Undervisningsforløb til Oskar Kroons prisvindende "Venter på vind"

Undervisningsforløb til Oskar Kroons prisvindende

dansk, 6.-9. klassetrin

24

Undervisningsforløb til romanen

KAPITEL 1, UDEN TITEL, SIDE 5-8

Læreren læser dette kapitel højt. Efterfølgende skal eleverne komme med deres bud på: ● Hvad laver fortælleren og moren på hospitalet? ● Hvad er forholdet mellem morVenter og far?på vind-logo ● Hvorfor savner fortælleren at komme tilbage til øen? ● Hvorfor begynder fortælleren at tale om kaskelothvaler? Hvad siger det om hende?

Kapitel 2,afØen - nogle uger tidligere, side 9-34 Skrevet Oskar Kroon ● Bed eleverne beskrive stemningen på øen.

Materialet er udarbejdet af Lene Sørensen og udgivet af Vild Maskine ● ●

Vinga fortæller, at alt ikke er, som det plejer at være. Hvad er mon forandret?

“For mig har morfar altid eksisteret.” (side 31) Sådan tænker Vigga. Det har hendes mor og farKroon: også. Hvad er forskellen?

Kort om Oskar Oskar Kroon blev født i 1980 i Växjö. Han arbejdede tidligere som Kapitel 3, for Rut, side andre 35-90 Sydsvenskan og Dagens Nyheter, men de journalist blandt ● Ordet af Vinga flerefor gange. skal dette ord forstås? senere år har“springgnister” han sadlet ombruges og er blevet bager at få Hvordan tid til at skrive ● Rut er klædt helt i sort.

Morfar kalder hende for en engel.

Prøv at forklare. og for at være sammen med familien. Han betragtes som ét af de største ● Normalt er det svært for Vinga at være sammen med andre mennesker. Hvorfor er det børne- og ungdomsforfattertalenter på den svenske litterære scene. let med Rut? (side 86) Venter på vind er hans første bog på dansk. I 2022 udkommer ligeledes hans første billedbog, Fakta om fædre, også på Vild Maskine.

Kapitel 4, Hvalen, side 91-118 ● Hvorfor “forsvinder” Rut pludselig?

Kort introduktion til romanen Kapitel 5, Kysset, side 119-126 Romanen handler om teenagepigen Vinga, der er lige præcis det sted i livet, hvor hun er sin ● Hvorfor reagerer Vinga så kraftigt på kysset? egen hårdeste dommer, og hvor ikke ret meget finder nåde for det selvkritiske blik.

Det er også der, hvor Kapitel 6, Far, side 127-196 ● mor med sine bekymringer men samtidige forsikring om, at alt nok skal gå ● Forklar Vingas splittede forhold til faren og til lillebroren. ● far er i gang med at stifte ny familie med en ung kone ● hvor vennerne ikke er der Kapitel 7, Jomfrurejsen, 197-201 ● hvor Vinga endnu ikke har været forelsket ● Beskriv Vingas følelser i forbindelse med jomfrurejsen. ● hvor det første kys giver anledning til store tanker og usikkerhed ● det eneste, der giver mening og er fuldstændig ukompliceret, er den næsten ordløse Kapitel 8, Morfar, side 202-218 sommer i morfars lille paradis på skærgårdsøen i den varmeste sommer nogensinde. ● Hvad betyder det for den samlede oplevelse af romanen, at morfaren dør til sidst?

Undervisningsforløbets struktur NÅR ROMANEN ER LÆST FÆRDIG Romanen er skrevet i et sansemættet sprog, og handlingen finder på mange måder sted i et symbolsk univers, hvilket også er omdrejningspunktet for undervisningsforløbet. Det lægger såROMANENS KOMPOSITION ledes ikke op til et meget tekstnært forløb, men i højere grad et æstetisk og meddigtende arbejde.

Efter hverter kapitel lagt op til tidsforløb, nogle få elementer handlingen, der kan danne afsæt for Romanen fortalteri der et labyrintisk så det eri en vigtig aktivitet at få forløbet foldet refleksioner, enten i mindre grupper eller i en fælles klassesamtale.

Ellers er størstedelen af lineært ud og samtidig lade det være afsæt for at synliggøre Vingas udvikling gennem romanen. undervisningsforløbet centreret om arbejdet med romanen, efter den er læst færdig.

De forskellige forslageller skali ses somgrupper et idékatalog og eren derfor ikkeover indbyrdes forbundne.

Lad eleverne parvis mindre konstruere tidslinje romanens spring iOptid gaverne kan også løses i vilkårlig rækkefølge.

Umiddelbart er forløbet tilpasset 6.-7. klassetrin, frem og tilbage. Hvornår er fortællingens “nu”, og hvordan placerer resten af handlingen sig i men alttilefter forhold det?hvilke opgaver der prioriteres, vil det også være relevant for 8.-9. klassetrin.

Vild VildMaskine, Maskine,Banegårdspladsen Banegårdspladsen2,2, 4760 4760Vordingborg, Vordingborg,tlf.: tlf.:61726976 61726976 E-mail: E-mail:forlag@vildmaskine.dk forlag@vildmaskine.dk Flere Flereundervisningsforløb: undervisningsforløb: www.vildmaskine.dk/undervisning www.vildmaskine.dk/undervisning

3 5

FØReleverne ROMANEN LÆSES Lad parvis, eller i mindre grupper konstruere en tidslinje over romanens spring i tid frem og tilbage. Hvornår er fortællingens “nu”, og hvordan placerer resten af handlingen sig i ● til Lad eleverne individuelt reflektere over, hvilket forhold de har til deres bedsteforældre. forhold det?

Hvad betyder det for dem at have Hvis●eleverne har adgang til Skoletube, vilbedsteforældre. det være oplagt at lade dem konstruere tidslinjen i ● Hvordan adskiller sig fra grafiske forholdetmuligheder. til deres forældre? programmet “Padlet”, der relationen åbner for mange Kan manertale sine om noget, er svært at tale med sine Når ● handlingen på med plads, skalbedsteforældre eleverne illustrere Vingasdet humør/sindstilstand ved de forældre forskelom? Hvorfor/hvorfor ikke? lige nedslag.

Hvis der arbejdes i Padlet, kan det gøres ved hjælp af billeder hentet på nettet. ● Lad eleverne komme med deres de tror, deres bedsteforældres relaDet kan være tydelige ansigtsudtryk, menbud detpå, kanhvordan også være mere symbolsk ladede billeder, tion tilen dem som børnebørn, er lys anderledes forhold, bedsteforældrene til der illustrerer stemning, fx gennem og farver.end Mandet kan også lade eleverne vælgehavde emojis deres Vingas børn. humør. til at illustrere ● Fælles opsamling elevernes refleksioner.

Uanset form, skal elevernepåkunne begrunde deres valg ved at henvise til steder i teksten.

ET “ORDSKRIN” TILBAGE TIL ORDKISTEN Vurdér her, elev om det bedst at indholdet alliere sigi med en billedkunstlærer.

Hver enkelt skalernu bruge sin ordkiste.

Forhåbentlig er den blevet godt fyldt op Inden den selvstændige læsning af romanen påbegyndes, skal hver elev fremstille et “ordskrin”. undervejs!

Dette skal løbendeskal fyldes ord/sætninger/udtryk, elev synes er smukke, mærke(Nogle af) ordene nu med indgådei et digt, som eleverne hver individuelt skal skrive.

Vurdér, hvor lige, sansemættede ellerlægges formidler særlig stemning.

Kisten skal ogsåeller indeholde de skal ord, mange kriterier, der skal nedenover opgaven.

Rim/ikke rim, lyriskprosadigt, eleverne ikke forstår betydningen af, som der skal findes en forklaring på. antallet af strofer og vers være bundet?

Ordene i kisten bruges, når romanen er læst færdig.

Digtet skal væreskal et udtryk for Vingas samlede oplevelse af sommerens mange forskelligartede følelser og oplevelser.

Det vil være meget hvad derog kommer i kisten, og mange eleversmukkeste vil sandsynligvis Lad eleverne skrive individuelt, digtet på computer bagefter på karton med deres håndsynes,der opgaven svær.

Men det vil tvinge dem til et sprogligt fokus, der vil yde romanen skrift, hængeserop klasen. retfærdighed.

Forfatteren dette undervisningsforløb villefor fx hele vælge: Lad eleverne læse højt fortilhinanden enten i grupper eller klassen. ● “stirrende øjne” BØRN-VOKSNE FORHOLDET MELLEM ● “tomme blikke” “dystretræne sange” Lad ●eleverne deres skriftlighed gennem en opgave, hvor de skal skrive en sammenhæn● tekst “natlige sejladser” forholdet mellem Vinga og morfaren, og Vinga og forældrene. Hvorgende om henholdsvis ● “venter på, vinden skal og hvordan føre migkommunikerer bort” dan kommunikerer at morfaren med komme Vinga, og forældrene med hende? ● “blanke som havet er de, siderne” ● “som om husetOG skalRELATIONER sove” VINGAS UDVIKLING TIL ANDRE – ET SOCIOGRAM Undervejs skalVinga kisterne tegninger af de papir. rekvisitter fraringe handlingen, me● Placér i enforsynes cirkel påmed midten af et stykke Tegn rundt omeleverne hende. Her ner er en vigtig del handlingen,der oger som de mener har en symbolsk For at underplaceres de af mennesker, Vingas relationer ved starten betydning. af sommeren.

Hvem er støtte starten kanvæk? læreren komme med forslag som: tættestpå på,denne hvemopgave er længst øen, sømandskasketten, muslingeskallen, vejret ... relationer ved sommerens ● skattekortet, Dernæst gentages øvelsen, men denne gang er det Vingas slutning. Hvilke forskydninger/nye relationer har der været?

Det●vil være nærliggende at tale om de forskellige symbolske betydning undervejs, Alle placeringer skal begrundes med afsætelementers i bogens handling. mens romanen læses.

SKRIV ET BREV I romanen optræder der mange navne på fugle- og fiskearter, maritime fagudtryk samt navne på fremmede havne, som morfaren besøgt. Detsynsvinkel, er op til den enkelte lærer at vurdere, hvor Selv om romanen er skrevet med enhar jeg-fortællers meget denne del skalVinga fyldeet i arbejdet med bogen. får læserne gennem godt kendskab til både morfaren og Rut. Men vi kommer ikke helt ind i deres tanker og overvejelser.

Eleverne skal derfor skrive et brev: Vild Maskine, Maskine, Banegårdspladsen Banegårdspladsen 2, 2, Vild 4760 Vordingborg, Vordingborg, tlf.: tlf.: 61726976 61726976 4760 E-mail: forlag@vildmaskine.dk forlag@vildmaskine.dk E-mail: Flere undervisningsforløb: undervisningsforløb: Flere www.vildmaskine.dk/undervisning www.vildmaskine.dk/undervisning

4 44444

KAPITEL 1, UDEN TITEL, SIDE 5-8 KAPITEL KAPITEL 1, UDEN 1, UDEN TITEL, TITEL, SIDESIDE 5-8 5-8 Læreren1, læser dette kapitel højt.

Efterfølgende skal eleverne komme med deres bud på: KAPITEL 1, UDEN TITEL, SIDE 5-8 KAPITEL 1,UDEN UDEN TITEL, SIDE 5-8 KAPITEL TITEL, SIDE 5-8 KAPITEL 1, UDEN TITEL, SIDE 5-8 Læreren læser læser dette dette kapitel kapitel højt. højt.

Efterfølgende Efterfølgende skal skal eleverne eleverne komme komme medmed deres deres bud bud på: på: ●Læreren Hvad laver fortælleren og moren på hospitalet? ●● Hvad ●læser Hvad laver laver fortælleren fortælleren og moren ogSIDE moren hospitalet? på hospitalet?

Hvad er forholdet mellem mor ogpå far?

KAPITEL 1,kapitel UDEN TITEL, 5-8 Læreren dette højt.

Efterfølgende skal eleverne komme med deres bud Læreren læser dette kapitel højt.

Efterfølgende skal eleverne komme med deres bud på: Læreren læser dette kapitel højt.

Efterfølgende skal eleverne komme med deres bud på:på: Læreren læser dette kapitel højt.

Efterfølgende skal eleverne komme med deres bud på: ● Hvad er forholdet er forholdet mellem mellem mor mor og far? og far?

Hvorfor savner fortælleren at komme tilbage til øen? ● Hvad laver fortælleren og moren på hospitalet? ● Hvad laver fortælleren og moren på hospitalet? ● Hvad laver fortælleren og moren på hospitalet? ● Hvad laver fortælleren ogkapitel moren på hospitalet?

Hvorfor ● Læreren Hvorfor savner savner fortælleren fortælleren atog komme at komme tilbage tilbage til øen? tilskal øen?

Hvorfor begynder fortælleren at tale om kaskelothvaler?

Hvad siger det med om hende? læser dette højt.

Efterfølgende eleverne komme deres bud på: Hvad er forholdet mellem mor og far?

Hvad erforholdet forholdet mellem mor og far? ●●● Hvad er mellem mor far? ●● Hvad er forholdet mellem mor og far? ● Hvorfor begynder begynder fortælleren fortælleren at tale om tale kaskelothvaler? om HvadHvad sigersiger det om dethende? om hende? ●savner Hvad laver fortælleren ogattilbage moren på hospitalet?

Hvorfor savner fortælleren komme tilbage til øen?

Hvorfor savner fortælleren at komme tilbage til øen? ● ● Hvorfor fortælleren atat komme til kaskelothvaler? øen? ● Hvorfor savner fortælleren at komme tilbage til øen?

Kapitel 2, Øen - Hvad nogleer uger tidligere, side 9-34 ●begynder forholdet mellem mor og far?

Hvorfor begynder fortælleren tale om kaskelothvaler?

Hvad siger hende?

Hvorfor begynder fortælleren at tale om kaskelothvaler?

Hvad siger det om hende? ●●● Hvorfor fortælleren atat tale om kaskelothvaler?

Hvad siger detdet omom hende? ● ●Kapitel Hvorfor fortælleren at tale om kaskelothvaler?

Hvad siger det om hende?

Kapitel 2, Øen 2,●begynder Øen - Hvorfor nogle - nogle uger uger tidligere, tidligere, side side 9-34 9-34 tilbage til Bed eleverne beskrive stemningen på øen savner fortælleren at komme øen? ●● 2,Bed ● Bed eleverne beskrive beskrive stemningen stemningen på9-34 øen påtale øen Vinga at alttidligere, ikke er, som det plejer atom være.

Hvad er monHvad forandret? ●fortæller, Hvorfor begynder fortælleren at kaskelothvaler? siger det om hende?

Kapitel 2, Øen --eleverne nogle uger tidligere, side Kapitel 2,Øen Øen nogle uger tidligere, side 9-34 Kapitel - nogle uger side 9-34 Kapitel 2, Øen nogle uger tidligere, side 9-34 Vinga ● eleverne Vinga fortæller, fortæller, at altat ikke alt ikke er, som er, på som det plejer det plejer at være. at være.

Hvad Hvad er mon er mon forandret? forandret?

“For mig har morfar altid eksisteret.” (side 31) Sådan tænker Vigga.

Det har hendes Bed eleverne beskrive stemningen på øen Bed eleverne beskrive stemningen på øen ●●● Bed beskrive stemningen øen. ●● Bed eleverne beskrive stemningen på øen.

“For ● “For mig mig har morfar har morfar altid altid eksisteret.” eksisteret.” (side (side 31) Sådan 31) Sådan tænker tænker Vigga.

Vigga.

Det har Det har hendes mor og far også.

Hvad er forskellen?

Kapitel 2, Øen nogle uger tidligere, side 9-34 Vinga fortæller, at alt ikke er, som det plejer at være.

Hvad er mon forandret?

Vingafortæller, fortæller,atat ikke som det plejer være.

Hvad mon forandret? hendes ● ● Vinga altalt ikke er,er, som det plejer at at være.

Hvad er er mon forandret? ● Vinga fortæller, at alt ikke er, som det plejer at være.

Hvad er mon forandret? mor mor og og også. far også.

Hvad Hvad er forskellen? er forskellen? ● far Bed eleverne beskrive stemningen på øen tænker “For mig har morfar altid eksisteret.” (side 31) Sådan tænker Vigga.

Det har hendes “Formig mig har morfar altid eksisteret.” (side 31) Sådan tænker Vigga.

Det har hendes ●●● “For har morfar altid eksisteret.” (side 31) Sådan Vigga.

Det har hendes ● “For mig har morfar altid eksisteret.” (side 31)det Sådan tænker Vigga.

Det har hendes Kapitel 3, Rut, side 35-90 ● Vinga fortæller, at alt ikke er, som plejer at være.

Hvad er mon forandret? mor far også.

Hvad forskellen? morogog ogfar farogså. også.

Hvad er forskellen? mor Hvad erer forskellen? mor far også.

Hvad forskellen?

Kapitel 3, og Rut, 3,● Rut, side 35-90 35-90 ●Kapitel Ordet “springgnister” bruges afaltid Vinga flere gange.

Hvordan skal tænker dette ord forstås?

“Forside mig harer morfar eksisteret.” (side 31) Sådan Vigga.

Det har hendes ●● 3,Ordet ● Ordet “springgnister” bruges bruges afkalder Vinga af forskellen?

Vinga flereflere gange.

Hvordan skalatskal dette dette ord forstås? ord forstås?

Rut er“springgnister” klædt helt i sort.

Morfar hende for gange. en Hvordan engel.

Prøv forklare mor og far også.

Hvad er Kapitel 3, Rut, side 35-90 Kapitel 3,Rut, Rut, side 35-90 Kapitel side 35-90 Kapitel 3, Rut, side 35-90 Rut ● er Rut klædt er klædt helt i helt sort. i sort.

Morfar Morfar kalder kalder hende hende for en for engel. en engel.

Prøv Prøv at forklare at forklare ● Normalt det svært for Vinga at være sammen med andre mennesker.

Hvorfor er det ● Ordet “springgnister” bruges af Vinga flere gange.

Hvordan skal dette ord forstås?

Ordet“springgnister” “springgnister” bruges Vinga flere gange.

Hvordan skal dette forstås? ● Ordet bruges afaf Vinga flere gange.

Hvordan skal dette ordord forstås? ● Ordet “springgnister” bruges af Vinga flere gange. Hvordan skal dette ord forstås?

Normalt ● Kapitel Normalt er3, det er svært det svært for Vinga for Vinga at være at være sammen sammen med med andre andre mennesker. mennesker.

Hvorfor Hvorfor er det er det let med Rut? (side 86) Rut, 35-90 Rut er klædt helt ii side sort.

Morfar kalder hende for engel.

Prøv forklare Rut er klædt helt sort.

Morfar kalder hende for en engel.

Prøv at forklare ●●● Rut er klædt helt i sort.

Morfar kalder hende for enen engel.

Prøv at at forklare. ● Rut er klædt helt i sort. Morfar kalder hende for en engel. Prøv at forklare. let med let●er med Rut? Rut? (side (side 86) 86) Ordet “springgnister” bruges af Vingamed flere gange.

Hvordan skal dette ord forstås?

Normalt er det svært Vinga være sammen med andre mennesker.

Hvorfor ●●● Normalt det svært forfor Vinga atat være sammen andre mennesker.

Hvorfor er er detdet Normalt er det svært for Vinga at være sammen med andre mennesker.

Hvorfor er det ● Normalt er det svært for Vinga at være sammen med andre mennesker. Hvorfor er det Kapitel 4, Hvalen, side 91-118 ● Rut er klædt helt i sort.

Morfar kalder hende for en engel.

Prøv at forklare let med Rut? (side 86) letletmed 86) medRut? Rut?(side (side 86) let med Rut? (side 86) Kapitel 4, Hvalen, 4,● Hvalen, sideside 91-118 91-118 ●Kapitel Hvorfor “forsvinder” pludselig?

Normalt er Rut det svært for Vinga at være sammen med andre mennesker. Hvorfor er det ● 4,Hvorfor ● Hvorfor “forsvinder” “forsvinder” Rut(side pludselig?

Rut 86) pludselig? let med Rut? Kapitel 4, Hvalen, side 91-118 Kapitel side 91-118 Kapitel 4,Hvalen, Hvalen, side 91-118 Kapitel 4, Hvalen, side 91-118 Kapitel 5, Kysset, side 119-126 Hvorfor “forsvinder” Rut pludselig? ●●● Hvorfor “forsvinder” Rut pludselig?

Hvorfor “forsvinder” Rut pludselig? ● Hvorfor “forsvinder” Rut pludselig?

Kapitel 5,Kapitel Kysset, 5, Kysset, side 119-126 119-126 ●Kapitel Hvorfor reagerer Vinga så 91-118 kraftigt på kysset 4,side Hvalen, side ● Hvorfor ● Hvorfor reagerer reagerer Vinga Vinga så kraftigt kraftigt på kysset på kysset ● Hvorfor “forsvinder” pludselig?

Kapitel Kysset, side 119-126 Kapitel 119-126 Kapitel5,5, 5,Kysset, Kysset,side side 119-126 såRut Kapitel 5, Kysset, side 119-126 ●●● Hvorfor Vinga såså kraftigt påpå kysset?

Hvorfor reagerer Vinga kraftigt kysset Hvorforreagerer reagerer Vinga så kraftigt på kysset ● Hvorfor reagerer Vinga så kraftigt på kysset?

Kapitel 6,Kapitel Far, side 127-196side 119-126 5, Kysset, Kapitel 6,Far, Far, 6,●side Far, side side 127-196 127-196 ●Kapitel Vingas splittede forhold faren og til Hvorfor reagerer Vingatilså kraftigt pålillebroren kysset Kapitel 6,Forklar 127-196 Kapitel 6, Far, side 127-196 Forklar ● Forklar Vingas splittede splittede forhold forhold faren til og faren og og lillebroren til lillebroren ● ● Forklar Vingas splittede forhold til til faren til til lillebroren.

Kapitel 6, side 127-196 Kapitel 6, Far, Far, sideVingas 127-196 ● Forklar Vingas splittede forhold til faren og til lillebroren.

Kapitel 7, Jomfrurejsen, 197-201 ●● Forklar Vingas forhold Forklar Vingas splittede splittede forhold til til faren faren og og til til lillebroren lillebroren Kapitel 7,Beskriv 197-201 Kapitel 7,Jomfrurejsen, Jomfrurejsen, 7, Jomfrurejsen, 197-201 197-201 ●Kapitel Vingas følelser i forbindelse med jomfrurejsen Kapitel 6, Far, side 127-196 Kapitel 7, Jomfrurejsen, 197-201 ● ● Beskriv følelser i forbindelse med jomfrurejsen.

Beskriv Vingas følelser i forbindelse med jomfrurejsen ● Beskriv Vingas følelser i forbindelse med jomfrurejsen ●Vingas Forklar Vingas splittede forhold til faren og til lillebroren Kapitel 7, 197-201 Kapitel 7, Jomfrurejsen, Jomfrurejsen, 197-201 ● Beskriv Vingas følelser i forbindelse med jomfrurejsen. ●● Beskriv Beskriv Vingas Vingas følelser følelser ii forbindelse forbindelse med med jomfrurejsen jomfrurejsen Kapitel 8,8, Morfar, side 202-218 Kapitel Morfar, 202-218 197-201 Kapitel 7,side Jomfrurejsen, Kapitel 8, Morfar, side 202-218 ● ●Kapitel Hvad betyder det for den samlede oplevelse af af romanen, at at morfaren dørdør til sidst?

Kapitel 8, Morfar, side 202-218 8,●betyder Morfar, side 202-218 Hvad det for den samlede oplevelse romanen, morfaren til sidst?

Beskriv Vingas følelser i forbindelse med jomfrurejsen ● Hvad betyder det for den samlede oplevelse af romanen, at morfaren dør til sidst? ● Hvad betyder det for den samlede oplevelse af romanen, at morfaren dør til sidst? ● Hvad betyder det for den samlede oplevelse af romanen, at morfaren dør til sidst?

Kapitel Kapitel 8, 8, Morfar, Morfar, side side 202-218 202-218 ●● Hvad Hvad betyder betyder det det for for den den samlede samlede oplevelse oplevelse af af romanen, romanen, at at morfaren morfaren dør dør til til sidst? sidst?

NÅR ROMANEN ER LÆST FÆRDIG NÅR ROMANEN ERMorfar, LÆST side FÆRDIG Kapitel 8, 202-218 NÅR ROMANEN ER LÆST FÆRDIG NÅRNÅR ROMANEN ER LÆST FÆRDIG ROMANEN ER LÆST ● Hvad betyder detFÆRDIG for den samlede oplevelse af romanen, at morfaren dør til sidst?

ROMANENS KOMPOSITION Romanens komposition NÅR ROMANEN ER NÅR ROMANEN ER LÆST LÆST FÆRDIG FÆRDIG ROMANENS KOMPOSITION Romanens komposition Romanens komposition Romanen er fortalt i et tidsforløb, såsådet en vigtig få forløbet Romanen er fortalt i etlabyrintisk labyrintisk tidsforløb, deter vigtigaktivitet aktivitetat forløbetfoldet foldet NÅR ROMANEN ER LÆST FÆRDIG Romanens komposition Romanens komposition Romanen er fortalt i et labyrintisk tidsforløb, så det ererenenvigtig aktivitet atatfåfåforløbet foldet lineært ud og samtidig lade det være afsæt for at synliggøre Vingas udvikling gennem romanen.

Romanen fortalt i lade et lade labyrintisk tidsforløb, så er aktivitet at fåat forløbet foldet Romanen er fortalt i det et det labyrintisk tidsforløb, så detenVingas ervigtig en vigtig aktivitet fåromanen. forløbet foldet lineært og samtidig være afsæt for atdet synliggøre Vingas udvikling gennem romalineært udud oger samtidig være afsæt for at synliggøre udvikling gennem lineært udRomanens og samtidig lade det være afsæt for synliggøre Vingas udvikling romaud og samtidig lade dettidsforløb, være afsæt ater Vingas udvikling gennem romanen.lineært komposition Romanen er fortalt ii et labyrintisk så det en aktivitet at forløbet foldet Romanen er fortalt et labyrintisk tidsforløb, såatfor det ersynliggøre en vigtig vigtig aktivitet at få fågennem forløbet foldet Lad eleverne parvis eller i mindre grupper konstruere en tidslinje over romanens spring i tid nen. nen. lineært ud og samtidig lade det være afsæt for at synliggøre Vingas udvikling gennem romalineært ud ogparvis samtidig det være afsæt for at synliggøre Vingas gennem Lad eleverne ellerlade i mindre grupper konstruere en tidslinje overudvikling romanens spring romai tid frem og tilbage.

Hvornår er fortællingens “nu”, tidsforløb, og hvordansåplacerer resten afaktivitet handlingen sig i Romanen er fortalt i et labyrintisk det er en vigtig at få forløbet foldet nen. nen. frem og tilbage. Hvornår er fortællingens “nu”, og hvordan placerer resten af handlingen sig i forhold til det? lineært ud og samtidig lade det være afsæt for at synliggøre Vingas udvikling gennem romaVild Maskine, Banegårdspladsen 2, forhold til det?

4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 nen.

Vild Maskine, Vild Maskine, Banegårdspladsen Banegårdspladsen 2, 2, E-mail: forlag@vildmaskine.dk

4

4760 Vordingborg, 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 tlf.: 61726976 Flere undervisningsforløb: VildVild Maskine, Banegårdspladsen 2, 2, Maskine, Banegårdspladsen E-mail: E-mail: forlag@vildmaskine.dk forlag@vildmaskine.dk Vild Maskine, Banegårdspladsen www.vildmaskine.dk/undervisning Vild Maskine, Banegårdspladsen 2, 2, 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 Flere undervisningsforløb: Flere undervisningsforløb: 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 E-mail: forlag@vildmaskine.dk E-mail: forlag@vildmaskine.dk www.vildmaskine.dk/undervisning www.vildmaskine.dk/undervisning E-mail: forlag@vildmaskine.dk E-mail: forlag@vildmaskine.dk Flere undervisningsforløb: Flere undervisningsforløb: Flere undervisningsforløb: Flere undervisningsforløb: www.vildmaskine.dk/undervisning Vild Maskine, Banegårdspladsen 2, www.vildmaskine.dk/undervisning www.vildmaskine.dk/undervisning www.vildmaskine.dk/undervisning 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 E-mail: forlag@vildmaskine.dk Flere undervisningsforløb: www.vildmaskine.dk/undervisning

5

Hvis eleverne har adgang til Skoletube, vil det være oplagt at lade dem konstruere tidslinjen i programmet “Padlet”, der åbner for mange grafiske muligheder.

Når handlingen er på plads, skal eleverne illustrere Vingas humør/sindstilstand ved de forskellige nedslag. Hvis der arbejdes i Padlet, kan det gøres ved hjælp af billeder hentet på nettet.

Det kan være tydelige ansigtsudtryk, men det kan også være mere symbolsk ladede billeder, der illustrerer en stemning, fx gennem lys og farver. Man kan også lade eleverne vælge emojis til at illustrere Vingas humør.

Uanset form skal eleverne kunne begrunde deres valg ved at henvise til steder i teksten.

TILBAGE TIL ORDKISTEN Hver enkelt elev skal nu bruge indholdet i sin ordkiste. Forhåbentlig er den blevet godt fyldt op undervejs!

(Nogle af) ordene skal nu indgå i et digt, som eleverne individuelt skal skrive. Vurdér, hvor mange kriterier der skal lægges ned over opgaven. Rim/ikke rim, lyrisk- eller prosadigt, skal antallet af strofer og vers være bundet?

Digtet skal være et udtryk for Vingas samlede oplevelse af sommerens mange forskelligartede følelser og oplevelser.

Lad eleverne skrive digtet på computer og bagefter på karton med deres smukkeste håndskrift. Digtene hænges op klassen.

Lad eleverne læse højt for hinanden enten i grupper eller for hele klassen.

FORHOLDET MELLEM BØRN-VOKSNE Lad eleverne træne deres skriftlighed gennem en opgave, hvor de skal skrive en sammenhængende tekst om henholdsvis forholdet mellem Vinga og morfaren og Vinga og forældrene. Hvordan kommunikerer morfaren med Vinga, og hvordan kommunikerer forældrene med hende?

VINGAS UDVIKLING OG RELATIONER TIL ANDRE – ET SOCIOGRAM ●

● ●

Placér Vinga i en cirkel på midten af et stykke papir. Tegn ringe rundt om hende. Her placeres de mennesker, der er Vingas relationer ved starten af sommeren. Hvem er tættest på, hvem er længst væk?

Dernæst gentages øvelsen, men denne gang er det Vingas relationer ved sommerens slutning. Hvilke forskydninger/nye relationer har der været?

Alle placeringer skal begrundes med afsæt i bogens handling.

SKRIV ET BREV Selv om romanen er skrevet med en jegfortællers synsvinkel, får læserne gennem Vinga et godt kendskab til både morfaren og Rut. Men vi kommer ikke helt ind i deres tanker og overvejelser.

Eleverne skal derfor skrive et brev:

Vild Maskine, Banegårdspladsen 2, 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 E-mail: forlag@vildmaskine.dk Flere undervisningsforløb: www.vildmaskine.dk/undervisning

6

●

●

Fra morfar til Vinga i de dage, hvor han er tilbage på øen og venter på, at hun også skal vende tilbage. Brevet skal give udtryk for morfarens tanker om Vingas og hans forhold og hans forhold til Vingas mor, hans fraskilte datter.

Fra Rut til Vinga, skrevet i de dage, hvor Rut er “forsvundet” (side 109ff). Brevet skal give Vinga indsigt i Ruts tanker om deres relation og hendes overvejelser om at trække sig væk.

VEND TILBAGE TIL elevernes refleksioner over forholdet til bedsteforældre ●

Ligner deres egne relationer til bedsteforældre det forhold, Vinga har til sin morfar, og det forhold, morfaren har til Vinga? ○ Hvis ja, på hvilke måder? ○ Hvis nej, på hvilke måder?

BOOK BENTO Som et alternativ til en mere traditionel boganmeldelse kan eleverne lave en book bento: ● De finder fysiske genstande, der viser noget om fx: ○ handlingen i bogen ○ hovedpersonen ○ stemningen i bogen ● De fysiske ting placeres i en opstilling, hvor eleverne overvejer farver, baggrund, og hvor hver enkelt ting skal placeres i forhold til det, de gerne vil udtrykke. ● Lad eleverne tage et billede/lav en udstilling med de forskellige bentos. Hvis tiden er til det, kan de fremlægge for hinanden og begrunde deres valg af genstande, enten for hele klassen eller i mindre grupper.

ROMANENS TEMA OG BUDSKAB Vinga konstaterer, at det har været: “Den allerværste og den allerbedste sommer” (side 218) og må samtidig konstatere, at der “(...) findes ingen evighedens sommer”.

• • •

Lad eleverne komme med bud på, hvordan denne erkendelse kan kobles sammen med morfarens: “Evigheden og uendeligheden”.

Morfaren har også et udtryk: “Her ligger der en sten i skoen”. Hvad betyder det, og er det et grundvilkår ved det at være menneske?

Hvad skal vi i givet fald gøre ved tingene, når det er os, der får “en sten i skoen”?

Vild Maskine, Banegårdspladsen 2, 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 E-mail: forlag@vildmaskine.dk Flere undervisningsforløb: www.vildmaskine.dk/undervisning

7

Om Lene Sørensen, udarbejder af undervisningsforløbet: Lene Sørensen blev læreruddannet i 2002 og arbejder til daglig som lærer og læringsvejleder på Stensballeskolen i Horsens. Master i Børnelitteratur 2006. Forlagskonsulent for Høst & Søn 2006-2015, primært på fremmedsproget børne- og ungdomslitteratur. Hun bidrog til bl.a. bogen Billedromaner i brug, Dansklærerforeningens Forlag 2007 med artiklen “Billedromanerne i danskfaglig optik”. Siden foråret 2017 tilknyttet Vild Maskine som ekstern konsulent og udarbejder af undervisningsmateriale til bl.a. ungdomsbøgerne Filterløs, Ved den yderste spids og Fucking monster samt mellemtrinsbøgerne Helikopter (kortroman) og Lille Pil (billedbog) og indskolingsbogen Hvordan hunden fik sin våde snude. Alle materialerne er til fri afbenyttelse og kan findes på: www.vildmaskine.dk/undervisning

Undervisningsforløb til VENTER PÅ VIND Udarbejdet af Lene Sørensen Tilrettelæggelse: Mads Heinesen Korrektur: Christel Sunesen ISBN: 978-87-7227-301-3 (undervisningshæfte) VENTER PÅ VIND, børne- og ungdomsbog skrevet af Oskar Kroon og oversat til dansk af René Semberlund Jensen Indbundet bog på 224 sider. Udgivelsesdato 28.

18. april 2022 ISBN: 978-87-7227-235-1 (fysisk bog) Bogen findes også som e-bog og som lydbog: ISBN: 978-87-7227-236-8 (e-bog) ISBN: 978-87-7227-237-5 (netlydbog) ISBN: 978-87-7227-238-2 (fysisk lydbog)

Kontakt: E-mail: forlag@vildmaskine.dk tlf.: 61726976 / 50949070 www.vildmaskine.dk

Vild Maskine, Banegårdspladsen 2, 4760 Vordingborg, tlf.: 61726976 E-mail: forlag@vildmaskine.dk Flere undervisningsforløb: www.vildmaskine.dk/undervisning

bøger fra vild maskine indskoling

– billedbøger

Billedbøger med både humor og dybde, som lægger op til samtale. Frank mig her blev nr. 2 i Grundtvigsk Forums store LGBT-børnebogskonkurrence. Til Hvordan hunden fik sin våde snude findes der undervisningsforløb på: www.vildmaskine.dk/undervisning

mellemtrin

– bøger med

Hermans Have fik fem stjerner i Nordjyske og er med i Gyldendals Grib litteraturen, hvor der lægges op til samtale og kreativt arbejde. Med tilhørende undervisningsforløb på www.vildmaskine.dk/undervisning. Ib er et æg er en smuk bog af Lisa Aisato om kærlighed, angst og venskab.

gratis undervisningsforløb

De populære bøger om lille monster og Store Monster udkommer fra 2021 fremover på Vild Maskine. I foråret 2022 genudgives Monsterpest og Store monstre græder ikke, som begge har været udsolgt, og den helt nye Monsterhøjder udkommer samtidig.

Lillepigen fra Lolland er en graphic novel, som handler om slægt og historie. Slimfjorden er en magisk-realistisk billedroman om drengen Elias, der en dag møder Elgen og Ulven. Drømmecykler og fodboldhunde af Carsten René Nielsen er digte til børn, smukt illustreret af Mette Marcussen. Lille Pil er en billedbog om girl power, hvor en lille pige bliver en stjerne til at bokse, og Karen Filskovs Det sner med fjer er eminente figurdigte om fugle. Find forløb til alle bøgerne på: www.vildmaskine.dk/undervisning

letlæsning

"Usædvanligt smuk billedbog …

Pædagogisk poesi, hvor den åbenlyse intention om at formidle kendskab til naturens mangfoldighed er kombineret med kreativt og sprudlende sprog."

– Weekendavisen

.

Bonnie en butik dukke hanpå keste dag- møder smuk e lige fl er taget er forældre hansEn ogyttet. dreng taler med og går år siden rengen er etrodet Det bor glemme.som at Morten, e forind ken, hans far ejer butik e, derMorten kidt. alt erat ogsiger, skete, kken ieforandret.

Bonn som at hans , og kælderen, i møde trundt ngen træner i poolen, han skalde hvad vejret lige,holde gøre kan ... de så syg, me kan Han e slå rekorden. fluer? så mange er der En hvorfor der en dag sker og længere. gere Bog 1 sandt? er er Morten han ser noget under mærkeligt, get er. blå badedragt og langt, sort stori det. En Bog 5ham. Kan det være streg bølgererimod 3 historier. n 1lillesøster som er kommet tilbage? ns

idykker er Bog 7 erien 13 historier.

serie: serie: me Chris er lige flyttet. En dag møder han nabodrengen, Morten, som bor rodet og beskidt. Morten siger, at hans far pusler rundt i kælderen, og at hans mor er syg, så de kan gøre lige, hvad de vil. Men hvorfor er der så mange fluer?

Og taler Morten sandt?

sig en kat, men hendes nej. En dag opdager ærdigt hus i skoven. Ved avelåge står en gammel eget lange negle. »Jeg illing, som du gerne må r du til det ...?«

Lærestreg er Bog 5 i serien 13 historier.

er Bog 4 istorier.

i samme serie:

ISBN 978-87-7227-072-2

9 788772 270722

9 16:14:07

27-072-2 87-7227-110-1

orside.indd 165

06-04-2020 03:06:53

11-03-2020 15:16:28

125x200 COVER LÆRESTREG.indd 165

09-03-2020 12:34:54

6

2 270722 8772 271101

d 165

REG.indd 165

02-07-2019 00:40:53

13 historier-serien – nu er 12 ud af 13 bøger udgivet!

07-04-2020 12:50:00

udskoling

FREJ-bøgerne

Carlo Garn-bøgerne

Den lille gyserbutik

Pigerne mod drengene og Lærerne mod eleverne

– flere bøger med gratis undervisningsforløb

Udskolingsbøger med vigtige emner som mobning, gruppepres og racisme, at rejse ud i verden, deling af nøgenbilleder og sociale medier, reality, klima, ensomhed, kærlighed og håb. Der er udarbejdet gratis undervisningsforløb til alle viste udskolingsbøger, undtagen Realityspillet 2052. Bogen Din største fan af Anna Arendse Thorsen udkommer sommer 2022. Find forløbene på: www.vildmaskine.dk/undervisning

“... en sjældent smukt skrevet bog ...” ★★★★★★ Berlingske