SYDAFRIKA
314
Vredendal OLIFANTS RIVER
Johannesburg SYDAFRI KA
SWARTLAND TULBAGH
Piketberg
WORCESTER PAARL
Malmesbury
KLEIN KAROO Oudtshoorn
Worcester Cape Town
George
Swellendam
CONSTANTIA
ROBERTSON
Mossel Bay
STELLENBOSCH
A
tl
an
te
FRANSCHHOEK
rha
vet
OVERBERG
Cape Aguilhas
Det Indisk
c e O
ea
n
Sydafrika Sydafrikas vinhistorie kan føres helt tilbage til 1656, hvor de første vinmarker blev anlagt i området omkring Cape Town af Jan Rieebeck (læge og kaptajn) fra Det Hollandske Østasiatiske Kompagni. Senere har tyske og franske bosættere (bl.a. huguenotter) med indgående kendskab til vindyrkning hjemmefra været med til at udbrede vindyrkningen i områder som f.eks. Constantia, Stellenbosch, Olifantshoek og Franskchhoek (”det franske hjørne” på afrikaans). Det store indtog for sydafrikanske vine i Europa begyndte først, da landet kom ud af sin politiske og handelsmæssige isolation (embargo) i begyndelsen af 1990’erne. Landets overgang til ”moderne” vinproduktion var dog allerede begyndt i 1970’erne, men har naturligvis gennemgået en yderlig udvikling i takt med åbningen af de nye eksportmarkeder. Udviklingen er forgået på flere områder, f.eks.: Druesorter Det siges, at 90% af beplantningen for hvide druer i Sydafrika engang bestod af druen Sémillon (i dag 1%!), men andre druesorter har efterhånden taget teten. I dag er Chenin Blanc den mest plantede druesort med 18,5% (2016) af det totale areal, efterfulgt af Sauvignon Blanc med 9,7% og Chardonnay med 7,2%. Netop Chenin Blancs evne til at give tørre og friske vine med et eksotisk og sødmefuldt touch passer utrolig godt til den sydafrikanske umiddelbare stil. I dag udgør hvidvinene ca. 55% af den totale produktion. Dyrkning Kvaliteten af sydafrikanske vine er helt klart blevet bedre i de seneste år, efterhånden som bedre kloner (udviklet i Sydafrika eller f.eks. Frankrig og Argentina) er blevet udbredte, og de oprindelige beplantninger fra 1970-1980’erne er forsvundet. Desuden er flere druesorter i dag den ”ægte vare”, da f.eks. gamle Chardonnay-beplantninger tidligere i virkeligheden var Auxerrois Blanc eller Pinot Blanc. Også i Sydafrika har en generel mere indgående analyse af jordbunden og klimaet (terroir) medført udskiftninger til de rette druer. Det har desuden ført til, at man flere steder har indført nye måder at beskære planterne på. De producenter, som er så heldige at have ”old bush-vines” (i f.eks. Stellenbosch eller Swartland), har dog lært at værne om dem, da de kan medvirke til at lave betydeligt mere komplekse vine. Druer dyrket på kalk- og lerholdig jordbund giver sprøde og mere harmoniske vine, mens vine som kommer fra jordbund med sandsten er kraftigere og en smule tungere. Distrikter Især ”opdagelsen” af nye køligere dyrkningsområder (Cool Climate) har givet optimale betingelser for dyrkning af druer som f.eks. Sauvignon Blanc, Chardonnay, Chenin Blanc, Shiraz, Grenache, Merlot, men også ”nationaldruen” Pinotage. Det har betydet mere aromatiske, delikate, sprøde og harmoniske hvid- og rødvine. Her kan man nævne områder som f.eks. Citrusdal Mountain District (bl.a. Piekenierskloof), i det sydlige Olifants River-vinområde i Western Cape, Groenekloof nær Darling på Sydafrikas vestkyst og Overberg (bl.a. Elgin og Erlands Kloof Valley), som ligger sydøst for Stellenbosch og er Capes absolut køligste område.