DEN SIDSTE SPIRAL
Af samme forfatter: Jeg ser mig selv som rytmisk, roman, Vild Maskine 2017 Skrevet i samarbejde med Anders Morgenthaler: Helle Erobreren, roman, Gyldendal 2019 Kød og fred, roman, Gyldendal 2020
Marie Louise Tüxen
Den sidste spiral digte
LÆSEPRØVE
Jeg har gemt mine trusser i foldede jeans på en taburet bag forhænget. Jeg har en kort strikbluse på og er nøgen fra navlen og ned. Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. Jeg står skråt bag ved hende. Som sagt er jeg nøgen. Hun flår efterhånden til, virker frustreret jeg spørger om jeg skal hjælpe hun siger lige et øjeblik hun siger det er vigtigt at hovedet kommer lidt op når man skal undersøges i underlivet Ja siger jeg. Hun opgiver at få splitten ud og henter en pude fra sin kontorstol, den hun sidder på den kan jeg bruge som nakkestøtte pudens stof er fnulret jeg lægger mig godt frem med enden og stikker benene i bøjlerne jeg er ikke langt nok fremme jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg. Hun udvider mig med et spekulum. 5
Det er fastspændt på bænken med en stålarm det holder mig åben. Hun sidder på en rulletaburet og kigger ind, hun griber efter et instrument på stålbordet ved sin højre side. Hun finder det ikke. Så ruller hun væk på taburetten ned i den anden ende af lokalet til et andet instrumentbord. Jeg ligger på lejet stadig åben ved hjælp af stålet uden en menneskehånd i min nærhed. Jeg tænker på at hvis et vindue står åbent vil en lille fugl flyve ind i min rede måske vil den lægge æg nu da mine efter al beregning ikke optager pladsen. Hun ruller tilbage der er noget med den afstand der er noget med den stålarm inde i mig jeg spænder. Hun har fundet sig en tang kan ikke finde snoren fra min gamle spiral hun graver jeg bløder det gør ondt. Den nye spiral vil være den sidste i mit liv så blev det kun til et barn for mig men hvilket barn! Jeg priser mig lykkelig for ham trangen til at græde. Gynækologen opgiver at fange snoren oppe i mig. Jeg tørrer efter i stift, grønt papir tager tøjet på 6
lægger et trusseindlæg i mine trusser kommer ud fra det lille forhæng hun sidder ved sit bord har husket puden. Jeg får en henvisning.
7
11 år, min veninde og jeg fik en femmer hver til en pose chips på tanken. Vi gik på fortovet da en lastbil kørte op på siden af os chaufføren maste hornet i bund. Det her dybe, indtrængende båt vejrigets markering af øverste magt vi vendte os brat kiggede ind gennem lastbilens rude: En tyk, gammel mand stak tungen ud og smældede med den. Han kiggede på os med et blik jeg stadig ikke har ord for. Havde man bare kunnet krølle sig sammen og forsvinde. The male gaze, kan ikke leve med ikke leve uden en af os vil for evigt sidde og tigge ved bordet.
8
Bare slæbe en bærepose fra Lidl hen over en græsplæne foran et velment boligbyggeri med skridt i det brune diagonale spor som partout findes på den slags grønne områder. Blive betragtet af en kvinde på sjette sal der står i køkkenvinduet og tænker sit intetanende at jeg allerede har tænkt mit. Skæve til en dreng der spiller fodbold med sig selv i åben jakke koble den åbne jakke til omsorgssvigt. Så pakke varer ud 9
kaste et blik på klokken halv seks lave mad til gæster af pligt. Samtale ved bordet om pension man skulle have været tjenestemand. Undskylde mig for at anrette desserten i køkkenet coulisens abstrakte virke for interesseret i afstanden mellem Annettes hjem og hendes arbejde spørge: Hvad tager det, en 35 minutter at køre til Vestsjællandscentret? skåle begejstret for rigelig skabsplads. Smile til en sammenplantning på bund af oasis fra tanken værtindegaven spille mit livs rolle sige den kan stå og pynte i opgangen foran min dør hvis anonyme karakter efterhånden går folk på.
10
Jeg er begyndt at tænke frem mod det skarpeste hjørne der findes. Jeg har krydset midten af livet. Der er med al sandsynlighed kortere tid tilbage end jeg har levet. Jeg ser hjørnet for mig et bombastisk gråfiltset etagebyggeri med infinity-sale og det er først når jeg er kommet omkring hjørnet at jeg ser: Der er ikke mere. Jeg smuldrer til jeg er murstøv på jorden fra en sætningsskade. En forbipasserende får dele af mig under skoen resten tager vinden.
11
Jeg stod ved en kagebuffet og takkede nej til et stykke gulerodskage. Min kæreste havde lige takket ja og sagde Hun er på kur til kvinden der bød hendes øjne havde hvilet længe på ham hun havde selv bagt kagen. Min sødmefulde hævn må blive at huske mig fri af disse 30 sekunders magtrokade. Tidligt forstod jeg det er vigtigt at være smuk smuk hænger endnu sammen med slank smuk hænger endnu sammen med ung. Min første kæreste troede jeg var dum fordi jeg havde store bryster. Det er løgn! Nej.
12
13
Den sidste spiral - LÆSEPRØVE © Marie Louise Tüxen og forlaget Vild Maskine, 2021 Alle rettigheder forbeholdes. All rights reserved Forlagsredaktion: Rebekka Gertz Andersson Omslag og forfatterportræt: L.A. Graphic Design Korrektur: Christel Sunesen Sats: Mads Heinesen ISBN (fysisk bog): 978-87-7227-150-7 ISBN (læseprøve): 978-87-7227-183-5
Denne læseprøve må gerne deles på sociale medier, og der må gerne bringes korte uddrag i omtaler. Men egentlig kopiering må kun finde sted på
institutioner eller virksomheder, der har indgået
aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen, eller efter særskilt skriftlig aftale med forlaget.
www.vildmaskine.dk
Tak til Rebekka og Mads for ikke at tvivle. Tak til Jacob Skyggebjerg for at læse råt og udrydde
det kække. Tak til Anne og Lizet for at give samlingen sin smukke frakke, og en tak mere til Anne for
den vigtige læsning. Og tak til Hella Joof, særligt for sætningen Vil en lille fugl flyve ind? Tak til mine gode venner og min familie og tak til min kæreste, Jazz og min enestående søn, Adrian.
15
16 år og kæreste med Bo hans forældre er ikke hjemme vi ligger på hans sovesofa og kysser Stimorol, spyt, tunger treenigt, frejdigt, alment jeg venter lidt på det er slut så vi kan lave noget andet eller jeg kan tage hjem. Han rejser sig og forlader værelset på vejen ud er han ved at snuble over en rygsæk. Vores forhold er så ungt og uafgjort et fald kan få tiltrækningen til at forsvinde. Jeg bliver rød i hovedet AF SAMME FORFATTER: sætter mig lidt op i sofaen mit blik på hans samling af kasketter de ligger bag glaslåger på række samme afstand mellem hver kasket nedenunder står ranke kadetter i geled Cool Water, Fahrenheit, Jazz og korporal Kouros. Bo kommer tilbage med en rød Margrethe-skål han lægger sig ved siden af mig der er isterninger i skålen han tager en i hånden og skubber min bluse op 16