1 minute read

Tolstrup-Stenum Friskole

Nu er den mørke tid rigtig startet – det er helt sort om morgenen, når vi møder ind, så husk reflekser på tøjet og lys på cyklen. Den mørke tid betyder også traditioner. Vi glæder os til den 1. december, hvor vi har juleklippedag. Dagen vil starte med jule-hygge-stemning i forhallen lidt før det ringer ind. Tirsdag den 13. december, kl. 8.30, har vi Luciaoptog på skolen

I uge 47 har vi haft emneuge, og i indskolingen har vi arbejdet med U-landskalenderen. I år handler kalenderen om Tunesien, og vi har lært en hel masse om landet. Vi har lært om dyr, om børn og kultur. Vi har også fået smagt på lidt spændende mad fra Tunesien.

Advertisement

I uge 50 står den på projektarbejde i 9. klasse,

Vi slutter år 2022 af med juleafslutning tirsdag den 20. december, hvor der vil være julekrybbespil i Stenum Kirke for alle elever og også hygge i klasserne, før vi mødes i gymnastiksalen og siger god jul til hinanden. Første skoledag efter juleferien er tirsdag den 3. januar.

Glædelig jul og godt nytår til alle.

Mads Kjeller Larsen Viceskoleleder

This article is from: