Grønt Byggeri - et InnoBYG magasin, nr. 1, november 2016

NOVEMBER 2016

ET INNOBYG MAGASIN

ET INNOBYG MAGASIN, NOVEMBER 2016

InnoBYG er byggebranchens Innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri. Netværket har eksisteret siden 2010 og er finansieret af Forsknings– og Innovationsstyrelsen.

InnoBYG består af virksomheder og aktører på tværs af den danske byggebranche og styregruppen er bredt repræsen-

teret bl.a. via byggeriets branche- i virksomhederne og den viden foreninger. Dansk der eksisterer i Byggeri har formandsposten i videninstitutionerne. netværkets styregruppe.

InnoBYG består desuden af de videninstitutioner, som arbejder med byggeri og anlæg.

Netværkets fornemmeste opgave er at være brobygger mellem de praktiske udfordringer

InnoBYG afholder en række aktiviteter målrettet virksomheder og faciliterer desuden udviklingsprojekter, bl.a. de såkaldte spireprojekter. www.innobyg.dk

ET INNOBYG MAGASIN, SEPTEMBER 2016

Velkommen til InnoBYGs eget magasin!

I InnoBYG har vi gang i mange forskellige ting og dem vil vi rigtig gerne fortælle jer om. Det er en af grundene til, at vi har valgt at udgive Grønt Byggeri - vores eget magasin.

I juli 2014 tog vi hul på vores seneste bevilling og det betød nye fokusemner, nye arrangementer og nye udviklingsprojekter.

Alle aktiviteterne er vigtige for os, men udviklingsprojekterne har en særlig plads i mit netværkslederhjerte - for det er her vi virkelig er i kontakt med vores medlemsvirksomheder. Og så er det der, hvor hele koblingen mellem de udfordringer virksomhederne har og den viden der eksisterer på videninstitutionerne, som også er en del af InnoBYG, sker, og hvor innovationen og udviklingen i branchen bliver helt central.

Tidspunktet med at lancere vores eget magasin er valgt nu, fordi mange af vores projekter er godt i gang og nogle af afsluttede. Det betyder, at der er en masse spændende cases og resultater som vi håber I kan bruge og lade jer inspirere af.

Vi har desuden lige afsluttet vores sidste udbud af InnoBYG Spireprojekter – så nu er tiden inde til, at vi skal til at fortælle om ikke bare bæredygtigt byggeri generelt – men InnoBYGs egne projekter.

Magasinet er samtidig en mulighed for at sætte fokus på vores medlemmer og allerede i dette magasin kan I møde to af dem til en snak om deres bæredygtige fremtid.

Vi håber I tager godt imod Grønt Byggeri og hører altid gerne fra jer med artikler, input, ris og ros.

God læselyst!

De bedste hilsner Kasper Lynge Jensen Netværksleder i InnoBYG

InnoBYG har faciliteret udviklingsprojekter siden netværkets opstart i 2010. Siden da er det blevet til en pæn række brugbare resultater til byggebranchen. I denne artikel har vi samlet et en række af projektresultaterne - og du kan finde dem alle sammen på www.innobyg.dk.

Der er tale om alt fra æbler til pærer, ærter og meloner, når man ser på de projektresultater InnoBYG har bragt til veje i netværkets godt 6 år. Fælles for resultaterne er, at de vil være med til at styrke begrebet bæredygtigt byggeri og at de er udviklet i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner.

Dilemmaer og overvejelser i det bæredygtige byggeri I byggeriets idé-, design- og projekteringsfase udstikkes rammerne for store dele af bygningens fremtid, både i relation til det arkitektoniske og funktionelle, men i lige så høj grad i forhold til bygningens miljømæssige, sociale og økonomiske fodaftryk. De enkelte fodaftryk afhænger i høj grad af, hvilke tilvalg og fravalg

der gøres i disse og senere faser.

Denne udgivelse sigter mod at gøre byggeriets parter opmærksom på de dilemmaer, man ofte møder, og de overvejelser, man derfor må gøre i forbindelse med design og projektering af bæredygtigt byggeri.

Letforståelig folder om brandteknisk klassifikation Baggrunden for publikationen er, et stigende behov hos alle led i byggebranchen for at få afklaret, hvad der ligger bag de brandmæssige klassifikationsbetegnelser. Vi forsøger at imødekomme behovet med denne publikation, der indeholder de emner, hvor vi oplever den største usikkerhed.

Det er således tiltænkt, at publikationen skal tjene som et oplysningsdokument, der hurtigt og effektivt hjælper til et generelt overblik over brandteknisk klassifikation.

Publikationen anskueliggør klassifikationer af de mest relevante og anvendte byggetekniske områder, herunder overflader, tagdækninger, gulvbelægninger,

HENT BOGEN SOM PDF

5

beklædninger, brandbeskyttelsessystemer mv. Hvert område redegør for både klassifikation efter det hidtidige danske system, samt det europæiske system. Ydermere indeholder publikationen også information om de testmetoder, der danner grundlag for klassifikationerne, samt en kortfattet gennemgang af de gældende mærknings- og godkendelsesordninger.

LÆS FOLDEREN ONLINE Branchevejledning for energiberegninger

er bygherrer med både mindre og større bygningsporteføljer og rådgivere, som leverer beregningsydelser i forbindelse med energirenoveringer.

HENT FOLDEREN SOM PDF Mobilsite til efterisolering af tagetager Efterisolering af udnyttede tagetager er en udfordring at lave byggeteknisk korrekt, og derfor skal en ny prototype i form af et mobilsite hjælpe, når håndværkeren står over for opgaven her og nu.

Formålet med vejledningen er for det første at komme med et oplæg til kommunikation mellem bygherrer og rådgivere om energirenovering, så der gennem øget gennemsigtighed kan genskabes tillid til energiberegninger.

InnoBYG projektet "Udvikling af webløsning til smartphone om efterisolering af tagetager", med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) som projektleder, har lavet en prototype, der skaber opmærksomhed omkring energieffektive løsninger til efterisolering af tagetager, der anvendes til For det andet er målet at levere beboelse. Initiativet er opstået på en guide til udførelse af retvisenbaggrund af de vanskeligheder de energiberegninger, så der der er i forbindelse med at udføer enighed om ensartet brug af re renoveringer af eksisterende metoder til udførelse af energietageboliger, så der opnås holdberegningerne på tværs i byggebare og robuste løsninger, uden branchen. fare for konstruktioner med fugt Branchevejledningen for energi- og råd. beregning retter sig mod renoSE MOBILSITET HER vering af bygninger. Målgruppen

6

Anvendelse og håndtering af affald og ressourcer i byggeriet Dette InnoBYG projekt har netop udgivet to spændende publikationer: Et Idékatalog over nye designstrategier for genanvendelse i byggeriet og et Materialeatlas over byggematerialers genbrugs - og genanvendelsespotentialer.

Disse to publikationer udgives samlet, men som to selvstændige hæfter, der også kan bruges uafhængigt af hinanden.

Se publikationerne på Issuu: IDEKATALOGET ONLINE MATERIALEATLASSET ONLINE Projektresultaterne er blot nogle af de værktøjer, der er udarbejdet i InnoBYG. Og med en lang række igangværende projekter, ser vi frem til at kunne afsløre endnu flere spændende resultater - så hold øje med vores hjemmeside og nyhedsmail.

Se alle projektresultaterne ved at scanne koden med din telefon.

Droner og robotter oplever lige nu en stærk teknologisk udvikling, der åbner op for nye muligheder, hvor teknologierne kan være med til at lette arbejdsdagen i byggeriet, gøre processerne mere effektive og skabe nye forretningsområder. Det sker blandt andet i kraft af den eksponentielt voksende computerkraft, de store mængder af data, der i dag bliver indsamlet og den hastighed, vi kommunikerer med.

I foråret 2016 afholdt InnoBYG og RoboCluster fælles netværkskonference med fokus på robotter og droner i byggerbranchen.

Efter følgende har de to Innovationsnetværk startet samarbejde for der er kun en vej og det er frem, når det gælder teknologiens indtog i den danske byggebranche.

Arbejdsmiljøet får et løft med robotter I byggeriet er der er mange tunge løft, balancegang i højden og montering af elementer på svært tilgængelige steder. Ved montering af glasvægge skal man eksempelvis stå helt tæt på monteringsstedet, og så skal man balancere glasvæggen, inden man monterer den. Det kan give nogle uheldige arbejdsstillinger og skader i bevægelsesapparatet: Derfor har virksomheden WallMo A/S med input fra byggeriet

udviklet en robot, der kan løfte, montere og fastholde glasvægge på op mod 130 kg. Til at starte med har virksomheden arbejdet med glasvægge, og nu er de begyndt at arbejde med både gipsplader og betonelementer.

Lars Andresen, direktør i WallMo A/S havde en klar opfordring til byggebranchen. ”Hovedparten af byggebranchen har endnu ikke fået øjnene op for og udnyttet de teknologiske muligheder, som er opstået de seneste 5-10 år. Branchen har kun i meget begrænset omfang indtænkt teknologiske muligheder, som giver en højere effektivitet, forbedrer arbejdsmiljøet og som i sidste ende kan medvirke til øget fleksibilitet, et mere differentieret byggeri, større kundetilfredshed og dermed et større marked. Det vil vi gerne være med til at ændre på”.

Den norske virksomhed nLink 7

deltog også ved konferencen med verdens første mobile borerobot, der med en påmonteret Universal Robot arm kan lette boreopgaver i byggeriet. Opgaver som ellers kan være hårde ved både skuldre og ryg og dermed forringe arbejdsmiljøet. Borerobotten har blandt andet været brugt i opførelsen af Skanskas nye hovedkontor i Oslo.

Droner giver digitalt produktionsgrundlag Øget computerkraft og billigere sensorer gør, at man fremadrettet kan udvikle billigere og mere avancerede løsninger til blandt andet byggebranchen. Hos NCC Building Danmark har man set lyset i at skabe et digitalt produktionsgrundlag, hvor droner er med til at indsamle data om byggepladsen til gavn for entreprenøren.

Helt konkret overflyver man i

dag byggepladser for at skabe en bedre planlægning i byggeriet og for at indhente dokumentation.

- Vi er i gang med en digital revolution, som vil være med til at forny byggebranchen og udfordre gængs praksis. Digitalt grundlag er centralt for denne omstilling, og derfor har vi taget bl.a. droner i brug for at følge med efterspørgslen for digitalt produktionsgrundlag og effektiv dokumentation af byggeprojekterne.

Sådan lød det fra Mikkel Ny-

Vigtigt samarbejde I InnoBYG ser netværksleder Kasper Lynge Jensen frem til det fremtidige samarbejde med RoboCluster, for det er netop i synergien mellem de to netHos NCC har man blandt andet værks faglige områder, hvor brugt droner til restaureringen af spændende ideer kan opstå. et drikkevandsreservoir, hvor dataindsamling fra droner har væ- ”Lige nu er vi i gang med en ret med til at planlægge bygge- fælles projektansøgning til pladsens indretning og udførel- Forsknings– og Innovationsstyrelsen og vi håber snart at kunne sesprocessen. Ligeledes bruger løfte sløret for et spændende man lige nu droner til at dokuprojektsamarbejde”, siger Kasper mentere opstarten og eksisterende forhold på et nyt bygge- Lynge Jensen. projekt i Albertlund. gaard Rønne, der er Chef VDC Koordinator hos NCC Building DK, der ved konferencen opfordrede byggebranchen til at gribe de nye teknologier.

Dronebillede af byggeplads ved Sydhavnen.

8

Bag ethvert stærkt netværk står en netværksleder, som forstår værdien af det ”at netværke”. I InnoBYG hedder han Kasper Lynge Jensen og det er ham der sørger for, at netværkets faglige profil er stærk. Det er også ham, der tager den indledende faglige snak med netværkets medlemmer fx omkring projektsparring og ham der kender ”Gud og hvermand” i branchen.

At netværke er en kunst og en evne, der ikke er alle forundt.

Det handler om at skabe og vedligeholde relationer og når man står i spidsen for et Innovationsnetværk, så gælder det om at have ”netværket i orden”.

Og det har han. InnoBYGs netværksleder, Kasper Lynge Jensen. Men han er ikke kommet sovende til det, for det at netværke kræver en indsats og ikke mindst en viden om det felt, man ”netværker indenfor”.

En passion for indeklima Interessen for det bæredygtige byggeri er ikke tilfældig. Men det hele startede med indeklima. For når passionen er at sikre, at bygninger opnår et godt indeklima og man samtidig er bygningsingeniør - så er det næste naturlige skridt - i hvert fald for Kasper - at skrive en ph.d. om emnet.

For som han selv siger i sin blog om indeklima (for jo, selvfølgelig

har han sådan en) ”Der er mange stærkt da han startede i Innoutroligt spændende vinkler på BYG, så er det lykkedes ham at indeklima-emner. Der er de tek- udvide det, så han i dag enten niske løsninger, de menneskelige kender de væsentligste spillere aspekter og de miljømæssige personligt - ellers ved han hvem konsekvenser…”. Ph.d. projektet de er og er ikke bleg for at tage blev gennemført i samarbejde fat i dem og skabe et ”match” med ALECTIA, og handlede om mellem de rigtige spillere i bygIndeklimaets påvirkning på kon- gebranchen. toransattes produktivitet. I den En anden af Kaspers passioner er forbindelse udviklede han et InnoBYGs medlemmer - og særværktøj, der kan estimere de ligt SMV’erne. I hans travle kaøkonomiske konsekvenser af inlender er der altid plads til en vesteringer i indeklimaforbedsnak om udvikling, projekter, rende tiltag. arrangementer eller andet, som Efterfølgende arbejdede Kasper er i medlemmernes interesse. For som konsulent i ALECTIA i en som han selv siger - vi er sat i årrække, hvorefter han kom til verden for at hjælpe byggeriets Teknologisk Institut som sektiSMV’er med det de efterspørger onsleder for bæredygtighedsinden for bæredygtigt byggeri. gruppen og netværksleder i InnoBYG. Fang Kasper på 7220 1664 eller Netværk og SMV’er på kalj@teknologisk.dk.

Og her er han stadig. Rollen som Tjek også hans blog netværksleder har han taget til www.detgodeindeklima.dk sig og selvom hans netværk var 9

Som InnoBYG medlem har du nogle fordele og der vil ofte være penge at spare for medlemmer - både på vores egne og andres aktiviteter, som fx konferencer. Og så er der nogle helt konkrete services, som sekretariatet kun yder til InnoBYG medlemmer.

Selvom det er gratis at være medlem af InnoBYG, så er der fordele ved at melde sig ind i netværket.

Som InnoBYG medlem får du altid rabat på din deltagelse i vores egne aktiviteter - fx kommer du med til vores konferencer til medlemspris - prisen for ikke-medlemmer er altid det dobbelte.

Og så er der i øvrigt kun mulighed for at søge vores spireprojektpulje, hvis man er InnoBYG medlem ligesom det kun er medlemmer der kan få gratis omtale i vores nyhedsbrev, som månedens medlem.

Hvis man er interesseret i sparring omkring en projektidé eller i at bruge sekretariatets hjælp til at finde projektpartnere, så skal man også være medlem af netværket.

InnoBYG rabatter lige nu Foresight Climate & Energy Business er et nyt magasin og website, med det formål at fortælle verden, hvordan Danmark vil nå sine mål inden for klima og energiområdet. Her er det særligt byggeri og byudvikling, der er fokus på.

Er du InnoBYG medlem, modtager du en særrabat på 10 % - gældende for bookinger på de første 2 magasiner.

Kontakt Kristian Dickow på kd@firstpurple.com for mere information.

Rabataftale med Byggecentrum Er du InnoBYG medlem kan du nu få rabat på Byggecentrums kurser og konferencer samt på uddannelsen "Bæredygtighed - fra idé til anvendelse".

Rabataftale for InnoBYG medlemmer: 10% på kurser og konferencer, inklusive uddannelsen "Bæredygtighed - fra Idé til anvendelse" (Fuld pris på alle øvrige uddannelser) Rabatterne kan ikke kombineres med andre rabatter

Har du spørgsmål til aftalen eller til et bestemt kursus mv., kontakt kursuskoordinator i Byggecentrum, Dorte Persson dp@byggecentrum.dk.

10

Kursus om Bæredygtighed, praktisk anvendelse af LCA i din hverdag Hvordan bliver bæredygtighed og LCA en del af hverdagen i din virksomhed?

Få indsigt i sammenhæng mellem LCA som designparameter, designprocessen og konkrete krav til bæredygtighed i materialer og bygninger. Få også input til værktøjer, der kan effektivisere processer omkring LCA-vurdering i byggeprojekter og lær, hvordan LCA kan løfte niveauet for bæredygtighed generelt i byggeprojekter.

Kurset afholdes af Teknologisk Institut og som InnoBYG medlem får du 10 % på kursusgebyret.

Læs mere her: www.teknologisk.dk/ kurser/

Det skal kunne skilles ad igen - så simpelt er det tænkt, men i praksis er det ikke altid helt så nemt. For hvordan skal vi håndtere eventuelle skadelige stoffer og kan det overhovedet betale sig at skille det ad og bruge det igen? Nyt InnoBYG projekt tager emnet under kærlig behandling og involverede alle interesserede på opstartskonferencen.

Design for disassembly er et varmt emne i byggebranchen for tiden. Men det er ikke uden udfordringer at anvende konceptet i branchen i dag. For hvordan er det fx med skadelige stoffer, forsikringer og regler, når man vil skille delene ad og genbruge dem – og kan det betale sig?

Et hav af begreber Upcycling, genanvendelse, cirkulær økonomi og senest ”design for disassembly”. Der er mange begreber at tage fat i, når det gælder håndtering og genbrug af ressourcer i byggeriet. Og det er ikke uden grund. For byggeog anlægsaffald udgør ca. 1/3 af alt affald i Danmark og branchen kæmper samtidig med fortidens syndere i form af skadelige stoffer i materialer, som fx PCB, asbest og bly. Det er da heller ikke uden udfordringer at tale om ”design for disassembly”. Det blev tydeligt, da InnoBYG-

hvordan skal vi kunne anvende de dyrere genbrugsmaterialer, når vi skal bygge så billigt som muligt? Spørgsmålene var mange og der var ingen tvivl om, at der både er barrierer, der skal overvindes og udfordringer, der En af de udfordringer branchen skal løses, før det bliver muligt at har er, at bygningsreglementet adskille og genanvende byggeikke tager hensyn til adskillelse materialer i vores bygninger i og genanvendelse af bygningsstørre udstrækning end det sker i elementer. Økonomien spiller dag. Et af løsningsforslagene fra også ind og det kan fx ikke betaseminaret kom fra MT Højgaard le sig for vinduesproducenten at som præsenterede, hvordan de tage vinduer tilbage der er 40-50 søger at gøre design for disasår gamle, for de lever ikke op til sembly til en del af fremtidens nutidens energikrav og kan i bygge- og anlægsstrategi ved at bedste fald bruges til marmelaarbejde med cirkulær økonomi deglas uden reel værdi for vinog et ”materiale-pas”, der skal duesproducenten. Dette eksemsikre, at der i fremtiden er styr på pel er med til at illustrere, at der materialernes kvaliteter. er behov for nye forretningsmodeller, som muliggør bedre gen- Nye InnoBYG publikationer skal vise vejen brug af materialerne.

På seminaret præsenterede InSå hvad skal der til lød det åbne noBYG-projektet desuden to spørgsmål, og hvordan ser forpublikationer – et materialeatlas retningsmodellerne ud? Og projektet om håndtering og anvendelse af affald og ressourcer i byggeri afholdt konference om emnet, hvor knap 50 deltagere fra byggebranchen var med til at diskutere emnet.

11

og et idekatalog. Idékataloget er primært udviklet af CINARK i tæt samarbejde med de to arkitektrådgivere Lendager Group og Tegnestuen Vandkunsten. Idekataloget skal skabe inspiration til, hvordan man kan arbejde med udviklingen af strategier for øget genanvendelse af materialer inden for byggeriet. Gennem konkrete eksempler på projekter/ strategier og interviews med

chen nødt til at tage debatten om design for disassembly. På seminariet lagde alle oplægsholSkadelige stoffer og derne op til, at problemet skal værdikædelogistik løses gennem tværfaglige samEn af de store udfordringer er de arbejder på tværs af byggebranskadelige stoffer, som er i de chen. Potentialerne er store, men bygninger, der rives ned i dag. der er stadig mange udfordrinMen selvom materialerne er ger, som kun kan løses gennem ”rene”, så er der stadig behov fælles initiativer og opbygningen for, at få dem sendt hen, hvor de af et fælles videnfundament. kan bruges og det kræver, at

aktører fra byggeriet søger kataloget at diskutere og kortlægge de muligheder og barrierer, der er inden for feltet i dag.

dem der river bygninger ned ved, hvor der er behov for de genanvendelige materialer –

Materialeatlasset er primært udviklet af Teknologisk Institut i samarbejde med relevante erhvervspartnere. Atlasset er udformet som en oversigt over de miljømæssige muligheder og barrierer knyttet til en bred vifte af byggematerialer. Det vil kunne fungere som et opslagsværk, hvor man hurtigt og nemt kan finde oplysninger om, hvilke miljømæssige problemer, der knytter sig til et specifikt byggemateriale fra en given periode. Derved kan atlasset fungere som en del af de indledende undersøgelser i udviklingen af nye designstrategier for genanvendelse

af byggematerialer.

eller at man har plads til at opbevare dem, indtil nogen efterspørger materialerne. Der skal med andre ord være andre logistiske muligheder og en mere gennemsigtig værdikæde end der er i dag. Med nye forretningsmodeller kan der opstå et økonomisk incitament i at genanvende materialerne. Derudover er der forhold omkring afgifter, regler og forsikringsansvar, der skal gentænkes for at genanvendelse af byggematerialer kan blive gængs praksis.

Hvis den helt store udfordring, som er mængden af bygge- og anlægsaffald, skal kunne løses i den nærmeste fremtid er bran12

Hent publikationerne på www.innobyg.dk eller via din telefon:

Om InnoBYG projektet InnoBYG projektet, Anvendelse og håndtering af affald og ressourcer i byggeri, som afholdt arrangementet arbejder videre med emnet og modtager gerne kvalificeret input. Projektet planlægger desuden flere arrangementer bl.a. om lokal genbrug, knappe ressourcer samt CEmærkning og dokumentation.

Vil du vide mere? Kontakt: Projektleder Anke Oberender, aob@teknologisk.dk

Bæredygtighed ses mange steder i byggebranchen og i mange forskellige former. I denne artikelserie får vi medlemmernes svar på seks spørgsmål om bæredygtighed fra deres perspektiv. Til hver udgivelse møder vi to forskellige medlemmer til en snak om, hvad bæredygtighed er for en størrelse for dem og hvordan de ser byggebranchens bæredygtige udvikling i fremtiden.

I dette nummer møder vi Morten Erikstrup, udviklingschef i Frøslev Træ A/S, og Anne Beim, Professor og Centerleder på Kunstakademiets Arkitektskole. branchen, og mit gæt er, at også vores branche i større udstrækning bliver ramt af disruption, som også vil give andre muligheder i forhold til en helhedstanke om bæredygtighed. Det håber jeg kommer til udtryk i, at den suboptimering som mange byggerier i virkeligheden udsætHvilke fordele giver tes for i fasen efter licitation, til bæredygtighed? byggeriet starter, hvor besparelBæredygtighed giver fordele på ser på de bedste valg i forhold til en række parametre, men handbæredygtighed, bliver ofret på et ler meget mere om en helhedskortsigtet ønske om økonomiske betragtning på, hvad det giver besparelser. forbrugeren, og dem der står med regningen i fremtiden, for Hvilke bæredygtige tendenser de valg og handlinger vi foreta- kommer vi til at se mere til?

Vi kommer til at se et større ger her og nu. fokus på et produkts levetid til et Hvilke udfordringer giver bestemt formål, men også hvad bæredygtighed? der herefter skal ske med det.

Jeg synes ikke, at der er store Kan det upcycles eller recycles? udfordringer, men hvis der skal Kan det nemt adskilles, efter at nævnes én, vil det være det fakhave udtjent sit formål i et bygtum, at nogle prøver at gøre det geri for at fortsætte livscyklus i et sværere end det i virkeligheden andet? Disse ting, i kombination er, og prøver at tage patent på med højere genanvendelsesgrad at definere begrebet. af det vi i dag definerer som afHvor er den danske byggebran- faldsprodukter, tror jeg vil flytte che om 10 år ift. bæredygtighed? meget på byggematerialesiden.

På så lang sigt er der givetvis sket store forandringer i byggedvs. bidrager til et bedre CO2 regnskab i byggeriet), holdbarhed, vedligeholdelse, genanvendelighed og funktion i byggeriet.

Det handler kort sagt om at vælge det rigtige træ til det rigtige sted, desværre ikke noget som man bare kan tage for givet.

MORTEN ERIKSTRUP Hvordan arbejder I på nuværende tidspunkt med bæredygtighed?

Hos Frøslev Træ er alle vores produkter principielt bæredygtige, men vi arbejder på at definere i hvilken kontekst. Bæredygtighed er noget vi ser defineret og tolket på mange måder inden for byggebranchen, og det har ikke gjort det nemmere for forbrugere og bygherrer at finde rundt i junglen af ”bæredygtige” produkter.

Hvad er bæredygtigt byggeri for dig og din virksomhed?

Bæredygtigt byggeri for os er ikke bare et produkt, men den sammenhæng der er i mellem produktets egenskaber, miljøpåvirkning (træ er CO2 neutralt/

13

ANNE BEIM Hvordan arbejder I på nuværende tidspunkt med bæredygtighed?

Indledningsvis er det vigtigt at forstå, hvordan vi i CINARK – Center for Industriel Arkitektur definerer bæredygtighed. Da vi arbejder inden for det arkitektoniske felt er vores definition følgende: ”Arkitektonisk bæredygtighed opstår, når der er tale om byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, hvor der er taget hensyn til menneskers sundhed og behov, natur, miljø og ressourcer – både under byggeriets tilblivelse og i forhold til senere brug, drift, bortskaffelse og genbrug”. I CINARK har vi arbejdet med bæredygtighed gennem mange år og ser det som en forudsætning for en fortsat udvikling af byggeriet mod bedre samt mere levedygtige og robuste processer og løsninger. Med andre ord - når byggeriet bliver yderligere industrialiseret skal det, i vores øjne, være med det formål at skabe værdi i et langtrækkende perspektiv, som bygger på kvaliteter for mennesker og samfund. I CINARK arbejder vi både med tunge forskningsprojekter i form af fx erhvervsphd’ere inden for ’cirkulær tænkning’’ og ’design for dissambly’, vi formulerer også arkitektoniske teorigrundlag, der anvendes i undervisning og forskningsformidling inden for emnefeltet. Vi medvirker desuden i branchenære projekter, fx i et InnoBYG projekt om affaldsog ressourcehåndtering i byggeriet sammen med Teknologisk Institut. Aktuelt er vi desuden

med i det nordiske projektsamarbejde, NORDIC BUILT projektet STED – Sustainable Technologies in Environmental Design, som foregår på tværs af universiteter og arkitektvirksomheder og InnoBYG projektet "Hvor er vandet?" om LAR-løsninger til byggeriet, i samarbejde med Teknologisk Institut. Endelig er bæredygtighed et hovedomdrejningspunkt i undervisningen i det nye kandidatprogram ved Kunstakademiets Arkitektskole, SET Settlement, Ecology & Tectonics, hvor CINARK indgår i udviklingen af undervisningen.

Hvad er bæredygtigt byggeri for dig/din virksomhed?

Som nævnt er bæredygtighed et centralt spørgsmål i de projekter vi beskæftiger os med. I de fleste tilfælde er bæredygtighed formuleret som en del af det primære forskningsspørgsmål og vil som oftest også være i fokus blandt vores eksterne samarbejdspartnere i byggebranchen.

Viden inden for bæredygtighed og måder, hvorpå det kan omsættes i arkitektoniske designstrategier er noget, der efterspørges i højere og højere grad.

Hvilke fordele giver bæredygtighed?

Stort set alle fordele - miljømæssige, økonomiske og kvalitative.

Det må således være løsninger af høj kvalitet, som er tænkt ud fra et helhedsperspektiv, i forhold til at sikre et bedre miljø og et fortsat højt levegrundlag for kommende generationer. Her har byggeriet et stort ansvar og det vil naturligvis kræve nogle indledende investeringer i nye måder at tænke og arbejde på i byggeriet. Men jeg er overbevist om, at der vil vise sig nye robuste forretningsmodeller.

Hvilke udfordringer giver bæredygtighed?

At skabe et bæredygtigt produkt 14

eller udvikle byggeriet mod bæredygtighed kræver et solidt videngrundlag og mod (risikovillighed) til at tage de første skridt i forhold til eksempelvis at prøve nye byggeteknikker eller måder at samarbejde på. At opnå reelt bæredygtige løsninger indebærer oftest komplekse processer, da der er mange forskellige typer af data, parametre og forhold, som skal tages i betragtning og vurderes samlet. Det kræver investering i form af tid og uddannelse på mange niveauer.

Hvor er den danske byggebranche om 10 år ift. bæredygtighed?

Vi er forhåbentlig meget længere end vi er i dag. Det kræver en samlet indsats at flytte en ’supertanker’ som den danske byggebranche, mod mere bæredygtige løsninger. Vi skal have klare politiske mål og en transparent incitamentsstruktur, hvor alle kan byde ind – der er brug for alle gode kræfter og hoveder til at sænke den høje CO2 udledning som byggeriet bidrager med. Det kræver, at vi skal tænke i alternative og kreative løsninger og arbejde på tværs af det klassiske faglige skel og fastgroede mønstre.

Hvilke bæredygtige tendenser kommer vi til at se mere til?

Cirkulær økonomi, forskellige strategier til måder at genbruge byggematerialer og –elementer, flere produkter og løsninger, som løser flere og mere komplekse problemstillinger på én gang – det vil være både højteknologiske som lavteknologiske løsninger, der vil blive efterspurgt. Der er brug for mange typer input og løsninger for at imødegå de negative konsekvenser affødt af klimaforandringerne og de stigende miljøproblemer, herunder en ressourceknaphed inden for visse materialekategorier.

Der er mange ting at se og lytte på til Folkemødet på Bornholm - og interesserer man sig for byggeri og bæredygtighed som vi gør i InnoBYG - så er der ligeledes mange spændende debatter, hvor man får muligheden for at vejre morgendagens tendenser og fokuspunkter fra debatdeltagerne.

Af Netværksleder Kasper Lynge Jensen

Der er seks ord, der opsummerer, hvordan jeg som InnoBYGs repræsentant opfattede årets Folkemøde. Ordene er: Samarbejde, Bæredygtighed, Innovation, Indeklima, Dokumentation og Totalværdi. Så kan man så begynde at tænke lidt nærmere over disse ord. Og måske tænke lidt over hvilke ord der mangler.

Mine refleksioner sker på baggrund af især fem debatter, og jeg forsøger samtidig at forholde de refleksioner til konkrete igangværende InnoBYG aktiviteter.

De fem debatter er:  Scalability - internationalisering og vækst i byggeriet, arrangeret af BLOXHUB  Sådan skaber vi sunde bygninger i verdens klasse, arrangeret af DAC  Innovation i byggeriet, arrangeret af Smith Innovation

energiforbrug, samt målt energi Bæredygtighed - en kickstarter for eksport i byggebranchen, ar- forbrug kontra beregnet. rangeret af Green Building CounI InnoBYG vil jeg fremhæve to cil Denmark igangværende aktiviteter, som

 Frisk luft i klassen - hvorfor halter spiller ind til denne agenda. Den indeklimaet i skolen? Arrangeret første er InnoBYG projektet " af FRI

Bæredygtig Energirenovering 2.0" - hvor det primære fokus, i ENERGI stedet for energi, er indeklima.

Første refleksion er, at energi i høj grad er fraværende i debat- Her skal der blandt andet udvikterne. Det er som om, vi har nået les, i samarbejde med branchen, et mætningspunkt ifht. at snakke en Branchevejledning for Indeklimaberegninger - denne vejledom energiforbrug i vores bygninger - det handler om meget ning er en efterfølger til en Innoandet i byggeriet. Energi er ikke BYG Branchevejledning for energiberegninger som blev publicelængere den driver man havde ret i 2014. Dette fokus er netop troet skulle få gang i en masse en erkendelse af, at der er behov byggeri (fx energirenovering). for at have fokus på andet end Energi er en integreret del af byggeriet - det man taler om nu, energidelen af fx en renovering. er, at man måske skal til at træde Derudover er InnoBYG også sepå bremserne og ikke skærpe kretariat for et projekt der hedenergikravene i byggeriet endnu der " Roadmap - Bygningers rolmere. Energi er noget vi bare le i den grønne omstilling" hvor gør. Der blev ikke engang snakbranchen prøver at give et forket så meget om adfærd og slag til den retning bygninger 15

er det vigtigt at kunne dokumentere og ikke mindst illustrere en effekt for bygherren, som giver merværdi. Dette gælder både byggeriet som helhed, men også byggekomponenterne. Branchen skal blive bedre til at fortælle den gode historie og understøtte den med kolde facts. I bund og grund handler investeringen i bæredygtigt byggeri om det der giver værdi for en bygherre, og denne værdi er i konkurrence med andre investeringer, som ligeledes giver værdi (fx nyt IT-system, frugtordning, investering i udvikling osv.).

Hvis man begynder at se en bygning som en investering i stedet for en udgift, skifter man fokus fra en belastning til et aktiv, der passes på. I InnoBYG projektet "Totalværdi og Indeklima" er idéen at samle op på den erfaring, der findes ifht. indeklimaets påvirkning på kontoransattes produktivitet, skolebørns indlæringsevne og hvordan man så gør denne erfaring praksisnær, så den kan omsættes til f.eks. brugbare værktøjer. Morten Kabel, Teknik og Miljø Borgmester i Københavns kommune, sagde om det man kender - bygningen - til en af debatterne om sunde bygninger, at han vil ønske at man og "sælge" den i stedet for. Det giver muligheder for at sælge hin- havde nogle beregningsmodeller, andens ydelser/produkter igennem der kunne bruges i kommunen, til det samme produkt, som så kan få at indregne de forskellige andre parameter end fx en direkte eneren fælles historie (bæredygtigt gibesparelse i et udbud for en skobyggeri, nordiske værdier, dansk design/arkitektur osv.). Teamet bag lerenovering. projektet er også i dialog med Erhvervsrådet i Toronto, Canada, om Det bliver spændende at se, hvor samarbejde. branchen er på vej hen, men jeg synes i flere tilfælde, at vi allerede prøver i InnoBYG - sammen med DOKUMENTATION OG virksomhederne og vidensinstituTOTALVÆRDI Det sidste jeg vil prøve at reflektere tionerne, at undersøge og udvikle over i denne omgang er dokumen- igennem vores forskellige udviklingsprojekter - og vi skal nok fortation og totalværdi. For at man tælle om det, når der kommer nosom bygherre "køber" ind på, at ens byggeri skal være bæredygtigt, get nyt.

arbejdet på kryds og tværs hver dag i byggeriet og omdrejningspunktet er selve bygningen, som hvert fag skal levere ind til, for at få byggeriet til at gå op i en højere enhed. Dette InnoBYG projekt handler blandt andet om at skabe SAMARBEJDE rammerne for eksport af bæredygAnden refleksion er i forhold til tigt byggeri. Og i stedet for, at de samarbejde. "Vi skal lære af hinan- enkelte aktører i byggeriet selv forden", "For at skabe innovation i søger, eller måske endda slet ikke byggeriet, er der mere behov for forsøger at udbrede deres ydelser/ tværfagligt samarbejde." Dette produkter ud over den danske kunne være nogle af de citater, der grænse, er idéen at gå sammen blev sagt omkring samarbejde.

Især når vi snakker bæredygtigt byggeri, er der behov for at få alle faglige kompetencer i spil for at få et reelt bæredygtigt byggeri i sidste ende.

Realdanias nye initiativ BLOXHUB blev nævnt som en af de platforme, der kunne være med til at skabe rammerne om samarbejde mellem de forskellige parter i byggeriet. skal spille ind til i de kommende år.

Og her er det ligeledes ikke flere eller strammere energikrav, der bliver snakket så meget om, men "alt det andet".

InnoBYG er allerede i dialog med fx BLOXHUB om et samarbejde - vi planlægger blandt andet to arrangementer sammen. Derudover samarbejder InnoBYG med mange andre aktører i den danske byggebranche - det er jo en af de primære funktioner i at være et netværk. Der er dog et specifikt InnoBYG projekt jeg vil fremhæve, i forhold til at se, hvad samarbejde kan gøre for bæredygtigt byggeri.

"Scandinavian Sustainable Housing" hedder projektet. Det er et projekt, hvor især Aart Architects og Henrik-Innovation spiller en hovedrolle, samt nogle danske producenter, som kan levere produkter ind til et bæredygtigt byggeri.

Projektet er et pilotprojekt i samarbejde med det danske innovation Center Silicon Vally i USA. Grundidéen er at se et byggeri som samarbejdsplatformen. Der bliver sam-

16

Der er stor opbakning fra byggebranchen til at bygge fleretagers træhusbyggeri i Danmark. Interessen for at være med i InnoBYG spireprojektet om netop dette emne har været overvældende og Teknologisk Institut, som er leder af InnoBYG projektet, glæder sig over interessen for at integrere fleretagerstræhuse i den danske byggeskik.

InnoBYG projektet er udsprunget af den bæredygtighedsagenda, der kører nationalt og internationalt, hvor anvendelsen af træ er i fokus. Peder Fynholm, som til daglig arbejder på Teknologisk Institut, er projektleder af det populære InnoBYG spireprojekt og han er i fuld gang med projektet sammen med en lang række projektdeltagere.

næste stadie er det nødvendigt, at vi løfter i flok og arbejder sammen om at få integreret træ i fleretagers byggeri i den danske Spireprojektet vil på forskellig vis byggeskik”, siger Peder Fynholm. indsamle input fra alle interesOg det er på tide, at træ bliver et senter, både via interviews, mere naturligt materialevalg i workshops og studieture rundt omkring i landet, men også uden Danmark – også når der skal bygges højt. for landets grænser. ger, der er i fokus i dag, når der skal bygges træhuse i flere etager”, fortæller Peder Fynholm.

Træ skal integreres i den danske byggeskik – og vi skal løfte i flok Allerede inden projektstarten var der stor opbakning til projektet, ”Vi arbejder i to parallelle spor, hvoraf det ene helt konkret er at men interessen er eksploderet få skabt fundamentet for eller efter opstarten af projektet. støtte igangværende initiativer til ”Det er rigtig godt at se den stoat kunne etablere et fleretagersre interesse fra virksomheder, hus i træ som et demonstratisom gerne ser en udvikling inonsprojekt i Danmark. Vores forden for anvendelsen af træ i flerventning er, at demonstrationsetagers byggerier. Det viser, at vi projekterne skal række ud over, med projektet har ramt et områhvad der er normal praksis for de, som flere gerne ser løftet byggeri i træ i Danmark i dag. I herhjemme. Og det er vigtigt det andet spor dykker vi ned i med opbakningen, for hvis vi den mere teoretiske del og ser skal bringe træhusbyggeriet til på de muligheder og udfordrin17

”Træ er en fornybar og bæredygtig ressource, og anvendelsen af materialet i fleretagers byggeri har gennem de sidste 10 år haft stort fokus i landene omkring os. Det har udviklet sig til lidt af en konkurrence om, hvem der kan bygge det højeste træhus eller det hus med den største anvendelse af træ. Den kamp skal Danmark ikke nødvendigvis være med i – men hvis blot vi kan få gjort valget af træ til fleretagers byggerier lidt mere naturlig er vi nået langt”, siger

Peder Fynholm.

grænser som er normalt i Danmark når det gælder etagebyggeriet i På nuværende tidspunkt fører TREtræ. Det er først når højden når ET i Bergen den konkurrence med over de 4 etager, at det er nødvensine 14 etager, men aftagerne står digt at se efter løsninger, som rækpå spring med eksempelvis 17 etaker udover hvad man kan opnå ger (Brock Commons, University of med de præfabrikerede træskellet British Columbia) i Vancouver og konstruktioner, der anvendes i dag.

24 etager (HoHo) i Wien. Endelig Her kan man ifølge Peder Fynholm, popper projektideer med 80 etager med fordel kigge udenlands. skyskraber i London (The Barbican) op som en mulighed til øget for”Landene omkring os har i høj grad tættet byggeri i en storby som fokus på de krydslaminerede emLondon. ner (ofte kaldet CLT), typisk i kombination med andre typer af komAt Danmark sakker agterud i ponenter og materialer. Man bru”højeste-træhus-konkurrencen” er der flere grunde til ifølge Peder Fynholm. ”Desværre findes der en generel usikkerhed for de fleste aktører i byggebranchen i for alvor at give sig i kast med det marked. Årsagerne til dette er mange og vi forsøger ved hjælp af InnoBYG spireprojektet at identificere og finde løsninger for de udfordringer de enkelte aktører i byggebranchen står overfor i den sammenhæng.

Noget af det vi ser på er, hvorfor bygherre ikke efterspørger fleretagers træhusbyggeri i Danmark i større grad. Et svar kan måske være bygherrens usikkerhed med byggeteknikken og hvorvidt økonomien holder. Begge parametre som ofte vil være udslagsgivende, når valg af byggemateriale skal vælges i et projekteringsforløb”.

Solidt fundament – og skelen til udlandet Som det ser ud i dag, er der allerede etagebyggeri der opføres i træ i Danmark, men kun i 2 og 3 etager.

På den baggrund er der allerede et godt fundament at bygge videre på, når projektet skal ud over de

agtigt at kombinere materialer, for at opnå det bedst mulige resultat.

Det ses også i mange af de fleretagers træhuse som i denne tid bliver opført rundt omkring i verden. Her er det ofte hybridkonstruktioner, hvilket vil sige træ kombineret med hhv. stål eller beton eller begge dele, som udgør den bærende konstruktion”, forklarer Peder Fynholm.

Det lange seje træk – også i InnoBYG Hvis det skal lykkes at få anvendelsen af træ i fleretagers byggeri integreret som et naturligt valg hos byggeriets partnere kræver det en lang og vedholdende indsats fra alle. Den indsats vil InnoBYG netværket gerne støtte op om og netværksleder i InnoBYG, Kasper Lynge Jensen er klar på at følge op på den store interesse for træhusprojektet.

”Det er klart, at når vi oplever så massiv interesse for et ger materialer og komponenter, emne, som vi har gjort med fleretahvor deres egenskaber er bedst. gers-træhuse i træ, så vil vi fra InDet kan vi godt lære noget af i Danmark. Samtidig synes jeg, at vi i noBYGs side gerne fortsat facilitere, at gryden holdes i kog. Vi er derfor Danmark har nogle rigtig gode producenter, der kan forædle pro- begyndt at se på, hvordan vi kan dukterne, så vi opnår en langt stør- støtte op om interessen og emnet – også på den lidt længere banere præfabrikationsgrad end hvad man ser på mange af de udenland- halvdel end blot med spireprojekske projekter – så her kan vi opnå tet”, afslører Kasper Lynge Jensen. en endnu større rationalisering og dermed tidbesparelser på byggeOg det er der brug for. For ifølge pladsen som følge af den valgte Peder Fynholm er det vigtigt, at vi byggemetode”, forklarer Peder ikke får lavet halve løsninger og at Fynholm og understreger samtidig, der følges op på arbejdet – også at målet i sig selv ikke er at anvennår spireprojektet er slut. Lige nu, de træ for træet skyld, men fordi er det dog vigtigt, at vi lærer af de det skal give værdi til det enkelte erfaringer vi indhenter fra udlanprojekt. det. Men det er i lige så høj grad ”I praksis vil det ofte være fordelessentielt, at vi husker at dele de 18

erfaringer vi vil få ved fremtidige danske projekter. ”I InnoBYG spireprojektet ønsker vi at være med til at opsamle de erfaringer vi kan indhente i danske fleretagers byggerier i træ, så de erfaringer kan anvendes i efterfølgende projekter. Vores ønske er at facilitere de fleretagers træbyggerier der enten er på tegnebrættet eller blot i en indledende idefase og støtte op om disse gennem alle

byggeriets faser eller blot på enkelte delområder alt afhængig af, hvad der er brug for i de enkelte projekter. Et af målene i vores projekt er ligeledes at finde finansieringsmuligheder, som kan støtte de enkelte demonstrationsbyggerier så de ekstra omkostninger, der kan være forbundet med projektet, kan finansieres”, siger Peder Fynholm og slutter med en invitation til branchen.

”Vi har allerede fået en hel del henvendelser vedrørende interessante projekter, som kan blive mulige demonstrationsprojekter, men vi har plads til flere. Det er vigtigt, at vi får skabt så bredt et fundament som muligt at bygge videre på i forhold til fremtidens fleretagers træhuse i Danmark. Så meld endelig ind, hvis du har input til projektet”.

Vil du vide mere? Kontakt: Peder Fynholm pfy@teknologisk.dk.

Fakta om InnoBYG spireprojektet Som del af InnoBYG projektet indsamles viden om muligheder og udfordringer for fleretagers træhusbyggeri. Viden indsamles via interviews, workshops og studietu-

re inden og uden for landets grænser. I større og mindre grupper rundt omkring i landet afholdes workshops i relation til at identificere muligheder og udfordringer.

Her diskuteres ud fra de deltag-

Deltagere En lang række af virksomheder har vist deres interesse i at deltage aktivt i projektet, og alle som kan bidrage til at få skabt grundlag for en større anvendelse af trækonstruktioner i fleretagers byggerier er velkomne.

AA Byggerådgivning Annebergs Limtræ Arkitema Boen Danmark Burnblock CBI Danmark CF Møller

ChoraConnection Dansk Byggeri Dansk Træforening Danske ARKitektvirksomheder DBI DI BYG – TMI DTU EASV Fermacell FireStop nordic Flexwood Frøslev Træ FSC Danmark Keflico KKS-Woodfiber Lejerbo 19

ende aktørers udgangspunkt.

Projektets deltagere bidrager i den sammenhæng også med indhentning af viden til at vise mulighederne og finde løsninger på udfordringerne.

Lifeguard A/S MOE Moelven NCC PEFC Promat Rambøll Roust Træ A/S Scandi Byg Solo ark Søren Jensen Tegnestuen Vandkunsten Teknologisk Institut (Projektleder) Teknos Træinformation

PERSONPRISEN Frederik Noltenius Busck, CPH Containers Jesper Rasmussen, Bo-VEST Lars Jørgensen, Egen Vinding & Datter Erling Deigaard, på vegne af Andelssamfundet Hjortshøj Stig L. Anderson, SLA

20

PRODUKTPRISEN ClimateCover EcoCocon NCC PermaVej Troldtekt Akustiklofter Ventilationsvinduet

Kraftige storme og voldsomme regnskyl er blot nogle af de vejrmæssige ændringer, vi i stigende grad oplever i Danmark. Klimaforandringerne påvirker især vores byområder, som er særligt sårbare over for temperaturændringer, vind og nedbør. Det er derfor essentielt, at vi udvikler løsninger, som kan hjælpe med at klimasikre vores byer.

Klimatilpasning i byggeriet er et område, som har stort fokus ikke bare i Danmark, men globalt.

Udviklingen i klimaet de sidste 100 år viser, at klimaet forandres og, at der er ændringer i klimamønstrene, som bl.a. ses i varmere temperaturer, ændringer i årstidsvariationerne og flere ekstreme vejrsituationer.

fekt”, forklarer Thomas Juul Andersen. Han understreger, at disse forhold gør byerne ekstra sårbare over for temperaturændringer, vind og nedbør og at forholdene kan have stor betydning for velfærden i byerne.

om at modne 2-3 idéer til løsninger til bygninger – både nyopførte og i forbindelse med renovering, som har klimatilpasningseffekt i forhold til fremtidens øgede regnvandsmængder. Vi har særligt fokus på byggetekniske udfordringer ved idéerne og Fokus på byggeteknik og ikke mindst, hvordan disse overarkitektonisk robusthed vindes. En anden vigtig parameInnoBYG projektet har specifikt ter er, at løsningerne skal være Thomas Juul Andersen fra Tekfokus på at udvide mulighederne arkitektonisk robuste”, siger Thonologisk Institut er projektleder for lokal håndtering af regnvand mas Juul Andersen. på et InnoBYG projekt, som net- ved at udvikle løsninger, som har op handler om klimatilpasning. klimatilpasningseffekt, til bygge- Projektpartnerne vil indfri de riet. specifikke mål gennem innovati”Vores projekt er yderst relevant onsprocesser, bestående af innoi en tid, hvor forhold som varme- ”En del af vores projekt handler vationsforløb, workshops og re mikroklima og øget vandafprototypefremstilling. Derudover strømning i byerne bliver intensivil partnerne udarbejde planer veret og forstærket gennem kliog aftaler for videre innovationsmaforandringer. Byerne har en forløb af idéerne, herunder anstor bygningsmasse med høj kabefalinger til de særlige byggepacitet for lagring af varme, og tekniske og konkrete arkitektoniområderne består primært af ske udfordringer som innovatiforseglede overflader som asfalt onsforløbene skal have fokus på. og fliser, der hverken har nedsivningskapacitet eller kølingsef21

Med i projektet er bl.a. Tredje Natur og Henning Larsen Architects samt videninstitutionerne Kunstakademiets Arkitektskole og Teknologisk Institut. Projektpartnerne er allerede godt i gang med arbejdet og det første innovationsforløb med virksomheden Tredje Natur er gennemført.

om videreudvikling med henblik på novationsstyrelsen som medfinankommercialisering”, forklarer Tho- sierer projektet med i alt 1.000.000 kr. Projektdeltagerne medfinansiemas Juul Andersen. rer ligeledes med 1.000.000 kr. i Om projektet medgået tid i projektet. TeknoloUdviklingsprojektet Klimatilpasning gisk Institut er projektleder og Kunstakademiets Arkitektskole deltager også som videnpartner i projektet.

”Innovationsforløbet med Tredje Natur har ført frem til en række konkrete klimatilpasningsløsninger, som er udviklet i tæt samarbejde med Teknologisk Institut. Arbejdet har også ført til en række ideer, som Tredje Natur har taget videre i i Byggeriet er et længerevarende projekt i Innovationsnetværket Inforbindelse med at søge udviklingsmidler hos Innovationsfonden noBYG. Det er Forsknings- og In-

Målgruppen er byggeriets aktører fra bygherrer, arkitekter over rådgivere til producenter og de udførende, som udtrykker interesse for træhusbyggeri. Men også offentlige myndigheder med ønske om at opføre et bæredygtigt alternativ til de fleretagers huse, der i dag opføres.

Vil du vide mere? Kontakt: Thomas Juul Andersen tja@teknologisk.dk

22

ET INNOBYG MAGASIN