stået påskens ritualer, som blandt andet bestod af påskens festbord (en tradition vores provst indførte i hans tid som præst i vores sogne) samt en god og indholdsrig travetur i Præsteskoven. Under traveturen deltog også vores skovkunstner, Susanne Ahrenkiel, der fortalte om arbejdets forløb.
Foråret springer frem, og alt gror og blomstrer, og uanset den uro der er i hele verden, både på det menneskelige samt det økonomiske plan, synes jeg, at vi alligevel skal følge den lyse tid, der venter os og se fremad. Jeg håber, vi snart vil kunne få en ende på de krige, der hærger i verden, og
at der igen vil komme stabilitet i økonomien, således vi igen i hverdagen kan finde fred og ro.
Vi er godt i gang med forarbejdet for at kunne gå i gang med restaurering af Elsborg Kirke. Det er en lang og besværlig proces. Der er mange konsulenter, der skal inddrages i forbindelse med restaureringen. Vi mangler stadig at få en rapport fra konservatoren, og når denne kommer - formentlig i løbet af maj måned 2025 - kan vi forhåbentlig i samråd med arkitekten gå i gang med at få indhentet tilbud m.m. Disse skal så sendes til provstiet til godkendelse. Jeg forventer ikke, at arbejdet er færdigt i indeværende år.
Asketræerne ved kirkediget på Højbjerg Kirke lider af askesyge. Pt. er de i meget dårlig stand, og vi i menighedsrådet har indsendt en ansøgning til provstiet om at få træerne fældet hurtigst muligt. Andetsteds i bladet er nævnt de arrangementer, der vil komme til at ske i den kommende tid, men følg endelig med i kirkens liv og levned på kirkens hjemmeside, således at I altid er orienteret om, hvad der sker i vores to smukke kirker.
Undertegnede og hele menighedsrådet vil ønske jer alle en god sommer!
Anne Maria Sehested, formand for menighedsrådet
Velkommen
til nye konfirmander!
Vi ser frem til snart at tage godt imod et nyt hold konfirmander. Information kommer ud til forældre til 7. klasse elever efter sommerferien. Søndag den 14. september har vi velkomstgudstjeneste kl. 10.30 i Højbjerg Kirke. Her bedes de nye konfirmander og deres forældre møde op - efter gudstjenesten er der et kort infomøde i konfirmandstuen.
Allerede nu kan man skrive sit barn op til konfirmation - det sker digitalt via link på Højbjerg og Elsborg Kirkers hjemmeside.
Konfirmationen finder sted søndag den 3. maj 2026 ved en gudstjeneste i Højbjerg Kirke kl. 10.30. Ønsker man konfirmation i Elsborg Kirke, kan det også arrangeres - spørg præsten om mulighederne.
Hvad er barnets navn?
Mange vil nok give mig ret i, at det er et kæmpestort øjeblik at få stillet det spørgsmål i kirken, når ens barn skal døbes. Dåben er en vigtig festdag for rigtig mange familier - omkring 40.000 børn bliver hvert år døbt i folkekirken. Men hvad betyder dåbsritualet egentlig, og er der behov for at revidere det, så det passer bedre til tiden? Det er en dåbskommission i gang med at undersøge - og nu inviteres alle til at give deres holdning til kende.
Når jeg besøger familien forud for en dåb, spørger jeg ofte, hvorfor de egentlig gerne vil have deres barn døbt. Mange svarer, at det er en tradition i familien - man har måske endda en familiedåbskjole, som man glæder sig til, at seneste skud på stammen skal fylde ud.
Andre forældre svarer, at det er vigtigt for dem at betro deres barn til noget større. Det er ikke kun med glæde - men også med en vis frygt og bæven - at vi sætter børn i verden. Vi ved, der er meget, vi ikke selv er herrer over her i tilværelsen, og uanset hvem eller hvad vi forestiller os, at Gud er, føles det trygt at lægge vores børn over i hans hænder.
Dåben er altså vigtig for mange. Men er dåbsritualet også tidssvarende? Det nuværende dåbsritual er fra 1912 og er senest revideret i 1992 - samme år som den danske herrelandshold vandt europa -
mesterskabet i fodbold. Selvom jeg stadig kan huske euforien fra den sommer, må jeg erkende, at det er ved at være nogle år siden. Derfor blev folkekirkens biskopper i 2022 enige om at foreslå kirkeministeren at nedsætte en dåbskommisson, der skulle arbejde med forslag til et revideret dåbsritual.
1. april i år udkom så en midtvejsrapport, der foreslog tre forskellige modeller og lagde op til samtale og debat. Lige nu og året ud har alle mulighed for at indsende høringssvar, og der åbnes også op for afprøvning af de forskellige modeller lokalt i sognene. Målet er, at man i 2027 kan fremlægge et nyt dåbsritual til godkendelse hos biskopperne og til autorisation hos kongen.
Fem år skal man altså bruge på processen - og så var der endda også nogle års forarbejde, inden man gik i gang for alvor. Det er lang tid, men der er også meget på spil. Dåben er ikke bare et hvilket som helst ritual, men det allervigtigste ritual, vi har i folkekirken. Det er her, man får at vide, at man er »et Guds barn.« Vi kalder også - ligesom nadveren - dåben for et sakramente. Sakramente er latinsk og betyder »hemmelighed.«
Dåben er med andre ord meget mere end bare tre håndfulde vand - ligesom nadveren er mere end
en bid brød og lidt vin. Der sker noget hemmeligt, mystisk og usynligt i sakramentet. Vi tror på, at Gud er til stede og kommer til os.
Dåbskommissionen lægger derfor også kun op til forsigtige ændringer. I den ene model er det alene sproget, der skal opdateres. I den anden og tredje model går man lidt videre og foreslår også mulighed for andre bønner og bibellæsninger. Men det grundlæggende i dåben skal der ikke ændres på: at vi i dåben modtager Guds velsignelse, får rakt frelsen som en gave og får lov til at kalde os Guds børn.
Vil du læse mere om arbejdet med et nyt dåbsritual, kan du besøge denne hjemmeside:
Her finder du også link til et spørgeskema, hvor du selv har mulighed for at give din holdning til kende. Kontakt sognepræst Peter Fischer-Nielsen, hvis du vil høre mere om mulighederne for dåb i Højbjerg og Elsborg Kirker.
Sognepræst Peter Fischer-Nielsen
Pinse i kirken og i det fri
I år falder pinsen den 8. og 9. juni. Pinsesøndag har vi festlig pinsegudstjeneste i Elsborg Kirke kl. 10.30. Anden pinsedag holder vi friluftsgudstjeneste i Præstelunden kl. 10.30.
Efter gudstjenesten serverer menighedsrådet sandwich og kaffe. I tilfælde af dårligt vejr flyttes gudstjenesten indendørs i Højbjerg Kirke.
Sogneudflugt til Mariager
Søndag den 15. juni tager vi på sogneudflugt til Mariager - se omtale i forrige kirkeblad.
Tilmeldingsfristen er overskredet, men nåede du ikke at melde dig til, kan du spørge menighedsrådsformand Anne Maria Sehested på tlf. 5150 4779, om der skulle være afbudspladser.
Bemærk at der ikke er gudstjeneste i vores kirker den søndag, da vi holder gudstjeneste undervejs på vores udflugt.
En aften ved Tange Sø
Tange Borgerforening inviterer igen i år til søbredsgudstjeneste ved Fiskerhytten. I år foregår det onsdag den 13. august kl. 19.00. Sognepræst Peter Fischer-Nielsen leder gudstjenesten, og efter gudstjenesten er det muligt at købe kaffe, te og kage. Er vejret godt, holdes gudstjenesten udenfor. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indenfor i Fiskerhytten.
Alle er velkomne til at deltage – uanset hvor man har bopæl.
Friluftsgudstjeneste i Præstelunden
Årets sidste friluftsgudstjeneste finder sted søndag den 31. august kl. 14.00 i Præstelunden ved siden af Højbjerg Kirke. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag i det fri.
Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på kaffe og kage.
Høstgudstjeneste
og kirkefrokost
Søndag den 28. september kl. 10.30 er der høstgudstjeneste i Højbjerg Kirke. Kirken vil som sædvanlig være flot pyntet. Medbring gerne høstgaver i form af frugt, grønt, hjemmebag eller -sylt. Gaverne vil ved gudstjenestens start blive båret ind, og efter gudstjenesten kan man købe de gode sager - pengene går til et velgørende formål. Festen fortsætter i konfirmandstuen, hvor menighedsrådet byder på frokost, og hvor der også vil blive en orientering og samtale om det aktuelle arbejde i menighedsrådet.
Sæt kryds i kalenderen Julekoncert med
Laura Kjærgaard
Sogneaften:
Foredrag med Flemming Holm
Torsdag den 23. oktober kl. 19.00 er der foredragsaften i konfirmandstuen i Højbjerg. Flemming Holm vil fortælle om sin delvis historiske bog »En sangfugl«, der blandt andet omhandler hændelser i Højbjerg og på Palstrup Gods.
Der serveres kaffe og kage undervejs.
Det er gratis at deltage i aftenen.
Allerede nu kan vi løfte sløret for årets julekoncert, der finder sted i Højbjerg Kirke 1. søndag i advent - søndag den 30. november kl. 19.00. Laura Kjærgaard er landskendt som en dygtig sanger, der har optrådt utallige steder, siden hun slog igennem med en andenplads i sangkonkurrencen X Factor tilbage i 2008. Vi ser frem til en stemningsfuld julekoncert, som vil blive præsenteret grundigere i næste kirkeblad. Men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen!
Gør brug af Kirkernes Sociale Arbejde
Højbjerg-Elsborg Sogn er medlem af Kirkernes Sociale Arbejde, som er et fælles socialt og diakonalt arbejde for sogne i Viborg Kommune. Her kan man helt gratis få glæde af en masse gode tilbud: sorggrupper, samtalegrupper for børn og unge, konfirmationshjælp, sommerlejre for børnefamilier, julefejring i fællesskab, maduddeling og meget andet. Kontakt koordinator Elise Secher på tlf. 5051 5263, hvis du vil høre mere om tilbuddene –eller tjek hjemmesiden www.kirkernessocialearbejde.dk/viborg. Kirkernes Sociale Arbejde driver også den spændende genbrugsbutik »Søster Laura« på adressen Gravene 8 i Viborg. Her kan du købe smart brugt og upcyclet tøj og samtidig støtte en god sag.
Forenings
Det sker i Højbjerg og Omegns Beboerforening
Mandag den 23. juni kl. 19.00: Sankt Hans Fest i Præstelunden.
Onsdag den 20. august kl. 19.00: Rundvisning i Viborg Miniby.
Torsdag den 9. oktober kl. 18.30: Virksomhedsbesøg på Danroots.
Læs mere i Facebook-gruppen »Højbjerg og Omegns Beboerforening«.
Nyt fra Tange Borgerforening
Mandag den 23. juni kl. 17.00: Sankt Hans Fest ved Fiskerhytten.
Onsdag den 13. august kl. 19.00: Søbredsgudstjeneste ved Fiskerhytten.
Lørdag den 30. august: Kom og se den nye shelterplads ved Gudenåcentralen.
Læs mere i Facebook-gruppen »Tange Borgerforening«.
– EVANGELISK LUTHERSK MISSIONSFORENING I TANGE
Dato Tid Program
Evangelisk Luthersk Missionsforening i Tange
03.06 14.00
13.06 18.00
19.06 19.00
24.06 19.00
01.07 14.00
11.07 19.00
17.07 19.00
25.07 19.00
01.08 18.00
07.08 19.00
25.08 15.00
19.08
29.08 18.00
02.09 14.00
05.09 18.00
11.09 19.00
19.09 18.00
26.09 17.00
07.10 14.00
10.10 18.00
Eftermiddagsmøde ved Inge Møller
Fællesspisning og møde ved Andreas K. Ipsen
Bedemøde
Møde ved Enok W. Fredensborg - på Hedemølle Efterskole
Sejltur på Tange Sø – ved Fiskerhytten
Møde ved Henrik Vindum
Bedemøde
Møde ved Johnny Søndberg-Madsen
Fællesspisning og Peru-aften
Bedemøde
Velkomstmøde på Hedemølle Efterskole v. Mathias Lind
Seniordage på Solhjem (til 20-08)
Fællesspisning og møde ved Lars Brixen (sammen med IM Bjerringbro)
Eftermiddagsmøde ved Henrik Vindum
Fællesspisning og møde ved Nicolai Wibe
Bedemøde
Fællesspisning og møde ved Simon Ambrosen
Efterårsmøde ved Per Munch
Eftermiddagsmøde ved Susanne Molbæk
Fællesspisning og møde ved Frederik Berggren Smidt
Brian Just Pedersen · Højbjerg Huse 1b · 8840 Rødkærsbro tlf. 2947 9304 · brianogbente@hotmail.com
Konfirmationsdato
Første søndag i maj er fast konfirmationsdag i Højbjerg-Elsborg Sogn. Kontakt sognepræsten for mere information.
Menighedrådsmøder
Højbjerg-Elsborg Menighedsråd holder møder en gang om måneden. Møderne er offentlige og afholdes normalt i konfirmandstuen ved Højbjerg Kirke. Mødedatoer ligger på kirkernes hjemmeside.
Kirkebil
Kan du ikke selv transportere dig til kirke, er du velkommen til at ringe til Mortens Busser på tlf. 8668 6157 senest fredag kl. 15.00 forud for den gudstjeneste, som du ønsker at deltage i. Det er gratis at benytte kirkebilen.
Vielser
12.04 Karoline Kongsgaard Pedersen og Daniel Fonsdal Mikkelsen, Højbjerg Kirke
26.04 Laura Smedegaard
Marquart og Anders Holmgaard Grøn, Højbjerg Kirke
Bisættelser/ begravelser
01.03 Doris Madsen, Elsborg Kirke
26.03 Ulla Larsen, Højbjerg Kirke
22.04 Børge Kuhr, Elsborg Kirke
09.05 Inge Lise Pedersen Elsborg Kirke
Gudstjenester i Fælleshuset i Rødkærsbro
En gang om måneden afholdes der gudstjenester i Fælleshusetnormalt er det den anden onsdag i måneden kl. 14.00.
Kontakt sognepræst Lars Morthorst Christiansen på tlf. 8665 8030 eller e-mail lmc@km.dk for at få aktuel information om kommende gudstjenester i Fælleshuset.
8. juni 10.30
9. juni 10.30
15. juni
22. juni 10.30
GUDSTJENESTER
Friluftsgudstjeneste i Præstelunden Anden pinsedag
Sogneudflugt med gudstjeneste i Mariager (se forrige kirkeblad)
Koret Kongebørn medvirker
Trinitatis søndag
trinitatis 29. juni 10.30
juli 10.30
trinitatis 13. juli 9.00
20. juli 10.30 KEN
3. aug. 10.30
10. aug. 10.30
13. aug.
aug. 09.00
31. aug. 14.00
7. sep. 09.00
Med kirkekaffe
PFN Søbredsgudstjeneste ved Fiskerhytten kl. 19.00
trinitatis
Friluftsgudstjeneste i Præstelunden –med kirkekaffe
trinitatis 14. sep. 10.30
21. sep. 10.30
28. sep. 10.30
5.
PFN Med konfirmandvelkomst
PFN Høstgudstjeneste, kirkefrokost og menighedsmøde
PFN Peter Fischer-Nielsen
LMC Lars Morthorst Christiansen
KEN Knud Erik Nissen
FM Frede Møller
Følg kirkerne på Facebook - der er nye opslag hver uge! Gå ind på: facebook.com/hojbjergelsborg