Page 1

De levende sten Viborg Stiftsbog 2011

1


2


De levende sten Viborg Stiftsbog 2011

3


»De levende sten« Viborg Stiftsbog 2011 Udgivet af: Viborg Stift Domstræde 1 · 8800 Viborg Tlf. 8662 0911 www.viborgstift.dk Redaktion: Bent Ingemann Jensen Eli Højbjerg Andersen Ole Blume Thomas Frank Knud Mogensen Trine Kofoed Romanini, ansvarshavende Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S ISBN: 87-91376-38-6


Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 »Sten - om at bygge kirke« Af Biskop Karsten Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 »Fundamentet - hvem ejer kirkerne« Af Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 »Viborg Domkirke - porten« Af Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 »Karup Kirke - tårnet« Af Journalist Knud Mogensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 »Skarrild Kirke - spær nummer 9« Af Mediekonsulent Ole Blume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 »Thyborøn Kirke - brugskunst« Af Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 »Almind Kirke - koret« Af Journalist Knud Mogensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Vejviser Viborg Stift 2011 Viborg Stiftsråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Udvalgsoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Stiftsadministrationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Stiftskonsulenterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Provstierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54


Forord I Viborg Stift alene er der 288 kirker, hvoraf de fleste er blevet bygget tidligt i kristendommens historie. De står i dag rundt om i landskabet, som egne vidnesbyrd for troen. Og uanset deres alder, er de alle forudsætningen for, at vi kan være kirke i dag, fordi stenene, kirkebygningerne, er det sted, hvor vi, som menighed, mødes og fejrer gudstjeneste sammen. Så kirken er både de fysiske sten, kirkebygningerne, og de levende sten, menighederne. I år har Stiftsårbogen sten som tema. Med titlen »De levende sten«, er der sat fokus på det arbejde, menighedsrådene gør for at skabe gode fysiske rammer i kirkerne, så det kirkelige liv kan blomstre. Bogen er, med konkrete historier fra stiftet, bygget op som en mosaik med nogle af de delelementer, en kirke består af: Sten er, på alle måder, det råstof, kirken består af. Deres evighedskarakter er med til, at vi som menighed indirekte bestyres i troens evigheds- og opstandelsesperspektiv. Af stenene bygges fundamentet, for, som Paulus siger, uden det er vi intet. Fundamentet for menighedsrådenes handlemuligheder med kirkerne er blandt andet love og regler

for, hvad det er tilladt at gøre. I det arbejde er stiftsøvrigheden menighedsrådene behjælpelig, hvad enten det er tidligt i processen, hvor visioner oftest er af mere luftig karakter, eller senere i en byggesag, hvor der er tale om konkrete projekter. Adgangen til kirken er gennem kirkedøren. Og indgangen til Viborg Domkirke er en stor port. Menighedsrådet ved Domsognet i Viborg har i sit virke ønsket at arbejde mod, at kirken kan få et nyt indgangsparti og en ny port, så kirken kommer til at fremstå som en samlet enhed. Menighedsrådet kontaktede kunstneren Maja Lisa Engelhardt, der har arbejdet intenst på projektet, så Porten både bliver et sammenhængende teologisk og kunstnerisk hele. Hendes indledende arbejder om Porten har været udstillet på Skovgaard Museet i Viborg hen over sommeren, og menighedsrådet håber snart at have økonomien på plads, så projektet kan realiseres i den nærmeste fremtid. En kirkeklokke kalder til gudstjeneste, og til en kirke hører der et kirketårn. Det synes menighedsrådet i Karup. Og derfor har netop dette været en del af menighedsrådets vision for sin valgperiode, fordi Karup Kirke


ikke har et tårn og ikke har haft det i knap 300 år. Menighedsrådet ønsker enten at retablere kirkens gamle tårn eller at bygge et nyt tårn til den gamle kirke. Dette projekt er endnu kun på idéplanet. En kirke har et tag. Og et tag holdes oppe af spær. Det har været sådan alle dage, lige siden Skarrild Kirke blev bygget i 1100 tallet. Men selv gamle spær kan blive slidt af tidens tand og skal have hjælp til det videre liv af meget kyndige og dygtige fagfolk. Arbejdet er nu så langt, at menighedsrådet håber, at kirken kan blive genindviet inden jul. Under taget befinder selve kirkerummet, eller kirkeskibet, sig. Og det gør det, hvad enten kirken er gammel eller ny, som det er tilfældet for Thyborøn Kirke. Stiftets nyeste kirke blev indviet i begyndelsen af februar 2011, og i sig bærer den nye kirke den gamle kirke, der blev bygget i 1908. Ved bygningen af den nye kirke lagde menighedsrådet bevidst vægt på at genbruge dele af den gamle kirke i den nye kirke, så den nye kirke bærer historien med sig videre ind i fremtiden. Projektet er færdigt, og kirken står smukt i vest og byder velkommen, hvad enten man kommer fra vand eller fra land.

Endelig er der et kor i kirken. I Almind har menighedsrådet ønsket at erstatte det eksisterende alter med et nyt alter. Der har været en aktiv dialog mellem kunstneren Bjørn Nørgaard, menighedsrådet og stiftsøvrigheden for at finde en løsning med overensstemmelse mellem kirkens historiske forankring og menighedsrådets visioner for fremtiden, uden at der gives køb på nogle af delene. Ny kirkekunst i eksisterende kirker har jo netop som sit fornemmeste formål at integrere gamle med nye sten til ét bygningsværk, der kan bestå fremover. Projektet mangler endnu finansiering for at kunne blive realiseret. Måske kan denne bog inspirere til det fremtidige arbejde. God læselyst. Trine Kofoed Romanini


8


Sten - om at bygge kirke Biskop Karsten Nissen

Der er en egen ro over stedet, når man nærmer sig i bil eller til fods. Øjet vandrer langt ud over sletten, og finder hvile i de mange grønne farvenuancer og i de grå fjelde, der hæver sig blidt op i horisonten. Man føler sig på en ganske særlig måde i kontakt med den storslåede natur. Når man har nået målet, og begiver sig ud på vandring ad områdets mange stier, rejser klippevægge sig lodret på begge sider. Det er som om klippen har åbnet sig, og krænget sig selv til side for at give plads til mennesket. Geologer kan fortælle, at vi befinder os netop på det sted, hvor kontinenternes undergrund mødes og skilles.

Stedet er Tingvalla sletten på Island. Fra år 930 og indtil slutningen af 1700 årene mødtes det islandske alting på Tingvalla, som blev et enestående sted i udviklingen af nordisk kultur, demokrati og religion. Her tog man vidtrækkende beslutninger af stor betydning for det islandske samfund, her afgjorde man stridigheder og her fældede man domme. I år 1000 blev kristendommen indført som fælles religion for alle islændinge ved den hedenske

9


lovsigemand Thorgeirs formidling, og i de følgende årtier samlede man sten og byggede kirker på Island. Hele denne historie føler man sig i tæt kontakt med, når man befinder sig på Tingvalla. De sten, som ved første øjekast virker så hårde og uforanderlige, viser sig ved nærmere eftertanke at fortælle denne lange historie. Stenene bringer os tæt på en længst svunden tid. På en blødere og mindre tydelig måde er samme udvikling sket i Danmark. I Jelling finder vi runestenen, som fortæller om Danmarks religionsskifte fra hedenskab til kristendom efter Harald Blåtands dåb i 960 i år. Også i Danmark fulgte en kirkebygningsperiode. Først opførte man trækirker på de steder, hvor danerne havde ofret til de nordiske guder, og senere, især i 1100 årene, byggede man granitkirker af de sten, som isen havde ført til Danmark og efterladt på markerne. Da bygmestrene opførte de danske granitkirker, udsmykkede stenkunstnerne døbefonte, portaler

10

og granitkvadre på en sådan måde, at det hårde materiale blev bærer af den kristne urfortælling om kampen mellem lys og mørke. Sten er af natur et uforgængeligt og bestandigt materiale. Den stabilitet og evighed, der er i materialet, er en garant for troens styrke. Og når dette uforgængelige materiale desuden er at finde på helligstedet, må det have en hel særlig betydning for muligheden for kontakt med Gud på dette sted. Både i Det Gamle og i Det Nye Testamente optræder sten mange gange, både konkret og i overført og fortolket betydning. I Det Gamle Testamente drømmer Jakob, mens han hviler med hovedet på en sten. Den beretning er en af de første beskrevne oplevelser af helligstedets betydning for kontakten mellem himmel og jord. I 1. Mosebog sker der da også det, at Jakob blev angst og sagde: »Hvor forfærdeligt er dog dette sted! Visselig, her er Guds hus, her er Himmelens port!«.


Stenens hellighed er tæt forbundet med helligstedet, der både er farligt og tiltrækkende. Det er derfor en naturlig slutning, at i et helligt byggeri med denne særlige karakter, må placeringen af hovedhjørnestenen være den allermest betydningsfulde opgave. Hovedhjørnestenen er nemlig den sten, grundstenen, hvorfra alle bygningsværkets proportioner, vinkler og dimensioner styres, og kun hvis den ligger med nærmest overjordisk præcision, vil bygningen ikke senere komme på afveje og stadig bibeholde, at være kontakten mellem jord og himmel. Det Gamle Testamentes fortolkning af sten bæres videre i Det Nye Testamente, hvor Kristus kaldes hovedhjørnestenen, ja faktisk verdens grundvold, eller kampesten, om man vil. I Kristus er stenen blevet levende, og templet, af sten, kan flytte ind i menneskekroppen, og blive åndeliggjort som menigheden, som de levende sten.

Hovedhjørnestenens betydning for byggeriets (efterfølgende) proportioner, vinkler og dimensioner bliver utvetydig da Jesus vælger den/det menneske, han vil bygge sin kirke på, og giver ham navnet Peter. Peters oprindelige navn var Simon, men han blev af Jesus givet navnet »Kefas«, hvilket betyder klippesten på græsk Petros, altså Peter eller på dansk Steen. Peter bliver Roms første biskop, og kristenhedens første pave. Peter er tydeliggørelsen og markereingen af både de døde og de levende sten. De er begge nødvendige. Huset, eller stenen, er vigtig for helligstedet, fordi den er forudsætningen for kontakten mellem Gud og mennesker, men de levende sten er måske endnu vigtigere. For uden de levende sten er der ingen til at have kontakten til/med det hellige, til Gud.

11


En af de mest sungne og elskede kirkesalmer er Grundtvigs »Kirken, den er et gammelt hus«. Her finder vi de ofte citerede ord: »Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene«. Det er mesterligt set, at Grundtvig her sammenholder to billeder. På en ene side den hårde sten, som har siddet på sin plads i kirkens mur 8-900 år, og som før den tid var en del af et norsk eller svensk fjeld, og på den anden side det skrøbelige og bløde menneske, som kun lever en tid på denne jord. Men netop sådan har Gud valgt at bygge sin kirke. Hans nåde er uforanderlig og fast som stenen, der sidder i kirkens mur. Men hans kirke består af levende mennesker som os, der kæmper med livet og med den synd, som er en del af os selv. Gud vil bruge os som redskaber for sit værk. Og denne levende kirke af levende sten er et ufuldendt bygningsværk, som er under opførelse helt indtil den dag, da Gud er alt i alle. Christian Richardt har udtrykt det sådan i et lille vers, der findes i salmebogen som en selvstændig salme: Du, som freden mig forkynder, du en frelser, jeg en synder, du med amen, jeg med bøn, du med nåden, jeg med skammen, ak, hvor vi to passer sammen, du Guds Salvede, Guds Søn.

12


Fundamentet - hvem ejer kirkerne? Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini

I 1768 sælger og afhænder ridder Mogens Rosenkrans til Spøttrup og Hesthave, Harre Kirke i Salling til hr. hoff agent og banco commissarius Niels Ryberg i København. Afstanden mellem Spøttrup Slot og Harre kirke er omkring 40 kilometer, og Mogens Rosenkrans var på flere måder tæt på sin kirke, men med overdragelsen af Harre kirke til Niels Ryberg øges afstanden mellem kirken og ejeren. (Se kontrakt næste side). Forhistorien til ovenstående korte uddrag af skødet er, at ved reformationen i 1536 havde kongen overtaget mange kirker og meget kirkegods rundt om i Danmark. Lidt efter lidt blev det givet bort til adelige personer, som kongen gerne ville belønne. Kirkerne kom til at tilhøre den stedlige herremand, som Mogens Rosenkrans, der havde jordbesiddelser i sognet, eller en lidt fjernere herremand, som

Niels Ryberg, der havde større og flere jordbesiddelser, og derfor også flere kirker, der måske endda var fordelt over flere egne af landet. I 1768 var kirker blevet en handlesvare, hvis de lå på en herremands jord. De kunne købes og sælges, og ved overdragelserne blev der udfærdiget skøder, der omfattede ansvar og forpligtelser for bygninger og inventar. Med tiden er det derimod alene sognene, og i sognene folkekirkemedlemmerne, der er blevet ejere af Viborg Stiftets 288 kirker. Folkekirken og sognets kirke er i dag folkekirkeeje, eller sagt med andre ord: Kirkebygningerne ejes af de folkekirkemedlemmer, som p.t. har bopæl i sognet, inklusiv herremandens efterkommere, hvis de ikke er flyttet til et andet sogn siden eller i mellemtiden har meldt sig ud af folkekirken. Kirken er som bekendt bygget af levende sten, medlemmerne, og de

13


14


15


levende sten er ejere og via menighedsrådet førsteforvaltere af ejerskabet til de døde sten, de konkrete kirker. Så enkelt er det: Kirkebygningerne er ejet af dem, der på stedet er kirke. Ejerskab giver brugsret og frihed til at handle, som man vil, og det medfører samtidig ansvar og forpligtelser. Og når det gælder de døde sten, kirken, er området dækket af loven om folkekirkens bygninger, der har følgende formål: • •

at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter, […] at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirke- bygninger og kirkegårde.

Det vil sige, at det er bygningerne, eller de døde sten, der skal understøtte menigheden, de levende sten. De døde sten skal være ramme for de levende sten, uden at det dog betyder, at de levende sten kan gøre hvad som helst med de døde sten, for med ejerskab følger både frihed og ansvar, rettigheder og pligter. De levende sten, de facto menighedsrådet, har initiativretten, også når det gælder kirkebygningerne. Og initiativerne skal, via provstiud-

16

valget, godkendes af stiftsøvrigheden. Stiftsøvrigheden, der udgøres af biskoppen og stiftamtmanden, fører blandt andet tilsyn med stiftets kirkers forvaltning af kirkebygningerne. Hvis kirkebygningerne er over 100 år gamle, skal stiftsøvrigheden godkende ændringer. Stiftsfuldmægtig Dorthe Pinnerup har blandt andet juridisk behandling af byggesager, der omfatter kirker og deres inventar, som sit arbejdsområde og det er hende, der rådgiver og vejleder menighedsrådene, så der både tages hensyn til kirkebygningernes forankring i historien og til menighedsrådenes visioner for fremtidens kirke. I erkendelse af, at byggesager er et kompleks område, har stifterne på landsplan laves fælles byggevejledninger, der er tilgængelige på itskrivebordet. Dorthe Pinnerup tilføjer, at byggevejledninger på ingen måde kan stå alene, og menighedsrådene altid kan kontakte stiftet, og her få gratis råd og vejledning om sagsgangen i byggesagerne. Og som Dorthe Pinnerup siger: »Det er et spændende område af mit arbejde at rådgive og vejlede menighedsrådene i processen med at rea-


lisere deres ønsker for sognekirken og muliggøre deres tanker om de levende sten. Det er en glæde at hjælpe, så der i det konkrete resultat er overensstemmelse mellem menighedsrådenes forestillinger og de begrænsninger og forbehold, lovgivningen giver. Mit råd til ethvert menighedsråd er at kontakte stiftsøvrigheden så tidligt som muligt i processen. På den måde kan vi så sammen arbejde hen imod at tilgodese og balancere visioner og muligheder, og sammen fortsat sætte de rigtige rammer for at være levende sten«.

17


18


Viborg Domkirke - porten Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini

En port er en stor dør. En passage, en gennemgang, der fører ud og ind. Den står både for en åbning og en lukning, for adgang og udgang. Rummene, porten forbinder, er forbundne og alligevel adskilte, og skal helst tillade, at passagen går begge veje: at man føler sig lukket ind i modsætning til at være lukket inde, eller ude for den sags skyld. Inkluderende og ikke ekskluderende. Og sådan skal adgangen til en kirke netop være – alle skal have mulighed for at gå ind – men de skal også have mulighed for at gå ud igen. Ingen skal være lukket inde eller ude. Porten adskiller og forbinder to verdener eller to tider, om man vil, og skal afgrænse de to rum fra hinanden: det hellige og det verdslige. Men porten giver også adgangen fra det ene rum til det andet og til tiden i det hellige rum, der er en anden end tiden i vores hverdag. Her er det på en måde, som om tiden står stille.

Porten er ikke bare en hvilken som helst stor dør. Kunstneren Maja Lisa Engelhardt har beskæftiget sig indgående og længe med den og har allerede på nuværende tidspunkt tænkt mange tanker om den. Maja Lisa Engelhardts forestillinger om porte og Porten er ikke alene hendes egne, men bunder i ældgamle forestillinger om, hvilke funktioner porte altid har haft. I det Gamle Testamente var porten til det Allerhelligste ikke af bronze, men kunne være et forhæng, der var nødvendigt, fordi Gud var usynlig og farlig og skulle på behørig afstand. Igennem hele det Gamle Testamente er der en dyb ærefrygt over for Gud som det ukendte, fremmede og anderledes og når Gud kommer til syne, er det gennem naturfænomener, som da Moses møder Gud i den brændende tornebusk. Der udgår fra disse oplevelser en kraft, der sætter mennesket ind i en ny sammenhæng, så det opdager, hvem og hvad

19


20


det selv er. Og denne hellige kraft drager og er så stærk, at det er nødvendigt for mennesker at holde sig på afstand, beskyttet af et forhæng. Kun én gang om året måtte ypperstepræsten gå igennem forhænget og få lov til at træde ind i det Allerhelligste, Guds Rige på jorden. Da Kristus, i Det Nye Testamente, dør på korset, flænges dette forhæng, og det er ikke længere kun forbeholdt de særligt udvalgte adgangen til Gud, men alle mennesker har fra nu af direkte adgang til Guds Rige og kan selv gå gennem Porten, ikke kun en gang om året, men alle dage, om man ønsker det. Den gamle Pagt erstattes af den nye Pagt eller som Kristus selv siger det: Jeg er den nye Pagt. Alt dette er årsagen til, at Maja Lisa Engelhardts nye bronzeport til Viborg Domkirke er udformet som et forhæng. Som et symbol på, at det nu ikke længere kun er ypperstepræsten, der som den eneste én gang om året på forsoningsdagen må træde igennem forhænget til det Allerhelligste. Nu er der åbnet en adgang ind til det hellige rum, som dermed altid er tilgængeligt for alle. Og Porten i bronze, som et forhæng, bliver et konkret symbol, man går igennem, når man går ind i Viborg Domkirke: Man går ind i Kirsti legeme. Modtager velsignelsen. For, med den, atter at træde gennem forhænget, tilbage til hverdagen og den verden, hvor vi lever vores liv. Den nye

21


Pagt er ikke begrænset til at være bag forhænget men er netop åben, rækkende begge veje. Derfor må den kommende Port til Viborg Domkirke selvsagt heller ikke være tung at åbne, selvom den skal støbes af 1 tons bronze og ikke er et forhæng i florlet silke. Den forudsætning er en udfordring for Marcelle Meier, der er restaureringsarkitekt, og projektleder. Som hun siger: »Jeg kan jo ikke

22

bare sætte et håndtag på Porten«. Æstetikken og det kunstneriske udtryk må ikke ødelægges af funktionalitet og lovgivning om, hvordan døre skal kunne åbnes i dag. »Men udfordringer er jo til for at blive mødt og taget op«, og Marcelle fortsætter: »Det skal være lige akkurat så let at træde gennem Porten, som Maja Lisa Engelhardt har tænkt sig det«.


23


24


Karup Kirke - tårnet Journalist Knud Mogensen

Næsten profetisk skriver lærer J.P. Wammen i sit skrift om Karup Kirke, udgivet i 1911, følgende: »Hvilken Pryd ville det ikke være for Alheden, ja, for hele Karup-Fladen, om den gamle »Vor Frue Kirke« atter blev rejst af sin fornedrelse, så dens Spir igen »om Vinterdagstid« kunne blive »den Vejfarende til gode«. For, præcis 100 år efter, gøres der - igen - et forsøg på at udbedre de talrige skader, den tidligere så stolte kirkebygning har været udsat for, dels af vejrliget, dels af mangel på penge til vedligeholdelse og tillige en hårdhændet behandling under kommerceråd Steen Jørgensens ejerskab fra 1743 og nogle år frem. Konkret ønsker menighedsrådet, at Karup Kirke atter får et tårn, så kirken i lighed med langt de fleste andre kirker i Danmark bliver synlig i landskabet. I dag er det kartoffelmelsfabrikkens siloer, der dominerer, især når man

kommer fra Herningsiden. Selvom kirken ligger højt, ses den beskedne og »kullede« kirke ikke, og det opleves jævnligt, at gæster udefra har svært ved overhovedet at finde den. Kirkens oprindelige tårn styrtede delvis sammen efter et lynnedslag den 22. februar 1714 og tårnet måtte helt nedbrydes i 1734. Beregninger har vist, at tårnet dengang har været mellem 33 og 36 meter højt. Det har været synligt fra Karuphøj mellem Frederiks og Karup og det har virket som pejlemærke for folk, der skulle over heden. Der har tidligere været gjort forsøg på at gengive Karup Kirke sit tårn, nemlig i 1919, 1941 og i 1972. Og efter menighedsrådsvalget i 2008 kom opførelsen af et tårn med i det nuværende menighedsråds visionsplan, ikke mindst i kraft af sognepræst Lotte Boas, og formand Margit Gjødesen har et enigt menighedsråd bag sig i ønsket om at få et tårn

25


opført. I menighedsrådet er der nedsat et særligt tårnudvalg med 10 medlemmer, som skal arbejde videre med sagen. Fordi menighedsrådet har initiativretten i forhold til kirkens bygninger, har der været en besigtigelse af kirken med deltagelse af tårnudvalget, stiftsøvrigheden, nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør, som en del af processen imod en mulig byggesag. Et tårn til Karup kirke er et ønske for det nuværende menighedsråd, og idéen skal bearbejdes og tilpasses, blandt andet så der kommer mere sammenhæng mellem kirken og et eventuelt tårn. Og som en del af hele beslutningsprocessen er det for stiftsøvrigheden af afgørende betydning, at opførelsen af et tårn til Karup kirke

26


skal gavne menigheden, og derfor lyttes der her både til de stemmer der taler for opførelsen af et tårn og de stemmer, der taler imod opførelsen af et tårn. Visionerne for et nyt tårn, er, at det kunne tænkes at være 27 meter højt og have en grundplan på ni gange syv meter. De 60 kvadratmeter kunne gøre nytte, og bruges til dåbsværelse, for de omkring 40 dåb der er om året i kirken, til legerum for børn, der deltager i gudstjenesten, til samtalerum og til garderobe. Alt dette bruges, som i andre kirker, våbenhuset til. I menighedsrådet er der er enighed om, at næste skridt mod at gøre projektet konkret er, at samle så mange penge ind lokalt, for på den

måde både at skabe opbakning til, og opmærksomhed om projektet. Herefter vil man tage kontakt til en arkitekt, for udfærdigelse af tegninger, så tårn og kirke kommer til at hænge sammen som en naturlig enhed, der både tilgodeser kirkebygningernes forankring i historien og til menighedsrådenes visioner for fremtidens kirke. Arkitekten vil komme til at stå med en delvis bunden opgave, for der skal blandt meget andet sikres harmoni mellem den nuværende kirkebygning, som er 20 meter lang, og tårnet. Tårnudvalget arbejder med en idé om, at tårnet skal opføres i munkesten, der kalkes hvide og at spiret kunne tænkes ud-

27


ført i kobber. Alt dette er som sagt visioner. De senere - mange - penge til selve realiseringen skal derimod hentes fra fonde, og selvom det i sagens natur er svært at lægge budget for opførelse af et kirketårn har 10-12 millioner kroner været nævnt. Fra menighedsrådets side understreger man, at der under ingen omstændigheder bruges penge fra kirkekassen, ligesom det heller ikke kommer på tale at optage lån. Om nogen tidsplan for et nyt tårn tør ingen gætte lige nu, men som sognepræst Lotte Boas siger: »Det skal nok lykkes, når bare vi har ihærdighed og tålmodighed nok«. Og så tilføjer sognepræsten, at den lokale opbakning til projektet er altafgørende. Rent praktisk tænkes tårnet opført på kirkens vestside, som traditionen jo byder. Og lykkes projektet, får Karup igen en kirke, der kan ses - og findes af fremmede - ganske som i kirkens storhedstid.

28


29


30


Skarrild Kirke - spær nummer 9 Mediekonsulent Ole Blume

For 1000 år siden var jeg et af de største træer her på egnen, men nogle syntes, at jeg kunne gøre mere fyldest på en anden plads. Jeg blev hugget om, tørret og flækket for at blive brugt som tømmer til egnens nye kirke. Her har jeg så siddet i alle årene siden. Med skærpede sanser, for selv om man er skilt fra sin rod, kan man godt indsnuse de mange indtryk og lyde, der omgiver en i de nye omgivelser. I stedet for vindens og egebladenes susen fyldtes mine knaster nu med menneskesnak og salmesang. En helt ny fornemmelse krydret med unge og ældre stemmer, der sang med. Gennem årene har det lydt så dejligt, at jeg næsten ikke kan forholde mig i ro. Men det har også nogle gange været uhyggeligt at sidde heroppe i mørket. Tordenvejr bryder jeg mig ikke om, og det gør de andre tagspær heller ikke. Men trods uhyggen står vi sammen skulder ved skulder. Flyvemaski-

ner er heller ikke vores livret. Bare lyden, så kommer jeg til at tænke på den gang i 1944, hvor en britisk flyvemaskine styrtede ned syd for kirken. Ude på kirkegården ses i dag en mindemur samt deres ødelagte propel fra flyet. På vej hjem fra et bombetogt blev »vores fly« indfanget af en tysk jager og skudt i brand. Halen brækkede af ved Skarrild bæk og flyet styrtede ned kort efter. Alle syv besætningsmedlemmer omkom. Tyskerne ville have begravet de døde i en fællesgrav på stedet, hvilket de havde fået ordre til, men lokalbefolkningen fik gennemtrumfet, at de dræbte blev jordfæstet på Skarrild kirkegård. Sognets beboere mødte op med blomster og undgik ikke tyskernes beskyldning for at være proengelske. Det var flot, at lokalbefolkningen fik signaleret, at vi herude ønsker at tage vare på alle uanset alder, rang og nationalitet.

31


Og nu efter snart 1000 år i mørket har jeg fået nye oplevelser. Taget er fjernet fra min plads, og jeg kan se, de folk, der kommer til kirke, og det meget smukke landskab, vi bor i. Jeg er også blevet set efter i sømmene. Karsten tømrer og hans folk har haft mig nede på briksen, for de konstaterede, at jeg var både vind og skæv i ryggen, men det er der vel ikke noget

32

at sige til efter alle de år kombineret med min nysgerrighed. Med sav og høvl, bolte og lim er jeg nu ved at være i form til de næste 1000 år. En efter en har vi alle været igennem tømrernes bedømmelse. I 11 uger blev vi hver især vurderet og bedømt. Nogle af tagspærene skulle repareres mere end andre. Min nabo har for eksempel fået hele 11 nye reservedele,


mens jeg var den, der slap heldigst af kirkens 13 spærfag. Lige nu mangler jeg kun at få min fod tilpasset. Det er derfor, der sidder en skruetvinge der. Jo, den klemmer godt nok på et par af mine knyster, men man må jo lide lidt for skønheden, har tømreren fortalt mig. Om lidt kommer han og klarer det sidste. Det er sjovt, som de kan stønne, når de bruger håndsaven. De mener, at vi er nogle seje planker, og der går den ene sav til efter den anden. Jeg tror efterhånden, at der hænger omkring 10 save ovre på et søm ved nabospæret. De

33


mener vist, at savenes tænder er blevet for dårlige. Godt, at et tagspær ikke sådan kasseres. Karsten tømrer har for resten fortalt mig, at om kort tid bliver han nødt til at lukke for taget igen. Selv om det har været sjovt at få et kig ind i hverdagen anno 2011, skal jeg ikke klage. Når mørket falder på igen, vil jeg glæde mig til at høre de kendte lyde på ny nede fra kirkerummet. Så skærpes høresansen. Orgelmusikken og menighedssangen kan godt få harpiksen frem i mine gamle knaster endnu. Og som noget helt nyt har Morten præst skrevet Danmarkshistorie i vores gamle kirkerum. Han har udviklet de såkaldte frimesser, og det er ikke fordi, han vil have ekstra fri. Nej, det er gudstjenester, hvor han har frihed til at prøve lidt nyt. Det synes vi alle godt om heroppe i tagetagen. Vi har hørt nye tiltag hen ad vejen, men det her er noget helt nyt. Somme tider er der solosang, andre gange sætter de ekstra strøm til nogle instrumenter, så selv orgelet må give fortabt, men indholdet i præstens prædiken er der til gengæld ikke pillet så meget ved. Du spørger om en af de store oplevelser i mit lange liv. Ja, så bliver det måske den januar dag i 1929, hvor der trods kulden udenfor blev tændt op i kakkelovnen i kirkerummet. Vi vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske, men sidst på eftermiddagen kom et ungt par, Kaj og Lise, sammen med præsten ind i kirken, og her blev de viet som hr. og fru Munk. Ja, det er 34


den Kaj Munk, I alle kender. Efter lidt uoverensstemmelser imellem det unge par havde vores præst, der var en personlig ven af Kaj Munk, mæglet mellem parterne og fået dem forligt. Og det blev altså også ham, der skulle foretage vielsen. Jo, det at være kirketagspær - det giver oplevelser - og nu skulle fremtiden være sikret de næste 1000 år, og kommer du forbi kirken, skal du være hjertelig velkommen. Husk for resten at lægge mærke til kirkens indgangsdør med en fisk som håndtag. Ikke fordi vi herude føler os forfulgte, men snarere som endnu et tegn på, at her værner vi om historien.

35


36 36


Thyborøn Kirke - brugskunst Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini

GPS’en viser mig, at jeg er på rette vej, da jeg kører ind i Thyborøn. Alligevel kan jeg i første omgang slet ikke få øje på kirken. Den rager ikke op på samme måde som de andre kirker, jeg har set på min vej herover. De hvide landsbykirker fra 1200-tallet, der pryder bakketoppene. Men Thyborøn ligger jo heller ikke på en bakketop. Den ligger på en landtange ude ved Vesterhavet. Helt derude, hvor landet møder havet, og hvor vind og vejr er livsbetingelser, vi andre næsten ikke kan tænke os til. Herude hvor himmel og hav kan stå i et, og det er nødvendigt med pejlemærker for at kunne navigere i hård sø og finde ind til land og ikke blive fortabt og forlist. Det, jeg får øje på, er tårnet med korset foroven. Som en bøje leder den mig på vej. Og jeg finder den. Den nye kirke i Thyborøn. Den har den farve, kirker skal have, men det er også det eneste, den har tilfælles med de øvrige kirker i landskabet. Og var det ikke for

korset, kunne jeg næsten tage fejl af kirken og fiskeriauktionen, der ligger lige i nærheden. Kirken afspejler mentaliteten. Det var tårnet, der førte mig hertil, og da jeg står ud af bilen, bliver jeg helt naturligt ledt videre af fliserne i jorden, der med deres farve byder mig velkommen og fører mig videre, hen til døren og igennem den, ind til kirken. Og her, i det lyse våbenhus, bliver jeg modtaget af Robert Enevoldsen, der er præst ved kirken, og af Viola Bro, der har været menighedsformand lige indtil for ganske nylig. Vi har sat hinanden stævne i stiftets nyeste kirke en mandag formiddag, hvor kirken er lukket for de besøgende, som der er mange af. Jeg er nemlig ikke den eneste, der kommer for at se og beundre og høre en del af historien om den nye kirke, der blev indviet søndag den 6. februar i år. Udefra kan jeg kikke gennem døren ind i kirkerummet, og da jeg skubber på håndtaget, 37


glider døren let og stille op, og et fantastisk rum, kirkeskibet, byder mig velkommen. Det minder om stævnen på et skib, der rejser sig i høj sø, og beroliger dem, der ængstelige, står inde på stranden og spejder ud i stormen, og giver håb.

38 38

Intet er overladt til tilfældighederne i kirkeskibet, og jeg bider mærke i, at Viola Bro bruger ordet brugskunst om den nye kirke. Det er et smukt ord, og det er en smuk, og meget præcis beskrivelse af virkeligheden. For det er jo i sandhed det, de er, vore kirker. Brugs-


kunst. Og Thyborøns kirke, og kirkeskib, er brugskunst af nyt og gammelt, der er til glæde og gavn for både ansatte og menighed. Midtergangen er lavet netop så bred, at de ansatte kan gøre deres arbejde på den rette måde, samtidig med, at der er taget hensyn til menigheden, der skal gå ind og ud af kirkeskibet. Der er taget nogle ting med fra den gamle kirke, så historien får lov til at leve videre fra dengang, den første kirke blev bygget i Thyborøn i 1908. Det er ellers ikke til at se, at døbefonten er over 100 år gammel, som den står der, nyrestaureret. Kirkebænkene er nye, men de gamle rosetter er indfældet i gavlene, ligesom det ene skib, der hænger ned fra loftet, orgelet og altervæggen er flere af de genstande, der er fulgt med fra den gamle kirke. Vi sætter os på en kirkebænk og mærker kirkerummet. Selvom det ikke er et gammelt kirkerum, der kan fortælle historier om mange generationer og komme os i møde med tusind års bønner og salmer, er kirkerummet i Thyborøn kirke fyldt med den samme ånd. Her er på mere end én måde højt til loftet, og der er plads til både klage og taksigelse. Kirkerummet byder velkommen og er i sin blanding af nyt og gammelt med til at danne bro mellem fortiden og fremtiden. Og det er ikke kun fremmede som mig, der finder vej til kirken. Viola Bro fortæller, at den nye kirke har givet mange mennesker en undskyldning for at fin-

39 39


de vej til kirken og komme til gudstjeneste. Og så er det jo lettere at komme igen en anden gang, måske også fordi den nye kirkebygning har et stort vindfang, der gør kirkekaffen til en del af søndagens gudstjeneste.

40 40


41 41


42


Almind Kirke - koret Journalist Knud Mogensen

For nu en halv snes år siden blev de første frø sået til et større projekt i Almind Kirke - en ny alterudsmykning og et nyt knæfald, suppleret med isætning af glasmosaikker i tre af vinduerne i koret. Kunstneren Bjørn Nørgaard var straks meget optaget af mulighederne i kirkerummet, da han var på besøg i Almind kirke for første gang og han har selv formuleret følgende om alterudsmykningen, der er et kors: »Korset er udført som en rustfri stålkonstruktion, hvorpå er monteret tresidede pyramider af glas i tre højder, henholdsvis 10, 20 og 30 cm. Ind imellem er der »pauser« af fladt glas. Glassene er svagt farvede som kirkeåret, grøn, violet, rød og gylden - det forener korset og tornekronen i ét. Alterbordet er et cirkeludsnit af to cirkler, der angiver korset - et symbol på den tomme grav, som korset stiger op fra. Knæfaldet er en skammel i træ, polstret med stof, formentlig damask, i en bordeaux, rød og violet. Balustrene er i smedejern og forestiller sti-

liserede kornaks, strå og blade. Aksene er forgyldt og henviser til lignelsen om sædemanden. I det nuværende alterparti er præsten 15-20 cm over gulvet - i det nye på jorden som os andre«. Præsten kommer ikke kun længere ned, men også tættere på sin menighed. For med det nye alterparti og knæfald bliver der mindre afstand mellem præst og menighed, der i dag til tider kan synes langt fra hinanden. Ikke alle i sognet er glade for de ændringer, det vil medføre for alterparti og kor. Især kan der spores modstand fra ældre beboere, som er vokset op med den nuværende altertavle, fortæller Hans Werner Klausen. Inden den første kontakt til Bjørn Nørgaard havde et særligt udsmykningsudvalg, nedsat af menighedsrådet, brugt mange lørdage på at studere kunst i adskillige kirker. Almind kirkes nuværende altertavle fra 1929 tillægges ikke nogen stor kunstnerisk værdi og desuden hindrer den, at der kan strømme lys ind gen43


44


nem vinduet i apsis. Netop lyset er en væsentlig del af idéen med Bjørn Nørgaards kors - lyset vil brydes i korset, og der skal sættes glasmosaik i både det nordlige og det sydlige vinduesparti i koret. Stiftsøvrigheden kunne ikke godkende Bjørn Nørgaards første forslag, men efter en længere dialog mellem parterne, er resultatet blevet til alles tilfredshed. Og i dag - hvilket vil sige oktober 2011 - er sagen nået så langt, at menighedsrådsformand Hans Werner Klausen har underskrevet en kontrakt med billedhuggeren professor Bjørn Nørgaard, hvis reviderede forslag til ny alterudsmykning og nyt knæfald er godkendt både af menighedsrådet og af stiftsøvrigheden. Arne Ottosen fra udsmykningsudvalget glæder sig over den positive medvirken under sagsbehandlingen fra stiftsøvrigheden, og vurderer, at selvom processen til tider har været vanskelig, har der hele tiden været en god dialog mellem partnerne og, at sagen nu inde på det rigtige spor, der tilgodeser både menighedsrådets ønsker, kunstnerens nytænkning af kirkerummet og stiftsøvrighedens ansvar for bygningernes historiske forankring. Hvornår alterudsmykningen kan blive til virkelighed afhænger blandt andet af den fornødne finansiering, der endnu ikke er på plads. Den nye alterudsmykning, det nye knæfald og glasmosaikkerne i vinduerne vil koste

45


ca. to millioner kroner. Hertil kommer egentlige håndværkerudgifter, bl.a. til gulvlægning. Hans Werner Klausen oplyser, at der vil blive søgt midler hos fonde, ganske som da Almind Kirke fik sin nye klokke i 1995. Finansieringen kan ikke ske over ligningen, og der bliver heller ikke tale om at optage lån. Og selvom en ny alterudsmykning har lange udsigter, op-

46

lyser Arne Ottosen, at ifølge Bjørn Nørgaard kan arbejdet være færdigt omkring et år efter, at dette er sket. I øvrigt er det en del af aftalen med kunstneren Bjørn Nørgaard, at udsmykningsprojektet gennemføres, også i det tilfælde, at kunstneren skulle være afgået ved døden inden gennemførslen.


47


48


Vejviser i Viborg Stift Viborg Stiftsråd Fødte medlemmer: Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift Domprovst Thomas Frank, Viborg Domprovsti Læge medlemmer: Jørgen Tværmose Andersen (formand), Kølkær menighedsråd Bent Bjerring Pedersen, Søndermarks menighedsråd Egon Noe, Rødding menighedsråd Lone Hede Wagner, Rødding-Lem-LihmeVejby menighedsråd Egon Espersen, Rønbjerg menighedsråd Erling Bitsch Vingborg, Løgstør menighedsråd Bent Elmer Hansen, Haunstrup menighedsråd Karen Smith, Mejdal menighedsråd Christian Futtrup, Gudum menighedsråd Asger Christen Østergaard, Fonnesbæk menighedsråd Bent Ingemann Jensen, Odby menighedsråd Provster: Provst Knud Erik Schultz Nissen, Lemvig Provsti Gejstlige medlemmer: Sognepræst Anne Røndal Kjeldsen, Engesvang Pastorat

Sognepræst Orla Villekjær, Sønder Felding Pastorat Sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær Naur, Sir og Holstebro Pastorater

Viborg stifts udvalg: Mellemkirkeligt Udvalg Karen Smith (formand), Holstebro Niels Iver Juul, Vesthimmerland Ole Andersen, Viborg Grete Bækgaard Thomsen, Lemvig Poul Bech, Kibæk Jette Skaarup Kristensen, Viborg Bertel Lundby, Lem Stiftspræst Trine Kofoed Romanini, Viborg

Medieudvalget Henning Bjerg Mikkelsen (formand), Lemvig Provsti Jørgen Nielsen, Skive Provsti Poul Erik Heegaard, Viborg Domprovsti Lars Raahauge, Viborg Østre Provsti Erik Krogh Kristensen, Salling Provsti Arne Kjøller, Vesthimmerlands Provsti Jens Peder Wolf, Herning Nordre Provsti Erik Bjørn, Holstebro Provsti Villy Stampe, Herning Søndre Provsti (fortsættes næste side) 49


Anker Tang Sørensen, Ikast-Brande Provsti Karen Togsverd Hansen, Struer Provsti Biskop Karsten Nissen Domprovst Thomas Frank Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini

Udvalget for Undervisning Niels-Peter Lund Jacobsen (formand), Rødding Bodil Frøsig, Viborg Gerd Rathje, Lemvig Charlotte Falkenberg, Holstebro Karsten Vinther, Lemvig Margrete Møller, Selde Merete Lindhardt Christensen, Bjerringbro Stiftspræst Hanne Høgild, Viborg Birgitte Svenstrup, Viborg

Udvalget for Gudstjeneste og Forkyndelse Birgitte Refshauge Kjær (formand), Skive Birgitte Vognstoft, Holstebro Jacob Fløe Nielsen, Salling Karen Togsverd, Struer Gitte Preussler, Holstebro, Else Kruse Schleef, Viborg Marianne Klausen, Vesthimmerland Stiftpræst Thomas Felter, Vesthimmerland

50

Udvalget for Mission og Religionsmøde Christian Bach Iversen (formand), Vesthimmerland Vilhelm Værge, Holstebro Ernst Nielsen, Viborg Per Toftdahl, Herning Steffen Nørregaard, Viborg Martin Boje Christensen, Struer Marianne Skjølstrup, Holstebro Karin Vestergaard, Ikast-Brande Stiftpræst Peter Nikolaj Frøkjær-Jensen, Salling

Udvalget for Diakoni Lotte Martin Jensen (formand), Viborg Kirsten Hansen, Skive Ebbe Larsen, Herning Else Bjerg, Viborg Grethe Laursen, Viborg Aase Hebsgaard-Pedersen, Viborg Ole Andersen, Ikast-Brande Søren Nielsen, Holstebro Stiftspræst Søren Tolstrup Christensen, Vesthimmerland


Administration Stiftskontorchef Bodil Abildgaard: • Amanuensis for biskoppen • Generel sagsbehandling • Personalechef for stiftets ansatte

Stiftsfuldmægtig Dorthe Pinnerup: • Juridisk sagsbehandling • Rådgivning og sagsbehandling om personaleforhold ved kirker og kirkegårde • Bygge- og plansager ved kirker, kirkegårde, præstegårde mv. • Rådgivning vedr. gravstedsaftaler • Tværstiftlige opgaver indenfor personale forhold, byggevejledning mv. Stiftskasserer Pouli Petersen: • Ansvarlig for Viborg Stifts budget og regnskab • Ansvarlig for regnskabet for det bindende stiftsbidrag • Ansvarlig for Viborg Stifts stiftsmiddel regnskab, herunder ind- og udlån samt likviditetsstyring • Deltager i sekretariatet for den Fælles Kapitalforvaltning • Indgår i det Administrative Fællesskab for Stiftsmidlerne

Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini: • Forberedende arbejde for biskoppen • Ansvarlig for koordinering af stiftsudvalgenes arbejde, præs ternes tutorordning og supervision • Redaktør af Viborg Stiftsbog • Ansvarlig for stifts hjemmeside Afdelingsleder Birte Laugesen: • Telefonekspedition • Journalføring og afnotering • Superbruger Acadre journalsystem • Sagsbehandler, herunder rådgiv ningsmæssig bistand til menighedsråd og provstiudvalg for kirkefunktionærer i Holstebro Provsti, Skive Provsti, Herning Nordre og Herning søndre Provsti • Anvisning af honorar for emereti • Information af nye præster og ansvarlig for præsteeffekter • Ansvarlig for udsendelse af stiftsbøger • Ansvarlig for den officielle postkasse • Anvisning af lån • Stiftspræstekørsel

(fortsættes næste side) 51


Kontorfuldmægtig Vibeke Lund Jensen: • Administration af gravsteds- aftaler i hele Viborg Stift • Tovholder på diverse lister / mærkedatoer samt ajourføring heraf • Medansvarlig for administration af Intranet • Medansvarlig for administration af hjemmesiden • Ansvarlig for indkøb af kontorartikler • Ansvarlig for diverse kopimaskiner m.v. • Medansvarlig for M-tid • Medansvarlig for KIS (menighedsråd m.v.) • Kontaktperson for rengøringshjælp (indkøb) Afdelingsleder Lene Østergaard: • Overordnet FLØS • FLØS-sagsbehandler for: Viborg Østre Provsti, Vesthimmerlands Provsti, Herning Nordre Provsti, Holstebro Provsti, Herning Søndre Provsti og Ikast-Brande Provsti. • Sagsbehandler, herunder rådgivningsmæssig bistand vedrørende kirkefunktionærer samt rådgivning til menighedsråd og provstiudvalg vedrørende lønspørgsmål • Medansvarlig for M-tid • Kontaktperson for rengøringshjælp (løn m.v.)

52

Kontorfuldmægtig Susanne Enevoldsen: • Ansvarlig for præstelønninger samt boligbidrag og varmebidrag. • Ansvarlig for præsters kørsels- regnskaber. • FLØS-ansvarlig - præster • FLØS - sagsbehandler for: Viborg Domprovsti og Salling provsti. • Ansvarlig for KIS for så vidt angår præster • Anvisning af syge- og dagpenge til præster • Afløser ved journalføring Bispesekretær / fuldmægtig Mette Nielsen: • Sekretær for biskoppen • Ekspedition af præsteansættel ser / konstitutioner • Godkendelse af præsters ansøg ning om optagelse på TPC • Boligvurderinger tjenesteboliger • Sekretær for stiftskontorchef • Sagsbehandler, herunder rådgivning vedrørende kirkefunktionærer til menigheds råd i Viborg Domprovsti, Viborg Østre Provsti, Salling Provsti, Vesthimmerland Provsti, Lemvig Provsti, Ikast-Brande Provsti samt Struer Provsti. Udarbejdelse af nyheds- breve til menighedsråd m.v.. • KA-superbruger / EDB-ansvarlig • Medansvarlig for administration af Intranet • Medansvarlig for administration af ny hjemmeside


• •

Medansvarlig for administration af ejendommen, herunder kontakt til håndværkere og indkøb i forbindelse med Ejendommen / indkøb af inventar Sekretær på byggesager

Assistent Dorthe Christensen Høgh: • Telefonekspedition • Indtastning af lønoplysninger i FLØS • Indtastning af aftaler vedrørende gravstedsvedligeholdelse • Sagsbehandling i forbindelse med plansager • Øvrige forekommende allround administra tive opgaver Bogholder Mette Ritter: • Bogholderi for Viborg Stift Bogholder Gitte Sloth Jørgensen: • Bogholderi for Viborg Stift Mediekonsulent Ole Blume: • Producerer Tv-udsendelser og indslag til regionalt Tv • Konsulent i mediespørgsmål og pressearbejde • Kontaktperson til stiftets medieudvalg • Referent for stiftssamrådet og redaktions medlem af Viborg Stiftsårbog • Ansvarlig for diverse fotoopgaver

53


Konsulenter Kgl. Bygningsinspektør: Arkitekt m.a.a. Niels Vium Kjær & Richter A/S Mejlgade 7 · 8000 Århus C. Tlf. 86 13 06 33 www.kjaerrichter.dk k-r@k-r.dk Kirkegårdskonsulent: Arkitekt m.a.a., m.d.l. Mogens B. Andersen Vibevej 6 · 9000 Aalborg Tlf. 98 16 59 64 arkitekt@mbandersen.dk Bygningskonsulent: Arkitekt Thomas Meedom-Bæch Sct. Laurentii Vej 6 · 8800 Viborg Tlf. 86 62 67 16 tmb@meedom-arkitekter.dk Klokkekonsulent (VEST+ØST): Organist og klokkenist Per Rasmus Møller Nørregade 4 · 8550 Ryomgård Tlf. 86 39 40 48/ 23 80 44 28 prm@km.dk Orgelkonsulent (VEST): Organist Torben Krebs Filosofgangen 12 · 5000 Odense C. Tlf. 66 14 45 54 / 53 65 57 79 torbenkrebs@mail.dk

54

54

Varme-, energi- og klimakonsulent: Civilingeniør Poul Klenz Larsen Vilvordevej 55 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 34 63/ 20 15 35 30 poul.klenz.larsen@privat.dk Estate mægler Inge Marie Munk Grønnegade 21 · 8800 Viborg Tlf. 87 25 41 45 8800@estate-maeglerne.dk (vurdering af statens tjeneste- og lejeboliger i forbindelse med boligfastsættelse) Videncentret for Landbrug Plan & Miljø, Afdeling for landbrug Agro Food Park 15 · 8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Rasmus Klim Christensen Tlf. 87 40 52 68 rkc@vfl.dk Morten Haahr Jensen (ansv.) Tlf. 87 40 51 31 mhj@vfl.dk Stiftsamtmand Leif Sondrup Aalborghus Slot Slotspladsen 1 · 9000 Aalborg Tlf. 72 56 88 86/ 41 95 55 58 lsonor@statsforvaltning.dk Sekretær Joan Thomsen Tlf. 72 56 88 44 jtnor@statsforvaltning.dk


Aggersborg Næsborg Løgstør

Skarpsalling

Kornum Løgsted

Vindblæs Oudrup

Malle

Vilsted

Ranum

Fur

Havbro

Strandby Sæby

Selde

Åsted

Gundersted

Overlade Flejsborg Ulstrup Vester Hylle- Hornum bjerg

Blære

Skivum Giver

Aars

Farsø Gislum

Junget

Vognsild Durup Glyngøre Thorum SvingelNautrup Fovlum bjerg Tøndering Testrup Rybjerg Vile Ullits Vester- ØsterHarre Thise bølle bølle Alstrup Roslev Simested ÅleGrinderslev Lovns strup Thyborøn Hjerk Jebjerg Gedsted Krejbjerg Lyngs Fjelsø Hvam Oddense Jegindø Lyby Grønning Hvidbjerg Rødding Harboøre Ulbjerg Otting Vester Lundø HindSøndTostrup Balling borg Vejby Roum bjerg BrønØrslevHygum Odby dum Dølby kloster Lihme Låstrup Vester Resen Ram- Volling KlejTørring Hem Højslev Engbjerg Bjerresing Lem trup Lyndegrav Skive Skals Lindum Nørlem Håsum Hvidrup Hersom Hove HelNørrebjerg Venø Ørum Bigum DommerLemvig Nissum PederEgeVandborg dum Rønby strup bjerg Estvad ris Vammen Humlum Løvel Nr. Ejsing Ferring Vorning Tårup Vorde Vinge KobbeKvols Dybe Rom Fabjerg Feldingrup Tjele Trans HammersResen Fiskbæk bjerg GammelRødding Kvor- høj Lomborg Fly Gudum Viborg Struer strup Sahl Stoholm Domsogn Ørum ning Iglsø Romlund Gimsing Ølby TranNr. Fjaltring Ramme VindeHoulVestervang dum Borris VridHjerm Hand- rup Smollekær RavnTap- Vej- Viskum Fousing sted Øst bjerg Skjern rup strup Sdr. drup rum Vejrum Sevel Ryde Bøvling Flynder Sogn AsMønsted Lee Vroue mild Sdr. Mark Hjerm HjortAsp Vinkel Mammen FindeDaugbjerg hede Sir rup HjerBorbjerg Hald Ege Herrup Sdr. Rind Møborg Ellebæk Bjerring mind Resen Naur Dollerup Måbjerg Mejrup Nees Vindum Hogager Almind Bj. Bro Brandstrup Nørreland Haderup Lysgård Holstebro ElsFrederiks HodsSjør- borg MejSahl Gullev Idom ager Vium Tvis slev Feldborg dal Høbjerg Nørre Råsted Karup Grove Felding Levring Ans Grønbæk Hørup Thorning Hinge Aulum Vind Simmelkær Vinding

Ørre

Vildbjerg

Ørnhøj

Tip hede

Timring

Nøvling

Tjørring

Grathe Bording Faurholt

Gullestrup

Engesvang

Gjellerup

Snejbjerg Haunstrup

Vinderslev

Ilskov Sunds

Sinding

Ikast

Herning Hedeager Fredens Sct. Johannes

Studsgård

Fonnesbæk

Kristianshede

Isenvad

Kollund Rind

Viborg Domprovsti

Kølkær Assing

Viborg Østre Provsti

Arnborg

Gludsted Fasterholt

Hampen Ejstrup

Salling Provsti

Sønder Felding

Skive Provsti Vesthimmerland Provsti

Skarrild

Karstoft Ilderhede

Nørre Snede

Uhre

Brande Klovborg

Skærlund Blåhøj

Herning Nordre Provsti Holstebro Provsti Herning Søndre Provsti Lemvig Provsti Ikast-Brande Provsti Struer Provsti

55


Provstier og provster i Viborg Stift Viborg Domprovsti

Skive Provsti

Domprovst: Thomas Frank Sct. Leonis Stræde 1 · 8800 Viborg Tlf. 86 62 04 37 Sekretær: Berit Rasmussen Vognmagervej 14 · 8800 Viborg Tlf. 86 46 76 86 E-mail provst: tofr@km.dk provsti: viborg.domprovsti@km.dk

Provst: Betty Grønne Ahrenfeldt Bilstrupparken 3 · 7800 Skive Tlf. 97 52 80 40 Sekretær: Bodil Kristensen Sallinggade 1, 1.tv. · 7800 Skive Tlf. 97 52 52 92 E-mail provst: bgah@km.dk provsti: skive.provsti@km.dk

Viborg Østre Provsti

Vesthimmerlands Provsti

Provst: Jørn-Ole Knudstrup Olesen Højbjerg Møllevej 24 · Højbjerg 8840 Rødkærsbro Tlf. 86 65 83 01 Sekretær: Marianne Trolle Byskov Vognmagervej 14 · 8800 Viborg Tlf. 86 46 76 86 E-mail provst: jko@km.dk provsti: viborgoestre.provsti@km.dk

Salling Provsti Provst: Susan Aaen Bredgade 62 · Glyngøre · 7870 Roslev Tlf. 97 73 10 11 Sekretær: Jette Dalsgaard Sallinggade 1, 1. tv. · 7800 Skive Tlf. 97 52 52 92 E-mail provst: saa@km.dk provsti: salling.provsti@km.dk

56

Provst: Hanne Petersen Hvalpsundvej 2 · Hornum · 9600 Aars Tlf. 98 66 10 27 Sekretær: Brita Mathiasen Messevej 2 · 9600 Aars Tlf. 96 36 97 30 E-mail provst: hpe@km.dk provsti: vesthimmerlands.provsti@km.dk

Herning Nordre Provsti Provst: vakant Sekretær: Kirsten Kruse Elmholdt Gl. Kirkevej 33 · 7400 Herning Tlf. 97 14 77 71 E-mail provst: provsti: herningnordre.provsti@km.dk


Holstebro Provsti

Ikast-Brande Provsti

Provst: Niels Arne Christensen Helgolandsgade 74 · 7500 Holstebro Tlf. 97 42 06 48 Sekretær: Else Marie Sloth Linde Kirkestræde 9 A · 7500 Holstebro Tlf. 96 10 08 63 E-mail: nac@km.dk provsti: holstebro.provsti@km.dk

Provst: Børge Jensen Terp Præstegårdsvej 12 · 7361 Ejstrupholm Tlf. 75 77 22 40 Sekretær: Karen Marie Andersen Præstegårdsvej 12 · 7361 Ejstrupholm Tlf. 75 77 22 40 E-mail provst: bje@km.dk provsti: ikast-brande.provsti@km.dk

Herning Søndre Provsti

Struer Provsti

Provst: Kirsten Braad Thyssen Løvbakkevej 7 · Gullestrup · 7400 Herning Tlf. 97 21 34 22 Sekretær: Kirsten Kruse Elmholdt Gl. Kirkevej 33 · 7400 Herning Tlf. 97 14 77 71 E-mail provst: kbt@km.dk provsti: herningsoendre.provsti@km.dk

Provst: vakant Sekretær: Susanne Muff Sørensen Fælledvej 17 · 7600 Struer Tlf. 97 46 44 55 E-mail provst: provsti: struer.provsti@km.dk

Lemvig Provsti Provst: Knud Erik Schultz Nissen Bøvlingvej 15 · Bøvling · 7650 Bøvlingbjerg Sekretær: Jette Sørensen Bøvlingvej 15 · Bøvling · 7650 Bøvlingbjerg Tlf. 97 88 50 05 E-mail provst: ksn@km.dk provsti: lemvig.provsti@km.dk

57


58


59


ISBN: 87-91376-38-6

Virborg Stiftsbog 2011  

De levende sten.