
2 minute read
Fodplejen Vendsyssel


Advertisement








Fodplejen Vendsyssel, Løkkenvej, Stenum
Besøg hos nyetableret, lokal virksomhed
Redaktionen har besøgt Fodplejen Vendsyssel og talt med indehaveren, Laila, der bor på Løkkenvej sammen med sin mand Jesper og de 3 børn, Bastian, Sigurd og Elma. Laila er oprindeligt uddannet som salgsassistent og tog siden en uddannelse som pædagog, før hun her i november bestod eksamen som lægeeksamineret fodplejer fra Viborg Helsepraktik.
Fodplejen Vendsyssel har til huse i en fin klinik i privaten, og Laila fortæller, at hun kan hjælpe os, hvis vi har problemer med bl.a. fodvorter, ligtorne, nedgroede og fortykkede negle, revnede hæle, hård hud osv. osv. Laila tilbyder fodbehandling, fodbad, klipning og oprensning af negle, fodmassage og eventuelt lakering af negle. Derudover tilbyder klinikken paraffinbehandling af hænder og fødder, en behandling, der løsner op og f.eks. hjælper mod gigtsmerter her og nu. Derudover er det også muligt at bestille fod- og underbensmassage. ger vægt på, at hun kan stå inde for kvaliteten, da hun ikke vil sælge noget, hun ikke selv har prøvet og kan sige god for.
Kunderne er velkomne i klinikken i åbningstiderne, som er: • tirs/onsdage kl. 08.30 - 16.00 • torsdage kl. 11.00 - 17.00 • fredage kl. 08.30 - 14.00
På hjemmesiden fodplejen-vendsyssel.planway.com kan man oprette sig som kunde og bestille tider online, men kunderne kan altid kontakte Laila på klinikkens telefonnummer, så kan aftaler indgås på denne måde.
Laila fortæller, at hun også altid kan kontaktes pr. telefon, såfremt der ikke er ledige tider, der passer til kundernes kalendere, så lover hun at finde en tid, der kan passe. Og ligeledes vil hun også gerne udføre behandlinger hjemme hos kunderne i det omfang, hvor det kan passe ind i klinikkens kalender.
I øvrigt holder klinikken åbningsreception fredag den 9. december, kl. 14.00-16.00.
Laila nævner, at hun kan følges på Facebook og Instagram.
Og forresten: Mangler du en julegave, så var det måske en idé at købe et gavekort til en gang fodbehandling. Det vil du og modtageren garanteret ikke fortryde.




