3 minute read

Tolstrup-Stenum Friskole, 7. kl

Next Article
Julegaveværksted

Julegaveværksted

Tolstrup-Stenum Friskole

Den “nye” 7. klasse på TSF er blevet rystet godt sammen efter en fed tur til Bornholm.

Advertisement

- af eleverne i 7. klasse på TSF

Nyt skoleår - nye elever

Hvert år kommer der elever fra Thise skole, som skal gå i 7. klasse her på TSF. Dette år var ingen undtagelse. Efter sommerferien startede der 5 nye piger. De nye kommer alle fra Thise Skole, som kun går op til 6. klasse. Nogle elever fra Thise kommer til Hedegårdsskolen, men Laura, Lærke, Sybille, Ingrid og Signe valgte Tolstrup-Stenum Friskole, og det er de alle meget glade for. De nye elever fortæller, at de er blevet taget rigtig godt imod, både af lærerne og af de andre elever. ”Det er meget nemt at passe ind, man får både læring og sammenhold inde i og uden for timerne.” Citat af en af de “nye”!

Adventskonkurrencer

En del af pigerne fra 7. klasse har besluttet sig for at lave adventskonkurrencer, hver fredag op til jul. Næsten alle var med på idéen. Skoleleder Marianne Hejlesen var med på idéen. Det er en jule-tegnekonkurrence hvor der er præmier til 0. klasse, indskoling, mellemtrin og udskoling for flotteste tegning. Der er også planlagt en sangkonkurrence, hvor hver klasse skal lave deres egen sang, en konkurrence hvor man gætte antallet af pebernødderne i en krukke og en juledekorationskonkurrence, hvor de bare skal lave en dekoration, og så er det delt op ligesom tegnekonkurrencen. Pigerne er sikre på at det vil kickstarte julen. Børnene kæmper for at vinde, og det får helt sikkert julestemningen helt i top på TSF.

Turen til Bornholm

7. klasse var i starten af sep- tember på tur på Bornholm, og vi havde det rigtig hyggeligt. Turen er en del af de studieture man kommer på her på TSF. Denne gang boede vi i Svaneke, på vandrehjem og var fx på cykeltur, Middelaldercenter, Helligdomsklipperne og til Hammershus og mange flere attraktioner. To elever fik den berømte “Apollo is” i Gudhjem. Flere af eleverne syntes, at noget af det hyggeligste af det hele var togturen frem og tilbage. På vej hjem skulle vi skifte tog i Aarhus, og mens vi ventede på toget, begyndte det at styrtregne, men alle kom hjem i god behold og syntes det havde været en megafed tur.

Tæt på konfirmationen

Der er mange sommerfugle i maverne på eleverne i 7 klasse. I Tolstrup og Thise kirke skal 7 klasse konfirmeres. I Thise kirke er det den 30. april, og i Tolstrup er det den 5. maj. Mange af pigerne kigger allerede på sko og negle, men vigtigst af alt: konfirmationskjolerne. Nogle har allerede købt deres kjoler, valgt pynt, steder, mad og. Alle skal have ca. 30-100 gæster. Selvom mange skal konfirmeres forskellige steder, holder vi stadig blå mandag sammen. Vi tager sammen i Maximum i Aalborg og derefter går nogle i shoppingcenter, og andre går i klatreparken i Aalborg. For de fleste gælder, at de er MEGA klar til dagen.

Venlig hilsen 7. klasse

This article is from: