Kysten ved R책geleje - udviklingen gennem 100 책r
Af Jakob Wandall, Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav
Indhold Forord ....................................................................................................................... 3 Baggrund................................................................................................................... 4 Bevægelser i vandet - kystmorfologien............................................................... 4 Kystlinjens udvikling fra 1900 til i dag ved Rågeleje ........................................... 7 Indtil 1910 - Før Bølgebryderen.......................................................................... 8 1910-1928: Bølgebryderen og dens effekt på kysten ....................................... 10 1928-1990: Kystsikring med høfder og deres effekten på kysten .................. 17 2005-2008: Bølgebryderen og høfderne er forfaldet ....................................... 23 Resume af kystlinjens udvikling ....................................................................... 25 Behov for kystsikring ved Rågeleje...................................................................... 26 Kystsikring øst for lejet...................................................................................... 28 Kystsikring vest for og ved selve lejet............................................................... 28
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
2
Forord Dette skrift er dels en redegørelse for nogle faktuelle og historiske forhold om kystens udvikling, dels et oplæg til debat om et for grundejerlavet helt centralt tema: Hvordan kysten fremadrettet skal beskyttes, sikres og udvikles. Dette er et område, hvor der er mange holdninger og synspunkter: Skal det være målet at etablere en jollehavn? Skal kystsikring udbygges eller undgås? Er øget offentlig tilgængelighed noget der skal tilstræbes? Eller skal vi lade naturen passe sig selv og lade de smukke steder forbliver noget for de lokale og de indviede? Er fx retablering af promenaden langs strandvejen en god ide? For en god ordens skyld skal det understreges, at oplægget er skrevet af undertegnede, og at det er grundejerlavets bestyrelses synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk heri. Dette oplæg forventes drøftet på grundejerlavets førstkommende generalforsamling. Det er skrevet med udgangspunkt i materialer fra venner og bekendte og kilder på internettet (her iblandt artikler i Vejby-Tibirke Selskabets årbøger, http://www.vejbytibirke-selskabet.dk). Billedmaterialet er hovedsageligt fotografier og postkort, som er indsamlet dels af Claus Poulsens & familie, dels af Jan Limkilde, men der er også en række billeder, som er fundet på nettet – bl.a. på Rågelejes hjemmeside, http://www.raageleje.dk. Herudover har mange hjulpet med gode råd og kommentarer. Jeg vil gerne takke dem, der har bidraget, for deres tid, engagement og indsats. Jakob Wandall Ballekilde 7, 3210 Vejby Frederik VI’s alle 9, 2000 Frederiksberg E-mail: Jakob.Wandall@Skolestyrelsen.dk
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
3
Baggrund Kystlinjer er som regel under stadig forandring, som følge af forskellige påvirkninger som er påført af naturen og/eller mennesker. Nogle påvirkninger kan man med stor præcision forudse effekten af, mens andres effekt er meget lidt forudsigelige på grund af de mange forskellige – til dels modsat rettede – kræfter. Der er direkte og indirekte (primære og sekundære kræfter) årsager til ændringer af kystlinien, og hvis samtlige skulle opgøres ville det blive en meget lang række strækkende sig fra jordens rotation, månens tiltrækning, vind og vejr over til de menneskeskabte ændringer – lige fra klimaændringer til anlægsaktiviteter som havne, diger, kanaler, høfder, dæmninger, bølgebrydere mv. I denne sammenhæng vil vi holde os til de primære der kan sammenfattes til bevægelser i vandet (strøm og bølger) samt dem som vi selv påfører kysten med vilje. Formålet med at belyse Rågelejes kystlinjes historie er at der herigennem gives end ganske god fornemmelse af hvilke effekter forskellige anlægsaktiviteter – fx en retablering af bølgebryderen ville få på kystlinjen.
Bevægelser i vandet - kystmorfologien Når bølgerne roder op i havbunden - og især når der samtidig er strøm - er der skabt grobund for ændringer af kyst- og bundforhold. Ændringerne sker på grund af materialevandringer – hovedsageligt sand. Påvirkningen er fremkaldt af bølgernes frem- og tilbagebevægelse, og er strømmen tilpas stærk, sættes sandet på bunden i bevægelse langs kysten. Særligt bølgestrømme kan transportere store mængder sand, og jo mere det blæser, des større bliver bølgerne og des mere materiale bliver flyttet. Det kan således ofte ses efter en storm, at både kysten og bundforholdene har ændret sig ganske betydeligt. For at bølgerne skal kunne rode op i havbunden, skal vanddybden ikke være meget større end bølgehøjden. Kun meget sjældent (et par gange om året) konstateres store bølger (op til 3 meter) i Kattegat. Materialevandringen foregår derfor som regel tæt på og parallelt med kysten. Det er konstateret at især strømmen har en meget karakteristisk påvirkning af fremspringende punkter. Ikke alene forsøger strømmen at udjævne fremspringende punkter, men har også en meget konstant måde at agere på med hensyn transport af sand langs kysten. Kysten kan i sig selv have fremspringende punkter (odder og næs), men også andre forhold kan spille en markant rolle for kystlinjens udvikling, herunder især etablering af høfder, moler og havneanlæg. Sjællands nordkyst er en såkaldt udligningskyst, der forløber som en næsten ret linje fra Hundested til Gilleleje. Langs kysten på Nordsjælland går der er en bølgestrøm genereret af vind, som hovedsageligt blæser (og er kraftigst) fra vest mod øst. Dette blev belyst af det såkaldte fællesudvalg (se figuren nedenfor med vindroser), hvor også en opgørelse af hvor meget og hvor kraftig vind der har været ved Hundested og Gilleleje i 1981-1983.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
4
Den side af en mole (vestsiden i Nordsjælland) som strømmen fører hen mod kaldes luv-siden og den anden side (som strømmen fører væk fra) kaldes læ-siden. Hvordan dette indvirker, fremgår af de to nedenfor gengivne luftfoto. Billede 1: Kysten øst for Gilleleje. Stenhøfder anlagt vinlkelret på kysten.
BBillede 1
Den meget konstante kyststrøm aflejrer hele tiden sand på luvsiden af de moler og høfder, der ligger vinkelret på kysten, for til gengæld at gnave ind (evt. skabe erosion med dybt vand) på læsiden. Konsekvensen af denne mekanisme fremgår tydeligt af ovenstående billede. Ved bølgebrydere der ligger parallelt med kysten, sker der ofte det, at det materiale der skylles ind over og ved siden af bølgebryderen, samler sig bag ved bølgebryderen, hvis
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
5
ikke strømmen er stærk nok til at føre sandet bort. På den måde ”vokser” stranden ud til bølgebryderen. Dette illustreres nedenfor. Billede 2: Kysten øst for Tisvilde. Bølgebrydere, der består af stensætninger i vandet parallelt med kysten.
Det er ganske store mængder materiale, der føres langs kysten. Fællesudvalget beregnede i 1984, at mellem 35.000 og 60.000 kubikmeter sand og ral blev transporteret fra vest mod øst forbi Gilleleje hvert år. Fællesudvalget havde også et svar på hvor materialet kom fra. På baggrund af målebordsblade og flyfotos gennemførte Fællesudvalget en analyse, der viste, at nordkysten rykker baglæns år for år på udvalgte strækninger, og at der er en tendens til stigende kysttilbagetrækning. Hvert eneste år bliver Sjællands nordkysten 3.000-8.000 kvadratmeter mindre. De steder hvor der eroderes, sker tilbagetrækningen med 35-75 cm om året. Fællesudvalget konkluderede, at baggrunden for den stigende kysttilbagetrækning var at de skrænter, der hvert år gennem tiden havde leveret materiale til havet, i stigende omfang var blevet beskyttet ved skræntfodsbeskyttelse. Når skrænterne ikke længere nedbrydes, lægges der ikke materiale til opbygning af sommerstrandende. Det betyder at de smalle forstrande blev reduceret i bredde og at kystprofilerne bliver stejlere. For at genskabe stranden er der på lange stræk etablere høfder og bølgebrydere, som igen (på grund af erosion på læsiden) har skabt problemer umiddelbart øst for disse anlæg (læside-erosion). Dette har til dels ødelagt den oprindelige balance mellem det tilførte sand fra erosion af skrænterne og det sand der bevæger sig langs kysten og ender forbi Gilleleje ude i Kattegat (på Gilleleje flak). Nordkysten er en såkaldt erosionskyst, hvor den naturlige udvikling er, at kysten reduceres år for år. Men erosionen er ikke jævnt fordelt. Og hvis erosionen stoppes et sted, er tendensen, at der opstår et tilsvarende problem et andet sted. Anlæg af høfder, havne og bølgebrydere, har været medvirkende til at balancer er blevet forrykket og løsningen på problemer et sted har ført nye problemer med sig andre steder. Formålet med at belyse ovenstående mekanismer, er at skabe en forståelse for hvad der sker med kysten når man etablerer en mole, høfde eller en bølgebryder. Dette kan også give indsigt i, hvordan det kan være, at kysten ved Rågeleje gennem historien har udviklet sig som den har.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
6
Kystlinjens udvikling fra 1900 til i dag ved Rågeleje Nedenfor skal gennemgås hvordan kysten har udviklet sig omkring Rågeleje i løbet af de sidste 100 år. Der kan opdeles i 4 faser der kan beskrives ved tidsbilleder: !
Indtil ca. 1910: Før bølgebryderen
!
1910-1928: Bølgebryderen og dens effekt på kysten
!
1928- ca.1990: Kystsikring med høfder og deres effekten på kysten
!
I dag: Bølgebryderen og høfderne er forfaldet
Med udgangspunkt i historien, vil man få et grundlag til at vurdere, hvordan renovering af bølgebryderen fx i skikkelse af en jollehavn beliggende der, hvor bølgebryderen i sin tid lå, vil påvirke kysten og hvordan en fornyet indsat med hensyn til høfder mellem lejet og hoteltrappen vil virke.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
7
Indtil 1910 - Før Bølgebryderen Indtil omkring år 1910 hvor bølgebryderen blev etableret var kysten ved Rågeleje ganske lige – der var ingen særlige fremspring. På billede nedenfor er kystlinjen trukket op med rød. Billede 3:Kystlinjen (rød) ved Rågeleje indtil omkring 1900 (DTK – Høje målebordskort, 1842-1899)
Til gengæld var der en bred strand med klitter – fremgår det af højdekurverne lang kysten. Dette fremgår også af det 2 fotos af lejet i 1906, som begge giver en god fornemmelse af kysten ved lejet.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
8
Billede 4: Rågeleje 1906, 2 billeder af lejet. Øverst fotograferet fra skrænten ved Ammentorps hus mod vest, nederst fra udløbet af Højbro å mod øst. På begge billeder fremgår den enlige høfde som var anlagt midt i lejet.
Det skal understreges, at strandvejen lå ret præcist der, hvor den ligger i dag, hvilket giver en god fornemmelse af strandens bredde.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
9
1910-1928: Bølgebryderen og dens effekt på kysten Fra gammel tid har man talt om Vejbyfiskerne vest for åen og Hesselbjergfiskerne øst for åen. Historien melder ikke om fjendskab, tværtimod giftede man sig på tværs af åen. Ved folketællingerne i 1890 og 1911 er registreret hhv. 55 og 34 beboere i Rågeleje, hvoraf hhv.13 og 10 var fiskere. På den tid var det dog svært at skelne en bonde fra en fisker i Rågeleje, for alle bønderne fiskede og alle fiskerne drev landbrug. Billede 5: Fiskerjoller i Rågeleje trukket op på stranden lige øst for åen, 1900-1910.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
10
Omkring århundredeskiftet var der knap 10 joller i Rågeleje. Jollerne var bygget af lærketræ, der havde den fordel frem for bøg, at det ikke blev så tungt i våd tilstand. Betydningen heraf var stor, når bådene med håndspil skulle trækkes op på den åbne strandbred. De største var 23-24 fod med storsejl, fok, klyver og topsejl. Sidstnævnte blev brugt, når vinden var svag. Ved ophalingen blev ruller lagt under bådene og flyttet, mens man trak dem på land. Hver jolle havde sit gangspil, som fortrinsvis blev benyttet om vinteren, når bådene skulle på land eller i andre tilfælde med hårdt vejr, hvor man ikke kunne nøjes med at ankre bådene op i strandkanten. Et gangspil bestod af en stavre, en tromle, træplanke(r) og et langt tov. Stavren (pinden) blev stukket igennem tromlen, som var lavet af en træstamme. Tromlen stod på en træplanke, og der blev som regel sat eller lagt nogle store sten i hver ende, når bådene skulle trækkes på land. Dette modvirkede, at gangspillet flyttede sig. Dog var spillet ikke fastnaglet til stedet, fordi det i stormvejr og ved højvande var nødvendigt at flytte væk fra stranden. Både joller og spil var meget udsatte på den nordvestvendte kyst, og en orkan der ramte nordkysten i julen 1902 (julestormen) anrettede betydelige skader på både huse, spil og joller. Omkring 1910 var der 7 sejljoller i Rågeleje, og de fik efterhånden lagt motor i. En bestemt mand var altid motormand - både på land og i vandet. Han havde ansvaret for at motoren fungerede under fiskeriet, hvilket dog ikke altid var tilfældet. Derfor beholdt man også årene i båden i tilfælde af motorsvigt. Med den øgede vægt af bådene blandt andet som følge af motoriseringen, blev det for besværligt at trække bådene op på stranden. Så der var flere årsager til at tænke i at beskytte lejet mod havet. Der var med datidens teknologi og beboernes økonomi ikke forudsætninger for at anlægge en egentlig havn ved Rågeleje som f.eks. i Gilleleje. I stedet besluttede man at lave en såkaldt bølgebryder – en T-formet havnemole. Tilsvarende bølgebrydere blev i øvrigt nogenlunde samtidigt etableret i Liseleje og Tisvildeleje (de er begge løbende blevet vedligeholdt og eksistere i bedste velgående den dag i dag). Fiskerne vest for åen dannede et bølgebryderlaug og der blev arrangeret en bølgebryderfest med gøgl, dans og forlystelser. Bønderne og andre kom langvejs fra. Det gav ikke det store overskud, men hvad der var tilovers gik ubeskåret til opførelsen af bølgebryderen. Grantræet til anlægget blev købt hos en skovfoged i Gribskov og kørt til Rågeleje af bønderne på deres vogne. Omkring 1912-13 blev bølgebryderen færdig. Fiskerne kunne derefter ankre op på læsiden og var nu fri for at hale bådene på land i blæsevejr.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
11
Billede 6: Billeder af molehovedet, hvor joller ligger fortøjet i 1923
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
12
Billede 7: Molehovedet i begyndende forfald, 1940
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
13
Benet på T’et (nord-syd) bestod af to parallele rækker stolper, som var naglet sammen af en vandret overligger. Mellemrummet mellem disse stolperækker blev fyldt med kampesten, så man kunne komme tørskoet ud til molehovedet. Selve molehovedet var konstrueret af grantolper, der var banket ned i havbunden på en sådan måde, at de hældede ud mod havet. Stolperne var forbundet med hinanden ved hjælp af vandrette tømmerbjælker over vandspejlet. På ydersiden blev lagt en række store sten (sandsynligvis søsten leveret af stenfiskere) for at kunne modstå havets kraft. Det var en forholdsvis spinkel konstruktion, men det har været noget af en bedrift med datidens teknologi og økonomi at etablere havnemolen. Der blev årligt afholdt bølgebryderfester, hvis formål bl.a. var at skaffe penge til vedligeholdelse af molen. På billede 6 ovenfor er vist molehovedet hvor det efter ca. 10 år stadig var intakt. Efter en årrække måtte den oprindelige konstruktion give fortabt overfor havet. Reparationerne blev foretaget, ved at der på stedet blev bygget såkaldte ”brokar” – en kasselignende konstruktion af granbjælker, der efterfølgende blev fyldt med de store sten, som havet havde flyttet fra det oprindelige molehoved. Havet sørgede for at brokarrene faldt på plads på havbunden. Det var ikke er så solid konstruktion, og ved kraftige storme rev disse brokar sig løs og blev skyllet op på stranden. Billede 8: Molen nord-syd-gående ben, ca. 1940 og privat foto af Købmand Olsens døtre på molen, ca. 1950
Datidens fiskere og bønder som havde bygget bølgebryderen havde ingen ide om hvordan og i hvilket omfang bølgebryderen ville påvirke kysten. Langsomt men sikkert åd havet sig ind på kysten øst for lejet (læsiden). I løbet af de næste godt 15 år tog havet hvert år 2-4 meter. I 1927 var der forsvundet 30-60 meter strand, klitter og strandeng og havet begyndte at gøre indhug i vejen.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
14
Billede 9: Strandvejen i sørgelig forfatning i 1927.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
15
Dette lå til grund for, at der samme år blev iværksat en massiv indsats for at bevare og retablere kysten Der havde altid være fred og fordragelighed mellem samfundene på hver side af åen, men molens effekt på kysten satte venskabet på prøve. Rågeleje var på den tid et meget fasionabelt område – hele kyststrækningen fra Helsingevejen til vejen svingede ind i land ved Orebjergrenden (trillingerne) var beklædt med villaer. Villaejerne var heller ikke begejstrede ved udviklingen. De skulle nemlig være med til at betale regningen, som blev delt med 1/3 til grundejerne, 1/3 til staten og resten skulle sognet og amtet deles om. Billede 10: Kystlinjen (gul) ved Rågeleje omkring 1930 (DTK – Lave målebordskort, 1928-1945)
Sammenligner man kystlinjen omkring 1930 (ovenfor er kystlinjen trukket op med gul) med hvordan den så ud før 1910 - hvor bølgebryderen blev etableret – fremgår det med
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
16
al tydelighed hvor stor en effekt bølgebryderen havde haft: Fra at kysten ved Rågeleje var ganske lige – der var ingen særlige fremspring – har der udviklet sig en regulær pynt omkring bølgebryderen. I et senere afsnit skal vi mere indgående sammenligne kystlinjerne. Oprindeligt var det kun meningen, at der skulle etableres kystsikring hen til hoteltrappen – det planlagte omfang fremgår af den ovenstående figur. Og det fremgår endvidere af kortet, at de nyetablerede høfder endnu ikke havde fået nogen effekt på kysten (kun den vestlige halvdel af høfderne vist).
1928-1990: Kystsikring med høfder og deres effekten på kysten Det endte med, at der blev etableret en betonmur og høfder vinkelret på kysten hele vejen lang strandvejen i 1928. Billede 11: Der blev i 1928 støbt en betonmur langs hele strandvejen
Billede 12: Helsidesartikel om kystsikring og oversigt over hvem der bor hvor i Rågeleje (BT, 1932)
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
17
Denne betonmur blev sat i en så tilpas afstand fra vejen, at der kunne etableres en promenade langs den 1,5 km. lange strandvej. Helt karakteristiske for netop denne strækning var, at der langs hele vejen blev opsat granitpullerter, så promenaden ikke blev til en parkeringsplads, samt at træhøfderne, fik en betonsokkel på stranden, som endte i en lille trappe op til promenaden – en enkel og elegant løsning. Billede 13: Promenaden langs Raageleje strandvej blev flittigt afbildet på postkort (billederne er fra 1936).
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
18
Etablering af høfder medførte efter få år genskabelsen af en bred sandstrand langs strandvejen. Som det tydeligt fremgår af billederne ovenfor kunne man 5-10 år efter høfdernes etablering, se denne positive udvikling – også selv om bølgebryderen i lejet på daværende tidspunkt var næsten fuldstændig intakt og må have haft fuld effekt på kysten øst for lejet. Ud over at være en traditionelt anvendt, æstetisk, lidet dominerende og designmæssig enkel løsning, er der en række andre fordele ved høfder frem for bølgebrydere (stensætninger ude i vandet parallelt med kysten). Bølgebrydere er ganske vist meget effektive på kort bane – det ses alene af den mængde sand, som den store bølgebryder i Rågeleje havde fået samlet sammen over en kort årrække. Men høfder, der etableres vinkelret på kysten, har først og fremmest en meget positiv indvirken på stranden på lidt længere sigt. I modsætning til bølgebryderen, der som navnet antyder, har til formål at bryde bølgerne et stykke fra land (og som følge deraf er udsat for en voldsom belastning og et stort slid), så er de smalle træhøfders mission - at stoppe det sand, der bevæger sig fra vest mod øst – en langt mindre materielt belastende opgave. På den måde blev høfderne, der er anlagt på tværs af kysten, væsentlig mere holdbare end hovedet på bølgebryderen, der var anlagt, så det gik på tværs af bølgerne (dvs. langs kysten). På nedenstående billede kan man se rester af molebenet på bølgebryderen årtier efter at alt træværk i molehovedet er revet bort af bølgerne og alle kampestenene i brohovedet er blevet spredt over et stort areal på havbunden. Langt op i 1980’erne kunne man se resterne af molebenet som træstumper, der stak op af havbunden fra stranden ud til molehovedet. Billede 14: Sommerfoto fra Rågeleje, 1964 (BT), hvor resterne af molebenet fra bølgebryderen ses på stranden
Nedenfor (billede 15, 17 og 18) er vist et luftfotos fra 1968-1973, hvoraf det tydeligt fremgår, at molebenet på bølgebryderen stadig kunne samle sand til strand. Der ses også (hvis man ser nøje efter i billedernes venstre side lidt vest for helsingevejen – mest tydelig på billede 18), at konturen af den første af molerne tegner sig ganske tydeligt. Billede 16 giver et indtryk af strandens bredde og beskaffenhed omkring 1970.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
19
Billede 15:Luftfoto af R책geleje, postkort fra 1968
Billede 16: Avisfoto i anledning af statens overtagelse af stranden i 1968.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
20
Billede 17:Luftfoto af R책geleje, postkort fra 1972
Billede 18:Luftfoto af R책geleje, postkort fra 1973
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
21
Billedet nedenunder viser er en gengivelse af kysten fra sidst i 80’erne med en markering af, hvor kystlinjen gik (grøn) og hvor der var sandstrand. Som mange Rågelejere vil huske - og som det fremgår - var der bred sandstrand på hele den strækning, hvor der blev anlagt høfder i slutningen af 1920’erne (jf. billede 16). På dette billede fremgår kystlinjen hvor resterne af bølgebryderen ligger lige under vandoverfladen (den ses ikke længere af kortet) og hvor høfderne (der stadig er markeret), har ydet deres indsats, men nu er så slidte at de er ved at miste deres effekt. Billede 19:Kystlinjen (grøn) ved Rågeleje i slutningen af 80’erne (KMS-DTK/4 cm. Kort – 1983-1997)
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
22
2005-2008: Bølgebryderen og høfderne er forfaldet Ser man på et aktuelt luftfoto af Rågeleje (kystlinjen markeret med blåt) fremgår det, dels hvorledes de sten som var med til at danne molehovedet på bølgebryderen er blevet spredt ind mod kysten, dels hvordan bølgebryderen stadig er synlig og ligger lige under vandoverfladen og dels hvordan de sidste spor af høfderne ved og vest for hoteltrappen er ved at forsvinde. Og som vi skal se nedenfor er den aktuelle strands bredde blevet meget mindre i de senere år. Billede 20:Kystlinjen (blå) ved Rågeleje luftfoto fra 2005.
Billede 20 er – ligesom billederne 3, 10 og 19 – hentet fra Gribskov kommunes hjemmesides digitale kortservice, og er alle i samme målestok.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
23
Dette giver mulighed for - ved at finde fixpunkter og lægge kortene over hinanden så de passer sammen – at sammenligne de 4 korts kystlinjer (med forbehold for kortenes unøjagtigheder, især mht. kystlinjen fsva. kortet fra omkring 1990, hvor strandens bredde tilsyneladende overdrevet). Hvis kortene på billederne 3, 10 og 13 er endvidere gøres transparente kan man se aftegningerne af høfder og bølgebryderen på baggrund af luftfotoet. Dette er gjort på billede 21. Billede 21:Kystlinjen ved Rågeleje i 1900 (rød), 1930 (gul), 1990 (grøn) og 2005 (blå).
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
24
Resume af kystlinjens udvikling Historien som fortælles ovenfor kan resumeres således: 1910-1930 Kystlinjen flyttede sig fra rød til gul (billede 21, ovenfor) Fiskerne havde behov for at beskytte sig og deres både mod havet. Derfor byggede de – ligesom der blev gjort ved de øvrige fiskerlejer langs sjællands nordkyst, der ikke havde en havn (Liseleje og Tisvildeleje) - en bølgebryder. I en årrække var dette en særdeles velfungerende og uproblematisk løsning, jf. billede 22, som er tegnet i 1915. Billede 22:Kystlinjen i 1915 (udsnit af billede tegnet af Franz Sedivy, som også har tegnet billede 12)
Bølgebryderen fik i løbet af en længere årrække en ganske betydelig effekt på kysten. Vest for bølgebryderen blev der lagt strand til, bag bølgebryderen blev der skabt beskyttelse mod havet, og der var garanti for at skaderne, som storme tidligere havde påført lejet ikke ville komme igen (fx blev hele lejet raseret i 1902 ved den såkaldte julestorm – den bygning, der lå hvor Rågeleje klit ligger nu, blev nærmest tilintetgjort). Men øst for bølgebryderen blev der årligt gnavet af stranden. 1930-1990. Kystlinjen flyttede sig fra gul til grøn (billede 21, ovenfor). I 1927 havde havet taget hul på selve strandvejen (jf. billede 9)og det blev besluttet at kystsikre. Dels ved en betonmur langs vandet, som samtidigt skabte basis for en strandpromenade som Rågeleje blev kendt for, dels ved en række smalle elegante beton/træ-høfder (beton på stranden og træ i vandet), som i løbet af få år fik retableret stranden, som dannede basis for Rågelejes status som fasionabel badeby på nordkysten. I en årrække – fra starten af 3o’erne til ca. 1940 – havde Rågeleje en velfungerende bølgebryder, der kunne gøre det ud for en minihavn, og samtidigt en serie høfder, der udgjorde en effektiv kystsikring, der sikrede en god og bred sandstrand. 1990- i dag. Kystlinjen flyttede sig fra grøn til blå (billede 21, ovenfor). Siden da er begge dele forfaldet, men indtil ca. 1990 kunne de medtagne høfder holde stand mod den effekt som bølgebryderen hele tiden har haft og stadig har på stranden. I løbet af de sidste 20 år hvor der intet er gjort for at kystsikre er status nu at vi har fået en situation, hvor bølgebryderen ligger lige under havoverfladen og påfører standen øst for en daglig belastning, således, at situationen nu nærmer sig det billede, der tegnede kysten omkring 1927.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
25
Behov for kystsikring ved Rågeleje Forudsigelse af kystens udvikling og reaktionen på påvirkninger er en meget vanskelig øvelse som er forbundet med stor usikkerhed. To ting er dog sikkert – det hele hænger sammen, og lige meget hvad man gør, vil der være overraskelser. Ovenfor er beskrevet nogle plausible forklaringer på kystlinjens ændringer, som kan danne grundlag for vurdering af udviklingen – men det kan kun blive et begrundet skøn. Med disse forbehold: Hvis den registrerede udvikling fortsætter, vil der være en overhængende sandsynlighed for, at havet øst for lejet i løbet af en kortere årrække når op til betonmuren og Rågeleje dermed mister en af sine væsentlige attraktioner – gåturen langs vandet og badelivet. Hvis denne udvikling skal modvirkes kan man i princippet gå tre forskellige veje, enten at tilføre sand (strandfodring) eller retablere kystsikringen eller forsøg på at skabe basis for naturlig selvregulering. !
Strandfodring er den form for kystsikring som er mest nænsom mod miljøet og som leverer en hurtig og god sandstrand. Strandfodring er den form for kystsikring som Kystdirektoratet anbefaler. Problemet med strandfodring, uden andre former for kystsikring, vil nok være, at det vil være en rimeligt kortsigtet løsning. Selv tilførsel af store mængder sand vil forsvinde på grund af læsideerosionen fra den gamle bølgebryder, såfremt der ikke foretages andre kystsikrende tiltag.
!
Kystsikring vest for og omkring lejet kan bestå af en renovering af bølgebryderen, eventuelt i skikkelse af en jollehavn, og dette kan kombineres med at åen udløb føres et stykke ud fra kysten. Dette vil givetvis give en stærkt forbedret strand vest for lejet i løbet af en kortere årrække. Øst for lejet vil kystsikring kunne gennemføres enten ved at etablere træ/beton-høfder, som dem der har været anlagt ved Rågelejekysten eller stenhøfder som den der er vist på billede 1 eller mindre bølgebrydere efter den model som er vist på billede 2. Dette kan med fordel kombineres med strandfodring, så der kommer fuld effekt med det samme.
!
Selvregulering kunne medføre, at stensætningerne fra den gamle bølgebryder fjernes, hvilket umiddelbart kunne ses som det mest naturlige initiativ ved et forsøg på at tilbageføre kystlinjen til tiden før 1910. Dette vil sandsynligvis få nogle ganske positive effekter i løbet af en relativt kort årrække på kysten øst for lejet. Dette har faktisk været drøftet i Gribskov kommunes tekniske udvalg. Men det vil antageligt få tilsvarende negative konsekvenser for kysten vest for lejet. Og værst vil det gå ud over kyststrækningen lige vest for og bag ved bølgebryderen – især når der henses til at der i øvrigt langs nordkysten, har vist sig en klar tendens til en vigende kystlinje mange steder, hvor der ikke er blevet kystsikret. Det vil således ikke kunne udelukkes at stranden, klitterne, ja selv de huse i lejet, der ligger længst ude mod havet, vil kunne blive truet, hvilket vil føre til behov for ny kystsikring. Alene herfor vil denne løsning være uacceptabel. På nedenstå-
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
26
ende billede er indlagt en rød linje, som markerer kysten, som den meget vel kunne komme til at se ud, hvis man fuldstændigt fjerner resterne fra den gamle bølgebryder.
Konklusion Det må således være rimelig klart, at der ikke er reelle alternativer til kystsikring (gerne kombineret med strandfodring), hvis stranden skal retableres og sikres uden meget omfattende efterfølgende vedligeholdelse. Kysten er Rågelejes identitet, havet og stranden er den væsentligste grund til at komme Rågeleje. Hvis man kan tilslutte sig disse synspunkter, og kan se det rimelige i, at naturen både skal kunne folde sig ud og være til glæde for mennesker, kan man sikkert også se rimeligheden i, at gøre noget for at øge attraktiviteten af og tilgængeligheden til hav og strand. Det kan gøres på flere måder, men følgende 3 initiativer synes at være oplagte mål: !
at retablere den store bølgebryder fx i skikkelse af en jollehavn,
!
at kystsikre stranden øst for lejet samt eventuelt
!
at retablere den gamle strandpromenade langs strandvejen fra lejet til trillingerne som gang- og cykelsti.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
27
Kystsikring øst for lejet Som ovenfor beskrevet er der forskellige mulige løsninger, hvoraf fordele og ulemper ved de tre ovennævnte skal gennemgås. Træhøfderne er mere fleksible og dermed holdbare (selvom de også vil kræve vedligeholdelse) end tilsvarende konstruktioner af sten af samme længde, og denne type høfder har tidligere vist at kunne løse opgaven. De vil umiddelbart kunne etableres uden at ændre ved kystens karakter. Erfaringen viser, at denne type er nogen tid om at få den fulde effekt på stranden. Men kombineres med en initial strandfodring vil det spille mindre rolle. Nedenfor vist billede taget fra samme sted på den samme strand før og efter strandfodring:
Stenhøfders positive effekt på stranden er noget mere tvivlsom, blandt andet fordi de ikke kan bygges så langt ud i vandet uden at blive meget voldsomme. Derved vil de kun kunne få mere begrænset virkning. Yderligere vil der givetvis være en nogen vedligeholdelse især i starten, indtil stenene har sat sig. Bølgebrydere er en rimelig gennemprøvet og solid løsning, der vil få en hurtig effekt på kysten. Der er dog visse ulemper. De vil ligesom stenhøfder være vedligeholdelseskrævende fra starten, yderligere medfører disse bølgebrydere hestehuller som kan gøre det farligt at bade og, og endelig vil sådanne bølgebrydere betyde et brud med den karakter som strandstrækningen har. Valget synes at stå mellem træhøfder og stenbølgebrydere som hver især har deres fordele og ulemper. Den løsning, der vil passe bedst ind i området er træhøfder – men også andre forhold kan spille ind, eksempelvis økonomi.
Kystsikring vest for og ved selve lejet Da bølgebryderen oprindeligt blev etableret i fik den i løbet af en række år en stærkt negativ virkning på kysten. Denne negative virkning kunne de i 1928 etablerede træhøfder – som beskrevet ovenfor – i væsentlig grad neutralisere.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
28
Effekten som en retableret bølgebryder – eventuelt i skikkelse af en jollehavn – vil have på kysten øst for lejet, vil efter alt at dømme ikke være mere skadelig for stranden end effekten som resterne af bølgebryderen har i dag. Måske tværtimod. Det er i alle tilfælde noget der kan og bør belyses og undersøges nærmere af folk med ekspertise på feltet. For at få et skøn herover kan man se på den udvikling det har været på østsiden af Hornbæk havn. Billede 23:Illustration af Honrbæk havns udvikling fra 1935 til i dag.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
29
Hornbæk havn blev etableret i forrige århundrede og er med tiden blevet udbygget, hvilket blandt andet er mulig- og nødvendiggjort af, at der med tiden er lagt sand til på vestsiden. Senest er havnen udbygget i 1989, hvor Hornbæk havn fik bygget den østlige sandfanger, blandt andet for at forhindre at indsejlingen tilsandede. Den oprindelige kystlinje har været hvor bunden af det inderste havnebassin ligger, jf . billede 23. Af denne illustration fremgår det, at det rent faktisk er en mulighed, at der lægges sand til på begge sider af et havneanlæg. Der er således over årene etableret en rigtig god strand øst for havnen. Og – som det fremgår af billede 24 – giver havnen lidt læ, selvom man ikke er i tvivl om at man befinder sig i nordsjælland. Billede 24:Luftfoto af Hornbæk havn med et stemningsbillede fra øststranden.
Ligesom ved veststranden i Hornbæk vil en renoveret bølgebryder (som en T-mole) med stor sandsynlighed skabe en god bred sandstand vest for lejet. Samtidigt vil en strand vest for molen blive skærmet for å-udløbet, og stranden vil således kunne anvendes selvom åudløbet ligger så tæt på. Åen vil stadig kunne være til gene på østsiden af molen, og det kan derfor overvejes at lede åvandet væk fra kysten. En decideret rørlægning vil være til stor skade for livet i åen
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
30
(fx den bestand af havørreder, der er hjemhørende i åen og som gyder heri), og et alternativ kunne være at kanalisere å-vandet ud i havet via et moleben. Dette moleben kan yde beskyttelse og forhindre tilsanding af bassinet bag molen, og en egentlig jollehavn vil det være nærliggende at etablere. I respekt for Rågelejes egenart og området som naturområde vil det være mest naturligt, at havnen ikke graves for meget ud, med henblik på store sejlbåde og motorbåde. Det vil være i fin overensstemmelse med lokaliteten at gå efter en jollehavn for både med en dybgang på ikke meget over en meter. En skitse til en sådan jollehavn fremgår af billede 25. Billede 25: Skitse af jollehavn i Rågeleje. Åen tænkes kanaliseret et stykke ud i havet via det østlige moleben.
Det skal bemærkes, at der ikke foreligger et projekt. Der vil givetvis være en lang række tekniske og praktiske kritikpunkter mod den konstruktion der fremgår af billedet. Det skal derfor understreges, at det blot til illustration af hvordan det kunne se ud.
Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav, http://www.raageleje-udsholt.dk
31