6
DECEMBER 2011 ILLBUNKER.dk
ILL
UDE
Velkommen til de helt og aldeles uofficielle mesterskaber i skoleavis. Enhver journalistuddannelse med respekt for sig selv må have en skoleavis. Og vi er selvfølgelig bedre end dem fra SDU og RUC. Eller hvad? Jonas Kuld Rathje, Chefredaktør på metroXpress, vurderer aviserne:
De små skriver Illustreret Bunker
Avisen kender jeg fra min egen færden i Aarhus’ grå journalistbeton i en overraskende fjern fortid og kan konstatere, at det gamle blad ligner sig selv. Traditioner og journaliststuderende-inerti er åbenbart stærkere kræfter, end hvad den naturlige hyppige udskiftning af sådan et blads redaktion kan slide sig fri af. Dejligt trygt og lidt skræmmende på samme tid. I kolofonen finder man de altid med stort bylinebillede fremhævede redaktører. ”Mon ikke det her bliver en fordel for mig, når jeg skal søge praktik?”, ville billederne sige, hvis de var malerier på væggene hos Harry Potters Hogwarts. Uden sammenligning med hin uddannelsesinstitution for troldmænd i øvrigt kan man læse videre om forholdene på skolen i Aarhus. Den er gal med trafikken, der mangler lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, Alice er lidt alene i Radioland og så videre. Godt og gedigent skolenært stof. Interessant – men ikke ret sprudlende. Tekst er der nok af. Stilforvirring om konceptet ligeså. Er man et skoleblad eller et Journalisten light? Og hvor er overraskelserne? Der
er andre måder at fortælle en historie på end at begynde i øverste venstre hjørne og slutte nederst til højre i sidste spalte. Når man får tøjlet sin indre gamle sure mand, er det bestemt også muligt at få øje på glimrende sager. Tatianas beretning om praktikstarten på Politiken er interessant og underholdende. ”Du får forsiden, hvis du siger…” om forholdet mellem journalister, politikere og spindoktorer viste sig overraskende aktuel med det igangværende forløb med lækagen i Thornings skattesag in mente. På de sidste sider bliver det til et trygt gensyn med en klassisk figur: Den Forurettede Studerende, som verden er lidt imod, og den indforståede bagside, som ingen udefrakommende fatter. Alt er, som det skal være.
Lixen
Med fritskrabede billeder af redaktionen. Innovativt. Lixen er sgu et ret godt lille blad. Interessant tema om udenrigsjournalistik og mediernes brug af korrespondenter. Generel god brug af sideelementer som tidslinier, bokse og så videre. Lidt for mange laaaaange tekstblokke, men
også sjove eksperimenter med formen som en chat-korrespondance mellem to praktikanter på Berlingske, og en scenisk fortælleform under den dog lidt (for) kryp(tis)ke rubrik: ”Univers(it)et på 1. semester) og en sjov opsætning på bagsiden. Alt i alt er Lixen tippet lidt for meget i fagbladsretningen efter min smag for skoleblade. Man savner mere af den nærhed, der ligger på debatsiden, hvor 3. semester erklærer, at de vil slå 1. semester i bold og den slags. Om det norske pressenævn går for vidt er næppe need-toknow for størstedelen af SDUs journaliststuderende (håber jeg).
Metier
Herligt utilgængelig forside. Det kan ikke blive mystisk eller ”Kom-vi-skriver-ting-sidlænsog-orddeler-vores-navn-på-underlig-vis”-agtigt nok. ”Det skal ligne det gamle Press,” hører man ekkoet fra første designmøde, og det må alle (journalister) jo støtte op omkring. Bladet har et ret professionelt (men noget kedeligt) look. De absurd store billeder af redaktionen er jo et must, og på dem skal man som sagt kende et skoleblad på en praktiksøgende uddannelse
(og det ER faktisk noget, der bliver kigget på, når praktikstederne skal vælge). Metier kører stabilt – men lidt tørt – derudad. Som erklæret Bertelsen- og Brügger-fan sluger jeg interviewet med de to og må rose redaktionen for at kigge i den retning, når de medstuderende skal inspireres. Men den galskab og idérigdom, de to repræsenterer, måtte gerne smitte lidt af på bladet også. Læserne vil overraskes, undres og grine. Ros til ”Top 10 journalistperler” alene fordi, man fortæller en historie på en anden måde end en grå tekstblok. Metier klarer strukturen noget bedre end Illustreret Bunker. Også på RUC vil man gerne være en blanding af et studierelevant blad og en fagblad, og med den klare opdeling i sektioner slipper man godt af sted med det. Generelt er alle tre blade egentlig ret gode og holder et højt sprogligt niveau. Men det manglede også bare. Lixen skiver om et magasin, Tumult (www.tumultmag.com). Alle tre redaktioner bør kigge lidt i det forud for næste redaktionsmøde. Udnyt nu, at I selv bestemmer over jeres blade og tag nogle chancer. Prøv noget!