Grønt byggeri magasin nr. 3 oktober 2018

PROJEKTRESULTAT

OKTOBER 2018

LCA I DEN TIDLIGE DESIGNFASE

ET INNOBYG MAGASIN

UD AF ANDEDAMMEN

VI SKAL LÆRE AF UDENLANDSKE ERFARINGER InnoBYG har startet tre internationale projekter op med fokus på 3D print i beton, højhuse i træ og undersøiske tunneller.

UDVIKLING

BYGGEBRANCHENS NETVÆRK FORTSÆTTER Vi arbejder fortsat for innovation og udvikling i byggebranchen

FAGLIG FORDYBELSE

FAGLIGE NETVÆRKSGRUPPER Build 4.0 og Højhuse i træ. Interesserer du dig for et af de emner, så er der gode muligheder for at udvide dit faglige netværk i InnoBYGs netværksgrupper.

TEMA

BUILD 4.0 BULDRER DERUDAD Build 4.0 toget kører - hop på inden det er for sent!

ET INNOBYG MAGASIN, OKTOBER 2018

Udgivet af

InnoBYG v/ Teknologisk Institut Gregersensvej 4, indgang 4 2630 Taastrup InnoBYG@teknologisk.dk Tlf.: 7220 2989 www.innobyg.dk

Redaktion og layout Christine Vodsgaard Larsen Grith Bech-Nielsen

Indhold

Billeder ejes af Teknologisk Institut og InnoBYG. Indhold må gengives efter aftale med InnoBYG og kun med kildehenvisning.

Om magasinet

Grønt Byggeri - et InnoBYG magasin - udgives af Innovationsnetværket InnoBYG. Magasinet udkommer digitalt og i begrænset trykt oplag.

OM INNOBYG InnoBYG er byggebranchens Innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri.

InnoBYG består desuden af de videninstitutioner, som arbejder med byggeri og anlæg.

Netværket har eksisteret siden 2010 og er finansieret af Uddannelses– og Forskningsministeriet.

Netværkets fornemmeste opgave er at være brobygger mellem de praktiske udfordringer i virksomhederne og den viden, der eksisterer i videninstitutionerne.

InnoBYG består af virksomheder og aktører på tværs af den danske byggebranche, og styregruppen er bredt repræsenteret bl.a. via byggeriets brancheforeninger.

Dansk Byggeri har formandsposten i netværkets styregruppe.

InnoBYG afholder en række aktiviteter målrettet virksomheder og faciliterer desuden udviklingsprojekter, bl.a. de såkaldte spireprojekter.

Læs mere om netværket på InnoBYGs hjemmeside: www.innobyg.dk

INDHOLD 6

BÆREDYGTIGHEDEN BLOMSTRER | NYHED

8

LIVSCYKLUSVURDERINGER I DESIGNFASEN | PROJEKTER

10

BYGGERIETS DIGITALE REVOLUTION | TEMA

12

SAMARBJEDSPLATFORM FOR BUILD 4.0 | TEMA

14

BYGGEBRANCHEN SOM ERHVERVSMÆSSIG STYRKEPOSITION | NYHED

16

UDENLANDSKE ERFARINGER | INTERNATIONALISERING

18

TRE INNOBYG CASES | NYHED

20

FORSK2025 VISER VEJEN | INNOVATION

22

MEDLEMMERNE HAR ORDET | INSPIRATION

24

KEND DIT INDEKLIMA | PROJEKTER

26

PROJEKTRESULTATER | PROJEKTER

KÆRE LÆSER VI SÆTTER BYGGE– OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ DAGSORDEN Hvis jeg med et ord skal beskrive min snart 2-årige hverdag i InnoBYG, så er det ”travlhed”. På den gode måde altså. For i et netværk som InnoBYG, skaber vi ringe i vandet. Både i forhold til samarbejdspartnere, medlemmer, projekter og aktiviteter og det betyder ganske enkelt travlhed. Heldigvis er det sjovt, udviklende og samtidig noget som skaber værdi i branchen.

Som et helt konkret eksempel på, hvordan InnoBYG skaber værdi i bygge– og anlægsbranchen, vil jeg gerne nævne FORSK2025. For selvom rigtig mange af jer måske ikke aner hvad det er, så er det en indsats, som InnoBYG har været aktiv i, med det formål at skabe synlighed om bygge– og anlægsbranchen, når det gælder forskning og udvikling.

Kort fortalt handler det om at sætte branchen på den forskningspolitiske dagsorden, når der skal udmøntes offentlige midler til forskning og udvikling.

For det er en absolut nødvendighed, at vi fortsat udvikler os både i de enkelte virksomheder og som branche generelt. Og det kræver i høj grad, at der er fokus på vores branche, når der bliver truffet beslutning om, hvordan forskningsmidlerne skal fordeles - for ellers kan vi pænt stå og se til, mens en række andre brancher, som er mere synlige end os, drøner afsted på den motorvej, som vi formentlig har bygget - og det går altså ikke. Og det vil vi gerne være med til at sikre ikke sker.

Som mange af jer nok har opdaget, så har vi også haft travlt med at søge en ny bevilling til InnoBYG, og det er med både glæde og stolthed, at det er lykkedes at få bevilling til at fortsætte netværket i 2019 og 2020. Vores fokus i den kommende bevilling vil være på de seks områder, som vi bidrog til at få med i FORSK2025 kataloget under overskriften ”Fremtidens bygninger, fysiske infrastruktur og byer - nemlig Build 4.0, cirkulær økonomi, klimatilpasning, materialer og konstruktioner, energieffektivitet samt indeklima.

I den nye bevillingsperiode sætter vi en række projekter og aktiviteter i gang inden for netop disse områder, men det skal vi nok fortælle meget mere om løbende.

Vi ses derude!

De bedste hilsner

Grith Bech-Nielsen Netværksleder i InnoBYG

NYHED

NYHED

Bæredygtigheden blomstrer i byggeriet Nye tiltag, relevante værktøjer, spændende bygninger og uundværlige ildsjæle. Bæredygtigheden fortsætter sit indtog i byggeriet og selvom branchen ikke er i mål, så arbejdes der på fuld kraft for at gøre bæredygtighed til en integreret del af byggebranchen.

Mens vi er godt i gang med et overforbrug af Jordens ressourcer – som vi i år havde opbrugt den 1. august – ligger byggebranchen langt fra på den lade side, når det gælder bæredygtige tiltag. Og der er brug for tiltag. Både når det gælder genanvendelse af byggematerialer, indeklima, miljø, økonomi og den nye dreng i klassen, Build 4.0, et initiativ, som fokuserer på, at teknologien skal ind i byggebranchen.

en kulturændring vi er midt i, og vi skal forsat løfte i samlet flok i alle led i kæden – for vi er ikke stærkere end det svageste led, når det gælder den grønne omstilling”, siger Grith Bech-Nielsen.

”Vi er ikke stærkere end det svageste led, når det gælder den grønne omstilling”

”Der er stadig brug for ildsjælene, dem som har overskuddet til at vise de gode eksempler. I InnoBYG møder vi mange af dem i forbindelse med både vores udviklingsprojekter og vores events, og vi mærker fortsat interesse for at være med i netværket fordi man her kan blive inspireret, lære af andre og finde nye samarbejdspartnere – lige nu særligt i vores netværksgrupper om højhuse i træ, bæredygtige byggematerialer og Build 4.0, hvor mange nye virksomheder har meldt sig ind”, siger Grith BechNielsen.

Grith Bech-Nielsen er netværksleder i InnoBYG og arbejder til daglig med bæredygtighed i byggeriet. Hun oplever både stort engagement, nye spændende tiltag, praktiske udfordringer og masser af vilje. ”Bæredygtighed i byggeriet er stadig et varmt emne. Selvom vi har talt om bæredygtighed gennem mange år, så kræver det fortsat opmærksomhed – det er

Spændende resultater og brugbare værktøjer Der er mange aktører, som allerede løfter den bæredygtige dagsorden og de er vigtige elementer i at vise vejen for resten af branchen.

6

Også på resultatsiden, oplever

”Der er mange aktører, som allerede løfter den bæredygtige dagsorden” Grith Bech-Nielsen at InnoBYG netværket er med til at skabe værktøjer, som kan bruges af branchen i forhold til implementering af bæredygtighed. ”Vores resultater er skabt i en række forskellige projekter. Senest i Bæredygtig Energirenovering, hvor en ny branchevejledning for energiberegninger har set dagens lys. Vi har også været sekretariat for den nye frivillige bæredygtighedsklasse – og fælles for de to resultater er, at branchen er gået sammen på tværs af aktører og har udarbejdet værktøjer som branchen har brug for”, siger Grith Bech-Nielsen.

Siden netværkets start i 2010, har InnoBYG haft bæredygtighed på dagsordenen og det er blevet til en lang række resultater under

den bæredygtige overskrift fx indeklima, cirkulær økonomi, LCA og LCC, energirenovering, træbyggeri, design for disassembly og mange flere. Fælles for dem alle er, at både virksomheder og videninstitutioner er gået sammen om at løse nogle af de udfordringer byggebranchen har.

”InnoBYG er intet uden samspillet mellem videninstitutioner og virksomheder”

FAKTA InnoBYG er byggebranchens Innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri og har eksisteret siden 2010.

Netværket er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er gratis at være medlem af InnoBYG og medlemmerne tæller godt 400 organisationer fordelt på alle byggeriets aktører.

”InnoBYG er intet uden samspillet mellem videninstitutioner og virksomheder. Det er netop i dette krydsfelt de gode løsninger opstår – når forskning og praksis møder hinanden og sammen skaber anvendelsesorienterede resultater til gavn for branchen”, slutter Grith Bech-Nielsen.

Dansk Byggeri har formandsposten i styregruppen.

InnoBYG har bevilling til og med 2020.

6

RESULTATER PROJEKTER

DESIGNFASEN SKAL INKLUDERE

Livcyklusvurderinger Mange hensyn skal balanceres for at skabe en bygning, som opfylder de funktionelle og æstetiske krav i et byggeri. I dag er LCA ikke øverst på listen over metoder, der inddrages i den almindelige designproces, men forbedret værktøj skal gøre det enklere for rådgivere og bygherrer at miljøvurdere bygningens livscyklus.

En bygnings energiforbrug og CO2-udslip ligger ikke kun i driftsfasen. Efter årtiers indsats for at sænke energiforbruget i nye bygninger er opmærksomheden nu i stigende grad rettet mod

”Arkitekternes valg betyder noget for bygningens miljøprofil” materialevalget i bygningerne og hvad disse valg betyder for vores miljø og ressourcer.

Freja Nygaard Rasmussen, SBi, arbejder til daglig med LCA og har været projektleder på et nyligt afsluttet InnoBYG projekt, hvor SBi og KADK har arbejdet med at kortlægge, hvordan rådgivere inddrager LCA i de tidlige faser af bygningsdesignet. ”Hver gang vi producerer og forarbejder beton, stål, træ og glas gør vi brug af industrielle processer der omsætter energi og udleder drivhusgasser. Det er derfor

nødvendigt at åbne øjnene for de potentialer der ligger i at benytte materialer med lavest mulige miljøpåvirkninger.”

LCA er ikke kun for ingeniører En af barriererne for tidlig inddragelse af LCA, som rådgiverne påpegede i projektet, var, at de eksisterende LCA-værktøjer er for tidskrævende at benytte. ”I praksis betyder det, at LCA’en ofte først kommer i spil som en form for dokumentation efter alle beslutningerne om bygningsdesignet er truffet”, forklarer Freja Nygaard Rasmussen.

Hun bakkes op af Martha Lewis fra Henning Larsen Architects, som har været en del af InnoBYG -projektet. Hun understreger vigtigheden af, at alle rådgivere i en designproces tænker LCA’en ind allerede i designprocessen, hvilket langt fra er praksis i dag. ”Som arkitekt er den gængse opfattelse, at LCA-delen ikke har relevans for ens arbejde og at det

8

er ingeniørernes valg af materialer og design af bærende elementer, der betyder mest i LCAresultaterne. Men arkitekternes valg betyder noget for bygningens miljøprofil. Alt efter hvilke miljøparameter man ser på, står arkitekternes valg af materialer for mellem 35 – 60% af miljøpåvirkningerne. Det betyder, efter min mening, at både arkitekter og ingeniører har mulighed og ansvar for at undersøge miljømæssige forbedringer af bygningens design.”, forklarer Martha Lewis.

Den pointe illustreres af et byggeri som Martha Lewis for nyligt har været involveret i, det DGNB platin-certificerede Middelfart Rådhus , hvor en opgørelse over negative miljøpåvirkninger afslørede, at for nogle miljøkategorier har de materialevalg som tegnestuen har truffet faktisk en smule mere betydning end de materialer, der er fastlagt af ingeniørrådgiverne.

Middelfart Rådhus, Henning Larsen Architects, 2017

Om projektet Smidiggørelse af LCA i tidligere designfaser

Foto: K. Mengel

”Vi håber, at det nye værktøj gør det lettere at inddrage LCA tidligere i designprocessen” ”Den opgørelse understreger vigtigheden af, at samtlige rådgivere i et projekt bør indtænke byggeriets miljømæssige bæredygtighed”, siger Martha Lewis.

En del af det netop afsluttede InnoBYG projekt har været at videreudvikle det frit tilgængelige LCAbyg værktøj. Udviklingen betyder, at LCA-beregningen af et

byggeri nu kan udføres væsentligt hurtigere og Freja Nygaard Rasmussen håber, at værktøjet kan bidrage til, at LCA bliver en fast del af designfasen i et byggeri. ”Målet med det indbyggede katalog er, at rådgivere får en genvej til at anslå mængder, materialer og levetider på de konstruktioner der indgår i bygningen. Og vi håber, at det nye værktøj gør det lettere at inddrage LCA tidligere i designprocessen, så det kan indgå i dialogen mellem rådgivere og bygherrer”, slutter Freja Nygaard Rasmussen.

I miljøparameter ”nedbrydning af ozonlaget” står arkitekternes materialer for 60% af de negative påvirkninger.

LCA giver et billede af et byggeris miljøpåvirkninger. LCA indgår nu i certificering af bæredygtigt byggeri, men kan også forventes at få større betydning i fremtidige krav til byggeriet.

Mange bygherrer/konsulenter vil gerne kende materialernes miljøpåvirkning meget tidligt, så det kan indgå aktivt i projekterings overordnede valg af fx udformning, bærende konstruktion og facadetype for bygningen. Det nuværende LCAbyg er udviklet til at dokumentere konsekvensen af de forskellige valg, men programmet kræver stor detaljeringsgrad og er derfor vanskeligt at anvende i de tidlige designfaser.

Formålet med projektet er at integrere principper fra et tidligere InnoBYG projekt i LCAbyg, så alt arbejde med LCA kan udføres i samme værktøj.

Med et modul til den tidlige designfase i LCAByg skabes et naturligt flow af data fra de tidlige til de senere designfasers mere detaljerede oplysninger.

Projektets resultater vil kunne gavne meget bredt, både arkitekter og ingeniører generelt, samt i forbindelse med certificeringer som fx DGNB og Aktive house, og i forbindelse med en eventuel kommende frivillig bæredygtighedsklasse.

TEMA

BYGGEBRANCHENS

Digitale revolution hedder Build 4.0 Forandringens vinde blæser i byggebranchen og varsler nye tider. Teknologi, automatisering og digitale værktøjer indtager i stigende grad byggeriet, i takt med at begreber som VDC, 3D print, IoT, sensorer, VR og BIM bliver stadig mere almindelige - og anvendelige i branchen.

Byggebranchen står over for en revolution i form af nye teknologier – bedre kendt under begrebet Build 4.0. Begrebet introducerede InnoBYG, Teknologisk Institut og BLOXHUB i 2017, som byggeriets pendant til Industri 4.0.

Build 4.0 omfatter bl.a. brugen af ny teknologi og digitalisering i bygge- og anlægsbranchen.

I InnoBYG, som arbejder med både bæredygtighed i byggeriet samt innovation i branchen, er Build 4.0 en uundgåelig del af både nutidens og fremtidens byggebranche og netværket har allerede sat gang i flere udviklingsprojekter inden for området.

"Siden 2010 har InnoBYG haft fokus på det bæredygtige byggeri, men gennem de seneste år er det blevet åbenlyst, at bæredygtigheden og teknologien skal spille

sammen, hvis byggebranchen for alvor skal bidrage til den grønne omstilling og samtidig højne produktiviteten", siger Grith BechNielsen, netværksleder i InnoBYG.

”Bæredygtigheden og teknologien skal spille sammen, hvis byggebranchen for alvor skal bidrage til den grønne omstilling” Tværfagligheden essentiel En række af de seneste udviklingsprojekter InnoBYG har igangsat omhandler både brug af eksisterende teknologier, fx 3D print, droner og robotter, men også processer og tværfagligt samarbejde har været omdrej-

10

ningspunkt i projekterne.

"Vi har bl.a. deltaget i et tværfagligt projekt støttet af Industriens Fond. Her arbejdede vi sammen med to andre innovationsnetværk, RoboCluster og Brandbase, og har bl.a. udviklet en guide til robotudvikling på arbejdspladser – med byggeriet som case", siger Grith Bech-Nielsen.

Og netop tværfagligheden er vigtig. Ifølge Grith Bech-Nielsen, kan byggeriet ikke løfte Build 4.0 alene.

"Vi har brug for viden fra fx robotindustrien. Men samtidig har de brug for os, for det er nødvendigt med et indgående kendskab til de specifikke udfordringer, der er i byggeriet, hvis vi skal udvikle de rigtige teknologier, fx til byggepladserne", understreger Grith Bech-Nielsen.

Toget har forladt perronen "Vi går en spændende tid i møde i bygge- og anlægsbranchen og det er blot et spørgsmål om tid, før fx robotter og droner vil være

ønsker at stå stærkt i fremtidens globale og intensive konkurrence, hvor både teknologi, digitalisering og bæredygtighed bliver vigtige parametre i konkurrencen om kunderne.

”Vi skal omfavne teknologiens indtog og være åbne over for samarbejde med aktører fra andre brancher og værdikæder” en naturlig del af en byggeplads.

Allerede nu findes der løsninger, som fx kan afhjælpe nedslidning af bygningsarbejdere. Men vi skal omfavne teknologiens indtog og være åbne over for samarbejde med aktører fra andre brancher og værdikæder. Sammen kan vi lave de rette løsninger – til gavn for mennesker og miljøet", siger Grith Bech-Nielsen og understreger, at Build 4.0 er en forudsætning for de virksomheder, som

FAKTA I 2017 lancerede InnoBYG www.build40 websitet i samarbejde med Teknologisk Institut og BLOXHUB. Der er desuden oprettet en LinkedIngruppe om emnet samt en netværksgruppe, som InnoBYG faciliterer.

11

TEMA

NETVÆRK SOM STÆRK

Samarbejdsplatform for Build 4.0 Deltagelse i netværk skaber nye samarbejdsrelationer og løfter generelt viden- og teknologiniveauet inden for specifikke fagområder. Det konkluderer Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i undersøgelsen "Effekter af virksomhedernes deltagelse i klynger og innovationsnetværk". Derfor har InnoBYG startet en netværksgruppe om Build 4.0.

Siden begrebet Build 4.0 blev introduceret i 2017, har det vakt stor interesse i bygge- og anlægsbranchen. For nylig afholdt InnoBYG, Teknologisk Institut og BLOXHUB en konference med over 130 deltagere og nu har InnoBYG startet en netværksgruppe om emnet. 26 virksomheder og

”Man ønsker indsigt i, hvordan det lykkes med implementering af ny teknologi i praksis"

så vores ambition med Build 4.0 netværket. Og med den interesse vi oplever for Build 4.0, er det oplagt at facilitere og dermed understøtte det samarbejde vi ved – og ønsker – kan opstå", siger Maria Felsgård-Hansen.

det fagområde, som virksomhederne normalt opererer i. Her svarer hele 65 % af de adspurgte virksomheder, at klyngen eller netværket generelt løfter videnog teknologiniveauet inden for branchen/fagområdet.

Netværk løfter viden- og teknologiniveauet i virksomhederne Ud over at mødes på tværs af både aktører og brancher, så er der fokus på ny viden i netværksgruppen.

"Build 4.0 er stadig et relativt nyt begreb. Men der er brug for at vi løfter i flok, lader os inspirere af andre brancher, samarbejder med andre brancher og ikke mindst med hinanden. Hvis byggebranchen skal kigge ind i fremtiden, så er ny teknologi, nye processer og nye samarbejdsformer en del af det vi ser kommer til at ske", siger Maria Felsgård-Hansen og opfordrer alle, særligt SMV'erne, til at melde sig ind i netværksgruppen og deltage aktivt i den omstilling som er i gang.

organisationer har allerede meldt sig ind i netværksgruppen, som ledes af Maria Felsgård-Hansen fra InnoBYG sekretariatet.

"Netværksmedlemmerne har specifikt defineret, at vores møder skal opkvalificere dem vidensmæssigt. Man ønsker indsigt i, hvordan det lykkes med implementering af ny teknologi i praksis", forklarer Maria FelsgårdHansen.

"Hvis man kigger på de specifikke tal fra undersøgelsen, så svarer 49 % af de adspurgte virksomheder, at de samarbejder med andre virksomheder fra de netværk de deltager i. Det er bestemt og-

I analysen "Effekter af virksomhedernes deltagelse i klynger og innovationsnetværk", er der også spurgt ind tilt de kollektive effekter af klynger og netværk, som er til gavn for hele branchen eller

12

Christina Melvang, Forretningschef i MiljøForum Fyn, er medlem af netværksgruppen, som tæller en god blanding af virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen,

Virksomheder i Build 4.0 netværket pr. 1. oktober 2018

”Digitalisering i byggebranchen er et stort område med mange facetter” robotudviklere, videninstitutioner og organisationer. Hun ser god synergi i at mødes på tværs af fagligheder i netværksgruppen.

"Digitalisering i byggebranchen er et stort område med mange facetter. Build 4.0 netværket er derfor mødestedet, hvor vi kan få mere viden om teknologierne, men også få diskuteret nytteværdien af de nye teknologier op imod branchens udfordringer," siger Christina Melvang, Forretningschef i Miljøforum Fyn, som også var vært for 2. netværksmøde i InnoBYGs Build 4.0 netværk.

Build 4.0 netværksgruppen sit holder sidste møde i 2018 den 29. november. Der er 32 deltagere, som repræsenterer 28 forskellige virksomheder, tilknyttet netværksgruppen, som fortsætter aktiviteterne i 2019 og 2020.

13

UDVIKLING

BYGGEBRANCHEN UDVALGT SOM

ERHVERVSMÆSSIG STYRKEPOSITION Byggebranchen er igen en del af fremtidens videnbrobyggere. Byggebranchen får således del i de 190 millioner kr., som Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har valgt at bevillige til innovationsnetværk i 2019 og 2020.

InnoBYG, byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri, kan se frem til at fortsætte videnbrobygningen mellem videninstitutioner og bygge- og anlægsbranchen i den kommende periode. InnoBYG er et af 17 netværk inden for forskellige brancher, som også fremadrettet modtager støtte til at drive netværket, som har fokus på at øge forskningsbaseret viden i erhvervslivet, udnytte mulighederne i nye teknologiske landevindinger og bidrage til at skabe vækst og værdi for samfundet.

Siden 2010, hvor InnoBYG startede, har Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, siddet i formandsstolen for netværket. Han er tilfreds med, at bygge- og anlægsbranchen endnu engang er blandt de brancher, der fremadrettet har et innovationsnetværk. ”Det er et vigtigt signal, at bygge-

og anlægsbranchen er blandt de brancher, der satses på i forhold til udvikling og innovation. Det viser, at vi udgør en erhvervsmæssig styrkeposition i Danmark.

Med InnoBYG har vi et netværk, som bygger bro mellem praksis i branchen og de videninstitutio-

”Det er et vigtigt signal, at bygge- og anlægsbranchen er blandt de brancher, der satses på i forhold til udvikling og innovation” ner, som arbejder med byggeri og anlæg. Hvis bygge- og anlægsbranchen skal udvikle sig, fx ved at tage ny teknologi til sig, så er koblingen mellem viden og praksis helt central”, siger Michael H. Nielsen.

14

Kompetencer udnyttes agilt At InnoBYG inkluderer alle aktører er tydeligt, når man ser på netværkets styregruppe. Her sidder repræsentanter for alle aktører i branchen samt de væsentligste videnaktører, som arbejder med bygge- og anlægsbranchen. ”Forudsætningen for at være brobygger er, at vi formår at inkludere alle relevante aktører i byggeog anlægsbranchen. Vi er en stor og bredtfavnende styregruppe, som har opbygget en god og udviklingsorienteret samarbejdsform, som formår at træffe beslutninger og være agile, fx i forhold til at søsætte nye aktuelle initiativer i branchen, som vi blandt andet har gjort med Build 4.0. initiativet. Vi har desuden formået at optage alle betydende videninstitutioner og universiteter i byggebranchen, hvilket giver et stærkt afsæt for at fortsætte

OM INNOVATIONSNETVÆRK 2019/2020 17 operatører af nationale innovationsnetværk vil fra december 2018 og frem til udgangen af 2020 bidrage til at gøre danske virksomheder mere innovative og konkurrencedygtige, nationalt såvel som internationalt.

Blandt 23 ansøgere har Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i dag sendt bevillinger for 190 millioner kroner til 17 operatører af landsdækkende innovationsnetværk inden for områder, hvor Danmark har væsentlige forsknings-og erhvervsmæssige styrkepositioner.

For at øge brugen af forskningsbaseret viden i erhvervslivet og den offentlige sektor, medvirker innovationsnetværkene sammen med de førende forskere til i fællesskab at udnytte mulighederne i nye teknologiske landevindinger og bidrage til vækst og værdi for samfundet.

De 17 innovationsnetværk i vil i perioden 2019-20 understøtte innovationen inden for områder som Energi, Byggeri, Miljø, Fødevarer, Informations- og kommunikationsteknologi, Oplevelsesøkonomi og turisme, Produktionsteknologi, Materialer og Design, Sundhed, Life Science og Transport.

”Det er et skulderklap og en anerkendelse af, at vi skaber væsentlige resultater for bygge- og anlægsbranchen og for vores medlemmer” innovationsnetværket fremadrettet og sætte nye væsentlige udviklingsområder på dagsorden”, understreger Michael H. Nielsen.

Også netværksleder, Grith BechNielsen, som siden 2017 har stået i spidsen for InnoBYG, ser frem til at fortsætte arbejdet.

kunne bidrage til udviklingen af branchen og skabe værdi for både medlemmer, branche og samfundet som helhed, bl.a. med fokus på bedre indeklima, nye teknologiske muligheder via Build 4.0 initiativet og cirkulær økonomi i branchen”, siger Grith Bech-Nielsen.

InnoBYG får støtte på 10 millioner kr. i 2019 og 2020. Midlerne skal anvendes til udviklingsprojekter samt drift af sekretariatet og afholdelse af videnevents for bygge– og anlægsbranchen.

”Jeg er rigtig stolt over og glad for, at InnoBYG kan fortsætte.

Det er et skulderklap og en anerkendelse af, at vi skaber væsentlige resultater for bygge- og anlægsbranchen og for vores medlemmer. Vi glæder os til fortsat at

15

INTERNATIONALISERING

UDENLANDSKE ERFARINGER SKAL

STYRKE DEN DANSKE BYGGEBRANCHE Internationalt vidensamarbejde skal styrke danske virksomheder. Derfor har Innovationsnetværket InnoBYG søgt tre projekter, hvor formålet er netop dette. De tre projekter er bevilliget og omhandler henholdsvis højhuse i træ, 3D print i beton og undersøiske tunneller.

Gennem det seneste år, har InnoBYG haft fokus på at styrke sit internationale samarbejde med det formål at få ny viden hjem til danske SMV'er så de kan stå stærkere i den globale konkurrence. I 2017 afsluttede netværket to internationale projekter og primo 2018 startede tre nye op.

En bevidst strategi, siger netværksleder Grith Bech-Nielsen.

"Med de tre nye internationale projekter, kigger vi ud i verden på steder, hvor de faktisk ved mere end os om de emner, vi skal arbejde med. Videnhjemtagning til vores små- og mellemstore virksomheder er et af de områder vi har særligt fokus på og derfor giver det rigtig god mening, at vi ser på netop højhuse i træ, 3D print i beton og undersøiske tunneller", siger Grith Bech-Nielsen.

Og netop de tre fagområder er højaktuelle, hvis man ser på tilslutningen til de nationale aktivi-

teter InnoBYG har igangsat det seneste år.

kommende Femerntunnel", forklarer Grith Bech-Nielsen.

"I 2017 oplevede vi en stor interesse for 3D print i Beton med en fyldt konference om emnet. Højhuse i træ er bare rigtig meget i

Om projekterne Det er Styrelsen for Institutioner og Uddannelse, som har bevilliget midler til de tre projekter under det transnationale initiativ kaldet Baltic Sea Region (BSR) Innovation Express. I de tre projekter skal InnoBYG samarbejde med Norge (SubseaTunnels og TALLTIMBER), Sverige (TALLTIMBER) og Holland (3D print i beton).

”Med de tre nye internationale projekter, kigger vi ud i verden på steder, hvor de faktisk ved mere end os om de emner, vi skal arbejde med” vælten lige nu, hvilket vi tydeligt ser både i vores netværksgruppe om emnet samt på events vi har holdt bl.a. på Building Green og i Dome of Visions i Aarhus. Undersøiske tunneller er et samarbejde med bl.a. Innovationsnetværk Femern Bælt og er selvfølgelig aktuelt i forhold til netop den

16

Du kan læse mere om projekterne på www.innobyg.dk

KORT OM DE TRE INTERNATIONALE PROJEKTER 3DUp The 3DUp project aims to promote communication within the construction industry to stimulate the uptake of 3D Concrete Printing (3DCP). In addition to the lack of awareness of the technology by the construction industry, the main challenges to overcome in 3DCP relates to reinforcement strategies, building standards, robust digital fabrication framework that can be replicated in construction processes.

To overcome that, 3DUp will serve as a platform where experts can share knowledge so 3DCP can be better understood and deployed, e.g. for the construction or renovation of buildings with improved energyefficient and sustainability aspects.

TALLTIMBER TALLTIMBER will establish a Nordic network for Tall Timber Buildings to identify market opportunities and challenges for tall timber buildings through knowledge transfer between stakeholders in the Nordic Region.

Networking events will be organized and be open to network participants in the form of workshops and study trips. Inspiration for product/service development. These activities will also serve as knowledge transfer activities and will provide input to WP3.

SUBSEA TUNNELS The project implements a shared SME internationalisation strategy between Norway and Denmark on subsea tunnel encompassing three activities: 1) A strategy for internationalising SME market access in Denmark, Norway and beyond to third markets (e.g. Germany, Austria, Switzerland). 2) Facilitating joint R&D projects involving SMEs (Eurostars/Horizon2020). 3) A cluster collaboration on test and validation of SME innovations.

17

CASES

ET NETVÆRK TIL GAVN FOR

BYGGE– OG ANLÆGSBRANCHEN InnoBYG arbejder hele tiden for at gøre en forskel i bygge– og anlægsbranchen. Det sker via udviklingsprojekter, videnspredning på events og via sociale medier, website og nyhedsmail samt ved at matche virksomheder og videninstitutioner med hinanden til gavn for branchen. Her kan du læse 3 meget forskellige cases fra InnoBYG netværket, som alle er med til at skabe værdi i branchen.

Fælles kamp for et godt indeklima Indeklimaberegninger er en kompleks størrelse og bygge- og anlægsbranchen har længe efterspurgt et fælles grundlag for beregninger. Det førte til et tæt samarbejde mellem videninstitutioner og branchen i et InnoBYG projekt, som i 2017 lancerede en ny branchevejledning for indeklimaberegninger.

Indeklima er en vigtig parameter i forhold til vores sundhed og velbefindende, når vi opholder os indendørs omkring 90 % af vores liv.

Men indeklima er svært at regne på, og derfor igangsatte InnoBYG i 2017 et projekt, ledet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Teknologisk Institut, og med virksomhederne MOE og NIRAS som hovedskribenter. Sammen udar-

bejdede de en vejledning, som skal hjælpe med at ensrette beregningsmetoden i branchen, så der kommer bedre styr på det komplekse indeklima.

"Indeklimaet er noget af det mest komplekse ved et byggeri. Det er en kombination af udeklimaet, klimaskærmen, de tekniske løsninger og de mennesker, som bruger bygningen. Der har været et stort behov i branchen for den her vejledning. Indeklimaberegninger og forudsætningerne i disse danner grundlag for de valgte tekniske løsninger til det endelige byggeri. Er de valg foretaget på baggrund af forkerte beregninger, kan de i mange tilfælde medføre et utilfredsstillende indeklima for brugerne af bygningen", forklarer Steffen Maagaard fra virksomheden MOE, som har været en væsentlig drivkraft i at udarbejde vejledningen.

18

Vigtig brancheopbakning For netværksleder i InnoBYG, Grith Bech-Nielsen, har det været et spændende projekt at følge, da interessen fra virksomheder har været stor – også for den færdige branchevejledning.

"Der er ingen tvivl om, at der har været et stort behov i branchen, for at få skabt et gennemsigtigt grundlag for, hvordan man skal regne på indeklimaet. Derfor er vi rigtig glade for projektet og de resultater, der er skabt. Det har været en fornøjelse at følge gruppen af dygtige rådgivere, som har deltaget i projektet og som har leveret gode analyser og beregninger af indeklimaet, som nu kommer hele branchen til gavn. De har også selv en interesse i, at vi får løst de udfordringer, der er med indeklimaet og derfor er det dejligt, at de vil deltage i projektet med deres viden.

Nu har branchen fået et fælles værktøj, som kan hjælpe med at ensrette beregningerne," siger

Vigtig synlighed for familieejet SMV "Jeg elsker jer alle sammen!". Sådan lød det, da en glad og stolt Rasmus Jørgensen, ejer af virksomheden KALK A/S, modtog "Det Bæredygtige Element – Produktprisen" foran en fyldt sal på Danmarks største fagmesse for bæredygtigt byggeri - Building Green - i 2017.

I Store Heddinge ligger KALK A/ S. Virksomheden er strategisk placeret – i den sydøstlige del af Sjælland, tæt på de rige kalkforekomster, som virksomheden baserer sine bæredygtige produkter på. En skarp kontrast til scenen i Forum, hvor virksomhedens ejer i

Samarbejde om det cirkulære overblik En cirkulær ressourceplan skal gøre op med de udfordringer, som særligt entreprenørerne og nedrivningsvirksomheder, støder på med genanvendelse af byggematerialer ved både nedrivning og renovering af bygninger.

Ansvaret for korrekt bortskaffelse af byggeaffald, ligger hos bygherre, men overblikket mangler, hvis vi fremadrettet skal sikre større og bedre genanvendelse af byggematerialer. Som en del af det tværfaglige projekt, CØ Hub, som 6 Innovationsnetværk, samarbejder om, gennemfører InnoBYG projektet "Den cirkulære ressourceplan". Projektet er ledet af entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S og med i projektet er også Tscherning A/S, Kunstakademiets Arkitektskole og Teknologisk Institut.

Grith Bech-Nielsen, og oplyser, at Realdania også har støttet projektet, hvilket har givet mulighed for

november 2017, blev udråbt som vinder og hædret foran et hav af mennesker, og badet i blitzlys fra en samlet fagpresse.

Bag prisen står InnoBYG og Building Green, som er gået sammen om at fremhæve producenter, som gør en ekstra indsats for bæredygtigheden i byggeriet. Og det gør Rasmus Jørgensen og KALK A/S. Produktet, de vandt prisen for, hedder REN og er en serie af miljømærket maling som er fri for VOC, formaldehydemissioner, organiske opløsningsmidler, konserveringsmidler, blødgørere, biocider/fungicider, tungmetaller og microplast og i stedet har en naturlig antibakteriel og skimmelhæmmende effekt, der understøtter et sundt indeklima.

"I forbindelse med nedrivning og renovering er det bygherrens ansvar, at farligt affald bliver identificeret og anmeldt til kommunen. Men hvis vi skal sikre en større genanvendelse af byggematerialer og -komponenter er der brug for en ”cirkulær ressourceplan”. Den skal hjælpe entreprenøren med at få overblik over genbrugs- og genanvendelsespotentialer og samtidig virke som praktisk vejledning til nedrivningsfirmaet og synliggøre, hvordan nedrivningen kan ske af hensyn til både problematiske stoffer og genbrug/genanvendelse af materialer og komponenter. Og så er vores forventning også, at den vil kunne hjælpe arkitekter og rådgivere ved at fungere som et ’genbrugs-byggevarekatalog’ for materialer og bygningskomponenter ved genprojektering", forklarer projektleder, Anders Strange Sørensen fra Enemærke & Petersen A/S.

19

at betale virksomhederne for deres deltagelse.

Vinder og hvad så?

For den familieejede SMVvirksomhed, med 8 ansatte og intet stort marketingsteam – eller budget, var der mere end ære og anerkendelse af virksomhedens produkt, på spil i kampen om førstepladsen. Den synlighed, der følger med at vinde prisen, var et vigtigt aspekt.

"Synligheden gjorde en stor forskel for os og de første 14 dage efter prismodtagelsen snakkede jeg med mange journalister. Vi fik en start på vores maling REN, som jeg kun kunne drømme om.

Og selvom opmærksomheden var størst lige efter prismodtagelsen, så kan vi stadig mærke effekten af den synlighed vi fik", siger Rasmus Jørgensen.

Vigtigt vidensamarbejde Samarbejdet på tværs af videninstitutioner og virksomheder er et væsentligt aspekt i projektet.

"Det er en væsentlig og unik konstellation, når virksomheder og videninstitutioner samarbejder om et projekt som det her. Fra virksomhedernes side bidrager vi med praktisk viden fra "den virkelige verden", men videninstitutionerne bidrager med kompetencer og mindset, som vi har brug for, hvis vi skal have det fulde overblik over, hvad ressourceplanen skal indeholde", siger Anders Strange Sørensen.

Projektsamarbejdet blev startet op i 2017 og afsluttes i løbet af 2018, hvorefter ressourceplanen vil være tilgængelig for alle via InnoBYGs hjemmeside.

INNOVATION

InnoBYG 2019-2020

FORSK 2025 VISER VEJEN! Når InnoBYG tager hul på netværkets bevilling for 2019 og 2020, så er de emner som netværket beskæftiger sig med, alle en del af FORSK2025-Kataloget, som er udgivet af Uddannelses– og Forskningsministeriet. I 2017 samlede InnoBYG byggebranchen om et fælles indspil til kataloget. Det har resulteret i afsnittet ”Fremtidens bygninger, fysiske infrastruktur og byer”, og det er det afsnit, som InnoBYG arbejder ud fra i den nye bevilling. Her kan du læse lidt mere om emnerne, som både projekter og aktiviteter bygges op omkring i de næste to år.

KLIMATILPASNING

MATERIALER OG KONSTRUKTIONER MED FORBEDRET HOLDBARHED OG FUNKTIONALITET

Udfordring: Voldsommere vejr rammer allerede Danmark i form af skybrud og stærkere storme, som forårsager oversvømmelser af huse, veje og byer.

Udfordring: Der er behov for multifunktionelle materialer, der kan løse flere behov samt materialer med øget holdbarhed, længere levetid og minimalt behov for vedligehold til den fysiske infrastruktur, hvor kravene til holdbarhed er store, og hvor der kan være store økonomiske gevinster.

Løsning: Forskningsindsatsen kan bl.a. fokusere på udnyttelse af infrastrukturen, herunder veje og pladser, til klimatilpasning fx ved hjælp af forsinkelsesbassiner, nedsivningsmuligheder og reservoirs.

Derudover kan indsatsen fokusere på at vurdere bygninger og den fysiske infrastrukturs modstandsevne over for klimaændringer og på at forebygge og udbedre skader som følge af klimaændringer.

Løsning: Hvis vi ønsker 120 års levetid på fx betonkonstruktioner skal vi forske i årsager til tidligere nedbrydning samt holdbarheden af nye betontyper med energieffektive cementer samt reparations- og vedligeholdsstrategier i et livscyklusperspektiv. Også multifunktionelle og intelligente materialer med fx dynamiske overflader, der reagerer ved fugt- og temperaturskift, indbygget sensorteknik og selvreparerende materialer, er interessante emner at forske i.

20

GODE FYSISKE RAMMER OG INDEKLIMA

BUILD 4.0 - DIGITALISERING OG IMPLEMENTERING AF NY TEKNOLOGI

Udfordring: Vi opholder os indendørs ca. 90 % af vores tid. Derfor er det essentielt, at det indeklima vi opholder os i er sundt, så vores trivsel og helbred ikke kompromitteres af et usundt indeklima.

Udfordring: Produktiviteten i byggebranchen er udfordret. De digitale muligheder i byggeriet er enorme og har potentiale til at øge produktiviteten, skabe merværdi, forebygge nedslidning samt optimere byggeriet igennem hele livscyklus.

Løsning: Der er i bred forstand behov for forskning, som skaber gode fysiske rammer for trivsel og produktivitet. Det omfatter bl.a. arkitektur, bygningsudformning, belysning, materialevalg, brandsikkerhed og brugeradfærd. Når det gælder indeklima kan forskningsindsatsen rette fokus mod at reducere negativ påvirkning fra partikler, skimmelsvamp, CO2, træk, kuldebroer og overophedning. Hertil kommer modeller, der kan kvalificere og verificere, hvad godt indeklima er, og hvad betydningen er for sundhed, læring, arbejdsmiljø og produktivitet.

Løsning: Forskningen kan inkludere intelligente processer, materialer samt bygninger og anlæg, eksempelvis værktøjer til bygningsdrift, droner til bygningsundersøgelser og opmåling ved renovering, robotter og 3d-printere til produktion, sensorteknologi og virtuelle design. Brug af fx robotter på byggepladser vil også være et vigtigt led i at forebygge nedslidning forårsaget af tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger samt øge arbejdskraftproduktiviteten i en tid med kamp om arbejdskraften.

CIRKULÆR RESSOURCEEFFEKTIVITET

ENERGIEFFEKTIVITET OG SAMSPIL MED ENERGISYSTEMET

Udfordring: Alt for meget byggeaffald bliver ikke genanvendt og kan genanvendes bedre. Samtidig lever vi med fortidens synder i form af farlige stoffer i byggematerialer, fx PCB, asbest og bly, som vi skal sørge for at sortere fra, inden vi genanvender materialer.

Udfordring: Effektiv og intelligent anvendelse af energi er afgørende for, at samfundet i fremtiden kan håndtere fluktuerende energiforsyning fra sol og el. Skal den grønne omstilling og et sammenhængende energisystem realiseres, kræver det reduceret energiforbrug i bygningsmassen.

Løsning: Der er behov for forskning i genanvendelse og dokumentation af nye materialer, der indeholder genanvendte materialer og metoder til identifikation og udsortering af farlige stoffer som fx PCB og bly både ved renovering og ved håndtering af byggeaffald. Forskningen skal fokusere på at dokumentere og validere genanvendelsesmuligheder i et livscyklusperspektiv, så vi ikke går på kompromis med holdbarhed, kvalitet og andre egenskaber ved genanvendelse. En væsentlig del af indsatsen er desuden forskning i affaldsforebyggelse og design af bygninger og materialer, så de lettere kan skilles ad og omformes ved reparation og nedrivning.

Løsning: Forskningen kan have fokus på fx lavenergibyggeri, nye facadeløsninger og -processer til energirenovering, indlejret energi i byggematerialer og dagslys og belysning. Alt sammen uden at forringe indeklimaet. Der er også brug for viden om bygningers rolle i fremtidens energisystem, herunder som producenter af vedvarende energi og som decentrale energilagre herunder samspillet med energisystemet baseret på vedvarende energi (VE).

21

INSPIRATION

MEDLEMMERNE HAR ORDET

BÆREDYGTIGHED -NU OG I FREMTIDEN

INGE EBBENSGAARD Hvordan arbejder I på nuværende tidspunkt med bæredygtighed?

FRI’s medlemmer, de rådgivende ingeniørvirksomheder, har arbejdet med bæredygtighed i de seneste 10-20 år. Vores medlemmer har været dybt engageret i få etableret forskellige certificeringsordninger i Danmark, som definere bæredygtighed i byggeriet. FRI som organisation arbejder for, at en frivillig bæredygtighedsklasse bliver del af Bygningsreglementet. Det er nødvendigt, fordi vi så får et ensartet sprog om, hvad bæredygtighed som minimum skal indeholde. Vi har brug for elementerne til en ”varedeklaration”. For at sikre ensartethed i EU, har FRI sammen med medlemsvirksomhederne, DGNB, Danske Arkitektvirksomheder og Bygherreforeningen et projekt, hvor vi tester brugbarheden af EU’s forslag til et fælleseuropæisk system for rapportering af bæredygtigt byggeri – også kaldet Level(s).

Hvad er bæredygtigt byggeri for dig og din virksomhed?

Bæredygtighed skal hjælpe byggeriet med at optimere løsninger, som nedbringer ressourceforbrug, miljøbelastninger, forbedre vores trivsel og totaløkonomi.

Alle disse parametre kan naturligvis ikke opfyldes på samme niveau, men når emnerne italesættes hjælper det med at skabe balance i de beslutninger vi bør tage i byggeriet. Byggeriet er en af de største klimasynder, så der er masser af potentiale i at tænke bæredygtighed.

Hvilke fordele giver bæredygtighed?

Bæredygtighed giver i bund og grund bedre bygninger, fx har energieffektive bygninger i nogle bygninger gået ud over indeklimaet. Derudover er bæredygtighed en proces, der bringer centrale drøftelser frem i byggeprocessen. Det giver gennemtænkte byggerier, der ikke kræver omkostningskrævende ombygninger. Og så skal vi tænke på fremtiden for vores fælles klode. Bæredygtighed i byggeriet er en nødvendighed.

Hvilke udfordringer giver bæredygtighed?

I dag kan det være svært at skelne hvornår noget er reelt bæredygtigt – og hvornår det er hvad der populært kaldes greenwash.

Vi har ikke en fælles målestok for hvordan bæredygtighed skal dokumenteres. Dette er en stor ud-

22

fordring for forbrugerne og virksomhederne, som ønsker at være bæredygtige.

Problemet med bæredygtighed er, at det indeholder alle de rigtige ting: social bæredygtighed som fx arbejdsmiljø under opførelsen; ressourcemæssig bæredygtighed fx færre eller mere miljøvenlige materialer og økonomisk bæredygtighed, som i sidste ende handler om projektet kan finansieres. Der er brug for at gøre bæredygtighed let tilgængeligt og overskueligt uden risiko for greenwashing.

Hvor er den danske byggebranche om 10 år ift. bæredygtighed?

Bæredygtighed er en naturlig del af byggeprocessen om 10 år. Vi tænker ikke alle byggerier er certificeret, men gode rammer for trivsel, miljø og økonomi er tænkt ind. Vi er også blevet mere moden til at kunne identificere og måle et bæredygtigt byggeri.

Bæredygtighed handler i bund og grund om helhedstænkning.

Hvilke bæredygtige tendenser kommer vi til at se mere til?

Voksende miljøbevidsthed og fokus på vores trivsel vil helt klart påvirke udvikling af bæredygtigt byggeri. Cirkulær økonomi er i dag i sin vorden, den kommer til at blive en mere integreret del af bæredygtigheden. Bæredygtighedsbegrebet vil også blive udviklet efterhånden som vi bliver klogere.

Bæredygtighed ses mange steder i byggebranchen og i mange forskellige former. I denne artikelserie får vi medlemmernes svar på seks spørgsmål om bæredygtighed fra deres perspektiv. Til hver udgivelse møder vi to forskellige medlemmer til en snak om, hvad bæredygtighed er for en størrelse for dem, og hvordan de ser byggebranchens bæredygtige udvikling i fremtiden.

I dette nummer møder vi Inge Ebbensgaard, informationschef i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og Mads Røge, Chef for CSR og Miljø i virksomheden Komproment.

del er sund fornuft og vurderingen skal tages ud fra en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig ramme.

MADS RØGE Hvordan arbejder I på nuværende tidspunkt med bæredygtighed?

Vi arbejder med bæredygtighed på produktsiden primært på vores facadeafdeling. Her er cirkulær økonomi og bæredygtige byggematerialer designet til adskillelse en vigtig medspiller, når vi taler om vores forståelses og innovationsramme. Derudover arbejder vi med hele kulturen og det at få apparatet, hermed ment virksomheden, til at tage det her til sig med de helt klare fordele der er.

Hvad er bæredygtigt byggeri for dig og din virksomhed?

Bæredygtigt byggeri er for os mange ting. Vi har valgt på produktsiden at gå med dokumenteret bæredygtige facader gennem C2C så vi har ligesom valgt den retning. Men bæredygtigt byggeri er mange ting og i mange afskygninger. Set fra min stol så leder branchen efter et sæt regler som man kan støtte sig op ad for at sætte en ramme for, hvad bæredygtigt byggeri er. For mig personligt er det et byggeri, hvor man aktivt tager stilling til, hvilke produkter man vil bygge ind og hvad de bidrager med. En stor

Hvilke fordele giver bæredygtighed?

At vi aktivt og med den sunde fornuft forsøger at træffe de rigtige valg, som på den lange bane er med til at sikre, at vi ikke forbruger mere end vi kan reproducere. Derudover er bæredygtighed med til at sørge for, at vi får italesat vigtigheden af, at vi alle bidrager – det er bæredygtigt og sund fornuft.

Hvilke udfordringer giver bæredygtighed?

Det er en udfordring, at det ofte er tungt og hårdt arbejde at sikre, at motorrummet er intakt. Hermed mener jeg, at dokumentationspakken og budskabet skal gå hånd i hånd. Ærlighed omkring, hvad vi kan og hvor vi har mangler skal understøttes af den dokumentationspakke og det kan være tungt specielt i små organisationer som vores, hvor indsatserne hele tiden skal afmåles. Derudover hele udfordringen med at synliggøre hvilke produkter og leverandører der aktivt gør noget for at komme i valgklasse. Som det er i dag er der en masse konsulentvirksomheder som let kan afhjælpe små virksomheder med at udbrede budskabet men faktum er, at det er dyrt og derfor bliver tempoet lavere end vi ønsker. Havde vi en uudtømmelig markedsføringstegnbog til dokumentation og udbredelse ville det være meget lettere. Her mangler vi noget fra centralt hold, som kan hjælpe de små bæredygtige virksomheder med at få det gode budskab ud og derigennem komme i valgklasse.

23

Hvor er den danske byggebranche om 10 år ift. bæredygtighed?

Fortsætter de politiske vinde med at blæse som de gør nu er branchen meget langt fremme. Vi er pt. i en ombrydning, hvor bæredygtige tanker og økonomi kan forenes og gå hånd i hånd. Kan branchen tjene penge på bæredygtighed begynder det at give mening. Om ti år ved vi meget mere om, hvad der virker og hvad der ikke virker og måske er rammen for bæredygtighed blevet formuleret. I dag er det en bred ramme, men om ti år vil det være helt naturligt at arbejde med takeback på materialer. Udbudsmaterialet vil om ti år stille krav til, at der ikke blot er en vision fra producenter, leverandører og de udførende. Visionen skal understøttes af en køreklar plan for, hvordan affald og ressourcer nedbringes samt, hvordan vi ud fra en økonomisk og social helhedsbetragtning laver de bedste byggerier. Uddannelsesfronten er i gang og det vil kun tage fart over de næste år, så om ti år står vi meget klogere tilbage og forhåbentlig har branchen anerkendt, at bæredygtig tankegang kræver både lyst og vilje til at samarbejde på tværs af interesser for derigennem at opnå det bedste og mest fornuftige resultat.

Hvilke bæredygtige tendenser kommer vi til at se mere til?

Vi kommer til at se mere til lette konstruktioner og ventilerede facadeelementer designet til adskillelse og genopbyg. Det er noget som kræver et minimum af ressourcespild ved nedbrud og genopbyg. Ved at kunne nedbryde og adskille i diverse materialetyper sikrer vi den bedst mulige udnyttelse.

PROJEKTER

BYGNINGSEJER

-KEND DIT INDEKLIMA Hovedpine, træthed og koncentrationsproblemer, svimmelhed, kvalme, slimhindeirritation, røde øjne allergiske reaktioner, løbende øjne og tør hud. Symptomerne og generne fra et usundt indeklima kan være mange, og det samme gør sig gældende for årsagerne til ubehaget, som altid bør tages alvorligt.

For en bygningsejer kan henvendelser om gener fra fx lejere, hvor der er mistanke om indeklimaproblemer, være udfordrende, men indeklimaet betyder rigtig meget for vores velbefindende og derfor bør man som bygningsejer tage henvendelser om indeklimagener alvorligt.

Nadja Lyng er indeklimaspecialist på Teknologisk Institut samt projektleder i Innovationsnetværket InnoBYG. Hun arbejder både med henvendelser om dårligt indeklima og er med til at finde årsagerne samt med at udvikle værktøjer til branchen, som skal hjælpe med at sikre, at bygninger har et sundt indeklima. "Årsagerne til, at man oplever symptomer på grund af dårligt indeklima, kan være mange og det behøver ikke være alle beboere i fx en lejlighed, som oplever gener, før noget er galt. Det ser vi bl.a. med skimmelsvamp, som nogle er sensitive overfor, mens

andre ikke er", siger Nadja Lyng.

Andre kendte årsager, som Nadja Lyng ofte oplever, er dårlig ventilation, trækgener samt afgasning fra materialer og/eller inventar.

”Indeklimaet er en kombination af udeklimaet, klimaskærmen, de tekniske løsninger og de mennesker, som bruger bygningen” "Nogle af årsagerne kan man forholdsvis nemt gøre noget ved på kort sigt, fx uhensigtsmæssig ventilation og afgasning fra materialer eller inventar, mens andre kræver en større indsats, og mere handler om, hvordan man håndterer indeklima fx i forbindelse med en renovering eller hvis der skal bygges nyt", forklarer Nadja Lyng.

Vejledning skal give bedre inde-

24

klima ved renovering og nybyggeri Indeklimaet er noget af det mest komplekse ved et byggeri ifølge Nadja Lyng.

"Indeklimaet er en kombination af udeklimaet, klimaskærmen, de tekniske løsninger og de mennesker, som bruger bygningen. Derfor er det heller ikke særligt let forudsige indeklimaet, hvis man fx skal renovere eller bygge nyt", forklarer Nadja Lyng.

I den eksisterende praksis ligger alt projekteret indeklima i nye byggerier og større renoveringer til grund i en indeklimaberegning.

Indeklimaberegninger er meget afhængige af data og forudsætninger og dermed forståelsen for, hvordan de enkelte bygningskomponenter, teknik, vejrdata, personer osv. påvirker hinanden.

Men også byggeøkonomi og proces påvirker en indeklimaberegning.

FAKTA Gode dagligdagsråd til at opretholde et sundt indeklima: • Luft ud med gennemtræk i 5-10 min mindst tre gange dagligt fx når du står op, om

eftermiddagen og inden du går i seng

• Luft ekstra ud, når du har været i bad, laver mad, tænder stearinlys og ved vådren-

gøring

• Hold udeluftventiler i fx vinduer åbne • Pas på med at tørre tøj indendørs • Sørg for luftudskiftning i soveværelset – fx med åbent vindue eller døren åben ud

til resten af boligen

• Gør rent ved at fjerne støv jævnligt • Vælg byggematerialer og inventar med fx Indeklimamærket, NAAF eller lignende

Branchevejledningen for indeklimaberegninger kan hentes gratis på www.innobyg.dk under "resultater".

"Nogle ser ”bare” indeklimaberegningen som noget der skal overstås og gøres billigst muligt. I de tilfælde har beregningerne begrænset virkning og bidrager ikke til et bedre byggeri – og det har i lang tid været lidt som i det vilde vesten og derfor mener jeg, at der er et stort behov for fælles retningslinjer, så vi sikrer bedre indeklimaberegninger til gavn for både bygningsejer og brugere af bygningen", forklarer Nadja Lyng.

I samarbejde med branchen, har

SBi og Teknologisk Institut udarbejdet en branchevejledning for indeklima, som blev lanceret i 2017. Vejledningen er udarbejdet i et InnoBYG projekt, støttet af Realdania og Styrelsen for Forskning og Innovation og en stor del af inputtet kommer fra branchen og dermed fra dem, som kender behovet for en fælles vejledning og beregningsmetode.

"Selvom vejledningen er målrettet rådgiverne, så er det rigtig vigtigt, at også bygherre og byg-

25

ningsejer kender til vejledningen.

Det er jo dem der i sidste ende står med den færdige bygning og de kan selv være med til at stille krav til rådgiverne og derved sikre sig, at rådgiverne kender og bruger de værktøjer, der er til rådighed", understreger Nadja Lyng.

PROJEKTER

SENESTE NYE

PROJEKTRESULTATER Efterhånden som InnoBYGs udviklingsprojekter afslutter, kan resultaterne fra projekterne findes på hjemmesiden www.innobyg.dk. To af de nyeste projektresultater kan du også se her - nemlig Frivillig Bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet og Branchevejledning for Energiberegninger 2.0.

Om Branchevejledning for energiberegninger Der er stort fokus på energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse, hvilket giver anledning til øget efterspørgsel efter retvisende energiberegninger, som kan benyttes til estimering af energiforbrug og -besparelser forbundet med renoveringer.

Erfaringer har generelt vist, at estimater af energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med renoveringer har været forbundet med store usikkerheder – usikkerheder i en sådan grad, at det udgør en barriere for effektiv og troværdig gennemførsel af energirenoveringer i større omfang.

Denne branchevejledning for energiberegninger og den tilhørende introduktion for bygningsejere forklarer og anviser en proces samt en metode for at opnå mere retvisende estimater af energiforbrug og -besparelser.

Branchevejledningen tager udgangspunkt i en proces, hvor bygningsejeren (bygherre) og rådgiver har mulighed for at opbygge en større fælles forståelse af behov, betydende forudsætninger og usikkerheder forbundet med energiberegninger.

”Erfaringer har generelt vist, at estimater af energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med renoveringer har været forbundet med store usikkerheder” I forbindelse med vejledningen anbefaler vi at man også læser introduktion til bygningsejere om 'Usikkerheder ved energiberegninger' som kan hentes særskilt nedenfor. Denne publikation er identisk med publikationen fra

26

2014, men er stadig relevant i forhold til denne udgivelse.

Begge publikationer findes på InnoBYGs hjemmeside under resultater.

Om Frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet I de senere år har der været stor fokus på bæredygtighed både nationalt og internationalt. Byggeri er en vigtig ramme om menneskers aktiviteter, står for en stor del af ressourceforbruget og har en anseelig økonomisk værdi.

Men manglen på fælles begreber og mål hæmmer udviklingen af bæredygtighed inden for byggeriet. En frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet vil fremme byggebranchens muligheder for at levere bæredygtige produkter og løsninger til byggeriet og til eksport.

Ideen bag en frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet stammer fra de frivillige lavenergiklasser i Bygningsreglementet og Bygningsklasse 2020.

De frivillige lavenergiklasser og Bygningsklasse 2020 har haft afgørende betydning for udviklingen af produkter og løsninger til

energieffektivt byggeri, som ikke kun har forbedret det danske byggeri, men også dannet baggrund for en betydelig eksport af byggeprodukter og -rådgivning.

Den frivillige bæredygtighedsklasse bør være en ledestjerne, som forbliver frivillig, men udvikler sig over tiden, og er med til at understøtte udvikling og eksport i den danske byggebranche samt dansk indflydelse på den internationale udvikling.

Et Advisory Board med bred repræsentation fra branchens organisationer står bag oplægget til Frivillig Bæredygtighedsklasse.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har faciliteret processen, som bl.a. har indbefattet en række workshops med branchens aktører, mens InnoBYG, står for udgivelsen af det fælles brancheoplæg.

Arbejdet er muliggjort af ROCKWOOL Prisen 2017, som SBi

27

modtog med netop det formål at udarbejde et oplæg til rammerne for en frivillig bæredygtighedsklasse.

ET INNOBYG MAGASIN

OM MAGASINET

Grønt Byggeri er InnoBYGs medlemsblad.

Magasinet henvender sig primært til InnoBYGs medlemmer, men kan læses af alle med interesse i bæredygtigt byggeri.

Bladet er et online magasin, men der vil være et begrænset antal trykte eksemplarer til rådighed, som uddeles på relevante arrangementer.