en spritny analyse, der tegner et trist og underbelyst billede af socialt udsattes livsvilkår som voksne. Ekspertisen er en investering i mennesker og samfund Tonja lever sit liv ind og ud af plejefamilier og opholdssteder. Tonjas forhold til sin mor bliver mere distanceret, jo ældre hun bliver, og hendes skolegang er præget af indlæringsvanskeligheder og manglende mentalt nærvær. Som teenager skærer hun i sig selv og har kærlighedsløse forhold til ældre mænd, der bekræfter hende i, at hun ikke fortjener at blive elsket. Da hun fylder 18 flytter hun til et bosted for unge, og som 25-årig bliver hun tildelt en førtidspension, fordi hun ikke kan fastholde et arbejde på almindelige vilkår. Tonja er blevet en del af den triste statistisk, der viser, at socialt udsatte børn får et hårde liv som voksne end jævnaldrende i Danmark. Tonja har 6 gange større risiko for at få en fængselsdom eller komme i behandling for stofmisbrug sammenlignet med jævnaldrende ikke-udsatte børn og unge. Helt præcist får 14,28 % af udsatte børn og unge på et tidspunkt en fængselsdom, mens tallet for ikke-udsatte er på 2,29 %. Den samme tendens kan ses
på antallet af behandlinger for stofmisbrug. Kun 1,5 % af dem, der aldrig har været udsat, har været i behandling for stofmisbrug, mens mere end 9 % af tidligere udsatte har. Lignende tal går igen, når man endevender uddannelsesområdet og den gennemsnitlige indkomst for tidligere udsatte. Det viser en nyudgivet analyse fra Danmarks Statistik, der har undersøgt, hvordan udsatte børn og unge født mellem 1980-1985 klarer sig i dag. Uddannelsen rammer ned i et konkret samfundsbehov, hvor udsatte børn og unge falder bagud i statistikkerne. Og med 51.800 udsatte børn og unge i Danmark ligger der et stort uforløst menneskeligt og økonomisk potentiale i tidligere indsatser for gravide og spædbørn. Rambøll estimerer, at samfundet kan få en gevinst på op til 3,2 millioner kroner pr. person ved at ændre livsforløbet for socialt udsatte personer til i højere grad at ligne normalbefolkningens. Det kræver dog, at offentlige instanser begynder at tænke i langsigtede budgetter på forebyggelsesområdet og øger sit fokus på tidlige indsatser. ”Der skal tænkes i langsigtede budgetter, hvis man vil måle den reelle gevinst af forebyggende arbejde og tidlige indsatser. Kurven er svær at knække, men det kan lade sig gøre med et øget fokus på børnenes første 1000 dage fra undfangelsen, ” fortæller Gerda Bejder
og afslutter ”Når et spædbarn som Tonja, som jeg tidligere har arbejdet med, ankommer med tydelige tegn på mistrivsel og anormalt adfærdsmønster, skal vi reagere så hurtigt som muligt og forsøge at vende udviklingen, så det enkelte barn ikke bliver en del af den nuværende statistik men derimod bliver en statistikknuser, der får et værdigt liv og bidrager til samfundet”.
Holmegaardshuset arbejder ihærdigt med uddannelse.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
43
7 BUD FRA TIDLIGERE ANBRAGT Rønnebæk Opholdssted
7
Rebecca Thorbek Uldall, psykolog, Rønnebæk Opholdssted
bud fra mit fjortenårige jeg
Hun valgte mit gamle værelse som sit nye. Det er stort, har vinduer ud til gårdspladsen og et godt lys. Og så er det tilpas afsidiges fra Opholdsstedets store fællesrum. Hun er seksten år gammel, og om en uge skulle hun flytte ind på min mand Thomas’ og mit nystartede opholdssted. Hun lagde ikke skjul på, at hun glædede sig, og det gjorde vi heller ikke. Inde bagerst i mit hoved så jeg et glimt af mit fjortenårige jeg sidde inde på det her værelse og skrive digte i et kladdehæfte.
O
venstående visitationsmøde ligger nu knap tre måneder tilbage ligesom åbningen af vores opholdssted – en kulmination på trekvart års ansøgningsproces med hvad dertil hører af udfordringer og forventninger. Det er tre måneder som ulige nogen anden tid i Thomas’ og mit liv har været spændende og travle. At åbne et opholdssted er nervepirrende, tidskrævende, livsforandrende og 1000 andre ting. For mig har det den ekstra dimension, at de fysiske rammer for vores opholdssted består af en stor landejendom, hvor jeg selv har været anbragt
44
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
som barn. Dengang hed det ”Opholdsstedet Rønnebæk”, Thomas og jeg kalder det nu ”Rønnebæk Opholdssted”. Jeg er en kvinde, som grundet mine forældres psykiske vanskeligheder, det meste af min barndom har været anbragt udenfor hjemmet. Jeg nåede at være i en aflastningsfamilie og at bo i to forskellige plejefamilier, inden jeg som 12-årig flyttede på opholdssted. Jeg flyttede derfra et par måneder efter min 19års fødselsdag. Jeg nåede således at bo der knap syv år – det var mine teenageår, og den længste tid jeg har nået at have adresse det samme sted. Det var syv
overvejende gode, men også svære år, hvor jeg erfarerede og udviklede mig meget. Ejerne af det gamle ”Opholdsstedet Rønnebæk” er nu begge gået på pension, og efter mange snakke, præget af en smule nervøsitet og enorm begejstring, er det blevet sådan, at jeg sammen med Thomas har overtaget deres hus, og vi har stiftet vores eget nye ”Rønnebæk Opholdssted”. Vi flyttede derind på åbningsdagen den 1. juli 2018 sammen med vores første anbragte pige. Når jeg færdes rundt omkring på Rønnebæk Opholdssted, både i huset og i haven, dukker der jævnligt minder, tanker og følelser op. Små anekdotiske øjeblikke, som får mig til at smile og tænke: ”Hvad kan Thomas og jeg gøre for at skabe en lignende stemning?” Men der kommer også billeder op i mit hoved af situationer, hvor jeg har følt mig uønsket, forkert og alene. Jeg vil her konkretisere og eksemplificere de vigtigste budskaber, som jeg, der var et anbragt barn, måtte have haft til den Rebecca, der i dag er voksen og driver et opholdssted. Jeg vil samtidig prøve at sætte ord på, hvordan Thomas og jeg fagligt bruger disse budskaber i vore arbejde på op-
Rebecca, 14 år
1
holdsstedet – han som leder og jeg som psykolog. Jeg har valgt at kalde det mit fjortenårige jeg, da det var som fjortenårig, jeg havde det allersværest. 1. Glem ikke børneperspektivet Da jeg som femårig fik fortalt, at jeg skulle i plejefamilie, havde jeg to spørgsmål: ”Er plejemoren lyshåret?” og ”Har de så en swimmingpool?” Jeg havde ikke begreb om, hvad der egentlig skulle til at ske eller hvorfor. De efterfølgende par måneder havde jeg ikke samvær med mine forældre, og jeg var sikker på, at de var døde, for ellers ville de jo have ringet. Senere fandt jeg ud af, at min plejemor havde forbudt dem at ringe – for det ville jo have givet mig hjemve, mente hun. Som otteårig, sad jeg til endnu et møde og fik fortalt, at nu skulle jeg i en ny plejefamilie, og jeg havde ingen spørgsmål overhoved. Lokalet var fyldt med voksne, som jeg ikke kendte, og en af dem tog mig efterfølgende med i sin bil og kørte mig direkte ud til plejefamilien. Den samme dame kom forbi en sjælden gang imellem for at tjekke, at jeg var ok. Det var meningen, at jeg skulle
Jeg nåede at være i en aflastningsfamilie og at bo i to forskellige plejefamilier, inden jeg som 12-årig flyttede på opholdssted. oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
45
7 BUD FRA TIDLIGERE ANBRAGT Rønnebæk Opholdssted
Thomas Nøddelund, leder. og Rebecca Thorbek Uldall, psykolog, Rønnebæk opholdssted
have tillid til hende, men i min børneverden gav det ingen mening, for det var jo hende, som havde taget mig væk fra min mor. Min sagsbehandler hed Inge, og jeg er sikker på, at hun har været sød og velmenende. Mit bud er, at hun har forklaret mig tingenes tilstand, så godt hun kunne. Men jeg har nikket, set ned i gulvet og ikke forstået halvdelen. Et kriseramt barn vil bare gerne ud af en ubehagelig samtale, og vil oftest sige, hvad den voksne gerne vil høre for at få vedkommende til at gå. Det er vigtigt, at man som voksen gør sig umage for virkelig at sætte sig i barnets sted, og at man gør sit bedste for at indgyde ro. Man må forklare tingene ligeså mange gange, der skal til, for at barnet forstår, hvad der foregår, siden hele dets verden bliver vendt på hovedet. Her bør man spørge ”Hvilke spørgsmål har du?” Fremfor: ”Har du nogle spørgsmål?”
2
2. Elsk jobbet eller find et andet Hvis man arbejder på et opholdssted og ikke bryder sig om sit job, er det noget, som børnene hurtigt fornemmer. Jeg husker at være tolv år og sidde ved opholdsstedets aftensbord. Vi børn snakkede om hvor fedt et job, de voksne
46
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
her havde; de fik jo gratis mad og løn for at gå i biografen– hold da op! En af pædagogerne svarede tørt, at han ville da meget hellere sidde derhjemme og spise med sin egen familie. Dengang tænkte jeg ”okay, sådan må det jo være”, og først som voksen har jeg forstået hvor skadelig en kommentar det egentlig er. Der var også de gange, hvor jeg som en stor teenager snakkede fortroligt med en kvindelig pædagog, og hun brokkede sig til mig over alle de weekendvagter hun havde fået. Netop den pædagog, var vi flere beboere, som var rigtig glade for. Hun var sjov, kærlig og autentisk. Man var ikke i tvivl om, at hun ville en. Når det var jul, købte hun gaver til os for sine egne penge, og hun kunne finde på at tage os med hjem til sig selv, når hun var på vagt. Men hun havde det svært med stedets ledelse. At hun delte sine frustrationer med mig, fik mig til at føle mig speciel, men det var også utrygt. Hendes arbejde var mit hele min verden. Når hun klagede over den ekstra weekendvagt, klagede hun indirekte over udsigten til at skulle tilbringe ekstra tid med mig. Hendes arbejdsplads var jo mit hjem. Thomas og jeg har talt meget om, hvilket slags arbejdsmiljø vi ønsker at
have på Rønnebæk Opholdssted. Vi mener, at det er vigtigt, at medarbejderne føler glæde og ejerskab ved deres job, - faktisk kan vi slet ikke bruge en medarbejder, som ikke er glad at være her. Arbejdet på et opholdssted, er ikke blot et lønjob men et erhverv, som i en vis forstand bør være et kald. Her tænker vi åben dialog og anerkendende feedback som værende essentielle. Vi diskuterer uheldige formuleringer og handlinger i personalegruppen hævet over faglig stolthed og uden fordomme og fordømmelser. Det er en væsentlig del af at være en del af vores team.
3
3. Barnet skal føle sig ønsket og velkommen Da jeg var ni år gammel og min søster var syv, var vi anbragt i en plejefamilie. Plejeforældrene havde desuden to biologiske teenagepiger boende. En aften overhørte en af dem min søster og jeg ligge i vores senge og snakke om hvem af plejeforældrene og deres døtre, vi bedst kunne lide. Den efterfølgende dag skulle vi alle samles i køkkenet, hvor min søster og jeg fik skældud af plejefaren, som erklærede at: ”Det kan godt være, at I ikke kan lide os lige meget, men vi er en
familie, og vi holder sammen!” Det stod her klart for mig, at min søster og jeg ikke var inkluderet i dette ”vi”. Vi nåede at bo der i to år, før de ”opsagde samarbejdet”. Angiveligt fordi at de havde for travlt til at have os. Googler man ordet ”plejefamilie” foreslår Google som det første søgningen ”plejefamilie løn”. Lønnen er altså noget, som folk der søger informationer om konceptet er meget interesseret i. Mange anbragte børn er bestemt også bevidste om, at de voksne omkring dem får penge for at være der. Det var jeg i hvert fald selv, og det var noget, som de andre børn på Opholdsstedet Rønnebæk også talte om. I dag er jeg ikke længere anbragt i huset, men i stedet en af dem, der får penge for at være der. Under opstartsfasen af Rønnebæk Opholdssted har min mand Thomas og jeg flere gange talt om vigtigheden af, at de børn og unge der kommer hos os, føler sig ønskede og velkomne. At et anbragt barn føler sig ønsket og velkommen på sit opholdssted er udgangspunktet for den gode voksenbarn-relation, og det er den relation som er grundlaget for hele det pædagogiske arbejde. I mit arbejde med at facilitere en sådan relation er jeg inspireret af den humanistiske teoretiker Carl Rogers. Han beskrev tre såkaldte kernebetingelser, man som professionel skal leve op til i sit arbejde med mennesker.
uden nødvendigvis at acceptere dennes eventuelle uhensigtsmæssige adfærd. 3) I Carl Rogers sidste kernebetingelse kaldet empatisk forståelse ligger der, at man på fordomsfri og neutral vis gør sig umage for at forstå personens indre livsverden og referenceramme. Carl Rogers teori om disse kernebetingelser er møntet på terapi, men jeg ser dem som ligeså relevante i hverdagen med anbragte børn og unge. At man som professionel hele tiden og i alle situationer kan leve op til dem alle tre, vil nok være utopi, men jeg mener, at de er vigtigt at have for øje.
4
1) Den første betingelse ægthed henviser til, at man skal være autentisk, oprigtig og ikke gemme sig bag en professionel facade. 2) Med den anden kernebetingelse ubetinget accept menes der, at man overfor den person, man arbejder med, bør vise sin accept uafhængigt af personens ageren. Man kan nemlig godt vise et andet menneske at ”jeg accepterer dig”
4. Vær ressource– og interesseorienteret Noget af det bedste, som Opholdsstedet Rønnebæk gjorde for mig var at give mig maling, lærred og staffeli. Jeg kunne stå på mit værelse og male i dagevis. Jeg var god til det, og udtryksformen hjalp mig til at komme ud med ting, jeg ellers havde svært ved at sætte ord på. Det betød her meget, at de voksne på opholdsstedet interesserede sig for mine billeder og lod mig tage diverse aften- og weekendkurser i billedkunst. Jeg har flere tilsvarende historier, hvor de har bakket et barn fra opholdsstedet op i en evne eller interesse, og det pågældende barn har udviklet sig markant:
• En dreng tabte sig adskillige kilo og fik venner, da han blev introduceret for volleyball. • En anden dreng kunne umuligt skjule sin stolthed, da han efter en hel dag i køkkenet kunne servere gourmetmad for hele opholdsstedet. Vi var alle mødt op til middagen i vores stiveste puds, og han ville efterfølgende være kok. • Min bedste ven fra opholdsstedet lærte at læse på få måneder, da han blev præsenteret for Harry Potter-bøgerne. I dag klarer han sig godt og læser raskvæk to romaner om ugen. • Endeligt er der min søster, som også var anbragt på opholdsstedet. Hun har altid været musikalsk, men var dengang meget genert. Personalet på opholdsstedet støttede hende i hendes sang og musik, og genertheden forsvandt gradvis efterhånden som hun lærte at spille klaver, kom på musiklinjen på gymnasiet og startede et band. I dag spiller hun stadig meget musik og er også uddannet psykolog. Da Thomas og jeg skulle udforme værdigrundlaget for Rønnebæk Opholdssted, insisterede jeg straks på, at vi skulle have et positivt og ressourceorienteret grundsyn, som skal forankres i konkrete kreative tiltag med udgangspunkt i de enkelte børns interesser og
Thomas og jeg har talt meget om, hvilket slags arbejdsmiljø vi ønsker at have på Rønnebæk Opholdssted. Vi mener, at det er vigtigt, at medarbejderne føler glæde og ejerskab ved deres job, - faktisk kan vi slet ikke bruge en medarbejder, som ikke er glad at være her. oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
47
7 BUD FRA TIDLIGERE ANBRAGT Rønnebæk Opholdssted
5
potentiale. Jeg har både mærket det virke for mig selv og set hvor stor en betydning det kan have for andre. 5. Vis omsorg - også for det irriterende barn Jeg har to forældre, som, trods de svære omstændigheder, altid har vist mig kærlighed. Jeg kom til Opholdsstedet Rønnebæk med en indre repræsentation af verden som værende utryg og uforudsigelig, men dog med en oplevelse af at være elsket. Spørger man udviklingspsykologiens store tilknytningsteoretikere, har det haft vigtig betydning for min udvikling. Jeg har flere gange tænkt, at jeg må have været et ”godt” barn at arbejde med. Jeg var nuttet, kvik, samarbejdsvillig og jeg vendte mine frustrationer indad. Jeg knyttede mig til de voksne, betroede mig til dem og reflekterede over min egen situation. Lederne på opholdsstedet tog mig også hurtigt til sig, og jeg kunne mærke, at den omsorg jeg fik fra dem var ægte – de ville mig. De opfyldte Rogers’ kernebetingelser, som jeg før beskrev. Men det er langt fra alle anbragte børn, som er nuttede, velreflekterede, indadreagerende og har erfaringer med at være elskede. Der er også de vrede, udadreagerende og apatiske børn. De kan
være vanskelige at arbejde med, og dem vil jeg gerne slå et slag for her. Når man står overfor et anbragt barn, som man har svært ved at arbejde med, tænker jeg, at der er tre ting som er vigtige.
vanskeligt barn, er den unikke mulighed man har for at gøre en potentielt kæmpe forskel. Jeg, ligesom tusindvis af andre tidligere anbragte, kan i dag sidde og opremse voksne og specifikke situationer, samtaler og små gestus, som styrkede min resiliens og mit selvværd. Ligeså kan jeg nævne en håndfuld voksne, som ikke var deres ansvar bevidst. Når man arbejder med anbragte børn, bør det være ens kald at kæmpe for at komme i den første kategori - måske særligt når det kommer til de vanskelige børn.
6
1) For det første skal man prøve at vende sit blik indad og forholde sig til hvorfor man føler, som man gør. Kan der være noget inde i en selv, der gør at lige det her barn har en særlig virkning på en? Når man arbejder med anbragte børn kan det ikke undgås at man bliver personligt berørt og nogle gange frustreret. Dette tænker jeg er vigtige emner at få faglig supervision på.
2) Den anden ting som er vigtig overfor de børn, som det er vanskeligt at arbejde med, henviser til ressourceorienteringen, som jeg før nævnte. Alle børn, også dem som det er rigtig svært at holde af og hjælpe, har noget de er/kan blive gode til og komme til at brænde for. Det er den voksnes opgave at gå på opdagelse i, hvad det kan være. Jeg lover, at hvis man finder det, vil man se udvikling og opblomstring, og det vil være det hele værd. 3) Den tredje ting, som jeg tænker, at det er vigtigt at være bevidst om, når man har det vanskeligt med et anbragt
6. Brug familien Hvad der præcist skete på diverse voksenmøder, dengang jeg var anbragt, ved jeg ikke. Jeg vidste dog allerede dengang, at samarbejdet mellem mine forældre og opholdsstedet var anstrengt, og at min mor ofte følte sig kørt ud på et sidespor. Hun oplevede sig ikke inddraget i min søsters og min hverdag, og hendes frustration over dette var til stor bekymring for mig og satte mig ofte i en loyalitetskonflikt. Et godt samarbejde mellem opholdssted og forældre vil unægteligt være til gavn for det anbragte barn, og her tænker jeg, at man som opholdssted kan lave flere mindre tiltag, der kan være af stor betydning. For eksempel tror jeg,
Alle børn, også dem som det er rigtig svært at holde af og hjælpe, har noget de er/kan blive gode til og komme til at brænde for. Det er den voksnes opgave at gå på opdagelse i, hvad det kan være.
48
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
at det ville have betydet meget for min mor at lade hende komme med til et forældremøde på skolen. Jeg mener, at det er vigtigt at man forstår det anbragte barn i en systemisk kontekst og forsøger at arbejde med dets familierelationer, om end de kan være komplicerede og dysfunktionelle. Nej, et opholdssted som vores tilbyder ikke familiebehandling, men der er meget man kan gøre for at inddrage forældrene i den grad, de nu engang magter. Samtidig kan man hjælpe barnet med at forstå, hvornår og til hvad det kan bruge sine forældre – og hvor begrænsningerne ligger. Ofte er det jo forældrene den unge søger tilbage til efter endt anbringelse. Det var i hvert fald tilfældet for flere af dem jeg boede på opholdssted med. På Rønnebæk Opholdssted er to af nøgleordene i vores forældresamarbejde information og involvering. At give forældrene til vores indskrevne børn information om små og store ting i hverdagen er i vores optik at anerkende deres rolle som forældre. Samtidig prøver vi at have øje for de ressourcer og det engagement, der måtte være hos blandt forældrene. For nyligt skulle der købes sko til en pige på vores opholdssted. Her var det ikke nogen fra personalet, men pigens mor, der tog med hende ud og fik dem købt. Naturligvis kan der være tilfælde og omstændigheder, der komplicere den slags forældreinvolvering, men de gange hvor det er muligt, tror jeg, at det kan betyde meget for forælderen og være til stor gavn for barnet.
7
7. Hav øje for ”det normale” De år jeg var anbragt på Opholdsstedet Rønnebæk, var jeg meget optaget af hvad der var normalt og om jeg var normal.
• Er det normalt at lyve om, hvor man sover? • Er det normalt at skulle være hjemme lørdag aften kl. et, når man er 16?
Havde jeg et normalt hjem? • Er det normalt at holde husmøde hver søndag? • Er de normalt at have båse til overtøjet ude i entreen? • Er det normalt at have kønsopdelte toiletter? • Er det normalt at køre rundt i en minibus og at være ni til morgenmad? • Er det normalt med alle de irriterende låste døre?
Der er stadig et par af disse spørgsmål, som jeg endnu ikke har svaret på, og det tænker jeg heller ikke er det vigtige. Det er essentielle er, at man som ansat på et opholdssted har for øje, at der formegentlig er flere af børnene, for hvem ”det normale” er et stort tema. Dette tema tænker jeg, at det er vigtigt at man kan tale åbent om i en samtale, hvor man lader barnets usikkerhed få plads. Samtidig kan man så forklare, at de fleste børn og unge i ”normale” kernefamilier også tumler med, hvad der er normalt. Tingene ikke er så sort/hvide, og det er jo ikke alle ungdommens skævheder, som kan tillægges det at være anbragt.
Var jeg en normal teenagepige? • Er det normalt at sove med bamse, når man er 15? • Er det normalt at eksperimentere med spiseforstyrrelser og cutting? • Er det normalt at ligge vågen om natten og skrive depressive digte?
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
49
DEBATINDLÆG Velfærd, penge, profit Af Steen Houmark, direktør, MBA TMO, DOL, De 4 Vinde ApS
Debatindlæg
Velfærd, penge og profit, hvad er problemet?
D
anmark står med nogle centrale udfordringer på velfærdsområdet. En af udfordringerne er en stigende ældrebefolkning og en alt for lav stigning i arbejdsstyrken i den arbejdsduelige alder. Det betyder, at vi de kommende år vil opleve en øget efterspørgsel på velfærdsydelser samtidigt med, at antallet af hænder til at levere den vil være utilstrækkelig. Økonomi og forventningerne til kommunal service er i den grad i spil. Der går ikke en uge, uden at vi har en mediebasker fra et sted i Danmark, hvor en borgers forventninger til kommunens service ikke er blevet opfyldt. Kommunerne er, som det opleves af alle velfærdsvirksomheder, pressede både på efterspørgsel, men i den grad også på økonomien, hvilket medføre krav om at levere mere velfærd for mindre. Et af spørgsmålene som indimellem lidt forsigtigt popper op i debatten er, hvilken service har vi råd til?
50
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Når den slags spørgsmål begynder at tone frem i den offentlig debat om skattefinansierede ydelser, så er det for mig at se naturligt, at vi blandt de næste spørgsmål møder et fokus vedrørende, hvor meget man må tjene på at levere skattefinansieret velfærd? Enkeltsager bliver brugt til at skabe utryghed ved det at være privat Lige op til Folkemødet i år lavede FOA og SL, det der er blevet beskrevet som et frontalangreb på sociale bo- og opholdssteder, ved at iværksætte en mediekampagne, som mere end antydede, at ejerne af private botilbud generelt trak penge ud af deres tilbud på en upassende facon. I første omgang undrede jeg mig lidt over dette angreb fra FOA. Feltet ligger jo lidt uden for deres hovedområde, så man kunne forledes til at tro, at det blot var fordi FOA opsøgte en ny slagmark, hvor de kunne bekæmpe
alt der var privat på velfærdsmarkedet, men det er for let. Ganske vist er der efterhånden ikke mere at komme efter i forhold til at skrive om konkurser på ældreområdet, men hvis man dykker dybere ned i evalueringen af tilsynsreformen, der udkom i maj, giver det god mening, at FOA kom på krigsstien. Evalueringen viser bl.a., at private botilbud dels er en smule bedre kvalitetsmæssigt end de offentlige og ikke mindst, at de er i vækst. Det vil sige, at de private tilbud vinder ind på det offentliges markedsandel, og da FOA ideologisk er modstander af privat drevet velfærd, fandt de en kæp i form af nogle konkrete cases, de kunne sætte i hjulet for mere privat fremdrift. Angrebet kan desuden ses i perspektiv af, at selvom der er næsten lige mange offentlige og private tilbud, er der langt flere pladser på offentlige tilbud end på private, fordi de offentlige tilbud generelt er større og præcis dette er interessant. Selveje-Danmark var nemlig
Hvis jeg ikke husker meget fejl, så har man også efterspurgt robuste leverandører i ældreplejen.
hurtigt ude og gøre opmærksom på, at undersøgelsen viser, at de tilbud, der leverer højest kvalitet, er tilbud med max. 24 pladser. Altså de mindre tilbud. Her ligger en undertone af, at de private er bedre end de offentlige, og hermed kom der mere mudder i mediekampen. Men hvad er egentlig problemet ved at tjene penge på velfærd? Jeg har tjent min løn på velfærd i alle tre sektorer Jeg kan ligeså godt indrømme det. Jeg er uddannet i den offentlige sektor som sygeplejerske og har som sådan tjent min gode løn. Nuvel, den kunne givet have været bedre, men når man læser FOA`s mediekampagne, er det et problem, at private virksomheder tjener penge på velfærd. Grundlæggende forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor det i FOA’s øjne er helt legitimt, at jeg som sygeplejerske tjener penge i det offentlige og kæmper for en højre løn forstået som profit af mine varme hænders indsats. Men hvis jeg etablerer en privat plejevirksomhed og så at sige har hånden på kogepladen, fordi jeg ud over tid også investerer penge i at etablere virksomheden, ja så er det et problem. Det er særligt et problem, hvis mit overskud er for stort. Men hvor meget er det så rimeligt, at jeg kan trække ud af min virksomhed? Paradokskrav: Du skal være robust, men du må ikke tjene for meget Jeg rejser spørgsmålet, fordi FOA og SL længe har været ude med riven efter de private plejevirksomheder og sagt, at de
dumper priserne. Hvis jeg ikke husker meget fejl, så har man også efterspurgt robuste leverandører i ældreplejen. Lidt et paradoks. Du må ikke tjene for meget, men du skal samtidig være robust. Robusthed blandt de private virksomheder er mange ting, men hvis vi alene fokuserer på det økonomiske, så kan man kun blive robust, hvis man tjener penge, eller der kommer en investor forbi som sikrer robustheden fx i opstarten og derfor med rimelighed kan forvente et afkast. Hvad må sådan en investor få i afkast? Alle trækker profit ud af velfærd I det hele taget er profitbegrebet interessant, for det vil være min påstand, at såvel offentlige som private og civilsamfundsvirksomheder profiterer af at levere velfærd. Kommunerne er jo alt andet lige de største investorer i velfærdsorganisationer (deres egne enheder). Vi kan jo hurtigt konstatere, at bo- og opholdssteder er et kæmpe marked med en meget stor kilde til indtægt og dermed potentielt overskud for kommunerne med basis i deres indbyrdes samhandel. Et marked hvor overhead på 5-7% ikke har været usædvanligt. Jf. rammeaftalerne. Hermed melder spørgsmålene sig, hvad gør kommunerne med det overskud, der må opstå fordi de forventeligt har en stordriftseffekt? Er det rimeligt, at de som investor har mulighed for at bruge et evt. overskud på andet end blød velfærd? – De spørgsmål og den drøftelse glemte FOA, da de i sommers rettede projektøren på de private bo- og opholdssteder, men jeg mener den bør tages på lige fod med
profit for private og indgå i en drøftelse, hvor vi sænker de ideologiske parader og sammen på tværs af sektorerne udarbejder et charter for god virksomhedsdrift på velfærdsområdet. Marked for private sociale bo- og opholdssteder har sin helt egen økologi Blød velfærd er i Danmark modsat forbrugsgoder som ulykkesforsikringer, biler, pære og bananer finansieret af fællesskabet Danmark via vores skattesystem. Det betyder, at vi alle har en andelshavermening om, hvad pengene skal bruges til, og i den sammenhæng er der en forventning til, at skattekronerne i størst muligt omfang går til ydelserne. At være privat leverandør på det bløde velfærdsmarked er altså klart forbundet med nogle helt andre komplekse navigationsforhold end hvis man solgte grønsager. Vi kan derfor ikke direkte sammenligne markederne for velfærd med andre former for markeder på det privatretlige område, når det handler
Det betyder, at vi alle har en andelshavermening om hvad pengene skal bruges til, og i den sammenhæng er der en forventning til at skattekronerne i størst muligt omfang går til ydelserne. oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
51
DEBATINDLÆG Velfærd, penge, profit
om eksempelvis udbetaling af overskud til ejerne. Og så alligevel, selv på det rene private marked findes der meninger om, hvad der er ret og rimeligt. Det viser fx sagerne om Panama-papirerne. Vi skal udvikle et charter for god virksomhedsdrift Min pointe er, at vi har behov for at komme væk fra den kedelige debat om velfærd og profit. Vi skal i stedet arbejde for sammen med de øvrige aktører på marked at finde en dansk model, som gror nede fra og ikke kommer fra borgen som et reformindgreb, fordi man via den kedelige og unuancerede debat føler sig tvunget til at handle. Her skal man tænke på, at erfaringerne med centrale reformindgreb ikke har en historik, der fortæller, at det efterfølgende blev lettere. Man kan have den tilgang, at det er lidt langhåret, at jeg, som rådgiver uden at have hånden på kogepladen, anbefaler, at LOS sætter sig sammen med de øvrige aktører (incl. FOA og SL) med henblik på at udvikle et fælles charter for god virksomhedsdrift. Nej jeg er ikke så tonedøv, at jeg ikke forstår pointen med at flere af de eksempler vi har set i medierne formelt set er lovlige konstruktioner, men her skal vi huske på, at det ikke er lykkedes, at forklare, at markedsøkologien også medvirker til at skabe disse konstruktioner, og det man ikke kan forklare er som bekendt svært at forsvare. De mange spareøvelser vil sætte krav om lavere enhedsomkostninger Jeg er med på, at den enkelte tilbudsejer oplever, at han/hun har investeret al deres faglighed og tid i at etablere et godt tilbud, og derfor naturligt kan have den tilgang, at her skal System-Danmark
52
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
ikke blande sig mere end hun allerede gør. Jeg forstår til fulde hvorfor man vil have lov til at gøre ligesom andre private virksomheder i andre brancher. Udfordringen er blot, som jeg var inde på tidligere, at den kompleksitet der ligger på det sociale område giver nogle andre markedsforhold og her er økonomi nøglen til samarbejde med det offentlige som indkøber. De mange spareøvelser i kommunerne betyder, at budgetterne til specialområdet i forhold til normalområdet er under pres. Den politiske og forvaltningsmæssige prioriteringskamp, som opstår her, vil sætter krav til specialområdet om både lavere enhedsomkostninger og beskrivelser af serviceniveau samt medføre et stærkt fokus på indtjening hos de enkelte private bo- og opholdssteder. Den måde man anvender overskud på, kan altså gå hen og blive et konkurrenceparameter.
Nej jeg er ikke så tonedøv, at jeg ikke forstår pointen med at flere af de eksempler vi har set i medierne formelt set er lovlige konstruktioner.
Gi’ LOS annonceafsnit
Gå ikke glip af
OPHOLDSSTED
LOS’ spændende og højt faglige kurser, Landsmøde, medlemsmøder mm.
i drift købes
eller
BOSTED Evt. partner. HENV.:
Se alle aktuelle tilbud og tilmeld dig på los.nemtilmeld.dk
Ring eller sms for yderligere oplysninger på Mobil 6053 1268. Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt.
Annoncering i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS Gi’ LOS udkommer 3 gange om året og udsendes til LOS’ medlemmer, politikere, kommuner m.fl. – i alt ca. 1.200 abonnenter. Derudover indgår Gi’ LOS også i det materiale, som LOS medtager på møder og konferencer.
Annoncer kan enten placeres i artikelafsnittet eller i det efterfølgende annonceafsnit. Ring/skriv til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / is@los.dk, hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
53
Gi’ LOS annonceafsnit
Akademiuddannelsen i Socialpædagogik Arbejder du med udsatte børn, unge eller voksne på døgn- og opholdssteder, værkstedstilbud, gadeplan eller lign., og er du uddannet håndværker, social- og sundhedsassistent eller har du en helt anden baggrund, er Akademiuddannelsen i socialpædagogik lige noget for dig. Undervisningen er delvist netbaseret og tager udgangspunkt i dine erfaringer fra dit arbejdsliv og du får ny viden og socialpædagogiske arbejdsværktøjer til udførelse af dit arbejde. På uddannelsen er der tre obligatoriske moduler, to valgmoduler og et afgangsprojekt.
- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk 54
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Husk der er mulighed for GRATIS videreuddannelse på op til 10.000 kr. årligt. Du har de næste fire år, mulighed for at få dækket dit deltagergebyr på modulerne på akademi- og diplomuddannelserne. Ring eller skriv til koordinator Bente Møller på 8755 1949 eller benm@via.dk hvis du har spørgsmål. Tilmelding og informationer kan du finde på: www.via.dk Vi ser frem til at høre fra dig!
SAMSKABELSE OG PÆDAGOGISK VIDENSUDVIKLING - Bliv professionel instruktør i tilknytningsbaseret kvalitetsomsorg for anbragte børn og unge
Tag springet fra udøvende professionel til udvikler af personalegrupper!
• Du brænder for udsatte børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner • Du vil gerne udvikle dig fagligt som underviser, inspirator og sparringspartner for et medarbejderteam • Du har adgang til en personalegruppe, der ønsker fælles faglig udvikling
Som instruktør lærer du at:
• Arbejde ud fra og undervise i forskningsbaserede principper om tilknytningsbaseret børneomsorg • Træne og uddanne grupper • Facilitere forbedret samarbejde mellem omsorgsgivere • Bidrage til opbygningen af lokale professionelle omsorgssystemer • Samarbejde online med andre instruktørstuderende og udveksle faglig støtte og sparring • Være medskaber af egen og andres læringsprocesser
Dialogbaseret uddannelse
Du bidrager med øget teoretisk viden, som i samspil med praktiske erfaringer skaber refleksion og læring. Du inddrager som instruktør dine egne og medarbejdergruppens personlige og professionelle erfaringer.
Fleksibel uddannelse
Du undervises sammen med andre instruktører i et online uddannelsesforum som fælles vidensplatform. Undervejs i modulerne udveksler du erfaringer med andre studerende i onlineklassen, og du underviser sideløbende en personalegruppe i tilknytningsbaserede omsorgsprincipper. Medarbejderne designer selv deres arbejdsplaner, som implementeres mellem undervisningssessionerne. I et samarbejde med dig som instruktør, udvikler de deres egen praksis og samarbejde undervejs. I fællesskab omsættes teori til håndgribelig og jordnær praksis. De unges og personalets trivsel og relationer registreres før og efter forløbet for at dokumentere deltagernes udvikling. Denne unikke tilgang til samskabelse har udbredt Fairstarts uddannelsespakke i 26 lande. Som uddannet instruktør bliver du medlem af Fairstarts internationale instruktørnetværk, og du kan gratis anvende undervisningsmaterialet til at træne så mange grupper du eller din organisation har behov for.
Uddannelsens varighed
65 timer fordelt på fire måneder. Start i august eller januar. Se mere på vores hjemmeside.
Pris
DKK 7100,- pr studerende. Ved tilmelding af tre eller derover fra samme arbejdsplads gives 10 % rabat.
Se introfilm her
Hjemmeside
www.fairstartfoundation.com Annonce_final_rev_L&I.indd 1
info@fairstartfoundation.com oktober 2018
•
02/02/2018 55 14.05 los.dk Gi’LOS
Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.
Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for. Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde. NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn. Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.
Fordele for
Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring
Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse
Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018
Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner
Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk
Gi’ LOS annonceafsnit
NY FORBEDRET PENSION TIL DIG
Hurtig hjælp til helbredet Det er blevet nemt at få hurtig hjælp til forebyggelse og behandling. PFA, LOS og Ensure har nemlig forbedret forsikringen PFA Erhvervsevne med PFA EarlyCare,der giver mulighed for at gribe tidligt ind. Derudover spiller forsikringen nu godt sammen med de offentlige ydelser under ressourceforløb og en opdateret PFA Helbredssikring. Kontakt din Pensionsmægler, og hør mere om de konkrete fordele til dig på 66 11 88 34
Ann EarlyCare_150x230mm.indd 1
29/05/2017 14.15 oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
57
Gi’ LOS annonceafsnit
Vil I slippe for det administrative pres og få mere tid til det pædagogiske arbejde?
– en del af EKKOfonden
Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.
Sundhedsfagligt team • • • •
Forberedelse til tilsynsbesøg Medicinhåndtering Kursus i håndhygiejne Generel sundhedsfaglig support
Kontakt sygeplejerske og afdelingsleder Helena Karlsen 4177 6547 hjk@ekkofonden.dk
Socialfagligt team • • • •
Resultatdokumentation og effektmåling Statusrapporter Udviklingsplaner Generel socialfaglig support
Kontakt socialrådgiver og afdelingsleder Helle Drue Laursen 4177 6682 hdl@ekkofonden
Service-team • • • •
Ejendomsvedligeholdelse inde og ude Indretning af botilbud, herunder kontormiljøer Indkøb Pleje af udearealer
Kontakt afdelingsleder René Nielsen 4177 6575 rn@ekkofonden.dk
Overholdelse af persondatalovning • • •
Kortlægning og visualisering af arbejdsgange Risikovurdering samt risikohåndteringsplan Sikring af dokumentation og regelefterlevelse
Kontakt cert. datasikkerhedsrådgiver (DPO) Jane F. Christensen 4177 6561 jfc@ekkofonden.dk EKKOfonden I Egholmvej 8 I 9800 Hjørring I Telefon 9678 0056 I info@ekkofonden.dk I www.ekkosupport.dk
58
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Gi’ LOS annonceafsnit
Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...
Græsted AdministrAtion
BettinA
ZAnGenBerG revisor
Larsensvej 6
3230 Græsted
bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243
Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance.
www.oernes.dk . tlf. 5538 1234
Lønafstemning.
Revisionsfirmaet
JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.
Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
59
Gi’ LOS annonceafsnit
Er du
sparsommelig, produktiv og effektiv i dagligdagen? Eller brænder du mere for den menneskelige støtte og omsorg? Få en nærværende og erfaren rådgiver, som kender den sociale sektor gennem årtiers arbejde. Med en specialiseret revisor i ryggen får du
tryghed og sikkerhed over for både myndigheder og bagland. Så kan du bruge kræfterne på at løfte dem, der har brug for dig. Kontakt RIR Revision, Sjællands største revisionsfirma uden for København.
RIR Revision www.rir.dk
60
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde
Vi rådgiver i hele landet
Tlf. 4636 6000 rir@rir.dk
Gi’ LOS annonceafsnit
PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED
RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål
Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk
kr. kr. kr.
*21.850,-
*27.313,-
kr.
1.533,-
1.916,-
I alt pr. år i gebyrfri periode:
kr.
26.896,-
31.492,-
I alt pr. år (inkl. gebyr):
kr.
48.746,-
58.805,-
I alt de følgende år:
kr.
21.896,-
26.492,-
ICERET • CE TIFO M R Å D E I D A N RTI R M E LE A
A
m/moms 3.500,5.000,-
E
Kontingent FADK pr. år (momsfri) Standard (momsfri) Indmeldelsesgebyr/opstartsgebyr Bureau Veritas Driftomkostninger Bureau Veritas pr. mdr.
u/moms 3.500,5.000,-
IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C
Pris eksempel for et opholdssted med 1 standard (+ organisatorisk, som er gratis):
U
Kvalitet i arbejdet, gør det nemmere at møde Socialtilsynet og styrker jeres tilbud. Bliv en del af FADK og bliv Certificeret.
M
Foreningen Akkreditering Danmark
R
CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L
Bliv en del af FADK
T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC E O FICK • K KU
* veINdTEinTdmGeEldBeYlsRe til FADK/Bureau
Veritas
inden 1. juli 2018
SPAR 27.313,Velkommen til et fagligt kvalitetsnetværk. Skriv til: info@akkreditering.dk
Dertil kommer deltagelse i netværksmøder 2-3 gange pr. år.
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
61
Gi’ LOS annonceafsnit
62
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Gi’ LOS annonceafsnit
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
63
Gi’ LOS annonceafsnit
• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.
Køge Tlf. 70 10 20 33 64
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
Gi’ LOS annonceafsnit
Telefon nr. 66 11 88 34 Mail: er info@soderbergpartners.dk web: www.soderbergpartners.dk
oktober 2018
•
los.dk Gi’LOS
65
Gi’ LOS annonceafsnit
Supervision Er du familieplejer eller driver du et opholdssted. Savner du praksisnær rådgivning, vejledning og supervision, målrettet børn og unge med særlige behov og behandlingsmæssige udfordringer? Vi er en tværfaglig supervisionsenhed bestående af psykolog, socialrådgiver, specialpædagog, m.fl.
Udlejningsejendom søger lejer. Der er 600 kvm i grundplan som indeholde spisesal/aula stor køkken gode baderum og 240 kvm på 1. sal.er indrettet med 9 værelser og 2 toiletter. Grunden er på 16000 kvm med masser af muligheder for udendørs aktiviteter. Den er beliggende ca.20 km syd for Herning. Ombygning vil være en mulighed. Mere information ring til Poul på tlf. 20237983.
NARKOTIKA! NARKOTIKA!
kognitivpsykolog.dk
ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.
Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske
der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen
DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk
66
Gi’LOS oktober 2018
•
los.dk
DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk
jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk
Hvem holder jer i hånden, når I har mest brug for det? LOS og Topdanmark har sammen skabt en fleksibel forsikringsløsning, som sikrer rammen for jeres daglige arbejde. Samtidig udvikler vi løbende på vores aftale, så I altid er bedst muligt sikret. Ud over at sikre jeres opholdssted dækker vi blandt andet også udslusningssteder og jeres beboeres private ejendele. Ring allerede i dag og bliv opdateret på vores aftale og få et godt tilbud på jeres forsikringer.
53038 01.2018 CVR-nr: 78416114
70 15 85 85 Vi sidder klar til at byde jer velkommen.
LOS arrangementer LOS’ DIALOGMØDE REGION HOVEDSTADEN 29. OKTOBER 2018 LOS Sekretariat, Taastrup
LOS’ DIALOGMØDE REGION ØST 30. OKTOBER 2018
LOS Sekretariatet, Taastrup
LOS’ DIALOGMØDE REGIONERNE SYD / MIDT 5. NOVEMBER 2018 Hotel Comwell, Kolding
LOS’ DIALOGMØDE REGIONERNE NORD / MIDT 6. NOVEMBER 2018 Comwell Rebild Bakker, Skørping
LOS LEDERNETVÆRK 2018 REGION HOVEDSTADEN 8. NOVEMBER 2018 Skydebanegård, Kokkedal
SPISEFORSTYRRELSER 14. NOVEMBER 2018 LOS Sekretariat, Taastrup
ANSÆTTELSE, AFSKEDIGELSE OG ALT DET MIDT I MELLEM 29. NOVEMBER 2018 LOS Sekretariat, Taastrup
MEDICINHÅNDTERING 4. DECEMBER 2018 Vejle Center Hotel
BESTYRELSESÅRSMØDE 25.-26. JANUAR 2019 Hotel Sinatur, Nyborg
FAGLIGT ÅRSMØDE 7. FEBRUAR 2019 LOS Sekretariat, Århus
LANDSMØDE OG GENERALFORSAMLING 25.-26. MARTS 2019 Hotel Comwell, Kolding
PROGRAMMER OG TILMELDING: LOS.NEMTILMELD.DK