Søhesten Nr. 82

Sletten Bådeklub

Eva Hofman-Bang: - Nej, vi har ikke nok indflydelse på havnen SLETTEN TIL OL? Stort interview med Niels Ole Sloth

Klubblad nr. 82 · Årgang 24 · September 2019

SLETTEN HAVN 140 ÅR

SLET T 140 Å EN HAV N R 2 019

Bragende god feststemning og flot overskud i foreningskassen STRATI ON:

ILLU Rita John sson

Nyt fra redaktionen Susanne Barnewitz

S

om den flittige læser hurtigt vil notere sig, er denne udgave af Søhesten det største nummer, vi nogenside har udgivet. Bladet er spækket med spændende artikler fra dette års stævner og sejladser i såvel ind- som udland.

At sejle er både hobby og seriøs sport. Alle er kommet helskindede igennem sæsonen, men flere har desværre måttet erkende, at kun en tåbe frygter ikke havet. Vi priser os lykkelige for, at Torsten og Matthew klarede skærende ovenpå et dramatisk døgn med knækket ror på Nordsøen.

Det samme gælder de to smakkejoller, som med otte mand kæntrede i hårdt vejr i forbindelse med en kapsejlads tæt på Espergærde havn. Alle blev reddet sikkert i land ved en større redningsaktion.

Besætningen talte bl.a. Jens (Høtyven), Mike og Claus Hummel.

Fra den mere sociale scene har de forløbne måneder budt på Sommerdans i Bådeklubben og Sletten Havns 140 års jubilæumshavnefest.

Begge er begivenheder, som er med til at skabe sammenhold i vores lokale miljø.

Og når vi nu taler om det sociale element, så vil jeg ikke undlade at fremhæve de kvaliteter, som livet i vores klubshus, danner ramme omkring:

• • • •

Spise- og festsal for medlemmer "Formiddagsholdet", hvor vi pensionister og andet godtfolk kan få et tiltrængte afbræk i hverdagen.

Klub-i-klub tiltag som 'Rafle-drengene' og 'Onsdagspigerne' 'Lille-lørdag' (altså hver fredag), hvor klubben fyldes med folk efter fyraften til hygge-snak o.a. socialt samvær

Selv er jeg 'Blæksputte', en titel, som bl.a. indbefatter Aktivitetsudvalg, redaktionsarbejde, rollen som klubsekretær og anvarlig for medlemskontakt.

At der er nogle, der har brug for én, er livgivende. Jeg har igennem mere end 30 år fået et uvurderligt netværk - i den 'mentalhygiejniske klinik', som bistår mig i både lyst og nød. Det er jeg bare så taknemmelig for.

2

KA BYS S E N Sletten Havn 10 · 3050 Humlebæk

T. 4919 1548 M. 2883 6349 ÅBNINGSTIDER Mandag - søndag

kl. 10.00 - 21.00 Efter 26. oktober: Mandag LUKKET Søndag lukker kl. 16.00 SERVERING kl. 12.00 - 15.30 Frokost Aftenmenu kl. 18.00 - 20.00 Søndagsbuffet kl. 12.30 - 15.30 Vi laver også mad ud af huset.

Ring og hør nærmere.

Se ugens menu på www.slettenbaadeklub.dk

NEJ VI HAR IKKE INDFLYDELSE NOK PÅ HAVNEN Men Sletten Bådeklubs formand Eva Hofman-Bang tager, hvad hun kan få og sætter samarbejdet forrest Tekst og foto af Rud Kofoed

U

» d over bedre faciliteter både til lands og til vands ønsker jeg mig i særklasse en sydvendt terrasse til klubhuset og en lille badebro mod øst ud fra sydmolen. Nå ja, og så at der bliver gjort noget ved det stinkende hul bag Fiskehuset«.

Det står øverst på formanden Eva HofmanBangs ønskeseddel i sensommerens sidste sol, der forlader den eksisterende terrasse allerede ved 18-tiden.

Det er to et halvt år siden, Eva blev valgt med applaus - på forventet efterbevilling. Siden har selv ’moster-tvivlerne’ - med meget få undtagelser – overgivet sig: Der er godt nok krummer i den kone! Der, hvor hun kommer fra, havde man nok sagt: -Ik’ så ringe endda! Større udmærkelse er næppe mulig.

Når du ser på rigets tilstand i dag, har det så været besværet værd? »Ja, jeg synes, det er sjovt og tager rigtig meget tid, men det vidste jeg, da jeg gik ind i det. Jeg har haft så meget fornøjelse af klubben gennem mine mange år med et arbejdsliv, så nu er det pay-back time«, siger Eva med det smil, hun synes at have så let til.

Og så er det jo ulønnet job! »Ja, men det bærer glæden i sig selv. Det er vigtigt, når man får så meget tilbage af fornøjelse og fritidsliv ved at arbejde sammen med andre,

Formand for Sletten Bådeklub, Eva Hofman-Bang

3

der også er frivillige og tager fat. Senest oplevede jeg det i går aftes, da kommunen havde bedt om at få flyttet to kajakstativer med indhold, stativ med optimistjoller og andet udstyr, så der kunne stilles stillads op om foreningshuset.

En tog straks ejerskab på sagen. Inden jeg så mig om, tog folk fat, og i løbet af et par timer var sagen løst. Det er karakteristisk for arbejdet her.

Der er altid nogen, der tager fat – uden bøvl. Det er virkelig en fornøjelse. Sådan har det været med benzinskabet, facaden, terrassen. Uanset om det er rå kraft, eller håndværksmæssige kompetencer, der er brug for, råder vi over dem«.

Havnen har lige fejret 140 år med stor havnefest. Der mødte man mange af de samme ansigter, som man møder i klubben »Ja, der er mange af vores medlemmer, som også er aktive i Havnens Venner. Jeg var også med hele weekenden og sov på båden. Jeg havde ingen opgaver som sådan, men fik det da hen ad vejen og kunne heldigvis hjælpe. Det har jeg det rigtig fint med«.

Tilbage i tiden var det bådeklubben, der sammen med Havnens Venner lavede havnefesterne. Er det en mulighed igen? »De sidste år har det suverænt været Havnens Venner, der har stået for det. Det synes jeg er fint nok, fordi vi i Bådeklubben har så mange andre arrangementer. Til gengæld stiller vi gerne op. I år bad de om, at vi arrangerede optimistsejlads, så det gjorde vi selvfølgelig, og jeg var glad for, at jeg var der og kunne give vores unge mennesker lidt opbakning«.

Du er samarbejdsvillig, men hele overskuddet går vel til Havnens Venner? »Ja, det er selvfølgelig en pointe, men i de seneste år er jeg nu glad for, at vi ikke har været med.

Det med overskud har jo været en lidt tvivlsom ting. Men med bådeklubbens Ulla Hjort som kasserer for Havnens Venner skal det nok gå!« Du er gået meget ind for samarbejdet i havnen – Er bådeklubbens indflydelse stor nok? »Svaret er nej. Men det er indbygget i Fonden for Sletten Havns vedtægter. Vi har dog alt det samarbejde, vi gerne vil have - og kan få. Jeg synes, det fungerer fint med Havnens Venner og snakker rigtig godt med formanden Torsten Bilenberg, så vi skal nok finde ud af det. For at sige det lidt gammeldags: -Jeg er redebon, som jeg også var til havnefesten ved at være der hele tiden.

Vi stillede med en RIB-båd, da det pludselig var tvivlsomt om redningsmanøvren kunne gennem-

4

føres, fordi helikopteren, der var bestilt af havnen, kun ville samarbejde med militæret af forsikringshensyn. Skipperen på hjemmeværnskutteren, som jeg kender godt (Eva er gift med Claus Hofman-Bang, red), spurgte: -Kan vi låne jeres RIB? De havde problemer med deres kran og kunne ikke søsætte deres egen redningsbåd.

Selvfølgelig kan I låne vores RIB, hvis det er uddannede folk, der skal sejle den, svarede jeg – og det var det. og således blev det et eksempel på det gode samarbejde, der skal være«, fortæller Eva. »Jeg synes også, at vi har et rigtig fint samarbejde i Fonden - altså på de præmisser fonden er bygget op på, for jeg har kun én stemme ud af syv.

De fire fiskerne har født flertal, og sådan er det bare. Selv om det kan føles urimeligt, må jeg agere ud fra de præmisser, så vi får den indflydelse, vi kan få«.

Er det nok, at Sletten Bådeklub kun har én stemme? »Nej, jeg ville ønske, at det var anderledes, men i så fald skal vedtægterne laves om, og det er ikke så ligetil. Det er jo væsentligst bådejerne, der betaler for havnen, og vi har med de gældende vedtægter meget begrænset indflydelse. -Fondens formål er at opretholde Sletten Havn som fiskerihavn. Det er vigtigt – også for mig. Når jeg sidder i Fondens bestyrelse, er det havnens bedste, det kommer an på, men selvfølgelig har jeg altid bådeklubbens interesser i baghovedet. Derfor kan jeg godt tænde af en gang imellem og synes, at tingene er afsindigt irriterende for eksempel som nu, hvor der er kommet hængelås på strømmen.

Mange, der har henvendt sig til mig, er meget irriterede over det. Som en sagde: -Nu betaler jeg for min strøm, men så kommer der en gæst med et dobbeltstik og bruger fra ’min’ stander. Så er det altså mig, der betaler for gæsten.

Det koster en femmer, så det klarer du nok, svarede jeg.

Ja, selvfølgelig gør jeg det, men det er fanme irriterende. Systemet er udtryk for en nøjeregnende smålighed ud over alle grænser, mente han.

Det er jeg sådan set enig i. Jeg er også irriteret over det. Omvendt kan man sige, at for de både, der bruger fast landstrøm, er det vel rimeligt nok, at de skal betale. For os andre som måske engang imellem trækker en ledning, fordi vi skal bruge en boremaskine - så er det et stort apparat at køre i stilling. Det er administrativt bestemt. Det var der bare lige pludselig med de låse, så det har jeg ikke haft indflydelse på«.

Hvordan ser du på moleforlængelsen? for det. Det er meget vigtigt anliggende for klub»Der er ikke så meget nyt i den sag, der afventer ben af to grunde: Dels af hensyn til de unge sejlere en VVM-miljørapport. Det er fiskerne, der har selv, så de får nogle gode oplevelser på vandet, dels ønsket den mole. Jeg har støttet det ud fra den af hensyn til tilgangen til klubben. betragtning, at der især blandt sejlerne i den ydre, Vi er alt for gråhårede alle sammen, så hvis vi urolige del af bassinet var en interesse for at få skal have nye medlemmer, skal vi sørge for, at der den. Det er en langvarig proces, der virkelig har kommer nye ind i den anden ende. Der har Niels skabt ufred. Det synes jeg er kedeligt, men der er Ole Sloth bestemt en pointe: Hvis unge kan se, at forskellige interesser, og det må man have respekt her er en sejlklub, hvor der skabes resultater, og for. hvor der er dygtige sejlere, så Værre er det med de fire gule »Jeg ville i særklasse ønske, søger de unge herhen. Vi har bøjer, der markerer, hvor stene- at vi kunne udvide klubhuset netop haft en tilgang af unge fra ne til molen er parkeret nordøst andre klubber, der kan se, at her med en terrasse mod syd. for havnen. Det kan blive en dyr sker der altså noget. Det tror jeg fornøjelse – også for sejlerne, Vores eksisterende terrasse er rigtig vigtigt. for vi kommer sandsynligvis mod øst er fin, men der er ikke Samtidig skal vi selvfølgelig også til at betale, hvis staten sol efter kl. 18. En terrasse sørge for bredden. Det må aldrig ikke vil i det tilfælde at mole- mod syd ville derfor være fan- blive sådan, at vi kun er der for udvidelsen ikke bliver til noget. elite-sejlere. Vi skal også være tastisk og er et virkeligt varmt der for dem, der bare synes, det Derfor er vi nødt til at interessere os for sagen. Havnen har – i ønske – også for mange med- er skønt at sejle. lemmer, forstår jeg«. god tro – allerede brugt rigtig Det er et spørgsmål, der optamange penge på projektet. Jeg ger mig meget. Jeg har netop tror ikke umiddelbart, at staten går ind og betaler, haft en diskussion med Dansk Sejlunion, hvor hvis projektet falder. I så fald skal der vel køres redaktøren i en leder i deres digitale blad antyderetssag, så egentlig er det en meget ulykkelig sag. de, at det mest bare skal være sjovt at sejle, og at vi Lige nu er bekymringen over stenfeltet, at der ikke må fokusere for meget på konkurrence. stadig er både, der støder på det derude«.

Det hensatte mig i en vældig spekulation. Da Er der gæstesejlere nok, der besøger vi for et par weekender siden holdt Sletten Cup, Sletten? sejlede børnene altså ud med deres joller for at »Det går lidt op og ned. Havnen har gjort et vinde – også, fordi de synes det er sjovt, men i tiltag med cykler og grill. Jeg tror, at vores klubhus første række for at vinde. Og hvorfor skal sejlsport er attraktivt for gæstesejlere, , men hvad angår være anderledes end fodbold, hvor et hold spiller faciliteter, er havnen ikke attraktiv. Vi har to badefor at lave mål og vinde? Det med konkurrencemorum, der er ok, men sandelig heller ikke mere, når mentet er så basalt, at det skal være der samtidig man ser, hvordan der ser ud i andre havne. Det går med, at der skal være masser af plads til dem, der an, men…«. måske ikke bliver så skarpe. Selvfølgelig skal der Tror du på Sletten til OL? være en balance mellem tingene, men vi skal ikke »Som det kører i øjeblikket, kunne man godt underkende den værdi, konkurrencemomentet har få den tanke. Det går faktisk rigtig godt. De unge for en sejler. Vi har et meget højt og flot resultatlaver flotte resultater, og vi har en meget aktiv niveau på trods af de faciliteter, vi har. forældrekreds og nogle gode sponsorer. Vi har Nu har vi også en flot konkurrence-besætning ungdomssejlere, som er meget, meget dygtige og på J70’eren. Det er det flow, vi skal have: At de ivrige. Vi har unge trænere. På den måde, kan der unge hopper fra optimistjollen og op til 29’er, som være noget musik i det«. er svær, eller måske Zoom, eller Europajolle og så Måske en tanke, du selv havde tænkt? videre til J70’eren. De, der sejler der, kunne måske »Nej, så ambitiøs havde jeg nok ikke selv været. få lyst til at sejle kølbåd med tiden.

Men mine ambitioner for klubben går meget krafSet fra klubbens side er den trafik rigtig vigtig tigt på de unge. Det tror jeg ikke er nogen hemsamtidig med, at vi også skal gå efter OL, men som melighed. Jeg har arbejdet hele mit aktive liv med formand for klubben ser jeg klart, at vi skal tænke unge mennesker, og det er ikke tilfældigt, at et af i begge baner«. klubbens store mål er, at vi skal sørge for, at de Det ømme punkt: -Hvordan fastholder unge lærer at sejle, og at vi giver dem gode rammer klubben de unge?

5

»Det er meget svært, fordi de får mange andre interesser, og så har der ikke rigtig været tilbud, når de hoppede ud af optimisten. Vi har diskuteret meget, om vi skulle sætte vores 29’er joller i stand og ønske os nye, eller vente til sejlerne var der? Mit synspunkt har været: -Nej, vi skal ikke vente. Jollerne skal være synlige, ellers forsvinder de potentielle sejlere. De skal se dem derude på vandet og synes, at det ser vildt spændende ud og sige: -Det vil vi gerne prøve. - Ellers bliver det ikke til noget.

Nu kører det. Der har gået nogle unge mennesker oppe på Ullmanns sejlloft og sat 29’erjoller i stand og hold da op, hvor er det dejligt at se.

Jeg ville aldrig selv kunne få sådan en jolle ud af havnen, men vælte inden. Det er krævene joller at sejle, men vores unge sejlere har viljen til at lære det. Det er sindssygt vigtigt, at grejet, niveauet og en kritisk masse er der, for ellers kommer det ikke til at fungere. De tre ting hænger sammen. Det er vi nødt til at erkende.

Klubben må gøre, hvad vi kan, og hvis vi ikke sørger for alle tre parametre og bakker op, så får vi det ikke op at stå, og så svier det til os selv. Så får vi i hvert fald ikke nogen tilgang, men løber ind i en dårlig spiral.

For få år siden var det lige ved at blive et problem, om havnen nu kunne få både nok. Det går bedre nu, men se på hårfarven hos dem, der i dag sejler i kølbåde. Da vi var unge for over 40 år siden, lå vi her også, og det myldrede med unge forældre med børn på bådene. Mange både ligger her stadig, men en del opgiver deres både, og der kommer ikke så mange unge ind i stedet«.

Tror du på, at sejlsport overhovedet har en fremtid? »Ja, for vi bor i Danmark, der har så meget kyst.

Men jeg tror, der skal gøres en meget stor indsats, hvis vi skal tilbage til Elvstrøm-niveau. Folk har travlt og mange andre ting at tage sig af. Og så skal der bedre faciliteter til. Det har vi set i Aarhus. Til VM så jeg de mest fantastiske faciliteter med et kæmpe stort hus med overnatningsmuligheder og plads til, at de unge kunne stå indendørs og rigge deres joller til. Der var trænings- og tilskuerfaciliteter! Vi kunne i den grad ønske os bedre faciliteter. Jeg må som formand arbejde målrettet for det. Det har været en langstrakt affære indtil nu. Det er meget flot, at kommunen har sat en badevogn til rådighed, mens vi venter på foreningshusets færdiggørelse. Men hvor har det dog taget lang tid Suk! Vi har fået lovning på et skur, som vi havde håbet havde stået klar ved sæsonens

6

start. Nu har vi så fået at vide, at der på grund af sygdom i forvaltningen først for nylig er indsendt et byggeandragende. Kan du se, jeg ser træt ud i øjnene? Forklaringerne er glimrende, men skuret står der altså ikke. Vi står til gengæld med vores grej og må ikke tørre sejl i foreningshus-kælderen.

Kajakklubben er lige så desperate efter et skur med udluftning«.

Men ellers fru Kammerherreinde? »Ellers synes jeg, at tingene fungerer på havnen. Vi har et værft, der er kommet godt i vej, men det første jeg tænkte, da jeg stod ud af bilen, var: -Nu lugter hullet bag Fiskehuset igen. Det kunne man godt gøre noget ved, men det er aldrig lykkedes at få lov til det. Hvor er det ærgerligt, fordi det bliver mere og mere surt og stinkende. Helt unødvendigt«.

Og Sletten Bådeklub som klub, er du tilfreds med den? »Tilgangen må jeg som formand kere mig meget om. Vi har en meget stor medlemsskare. Den er jeg glad for. Ellers kan vi heller ikke have den omsætning, som er nødvendig for Kabyssen. Men rigtig mange af dem, der melder sig ind er oppe i årene. De er selvfølgelig hjertelig velkommen, men vi savner nye unge. Men sagen er jo, at der ikke flytter så mange børnefamilier og unge til Sletten og omegn. Det er for dyrt, . Det er en udfordring.

Vi håber meget på bedre omklædningsfaciliteter. Som det er nu, klæder drengene om på parkeringspladsen, mens pigerne gør det på bådeklubbens toilet, som så kan være blokeret i lang tid. Det er altså ikke tilfredsstillende«.

Er det kampen, det handler om nu, hvor sæsonen går på hæld? »Ja, men også at sørge for det sociale liv og gode aktiviteter i vinterhalvåret. Jeg ønsker mig, at det bliver endnu mere tydeligt, at det her er en bådeklub, så vi kan samles om nogle flere sejladsmæssige aktiviteter ud over de sociale, som det går så fint med. Nu kommer et arrangement med Torsten Worre Schrader om sejladsen med Baia Wiking. Den slags vil vi gerne have noget mere af«.

Hvad står ellers på din ønskeliste? »Foruden en sydvendt terrasse er et andet varmt ønske at få en lille badebro ud mod øst fra sydmolen, så både gæster og vi andre nemt kunne komme i vandet, når vi ligger her. Og så koster det jo ikke mange øre, siger formanden og brænder for den havn og klub, hun har tilbragt mere end en menneskealder i«.

RUD

LIGA 2019 PÅ BRONZE-SKAMLEN Med et helt nyt, ungt og stærkt mandskab overgår Slettens J70 alle forventninger og sejler direkte op i 1. division Tekst og foto af Rud Kofoed

S

letten Bådeklubs største jolleforklædte og mindste kølbåd J70 overrasker med den første unge, faste besætning, der målrettet går mod medaljerne. Det skete allerede ved sæsonens sidste ligastævne i Århus for nylig, hvor Jonas Ullmann, Kristian Præst, Victor Frost og Rasmus Fabrin scorede den bronze-medalje, der rykker teamet fra 2. direkte op i 1. division i 2020.

Det er flere år før, ungdomslederen Niels Ole Sloth havde troet muligt. »Nu er jeg til gengæld sikker på, at de vil gøre det godt i 1. division efter at have trænet vinteren igennem, som de er indstillede Fra venstre: Jonas, Victor og på.

Kristian iført Sletten Sailing Team jakker Indrømmet: Vi er pavestolte af de drenge«.

Klubbens J70-jolle lyder det forpligtende navn ’Conectivo’, som også er navnet på det sponsorfirma, der gik helhjertet ind for to år siden og gav klubbens unge denne mulighed.

Optimistjolle-’karrieren’ slutter, når de unge fylder 15. Derefter er der forskellige jolle-muligheder: Zoom8, Europajolle, 29’er-jolle, men derefter kniber det, så her kommer J70-ind som den oplagte videre udviklingsmulighed, fordi den kræver en besætning på fire. Det er også jollen, Dansk Sejlunion foreslår.

-Jeg er ikke i tvivl om, at de drenge kan opnå store resultater i sejlsportsligaen. Allerede efter sæsonens første stævne lå de nummer 7 ud af 18 – og nu har de vundet bronze. De kan gå hele vejen med flid og dygtighed. De har endnu meget at lære, men har et kæmpe potentiale, som vil udfolde sig, når de er sejlet bedre sammen som team, forudser Niels Ole Sloth.

Efter bronze-medaljen satte Søhesten dem

i stævne på Sletten Havn. Med få timers varsel trodsede de regnbygerne og var fremme – med undtagelse af Rasmus Fabrin, der går på efterskole i Svendborg. Men man skal ikke udveksle mange ord med dem, før det står klart, at de brænder af dedikation – og igen vil bevise: Sletten Sailing Team er bedst! Det har de gjort i deres mangeårige opti-liv – og de bliver ved. Samtidig glemmer de ikke at hjælpe opti-sejlerne som trænere og rådgivere. De har ikke glemt, hvad det betød for dem selv tidligere.

Oppe på kystbakken sidder Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen og kan glæde sig over, at det Conectivo Holding-sponsorat, som for tre år siden gjorde købet af en J70-båd muligt, bærer så glædelig frugt, at de i indeværende sæson har doneret yderligere 900.000 kr til klubbens nyanskaffelser, bl.a. af to nye 29’er-joller og en 49’er-jolle, der er OL-båd og derfor med i satsningen af ’Sletten Sailing Teams ’Rejsen mod OL’.

Sponsor-ægteparret har aldrig tænkt i sejlsport før. Men det kom de til, da de talte med deres naboer: Niels Ole Sloth og revisor Peter Henry. Men det, der betog dem allermest, var, at de så ofte så alle disse ukuelige ’småunger’, der i stort set al slags vejr piskede ud af havnen både sommer og vinter, mens andre holdt sig indendørs i varmen, eller forankret til kajen i havnen. Ægteparret har ikke selv børn, men det har de så følt, de har fået ved på denne måde at medvirke markant til talentudviklingen i Sletten Bådeklub.

Bronzemedaljen er hjemme og oprykningen i 1. division sikret – her fra podiet i Århus er det på Sletten-holdet fra venstre: Kristian Præst, Victor Frost, skipperen Jonas Ullmann og Rasmus Fabrin.

(Foto Privat)

7

DET ER FEDT AT VÆRE KNARRVORN Det har sejlerne nu været 50 år i træk i Sletten Bådeklub og fejrede jubilæet med et stort stævne i weekenden den 15. og 16. juni Tekst og foto af Rud Kofoed

D

et kræver sin mand – og kvinde – at være Knarr-vorn og holde ud i 50 år uden afbrydelse!

Ikke desto mindre er det lykkedes til fulde for Sletten Bådeklub, der fejrede det med højt hurra og det 50. Knarr-stævne, der satte nye, markante spor i Knarr-historien. Thi sejlnummeret OD 71 på den overall-vindende båd var det, Prins Henrik gjorde berømt, da det sad på hans Knarr-skønhed, som

han i sin tid dystede med til kapsejladser i Sundet, bl.a. ud fra Sletten og Rungsted.

Ved jubilæums-stævnet var det Torben Anker Sørensen og hans gaster Steen Nielsen og Peter Frank fra Rungsted sejlklub, der tog fusen på hele flokken og sejlede overall-pokalen hjem med det stolte sejlnummer 71. Prins Henrik nåede i øvrigt at være Knarr-vorn og eje to andre eksemplarer af bådtypen: OD 57 og OD 115, som dog ikke var på vinderlisten ved jubilæumsstævnet.

Hvor let det end kan se ud, kræver det en uhørt disciplin og fornemmelse for vand, vind og vejr at presse det ypperligste ud af den smukke og meget enkle klassebåd, der ’kun’ er besjælet med et storsejl, en fok, en skipper og to gaster.

Der var 60 garvede søfolk fordelt i 20 Knarr-både, der deltog i jubilæumsdysten. Stævnet var ligesom de 49 tidligere arrangeret af Sletten Bådeklub og Dansk Knarr Klub og blev sejlet efter de særskilte sejlads bestemmelser, som de to arrangører har udformet.

Ud over de høje sejladsmål og sportslige idealer kan deres udsendte bekræfte, at der bestemt også bliver lagt vægt på, at det sociale liv er på plads.

Herunder, at der bliver serveret moleøl efter sejladsen lørdag, som det nævnes i sejladsbestem-

Louisiana-præmien er velfortjent hjemme til OD 71-holdet fra Rungsted Sejlklub

8

VinderbĂĽden med sejlnummer OD 71 til venstre

Weekendens nr. 2: OD 134 med skipper Johan Prior Knock, HS, ved roret og gasterne Per LambĂŚk og Stig Jensen

NR 3: OD 137 Med Kim Bruhn-Petersen, SKS som skipper og Michael Knudsen og Roy Bruhn-Petersen (ikke til stede) som gaster

9

Stemningen var i top, da Knarr-sejlerne gik på land efter to dages vel udført jubilæums-sejlads melserne. Vi skal understrege, at det blev der nu også til frokosten, der varmede op til præmieoverrækkelser søndag.

De Knarr-vornes hang til socialt samvær og højt humør er legendarisk. Det er en kendt sag, at man aldrig keder sig, når Knarr-sejler går i land efter endnu en stor og kraftkrævende indsats på ’verdenshavet’. Der er formentlig også en grund til, at der ligger ikke mindre end 37 Knarr-både i Skovshoved, for de hører ikke til de billigste ’joller’. Men den smukke kvinde, også kendt som havets dronning, er nu også værdsat mange andre steder – og ikke mindst i San Francisco.

IKC – International Knarr Champinonship – det uofficielle Knarr verdensmesterskab – der siden 1968 er blevet afviklet af admiraliteter fra Norge, Danmark og San Francisco. Det 51. IKC afvikles i år fra 7. til 14. september i San Francisco med 12 teams fra USA, 6 fra Danmark og 6 fra Norge – plus ICK-vinderen af ICK 50, nemlig Lars Gottfredsen fra Rungsted, der før har vundet Knarr-stævnet i Sletten med sejlnummer 90. Ved jubi-stævnet blev han nr. 7. Stævnets nr. 6 Ib Ussing Andersen er også blandt de danske teams i USA, ligesom nr. 8, Henrik Søderlund.

Som det måske fornemmes er Knarr ikke bare

10

et konkurrenceobjekt, men nærmest en livsform.

Eller som den første IKC-champion, Bob York udtrykte det I 1969: -It’s not the game, but the way it is played’. Det er nu blevet titlen på et værk om 50-års jubilæet af Nicolai Lassen, der fuld af begejstring tager ’sejler’ turen gennem de 50 stolte år og på vejen portrætterer Sletten admiral anno 1974: Jørgen ’Scrooge’ Skovsgaard, der var en meget populær formand for Sletten Bådeklub fra 1977 til 1981.

Dansk Knarr Klubs formand, ’admiralen’ Peter Bøttcher (OD68 – jubi-sejladsens nr. 13) medbragte hele to eksemplarer af Nicolai Lassens flotte værk. Det ene gik som en personlig gave til Knarr-stævnets leder, bådeklubbens tidligere formand Johannes Kildeby. Det andet gik til Sletten Bådeklubs medlemmer og får fast ophold i klubben.

Peter Bøttcher roste Johannes og klubben for en forbilledlig afvikling af stævnet gennem nu 50 år – og der blev råbt endnu højere hurra end sædvanligt. Johannes Kildeby returnede takken til Dansk Knarr Klub og var straks klar til at fastsætte en ny dato for næste års afvikling af det populære stævne, der også trækker mange nysgerrige blikke i fiskerlejet.

Det er tæt på...

Det kneb dog lidt om lørdagen, hvor den sidste af de tre sejladser måtte aflyses på grund af det hårde vejr. Det fik dog formanden Eva Hofman-Bang til at lette på champagnen, eller det, der lignede.

Det glemte smakkejollerne, der samtidig sejlede mod Sletten fra Snekkersten Havn, men ud for Espergærde Havn kom i alvorlige vanskeligheder, der vendte bunden i vejret på fire joller, smed otte mand i vandet og udløste katastrofealarm med både en rednings- og en lægehelikopter, svensk søredningstjeneste og andre, og skabte drama midt under Peter Schmeichels bryllup med Laura von Lindholm i Egebækvangs Kirke.

Lykkeligvis blev alle sejlere reddet i land, forkomne, men uden tegn på varige men. Følgebåden,

Peter Bøttcher overrækker jubilæums-værket om Knarr-bådens historie til Johannes Kildeby

VINDERE AF KNARR-STÆVNE Nr. 1: Torben Anker Sørensen, OD 71 Rungsted Sejlklub.

Nr. 2: Johan Prior Knock, OD 134 Hellerup Sejlklub Nr. 3: Kim Bruhn-Petersen, OD 137 Skovshoved Sejlklub 11

der fulgte sejladsen gik på grund, da den gjorde det første redningsforsøg. Blandt de kuldsejlede var Slettens navnkundige tækkemand, Jens ’Høtyven’ Forsberg og besætning i hans smukke smakkejolle Axel, der blev skadet, men reddet.

Smakkesejlerne nåede derfor aldrig frem til Sletten Havn, hvor Knarr-sejlerne klogelig havde søgt ly og udsat sejladsen til om søndagen, hvor der så til gengæld blev sejlet ud tidligt om morgenen.

Det lykkedes at gennemføre de planlagte fem sejladser, der sluttede i flot solskinsvejr og høj stemning og uden knapt så mange mislyde, som sidste år, hvor stævnet resulterede i mindst fem protester. Det var der ikke i år, men dog fire tyvstarter – og en enkelt kuldsejling, da det ikke lykkedes en skipper at undgå en kraftig påsejling og bagefter kom til at ramme en anden af de deltagende både. Den spritnye dommerbåd skal nu på værft og have udbedret gelcoat-skaden.

RUD

Psst..

Hesten hvisker...

Den 1. november i år markerer "Onsdagspigerne" deres 15 års jubilæum med festmiddag i klubben.

Det kommer helt sikkert ikke til at gå stille af, når de partyklædte kvinder sætter knald på Kabyssen

Tina Isle og Helle Schrader, som søsatte en 'klub-iklubben'

12

Historien bag "Onsdagspigerne" Af Tina Isle og Helle Voss Schrader

I

2004 var jeg, Helle, ny i Sletten Bådeklub.

Jeg kom altid i klubben sammen med med min mand og aktive sejler Torsten, som jeg havde mødt året før.

I foråret 2004 sad Tina Isle og jeg på ”Bissebænken” og fik et glas vin. Vejret var pragtfuldt og Tina spurgte, om vi mon sås på havnen i weekenden. Jeg fortalte, at Torsten sejlede Sjælland Rundt og at jeg ikke kom i Bådeklubben alene.

Tina, der er født og opvokset i Sletten, syntes, at det var et besynderligt svar og bemærkede, at der var da masser af piger, som kom her alene!

Da måtte jeg så fortælle Tina, at hun var en af de eneste kvinder, jeg kendte navnet på.

Tina var straks klar på at udtænke en løsning; »Vi må lave en pige klub-i-klubben. Her skal kvinderne fra Bådeklubben have deres eget frirum til at træffe og lære hinanden at kende. Alle skal være velkomne og kan dukke op, som kalenderen nu tillader«.

Således fik Tina og jeg grundlagt "Onsdagspigerne", som skulle mødes den første onsdag i hver måned. At det netop blev en onsdag skyldes, at det var den dag, Tinas børn ikke var hjemme.

Ja, nogen kalder onsdags-pigeaften for ” Den lange snor”, men den historie får I en anden gang!

Den første onsdag i hver måned blev der dengang altid serveret flæskesteg. Det var fint den første gang, men ellers var vi ikke tilfredse med gris på menuen til hvert møde. »Hvad vil I så have?«, spurgte kokken. Pigerne ville have fisk og sådan opstod traditionen med fisk som 'Dagens ret' hver onsdag i Sletten Bådeklub. Fra allerførste gang var der et pænt fremmøde - omkring 10, så vidt vi husker. Idag møder mellem mellem 10 20 kvinder op. Så vi er sikre på, at ideen har været god, for i år kan vi fejre 15 års jubilæum.

Et langbord kun med kvinder fra septembermødet '19

S

restaurant sletten

VILDT-AFTEN

4. oktober & 25. oktober Kokkene sammensætter en 4-retters menu med fjervildt, råvildt & lidt til den søde tand Pris pr. person 995,Menu, vinmenu, mineralvand & kaffe/te med petit four *

JULEFROKOST I SLETTEN 19. november til 21. december

Vores udgave af et velsmagende julebord til frokost eller aften Se hjemmesiden for mere information Gl. Strandvej 137 · Sletten havn · 3050 Humlebæk · T. 49 19 13 21 · www.sletten.dk

13

ET BRAG AF EN HAVNEFEST Foto og tekst af Rud Kofoed

M

ed kun en halv times forsinkelse tog fanden ved Mike og Claus’ kanonbåd. Den rev stilheden op med Rode. Det skete bedst, som folk var ved at opgive og på vej væk.

Men så spruttede, bragede og lynede det også, så det var en lyst i et overdådigt festfyrværkeri. Det hang kort forinden i en tynd tråd, fordi jollen, der skulle sejle kanonbåden ud til offentlig beskuelse på redden, var blevet forhindret af maskinproblemer og lunkne aftaler.

Det lykkedes heldigvis at finde en erstatning - bådeklubbens Per Holmgaard. Og således blev Fiskerlejet Sletten Havns 140-års jubilæum fejret med pomp, pragt, rock og støj, så det ikke går i glemmebogen foreløbig.

Sletten Havns Venner kunne notere et fornemt overskud i den slunkne kasse, som i den grad trængte til genoplivning efter at have været udsat for en utilsigtet dræning og et hul på over 200.000 forsvundne kroner.

I to dage bragede festen løs. Stemningen var i top, godt hjulpet af det bedste sommervejr, man kunne ønske sig. Køen var lang foran is- og øl-hus - og toiletter.

Fredag eftermiddag åbnede Slettens musikalske søn, Lars Løfsted gildet. Han er tømrer og bor til daglig uden for Oslo, men det er ikke mindst det musikalske, der har bragt ham ud i verden, blandt andet Australien rundt. Han er tilmed den perfekte linedanser og har været det, siden disciplinen blev indført ved havnefesterne i Sletten.

Lars fik fyret op i stemningen fra starten. Emma på 12 dukkede op og spurgte, om hun måtte synge Leonard Cohen’s ’Halleluja’. Det var Lars helt frisk på. Og om hun kunne, mon ikke?!!! Hun havde en stemme så smuk og stor, at det var ved at tage pusten fra publikum i teltet. Hendes sang udløste et bragende bifald. Det havde Emma helt sikkert prøvet før. Og ganske rigtigt. Det viser sig, at hun er blandt hovedrolleaktørerne i 'Eventyrteatret'.

For de mindste børn var det ellers krabbebassin, krabbevæddeløb, fiskedam og popcorn over bål og maling af sten, der var sikre hits. De lidt ældre slog sig løs på keglebanen. Og de voksne i

14

Jesper Lunds søn Sofus gør far kunsten efter.... ølvognen og teltet, hvor de lokale Humlebierne fyrede rockens evergreens af.

Forinden havde de mange linedansere trænet i at nå over havnen på den udspændte stålwire.

Selv om det var en ’træningskamp’, trak det mange mennesker – og høje tilråb. Flere faldt i vandet, færre nåede over, men lige sjovt var det.

Traditionen har så mange år på bagen, at der i år dukkede flere nye navne op på linen efter, at andre er faldet fra.

Slagter Lundgaard var fremme med grillen og bød på både godt kød, pølser og hvad dertil hører.

Traditionen tro åbnede festen om lørdagen kl. 12 med Sletten Fiskehus’ gratis sildebord med alt, hvad hjertet kunne begære. Køen var lang og appetitten næsten større end fordøjelsen kunne klare.

Sild er godt og navnlig, når den er friskfanget lige ude fra Sundet.

Med keyboard og guitar sørgede J.J. Duo for, at silden kom til at flyde i gode vibrationer skyllet ned med øl og snaps. Og så var der hele dagen igennem kaffe og udsøgte kager i udbud i det tilstødende desserttelt, hvor også den eftertragtede festplakat blev udbudt til salg. Den er i år malet af Slettens Rita Johnsson, som overraskede alle med sit kunstneriske talent, som hun ikke i det daglige praler af, men dyrker intenst. Plakaten er hendes lokale gennembrud.

Jesper Lund fra Fiskehuset på frierfødder overfor en forklædt Kim Hyttel

Varmen krævede flittig udskænkning

Havnejubilæets allestedsnærværendende første-tovholder og kasserer, Ulla Hjort

12-årige Emma sang Leonard Cohen's 'Halleluja' til kæmpe-bifald

Susse Wold mødte op med stort sommersmil og prøvede lykken i det amerikanske lotteri

15

Flere Sletten-sejlere har i denne sæson haft brug for Søredningstjenesten og var utvivlsomt blandt dem, der fulgte lørdagens store, fiktive redningsaktion med særlig interesse. Den foregik lige uden for havnen og med en af de store redningshelikoptere lige over hovedet, så havnefestens publikum kunne mærke vindpresset og vanddampen slå ind over molen.

På festpladsen tog Bent og Jytte 'Harmonikalarve' og deres gode ven på vaskebræt, Victor, imod med en ny redningsaktionsaktion – denne gang for at sikre det høje humør. Bent og Jytte kom lige fra Svendborg av, men var før i tiden inkarnerede sletteboere, så gensynsglæden var stor blandt fiskelejets ældre generationer. Det gjaldt nu også for Victor, eller Victyr, som han blev kaldt i Sletten, inden han flyttede ned til Sydsjælland på Vordingborgkanten.

Den konservative Ulla Hardy holdt jubilæumstalen og sagde tillykke på Fredensborg Kommunens vegne. Kommunen er selv ’part i havnesagen’ og har to medlemmer i havnens fondsbestyrelse.

Eftermiddagens store nummer og tilløbsstykke var gallaudgaven af det store linedans-show over havnebassinet – og festligt var det. Borgmesteren Thomas Lykke havde sprunget træningen over aftenen før. Det bar hans præstation præg af. Som

den eneste barfodede linedanser sprang han ud på linen – og efter to-tre fremskridt endte han i vandet efter et krumspring, der ikke er set mere kunstnerisk udført i byrådets budgetforhandlinger.

Til gengæld så et nyt line-talent dagens lys, nemlig Fiskehus-Aksels og Pyas barnebarn, Sofus.

Skønt det var hans første tur på linen klæbede han så sikkert til den, at man kunne tro, han aldrig havde lavet andet. Talentet har han ikke fra fremmede. Hans far, Fiskehusets Jesper Lund, er lige så sikker på linen, hvor han i år var brudgommen, der friede til en forførende kvinde – Kim Hyttel.

Meget poetisk!

Knapt så romantisk skulle det være, når en anden debutant, Emil, var stukket af fra fængslet og skulle anholdes af sin amerikanske betjent-far, den erfarne linedanser Rasmus!

Efter alle de ’sindsoprivende’ oplevelser spillede Hot Shot op til vild med dans – og det blev så vildt, at det nærmest ikke var til at få en ende på. Musikken standsede godt nok kl. 12, som den skulle, men festen varede ved til kl. 2.30! Så højt var humøret i den lune aften og nat.

Kun en afbrydelse var der undervejs – omkring kl. 22, da kanonborgen skulle fyres af! Det var en svær fødsel for Sletten Havns Venner, men det blev et kønt barn!

Det var med at sikre sig de gode pladser til linedans-showet

16

Stilheden blev mildt sagt rykket op med Rode i et farveorgie af salutter. MĂĽske nok det flotteste fyrvĂŚrkeri, der er set i Sletten

Hele holdet af de lokale line-artister var linet op...inklusive julemand, fløjtespiller og borgmester

17

Historisk satsning:

ude at brande klubben udenfor landets grænser«, siger Niels Ole Sloth. »Grundlæggende tror mange, at sejlsport er meget mere professionelt, end det rent faktisk er tilfældet i Danmark. Al mulig anden sport har udviklet sig og er blevet meget professionelt med store klubber, der nærmest drives som firmaer med sponsering og voldsom medieinteresse. Der har sejlsport stået fuldstændig stille«.

Niels Ole Sloth er ikke i tvivl: Er det Dansk Sejlunions skyld?

Sletten Bådeklub har en elite, »Nej, men de støtter jo kun dem, der står med der peger direkte mod De olym- det ene ben i OL. De støtter for eksempel ingen optimist- eller 29’er-jolle-sejlere. Sejlunionen piske Lege begynder først for alvor at interesse sig for dig, når du begynder at OL-kvalificere dig i en af de Olympiske klasser, fx i 49’er-jolle som er storesøster til Tekst og foto af Rud Kofoed 29er-jollen.

I fodbold ser man, at organisationen er ude at finde talenter at bygge videre på i klubberne. Det » letten til OL«! findes overhovedet ikke i sejlsport. Der er det kun, Ups, nu kokser det da helt for ham, tænker hvis din klub kan støtte dig, eller du har en rig onman, da sent-på-sæsonen- sløvheden afbrydes af kel i Amerika, at det kan bane vejen for at komme et flammende engagement og så store visioner, at videre. kaffekopperne danser og bestyrelsens flakkende Det er en af årsagerne til, at frafaldet er så øjne ser ud, som om de leder efter nærmeste udenormt i sejlsport. I hele din karriere skal du lykgang fra mødelokalet. kes med at finansiere dig selv.

Men han mener det sgu’!

Med lyn i de smilende øjne. »En af grundene til, at jeg Til det store VM-stævne i Århus Da Søhesten foretager ’brand tror på OL-muligheden er, at sidste år havde Dansk Sejlunion arrangeret et ”Blåt topmøde”, eftersyn’ nogle dage senere, Sletten har et fuldstændigt hvor det blev påpeget, hvor brænder han lige heftigt og målrettet. Al spot og spe drukner i unikt miljø, og understreger, anderledes kommunerne forholder sig til sejlsport i forhold hvor vigtigt det er, at der en simpel kendsgerning: Sletten Sailing Team er begyndt rejsen står Sletten Sailing Team på til andre sportsgrene, når det mod OL! Fasten your seatbelt. klubbens joller, når de er ude gælder økonomisk støtte.

En meget dygtig dansk FinnjolNext stop: De olympiske Lege i at brande klubben uden for le-sejler fortalte om sit liv, og Paris 2024, og/eller Los Angeles landets grænser«. om hvordan han rejste rundt 2028! til træningslejre og stævner i Manden bag den store OLEuropa i en gammel smadrekasse af en bil, som vision er klubbens mangeårige bestyrelsesmedlem han også boede i. Han levede på en sten. Hans og ungdomsleder Niels Ole Sloth, 52. Der er ikke kæreste, familie og venner syntes alle, at han var mange af hans ’vilde visioner’, der ikke er blevet idiot og spurgte: ’Hvorfor bliver du ved med det til noget. Derfor er Sletten Bådeklub i dag en af de der? "Det er, fordi jeg gerne vil til OL!" mest eftertragtede for Sundets unge optimist- og Han arbejdede mod et mål, men når man samjollesejlere. menligner med, hvor professionelt et set-up andre De har til gengæld kvitteret med så markante lande stiller op med, må man græmmes…! Og elite-indsatser ved både danske og internationale så var det endda os, der havde Paul Elvstrøm!«, mesterskaber, at det ude i verden har efterladt et understreger Niels Ole. indtryk af, at Sletten er Danmarks ’hovedstad’ for »Elvstrøm, der døde for snart tre år siden, anses sejlsport! stadig for at være den største sejler i den olympi»En af grundene til, at jeg tror på OL-muligheske historie. Han deltog i otte olympiske lege og den er, at Sletten har et fuldstændigt unikt miljø, vandt fire guldmedaljer. Det er kun overgået tre og understreger, hvor vigtigt det er, at der står andre i OL-historien«.

Sletten Sailing Team på klubbens joller, når de er

SLETTEN TIL OL

S

18

Hvorfor kunne han gøre det så godt? »Måske trænede de andre ikke så meget. Dengang sejlede de i lædersko. Så opfandt Elvstrøm sejlerskoene, svømmevesten og alt muligt, der gjorde jollesejlads avanceret og bedre, men han viste først og fremmest de andre, at man kom rigtig langt ved at træne rigtig meget.

Andre har gjort det godt efter ham. Men ellers er det, som om Danmark har stået stille, mens andre lande for længst har professionaliseret sejlsporten.

Englænderne, italienere, hollændere og mange andre har et kæmpe set-up allerede fra 29’er-stadiet. De har medrejsende landstrænere med mange års erfaring. Når vores opti-sejlere er ude i verden, kommer de med en klubtræner.

Han skal klare sig mod andre, der kommer med gråhårede herrer med OL-karrierer og meget andet bag Manden bag OL visionen, ungdomsleder Niels Ole Sloth sig. De har selvfølgelig en helt Næste år er der OL i Tokyo. Det kan vi ikke nå, andet indsigt i sejlsport i forhold til, hvad en ganmen det er 2024 og 2028, vi satser på«. ske ung klubtræner fra Sletten naturligt kan nå at Med hvem? stille op med. »Vi har Kristian Præst, 24, som vil være en helt Det er det samme, som gør sig gældende i 29’er-miljøet. Der er ikke noget ’her-kommer-Dan- oplagt kandidat. Han har prøvetrænet nogle gange mark’ over det, men små set-ups, hvor andre lande nu med Frederik Rask fra Hellerup Sejlklub. Han har sejlet 49’er-jolle i fire år. Nu prøver de samhar lagt det anderledes professionelt til rette. men med OL i horisonten - og forhåbentlig kan Unge mennesker er meget ambitiøse. Det bliver Kristian Præst derigennem bane vejen for vores de bedt om at være i skolen. Det gælder også i 29’er-gruppe. sport. Det gør, at hvis du ikke kan understøtte det Ved træningsflid, dygtighed og masser af stævsom klub, så falder de fra og spørger, hvorfor skulnedeltagelse, kan de forhåbentlig nå et niveau, le vi blive ved, når ingen andre tager det seriøst. så for eksempel Silje Cerup-Simonsen og Esther Det forstår jeg godt«.

Hvorfor tror du så på, at det nu kan lade Bojsen-Møller kunne fortsætte i 49’er FX sammen – som Jena Mai Hansen og Katja Steen Salskov sig gøre?

Iversen, der vandt bronzemedalje i 49’er FX ved »Jeg har snakket meget med Linda Cerup-SiOL i Rio. Samtidig er der nu startet tre helt nye monsen og Jens Bojsen-Møller , som begge har 29’er-besætninger op i år. De har haft et niveau deltaget i OL. De peger på, at det allervigtigste for fra optimistjolle, så de kan springe direkte over at nå så langt, er, at du har et professionelt set-up i 29’er-jolle, som er en jolletype, der stiller store og midlerne til at kunne holde det stabilt kørende i krav!« en årrække. Det er helt vildt i vores rige land, at de Hvorfra kan du og klubben skaffe den atleter, der kan, må opgive at nå det sidste stykke, økonomi, der skal til for at realisere en fordi pengene er en forhindring.

OL-satsning?

Der ofres enorme summer på bredde-idrætten. »Man kunne forestille sig, at der måske var Sådan skal det også være, men der mangler midler nogle i medlemskredsen og lokalmiljøet, der ville til at få bragt sejlsportstalenter op til OL-niveau.

19

bakke økonomisk op om projektet - med stort eller småt. Det er også, hvad Linda og Jens ser som en mulighed.

Første skridt bliver, at vi inviterer til en aften i klubben og præsenterer projektet: "Det er det her, vi har tænkt os at gøre. Lyder det helt åndsvagt?" Og så lytte.

Hvis du ikke på en eller anden måde kan mobilisere økonomien, så går det hele i stå. Det er så hundedyrt, fordi du skal være så meget væk.

Deltager du ikke i internationale stævner kommer du ingen vegne.

Kunne du lave al træningen herhjemme i Øresund, ville det være fint, men det kan du ikke.

Effektiv træning i vinterhalvåret forudsætter nogle træningspas i Middelhavet, ellers får sejlerne alt for få timer på vandet. Herhjemme har du weekenden at træne i. Det er i vinterhalvåret for mørkt efter skoletid - og så er løsningen at tage nogle forlængede weekender med en træningsbase i Middelhavet, enten ved at låne joller, eller køre jollerne med derned.

Sejlerne og deres familier må under alle omstændigheder yde en stor indsats, helt klart, men i det højeste niveau er der ingen, eller meget få, der kan følge økonomisk med uden støtte fra anden side.

Ved VM i Århus sidste år var næsten alle sejlerne pludselig fra Århus Sejlklub, selv om vi godt vidste, at det var de ikke. Måske var det sundere, hvis Dansk Sejlunion gik ind og fastholdt, at den klub, de unge sejlere er vokset op i, skal de blive ved at sejle for. Det er de klubber, der har taget de første 10-15 år af en sejlers liv og oplært dem med alt, hvad de kan.

Ungdomsudvalgets Linda Cerup-Simonsen er før kommet hjem med en OL-guldmedalje - her er det bøjerne til Sletten Cup, hun har 'vundet'!

20

På 29’er-siden er der cirka 20 besætninger, der sejler i Øresund. De fleste er i Århus. Det er endnu værre med 49’erne, der næsten alle er i Århus. I Sletten Bådeklub arbejder vi på at få samlet alle klubberne fra Snekkersten til Hellerup om at dele omkostningerne til elite-træning til de forholdsvis få besætninger, som virkelig ønsker at drive det vidt.

Som Linda Cerup-Simonsen siger det; - Du er nødt til at have et kontinuerligt, professionelt elitetrænings set-up, der kan køre år efter år. Det kan være svært at lave i én klub og derfor helt oplagt at samarbejde om«.

Hvad skulle få sponsorer til at stå i kø med udsigt til alle de besværligheder? »Gode hjerter! Man skal samarbejde om en elite-satsning, så sejlerne bevarer deres DNA og klubmedlemmerne bevarer en relation til sejlerne.

Derfor er det vigtigt, at de bliver ved at være Sletten-sejlere uanset, om de træner i et fælles set-up, som vi samarbejder med 3-4 andre klubber om at drive.

Sejlsport har svært ved finde sponsorer. Dansk Sejlunion har haft et professionelt firma ansat for at finde en ny sponsor til at afløse Torm Fonden uden, at det er lykkedes. I Tyskland ser man f.eks.

SAP / Audi gå ind som en kæmpe sponsor for sejlsport. I Holland gør et stort forsikringsselskab det samme. Det giver store muligheder for ungdomsog OL-sejlerne.

Jeg tror, vi kan komme meget langt ved at alliere os med loyale medlemmer og lokale virksomheder med lyst til at støtte de unge i vores klub. Vi hører meget om ansvarlighed i forhold til lokalmiljøet. Så det kunne sagtens være, at lokale virksomheder som fx Coloplast kunne have lyst til at vise omgivelserne - og ikke mindst deres medarbejdere - at de gør en forskel lokalt.

Det kunne netop være, at ’Sletten til OL’ kunne være noget, de syntes var værdifuldt at bakke op om, fordi de nu er lokale Humlebæk virksomheder. Det kunne også være Bodum, som før har vist stor interesse og i 2011 gav 10 af de 17 nye optimistjoller, vi dengang anskaffede og som alle var sponserede.

Det gjorde, at så mange unge sejlere kom i gang, og at der samtidig opstod en gruppe, der blev så dygtige, at de kom i gang på topplan og oplevede, hvordan også det sociale holdt dem fast i sejlsport.

Men det kræver nu engang også noget ordentlig grej, træner og meget andet.

Derfor det er det også en lidt underlig diskussion at snakke om bredde og elite som modsætninger.

Hovedparten af dem, der i dag sejler i kølbåd, er startet som jolle-sejlere.

Det er en super kompleks sport at lære, specielt i Danmark, fordi sæsonen er så kort. Du har reelt kun fra maj til slut oktober – og så må du vente et halvt år på at fortsætte med de mange ting, der skal læres. Du får bommen i hovedet, kommer i koldt vand – så er det noget mere enkelt at melde sig ind i badmintonklubben. Men som vores to OL-erfarne siger: -Hvis du først er tændt af den hellige ild, så er den største udfordring dengang som nu: økonomi.

Det er den største barriere. Derfor skylder vi alle dem fra Sletten, der vil gøre forsøget, at støtte og spørge: Hvad er behovet? - Og så fortælle medJens Bojsen-Møller, der vandt OL-bronze i lemmerne det. De kan så sige god tur og hjælpe, Flying Dutchmann (yderst til højre) var klar eller gøre det modsatte. med champagnen sammen med sponsorparret Der behøver sådan set ikke være ret mange, der Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, da siger: - Det vil vi gerne bakke op om.

J70’eren Conectivo blev døbt og søsat og nu indDer kunne også være folk, der valgte at lade går i fremtidsvisionen: Sletten Sailing Team til OL noget af deres arv gå til klubben, fordi klubben har været en fantastisk oase for dem gennem et langt For at opnå dygtige jolle-sejlere, skal der fokus på liv. Hvad ville være mere skønt end at støtte det arbegge dele. I de første, mange år handler det pri- bejde, klubben gør for de unge. Går donationerne gennem Dansk Sejlunion, er de mært om, at du bare skal have vist oven i købet skattefradrags»Jeg tror, vi kan det sjovt og ud at sejle. Hen ad vejen er det så sejlerne selv, der komme meget langt ved berettigede.

Sletten Bådeklub tegner sig for snævrer begreberne ind og siat alliere os med loyale nogle af landets dygtigste optiger: - Nu vil jeg komme først.

Hvordan gør jeg det, træner? medlemmer og lokale mist-sejlere, men kommunens bevågenhed kniber det med.

Behovet for det kommer, når de unge er med til stævner og føler virksomheder med lyst til Bare at få en bruser og et behovet for at lære at sejle hurti- at støtte de unge i vores omklædningsrum til rådighed i Foreningshuset Strandlyst, eller gere og satser på at vinde«. klub. Vi hører meget om et andet sted, har vi snakket om En tyrkertro på, at det kan lade sig gøre? ansvarlighed i forhold til i årevis. Det første møde var i og vi er ikke kommet et »Sejlsport bliver en mindre lokalmiljøet. Så det kunne 2011, skridt videre. Der er holdt så og mindre sport i Danmark, sagtens være, at lokale mange møder, at det formentmen tursejlads har fremgang, helt sikkert på grund af TV-se- virksomheder som f.eks. lig kunne have finansieret et baderum til de unge sejlere. rien ’Kurs mod fjerne Kyster’.

Strømmen går mod kølbådssej- Coloplast kunne have lyst Men kommunen trækker det lads, hvor der kommer 30-åritil at vise omgivelserne bare ud i en uendelighed. Det er tankevækkende, at man i et ge sammen med to-tre venner - og ikke mindst deres ligeværdigt samfund, som det og køber en kølbåd og tager på eventyr. Interessen for at tage medarbejdere - at de gør danske, behandler forskellige sportsgrene meget forskelligt. på eventyr er usvækket. Det vil en forskel lokalt.« Vi bygger gerne hele fodboldanden helt sikkert også være for de læg, idrætshaller og tennisanhelt unge, hvis man giver dem muligheden og viser dem vejen. Ender det med, at læg for offentlige midler mens sejlklubber må klare vi lykkes med OL-projektet, vil det utvivlsomt give sig selv.

For at opnå at blive kategoriseret som en ungen masse lokal omtale af sejlsport. Det vil skabe en domsvenlig sejlklub skal vi opfylde 10 kriterier i interesse for at prøve det her i Sletten Bådeklub.

21

Dansk Sejlunion. Det eneste vi ikke kan opfylde er, at der skal være omklædningsrum og bad. Det er da vildt. Vores sejlere har efterhånden lært at klare sig uden, men det er da irriterede, når man ser, hvad kommunen kan støtte andre sportsgrene med.

Rejsen mod OL starter officielt i klubben til oktober.

Tanken er at samle de unge sejlere og flest mulig medlemmer, og så vil Jens Bojsen-Møller, Linda Cerup-Simonsen og jeg fortælle lidt om, hvad vi kunne tænke os i fremtiden – og hvad målene er, og hvordan vi vil nå dem. Kan vi være heldige at samle halvdelen eller en totredjedel af budgettet ind i løbet af det næste års tid, så tror vi på, at vi kan nå i mål økonomisk.

Vores elite-sejlere er på et højt niveau, hvor det er realistisk, at de kan tage næste skridt. Det vil være forkert ikke gøre forsøget«, siger Niels Ole Sloth.

RUD LINDA CERUP-SIMONSEN f. 15. juni 1969 i Tønsberg, Norge Sejler og ungdomstræner i Sletten Bådeklub, interiørværkstedsindehaver •

Deltog i OL i Barcelona i 1992 og vandt guld i Europa-klassen.

•

Deltog i OL i Atlanta i 1996, hvor hun var flagbærer for det norske OL-hold.

•

Sølvmedaljevinder i verdensmesterskaberne i 1988 og 1989.

•

Europamester, vandt guldmedalje i 1991 og bronzemedalje i 1992.

Datteren Silja sejler 29'er-jolle og kan sammen med makkeren Esther Bojsen-Møller blive et godt bud på et OL-hold.

JENS BOJSEN-MØLLER f. 8. juni 1966 Sletten-sejler, idrætsprofessor og forsker •

Deltog i OL i Barcelona i 1992 og vandt bronze i Flying Dutchmann-klassen sammen med sin fætter Jørgen Bojsen-Møller.

Far til Esther, som er makker med Silja Cerup-Simonsen i 29’er-jolle med OL i horisonten.

22

SLETTENOPTIMISTER KÆMPEDE OM VM OG EM MEDALJERNE Carl Emil Sloth bedste dansker ved Optimist-VM på Antiqua Tekst: Rud Kofoed

M

Foto: Niels Ole Sloth

ikkel Krogh, Victor Melchior og Carl Emil Sloth fra Sletten Bådeklub/Øresunds Optimist Akademi var til optimist-VM i Caribien i den engelske havn på øen Antigua sammen med to andre danske optimister.

Som forventet blev det en knaldhård dyst. Det lykkedes Carl Emil Sloth som eneste dansker at kæmpe sig op i guldfeltet. Han endte på en flot 57. plads i det samlede resultat efter tre dage med seks kvalifikationssejladser og efterfølgende opdeling af de 255 VM-sejlere fra 65 nationer i guld-, sølv-, og bronze-felter.

Sejladserne blev afviklet under meget stabile vindforhold og var derfor uden ventetider på land. Med den stabile vind fulgte til gengæld store dønninger, oftest på omkring to meter eller mere.

Samtidig udfordrede også store øer af dybtstikkende søgræs de unge sejlere.

Ved europamesterskaberne i Crozon-Morgat i Frankrig deltog to Sletten-sejlere: Johan Hagen Ødum og Johan Ole Hendriksen.

Efter en dags venten på land sejlede de 176 EM-sejlere fem kvalifikationssejladser de følgende to dage, igen med inddeling i guld-, sølv- og bronzefelter for drengenes vedkommende, mens de 117 piger kæmpede om at blive placeret i guld- og sølvfelter. I alt blev der sejlet ni sejladser.

Tre af de fire danske drenge kom i guldfeltet.

Bedste dansker blev Johan Ole Hendriksen fra Sletten Bådeklub med en flot 24. plads. Johan Hagen Ødum, Sletten, fulgte efter på 34. pladsen.

Ingen Sletten-piger var udtaget i år.

Carl Emil kæmper sig op i guldfeltet og ender med en flot 57. plads i den knaldhårde VM dyst Til VM på Antigua/English Harbour blev følgende 5 danske sejlere udtaget: Magnus Heegaard - Egå Sejlklub Oscar Thule Christensen - Fredericia Sejlklub Helena Wolff - HS (eneste pige i verden, der er udtaget 4 gange til VM i optimistjolle) Mikkel Krogh - Sletten Bådeklub Carl Emil Sloth - Sletten Bådeklub Til EM Crozon-MorgatFrankrig blev følgende 7 danske sejlere udtaget: Victor Melchior -Sletten Bådeklub August Bredtoft - KDY/ØOA Johan Ole Hendriksen - Sletten Bådeklub Johan Hagen Ødum - Sletten Bådeklub Annelie Friis Jensen - Fredericia Sejlklub Nathalie Staunkær Klug - EGÅ/SNV Frederikke Taul Nissen - Kolding Sejlklub

Det danske VM-hold på Antigua/English Harbour

Pga en lungesygdom og den høje luftfugtighed på Antigua, sejlede Magnus Heegaard EM istedet for VM og byttede således sin plads med Victor Melchior, der kunne tage til VM istedet.

23

På Togt med WOOD, SWAN 57 i den Stockholmske skærgård Tekst af Jesper Saabye, fotos Jacob Saabye

Stedet hvor du finder... ...stort udvalg i bådudstyr og sejlertøj

Ved honnør broen i Sandhamn

F

... professionel vejledning & betjening af sejlere Nordhavnsvej 9 3000 Helsingør Tlf. 49 20 00 44 www.kronborgmarine.dk www.kronborg-baadudstyr.dk

24

ørst lidt om ’skibet’. Wood er en 57 fod Swan fra 1979 og tidligere ejet af Mærsk Mckiney Møller under navnet KLEM. Hr. Møller ejede båden i 17 år og efter sigende den båd, han holdt mest af.

Hr. Møller havde købt en ny KLEM før han satte den gamle til salg, hvor det siges, at fru Emma Mærsk tørt have bemærket, at nok var de nogle af Danmarks rigeste men 2 sejlbåde?

SWANEN blev sat til salg og erhvervet af Jess og Mogens. Swanen skulle have et nyt navn og for at holde udgifterne nede blev det forslået at sløjfe K'et! Det blev ikke til noget og da JESS er i træbranchen blev det til WOOD. Spileren på WOOD er Mærskblå med den 7 takkede stjerne og da Hr. Møller en dag så den i sundet med spileren, ringede han til ejerne og bad dem stoppe med den spiler. Der stod nu ikke noget i kontrakten herom og efter nogen drøftelser, fik de skriftligt tilladelse til at føre spileren under

hensyntagen til forsvarlig sejlads.

Jacob og undertegnede påmønstrede i Wasa havnen i Stockholm og sejlede i dejligt vejr til Sandhamn med reder Mogens, daglig skipper Gregers og Jacobs kammerat Johnny.

WOOD vejer ca. 24 tons og sejler nemt 8-10Kn for en 4-6 s. halvvind.

Sandhamn som er kendt fra Krimiserien ’Mord i Skærgården’ er en Ø i den yderste Stockholmske skærgård med et leben, som i Skagen.

Ingen biler, men man kan Fra venstre: reder Mogens, gast Jesper og daglig skipper Gregers soler sig blandt andre SWANER leje cykler og køre rundt på Øen. Meget anbefalelsesværdigt.

Målet var herefter Mariehamn på Ålandøerne, men på grund af en dårlige vejrudsigt gik vi indenskærs nordpå til SKÆRØ, der er en familieejet Ø. Daglig skipper, Gregers, kender Anna på øen, som om vinteren er bosat på Cristiania. En herlig dag/aften med badning i brakvand på øen.

Med yderligere dårlige vejrudsigter blev Mariehamn sløjfet og vi sejlede i fint vejr tilbage til Sandhamn.

Efter endnu en aften i Sandham gik turen gennem den pragtfulde skærgård videre til Saltsjöbaden, som har en bro, der tidligere var reserveret for aflevering af nye SWAN både. Vi fik anvist plads på den bro og solede os blandt andre SWANER, men her som lillebror.

Den følgende dag gik til turen tilbage til WASA havnen i Stockholm , hvor Jacob og undetegnede afmønstrede.

I bugten ved Skærø Super tur, fantastisk besætning og båd.

25

29'er

Team Silje og Esther Tekst af Silje Cerup-Simonsen og Esther Bojsen-Møller

L

uften og havet bliver koldere og koldere, og dagene bliver kortere og kortere, hvilket desværre betyder, at sæsonen snart slutter. Kalenderen er dog stadig fyldt godt op med en masse spændende stævner og træningslejre, som for eksempel det traditionsrige stævne i Skælskør (Harboe Cup), hvor vi skal bo på Gerdrup Gods sammen med alle de andre sejlere fra Sletten. Herudover skal vi nok et smut til Gardasøen i Italien, hvor der bliver afholdt et Eurocup stævne.

Vi har indtil nu sejlet i en gammel båd, hvor intet af udstyret fungerede i starten. Men i løbet af året har vi brugt enormt mange timer på at gøre den lækker og sejlklar, så den nu næsten fungerer optimalt. Dog glæder vi os sindssygt meget til, at vi, af Sletten, får vores nye båd, som kommer til oktober. Den nye båd kommer til at veje 6 kg mindre end den vi sejler i nu, hvilket formentlig vil give os endnu mere fart og flow på havet!

Det har været vores første hele sæson sammen i 29’eren og når vi kigger tilbage for blot et halvt år siden, hvor sæsonen blev skudt i gang til et Eurocupstævne i Sydfrankrig, kan vi se, at vi har udviklet os meget. Vi har fået bedre styr på, hvordan båden fungerer rent teknisk, og vi kan håndtere båden i meget slags vejr og vind. Men vi er også blevet bedre til at håndtere stressede situationer ude på kapsejladssbanen, hvilket var noget, vi kæmpede en del med i starten. Så alt i alt har vi haft en meget lærerig sæson og vi glæder os til at træne videre gennem vinteren, så vi igen kan stille stærkt op til næste års kapsejladser.

Ungdoms-VM blev ikke denne gang Efter hårdt arbejde i 8 måneder frem mod udtagelsen til ungdoms-VM, var vi d. 5 maj mere end klar til at give den gas i Kaløvig til ungdoms grandprix #1 og altså første del af de to udtagelsesstævner vi skulle sejle. Vi vidste det ville blive enormt svært, og at vi havde brug for at alt gik vores vej, hvis vi skulle vinde. Det var kold, blæsende og skiftende vind, hvilket ikke var til vores fordel. Vi kom desværre skidt fra stævnet med 35 point op til den

26

200 både i 4 felter ved VM i 29er i Gdynia, Polen bedste pigebesætning. Vi var dog hurtigt oppe på hesten igen og de efterfølgende to uger gik med masser af træning og et stævne i Göteborg for at blive klar til anden del af udtagelsen. Vi skulle sejle anden del til Eurocup i Rungsted, hvor vi træner til hverdag. Førstedagen var blæsende og med store bølger. Vi sejlede godt, men den båd vi skulle slå var ikke til stede den dag. De havde fået dispensation fra dagen pga. konfirmation. Det vil sige, at de fik lov at blive væk den ene dag, og derfor ville gennemsnittet af deres sejladser fra de to følgende dage, tælle i de sejladser det blev sejlet på førstedagen. Den efterfølgende dag ventede vi på vind.

Der var høj sol og Øresund var helt blankt. Dog blev vi sendt ud til to sejladser om aftenen. Det gik godt for os i den første, og anden sejlads var også acceptabel, dog ikke nok til at hente de andre. Sidstedagen ventede vi på vind hele dagen, da vejret igen var stille og solrigt. Kl 14 blev stævnet skudt af og vi var desværre klar over at vi ikke kom afsted denne gang. Dog blev vi anden bedste pigebåd i selve Eurocuppen og var derfor på podiet for første gang sammen. Alt i alt var det ærgerligt ikke at komme afsted til ungdoms-VM, men vi ved at vi havde givet alt vi kunne op til udtagelsen og vi er stolte af den store udvikling. Det var bare ikke nok.

Træning i Sletten VM – Polen I sommerferien var vi i Gdynia i Polen, hvor vi sejlede VM. Det var et kæmpe stævne med næsten 200 deltagende både. Inden det seks dages lange stævne, var der planlagt træning et par dage med de cirka 20 andre danske både der var med. Under træningsdagene var vinden temmelig stabil, men da kapsejladsdagene startede, blev den mere springende – både i retning og styrke – hvilket resulterede i en hel del ventetid på land.

Resultatmæssigt er vi ikke super tilfredse. Vi havde god fart og flow i båden under alle træningsdagene og den første kapsejladsdag. Men herefter gik det nærmest kun nedad på resultatlisten, og vi ender med at komme i bronzefeltet. Afslutningsvis har vi en rigtig god dag til dette års VM med en god sidste dag, hvor vi laver en 2. og en 7. plads. Inden vi tog afsted, havde vi aftalt nogle fokuspunkter, som vi ville arbejde med under vores tur til Polen.

Det lykkedes os at forbedre os en hel del på disse fokuspunkter, hvilket vi også er meget glade for.

Sletten Cup 2019 Da vi var hjemvendt fra de mange dage i Polen, glædede vi os til at komme hjem til Sletten igen.

Selvom Sletten cup ikke er sæsonens helt store

mål, var det et stævne vi så frem til. Det er altid hyggeligt at komme tilbage til Sletten. Sletten Cup startede ud med ultra let vind og efter første sejlads havde vi lidt ventetid pga. manglende vind.

Men så kom vinden og 4 sejladser blev sejlet. Vi havde en god dag og sejlede godt, hvilket førte til 5 prikker (1. Pladser) og en samlet sejr! Alt i alt en dejlig dag, og rigtig skønt at se alle de nye 29’er-sejlere fra Sletten. Vi glæder os til et godt samarbejde med de andre besætninger i fremtiden!

@teamsiljeogesther 27

SLETTEN CUP 2019 Sletten Bådeklubs store jolle-cup gav liv og 63 vindere i fiskelejet Sletten Havn Tekst og foto af Rud Kofoed

S

letten Bådeklub har sejlere, der før har markeret sig i verdens-eliten. Det skal de have muligheden for igen. Tidspunktet for at begynde den rejse har aldrig været bedre, mener ungdomsudvalgets entusiastiske Niels Ole Sloth. Han har det bedste eksempel ved hånden, nemlig ungdomsudvalgets leder Linda Cerup-Simonsen. Hun vandt guldmedalje i Europa Class ved OL i Barcelona i 1992 og deltog også i 1996 i OL i Atlanta.

Det er de to, der står i spidsen for Sletten Bådeklubs ungdomsafdeling og er med til at gøre den til en af Sundets mest eftertragtede klubber for hele spektret af de yngste sejlere. Det kunne man forvisse sig om søndag den 18. august, hvor de sammen med øvrige ledere, trænere og frivillige hjælpere stod for afviklingen af det årlige Sletten Cup, der endnu engang blev en fest.

Der var 63 vindere – nogen mere end andre, men alle med et engagement, der ikke var til at tage fejl af. Det afspejlede sig i røde kinder og styr på tingene til søs – og højt humør ved den efterfølgende præmieoverrækkelsesseance i det smækfyldte klubhus, der nødvendiggjorde at præmieskamlen måtte etableres i silende regn udenfor, dog under markisen på terrassen, for at skaffe tørvejr til de fleste.

Optimistjollernes A-klasse med 27 deltagere blev suverænt vundet af John Frederik Wolff fra Hellerup Sejlklub. B-klassens 12 sejlere måtte se Emil Liebst fra Solrød Strand Sejlklub sikre sig førstepladsen. C-klassens 19 deltagere afleverede guldet til Julius Brinch Kristensen fra Hellerup.

Når optimistsejlerne runder 15 år falder de for de yngste sejleres aldersgrænse og må søge mod nye jolletyper, bl.a. den populære og ret eftertragtede 29’er jolle. Det lyder mest imponerende, hvis man udtaler dens navn på engelsk: En twenty nine’er…! Dem, der har forstand på det siger, at det er en af de hurtigste og mest udfordrende joller at sejle.

For en kapsejlads-ukyndig sofa-sejler ligner den mere et stykke avanceret flyvepap med en mast på. Men man skal ikke studere længe på de unge

28

Sletten Cup 2019 - optimisme i lange baner... Vinden var over sejleres håndtering af ’dyret’, før beundringen overtager horisonten.

Det er selvfølgelig noget sjusk, at pladsmanglen ombord kræver, at de skal hænge ud over rælingen og hverken har toilet eller kabys ombord, men kors, hvor kan de sejle.

Der var fem 29’er-joller med i Sletten Cup og tju-hej, hvor det gik. Og så blev vinderne lokale, nemlig Silje Cerup-Simonsen og Esther Bojsen-Møller, Sletten Bådeklub. Det er unægtelig sejlernavne, der kunne antyde, at pigerne er flasket op med saltvand i sutteflasken! Måden de tumler jollens 70 hurtige kilo på er imponerende – ikke mindst, når de har Carl-Emil Sloth, Sletten Bådeklub, og Hele Wolf, Hellerup Sejlklub, lige i kølvandet.

Sejlerne i Sletten Cup er de yngste, men helt sikkert de mest sejlende. Året rundt er de på bølgerne uanset vejr og vind, så den med de unge og mobiltelefonen er en skrøne. Her er det VHF-radiotelefonen i følgebådene, det i givet fald handler om.

Sletten Bådeklub fik stor ros for afviklingen af Cup’en, så næste år går det løs igen - med blikket mod OL! (Se flere vinderfotos på de følgende sider)

en var overskuelig, men i hvert fald varieret fra næsten ingenting til rusk og regn til allersidst

Optimisternes A-vindere: Nr. 1 John Frederik Wolff, Hellerup Sejlklub - Nr. 2 Johan Hagen Ødum, Sletten Bådeklub/ØOA - Nr. 3: Jonathan Johannesen, Sletten Bådeklub/ØOA - Nr. 4: Vitus Masoumi, Sletten Bådeklub/ØOA

29

Optimisternes B-sejlere: Nr 1: Emil Liebst, Solrød Strand Sejlklub, nr. 2: Laurits Bang Liebst, Solrød Strand Sejlklub, Nr. 3: Rasmus Foxby-Jacobsen, Snekkersten Skotterup Sejlklub, Nr. 4: Aron Jessen, Sletten Bådeklub, Nr. 5: Ellen Smitt, Vedbæk Sejlklub, nr. 6: Naja Arendt, Espergærde Sejlklub

Optimisternes C-sejlere: Nr. 1 Julius Brinch Kristensen, Hellerup Sejlklub. - nr. 2: Laura Amalie Haar Eid, Snekkersten Skotterup Sejlklub. - Nr. 3: Matti Lyngkilde Boges, Solrød Strand Sejlklub.

30

Vindere 29'er jolle: Fra venstre Nr 2: Carl Emil Sloth, Sletten Bådeklub, og Helene Wolff, Hellerup Sejlklub. - Nr. 1: Silje Cerup Simonsen, Sletten Bådeklub, og Esther Bojsen-Møller, Sletten Bådeklub

Vinderne snupper det hele - også bifaldet!

31

Sletten sejlere kom hjem med æren og søsygen i behold Fire Sletten-både tog turen Sjælland Rundt og scorede to 3. pladser, en 5. og 8. plads Af Rud Kofoed

F

ire Sletten-både gik til start på Sjælland Rundt den 27. juni 2019. Den legendariske sejllads trak i år 147 både med lyst til at udfordre sig selv og hinanden på de 216 sømil Sjælland Rundt. Det var den 73. Sjælland Rundt – og Sletten-bådene gjorde det rigtig godt og bragte æren med hjem til Sletten Bådeklub.

Jo, selvfølgelig er Sjælland Rundt for sjov, men strabadserne skal ikke undervurderes. Sejladsen er en ægte manddomsprøve – også for kvinder, selv om de endnu ikke har markeret sig så overbevisende, så det gør noget, hverken i antal, eller på resultatstavlen. Det kommer der utvivlsomt en ændring på, når man ser, hvad der rører sig i sejlklubbernes ungdomsafdelinger.

Sjælland Rundt startede på en alvorlig baggrund – og på trods. Den 10. maj 1940 forbød den tyske besættelsesmagt al lystsejlads i farvandene øst for Sjælland. Meningen var selvfølgelig at

32

forhindre al illegal trafik til Sverige. Den foregik ikke mindst fra Sletten. Besættelsesmagten tillod dog efter forhandling med Øresundssejlerne, at de kunne sejle lystsejlads i Isefjorden.

Men det med at blive ’buret inde’ var ikke lige noget for Øresundssejlerne, og det blev roden til Sjælland Rundt, som blev en realitet efter krigen. I juni 1947 gik starten til den første Sjælland Rundt med 12 både! Populariteten gik trægt, men greb om sig i 60’erne og kulminerede i 1984 med 2074 både.

Sletten-bådene blandt årets 147 duellanter var Peter Wassards ’Sommervind’ en Sirius 38 DS, der startede i løb 8. Så vidt vides forvandlede turen sig straks fra starten med hård vind og store søer til et søsygemareridt ombord. Men Sommervind gennemførte og blev nr. 5 af 9 i den klasse. Det blev til gengæld hans sidste Sjælland Rundt, fastslog Peter Wassard!

Martin Bouthouse og Christian Bjerregaards ’Billie Jean’ satte bogstaveligt talt alle sejl i deres Hanse 430 E i det 18. løb. De kom ind som nr. 8 af 9 og undgik således chokpladsen!

I samme løb startede også Per Henriks med Chili Bean af Sletten, en Luffe 44. På det sidste stræk fra Dragør løb Chili fra hele banden og kom først i mål. Det resulterede i en flot 3. plads af 9 og efter de måltalsberegninger, der afgør den samlede score. Chili er ikke uvant med gode resultater, hverken når far Leif, eller sønnike Per står til rors.

Sjælland Rundt 2019 blev således endnu en spiler i hatten! En ligeså imponerende placering opnåede Kristian Kornum i sin Smilla i løb 10, hvor den Nordiske Familiebåd løb ind som nr 3 af 8.

Den (næsten) lige vej rund om Sjælland Smilla af Sletten scorede en tredjeplads i sin klasse – og lidt spartelarbejde på kølen Foto og tekst af Kristian Kornum

V

i var fire mand ombord på Smilla. Det er en Nordisk Familiebåd og var hendes første tur rundt om Sjælland. Vi var i løb med nogle gamle kendinge, en Albin Express, Moster fra Helsingør og 2 X-79’ere, Charole, og Exocet, som er DTU’s skolebåd. Charole slog os på måltal sidste gang vi var rundt. Dengang i en Mosquito 85. Dengang tabte vi Moster i et vindhul i Smålandfarvandet, da hun gik længere syd end os andre. I år var vi eneste cruisingbåd i løbet, som også havde en Banner 30 og en lille hurtig CB 66 Racer (cadeau til mandskabet for at tage den rundt i en lille jollelignende racer).

Det startede med god vind, omkring 10-12 m/s og kryds hele vejen til Gilleleje. Der var hurtigt én, der gik på grund ud for Marienlyst og én, der tabte masten ud for Ålsgårde. Så redningsbåden havde travlt.

Fra Gilleje var det 6 timer med 10-12 m/s fra nordvest. Så var lidt øm i den ene balle, da vi nåede Snekkeløbet ca. 20.40. Vi kunne desværre ikke følge med vores løb i den hårde vind på kryds.

Men i Sejerøbugten røg spileren op, og det gik bedre. Charole udgik desværre i Sejerøbugten med et revet storsejl. Vi fik overhalet nogle gode venner i cruisingrækken, da vi fik presset den gamle dame op på 10 knob for spiler og ned ad bakke.

Vi kunne holde spileren hele vejen under Storebælt, forbi Skælskør, Storstrømsbroen, Farøbroen, Kalvehave og forbi Stevns. Så løbsledelsen havde valgt den rigtige vej rundt.

Fra Storstrømsbroen tog vi så vidt muligt den lige linje, og en smutvej igennem Sønder Løb ved Ulvsund gjorde, at vi kunne hente godt ind på vores løb. Ved Kalvehave døde vinden, men igen gav den direkte vej os en fordel især over for Moster og Exocet.

Endnu en frisk genvej ved Bøgestrømmen kræver lidt spartelarbejde på kølen, men fik os op på siden af Moster. Vi skiftedes til at ligge forrest og give en anden røg, forbi Stevns omkring kl. 16 fredag, hvor vinden døde helt i Køge Bugt. Efter ca.

1,5 time med næsten ingen vind tog den til igen, og vi kunne holde spileren til Dragør i en halvvind.

Ved Dragør kl. 20 døde vinden helt, og en stor del af feltet blev samlet. Høj fart og spænding blev vekslet til total stilhed, men ikke mindre spænding. Alle sad og kiggede efter små pust, der kunne rykke rundt på feltet, og igen blev der byttet pladser flere gange. Banner 30’eren havde ført hele vejen rundt og havde det nok hårdt ved at se hele løbet blive samlet 25 sm fra mål. Der kom hele tiden nye både bragende for spiler fra syd og sluttede sig til den stille fest.

Da der endelig kom lidt vind, valgte vi igen den direkte vej, øst om Kongedybet og vindmøllerne, stik nord mod Kronborg. Det var desværre ikke en god beslutning, og vi tabte over en halv time til dem, der gik ind om Lynetten. Resten af vejen var det lidt for spiler på halvvind og foran for tværs.

Vi kom over mållinjen ca. 02.30. Reguleret fik vi en tredjeplads, efter Moster og Yoggi, begge fra Helsingør. Vi slog heldigvis den ene X-79 og den lille CB 66, samt Banner 30.

33

Colour. Clarity. Detail.

Available in prescription STYLE SHOWN: KAWIKA

34 Maui Jim Advert Strandvejens OptikV1 A4.indd 1

Strandvejens Optik Humlebæk Strandvej 52 DK-3050 Humlebæk Tlf.: 4916 8228 08/11/2017 09:33

7 09:33

Onsdagssejladser

Gorm Arildsen

Onsdagssejladser og bøjen der ville hjem

S

æsonens onsdagssejladser nærmer sig sin afslutning. Sidste sejlads sejles onsdag den 18. september. Der har i alt været 37 tilmeldte både, hvoraf de 13 deltager fra Sletten.

Med undtagelse af 2 aflysninger på grund af for lidt og for meget vind har det været en skøn sæson med masser af god sejlads i skønt vejr.

Sletten står for at hente, servicere og udsætte de 5 kapsejladsbøjer, som benyttes flittigt af onsdagssejlerne gennem sæsonen.

De står i fine blå og gule farver. Den ene bøje valgte så at rive sig løs for at tage turen til Sverige, hvor farven på bøjen passer lidt bedre til det

svenske flag.

Den blev heldigvis fundet i Råå og er nu hentet tilbage, hvor den efter en kammeratlig samtale blive gjort klar til næste sæson.

35

Matthew & Torsten 'Barrøv' fik endelig overbevist Jasper Olsen om, at de kunne klare turen uden ham...

Torsten og Matthew i voldsomt Maydaydrama på Nordsøen Tekst og foto af Rud Kofoed

D

er blev bidt negle, krydset fingre og håbet.

Venner, familie og bekendte fulgte GPS-meldingerne om det gode skib 'Upstart´s vej over Nordsøen - for anden gang. Det blev heldigvis lykkens gang.

Første gang gik det forfærdelig skidt. Torsten ’Barrøv’ Bilenberg og hans skotske ven Matthew Carrice, der ejer ’Upstart’, sejlede fra Sletten Havn retur mod Port Edgar uden for Edinburgh i Skotland søndag den 7. juli. Kl. 18,30. De nåede Thyborøn og gjorde klar til turen de godt 400 sømil over Nordsøen. De løb ind i hårdt vejr, og 75 sømil ude i Nordsøen knækkede roret. En mayday-redning var deres eneste overlevelseschance. Stærkt medtagede af strabadser og søsyge blev de reddet tilbage til Thyborøn.

Sletten Bådeklubs Knud Sant mødte dem tilfældigvis i Thyborøn efter redningsaktionen og kunne fortælle, at Matthew stadig var dybt chokeret og udmattet efter de mange timers søsyge og den rystende redningsaktion. ’Upstart’ var billigt til salg

36

og Matthew udtrykte med overbevisning, at han aldrig skulle ud i Nordsøen igen! Torsten havde selv måttet klare ærterne og var meget udmattet, men dog fattet. Han var overbevist om, at Jasper sad oppe i himlen omgivet af skønne engle og bajere og grinede hjerteligt af dem begge. Alene af den grund ville Torsten gerne sejle båden tilbage til Scotland, berettede Knud Sant.

Mens de to uheldige søhelte slikkede sår overvejede de, om ikke deres næste eventyr sammen skulle være på to, eller tre hjul - en motorcykel med sidevogn? Heldigvis kom solen og de gode vejrudsigter for Nordsøen og fik de to verdenssejlere på andre tanker. Efter at roret var blevet repareret og markant forstærket, kastede de to overlevende fra den oprindelige besætning på 'Upstart' sig ud i andet forsøg. Denne gang tog Nordsøen nærmest smilende imod dem.

Lørdag morgen den 27. juli 2019 kl. 03.30 anduvede Torsten og Matthew Port Edgar og kunne konstatere, at 'missionen' var lykkedes.

Læs Torsten Bilenbergs beretning om hele turen frem og tilbage på de følgende sider.

.

I Olsens fodspor...

En amatør-rookiesejlers beretning fra første tur frem og tilbage over Nordsøen Af Torsten Bilenberg Petersen Formand for Sletten Havns Venner

E

fter Olsen og jeg havde besøgt Matthew et par gange og været på rundtur i Skotland, der havde bragt os så langt som De Ydre Hebrider, blev vi enige om at sejle ’Upstart’ til Sletten, hvor hun kunne ligge vinteren over, i Olsens kærlige pleje, og så ville vi i år tage en tur til Baltikum, finske bugten og Sankt Petersborg.Vi ville sejle i september, så ankomst i Sletten passede nogenlunde med, at der ville blive plads i havnen.

Som sagt så gjort. Olsen og jeg rejste på enkelt billet til Edinburgh med lavpris fly, og indlogerede os hos Matthew i de dage, det ville tage at klargøre

båden. Hun blev skrubbet og skuret. Bundmalet og efterset efter alle kunstens regler. I vandet med båden, og afsted gik det.

Vi havde rigtigt fint vejr i begyndelsen, så op med forsejlet, og så læne sig tilbage og nyde det. Vinden var i nordvest, så i ly af mørket og de to erfarne sejleres sovehjerter, satte jeg en kurs øst sydøst. Vinden tog til, og med mine manglende erfaringer måtte vi hellere bjærge sejlene og gå for motor.

Hele den næste dag gik med hård vind agter og kæmpe dønninger. Jeg havde været lidt søsyg fra start, så jeg havde det bedst i cockpittet og kunne blunde lidt ind i mellem. Og så kunne vi se delfinerne lege omkring båden i de store dønninger.

Fedt.

Syd om Duncan oliefelt gik det. Og farten var god. Med et Gennemsnit på ca. 6 knob. Når det gik op ad bakke, var vi nede på 0,5 knob , men nedad bakke var det vildt, og vi kom op på 13,5 knob.

Da Olsen vågnede var vi syd for Duncan. Han rystede på hovedet og kunne ikke forstå, at jeg ikke bare havde sat en kurs tværs over. Men så meget har jeg da lært fra mine unge år på søen og fra turene med 'Sauterne' og 'Savage Rose', at behagelighed opnås bedst i medvind og med dønninger-

Matthew & Torsten 'Barrøv' fik endelig overbevist Jasper Olsen om, at de kunne klare turen uden ham...

37

ne. Og jeg havde set på vejrudsigten, at ca. halvvejs ville vinden vende, fra nordvest til sydvest. Og ganske rigtigt, så kunne vi fortsætte buen op mod Thyborøn i medvind, dog med en mere og mere grumpy Olsen ombord. Det er jo en alkoholfri båd.

Så to døgn i regn og blæst gjorde den gamle lidt arrig. Så da vi efter forbløffende 65 timer, det hurtigste båden nogensinde har været over Nordsøen på, kunne lægge til i Thyborøn, var det straks op på hotellet til morgenmad med fadøl til.

Olsen var jo en rigtig sømand, så en kvinde i hver en havn betød, at turen gennem Limfjorden tog fem dage med pitstops undervejs. Og Olsen havde fået fyldt depoterne op igen, da vi anløb Hals og havde en fin snak med Fætter Jan. PS! Hvorfor køber Københavns eller Århus kommune ikke de to isbrydere, og ombygger dem til ungdomsboliger. Jeg synes det er synd, at den kulturarv ligger og sygner hen i Hals.

På Anholt mødtes vi med Karsten og havde en fin snak med ham. Der er ikke meget liv på Anholt i september, men vi fik kigget på det nye molebyggeri og hvor meget, der var forsvundet af strand og sand i de seneste storme. Fra Anholt gik det videre, indtil vi endelig havde Kronborg om styrbord og Sletten indenfor synsvidde.

I december døde Olsen som bekendt og efter, at asken var spredt, gav Matthew udtryk for, at han ikke havde lyst til at sejle til Sankt Petersborg alligevel - og måske endda slet ikke. Så båden skulle bare hjem denne sommer.

Vi fandt ud af, at juli var passende for mig.

Så Matthew ankom en uge før min ferie, så han havde tid til at klargøre båden. Han indlogerede sig hjemme hos mig og lejede en bil, så han kunne komme frem og tilbage. Så da min ferie begyndte, var det sådan set bare at pakke og komme afsted.

Der var så alligevel et par små problemer, der skulle ordnes mandag, så fortøjningerne blev først sluppet ud på eftermiddagen, og første stop blev Helsingør. Så kunne jeg også lige smutte hjem og hente mit lille Dannebrogsflag, der har været med på mine andre eventyr i Irak og Afghanistan.

Med helt klar båd gik det mod Hals. Det blev dog så dårligt vejr, at vi søgte mod Grenå, og så blev det Hals dagen efter. Matthew har det med at sove lidt længe. Så vi er sjældent ude af havn, før de første lystsejlere er på vej ind. Fra Hals gik det gennem Limfjorden, og vi var heldige at ramme broåbningen i Aalborg, og kunne fortsætte mod Løgstør. De havde dog havnefest, så der var ingen pladser, og også for meget liv og ballade til os. Så vi tog chancen og satsede på Livø.

38

Det er blevet en rigtig fin, lille havn efter ombygningen. Ingen luksus, men gode bade og toilet faciliteter. Vi lå på ydersiden af molen, så da vinden næste morgen var gået i sydøst, fik vi en vuggetur.

Men op kom vi og afsted mod Thyborøn.

Ved ankomsten i Thyborøn blev vi modtaget af Gitte McFarlane og Jan Kruse. Det er Lisbeths datter og mor til Anne Katrine, som var Olsens "barnebarn". Dem vi er kommet godt ind på livet af, siden Olsen døde.

Vi kiggede på vejrudsigten og kunne se, at de lovede hård vind søndag og aftagende om mandagen. Så vi så ingen grund til at sejle ud i det vejr.

Der blev hygget i Thyborøn: Fiskebuffet i "a røj hal" og i det hele taget et besøg værd. De har de senere år gjort meget for lystsejlere. Så bade- og toiletfaciliteter er helt i top. Og gode spisesteder på havnen og i byen.

Der blev binget lidt "Black Sails", så "pirat" stemningen var i top, da vi stod ud mandag kl 18.30 i den tro at vejret ville stilne af. Jan havde sørget for, at vores køletaske var fyldt med frikadeller og pasta bolognese, så vi heller ikke skulle gå sultne i seng.

Men sådan skulle det ikke gå.

"Mayday Mayday Mayday. This is Yacht Upstart. Yacht Upstart. Yacht Upstart".

Efter 75 sømil led vi havari. Roret knækkede af på nederste hængsel. Uden mulighed for nødreperation på åbent hav, måtte vi kalde mayday via kanal 16.

Vi fik kontakt med et hollandsk fragtskib: M/S Leonie fra Spijk. De formidlede kontakten med Lyngby Radio, der koordinerede. Enden blev, at Leoni mødte os halvanden time senere, og tog os på slæb tilbage mod Thyborøn. Ti sømil fra land blev vi overdraget til dansk kystredning.

Turen indtil havariet havde ellers været "spændende". Vi havde jo som sagt læst os frem til på Windy, at vinden fra mandag aften ville være i aftagende. Men det var den ikke. 32 knob var den på om natten!

Kort efter afsejlingen fra Thyborøn, havde vi på grund af den tiltagende vind besluttet at ændre den oprindelige plan med en vest-sydvestlig kurs for sejl, til en vest-nordvestlig kurs for motor.

Vinden tog bare til i løbet ad natten. Så med 3 knob i timen, gik det op og ned som den vildeste rutschebanetur. Søerne væltede ind over båden og vand piblede ind alle mulige steder. Foruden det der væltede ned igennem nedgangen til kabyssen.

Man sidder rigtigt fint i lugeåbningen under kalechen, når det er dårligt vejr. Så jeg sad der i 12

Ved udsejlingen fra Sletten, mens ror og humør var intakt

På spanden efter behov...

Olsens sko, som han satte til jul, var med på hele turen tilbage til Skotland

Delfintræf

39

De uheldige helte på slæb efter det hollandske fragtskib M/S Leonie fra Spijk, der blev deres redning

I andet forsøg lykkedes det at "besejre" Nordsøen

40

timer og havde rigeligt at gøre med at holde udkig og styre fri af fiskefartøjer og fragtskibe. AIS'en valgte nemlig også lige at sætte ud om natten. Alt var fuldstændig gennemblødt og lå hulter til bulter i kabyssen - sammen med Matt, der lige havde valgt at ligge på gulvet og ørle i 12 timer.

Dertil skal det lige nævnes, at det var mig, der måtte ørle over Kattegat. De krabsøer fra alle mulige retninger i 25 knob vind, er bestemt ikke min kop te. Da der kom nogenlunde ro på tirsdag ved middagstid, blev autopiloten "Otto von Helm’’ træt og måtte udskiftes.

Heldigvis er det sådan med ’Upstart’, at alt, hvad den mangler af komfort, opvejes af dobbelt op på næsten alt nødvendigt grej. Plus masser af sikkerheds og rednings udstyr. Så man føler sig aldrig usikker.

Når alt kommer til alt, så må det siges at være held i uheld, at - roret knækkede efter, at vinden var taget af - det flåede, men ikke slog hul i båden, så den ville synke.

Så der sad vi, efter 17 timers bugsering, og overvejede om ikke vores næste eventyr skulle være på to, eller tre hjul - motorcykel med sidevogn?

Jeg fik fat i en smed fra Kynde og Toft i Thyborøn. De havde godt nok ferie, men der var en ung fyr, der godt ville hjælpe os alligevel. Jeg tror, det hjælper at have en lokalt kendt ombord og en, som taler "sproget". Så han fik stumperne fra det bjærgede ror, og ville lave nye beslag i en forstærket udgave.

Jeg havde en deadline, der hed torsdag kl. 12, hvis vi skulle nå at komme over, så jeg kunne nå min flyver søndag eftermiddag. Og beslagene var først færdige og monteret torsdag aften.

Så hvad nu? Båden skulle jo hjem. Og jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle få tid i august måned.

Så aftalen blev, at vi byttede min flybillet med en til Matthew, og vi ville så først sejle den første weekend i september.

Inden jeg forlod Matthew lørdag, kiggede jeg hurtigt på vejrudsigten for ugen efter. Og hvad f.......

Det så jo ud til at blive fantastisk vejr at sejle i.

Så jeg fik ordnet det, jeg skulle, fik ændret et par aftaler i kalenderen, og så tilbage til Thyborøn, Matthew og ’Upstart’. Vi fik provianteret lidt og så afsted onsdag morgen. Og Nordsøen viste sig fra sin bedste side.

Matthew havde i mellemtiden sat nyt storsejl, som han havde haft med fra Skotland. Så op med forog storsejl og afsted gik det over bølgen blå. Denne

gang i en meget let, nordlig bue. Så vi passerede Siri felt i næsten blikstille hav. Kom tæt forbi Valhalla felt og gik nord om Duncan felt.

Den anden nat blæste det lidt op: 22 knob.

Men når vinden er øst-sydøst på Nordsøen, så når dønningerne aldrig at blive så store og slemme.

Forsejlet kom dog ind, og storsejlet blev rebet, så én mand kunne kontrollere båden, mens den anden sov. Matthew fik ni timer i streg den første nat. Og den anden nat, var det min tur til at være helt væk i ni timer.

Fredag gik direkte mod vest med 11-13 knob vind fra syd direkte mod et waypoint nord for Isle of May, som ligger i flodmundingen ind mod Edinburgh. Igen en rolig dag på Nordsøen, bortset fra enkelte tordenbyger.

Og hvad skal man så ellers bruge tiden til, end at skrive en historie om oplevelserne?!!!

Vinden lagde sig fuldstændig de sidste seks timer indtil 15 sømil fra land begyndte det at pisøs-regne. Velkommen til Skotland. Heldigvis lagde vi til kaj i Port Edgar i nogenlunde tørvejr - en lille havn, der ligger under de tre broer. Et flot syn at komme op ad floden og sejle under broerne. Selv i mørke.

Angela, Matthews kæreste, og Ian ventede i Port Edgar og tog imod fortøjningerne: Ankomst kl.

03.30 lørdag morgen. 66 1/2 timer i alt.

Olsen kan umuligt være andet end tilfreds med vores indsats!

Matthew og Olsen, tak for turen og oplevelsen!

Matthew og Olsen fra deres tur til Skotland

41

Sletten Fiskehus Alt godt fra havet

ÅBNINGSTIDER Hverdag 9.30 - 17.30 · Lørdag 9.00 - 13.00 (Lukket mandag)

49 19 00 26

42

Skibshunden på lovlig vej mod Sverige med dens ejere Lise og Otto Chr. Vang.

Anmeld, at du rejser til Sverige med hund eller kat Det kan nu gøres enkelt via internettet Tekst og foto af Lise og Otto Chr. Vang, ”Nordlys”, Humlebæk.

G

ennem rigtig mange år har vi besøgt svenske havne med vores båd, hvor vi altid har haft vores hund ombord. I lige så mange år har vi (for det meste) overtrådt gældende regler, idet man i h. t. gældende svenske regler altid, som første havn, skal anløbe en godkendt fortoldningshavn f. eks.

Helsingborg eller Malmø, inden man kan fortsætte

til andre havne f. eks. på Ven. Hunden skal naturligvis altid være forsynet med et gyldigt ”Dyrepas”, samt de fornødne vaccinationer (rabies etc.).

Men nu har det Svenske Tullverket ændret betingelserne således, at man fremover kan anmelde sin ankomst med hund/kat via internettet, hvor man blot skal oplyse om dyrets pasnummer, ankomstdato samt hvilken havn man planlægger at anløbe. Derefter får man en returmail med at anmeldelsesnummer som kvittering for anmeldelsen. Denne anmeldelse skal medbringes på turen/ rejsen.

Den samme procedure kan anvendes, når man skal til Sverige i bil, idet man så kan benytte kørebanen ”Intet at deklarere” når man kører i land fra færge eller bro.

Vi har anvendt den nye procedure hele foråret 2019 og det fungerer perfekt.

Link til anmeldelse i Sverige: https://privattjanster-djuramalan.tullverket.se/

43

Per Henriks på havnen med den nye elektronik, som nu skal installeres i Chili

RAMT AF LYNET Sletten Bådeklubs klubmåler Per Henriks lå ved Kullen, da et lyn ramte Chili og ødelagde al elektronik ombord Af Rud Kofoed

R

iiitzzzz-knitre-knitre….ups, der lugter brændt, svedent…

Per Henriks sniffede igen. Den var god nok. Der var ingen flammer, men der lugtede brændt. Chili tog pludselig et ordentlig, ukontrolabelt sving til styrbord. Autopilen var brændt af sammen med alt andet teknisk ombord, inklusive generator, batterier. Alt! Ikke et af de mange instrumenter gik fri. Det var et kraftigt lyn, der slog ned i båden og for rundt i mast, rig, det hele. Dramaet udspillede sig ved Kullen tirsdag den 6. august.

Vejret var ellers fint nok, da Chili gik fra Torekov, men pludselig trak dybsorte skyer ind over, da de var nået om på den anden side af Kullen. Per sejlede for motor, og hans kone Britt og hunden var trukket i læ i kahytten og mente, at Per skulle gøre det samme. Han havde sat autopiloten på og stod i åbningen ned til kahytten, da helvede bragede løs med voldsom torden og lynene, der knitrede om ørene på dem. Pludselig slog lynet ned i båden. »Måske var det, fordi vi var midt i det, at vi ikke – bortset fra hunden – blev bange. Det føltes faktisk ikke så slemt, for det skete så hurtigt, så vi dårligt nåede at reagere. Vi sejlede da også videre

44

og resten af vejen Sletten forløb ordenligt«, siger Per Henriks, der bevarede det kølige overblik og var glad nok for, at de ikke havde sejl oppe, da det skete og vinden var uregerlig. »Mærk her, jeg er helt elektrisk endnu«, spøgte Per og rakte hånden frem.

Det gav et stød, så Søhestens udsendte hoppede på limpinden og var ved at lette, da Per gav et ordentligt ryk!

Forsikringsselskabet har besigtiget skaderne, som de ikke så sjældent er udsat for. Alt bliver nu skiftet ud, så Chili bliver elektronisk på toppen igen.

Det bedste var selvfølgelig, at der ikke skete noget med hverken Britt, Per, eller hund – altså ud over det chok et lynnedslag trods alt efterlader.

JUBILÆUMSPLAKAT

Den nye jubilæumsplakat var et stort salgshit under havnefesten i sidste måned. Og du kan stadig nå at sikre dig et eksemplar!

P

å bestilling af Sletten Havns Venner har lokal billedkunstner, Rita Johnsson, malet denne smukke og festlige akvarel. Den er trykt i et mindre oplag som plakat i A2 størrelse.

Plakaten, som koster kr. 100,00, kan bestilles hos kasserer Ulla Hjort på tlf. 29809512 eller pr. mail: ullahjort@email.dk I bedes venligst selv afhente det bestilte hos Ulla på Gl. Strandvej.

SLETT EN HA VN 140 ÅR 2019

Der er udfærdiget en række jubilæumsplakater gennem årene, som har vist sig som sande samlerobjekter

n

a Johnsso

ION: Rit

ILLUSTR AT

Rita Johnsson, som har kreeret den flotte akvarel

45

AKTIVITESUDVALG

Karsten Frese

Bente Skovgaard

Janne Miller

Susanne Barnewitz

SOMMER, SOMMER & SOL Foto: Rud Kofoed. Tekst: Janne Miller

E

ndnu en sommersæson er passeret med masser af solskinstimer, som rakte til både sommer-danse-fest og det efterfølgende havnejubilæumsarrangement i august. Der skal lyde stor ros til Kabyssens Jannik for den meget velsmagende menu, han kreerede til Sommerfesten.

Efteråret og vinteren 2019 byder som altid på andespil/amerikansk lotteri, som i år finder sted den 5. november. Der er altid en evig jagt på velvillige præmiesponsorer, så kontakt gerne Aktivitetsudvalget, hvis du har kendskab til en bidragsyder. Ålegilde med ad libitum servering - og til dagspris - er fastlagt til den 10. oktober. Tilmelding skal ske i Kabyssen.

Vildtaften & Jazz vil finde sted den 21. november. Jannik lover Waldorf salat og andet herligt tilbehør til det delikate kød.

Cocktails & Snacks er et nyt tiltag - inspireret af, at klubben netop har identificeret en prima DJ aka Per Holmgaard, som vil stå for musik til timers disco & rockdans. Aftenens arrangement er tilrettelagt til af foregå på en fredag fra kl. 20.30 til midnat.

Den traditionsrige Julefest afholdes den 7. december med 2-retters menu, gaveleg, m.v.

Tigerrejer Thai-style

Detaljer om de respektive arrangementer vil fremsendes på mail/SMS til alle medlemmer.

Jannik høstede roser 'en masse' for den flotte sommerfestmenu.

Den hjemmelavede bearnaise sad lige i skabet!

46

Anett Hald

Fra Sommerfesten 2019, hvor Henrik hĂŚvder, at terrassegulvet sagtens kan holde til heftig svingom

Tyggegummi-Bent, Ulla, Birgit, Pia, Grethe og Bente...det kunne Otto Brandenburg formentlig have fĂĽet en ny sang ud af, hvis han havde haft muligheden?

47

SÅ VAR DER FEST! Sletten Bådeklubs Sommerfest 2019 overraskede med ny, talentfuld DJ, der slap sit indre rockdyr løs Tekst og foto af Rud Kofoed

D

et var lige weekenden at springe ud i, så det gjorde bestyrelsesmedlem, formand for Kabysudvalget og ansvarlige for materiel på land, Per Holmgaard.

Det skete til alles overraskelse ved Sletten Bådeklubs Sommerfest 2019. Allerede på forhånd blev der lokket med en DJ med alsidig musik, der helt sikkert ville bringe stemningen i top.

Det skete til fulde, men at DJ'en, der sprang ud,

Susanne og Karsten fra Aktivitetsudvalget

Per Holmgaard, klubbens nye stilskabende rock-dj med Freja Dorte Kromann og Peter Krarup t.v.

48

Kvinderne bemægtiger sig dansegulvet med en entusiasme, der ikke lader sig køle ned... var Per Holmgaard, kom bag på det fleste. Ikke uden grund for det skulle have været en 'rigtig' DJ, men af uransalige årsager var der sket en misforståelse omkring starttidspunktet, så da der efter middagen skulle spilles op til dans, var der ingen musik.

Det klarede Per Holmgaard med sin telefon og et alsidigt højt repertoire, der straks drønede ud over alle højttalerne for fuld udblæsning. Festflokken kunne slet ikke sidde stille, men hvirvlede rundt i animerende pirouetter med masser af søgang i. Man kunne ikke være i tvivl om, at det var en bådeklub på gyngende grund, det foregik i.

Og det blev ved til cirka kl. 02.30, hvor nattens sidste gæst dansede glad ud i natten.

Opdækningen levnede plads til 65. Så mange kom der dog ikke, men 'kun' 47. De havde til gengæld god plads til både at spise og danse.

Kabyssens chefkok Jannik Pedersen havde i festen anledning sørget for en velkomstdrink og udsøgt menu: Grillede tigerrejer med thaiinspireret dressing - Kalvemørbrad med pommes frites, sauce bearnaise, lækker salat & spæde grøntsager. - Og mulighed for tilkøb af dessert. Hele herligheden til 300 kr pr. person. Dertil en specialimporteret Tipasso-vin til lejligheden: 200 kr. - eller hvad

festdeltagerne nu valgte at drikke til. »Jeg har min hest, jeg har min Tipasso«, sang vi ved mit bord...

Ved bordvinduet lød Slettens nationalsang 'Det bedste lille sted i Verden' på den kendte Osvald Helmuth-melodi. Sangen blev i sin tid skrevet af Slettens legendariske Obersten, Richard O. Jensen, der havde sin faste plads ved bådeklubbens klaver. Nu er det hans datter, Bente Skovgaard, der med glæde synger for - og i øvrigt er medlem af aktivitetsudvalget, der står bag sommerfesten.

Således gik sommeren på hæld med de fleste Sletten-både tilbage i havnen. Det var værd at feste for.

49

BOATHOUSE SLETTEN

ALLE FORMER FOR BÅDREPARATION · REPARATION AF FORSIKRINGSSKADER PÅ BÅDE · BÅDEBYGNING NYBYGNING OG OMBYGNING AF BÅDE · FREMSTILLING AF

TEAKDÆK · SALG AF BÅDUDSTYR OG GREJ · BÅDLØFT OP TIL 12 TONS MED EGEN KRAN · GRUNDIG GØR-DETSELV VEJLEDNING

SLETTEN BÅDEVÆRFT APS · SLETTEN HAVN 3 · 3050 HUMLEBÆK sb@sletten-boats.dk · www.sletten-boats.dk 50

T. 49 19 36 66

KVARTALETS KLAPSALVE Klap Hesten giver plads til det velfortjente klap på skulderen.

Vi opfordrer til, at du indstiller netop det medlem af Sletten Bådeklub, som du mener fortjener en stjerneplads i næste nummer af Søhesten.

Klap hesten

Af Janne Miller En skribent, en sangerinde og en superhandyman er dette kvartals modtagere af Søhestens særlige hyldestpris. De bidrager hver især med et festligt sind, er gode i enhver social sammenhæng og står klar med en hjælpende hånd og andet betydningsfuldt frivilligt arbejde i klubsammenhæng.

Vi glæder os allerede til at modtage jeres bud på kommende kvartals kandidater til en klapsalve.

Søhesten saluterer med et gavekort på en flaske Rosé.

Rud Kofoed Paparazzi på pletten i Sletten...

- altså lige med undtagelse af de uger, hvor domicilet flyttes til det sydfranske, Théoule-sur-Mer, hvor Rud har sommerresidens med hustruen Trine. Efter manges mening; alt for mange uger! For der er altid bud efter Rud. Fra det lille kontor under fiskerhusets stråtag jonglerer han med ord og billeder til langt ud på natten. Og ud vælter den ene artikel efter den anden, som med lune og vid fanger selve nerven i Sletten.

Samlet er der tale om et digert værk af beretninger, som naturligt vil overgå til næste generationers lokalhistorie. Og glemt bliver de færreste. Journalisten Rud står nemlig også bag en perlerække af nekrologer, som bidrager til det smukke eftermæle.

I skrivende stund er Rud i Frankrig. "À tout de suite" - for se så at komme hjem. Vi holder Roséen kold!

Bente Skovgaard

Henrik SparfNielsen

»Hyacinth go home...«

Alletiders Handyman og charmør...

For det er ganske vist, at Bente kan synge enhver under bordet. "...for det bedste lille sted i verden, det er Sletten...", indgår i favoritvisen. Og med netop disse strofer benytter Bente, med sit evigt smittende humør, enhver given lejlighed til at skråle en fest igang. Naturligt er det, at hun i et årti har været selvskrevent medlem af Aktivitetsudvalget.

Værtindeskab er en historie for sig. En middag tilrettelagt for fire bliver fluks til et taffel for fyrre. Det er det årlige 'Ålegilde' i Kabyssen et glimrende eksempel på.

Bente synger med på Poul Krebs visen; "Kom lige og sæt dig, kom la' mig mærke dig", og lader det være indledningen til endnu en impulsiv invitation til et besøg hjemme på Kystvej - nu hvor sejlbåden i Sletten Havn er solgt. Gæstfrie Bente elsker - sammen med ægtefællen Thomas - at omgive sig med alle vennerne fra klubben. Og heldigvis for det, synger vi andre i kor!

som med temperament, ildhu og passion går all-in i det aktive medlemsskab af Sletten Bådeklub. Henrik har ikke båd, men følger alligevel Søfartsstyrelsens vejlening omkring korrekt påklædning. Således klædt i stærke signalfarver er han let at spotte overalt og på lang afstand; i rollen som assisterende havnefoged, med hammer og sav, når klub og terrasse skal renoveres og ikke mindst som humørfyldt dressman og diskokonge til samtlige klubarrangementer. Er der temafest, kan de færreste gøre ham udklædningskunsten efter.

Hans baggrund som elektriker og en årelang karriere indenfor Security fornægter sig ikke. Hænderne er særdeles godt skruet på og telefonen gløder med henvendelser fra lokale venner, som gerne vil have hans kompetente assistance. Det er også altid Henrik, der hænger under loftet, når klubben skal pyntes op til de store arrangementer. Vi ringer bare!

51

52

Metal Cup kan fejre 40 års jubilæum, lørdag den 5. oktober Af Helle Schrader

F

or fire årtier siden var der nogle ejere af metalbåde, der diskuterede, hvis båd, der sejlede hurtigst.

Der var sejlere fra både Helsingør og Sletten og de blev enige om at afholde en fælles kapsejlads, som de kaldte Steel Cup. Der opstod imidlertid noget uenighed mellem de to sejlklubber og derfor endte det med, at kapsejladsen blev afholdt fra Sletten.

Metal Cup har eksisteret lige siden med et årligt stævne. Vi i Sletten Bådeklub glæder os nu til at være vært for nummer 40 i rækken.

Så kom og se de store både i havnen stævne ud den første lørdag i oktober.

Diasshow i Kabyssen den 3. oktober kl. 20 Tag med SAS Baia Wiking på Whitbread round the world race 1985-1986 Af Torsten Worre

S

om optakt til Metal Cups 40 års jubilæum, kan vi nu præsentere Baia billederne. Et diasshow, som handler om dengang i firserne, hvor en gruppe unge sejlere besluttede sig for at deltage i verdens hårdeste havkapsejlads, Whitbread Round The World Race, i en selvbygget stålbåd! Den var nok ikke gået i dag. Men showet vil byde på en god blanding af eventyr, dramatik og nostalgi.

Showet vises torsdag d. 3-10-2019 kl 20.00.

Gamle fotos af SAS Baia Wiking og besætning

Der vil være mulighed for at tilmelde sig middag inden showet.

53

Bestyrelse

Sejladsudvalg

Formand & Seniorudvalg Eva Hofman-Bang eva.hofman.bang@gmail.com Mobil: 2082 9601

Johannes Kildeby jok@niras.dk Mobil: 2010 4304

Kasserer & Webmaster: Erik Møller-Madsen emm@canon.dk Mobil: 2164 5214

Onsdagssejladser Gorm Arildsen Ga@koda.dk Mobil: 2016 6745

Kabysudvalg & Materiel land Per Holmgaard per.holmgaard@lexmark.dk Mobil: 2338 8823

Ungdomsudvalg: Linda Cerup-Simonsen linda.cerup.simonsen@gmail.com Mobil: 5360 4742

Kajakudvalg Rita Johnsson 1rita.johnsson@gmail.com Mobil: 2991 8403

Niels Ole Sloth niels@assurancepartner.dk Mobil: 2811 2031

Ungdomssejlerne/TFZ Lars Gandrup Petersen lgp@clipper-group.com Mobil: 4085 8182

Klubmåler Per Henriks perhenriks@gmail.com Mobil: 2616 099

1. Suppleant & teknisk Udvalg Peter Krarup npk@krarups-snedkeri.dk Mobil: 2088 3218

Øvrige

2. Suppleant & materiel vand Thomas De Leeuw auto@hannadeleeuw.dk Mobil: 2533 8225

Kabyssen Jannik Pedersen jannik_mp@hotmail.com Mobil: 2883 6349

Sekretær: Susanne Barnewitz Christrup susannebarnewitz@yahoo.dk Mobil: 3013 7485

Aktivitetsudvalg Karsten Frese frese@mbuna.dk Mobil: 2015 0427 Sletten Havn Havnefoged Anders Drejer anders655@gmail.com Mobil: 2040 2772

www.slettenbaadeklub.dk · Sletten Havn 10 3050 Humlebæk · CVR 30218434

54

SLETTEN BÅDEKLUBS

Aktivitetskalender 2019

Oktober 03.

Diasshow v/Torsten Worre kl. 20.00

(Se omtale side 53) 05.

Metal Cup - 40 års jubilæum

Båddåb af de nye 29er i Sletten

(min. 2 ud af de fire stk)

29er træningscamp i Sletten 06.

29er træningscamp i Sletten 09.

Bestyrelsesmøde kl. 19.30 10. Ålegilde kl. 18.00 26.

Standernedhaling kl. 12.00 November 05.

Andespil kl. 19.30 13.

Bestyrelsesmøde kl. 19.30 21.

Vildtaften & Jazz kl. 18.00

December 07.

Jul for voksne kl. 18.30 11.

Bestyrelsesmøde kl. 19.30 22.

Kabyssen ønsker god jul kl. 16.00 Nytårskur kl. 12.00 31.

Forsidefoto: Janne Miller. Jubilæumsfest, Sletten Havn by night.

Søhesten nr. 83 udsendes ultimo december 2019.

Artikler og fotos sendes til redaktionen frem til den 15. november 2019.

E-mail: susannebarnewitz@yahoo.dk

Oplagstal: 800 Tryk: Nofoprint AS tel. 4922 2500 Redaktion Susanne Barnewitz Christrup Chefredaktør & Annoncer susannebarnewitz@yahoo.dk Mobil: 3013 7485 Rud Kofoed Journalist & Fotograf rud.kofoed@orange.fr Mobil: 2123 0000 Janne Miller Design & Layout jmiller@mail.dk Mobil: 4031 5015

Ungdomssejlerne

Træningsdatoer og Optimist stævner: Se kalenderen hjemmesiden: www.slettenbaadeklub.dk

VinParadiset på Torpenvej 40

”JA, os med skiltet”

VinParadiset

vinvognen.dk vinparadiset.dk vinbunker.dk T. 39206511 55

Afsender: Sletten Bådeklub Sletten Havn 10 3050 Humlebæk

I kender os fra tidligere.

Nu serverer vi bare uforpligtende vurderinger og skarpe priser.

Jacob Stougaard og Jacob Müggler, har tilsammen arbejdet 16 år i Sletten havn.

Kontakt os på tlf. 49 13 01 00.

Find ud af, hvad din bolig er værd med danbolig Espergærde.

Besøg os på danbolig.dk eller kontakt danbolig Espergærde på tlf. 49 13 01 00 og få en gratis og uforpligtende salgsvurdering. danbolig.dk

56

danbolig Espergærde Strandvejen 354 3060 Espergærde Tlf. 49 13 01 00