Viborg Stiftsbog 2013

KIRKEN BRYDER NYT

Viborg Stiftsbog 2013 1

Kirken bryder nyt Viborg Stiftsbog 2013

»Kirken bryder nyt« Viborg Stiftsbog 2013 Udgivet af: Viborg Stift Domstræde 1 · 8800 Viborg Tlf. 8662 0911 www.viborgstift.dk Redaktion: Trine Kofoed Romanini, ansvarshavende Ole Blume Knud Mogensen Bent Ingemann Jensen Fotos: Ole Blume Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S ISBN: 87-91376-54-8

Forord »Kirken bryder nyt« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 »Den ustyrlige folkekirke« af Biskop Karsten Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Modeller for »Fælles økonimi«, »Indre anliggender« og »Samlet kompetence for økonomi og indhold« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 »Skal folkekirken have et folkekirkeråd?« af Peter Lodberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 »Styr på folkekirken« af Per Bucholdt Andreasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 »Folkekirkens struktur - noget bør der ske« af Morten Skrubbeltrang . . . . . . . . . . . . . . . 29 Viborg Stiftudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Interviews med Stiftsudvalgene af Knud Mogensen Stiftsudvalg for diakoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Stiftsudvalg for gudstjeneste og forkyndelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Stiftsudvalg for medier og kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Stiftsudvalg for psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Stiftsudvalg for undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Stiftsrådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Vejviser Viborg Stift 2013 Stiftsadministrationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Stiftskonsulenterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Provstierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Kirken bryder nyt Menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd, kirkeråd. Alle disse forskellige råd var allerede medtænkt, da Danmark fik en folkekirke i 1849. 50 år efter, i 1903 efter, kom menighedsråd, herefter fulgte oprettelsen af provstiudvalg i 1922 og stiftsråd kom til i 2007.

Kirken har hele tiden brudt, og bryder bestandigt nyt, inden for rammerne af det bestående, og det er efterhånden kun kirkerådet der mangler, for at Monrads visioner for folkekirken er realiseret.

Men skal der overhovedet være et kirkeråd, og hvis der skal, hvem skal så være repræsenteret i det?

Folkekirken befinder sig igen i en brydningstid, og spørgsmål om, hvilke rammer, der skal være for en fremtidig folkekirke fylder meget.

Kirken bryder nyt inden for sine rammer, og udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken kom i foråret med sit debatoplæg, der indeholder modeller for hvordan rammerne for en fremtidig folkekirke kan struktureres.

De brydninger, som udvalget lægger op til, skal ske inden for den nuværende Grundlov,

6

og der er derfor på ingen måde tale om et brud mellem stat og kirke. Tværtimod kunne man sige. Udvalget har i sit arbejde valgt at arbejde ud fra seks pejlemærker, der er med til at definere folkekirken, og som eventuelle ændringer i folkekirkens styre skal vurderes i forhold til.

De seks pejlemærker er: •

Nært forhold mellem staten og folkekirken

•

Folkekirkens tilstedeværelse overalt

•

Præstens uafhængighed

•

Rummelighed og frihed

•

2200 menigheder - én folkekirke

•

Demokratisk legitimitet

Stiftsbogen har titlen Kirken bryder nyt, fordi kirken befinder sig i en brydningstid, både nationalt og lokalt. Og udgangspunktet for årbogens første del er udvalgsarbejdet og modeller for en fremtidig styringsstruktur for kirken, som udvalget lægger frem. Bidragsyderne til Stiftsbogen er Karsten Nissen; Peter Lodberg, der er lektor, dr. theol. og uddan-

nelsesleder på Teologi på Aarhus Universitet; Per Bucholdt Andreasen, der er formand for Præsteforeningen og Morten Skrubbeltrang, der er generalsekretær for FDF. Modellerne i Stiftsbogen er udlånt af Landsforeningen af Menighedsråd.

Lokalt er folkekirken også i en brydningstid.

Der har lige været valg til provstiudvalg og stiftsråd og i den kommende tid skal der ske konstitueringer begge steder, og de skal påbegynde deres opgaver. Som et nyt tiltag, er der med dette valg indtrådt en præst i provstiudvalget.

Stiftsrådet består en læg repræsentant fra hvert provsti samt af biskoppen, domprovsten, en repræsentant for stiftets provster, tre repræsentanter for stiftets præster. Stiftsrådet vælger sin formand og næstformand blandt de læge repræsentanter.

Det er Stiftsrådets opgave, at medvirke til at styrke det lokale kirkelige liv. For at understøtte dette, kan Stiftsrådet udskrive Det Bindende Stiftsbidrag, og beslutte, hvad det skal bruges til, inden for følgende områder:

1. Kommunikation mellem stift, menighedsråd og præster 2. Formidling af kristendom 3.

Udviklingsprojekter inden for undervis- ning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forbere- delse af sådanne projekter

Stiftsrådet varetager desuden forvaltningen af stiftsmidlerne. Formuen består af indbetalinger til gravstedsvedligeholdelse. Alle stiftsråd har siden 2008 haft en fælles forvaltning af stiftsmidlerne i Den Fælles Kapitalforvaltning. Stiftsmidlerne udlånes til kirker og præsteembeder, og Stiftsrådet fastsætter både indlåns- og udlånsrente af midlerne.

Stiftsrådet rådgiver biskoppen om kirkelige forhold, herunder kirkelige fællesopgaver og strukturforhold, og Stiftsrådet kan på eget initiativ tage sager af betydning for stiftet op til en fælles drøftelse på stiftsrådsmøderne.

En af Stiftsrådet vigtige opgaver er, at være med til at sætte kirkens liv og vækst på dagsordenen og i den forbindelse spiller stiftsudvalgene en stor rolle og det er Stiftsrådet, der

7

fastlægger stiftets udvalgsstruktur og nedsætter udvalgene.

nigheder samt kirkens ansatte oplever det som relevant og brugbart i sognene.

Stiftsrådet har besluttet, at der er følgende stiftsudvalg i Viborg Stift:

Til hvert udvalg er der knyttet en stiftspræst, der har det som sit arbejde, at virke inden for et af udvalgs områder i tæt samarbejde med udvalget, ligesom udvalget arbejder sammen med Stiftsrådet.

•

Stiftsudvalg for diakoni

• Stiftsudvalg for gudstjeneste og forkyndelse

• Stiftsudvalg for medier og kommunikation

•

Stiftsudvalg for psykisk arbejdsmiljø

•

Stiftsudvalg for undervisning

• Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde Formålet med stiftsudvalgene er, at støtte og inspirere menighedsråd og menigheder i at tilgodese det konkrete kirkelige arbejde i sognene i Viborg Stift, så de kan opfylde Menighedsrådsloven §1 stk 2, hvori det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.

Det er stiftsudvalgenes opgave at synliggøre arbejdet på området, så menighedsråd og me-

8

Når brødet brydes til nadver i gudstjenesten, får vi alle del i Jesu legeme og i fællesskabet med Kristus. Sådan har det været fra de første gudstjenester og sådan vil det forsat være.

Men fællesskabet med Kristus forpligter til at være i verden i sognet, provstiet og stiftet, til Guds ære og næstens gavn.

Dette skal vi altid holde os for øje, når vi diskuterer folkekirkens struktur og styring.

Stiftsbogen kan måske være med til at inspirere til dette vigtige arbejde.

God læselyst!

Trine Kofoed Romanini

Den ustyrlige folkekirke Biskop Karsten Nissen Jeg kan ikke mindes, at vi har drøftet styring i folkekirken så intenst og så længe, som netop nu. Årsagen er naturligvis det af regeringen nedsatte udvalg om »en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken«. Denne debat er spændende og nødvendig, ikke kun fordi regeringen har nedsat dette styringsreformudvalg, men også fordi der netop er foretaget en evaluering af Stiftsrådene, som har givet et gennemgående positivt resultat. I skrivende stund står Stiftstrådene ved afslutningen på deres første valgperiode, og der skal tages stilling til, om Stiftsrådene skal gøres permanente som demokratisk valgte organer. Derfor er det nødvendigt at afklare hvilken plads og hvilke kompetencer Stiftsrådene skal have i den fremtidige folkekirkelige struktur. Også dette spørgsmål vil blive behandlet i styringsreformudvalget.

Men hvad ligger der egentlig i begrebet »styring«? Det ligger lige for at give det svar, at styring har noget at gøre med at bestemme kursen. Hvad enten vi kører i bil eller sejler i en båd, kan vi ved hjælp af rattet eller roret bestemme bilens eller bådens kurs. Men der

kan styres på flere måder. Når vi taler om bilkørsel betegner overstyring det fænomen, at en bil i en kurve drejer mere, end forhjulenes styreudslag betinger. Altså bliver styringen for effektiv, og bringer bilen det forkerte sted hen. Især ved for høj hastighed medfører overstyring risiko for alvorlige ulykker. Understyring betegner derimod det fænomen, at en bil i en kurve drejer mindre, end de styrende hjuls stilling betinger. Også her bringes bilen det forkerte sted hen, idet forenden vil være tilbøjelig til at søge udad i en kurve, fordi dækkene vrides og ikke kører i helt samme retning, som hjulene peger. Det siger sig selv, at også understyring medfører risiko for alvorlige ulykker. Overstyring bringer bilen over i den forkerte kørebane med risiko for kollision med modkørende trafik, medens understyring kører bilen ud af kørebanen med risiko for, at den ender i grøften eller med snuden imod et vejtræ.

Er folkekirken overstyret eller understyret?

Svaret afhænger af hvem du spørger. Nogle mener vistnok, at folkekirken er overstyret i den forstand, at der er alt for mange love, be9

kendtgørelser og cirkulærer, som kan gøre livet besværligt for menighedsrådene. Dette medfører, siges det, at der bruges alt for mange ressourcer på de administrative opgaver, medens der bliver for få ressourcer tilbage til det kirkelige arbejde i sognet, som jo dog er folkekirkens hovedopgave.

En sådan overstyring kan resultere i, at folkekirken ender som en spøgelsesbilist i den forkerte vognbane. Altså: den rette kurs for folkekirken er at satse på forkyndelsen og det kirkelige arbejde i sognet, men overstyringen bringer os ud af kurs, og over i den forkerte vognbane, hvor der lægges mere vægt på kroner og øre, ledelse og forvaltning. Opfattelsen af, at folkekirken er overstyret, skyldes en kombination af en stærk central styring fra folketingets og kirkeministeriets side, og en udbredt decentral udførelse af folkekirkens daglige arbejde rundt omkring i de 2.200 menigheder, som er vidt forskellige. Der kan være meget langt fra Christiansborg og Frederiksholms Kanal til den daglige virkelighed i de mange forskellige sogne.

De, der mener, at folkekirken er overstyret, er traditionelt skeptiske over for folkekirkelige organer på stiftsniveau og nationalt niveau.

Sådanne organer vil flytte kompetence og medbestemmelse fra sognene og menighedsrådene, hvor både kompetence og medbestemmelse rettelig hører hjemme. Desuden 10

risikerer man, at både Stiftsråd og et eventuelt kommende nationalt folkekirkeråd vil udtale sig om politiske og etiske emner, og dermed gøre op med den lange tradition om, at »ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne«.

Derfor er folkekirken bedst tjent med, at afgørelsen vedrørende de indre folkekirkelige anliggender fortsat ligger hos folketinget, der kan vedtage kirkelige love, og hos kirkeministeren, der kan anmode Dronningen om at udstede kongelige anordninger om for eksempel dåb og konfirmation og om at autorisere salmebøger og bibeloversættelser.

Andre synes at mene, at folkekirken er understyret. De siger, at der reelt ikke findes ledelse i folkekirken. Der tales og skrives ganske vist meget om folkekirkelig ledelse, men de store ord bliver sjældent virkelighed. Virkeligheden er nemlig den, at folkekirken i dag står over for så store udfordringer, at der kræves et samarbejde mellem alle planer i folkekirken for at kunne svare på dem. Ganske vist giver Grundloven folkekirken en særlig stilling som det trossamfund, der »understøttes« af staten, men både myndigheder og medier synes ofte at betragte folkekirken som ét trossamfund blandt mange. Der er behov for fælles folkekirkelige initiativer, for eksempel inden for undervisning, kommunikation, medier og diakoni.

11

12

En sådan understyring kan betyde, at folkekirken bliver sat ud af spillet, fordi den kører ud af vognbanen, og ender i grøften, fordi den ikke har været i stand til at erkende de særlige udfordringer, folkekirken står over for. Derfor er det væsentligt, siges det, at »folkekirken selv« får mulighed for at råde over egne indre anliggender og egen fælles økonomi. Det bør ikke være et politisk spørgsmål, hvilke bønner og ritualer, der skal kunne anvendes i folkekirkens gudstjenester og kirkelige handlinger, ligesom det er uholdbart, at kirkeministeren formelt alene har ansvaret for og kompetencen til at udskrive landskirkeskatten.

For at kunne være folkekirke i den situation bør folkekirken selv kunne bestemme over såvel de indre anliggender som den fælles økonomi. Understyringen medfører altså, fremhæver man, at folkekirken har svært ved at udforme en sammenhængende prioritering af sine ressourcer, og derfor er det vanskeligt at iværksætte landsdækkende fælles folkekirkelige initiativer.

De samlede folkekirkelige udgifter androg 7.7 milliarder kroner i 2011. Heraf kommer cirka 10 % fra statstilskuddet, som anvendes til at dække 40 % af præsternes lønninger samt biskoppernes lønninger og folkekirkens pensionsudgifter. Resten 5,9 milliarder kroner, blev betalt i kirkeskat af folkekirkens medlemmer, og dette tal indeholder også

godt én milliard kr., som opkræves af kirkeministeriet som landskirkeskat. Det beløb, der samlet anvendes lokalt i sognene andrager altså godt 4.9 milliarder. Men her skal man huske, at præsternes løn betales fra de fælles folkekirkelige midler.

Lidt over én milliard af kirkeskatten udgøres af den såkaldte landskirkeskat, som betales af alle folkekirkens medlemmer med den samme procentsats landet over. Landskirkeskatten anvendes til at betale 60 % af præsternes lønninger samt en række fælles folkekirkelige udgifter såsom udligning i kirkeskatten mellem »fattige« og »rige« kommuner, stifternes administration, de folkekirkelige uddannelser og efteruddannelser af præster, organister og andre kirkefunktionærer, provstirevisionen og folkekirkens mellemkirkelige arbejde.

Den folkekirkelige mangfoldighed finder vi også i synet på styringen af folkekirken. Hverken overstyring eller understyring er godt. Og dette er nok hovedårsagen til, at regeringen Helle Thorning Schmidt allerede i regeringsgrundlaget »Et Danmark der står sammen« fra 2011 erklærede: »Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jf. også grundlovens §66 »Folkekirkens forfatning ordnes ved lov«. Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med for13

slag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold«.

Udvalget blev nedsat i september 2012, med opbakning fra alle partier i Folketinget til udvalgets kommissorium og sammensætning.

Forud var der, i april 2012, afholdt en konference, hvor en bred kreds af folkekirkelige aktører markerede tilslutning til, at dette spørgsmål skulle overvejes. Ifølge sit kommissorium skal udvalget fremkomme med forslag til én eller flere modeller for folkekirkens fremtidige styringsstruktur inden for de overordnede temaer: indre anliggender og folkekirkens fælles økonomi. Det er en forudsætning, at udvalget arbejder ud fra den danske folkekirkes tradition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder, rummelighed, frihedslovgivning, mindretalshensyn og demokratisk valgte organer.

Kommissoriet fastslår, at styringsreformudvalget ikke er et første skridt i retning i adskillelse mellem kirke og stat, hvilket også fremgår af regeringsgrundlaget fra 2011, der gør det klart, at udvalgets nedsættelse skal ses som et nutidigt forsøg på at opfylde bestemmelsen i Grundlovens § 66 om. Udvalget skal altså ikke beskæftige sig med sognets, provstiets eller stiftets interne struktur, men alene med den overordnede styringsstruktur i fol14

kekirken. Altså det, der under den nu gældende ordning styres igennem Folketing, kirkeminister og kirkeministerium.

I sit debatoplæg, som har dannet baggrund for en række offentlige møder landet over, opstiller udvalget seks pejlemærker, som anses for vigtige mål at styre efter i arbejdet på at udforme et forslag til en ny styringsstruktur for folkekirken. Pejlemærkerne er: 1. Nært forhold mellem staten og folkekirke 2. Folkekirkens tilstedeværelse overalt 3. Præstens uafhængighed 4. Rummelighed og frihed 5. 2200 menigheder - én folkekirke 6. Demokratisk legitimitet Vedrørende styringen af de indre anliggender (gudstjenesteordning, ritualer, bibeloversættelser, salmebøger og kongelige anordninger) nævner udvalget først den mulighed, at den nuværende ordning fortsættes, og fremlægger derefter følgende tre modeller: Model 1: Lovregulering med udgangspunkt

i nuværende ordning Model 2: Folkekirkeråd med begrænset kompetence Model 3: Folkekirkeråd med udvidet kompetence

Kilde: Landsforeningen af Menighedsråd

Et folkekirkeråd kan naturligvis sammensættes på mange forskellige måder. Udvalget foreslår et folkekirkeråd på 25 - 27 medlemmer, sammensat med én repræsentant fra hvert stift valgt af menighedsrådene, 1-2 repræsentanter valgt af stiftsrådene, 3 præster, 2 provster, 2 biskopper, valgt af præster, provster og biskopper, 2 ministervalgte, 3 læge medlemmer udpeget af de frie folkekirkelige organisationer samt 1 medlem repræsenterende de folkekirkelige personaleorganisationer.

Model 1: Lovregulering med udgangs-

punkt i nuværende ordning

Vedrørende styringen af den fælles økonomi og de fælles anliggender nævner udvalget også her en fortsættelse af den nu gældende ordning som en mulighed, og opstiller igen nogle muligheder med angivelse af fordele og ulemper:

(Et folkekirkeligt organ med mest mulig kompetence).

Model 1a: Lovregulering og forelæggelse for

Folketingets Finansudvalg Modeller med organ med varierende beslutningskompetence Model 2a: Et folkekirkeligt organ med

besluttende kompetence Model 2b: Enighedsmodel Model 3: Folkekirkens økonomibestyrelse

Dette organ kan, for så vidt angår modellerne 2 a og b, sammensættes på samme måde som folkekirkerådet for de indre anliggender, dog

15

Kilde: Landsforeningen af Menighedsr책d

Kilde: Landsforeningen af Menighedsr책d

16

Kilde: Landsforeningen af Menighedsr책d

Kilde: Landsforeningen af Menighedsr책d 17

med den forskel, at de tre repræsentanter for de frie folkekirkelige organisationer samt repræsentanten for personaleorganisationerne her, hvor det drejer sig om økonomi, får status af observatører. Hvis man vælger den 3. model, som får kompetence til at udskrive landskirkeskatten, nævner udvalget, at man kan overveje at udvide menighedsrådenes repræsentanter med 10, således at der vælges 2 fra hvert stift.

Jeg tror, at vi hverken skal have en overstyret eller en understyret folkekirke. Jeg tror de fleste af os kan være enige i nogle af de argumenter, der kan opregnes både fra dem, der synes at folkekirken er overstyret, og fra dem, der synes at den er understyret. Mon ikke de fleste er enige om, at der er plads til forbedringer? Men jeg tror også de fleste er enige om, at vi for alt i verden ikke må miste den folkekirke, som vi holder af, og som egentlig beskrives meget godt af de seks pejlemærker. Jeg er overbevist om, at hvis det lykkes os i styringsreformudvalget at styre efter disse pejlemærker, vil vi få et godt resultat til gavn for folkekirken.

18

Strukturdebat 2013

Skal folkekirken have et folkekirkeråd?

Peter Lodberg I det meste af 2013 er der mange steder blevet diskuteret, om folkekirken skal have et folkekirkeråd, der skal tage stilling til udarbejdelse af ny salmebog, ny bibeloversættelse og nye ritualer.

Udgangspunkt for diskussionen har været et debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke udsendte i april 2013. Udvalgets formand, fhv. ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, og udvalgets medlemmer har deltaget i orienterings- og debatmøder i sidste halvdel af 2013, og planen er, at udvalget skal færdiggøre sit arbejde i det tidlige forår 2014. Herefter skal regering og folketing afgøre, hvordan arbejdet med en evt. ny styringsstruktur skal afsluttes.

Baggrunden Udvalgsarbejdet er blevet sat i gang af regeringen, der i sit regeringsgrundlag annoncerede, at folkekirkens struktur skal moderniseres. Der er et ønske om, at folkekirken skal have en styringsstruktur, hvor der er en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold, herunder indre anliggender.

Forud for nedsættelsen af udvalget blev der afholdt en høring i Landstingssalen på Christiansborg, hvor en bred kreds af repræsentanter fra det folkekirkelige arbejde tilsluttede sig regeringens og folketingets ønske om at få et udvalgsarbejde om folkekirkens struktur.

Man kan kun gisne om, hvorfor der netop på dette tidspunkt er opstået en hidtil uset enighed om at udarbejde et forslag til folkekirkens styringsstruktur. Det hænger nok sam19

men med et sammenfald af forskellige interesser, hvor jeg kun skal nævne nogle få stykker.

For det første er det gået op for mange, at kirkeministeren/minister for ligestilling og kirke på visse områder har næste enevældig magt. En minister kan bremse udvalgsarbejde, der er et ønske om i brede kredse i folkekirken, jf. Tove Fergos forsøg på at nedlægge Salmebogskommissionen. Det er også ministeren, der egenhændigt fastsætter landskirkeskatten, hvilket flere kirkeretseksperter har kritiseret.

For det andet glider folketing og folkekirke fra hinanden. 25 % af folketingets medlemmer er ikke medlem af folkekirken, og i den siddende regering er der 7 ministre, der ikke er medlem af folkekirken. Det behøver ikke være et problem, men udviklingen er det synlige bevis på, hvad det betyder, at folkekirken er inde i en lang glidende proces, hvor medlemstallet i forhold til den samlede befolkning falder.

For det tredje rejses der fra tid til anden kritik af, at staten betaler til folkekirkens forkyndelse i form af tilskud til præstelønningerne (40%) og bispelønningerne (100%). Temaet hænger sammen med diskussionen om, hvordan staten lever op til Grundlovens § 4 og understøtter folkekirken, og om hvem der øko20

nomisk tjener mest på den nuværende ordning - kirken eller staten? Men ikke desto mindre kan der være god grund til at se på statens økonomiske forpligtelse over for folkekirken.

Forslaget Debatoplægget opererer med tre modeller.

Forudsætningen for alle modeller er, at den nye styringsstruktur etableres inden for Grundlovens rammer. Der er altså ikke tale om at adskille stat og kirke som i Sverige. Derfor vil kirkeminister og folketing fortsat spille en afgørende rolle for folkekirken. Det er fx fortsat ministeren, der skal beslutte, om dronningen skal anmodes om at autorisere bibeloversættelse eller salmebog, og folketinget kan fortsat lovgive for folkekirken.

Model 1 i debatoplægget sigter på at lovgive på en række områder i ministerens forvaltning af folkekirken, hvor det har været tradition og sædvane, der har hersket. Følges dette forslag vil der ikke ske de store ændringer i folkekirkens styrelse i forhold til i dag.

Model 2 og 3 opererer med et folkekirkeråd med ca. 25 medlemmer. Medlemmerne vælges bl.a. af menighedsråd, stiftsråd og provstiudvalg. Derudover skal der vælges præster, provster, biskopper samt medlemmer af de frie kir-

Peter Lodberg, lektor, dr. theol.

Uddannelsesleder, Teologi, Aarhus Universitet

21

22

Strukturdebat 2013

kelige organisationer og folkekirkens personaleorganisationer. Der skal vælges flest lægfolk til folkekirkerådet.

Forskellen mellem model 2 og 3 er omfanget af arbejdsopgaver. Model 2 har færre arbejdsopgaver end model 3. I begge modeller er det dog meningen, at et folkekirkeråd skal arbejde med de forhold, der traditionelt har hørt til kirkens indre anliggender. I model 3 er det hensigten også at inddrage arbejdet med især præsternes uddannelse.

Debatoplægget indeholder også forskellige modeller for, hvordan folkekirkerådets ansvar for den folkekirkelige økonomi kan udøves.

Springende punkter Der er mange interessante spørgsmål, der kan diskuteres og er blevet diskuteret i forhold til debatoplægget. Jeg vil gerne afslutningsvis pege på områder, jeg finder interessante.

For det første fastholder debatoplægget, at folkekirken både er et trossamfund og en samfundsbærende institution, men det er karakteren af trossamfund, der bliver tydeligere.

Debatoplægget indeholder en beskrivelse af, hvad udvalget forstår ved en evangelisk-luthersk folkekirke, og det sætter seks pejlemærker op, som folkekirken skal styre efter på sejladsen frem mod en ny struktur.

For det andet er det væsentligt, at båndene mellem stat og kirke er intakte, men også at folkekirkens medlemmer får et selvstændigt ansvar for en struktur på landsplan. Det vil give nogle nye muligheder for at tage nationale initiativer som f.eks. en børnenes dåbsklub, hvis man ønsker det.

For det tredje er det blevet diskuteret, om et folkekirkeråd vil give os svenske tilstande med en politisering af kirken, hvor et folkekirkeråd vil begynde at udtale sig om alt muligt mellem himmel og jord. Samme kritik blev rettet mod etableringen af Det mellemkirkelige Råd i 1989, og kritikken har vist sig at være ubegrundet. Sammenligningen med Sverige er samtidig lidt skæv, fordi der i Sverige er tale om en adskillelse mellem stat og kirke siden 2000. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor der er tale om en restrukturering inden for Grundlovens rammer.

Derfor kan man spørge: Bliver folkekirken sat fri? Nej, men den får en mulighed for at mødes i et forpligtende arbejdsfællesskab på landsplan. Og det er jo heller ikke så ringe, selvom der ikke er tale om nogen revolution eller reformation i oplægget. Men mindre kan også gøre det.

23

Styr på folkekirken Per Bucholdt Andreasen I de sidste måneder har debatoplægget om det, der populært kaldes for udvalget med det lange navn eller mere korrekt »Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken«, været til debat.

Omkring 2200 mennesker har deltaget i de i alt 11 møder landet over. Desuden har debatten om oplægget været gjort til genstand for en række indlæg både i lokale og nationale aviser, ligesom debatten også har fundet sted ved en række mindre arrangementer både på provsti- og sogneplan og ved præstekonventer.

Det virker, som om noget af debatten både på møderne og i dagspressen har været præget af en frygt for, hvad der måske kan ske, hvis man begynder at lave om på den folkekirkelige styringsstruktur og altså ikke så meget om, hvad der faktisk er behov for at få til at ske.

For debatoplægget om en styringsstruktur drejer sig for det første ikke om at adskille stat og kirke. For det andet drejer det sig ikke om at fratage kompetence fra menighedsrådene og dermed topstyre kirken. Og endelig for det 24

tredje, så handler det ikke om at nedsætte et organ, der kan udtale sig på folkekirkens vegne om dette eller hint.

Lige præcis denne frygt for alt det, der kan komme til at ske, kommer meget let til at skygge for debatten om, hvad der i virkeligheden er brug for, hvis vi skal have en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Den frygt skal vi selvfølgelig tage alvorlig, så den vil jeg vende tilbage til.

Men hvad drejer det sig så om? Det drejer sig om at finde en styringsstruktur, der kan skabe klarhed i folkekirkens beslutningsproces og også skabe klarhed om ansvarsfordelingen mellem de forskellige beslutningslag, når vi skal se på folkekirken på nationalt plan.

Ser vi på den folkekirkelige struktur, så er der med menighedsrådenes over 100 årige historie skabt demokratisk baggrund og legitimitet for de beslutninger, der skal træffes for det lokale kirkelige liv. Siden er provstiudvalgene kommet til, og senest er de blevet udvidet

Per Bucholdt Andreasen, formand for PrĂŚsteforeningen

25

med en yderligere gejstlig repræsentation i form af en præst, valgt af og blandt præsterne i provstiet. På stiftsniveau er der blevet etableret Stiftsråd, som nu snart er i gang med deres anden valgperiode - og også her er det gejstlige lag repræsenteret. Derfor er det en naturlig udvikling også at se på det nationale plan for at undersøge, om der kan skabes en mere sammenhængende og mere klar styringsstruktur for denne del af folkekirken. Det var der for øvrigt enighed om blandt folkekirkens interessenter efter en konference, som Ministeren for Ligestilling og Kirke afholdt i april 2012.

Først herefter tog regeringen, støttet af alle Folketingets partier, initiativ til at nedsætte det udvalg, hvis debatoplæg nu har været til diskussion. Udvalget har i de kommende måneder så til opgave efter debatten og høringsrunden, at samle op på synspunkterne og lade dem indgå i udvalgets overvejelser om en fremtidig styringsstruktur for folkekirken.

Er der behov for det? Ja, for der træffes dagligt beslutninger i folkekirken, men det er ikke altid til at gennemskue, hvem der træffer beslutninger, og hvordan de træffes eller hvilke overvejelser og drøftelser, der er gået forud. I virkeligheden er vi en lille kreds af interessenter, alt fra Landsforeningen af Menighedsråd over Præste- og provsteforeningen, biskopperne, Folketingets kirkepolitikere til Ministeriet for

26

Ligestilling og Kirke, som mere eller mindre har indflydelse på beslutninger og processer, der skal sættes i gang hver gang, der skal ske noget i folkekirken, og ministeren skal rådgives eller påvirkes.

Det hedder lobbyisme, uklar beslutningskompetence, tilfældige sammenspil og ugennemsigtig ansvarsfordeling. Folkekirken som et velordnet anarki som kirkehistorikeren Hal Koch engang har udtrykt det.

Men bør det være sådan fremover? Det er det, debatoplægget gerne vil bringe op som et spørgsmål. Er det rimeligt, at vi i en folkekirke, hvor der på alle niveauer nu er indført demokratiske beslutningsorganer, fra menighedsråd over provstiudvalg til stiftsråd, ikke har et landsdækkende organ på nationalt niveau, når der skal træffes beslutninger om den fælles økonomi, de fælles anliggender og det, vi deler sammen i salmebogen, gudstjenesteordninger, ritualer for de kirkelige handlinger og vores Bibel. Hvorfor skal der være anarki, ganske vist velordnet, når det drejer sig om beslutningen på nationalt plan? Det er den diskussion, vi skal have, og så skal vi ikke af bare bekymring for hvad, der kan ske, hvis vi får et sådant organ på nationalt plan, nødvendigvis lade alt blive ved det gamle.

Frygten for, at det er første skridt i en adskillelse af stat og kirke, og at der et eller andet sted er en skjult dagsorden i forhold til det mål, synes jeg, er ubegrundet. Det har været tydeligt igennem vores udvalgsarbejde, at det har været vigtigt at sikre den nødvendige balance mellem stat og kirke også i en fremtidig styringsstruktur. Grundlovens § 4 om, at folkekirken som evangelisk-luthersk kirke understøttes af staten, er ikke til at komme udenom her. Både stat og kirke har en interesse i at oprette en reel balance for at sikre folkekirkens rummelighed og bredde som folkets kirke, og derfor skal der også være en reel politisk indflydelse og kompetence i forholdet mellem stat og kirke, så både minister og Folketing spiller en rolle. Det er vigtigt at fastholde også i en fremtidig struktur.

Da der er tale om beslutninger på nationalt niveau, er der heller ikke grund til at frygte, at det vil gå udover beslutningskompetencen på lokalt niveau, at menighedsrådenes mulighed for indflydelse på det lokale kirkelige liv vil blive mindre og rammerne snævrere. Tværtimod kan man tænke sig, at opgaver, som vi i dag ikke får løst, fordi der ikke er noget nationalt niveau, vil - hvis de løses - kunne være med til at stimulere det kirkelige liv på sogneplan.

Strukturdebat 2013

27

Endelig fortæller erfaringerne, at hverken menighedsråd, provstiudvalg eller stiftsråd har grebet magten og udtalt sig på kirkens vegne eller udsendt resolutionen om, at stat og kirke skal skilles eller at kirken meldes ind med et særligt kirkeligt synspunkt i den politiske debat. Hvis man angiver en klar og tydelig ansvarsfordeling og kompetence for et organ, der skal tage sig af de nødvendige beslutninger, der skal træffes på nationalt plan, så behøver det ikke at blive et problem.

Det er vigtig at fastslå, at folkekirken ikke skal blive en kirke for de få, styret af de få og særligt kirkeligt orienterede. Derfor er samspillet mellem stat og kirke vigtigt at fastholde også i en fremtidig styringsstruktur, der sikre at Folketinget stadig har indflydelse på rammerne for kirken.

Jeg tror, den letteste opgave for udvalget at løse er at finde en model eller modeller for det, der er kirkens økonomi og fællesanliggender.

Den nuværende model med en budgetfølgegruppe og et budgetsamråd savner demokratisk legitimitet og er ikke repræsentativ nok.

Derfor bliver det en opgave for udvalget at komme med forslag til at sammensætte et organ, der får kompetence til i en eller anden grad at fastsætte eller være med til at fastsætte landskirkeskatten og dens anvendelse i form

28

af budgettet for fællesfonden. Den opgave brude der være nogenlunde enighed om Anderledes forholder det sig med de såkaldte indre anliggender. Her må overvejelserne gå på, om der kan og skal etableres et egentligt organ til at løse de beslutningsmæssige og initiativmæssige udfordringer, der ligger i det, der knytter sig til kirkens liv og lære. Her er der i første omgang brug for at få afklaret biskoppernes rolle, når de samlet optræder som kollegium. Der er også brug for at få afklaret, om den demokratiske beslutningsproces altid er anvendelig i sager, der indgår i de læremæssige spørgsmål, og endelig melder spørgsmålet sig om der ikke her er brug for en større magtspredning i form af at inddrage f. eks. stiftsrådene i høringsprocesser omkring det der er kirkens såkaldte indre anliggender.

Det bliver de problemstillinger udvalget skal komme med forslag til løsninger på, når det i de første måneder af det nye år skal afgive en betrækning til regeringen. Først herefter kan den politiks debat om kirkens styringsstruktur vise om der kan komme styr på folkekirken.

Folkekirkens struktur - noget bør der ske Morten Skrubbeltrang Folkekirkens struktur er til debat. Det har den sådan set altid været, men til forskel fra tidligere, så er debatten denne gang mere konkret.

Der er nemlig kommet et debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.

Samtidig med, at et sådan debatoplæg jo ikke i sig selv ændrer hele verden eller gør, at man ikke kan kende folkekirken af i morgen fra kirken i dag, så er det dog noget, der også i de frie kirkelige organisationer fylder noget. Fra min stol som generalsekretær i FDF er debatoplægget og tankerne om folkekirkens struktur et vigtigt skridt, selvom det ikke grundlæggende tager fat på den vigtigste udfordring - hvordan sikrer vi at kirken er hvor folket er.

Jeg er glad for, at de frie kirkelige organisationer er tænkt med ind i debatoplægget. Det har altid været et grundsyn i de kirkelige børneog ungdomsorganisationer, at folkekirken er

udtryk for et familieskab, hvor de forskellige led har hver sin opgave, men tilsammen udgør folkekirken. De frie kirkelige organisationer løser en lang række kirkelige kerneopgaver, og derfor er tiden også inde til at tænke én folkekirke, og ikke som det ofte har været i to eller flere søjler med den officielle kirke som én søjle og de frie kirkelige organisationer som en anden. Kirken er hvor evangeliet forkyndes, og der bør tænkes én folkekirke med mange indgange og rum. Men de frie kirkelige organisationer skal ikke tænkes med i en folkekirkelig struktur blot fordi de er organisationer, men fordi de besidder en faglighed vedrørende kirkens kerneopgaver; diakoni, mission og undervisning. Derudover sidder de frivillige organisationer med en dyb erfaring med, at der kan samarbejdes med respekt for forskelligheden. At vælge en ledelse er ikke udtryk for, at nogle få tager magten og dermed friheden fra det lokale arbejde. En valgt ledelse ved, at dens opgaver skal forvaltes i dyb re29

30

Morten Skrubbeltrang, generalsekretĂŚr i FDF

spekt for mangfoldigheden og rummeligheden.

Nogle steder sættes der hurtigt fokus på, hvilken model for fremtidens struktur man ønsker. Det er naturligvis også et både vigtigt og interessant spørgsmål, men det er også vigtigt at se på de pejlemærker, som er med i debatoplægget. Det er nogle pejlemærker der fremadrettet i høj grad kan bruges i den grundlæggende samtale om at være relevant og vedkommende kirke. For vi har brug for at tage den samtale. Vi har brug for at få fokus på, hvordan vi skal være folkekirke anno 2013 og ikke hvordan vi var folkekirke tilbage i tiden.

Og pejlemærkerne kan sætte rammerne for den debat. Der mangler dog et pejlemærke om frivillighed eller det almene præstedømme.

Det er helt afgørende for folkekirken at frivillige løfter med på opgaven og sammen skaber kirke. Man kan ikke forestille sig en evangelisk-luthersk kirke, hvor det ikke er det almene præstedømme i form af blandt andet frivillige der bærer kirken, og det er derfor et afgørende pejlemærke.

Når der i pejlemærkerne tales om, at folkekirken skal være tilstede overalt giver det også god mening. Rigtig mange mennesker møder kristen forkyndelse og kirken gennem de frie kirkelige organisationer, ikke mindst de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Så når

det handler om at være tilstede over alt er det ikke blot et geografisk spørgsmål, men et spørgsmål om at sikre, at kirken kan være til stede på rigtig mange forskellige måder. Når unge i FDF gennem en uges kursus dagligt samles til en samtale om tro og de store spørgsmål i livet er kirken til stede. Når 20.000 børn, unge og voksne samles til den store gudstjeneste på landslejren med nadver er kirken til stede. Når der i bålets skær fortælles en historie fra Biblen, synges og lyder et Fadervor er kirken til stede. Organisationernes arbejde og traditioner er i høj grad med til at sikre folkekirkens tilstedeværelse blandt folket.

Nok om pejlemærkerne, som jeg håber kommer til fylde noget når vi i fremtiden debatterer folkekirken og tid til at tage fat på snakken om strukturen. Det er nemlig vigtigt, at der er et sted, hvor man kan tage debatten. Derfor skal der oprettes et organ, hvor der kan ses langsigtet og overordnet på tingene. Folkekirken står over for en række udfordringer, der ikke nødvendigvis kan løses på sogneniveau eller i det nuværende system i folkekirken.

Derfor vil jeg på det kraftigste tage afstand fra de beskrevne modeller, hvor der ikke skabes rammer for at løse nogle af de udfordringer, folkekirken står over for. Det er mit klare ønske, at der i fremtiden skabes de rammer, hvor der kan føres en kontinuerlig samtale om kir31

Strukturdebat 2013

32

kens anliggender, udfordringer og udvikling.

Vi er i en tid, hvor det ikke er nok blot at fortsætte som man plejer. Folkekirkens store udfordring er at være kirke hvor folket er i en tid, hvor folket både fysisk og mentalt flytter sig.

Men for at kunne være kirke på en fortsat nærværende og vedkommende måde må der også nødvendigvis være et sted, hvor man kan føre en konstruktiv samtale omkring udfordringer og prioriteringer. Den officielle kirke har et velorganiseret hierarki fra menighedsråd over provsti, stift og biskop til ministeriet.

Derimod har de frie kirkelige organisationer altid stået uden for banen og forsøgt at spille bolden ind uden at vide, hvem man skulle spille til, og uden at vide, hvem der har lyst til at gribe bolden. Eksemplerne på dette er mange; BUSK, ny salmebog, SUK, kirkepiloter, dåbsklub, ungdomspræster, folkekirkens konfirmandcenter m.m. Disse eksempler er ikke kun relevante for organisationerne, men er anliggender for hele kirken, og organisationerne har altid været afhængige af, om der var en biskop eller minister, der ville gribe bolden og bære den videre. Der har manglet et formelt sted for en kontinuerlig samtale omkring disse ting. I fremtiden vil der i lige så høj grad blive behov for dette forum. Hvor starter vi f.eks. en samtale omkring en ny salmebog? Om to år er konfirmanderne født efter »den nye« salmebog blev udgivet. Salmebogen bliver ikke

ved med at være ny, men der er ikke noget naturligt sted at starte samtalen om behovet for en ny salmebog.

Derfor er jeg klar fortaler for modellen med et kirkeråd med udvidet kompetence for både indre anliggender og fælles økonomi. Jeg mener også, at der er brug for, at det er ét råd, der har den samlede kompetence i forhold til indhold og økonomi. Når målsætninger lokalt skal angives i forbindelse med budgetlægningen og man dermed tænker indhold og økonomi sammen, så giver det dårligt mening at adskille indhold og økonomi på nationalt plan.

Folkekirken står over for afgørende udfordringer i fremtiden, og det er et stort, men nødvendigt skridt, at der nu er lavet et debatoplæg omkring fremtidens styringsstruktur for folkekirken. Det er dog særdeles vigtigt at vi denne gang kommer videre end blot at have haft debatten, og det er derfor mit store ønske, at man i det videre arbejde tør tænke stort og tro på, at tingene godt kan være anderledes end de er i dag. En folkekirke der ikke sikrer et rum for udvikling afvikles.

33

Stiftsudvalgene Stiftsrådet

Stiftsudvalg for diakoni

Stiftsudvalg for gudstjeneste og forkyndelse

Stiftsudvalg for medier og kommunikation

Stiftsudvalget for diakoni Ebbe Larsen, Møltrup Else Bjerg, Stoholm Grethe Laursen , Bjerringbro Kirsten Hansen, Skive Lotte Martin Jensen, Houlkær (formand) Ole Andersen, Thorning Søren Nielsen, Holstebro Søren Tolstrup Christensen (stiftspræst) Aase Hebsgaard‐Pedersen, Tjele

34

Stiftsudvalg for psykisk arbejdsmiljø

Stiftsudvalg for undervisning

Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde

Stiftsudvalget for gudstjeneste og forkyndelse Anders Damtoft Kaufmann, Isenvad Anne Røndal, Engesvang Birgit Vognstoft, Holstebro Birgitte Refshauge Kjær, Estvad Dorte Lundgaard Jeppesen, Sørvad Gitte Preussler, Holstebro Jakob Fløe Nielsen, Rødding (formand) Karen Togsverd Hansen, Struer Karl Georg Pedersen, Holstebro Thomas Felter (stiftspræst)

Stiftsudvalget for medier og kommunikation Asger Staugaard Nielsen (stiftspræst) Bent Ingemann Jensen, Thyholm Betty Grønne Ahrenfeldt, Egeris Hanne Baltzer, Vellev (formand) Henning Bjerg Mikkelsen, Lomborg Henrik Krogh, Harboøre Lars Raahauge, Viborg Ole Blume (mediekonsulent) Orla Villekjær, Sdr. Felding Thomas Bank Møller, Sunds

Stiftsudvalget for undervisning Asbjørn Munk Hyldgaard, Viborg Birgitte Svenstrup, Viborg Charlotte Falkenberg Sloth, Holstebro Hanne Høgild (stiftspræst) Kirsten Donskov Felter, Vesterbølle Lissy Hauge Jensen, Holstebro Merethe Lindhardt Christensen, Bjerringbro Niels-Peter Lund Jacobsen, Rødding (formand)

Stiftsudvalget for økumeni, mission og religionsmøde Stiftsudvalget for psykisk arbejdsmiljø Bodil Lillian Dalsgaard, Viborg Gitte Preussler, Holstebro Hans Old Jensen, Holstebro Jørgen Stilling, Ilskov Kirsten Lund, Herning Kaj Gøtzsche, Lemvig Lars Henrik Lyngberg-Larsen (stiftspræst) Søren Tolstrup Christensen, Hvam Vagn Ove Høgild, Holstebro

Christian Bach Iversen, Vester Hornum Gert Oluf Schwartz Lausten, Snejbjerg Grethe Bækgaard Thomsen, Lemvig Hans Vestergaard-Jensen, Jegindø (stiftspræst) Karin Vestergaard, Ikast Niels Iver Juul, Farsø Ole Andersen, Thorning Peter-Nikolaj Frøkjær Jensen (stiftspræst) Steffen Nørregaard, Bjerringbro Vilhelm Elmholdt Værge, Mejdal (formand)

35

36

Søren Tolstrup Christensen, stiftspræst

Interview

Stiftsudvalg for diakoni Knud Mogensen Stiftsudvalget for diakoni har sognepræst Lotte Martin Jensen, Houlkær, som formand, og sognepræst i Hvam ved Aalestrup Søren Tolstrup Christensen som stiftspræst med 50 procent tid til hver af sine opgaver.

Lotte Martin Jensen: - Udvalgets opgave er at støtte menighedsrådene i den diakonale forpligtelse, og arbejdet behøver faktisk ikke at være frygteligt indviklet. Vi er ved at udvikle et antal foldere med gode råd. Den første hedder »Kirkens velkomstpakke« og er til nye beboere i sognene.

Den næste vil omhandle julehjælp, hvor der arbejdes med forskellige modeller, så de passer på ethvert sogn, by- som landsogne. Efter de nye regler er der på alle menighedsråds budgetter nu en konto, der hedder diakoni.

Søren Tolstrup Christensen: - En stor del af den skjulte nød er flyttet på landet - det kan være både økonomisk og menneskelig nød. Ofte kan nøden aflæses på

små ting i hverdagen. Der er ikke 20 kroner til børnefødselsdagen eller til maden på skolen.

Kirken må påtage sig sin del af opgaven med den stigende nød. Jeg oplever, at man rundt omkring gerne vil i gang med diakoni, men det er svært at komme i gang. Diakoni er jo en del af kirkens budskab, og vi kan i udvalget hjælpe med at komme i gang.

Lotte Martin Jensen: - Jesus prædikede jo ikke kun med munden, men også med arme og ben, når han gik ud blandt mennesker og rakte hånden frem mod dem. Vi er så udvalget for arme og ben!

Søren Tolstrup Christensen: - Der er en hjælp, der skal rækkes. Hvis kirken glemmer diakonien, bliver den amputeret og modsiger kirkens budskab. Jeg sætter mig gerne samme med de enkelte menighedsråd og hører medlemmernes egne ord om, hvordan situationen er det pågældende sted. Det er vigtigt, at menighedsrådene kommer med de-

37

res egne løsninger - måske er der 10 ting, man gerne ville i gang med, men der er kun penge til den ene. Men så er man i gang.

kirken møder respekt, fordi kirken tør »være der«. Og vi møder ingen antikirkelige holdninger - diakoni er for alle.

Lotte Martin Jensen:

Lotte Martin Jensen:

- Vi kan have en vision om, at diakoni bliver en integreret del af arbejdet i hvert eneste menighedsråd i Viborg Stift.

- Vi spørger hverken til medlemskort eller skattebillet!

Søren Tolstrup Christensen: - Ja, at diakoni er på dagsordenen, at man taler om, at nogle mennesker har det dårligt. Jeg vil sige som det gamle Falck-slogan, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp - det er godt, hvis vi kan at hjælpe, inden flasken tager magten eller økonomien bryder sammen. Jeg oplever, at

38

Søren Tolstrup Christensen: - Vi praktiserer diakoni, fordi diakoni er kirkens budskab.

Både formand og stiftspræst tilføjer, at kirken gerne samarbejder med andre om at afhjælpe nød, og at man langt fra altid kan regne med, at stat eller kommune løser opgaven.

Strukturdebat 2013

Lotte Martin Jensen, formand

39

40

Jakob Fløe Nielsen, formand

Interview

Stiftsudvalg for gudstjeneste og forkyndelse Knud Mogensen Formand for udvalget for gudstjeneste og forkyndelse er sognepræst i Rødding, Lem, Lihme og Vejby Jakob Fløe Nielsen.

Stiftspræst for gudstjeneste og forkyndelse er Thomas Felter med 50 procent af tiden som stiftspræst og 50 procent til embedet som sognepræst i Vesterbølle.

Stiftspræstens opgave er sammen med udvalget at bidrage til at styrke arbejdet med gudstjenesten og forkyndelsen i Viborg Stift.

Stiftspræsten fungerer som konsulent i stiftet og for biskop Karsten Nissen og kan bruges af menighedsråd, kirkens medarbejdere og præster til oplæg og inspirationsmøder.

Stiftspræsten kan også indgå i grupper, der ønsker at arbejde mere intensivt med for eksempel ritualer, prædikener, salmer, kirkemusik, kristen spiritualitet eller andet.

Som eksempel på arbejdet kan nævnes, at Thomas Felter for nylig bistod biskoppen i at

udarbejde ritual for vielser uden for kirkerummet.

Udvalget har medlemmer med brede kompetencer i skikkelse af både præster og lægfolk, herunder to organister, den ene klassisk uddannet, den anden rytmisk uddannet.

- Hvilke ydelser tilbydes menighedsrådene?

Thomas Felter: - Blandt andet kurser med fokus på at gøre gudstjenesterne så meningsfulde som muligt at hjælpe menighedsrådene til at gøre gudstjenesterne så lokale som muligt.

Jakob Fløe Nielsen: - Der er både en yderside i kirken i form af menigheden, som den nu er, og en inderside, nemlig de menneskelige ressourcer på det givne sted og de fysiske rammer. Det kan være meningsfyldt at holde rockgudstjeneste det ene sted, men ikke det andet.

41

Thomas Felter:

Thomas Felter:

- Kan man opnå at få de lokale organisationer med i arbejdet, vil det styrke gudstjenesten og kirkelivet enormt.

- At få budskabet om Jesus Kristus bredt ud, det er vigtigt. Vi skal forkynde under nutidens præmisser og i nutidens sprog. Opgaven er at gøre gudstjenesten til en gudstjeneste for alle.

Jakob Fløe Nielsen: - Ja, på en måde bliver de jo faktisk dermed en del af kirkens inderside.

Jakob Fløe Nielsen og Thomas Felter er enige om, at gudstjenester skal tilrettelægges, så de giver mening »her hos os«. Det indgår nu i menighedsrådenes opgaver at arbejde med gudstjenesternes udformning, hvor det tidligere alene var præstens ansvar.

Thomas Felter:

Thomas Felter lufter også tanken om, at meningsrådene nedsætter et særligt gudstjenestudvalg, hvis opgave blandt andet kunne være at stille spørgsmålet: »Hvad fungerer her hos os«? En Sognets Dag med gudstjenesterne som emne kunne også være en mulighed.

Jakob Fløe Nielsen og Thomas Felter er enige om, at det giver dynamik i udvalgsarbejdet, at der både er en formand og en stiftspræst, en slags delt lederskab.

- Gudstjenesterne er ikke præstens, men menighedens, under ledelse af præsten.

Jakob Fløe Nielsen:

Stiftspræst og formand ser gerne en videnbank for udvikling af gudstjenester etableret, så gode idéer kan blive bredt videre ud.

Thomas Felter:

Jakob Fløe Nielsen: - I udvalget beskæftiger vi os jo med kirkens kerneydelse, gudstjenesten. Det er fantastisk at få lov til det.

42

- Så bliver stiftspræsten ikke en pave!

- Rigtigt - jeg har ikke et udvalg under mig, derimod er der et udvalg, der er knyttet til min stilling.

Visionen for udvalget er klar - at menighedsrådene sætter gudstjenesten på dagsordenen.

Thomas Felter, stiftsprĂŚst

43

Interview

Stiftsudvalg for medier og kommunikation Knud Mogensen Stiftsudvalget for medier og kommunikation var på tidspunktet for dette kapitels tilblivelse så nyt, at det kun havde holdt konstituerende møde.

Formand er journalist Hanne Baltzer, og stiftspræst er Asger Staugaard Nielsen, sognepræst i Gedsted og Fjeldsø, med 75 procent til stiftspræstearbejdet og resten til embedet.

Stiftsudvalget for medier og kommunikation har afløst provstiernes mediesamarbejde.

Ved dette interview medvirkede foruden stiftspræst Asger Staugaard Nielsen også mediekonsulent Ole Blume, Viborg Stift.

Asger Staugaard Nielsen: - Udvalget skal være en ressource for menighedsrådene til at løfte opgaven at komme i medierne.

44

Ole Blume: - Jeg kan godt lide navnet kommunikation frem for information, for ved kommunikation bruger man jo hinanden.

Provstiernes mediesamarbejde har allerede løst talrige kommunikationsopgaver, som nu fortsættes i det nye udvalg - tv-produktioner som »Præstens Værksted« og »Vorherre Bevares« er blot to eksempler. De produceres i samarbejde med Aalborg Stift og kan ses på både TV Midt/Vest og TV2 Nord.

Asger Staugaard Nielsen: - Jeg søger at interviewe mennesker til »Præstens Værksted«, der har noget spændende at fortælle.

Siden august har »Nyhedsbrevet« føjet sig til aktiviteterne. Det kommer fremover elektronisk hver måned og redigeres af Asger Stau-

Asger Staugaard Nielsen, stiftsprĂŚst

45

Ole Blume, mediekonsulent Ole Blume

46

gaard Nielsen. Enhver interesseret kan blive modtager af »Nyhedsbrevet« ved at tilmelde sig ganske gratis og på den måde løbende blive holdt opdateret om kirkelige forhold i Viborg Stift.

Desuden kommer der en ny kalenderfunktion på stiftets hjemmeside, og til den vil udvalget meget gerne orienteres, når der sker noget spændende ude omkring i stifet.

Ole Blume: - Sognene må godt få mere vægt på hjemmesiden, så den ikke alene bliver stiftets hjemmeside. I øvrigt sker det nu ofte, at menighedsrådene vælger et medlem, der har ansvar for kontakten til medierne.

Ole Blume: - Vi må prøve at plante de gode historier i de lokale medier.

I det fremtidige arbejde kan også de sociale medier tænkes inddraget.

Asger Staugaard Nielsen: - Menighedsrådene må gerne være mere opsøgende i forhold til de lokale medier, altså selv sætte dagsordenen. Det er noget, vi skal arbejde med i udvalget.

Ole Blume: - Der er jo også tale om et »indbydende arbejde« - kom og vær med!

Asger Staugaard Nielsen:

Afrundende siger Asger Staugaard Nielsen:

- Vi vil gerne hjælpe menighedsrådene til at bruge medierne. Det er en prioriteret opgave.

- Nok skal kirken følge med tiden, men alt kan ikke foregå digitalt. Vi skal holde fast i det menneskelige møde, nærværet. Vi er jo hverken journalister eller tv-producenter. Vi er her for at forkynde evangeliet - medierne er et nødvendigt middel i arbejdet.

De lokale, trykte medier er normalt mere indstillet på at bringe de positive nyheder fra kirkens liv, og udvalget bidrager gerne med råd om, hvordan en pressemeddelelse bedst formuleres.

47

Kirsten Lund, formand

48

Interview

Stiftsudvalg for psykisk arbejdsmiljø Knud Mogensen Stiftsudvalget for psykisk arbejdsmiljø er så nyt, at dets konstituerende møde fandt sted kun fire uger, før dette kapitel i Stiftsbogen blev til, så af gode grunde kan der ikke henvises til tidligere erfaringer, for det nye udvalg skal selv finde sin form og sine opgaver.

Men både formand og stiftspræst gentager, hvad biskop Karsten Nissen har sagt: - I skal ikke ud og slukke brande.

Med andre ord er det nye stiftsudvalgs opgave at arbejde forebyggende, så problemer med det psykiske arbejdsmiljø ikke opstår.

Som udvalgsformand Kirsten Lund siger: - Det er en ambition for os, at alle i kirken trives.

Kirsten Lund er til daglig HR-konsulent for Herning Nordre, Herning Søndre og Holste-

bro Provsti og løser desuden opgaver efter behov for Ikast-Brande Provsti.

Sognepræst i Løgstør Lars Lyngberg-Larsen har fået sin første opgave som stiftspræst for det nye udvalg. Han er i forvejen tillidsrepræsentant for sine kolleger i Vesthimmerlands Provsti.

Udvalget rykker som nævnt ikke ud som brandslukker.

Kirsten Lund: - Men vi vil gerne gøre det legitimt at tale om det psykiske arbejdsmiljø - hvad er det, der får arbejdet i kirken til at gå godt.

I første omgang vil udvalget indsamle viden og søge at give inspiration til at skabe et godt arbejdsmiljø.

49

Lars Lyngberg-Larsen:

Kirsten Lund:

- Vi vil gerne gøre det psykiske arbejdsmiljø til et emne, som det er en hverdagsting at tale om. Problemet er netop at få folk til at tale om det psykiske arbejdsmiljø, inden det gør ondt.

Ugentlige møder, hvor medarbejderne taler om arbejdet, kunne være en idé.

- Man respekterer bedst hinandens arbejdsopgaver ved at tale om dem.

Både formand og stiftspræst understreger, at dialog og kommunikation er vigtige arbejdsredskaber.

Kirsten Lund: - Netop igennem dialog og kommunikation kan vi måske undgå, at noget går galt. Vi har nok i kirken været meget optaget af regler, men vi skal gøre mere ved det menneskelige møde. Og så går det jo altså rigtig godt de fleste steder.

Lars Lyngberg-Larsen: - Det er jo sådan, at hvis man selv trives godt, giver man også noget godt videre til sine omgivelser. Som tillidsrepræsentant hører man jo om nogle småting, men der er også steder, hvor det rigtigt brænder på. Kirken er jo som enhver anden arbejdsplads med den forskel, at arbejdsgiveren ikke selv er til stede!

50

Lars Lyngberg-Larsen: - Ja, enspænderkulturen kan være farlig - derfor skal vi i udvalget søsætte tanken om samtaler, også i landsognene. Man kan nok godt kalde os for et oplysningsbureau, eller måske endda se os i hofnarrens rolle som den, der i kraft af sin særlige stilling kunne sige ting og sager til sine herrer, uden at der skete ham noget.

Kirsten Lund: - I mit daglige arbejde oplever jeg ofte stor taknemmelighed over, at jeg kan sige nogle ting som én, der kommer udefra.

At der er problemer med kirkens psykiske arbejdsmiljø fremgår blandt andet af en undersøgelse på landsplan og en bog om emnet.

Konkrete initiativer fra det nye stiftsudvalg vil komme i 2014, herunder antagelig nogle elektroniske pjecer med praktiske anvisninger.

Formand og stiftspræst peger her blandt andet på møder på tværs af sogne mellem medarbejdere, der løser de samme opgaver.

Lars Lyngberg-Larsen, stiftsprĂŚst

51

Hanne Høgild, stiftsprÌst

52

Interview

Stiftsudvalg for undervisning Knud Mogensen Hvor de flere øvrige stiftsudvalg kan ses som støtte for menighedsrådenes arbejde, har udvalget for undervisning præster og sognemedhjælpere som primær målgruppe. Det er jo disse to grupper, der står for undervisningen i kirken.

Formand for dette stiftsudvalg er sognepræst i Rødding-Løvel-Pederstrup Niels Peter Jacobsen.

Stiftspræst er Hanne Høgild, der efter årene som sognepræst i Bording-Christianshede siden 1. november er ansat ved Folkekirkens Konfirmandcenter, men fortsætter som stiftspræst på 60 procent tid.

Netop undervisning i relation til konfirmandforberedelsen fylder meget i undervisningsudvalgets arbejde.

Hanne Høgild: - Alle præster har konfirmationshold, oftest fra ét til tre, men de er jo teologisk uddannede, ikke pædagoguddannede. Derfor bliver deres undervisning learning by doing. Man lærer af sine erfaringer, og undervisningsudvalget kan så hjælpe i arbejdet. Konfirmationsforberedelsen retter sig jo også mod forældrene, så et inspirationstema kunne være »Hvordan møder vi forældrene?« Niels Peter Jacobsen: - Som præst bruger jeg udvalgets tilbud alt det, jeg kan. Det er også sådan, at præsterne gerne kommer til vore arrangementer, når der er praktisk orienteret undervisning på programmet.

Undervisningsudvalgets opgave er at styrke det religionspædagogiske arbejde i Viborg Stift.

53

Det sker i form af kursusdage, inspirationsdage og workshops, som søges fordelt jævnt over stiftet.

I dag strækker konfirmandforberelsen sig over otte måneder med mellem 48 og 54 lektioner, hver på halvanden time.

Undervisningsudvalget har valgt at have et særligt tema for et år ad gangen. »Krop i undervisningen« har været ét af dem.

Undervisningsudvalget arbejder også med andet end konfirmandforberedelse. Nævnes kan område som babysalmesang og minikonfirmander, men man tilstræber at give tilbud på kirkelig undervisning for alle aldre. Dermed også for voksne under temaet »Voksne veje til tro«, en slags konfirmandforberedelse for voksne.

Man engagerer specialister til at forestå undervisningen.

Hanne Høgild: - Vi giver desuden tilbud til ét provsti ad gangen om undervisning vedrørende konfirmationsundervisning for både provst og præster, også for at styrke samarbejde mellem præsterne. For tiden mangler vi kun tre provstier. Det sker i samarbejde med Folkekirkens Konfirmandcenter.

Undervisning i forhold til konfirmandforberedelse er specielt vigtig, fordi den opgave jo er fælles for stort set alle præster. Dem, der »går til præst«, er næppe alle lige motiverede, men et par konkrete eksempler viser, at i hvert fald nogle synes godt om dette tilbud fra kirken.

En ny udfordring for konfirmandundervisningen kommer med indførelsen af heldagsskolen.

Hanne Høgild:

Niels Peter Jacobsen:

Niels Peter Jacobsen:

- Det bliver mere og mere aktuelt, at præster går sammen om konfirmandundervisningen, fordi børn fra mange sogne nu går i den samme skole. Også derfor bliver eftermiddagsundervisning fremover sandsynlig.

- Jeg havde forleden en dreng, der var så imponeret af vores sognehus, at han sagde: »Jeg elsker det sted. Når jeg bliver voksen og skal have et hus, skal det være ligesom dette her«!

54

- En dreng sagde her til formiddag til mig: »Det her er vores bedste fag i skolen!«

Niels-Peter Lund Jacobsen, formand

55

Interview

Stiftsudvalg for økumeni, mission og religionsmøde Knud Mogensen Formand for stiftsudvalget for økumeni, mission og religionsmøde er Vilhelm Værge, hvis karriere i folkekirken bl.a. gjorde ham til flyverprovst i 33 år.

Stiftspræst med 50 procent tid til udvalgsarbejdet og resten til embedet i Durup, Tøndering og Nautrup er sognepræst Nikolaj Frøkjær-Jensen. Stillingen er for nylig opnormeret fra hidtil kun 25 procent til arbejdet som stiftspræst.

Stiftspræsten fungerer som konsulent for præster og menighedsråd på området møde med fremmede kulturer og religioner. Desuden arbejder stiftspræsten sammen med Viborg Stifts unikke korps af pensionerede præster, provstipræsterne for ydre mission, med henblik på at udbrede kendskabet til kirkens globale engagement.

Med ved interviewet om dette stiftsudvalg var også sognepræst i Farsø Niels Iver Juul, der er

56

Viborg Stifts repræsentant i Det Mellemkirkelige Råd, og desuden formand for den mellemkirkelige del i det nyfusionerede udvalg.

Vilhelm Værge: - Der er tre grupper i dette stiftsudvalg, nemlig gruppen for det mellemkirkelige arbejde, gruppen for mission og gruppen for religionsmøde.

Hvor de øvrige stiftsudvalg har nogle meget konkrete opgaver, kan dette udvalgs måske forekomme nogle lidt mere diffuse.

Vilhelm Værge: - Det er et problem for os at nå ud til menighedsrådene. Vi gør det ved at indbyde til møder og konferencer på stiftsplan, og vi har nogle provstikomitéer, der især har beskæftiget sig med mission. De sender unge volontører ud til f.eks. Afrika i tre-fire måneder, og de kommer hjem og fortæller om deres oplevelser til stort set alle konfirmandhold.

Vilhelm VĂŚrge, formand

57

Niels Iver Juul, formand

58

Hvert år indbyder udvalget desuden til en stor missionskonference.

gen«, skal kirken være udadvendt, både i Danmark og ude i verden.

Vilhelm Værge:

Vilhelm værge:

- Det er vigtigt for os, at menighederne skal have udblik ud over deres egen menighed, men vi er klar over, at der også skal være kræfter til det.

- Der må kastes lys udefra over det daglige arbejde i sognene. Ellers kan vi gå hen og blive nogle hjemmefødninger. Vi opgiver jo ikke vores eget ståsted, når vi får andre synspunkter frem i en samtale. Mission er dialog og samtale, og vi ser naturligvis gerne, at de andre »rammes af evangeliet«.

Nikolaj Frøkjær-Jensen: - Vi skal holde alle horisonter åbne. Vi er i kirken en del af en global bevægelse.

Nikolaj Frøkjær-Jensen kan i sit arbejde også trække på egne erfaringer som underviser gennem 12 år på Det Lutherske Teologiske Seminarium i Hong Kong.

Stiftspræsten har som led i sit lokale arbejde besøgt moskeer og andre religiøse institutioner i Viborg Stift og i øvrigt været velkommen, ligesom han tog initiativ til at indbyde alle imamer i området til et vellykket møde med biskop Karsten Nissen.

Niels Iver Juul: - Kirken står meget stærkt på verdensplan, hvilket kan være til inspiration for os. Faktisk er over halvdelen af alle indvandrere, der kommer til Danmark, kristne. Selv har jeg et multikirkeligt konfirmationshold lige nu. Hvis der skal være nogen til at drive kirke »i mor-

Niels Iver Juul: - Vi vil i udvalget gerne inspirere til, at menighederne får venskabsmenigheder. Det behøver ikke at være i Afrika - det kan være en katolsk menighed i den anden ende af byen. En idé kunne også være økumeniske kirkevandringer i stiftets større byer, som det er praktiseret i København.

- Hvorfor er netop dette udvalg vigtigt?

Nikolaj Frøkjær-Jensen.

- Fordi det faktisk omfatter alle de andre - det handler jo om mission!

59

60

Nikolaj Frøkjær Jensen, stiftspræst

Strukturdebat 2013

61

Stiftsrådet Medlemmer pr. 1. november 2009

Medlemmer pr. 1. november 2013

To fødte medlemmer • Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift • Domprovst Thomas Frank, Viborg Domprovsti

To fødte medlemmer • Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift • Domprovst Thomas Frank, Viborg Domprovsti

En provst • Provst Knud Erik Schultz Nissen, Lemvig Provsti

Tre præster • Sognepræst Anne Røndal, Engesvang Pastorat • Sognepræst Orla Villekjær,

Sønder Felding Pastorat • Sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær, Naur, Sir og Holstebro Pastorater 11 læge medlemmer • Bent Bjerring Pedersen, Viborg Domprovsti • Egon Noe, Viborg Østre Provsti • Lone Hede Wagner, Salling Provsti • Egon Espersen, Skive provsti • Erling Bitsch Vingborg,

Vesthimmerlands provsti • Bent Elmer Hansen,

Herning Nordre Provsti • Jørgen Tværmose Andersen (formand), Herning Søndre provsti • Christian Futtrup, Lemvig provsti • Asger Christen Østergaard, Ikast-Brande provsti • Bent Ingemann Jensen, Struer provsti • Karen Smith, Holstebro Provsti 62

En provst • Provst Carsten Hoffmann, Struer Provsti Tre præster • Sognepræst Anne Røndal, Engesvang Pastorat • Sognepræst Orla Villekjær, Sønder Felding Pastorat

11 læge medlemmer • Jens Erik Larsen, Viborg Domprovsti • Egon Noe, Viborg Østre Provsti • Gert Primdahl, Salling Provsti • Egon Espersen, Skive provsti • Erling Bitsch Vingborg,

Vesthimmerlands provsti • Henry Thomsen Just,

Herning Nordre Provsti • Bjarne Elmholt, Herning Søndre provsti • Christian Futtrup, Lemvig provsti • Asger Christen Østergaard,

Ikast-Brande provsti • Bent Ingemann Jensen, Struer provsti • Karl Georg Pedersen, Holstebro Provsti

Administration Stiftskontorchef Bodil Abildgaard • Amanuensis for biskoppen • Generel sagsbehandling

Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini • Forberedende teologisk og

organisatorisk arbejde for biskoppen • Redaktør af Viborg Stiftsbog • Ansvarlig for Viborg Stifts

hjemmeside

Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup • Juridisk sagsbehandling

Afdelingsleder Birte Laugesen: • Ansvarlig for journal og arkiv • Telefonekspedition • Information til nye præster • Tjenestedragter • Flyttegodtgørelse m.m.

Stiftskasserer Pouli Pedersen • Økonomiansvarlig

Kontorfuldmægtig Vibeke Lund Jensen • Administration af gravstedsaftaler • GIAS medarbejder • Telefonekspedition • Medansvarlig for DAP • Medansvarlig for KIS • FLØS medarbejder 63

64

Afdelingsleder Lene Østergaard • Sagsbehandler, herunder

rådgivning om kirkefunktionærer til menighedsråd i Herning Nordre Provsti og Herning Søndre Provsti • FLØS ansvarlig

Jurist Anne Kirstine Göbel • Juridisk sagsbehandling

Kontorfuldmægtig Susanne Enevoldsen • Ansvarlig for præstelønninger samt bolig- og varmebidrag • Ansvarlig for KIS • Medansvarlig for FLØS

Bogholder Mette Ritter • Ansvarlig for stiftsmidlerne og GIAS i Viborg Stift, Helsingør Stift og Roskilde Stift

Bispesekretær / fuldmægtig Mette Nielsen • Sekretær for biskoppen og stiftskontorchefen • Sagsbehandler, herunder rådgiv ning om kirkefunktionærer til menighedsråd • Ekspedition af præsteansættelser • Medansvarlig på DAP og

hjemmeside • EDB ansvarlig

Bogholder Gitte Sloth Jørgensen • Ansvarlig for stiftsmidler i Aalborg Stift og Lolland- Falster Stift • GIAS medarbejder

Mediekonsulent Ole Blume • Produktion af tv-udsendelser og indslag til regionalt tv • konsulent i mediespørgsmål og pressearbejde • Redaktionsmedlem af Viborg Stiftsbog • Ansvarlig for diverse fotoopgaver

Servicemedarbejder Sussi Madsen • Servicemedarbejder

65

Konsulenter Kgl. Bygningsinspektør: Arkitekt m.a.a. Niels Vium Kjær & Richter A/S Mejlgade 7 · 8000 Århus C. Tlf. 86 13 06 33 www.kjaerrichter.dk k-r@k-r.dk Kirkegårdskonsulent: Arkitekt m.a.a., m.d.l. Mogens B. Andersen Vibevej 6 · 9000 Aalborg Tlf. 98 16 59 64 arkitekt@mbandersen.dk Bygningskonsulent: Arkitekt Thomas Meedom-Bæch Sct. Laurentii Vej 6 · 8800 Viborg Tlf. 86 62 67 16 tmb@meedom-arkitekter.dk Klokkekonsulent (VEST+ØST): Organist og klokkenist Per Rasmus Møller Nørregade 4 · 8550 Ryomgård Tlf. 86 39 40 48/ 23 80 44 28 prm@km.dk

Orgelkonsulent (VEST): Organist Torben Krebs Filosofgangen 12 · 5000 Odense C. Tlf. 66 14 45 54 / 53 65 57 79 torbenkrebs@mail.dk

66

Varme-, energi- og klimakonsulent: Civilingeniør Poul Klenz Larsen Vilvordevej 55 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 34 63/ 20 15 35 30 poul.klenz.larsen@privat.dk

Estate mægler Inge Marie Munk Grønnegade 21 · 8800 Viborg Tlf. 87 25 41 45 8800@estate-maeglerne.dk (vurdering af statens tjeneste- og lejeboliger i forbindelse med boligfastsættelse)

Videncentret for Landbrug Plan & Miljø, Afdeling for landbrug Agro Food Park 15 · 8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Rasmus Klim Christensen Tlf. 87 40 52 68 rkc@vfl.dk Morten Haahr Jensen (ansv.)

Tlf. 87 40 51 31 mhj@vfl.dk

Stiftsamtmand Helle Haxgart helhax@statsforvaltnigen.dk Tlf. 42 32 52 40 Sekretær Birgitte Hansen birhan@statsforvaltningen.dk Tlf. 22 91 63 16 Direktionsassistent Rikke Hinrichsen rikhin@statsforvaltningen.dk Tlf. 72 56 79 11

Aggersborg Næsborg Løgstør

Skarpsalling

Kornum Løgsted

Vindblæs Oudrup

Malle

Vilsted

Ranum

Fur

Havbro

Strandby Sæby

Selde

Åsted

Gundersted

Overlade Flejsborg Ulstrup Vester Hylle- Hornum bjerg

Blære

Skivum Giver

Aars

Farsø Gislum

Junget

Vognsild Durup Glyngøre Thorum SvingelNautrup Fovlum bjerg Tøndering Testrup Rybjerg Vile Ullits Vester- ØsterHarre Thise bølle bølle Alstrup Roslev Simested ÅleGrinderslev Lovns strup Thyborøn Hjerk Jebjerg Gedsted Krejbjerg Lyngs Fjelsø Hvam Oddense Jegindø Lyby Grønning Hvidbjerg Rødding Harboøre Ulbjerg Otting Vester Lundø HindSøndTostrup Balling borg Vejby Roum bjerg BrønØrslevHygum Odby dum Dølby kloster Lihme Låstrup Vester Resen Ram- Volling KlejTørring Hem Højslev Engbjerg Bjerresing Lem trup Lyndegrav Skive Skals Lindum Nørlem Håsum Hvidrup Hersom Hove HelNørrebjerg Venø Ørum Bigum DommerLemvig Nissum PederEgeVandborg dum Rønby strup bjerg Estvad ris Vammen Humlum Løvel Nr. Ejsing Ferring Vorning Tårup Vorde Vinge KobbeKvols Dybe Rom Fabjerg Feldingrup Tjele Trans HammersResen Fiskbæk bjerg GammelRødding Kvor- høj Lomborg Fly Gudum Viborg Struer strup Sahl Stoholm Domsogn Ørum ning Iglsø Romlund Gimsing Ølby TranNr. Fjaltring Ramme VindeHoulVestervang dum Borris VridHjerm Hand- rup Smollekær RavnTap- Vej- Viskum Fousing sted Øst bjerg Skjern rup strup Sdr. drup rum Vejrum Sevel Ryde Bøvling Flynder Sogn AsMønsted Lee Vroue mild Sdr. Mark Hjerm HjortAsp Vinkel Mammen FindeDaugbjerg hede Sir rup HjerBorbjerg Hald Ege Herrup Sdr. Rind Møborg Ellebæk Bjerring mind Resen Naur Dollerup Måbjerg Mejrup Nees Vindum Hogager Almind Bj. Bro Brandstrup Nørreland Haderup Lysgård Holstebro ElsFrederiks HodsSjør- borg MejSahl Gullev Idom ager Vium Tvis slev Feldborg dal Høbjerg Nørre Råsted Karup Grove Felding Levring Ans Grønbæk Hørup Thorning Hinge Aulum Vind Simmelkær Vinding

Ørre

Vildbjerg

Ørnhøj

Tip hede

Timring

Nøvling

Tjørring

Grathe Bording Faurholt

Gullestrup

Engesvang

Gjellerup

Snejbjerg Haunstrup

Vinderslev

Ilskov Sunds

Sinding

Ikast

Herning Hedeager Fredens Sct. Johannes

Studsgård

Fonnesbæk

Kristianshede

Isenvad

Kollund Rind

Viborg Domprovsti

Kølkær Assing

Viborg Østre Provsti

Arnborg

Gludsted Fasterholt

Hampen Ejstrup

Salling Provsti

Sønder Felding

Skive Provsti Vesthimmerland Provsti

Skarrild

Karstoft Ilderhede

Nørre Snede

Uhre

Brande Klovborg

Skærlund Blåhøj

Herning Nordre Provsti Holstebro Provsti Herning Søndre Provsti Lemvig Provsti Ikast-Brande Provsti Struer Provsti

67

Provstier og provster i Viborg Stift Viborg Domprovsti

Skive Provsti

Domprovst: Thomas Frank Sct. Leonis Stræde 1 · 8800 Viborg Tlf. 86 62 04 37 Sekretær: Berit Rasmussen Vognmagervej 14 · 8800 Viborg Tlf. 86 46 76 86 E-mail provst: tofr@km.dk provsti: viborg.domprovsti@km.dk

Provst: Betty Grønne Ahrenfeldt Bilstrupparken 3 · 7800 Skive Tlf. 97 52 80 40 Sekretær: Bodil Kristensen Sallinggade 1, 1.tv. · 7800 Skive Tlf. 97 52 52 92 E-mail provst: bgah@km.dk provsti: skive.provsti@km.dk

Viborg Østre Provsti

Vesthimmerlands Provsti

Provst: Bjarne Bæk Markussen Højbjerg Møllevej 24 · Højbjerg 8840 Rødkjærsbro Tlf. 3033 1680 Sekretær: Marianne Trolle Byskov Vognmagervej 14 · 8800 Viborg Tlf. 86 46 76 86 E-mail provst: bbma@km.dk provsti: viborgoestre.provsti@km.dk

Salling Provsti Provst: Susan Aaen Bredgade 62 · Glyngøre · 7870 Roslev Tlf. 97 73 10 11 Sekretær: Jette Dalsgaard Sallinggade 1, 1. tv. · 7800 Skive Tlf. 97 52 52 92 E-mail provst: saa@km.dk provsti: salling.provsti@km.dk

68

Provst: Hanne Petersen Hvalpsundvej 2 · Hornum · 9600 Aars Tlf. 98 66 10 27 Sekretær: Brita Mathiasen Messevej 2 · 9600 Aars Tlf. 96 36 97 30 E-mail provst: hpe@km.dk provsti: vesthimmerlands.provsti@km.dk

Herning Nordre Provsti Provst: Asger Grove Korsholm Lysgårdvej 7 · 7480Vildbjerg Tlf. 97 13 11 42 Sekretær: Kirsten Kruse Elmholdt Gl. Kirkevej 33 · 7400 Herning Tlf. 97 14 77 71 E-mail provst: agko@km.dk provsti: herningnordre.provsti@km.dk

Holstebro Provsti

Ikast-Brande Provsti

Provst: Niels Arne Christensen Helgolandsgade 74 · 7500 Holstebro Tlf. 97 42 06 48 Sekretær: Else Marie Sloth Linde Kirkestræde 9 A · 7500 Holstebro Tlf. 96 10 08 63 E-mail: nac@km.dk provsti: holstebro.provsti@km.dk

Provst: Børge Jensen Terp Præstegårdsvej 12 · 7361 Ejstrupholm Tlf. 75 77 22 40 Sekretær: Karen Marie Andersen Præstegårdsvej 12 · 7361 Ejstrupholm Tlf. 75 77 22 40 E-mail provst: bje@km.dk provsti: ikast-brande.provsti@km.dk

Herning Søndre Provsti

Struer Provsti

Provst: Kirsten Braad Thyssen Løvbakkevej 7 · Gullestrup · 7400 Herning Tlf. 97 21 34 22 Sekretær: Kirsten Kruse Elmholdt Gl. Kirkevej 33 · 7400 Herning Tlf. 97 14 77 71 E-mail provst: kbt@km.dk provsti: herningsoendre.provsti@km.dk

Provst Carsten Hoffmann Kjærgårdsmøllevej 2, Ølby · 7600 Struer Tlf. 97 86 50 16 Sekretær: Susanne Muff Sørensen Fælledvej 17 · 7600 Struer Tlf. 97 46 44 55 E-mail provst: caho@km.dk provsti: struer.provsti@km.dk

Lemvig Provsti Provst: Knud Erik Schultz Nissen Bøvlingvej 15 · Bøvling · 7650 Bøvlingbjerg Sekretær: Jette Sørensen Bøvlingvej 15 · Bøvling · 7650 Bøvlingbjerg Tlf. 97 88 50 05 E-mail provst: ksn@km.dk provsti: lemvig.provsti@km.dk

69

Det nytiltrådte Stiftsråd har konstituerende møde, den 14. november 2013.

Herunder ses det afgående Stiftsråd.

70

72

ISBN: 87-91376-54-8