Frida giver Fido nyt liv
BYTTESTATION
affaldstosserne.dk
Udviklet i et samarbejde mellem følgende kommuner: Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, København og Rødovre
affaldstosserne.dk
Udviklet i et samarbejde mellem følgende kommuner: Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, København og Rødovre
Frida og bedstefar går forbi en byttestation. Frida får øje på en legetøjshund i vinduet. Det er en af dem, der kan gå, gø og logre med halen.
Da Frida kommer helt tæt på, kan hun se, at den har lukkede øjne og ser meget trist ud.
Frida får legetøjshunden med hjem. Hun vil undersøge, hvad der er galt med den. ”Jeg vil kalde den for Fido,” siger Frida.
Frida trykker på Fidos tænd og sluk-knap, men der sker ikke noget.
”Det kan være farligt at rode med elektronik. Du må hellere lade mig hjælpe dig med at undersøge Fido,” siger bedstefar.
”Hvis hunden er i stykker, skal den smides ud som elektronikaffald,” siger Fridas far. Men Frida vil hjælpe Fido, så den kan blive hos hende.
Bedstefar og Frida finder et hul i Fidos mave.
Der sidder tre batterier i den.
BATTERI PLUS + TERITBA PLUS
”Aha, det er måske derfor, at Fido ikke reagerer,” siger bedstefar. ”Batterierne virker ikke.”
Frida undrer sig over, hvorfor Fido har brug for batterier.
”Hvis vi kunne kigge ind i Fido, ville vi se en masse ledninger. De sender strøm rundt i kroppen på Fido. Det er det, der får benene til at gå og halen til at logre,” fortæller bedstefar.
”Men ledningerne virker kun, hvis batterierne dur,” fortsætter bedstefar.
Vidste du, at ...
Batterier og ledninger indeholder plast og metaller som guld, sølv, kobber og jern, som kan bruges igen. De indeholder til gengæld også giftige stoffer, der kan gøre mennesker, dyr og planter syge.
Derfor er det vigtigt, at de bliver sorteret rigtigt, når de ikke længere virker.
Frida vil smide Fidos batterier ud, men bedstefar når at stoppe hende: ”Hov, Frida! Batterierne må ikke smides i restaffaldet.”
”Nu skal jeg fortælle dig hvorfor,” siger bedstefar.
”Læg de gamle batterier i en pose, og tag Fido under armen.
Nu tager vi på en lille rejse.”
”Kan du se den fabrik?” spørger bedstefar. ”Der kan vi aflevere batterierne og se, hvordan batterier og ting med ledning i bliver til nye ting.”
Frida lukker øjnene og forestiller sig, at hun går på opdagelse på fabrikken sammen med bedstefar.
Først ser de et bånd med forskellige ting med ledning i: en hårtørrer, et keyboard og en computer. ”Tingene er sat sammen af mange forskellige dele. Keyboardets tangenter er lavet af plast, mens ledningen er af kobber. Både plast og kobber kan bruges igen,” fortæller bedstefar.
”Hvordan gør man det?” spørger Frida.
”Tingene på båndet bliver hakket i små stykker, for så er det nemmere at skille de forskellige dele fra hinanden. Når alle delene er skilt ad, er de klar til at blive smeltet om og brugt til nye ting,” fortæller bedstefar.
”Læg batterierne over i kassen, så skal jeg vise dig, hvad der sker med dem.”
”Selvom batterierne ikke virker længere, er de stadig specielle. Det er de, fordi de indeholder jern og andre metaller,” siger bedstefar.
”På fabrikken varmes batterierne op. Det gør det nemmere at få de forskellige metaller ud, så de kan bruges til at lave nye ting, præcis som tingene med ledning i,” forklarer bedstefar.
Metaller som guld, sølv, kobber og jern findes i naturen. Det kræver store maskiner at grave dem op. Hvis vi bruger gamle metaller til at lave nye ting, slipper vi for at tage mere fra naturen.
Kan du gætte, hvilke ting der bruger batterier?
Bruger ledning
Bruger batterier
Bruger både ledning og batterier
Bruger både ledning og batterier
Bruger batterier
Bruger batterier
Bruger ledning
”Se, Frida,” siger bedstefar. ”Her er nogle af de ting, som elektronikaffaldet og batterierne er blevet lavet om til.
Plasten fra hårtørreren og keyboardet er blevet til nye legetøjsbiler og lommelygter, og jernet fra batterierne er blevet til cykelstel og batterier til nye telefoner.
Da bedstefar er færdig med at fortælle, går Frida hen for at finde nye batterier til Fido. Hun får hjælp af bedstefar til at sætte dem i.
Frida er glad for, at bedstefar har lært hende, at det kan være batterierne, der er i stykker, når hendes legetøj ikke virker. Næste gang det sker, kan hun tjekke batterierne sammen med mor eller far.
Frida håber virkelig, at Fido virker nu. Hun trykker på knappen. Den lyser grønt! Hunden åbner øjnene. Jubi, så behøver Fido ikke blive smidt ud.
”Bedstefar, se! Jeg har repareret Fido,” udbryder Frida glad.
Frida hopper op og ned af glæde. Fido spæner rundt i stuen og begynder at gø og logre med halen.
Frida er stolt af sig selv. Hun har både repareret Fido og lært, hvorfor det er vigtigt at sortere batterier og elektronikaffald rigtigt, så det kan blive brugt igen.
Hvor mange ting kan I finde, der bruger batterier eller ledning?
• Sæt en streg for alle de ting, I finder.
• Se, hvem der kan finde flest ting.
• Når I er færdige, kan I tale om, hvordan man bedst kan passe på sine elektroniske ting, og hvad man kan gøre, hvis de går i stykker.
God fornøjelse!
Få en bog med jeres eget logo
Kontakt os, hvis du vil høre mere om muligheden for at få et oplag bøger med din kommunes logo på.
Mail: info@affaldstosserne.dk
Web: affaldstosserne.dk
Telefon: 2894 1271