Struer kirke 125 år

STRUER KIRKE

Jubilæums magasin

125 år i 2016

Ingen skal klare sit liv alene Side 7

o

12 5

Et vartegn for byen Side 21

ar

Dåben er en gave til vores børn Side 11

Struer kirkesalme

2

125

Salmen er skrevet i anledning af Struer Kirkes 125 års jubilæum 2016

STRUER KIRKE www.struer-kirke.dk Magasinet udgives af Struer Menighedsråd i anledning af Struer Kirkes 125 års jubilæum i 2016.

Redaktion: Jesper Andersen, Poul Andreæ og Ejler Kærvang.

Interviews, tekst og redigering: Journalist Hanne Baltzer, Baltzers bureau Fotos: Fotograf Gitte Volsmann m. fl.

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Oplag: 4500

1. Her står du midt i dagens støj med tårnet rakt mod skyen og døren åben - vid og høj og venter hele byen.

Her stod du med Guds fred mens vore liv fandt sted, og toget gik og måger skreg på fjorden.

4. De rejste os et troens hus, de slægter, som forlod os, og bad, at Helligåndens sus må altid blæse mod os, mens vore tider går, og vinter følger vår til byens liv og mågeskrig fra fjorden.

2. Her kommer vi på lykkens dag, så vi kan glædes sammen.

Her sidder den forladte, svag og ensom med sit amen.

Her dækker Ånden bord, her lyder livets ord til byens børn og jordens millioner.

5. Du står endnu med åben dør og venter verdens trætte.

Din døbefont går aldrig tør, dit nadverbord skal mætte enhver, som knæler ned og ta´r imod den fred og kærlighed, som Kristus viste verden.

3. Du møder os med ordet om opstandelse og nåde, om kærlighedens lægedom og evighedens gåde.

Du viser hen til ham, der tog vor skyld og skam, i samme tro som ørkenens Johannes.

Tekst: Lars Busk Sørensen Melodi: Erik Sommer

Struer Kirke fylder 125 år I generationer er borgerne kommet i Struer Kirke. De er kommet til livets store begivenheder og til gudstjenester af forskellig slags. Og de kommer stadigvæk.

Kirken er blevet brugt til det, den blev bygget til – at være et fællesskab, hvor alle er frie til at høre evangeliet om Jesus Kristus. Det ord i Biblen, man oversætter med kirke, betyder egentlig en forsamling af mennesker. Og det er der bestemt i Struer Kirke.

Helt tilbage i 1880 indbød A.F. Schou, H.B. Thomasen, A. Jensen og L. Sand til møde om opførelse af en kirke i Struer. De opfordrede til, at borgerne gav 10 øre om ugen til et kommende kirkebyggeri – efter vilje og evne. De samlede penge ind i syv år, og i 1887 mødets man i præstens stadstue for at snakke kirkebyggeri. Da var det lykkedes at indsamle 14.000 kr. Senere gav staten 25.000 kr. , og derudover var der udgifter på 1000 kr. til materialer, 500 kr. til en lysekorne og 1800 kr. til et orgel.

Den 16. september 1890 blev grundstenen til kirken nedlagt, og hele byen og havnen flagede. I foråret 1891 begyndte byggeriet, og den 20. december kunne den højtidelige indvielse så finde sted med biskop Balslev og 14 præster i spidsen. Struer havde fået sin egen kirke.

På de næste sider møder du forskellige for hvem, kirken på den ene eller anden måde har betydning – det skyldes, at Struer Kirke er et levende sted med aktivitet og budskab.

En åndsfrisk 125-årig med mod på mange års liv og vækst endnu.

Festlig familiegudstjeneste i anledning af Struer Kirkes jubilæum

Søndag den 27. november 2016 kl. 10.00 Familiegudstjeneste ved sognepræst/børne- og ungdomspræst Karen Togsverd Hansen.

5 12

3

4

Hvis du vil vide mere – om Struer Kirkes historie 1891

Struer Kirke indvies den 20. december 1891. Før den tid hørte Struer under Gimsing sogn. Arkitekt var Fritz Uldall, Randers.

Den første præst hed Axel Christian Møller, og han var ansat til 1898. Siden har 23 præster haft deres embede ved Struer Kirke.

1893 Struer Kirkegård indvies.

1896 Opførelse af lighus, der i 1923 blev ombygget til kapel.

Befolkningstallet 1924/25 Struer Kirke udvides, fordi befolkningstallet vokser eksplosivt. Den 8. november 1925 kunne kirken

genindvies efter en udvidelse med to sideskibe. Ved udbygningen blev de bærende vægge erstattet i Struer

af seks granitsøjler. Arkitekt var Søren Lemche, København. Kirken har nu 550 siddepladser.

1890

2227 indbyggere

1926 Opførelse af kirkebetjentbolig.

1924 5000 indbyggere 1990 9060 indbyggere 1935 Indvielse af kapelkrematorium. Det ombygges i 1986, og krematorium nedlægges i 2010.

2000 9035 indbyggere 1950 Etablering af mindelund for tyskergrave fra krigens tid (1939-45).

2016 8312 indbyggere 1962 Præsteboligen, Bredgade 16, bygges.

1966 75 års jubilæum. Menighedsrådet beslutter at oprette en orgelfond og anskaffe nye klokker til kirken.

1969 Søskendeparret Bonne skænker 20.000 kr. til køb af nye klokker.

1970 Fire nye kirkeklokker indviet og nyt hovedorgel installeret. I 1986 anskaffes også et kororgel. Omfattende restaurering i perioden

(Fotos: Struer Museum)

1978

1970-1985. Kirkerummet var meget mørkt og fremstod som et kvadratisk rum. Arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm fik overdraget opgaven med at opbygge en ny arkitektonisk helhed. Dette omfattende arbejde var gennemført i 1985.

Kirkebænkene bliver restaureret.

Før udvidelsen i 1924.

Fra indvielsen i 1924 efter udvidelsen.

Kongebesøg i 1950’erne.

!

Museumsleder Jesper Bækgaard:

Særudstilling om Struer Kirke fortæller også om 2016

125 Vi skaber stemning er. og fortæller oplevels

BAG OM STRUER

Museumsleder Jesper Bækgaard viser både Struer Kirkes historie og nutid på jubilæumsudstillingen, der kan opleves fra pinsedag frem til årsskiftet på Struer Museum. »Struer Kirkes historie er en del af Struers historie, ligesom kirkelivet i dag er en del af folks hverdag«. Det mener museumsleder Jesper Bækgaard, der fra pinsedag til årsskiftet blænder op for en ny udstilling på Struer Museum om netop Struer Kirke. At kirken nu kommer på museum skal ikke forstås som, at den og evangeliet er passé: »Kirkens 125 års jubilæum er en naturlig anledning til også at beskæftige os med historien, da kirken er næsten lige så gammel som byen – men vi ønsker også at finde ud af, hvordan kirken bruges i 2016. Derfor laver vi udstillingen med en række remedier, video og billeder fra

de mange år. Vi skaber stemning og fortæller oplevelser. Desuden indretter vi et læsehjørne til dem, der vil længere ned i detaljerne«. »Struers historie er fortællingen om iværksættere og industriarbejdere, der var og er aktive i foreninger – og initiativ og engagement kendetegner stadig indbyggerne. For os på Struer museum er det ikke usædvanligt at beskæftige os med nutiden og så trække historiske tråde tilbage. Med kirken er liv i rammer, og kirken bruger fortsat ritualer, der går langt tilbage.

For mig er det interessant at se, hvilket liv der stadig er i en 125 år gammel kirke«, siger Jesper Bækgaard.

I perioden fra ca. 1100-1825 var Limfjordens vestlige udløb sandet til, så al trafik ud og ind af Limfjorden foregik gennem fjordens østlige udløb. Dermed havde Struer en afsides beliggenhed som mindre fiskerleje. Fra omkring 1600-tallet var Struer losse- og ladeplads for Holstebro, men med havets gennembrydning af Agger Tange i 1825 fik Struer nye muligheder, og byen fik Limfjordens andenstørste havn kun overgået af Aalborgs. Driftige købmænd gik i gang med handel og iværksætteri. Det var at sammenligne med de, der udvandrede til Amerika. Her kom folk til Struer for at starte nyt op. En ny by. En ny begyndelse.

Byen opstod for alvor, og landevejene blev forbedret. Efter at Struer fik jernbaneforbindelse til Skive i 1865 og hurtigt blev et trafikalt knudepunkt med jernbaneforbindelser til Holstebro og Thisted, voksede byen eksplosivt.

I 1917 fik Struer status af købstad og udviklede sig til både handels- og industriby. Efter 1970 stagnerede befolkningsudviklingen, og især handel og transport gik tilbage som erhvervsgren, mens industri og håndværk vedblev at være en vigtig sektor.

I dag er det magtpåliggende for mange i Struer at gøre deres til, at byen er et godt sted at bo og leve.

5

6

Hvis du vil vide mere – om Struer Kirkes historie

1980 Kirkeskib – model af skonnerten ELONA bliver skænket af Alfred Pedersen, Struer.

1981 Ny mandskabsbygning bygges på kirkegården. Biskop Johs. W. Jacobsen indvier den nye alterudsmykning i kirkens kor.

1989 Gimsing sogn udskilles fra Struer Sogn.

1991 Struer Kirke fejrer 100 års jubilæum. Dåbskande skænkes af Vestjysk Bank.

Altervinkande skænkes af Kirsten og Peter Bangs Fond. Illustreret bibel indkøbes.

1992 Skulpturen »Skabelsens Port« udført af kunstner Henrik Voldmester.

1999 Struer byråd giver tilladelse til at nedrive det bevaringsværdige graverhus.

Det skal give plads til at bygge et menighedshus, der indvies af biskop Karsten Nissen i 2002.

2002 Indvielse af klokkespil på i alt 12 klokker, primært finansieret af testamentarisk pengegave fra Kristine Nielsen, Struer.

2003 Kunstværket »De to ugler« udenfor menighedshuset er fremstillet af stenhugger Jens Stobberup.

Anledningen er 100-året for menighedsrådslovens indførelse i Danmark.

2011

120 års jubilæum bliver markeret ved indvielse af den 13. klokke til klokkespillet anskaffet efter testamentarisk gave på 66.000 kr. fra boet efter Ruth Inge Rasmussen. Fra samme pengegave anskaffes i 2014 kunstværket »Pinseduen« af skulptør Henrik Amorsen. Opsætning af otte nye PH-kuglelamper i kirkens sideskibe.

2012 Indvielse af nyt kirkegårdskontor og mandskabsfaciliteter.

Kunstværket »Livets Træ« fremstillet af Justas Mickeviciys bliver afsløret på kirkepladsen.

(Fotos: Struer Museum)

2015/16

Nyt logo tages i brug.

Restaurering af Struer Kirke.

Den nye korududsmykning indvies i 1981.

Struer Kirke - renoveringsarbejde 1996.

Sognepræst Karen Togsverd Hansen:

Kirken er for alle Der er mindre kendskab til kristendommen i dag, end der var for 125 år siden, og færre lader deres børn døbe, selv om de fleste i Struer fortsat er medlem af Folkekirken. Alligevel er Karen Togsverd Hansen, der også er børne- og ungepræst, optimistisk. Hun er klar på udfordringen: »Jeg oplever stor velvilje overfor kirken. I løbet af et år kommer der rigtig mange forskellige typer omkring kirken – og i alle mulige forskellige livssituationer. De deltager i vores mange forskellige aktiviteter og gudstjenester eller i fx skole-kirke-samarbejdet. Flere af dem er ikke vant til at gå i kirke, og der er mennesker fra nye generationer. Som præst vil jeg gerne høvle af kirkens for nogen meget høje dørtrin, så den bliver et sted, hvor man kan se sig selv komme«.

INGEN SKAL KLARE SIT LIV ALENE Det kristne budskab er det samme som for 125 år siden, da kirken blev bygget, og for 2000 år siden da kristendommen blev grundlagt. Det er stadig sådan, at ingen skal klare sit liv alene, og ingen skal klare sin død alene. Gud er med, og ved dåben bliver vi sat ind i en sammenhæng med Jesus Kristus.

Præster ved Struer Kirke 2016

lsen, Thorkil Lundberg, Per Mikke Erik Bitsch (vikar) og Karen Togsverd Hansen.

!

7

Jeg oplever stor . velvilje overfor kirken Men måden at arbejde på er anderledes: »I dag skal jeg ikke gøre, som præsten gjorde det for 125 år siden. Enhver tid kræver nye måder at formidle på fx ved at udvikle gudstjenesteformerne. Skabe nye situationer at komme i forbindelse med mennesker på. Nye anledninger at knytte til ved og lyst til at involvere flere«. »Når man kommer i kirke, er der en kirkelig handling, men det er også afgørende, at man oplever fællesskab og nærvær. Her er det vigtigt, at mange deltager i fællesskabet, er opsøgende og taler med hinanden. Det skal ikke kun være relationen til præsten, der bærer men relationen til en menighed«.

SPEJL DIT LIV Karen kan bestemt lide søndagsgudstjenesten med orgelmusikken, ritualerne og de mange

ord. Men for hende er det vigtigt, at den ikke står alene: »Vi skal have forskellige gudstjenester til forskellige grupper – altid med Jesus Kristus i centrum. Målet er ikke nødvendigvis at få alle ind på kirkebænkene om søndagen, for hver gudstjeneste skal give mennesker noget med hjem til hverdagen«. »Efter en prædiken kan der både komme en garvet missionsmand og en ny kirkegænger hen og sige tak. De har måske fået noget forskelligt ud af prædikenen, men jeg tror også, at man plukker elementer, som sætter gang i en refleksion over livet. Man spejler det, man hører, ind i sit eget liv. For mig er det vigtigt at være autentisk – og have noget på hjerte. Så kan kirkegængeren godt bære over med ikke at være enig i alt det, der siges i en prædiken«, siger hun.

5

8

Dansk hygge tilsat budskab Her på Fasanvej flyver kommentarerne om kirken hen over bordet denne lørdag eftermiddag. Ida og Thomas lægger hus og kaffe til, Jesper er kommet med nybagte boller, og Lotte og hendes datter er friske til at snakke efter et par timer i svømmehallen. En snak om: Hvem er kirken til for, hvad kan vi bruge til noget, hvordan vil vi gerne have den? Om vigtigheden af at bevare budskabet, men ændre formerne, så de følger med tiden.

UNIK & MANGFOLDIG

Thomas: »Kirken er ikke en forretning, der skal sælge sig selv, og succes er ikke et parameter for at gøre en forskel. Det må den ikke være, så mister den sin berettigelse. Kirken skal turde være en modpol. Den skal være rummelig, men ikke ligegyldig alla »enhver er salig i sin tro«. Som kristen skal jeg ikke spørge, hvad jeg kan bruge kirken til, men hvorfor jeg har brug for den – og ikke mindst budskabet og Biblen«.

Lotte: »Jeg er ikke specielt troende, men kan lide, at kirken arbejder med børnene og bruger tid på dem. Som den første i min

Fra venstre Lottes datter Ida, Lotte, Thomas med datteren Esther.

familie gik jeg til høstgudstjeneste, og siden har jeg fundet ud af, at kirken laver en masse forskelligt, og at præsten er god at snakke med, fx i en personlig samtale om svære ting. Det vidste jeg ikke, at man kunne. Den præst, jeg kendte hjemmefra, var jeg skrækslagen overfor. Nu er det bare noget helt andet«.

o på en Man behøver ikke tr komme bestemt måde for at i kirken!

Jesper: »Når der er koncert i kirken, siger præsten typisk noget mellem numrene, som man så kan sidde og reflektere over. Det, synes jeg, er godt. Musikken omsætter på en måde også de ord, der er sagt«.

GÅR BØRNENE I MØDE

Ida: »Kirken giver os en stor forståelse af vores kultur og historien bag ved. Man får en fornemmelse af, hvad det hele bunder i, og hvorfor vi fejrer fx jul og påske. Spaghettigudstjenesterne er velbesøgte, fordi de er lavet på børnenes præmisser. Vi har også været til højmesse søndag formiddag, og

der er det min oplevelse, at de ældre ser meget positivt på, at vi kommer med børnene, selv om de jo ikke sidder lige stille hele tiden«.

Lotte: »Jeg vil gerne lære mine børn at gå i kirke.

Det er en god ting at kunne og giver dem også en kulturel forståelse samtidig med, at de lærer at lytte. Det er nu heller ikke så kedeligt længere, når gudstjenesten er tilpasset børnene. Til spaghettigudstjenesten er det rigtig godt. Min datter Ida fik en børnebibel, da hun var færdig til minikonfirmand, og den læser vi i af og til«.

FÆLLESSKAB

Lotte: »Jeg synes der kommer mange forskellige folk i både kirken og Menighedshuset, der er meget fleksibelt indrettet med store og små rum. Man behøver ikke tro på en bestemt måde for at komme i kirken - det kan jeg godt lide.

Præsten kan også sagtens tage et barns udbrud »Ad er det blod«, da hun under nadveren siger – »Dette er Jesu Kristi blod«. Så tilføjede hun til barnet »Det er saftevand«.

Thomas: »Jeg kan godt lide muligheden for at spise sammen. Der kan jeg møde nye men-

nesker, snakke med nogen jeg ikke er enige med og på den måde få en masse nyt input. Tit er vi jo sammen med dem, vi er enige med, og vi må ikke ekskludere hinanden«.

Ida: »Menighedsrådet og præsterne er lydhøre overfor nye ideer, fx da vi spurgte, om vi måtte starte et fredagsfællesskab, hvor vi mødes til spisning, har en gæst udefra, og hvor omdrejningspunktet er Biblen. Det har vi en gang om måneden i Menighedshuset«.

Jesper: »Biblen taler om lige plads til alle. At synge sammen er i øvrigt den hurtigste måde at socialisere på. En anden måde er at spise sammen, som vi gør her«.

AT GÅ I KIRKE OG PUSTE UD Jesper: »Kirken er til alle generationer. Det er ikke altid godt, når de mange forskellige tilbud opdeler menigheden i aldersgrupper. Jeg kan godt lide, når vi er der alle sammen. Hele menigheden på tværs af generationer«.

Jesper og Ida.

9

Fra spaghettigudstjeneste.

Lotte: »Det er dejligt at komme op i kirken, sætte sig på bænken og puste ud efter travle timer. Jeg kan også finde på at tænde et lys deroppe for en, jeg tænker på eller savner. Det er rigtig godt«.

Thomas: »Kirken er kirke på mange måder afhængig af, hvilken præst der er på arbejde, hvilken menighed der er mødt frem og hvilken anledning, det handler om. På den måde er der meget stor forskel. Jeg synes fx ikke, at kirken skal lægge rum til hvad som helst. Den skal koncentrere sig om det væsentligste: Formidling af Biblens budskab – og det kan selvfølgelig sagtens være fx via trommer og iørefaldende musik«.

10

Vi vil gerne favne alle Lisbeth Damtoft Madsen er formand for udvalget om »Kirkens liv og vækst«, der sorterer under menighedsrådet. Det er så at sige kirkens ansigt udadtil, og hun mener, det hele tiden er vigtigt at være i bevægelse og prøve nye tiltag, så der er tilbud til så mange mennesker som muligt. En af de nyere ting er morgensang om onsdagen med brunch bagefter. Den er allerede velbesøgt. Aftensangen i kirken henover sommeren trækker folk til, der er glade for at synge. »Vi vil gerne favne alle i vores forskellige arrangementer. Desuden skal vi være synlige som kirke. Derfor var vi også med til frivillighedsdagen ligesom vi vil se, hvad vi kan gøre som kirke i forbindelse med Struers jubilæum som købstad i 2017. Borgerne skal vide, at kirken har plads til alle. Det er meget vigtigt«.

Kirken spiller en rolle i manges liv.

»De fleste er da også medlemmer i Folkekirken, og kirken spiller ofte en rolle i folks liv på en eller anden måde«, siger Lisbeth. Har man ideer til aktiviteter, skal man endelig ikke holde sig tilbage«, opfordrer hun.

AKTIVITETER • Babysalmesang • Spaghettigudstjeneste • Gudstjeneste med brunch og aftengudstjenester • Minikonfirmand • Juniorklub • TeenChurch • Ung Koncert • Sorggruppe • Studiekreds • Diakoni, fx besøgstjeneste • Sogneaftener • Koncerter • Kirkekor • Aspirantkoret • Fredagsfællesskabet • Høstgudstjeneste med auktion

Lars Pedersen fra forretningen HERREVÆRK, tidl. formand for Struer Handelsstandsforening:

HJÆLP

med lokalt

Engagementet sejrede over travlhed og en fyldt mødekalender, da Lars Pedersen sagde ja til at være med i KIRKENS JULEHJÆLP. Han skulle få 1000 kr. til at yngle til så mange penge som muligt, så der kunne blive endnu flere juleposer til de borgere i Struer, som havde hjælp behov. For ham betød det »ja«, at så skulle det også gøres ordentligt. Kort fortalt solgte han en masse buketter blomster til overpris. Han kunne derfor aflevere 7000 kr. til KIRKENS JULEHJÆLP. »Jeg havde da håbet på et større beløb, og har foreslået menighedsrådet, at man får bedre tid til opgaven. For mig var det vigtigt at lægge et stykke frivilligt arbejde til det gode formål.

Behovet for hjælp til jul stiger og stiger, og sørgeligt er det da, at en kvinde med to små børn ikke har råd til at holde jul. Der er brug for at stå sammen og at endnu flere lægger en frivillig indsats. Jeg vil gerne hjælpe kirken, der jo også står for menneskelig kærlighed«, siger Lars Pedersen.

Ellen og Flemming Due:

Dåben er en gave til vores børn

5 2 1

den, og Christian kan godt finde på at spørge, om vi skal læse en historie. Det er også ham, der spørger om, hvornår familien skal ned og spise i kirken igen«. »I en travl hverdag er spaghettigudstjenester et fantastisk tilbud. Det er et godt koncept, som vi er mange, der bruger. Som præst er Karen fantastisk til at formidle til børnene i ord og billeder«.

DÅBSSALME

De har arrangeret barnedåb tre gange. Ellen og Flemming Due kigger på Christian 6 år, Marie på 3 og Alexander på knap 1 år, der netop er vågnet efter en kort formiddagslur. Ikke et sekund var de i tvivl om, at børnene skulle døbes, som de selv blev det i sin tid. Alle tre børn er døbt i familiedåbskjolen, som er farmors konfirmationskjole redesignet til dåb. Farfar læste teksten i kirken ved Alexanders dåb den 19. juli 2015, og Christian tørrede håret på lillebror. De husker det som en personlig og højtidelig oplevelse for netop deres familie. For selv om der var mange andre i kirken den søndag, blev det en familiebegivenhed på en særlig måde. »Det handler om, at vi giver en gave til børnene.

En ganske særlig en – en tro, og den skal vores børn også have glæde af. Den kan vi bruge

uanset, hvad der møder os. Jeg finder i hvert fald noget i min tro, jeg kan bruge i alle livets aspekter«, siger Ellen. »Vi er ikke de flittige kirkegængere søndag formiddag, men vi kommer gerne til de børnefamilieting, som kirken tilbyder, fx spaghettigudstjenester og babysalmesang. For os er det vigtigt at vise børnene, at kirken er et naturligt sted at gå hen, ligesom vi også beder fadervor med dem hver aften«, tilføjer Flemming.

FRA ENDE TIL ANDEN Børnebiblerne findes i flere udgaver i hjemmet.

Uden lag af støv. Ellen siger: »Der er mange gode indgangsvinker i bibelhistorierne, som vi kan snakke om, så vi læser gerne fra ende til an-

Fyldt af glæde over livets under, med et nyfødt barn i vo re hænder, kommer vi til dig, som gav os livet.

Fyldt af bæven foran uk endt fremtid lægger vi vort barn i din e hænder.

Det, som sker i dåben, gør os trygge.

Fyld af undren er vi i din nærhed.

Du, som bærer verdensru mmets dybder, venter på de små og tar imod os.

Ved dit værk, ved kærlig hedens vilje, er vi født på ny til liv i Kr istus, til et åbent liv i tro og till id.

Og ved tidens grænse lev er fortsat dine løfteord ved døbe fonten, dåbens lys er tændt, nå r livet slukkes.

Større rigdom, end hvad ord kan rumme, har du givet os ved dåbe ns gave.

Herre, skænk os troen ful d af glæde!

Svein Ellingsen 1971.

Str. 1-5: Jens Kristian Kr arup 1974.

Str. 6: Jens Lyster 1978 .

11

12

Hver musik til sin tid Hver gudstjeneste sin musik. Organist Jørgen Kleon Jeppesen forbereder sig ved dels at læse bibelteksterne til dagen, dels ved at forholde sig til de salmer præsten har valgt. Han ser på, hvad det er for en anledning, han skal understøtte med musik. Juleaften har sin musik, langfredag en ganske anden. Er der fx barnedåb har han skrevet en korsats, som koret synger, for at gøre det festligt, når dåbsfamilien går ind i kirken.

ORGLET SPILLER SNART »Musikken i kirken skal underbygge ord eller tema i en gudstjeneste - højmessen og orglet hører oftest sammen ligesom kirkeband og TeenChurch gør det. Påsken er kirkeårets mest

al Musikken i kirken sk a. underbygge ord/tem

kontrastfyldte periode. Det er en stor udfordring for en organist at skulle underbygge så mange forskellige stemninger på så kort tid. Fra sorg til fest«, siger Jørgen.

Orglet er fra 1970 og har 30 stemmer. Det er netop i gang med at blive renset og renoveret og får desuden en del ny elektronik. De vante kirkegængere har allerede hørt nye klange, og alle interesserede kan glæde sig til orgelkoncert i efteråret 2016.

MUSIKPARK Struer Kirke har fokus på kor og musik. Siden sidst i 1960érne har et kirkekor støttet menighedens sang ved gudstjenester og højmesser.

De senere år er børnekor, kirkeband og korskole også blevet en del af hverdagen. På et par af byens skoler kommer Jørgen på besøg en gang om ugen og leder frivillig korundervisning for 4.

- 5. og 6. klasserne.

»Musik aktiverer samtlige funktioner i hjernen på en gang, og hjælper til bedre indlæring.

Samtidig giver musikken også en oplevelse for flere sanser«.

SPIL DANSK Ofte får organisten besked om at spille en bestemt sang til fx en begravelse. Og netop musiksmag er tit diskuteret, for hvad er ok at spille? »Jeg er imødekommende for folks ønsker, dog uden at lefle, men jeg har spillet rigtigt meget forskelligt. Kirken bør være rummelig.

Vi er også med i »Spil dansk dagen«, hvor børnehavebørn og SFO´ere synger i kirken sammen med søskende, forældre og bedsteforældre. I december mødes byens borgere på torvet for at synge julen ind sammen med Struer Brassband og kirkens kor«.

Adventskoncert

Fri e

Den 27. november 2016 kl. 19.30 Adventskoncert med Struer Kirkekor og Skjern Kirkekor.

Julekoncert

ntre

Entr e 50

kr.

Den 4. december 2016 kl. 15.00 Herning Kirkes Drengekor under ledelse af organist Mads Bille.

13

Elsker at synge om Gud Når Cecilie Nygaard synger i kirkebandet og kirkekoret, er hun i sit es.

Hun elsker at synge i kirkerummet, men gør det nu også tit derhjemme.

ser moderne salmer med hit, de unge kender fra radio og online-kanaler.

Der er en rød tråd mellem tema, musikken og sangene.

I kirken er hun med i udvalget bag Teenchurch, hvor de blandt andet mik-

»Det er vildt fedt, når vi ud fra gudstjenestens tema kan finde de sange,

som konfirmanderne kender, og som samtidig kan sige noget om Gud. Da får vi også en god respons, som giver lyst til at fortsætte med at synge og spille«, fortæller Cecilie.

5

Bryllup med viskelæder

14

Jørens lommer blev fyldt med flere og flere snotklude«, siger hun. »Du var så flot, da du kom ind i kirken. Kjolen fyldte hele døren, og da vi skulle ud, var jeg ved at falde i den«, siger han. Faktisk var det Jens Jøren, der bestemte, at de skulle vies i kirken, men så fik Katrin også sin store prinsessekjole, som hun havde drømt om, siden hun var seks år.

Katrin og Jens Jøren Hesel blev gift i Struer Kirke den 30. maj 2015, og de ser stadig ganske nygifte ud her på deres nye landejendom ved Sevel. Dagen står krystalklar for dem - den levede op til de tårnhøje forventninger om romantik, tradition og højtidelighed. Salmen »Det dufter lysegrønt af græs« indledte brylluppet, for den kan de begge lide. Undervejs blev der grædt tårer, for hun er så følsom og han havde også blanke øjne. »Jeg ›høl‹ hele tiden«, og Jens

BRYLLUP SKAL VÆRE I KIRKEN »For mig skulle brylluppet stå i kirken. Det følte jeg det bedst med. Traditionen og den højtidelighed der er i, at vi siger ja foran venner og familie«, siger Jens Jøren. »Vi havde mødt Karen (præst i Struer Kirke) til en rytmisk gudstjeneste, og ønskede, at hun skulle vie os. Det var rigtig godt. Blandt andet gav hun os et stort viskelæder til at viske store fejl ud hos hinanden, men vi har ikke brugt det

Ægteskabet er en sikker bas e. endnu«, griner Katrin og kigger på ham, hun er gift med. Hun siger, de er gode til at snakke sammen. Og ofte er de enige. Han nikker!

De var kærester i fem år, før de blev gift. For dem er det vigtigt at gøre tingene i den »rigtige« rækkefølge. Først ægteskab, så hus, så børn på et tidspunkt. Nu har de købt landejendom, og det spirer og gror med ideer til livet med udsigt til marker, svaner og deres hobby med kaniner. »Det betyder noget for os begge, at vi nu er gift. Ægteskabet er en sikker base. Nu er jeg også en rigtig del af hans familie«, siger Katrin.

Fik snakket om mange emner Andrea Støttrup Birk blev konfirmeret i Struer Kirke den 1. maj 2015. Forud var gået mange forberedelser og 10 gudstjenester, så 10-turs klippekortet fra præsten var brugt som aftalt. I Andreas familie er nonkonfirmation ikke en mulighed.

12

»Jeg blev konfirmeret, fordi det er en tradition i familien. Det var godt at være sammen med klassen til konfirmationsforberedelsen. Vi lavede aldrig det samme, og det var en fordel. Af og til opfordrede præsten os til at tænke over tingene, fx om det er

5

ok med abort. Så diskuterede vi det. I vores klasse er vi gode til at snakke om meget, da vi har mange forskellige meninger«.

Da Andrea ofte spiller håndboldkamp søndag formiddag, kom hun typisk til andre gudstjenester end højmessen, fx TeenChurch: »De gudstjenester er også kortere! Vi fik nogle ark, vi skulle udfylde, fx om hvad prædikenen handlede om, hvilken salme jeg bedst kunne lide osv. Det var nu ok, at de så skulle afleveres bagefter«.

Kirken får ben at gå på Når støvlerne er snøret, madpakken smurt og pilgrimsvandringen planlagt smiler Inger Christensen stort. Hun trives i det fri, og det er sjette år, hun er med til at arrangere pilgrimsvandring, hvor de ofte er ca. 50 deltagere. Som frivillig ved Struer Kirke har hun prøvet lidt af hvert, og hun sætter pris på, at kirkens præster er vidt forskellige. Engang sad hun i menighedsrådet, nu pakker hun fx børnetaskerne til kirken, laver kaffe eller planlægger pilgrimsvandringer, som er rigtig populære.

Henning Lotzfeldt:

15

Kirken er så meget

NYE MED HVER GANG Tit er det helt andre mennesker, end dem der kommer jævnligt i kirken, der går med på pilgrimsvandring. Folk er interesseret i lokalområdet, men også i den stilhed og de stop med salmer, der er undervejs.

at ›meget arbejde ved Struer Kirke går gennem munden‹«, griner hun.

»Vi slutter altid af i kirken, hvor hver deltager tænder et levende lys og vi har en lille andagt, inden vi går ›ud i livet‹ igen. Derefter får vi kaffe og kage. Det er en god tradition, hvor man får afsluttet samværet og indholdet af pilgrimsvandringen, og det er vigtigt for fællesskabet. I forbindelse med de kirkelige arrangementer bliver der ofte spist et eller andet. Man kan godt sige,

»Som kirke skal vi afprøve nye ting, men der kan også ske for meget, hvis jeg ser på, hvor få der er til at arrangere det forskellige. Jeg går også op i folkekirken som kulturinstitution og har interesse i, hvordan kirkeskatten forvaltes og dermed, hvad der bruges penge på. Jeg synes, folkekirken er blevet mere ›rummelig‹ - dejligt set ud fra Struer Kirke, der nu bliver 125 år«.

Det er sjovt i juniorklubben I Struer Kirkes Juniorklub laver de aktiviteter og får fortalt historier fra Biblen. Deltagerne er børn fra 3.-6. klasse, de er typisk 9-13 år, og de cykler gerne for at nå frem! Fra venstre: Jerine, Julia, Emely, Anna og Nanna der er på vej til juniorklub, som de begejstret fortæller om: »Her møder vi venner og har det sjovt. Vi hører om kristendommen, men man behøver ikke være kristen for at være med. Vi laver meget forskelligt, og der kommer en del børn - nogle minikonfirmander er lige begyndt. Fra vores klasse er vi seks piger her. Det vil vi ikke undvære«.

»Jeg kommer ret ofte til gudstjenester og arrangementer i kirken. Det vil jeg ikke undvære, det er ganske naturligt. Tager kirken nye initiativer kommer jeg også. Jeg prøver at deltage så meget som muligt.

Siden vi i sin tid flyttede fra Haslev, hvor vi var aktive i FDF og KFUK-spejderne, og til Struer i forbindelse med mit job på TV MIDT/VEST har vi fået mange gode venner i det netværk, der er omkring kirken. Min hustru fandt også hurtigt tidligere KFUK-spejdere og kom med i strikkeklubben. Som kirkelig engageret kommer man hurtigt med i noget rundt omkring. Selv spiller jeg også trompet ved kirkekoncerter.

Hvad kirken skal fremover? Set fra mit bord skal man frede højmessen. Den er det genkendelige for alle, uanset om de er i kirke ofte eller hvert 10. år. Med hensyn til arrangementer kunne kirken fx starte en studiekreds med baggrund i kirkehistorien, men med tydeligt afsæt i aktuelle historiske begivenheder, så vi kunne få viden om, hvilken forskel der fx er på religionerne. Jeg synes, det er fint med de forskellige gudstjenester, fx også den nye onsdag formiddag med brunch. Ja, og så er kirken også fællesskab«.

16

Følelser på spil på kirkegården Struer kirkegård er en velholdt have, hvor der er lagt vægt på farvevalg, ordentlighed og høj plejestandard, beplantning og variation med kunst og stensætninger samt brosten. Bag havemaskiner og ideer til udførelse står kirkegårdsleder Ole Møller Andersen og hans team af medarbejdere. »Vi er omhyggelige, for her er der følelser på spil, når ens ægtefælle, barn, forældre ligger her. Det er de pårørende, vi tænker på«.

Ofte rådfører han sig med formanden for Kirkegårdsudvalget Vagn Olsen. Intensionen er at udvikle og følge med tiden og kunne matche de typer af gravstedsformer, der efterspørges af kunderne samtidig med, at han opfylder kirkegårdsvedtægten og Kirkegårdsudvalgets ønsker. Ting tager tid – ikke mindst på en kirkegård, hvor et gravsted med kister først må røres efter 30 år, og en urneplads efter 10.

Hvad laver vi fx på kirkegården?

edmoder og • planter 1500 st omster.

1600 sommerbl older knap • ren- og vedligeh .

1000 gravsteder vhække to • klipper 450 m lø 4,5 km stedse- gange årligt og pr. år. grønne en gang gravsteder til • granpynter 500 an og fyr. jul med 10 ton gr

!

kirkegårdskort, der samtidig rationaliserer de mange informationer, så han kan holde overblik og trække relevante data i forskellig sammenhæng. Til stadighed pågår der nemlig en DIGITALISERING OG PARK udvikling af kirkegården - den går i retning af Når han ser på store skemaer over kirkegården, færre beboede grave og mere park. Der er ikke der ligger bredt ud på bordet, fortæller hver reså mange begravelser længere, men flere bigistrering ham sin historie, og nogle områder er sættelser, der kræver mindre plads, så friarealet skraverede. Snart får han det hele som digitale på kirkegården bliver således større og større. Men derfor skal det jo passes alligevel.

Netop her har Ole begyndt en proces frem mod en differentieret pasning; han må prioriDen 9. december 2016 kl. 14.30 tere i, hvad medarbejderne skal Kirkegårdshistorie ved kirkegårdsledelsen bruge tid på. Forvaltningen af og kirkegårdsvandring ved museumsmand omkostningerne fylder.

Jul på Struer Kirkegård Benny Boysen.

Kl. 16.30: Afslutning i Struer Kirke.

INDIVIDUEL VEJLEDNING Udover at udvikle de forskellige områder på kirkegården går en del af Oles tid med at tale med pårørende: »Nogle gange er der valgt gravsted på forhånd, andre gange er et menneske død lige pludseligt, og de efterladte kastet ud i kaos. Derfor er der meget stor forskel på den måde, vi skal vejlede på. I et split sekund skal vi kunne vurdere, hvad der er bedst. På den måde er det en speciel arbejdsplads, men den er utrolig givende og meningsfuld«, siger Ole begejstret. Han bygges op, når han formår at give støtte i en svær situation, men også når tingene lykkes, og han får tilbagemeldinger på fx ›Heden‹, som er et nyere område på kirkegården, der med sine lyserøde og lilla nuancer springer i øjnene.

125

Husk at leve videre Tove Sterner ser på 78-årige Ebbes gravsted fra 2013. Imens går tankerne på langfart, og på en måde er det længe siden, han døde; Og dog. Forud var gået perioder med sygdom, hjerteoperationer og meget tid på hospitalerne med bekymringer og behandlinger. Den dag han nævnte, at nu skulle de ikke behandle længere, han ville ikke ende som en grøntsag, var det svært, men hun kom igennem det, da en sygeplejerske sagde til hende, at den største gave, hun kunne give ham i situationen, var at acceptere hans beslutning.

EN SIDSTE OMFAVNELSE

I en sidste omfavnelse takkede de hinanden for kærligheden og livet. De havde elsket i lyst og nød i 44 år, men nu skulle de skilles for altid,

og hans sidste ord var da også: Husk at leve videre. Ebbe fik den afsked, han ønskede, selv om han ikke oplevede at være på Ankerfjord Hospice i Hvide Sande – han var bevidstløs, da han kom dertil. Men Tove oplevede sig set og hørt, og nød godt af deres store omsorg for de pårørende. Efter måneder med sygdom var hun mast og slidt og syntes, det var meningsløst at være den, der blev tilbage. I live: »Hospice var et værdigt sted at dø for Ebbe, og at nogen tog sig af mig var fantastisk«.

TAL SAMMEN

For Tove og Ebbe var det vigtigt at snakke sammen om det hele – også alt vedrørende bisættelsen var fx besluttet, og det gjorde det lettere at handle efterfølgende, at intet var usagt imellem dem.

Intet var usagt Det hjæl mellem os. per mig nu. »Jeg kunne tage en manual op af skuffen og handle efter den. Sådan en har jeg også selv lavet. Af og til falder jeg stadig i et sort hul, men heldigvis har jeg flere skuldre i nærheden. Et godt netværk. I ›Et liv på kanten‹ af B.S. Christiansen fik jeg nogle værktøjer til at være i det svære. Det gør, at jeg synes, jeg trives for det meste. Nu kan jeg også tåle at høre ›vores‹ yndlingsmusik uden at græde«, siger hun ærligt.

Tove har haft en tæt kontakt til en af præsterne, der har hjulpet undervejs. I 2009 løste hun sognebånd til Karen Togsverd Hansen. Nu kommer Tove til lidt forskelligt i kirken – især til koncerter eller søndag formiddag, når hun da ikke er i sommerhuset, til styrketræning eller ude at rejse.

17

18

Hvad kan jeg gøre for dig?

Når livet gør ondt, sygdomme rammer eller når personlige kriser melder sig, kan alle uanset alder få en samtale med en af præsterne. Sognepræst Thorkil Lundberg har fx ofte samtaler med mennesker, der på den ene eller anden måde er udfordret i deres liv. »Jesus Kristus er et godt forbillede på, hvordan vi skal møde mennesker. Han gik ude i virkeligheden og hjalp, hvis nogen havde behov.

Uanset hvem det var. Han standsede op og sagde: »Hvad kan jeg gøre for dig?«. Det skal vi også gøre«.

Thorkil peger på vigtigheden af at møde mennesket der, hvor det er » - ikke komme med en hel masse velmenende løsninger og gode råd, men kunne lytte i det svære. Det er vigtigst. For at forstå vedkommende skal man møde sit medmenneske, hvor det er mentalt og forståelsesmæssigt«, understreger han.

NÅR TIDEN STÅR STILLE

Man skal møde medmennesket der, hvor det er.

Lytte og være i nuet, siger sognepræst Thorkil Lundberg.

Der er mange anledninger til at opsøge præsten, men en del samtaler er med sygdomsramte eller folk der skal finde et nyt ståsted i livets gøremål, når de fratræder arbejdsmarkedet. Nogle går direkte til sagen, andre vil lige vurdere, om præsten vitterlig har tid til at lytte og forstå ens livssituation. »Ofte har man selv svaret, men skal bare have hjælp til at finde det frem. Sætte ord på. Højt. En samtale begynder måske i syd, men ender i nord, fordi det, der er behov for, er noget helt andet. Jeg skal turde være i det svære og hjælpe med et stykke på vejen. Dialogen med et andet menneske i den sjælesørgeriske samtale giver mening, fordi vi taler om det, der optager den anden, og måske også om, hvordan kristendommen hjælper ind i menneskers liv. Om tilgivelsen og det kristne håb«.

Hvis du ønsker en samtale, kan du ringe eller maile til en af præsterne, eller blot sige til. De er klar til at lytte. Der hvor du er.

Hånd i hånd med kirken 77-årige Birthe Madsen var få måneder gammel, da hun som dåbsbarn så Struer Kirke første gang den 13. november 1938. Siden blev hun konfirmeret den 5. oktober 1952, og den 2. januar 1960 blev hun gift med sin Jens Christian samme sted. Ved alle tre højtideligheder var det provst Steffensen, der var på arbejde.

Han boede næsten nabo til hendes forældre, så hun følte, hun kendte ham, og hun måtte endda sige ›du‹ til ham.

De blev først viet kl. 17.30, for det passede bedst både i provstens og forældrenes arbejdsdag med forretning. Jens Christian havde nu også travlt i blomsterbutikken, da der var flere bryllupper den dag. Bruden arbejdede ihærdigt med at sætte hår på mostre og tanter, før hun selv kunne trække i det store skrud. »Jeg så næsten slet ikke Jens Christian, da jeg kom ind i kirken, for alle de små blåmejsespejderpiger der var mødt frem for at hilse på deres spejderleder. Det var rørende. Om vi kan huske, hvad provsten sagde? Nej«, siger hun, mens hendes nu 83-årige mand afbryder en enkel gang: »Vi havde mere øje for hinanden«.

BUKET AF OPLEVELSER I mange år har de snakket, leet, elsket og arbejdet. Både privat og på job har de haft hinanden.

Foreløbigt i 56 år! Som livsbegivenhederne er turneret forbi, har kirken været der. Også når deres egne tre børn skulle døbes, konfirmeres og en enkel vies. Kirken har været kontaktpunkt for en stor del af deres vågne tid – også via deres travle arbejdsliv med den succesfulde butik ›Madsens blomster‹, hvor de jævnligt leverede

Dørtærsklen til kirken er lav, synes jeg. blomster ved Struer Kirke og fx også den store adventskrans med forskellig farvet bånd afhængig af præstens syn på den ting år for år.

KIRKEN HAR LAV DØRTÆRSKEL »Vi har da brugt kirken altid, men ikke i så stort et omfang som vi gør i dag. I sin tid arbejdede vi også søndag formiddag og ved alle højtider.

Jeg synes, det er dejligt at komme til gudstje-

5 2 1

neste og synge salmerne og høre de gode fortællinger. Vi har rigtig gode præster, og vi tager gerne det hele med«, siger Birthe med et stort smil. Hendes mand tilføjer:

»Ja, der er også et godt fællesskab, og vi får sludret med de andre. Vi kender jo mange mennesker her i Struer efter alle de år med butik, og flere af dem møder vi nu igen via kirken«. »Dørtærsklen til kirken er lav, synes jeg. Man føler sig hurtigt hjemme. Min yndlingssalme er Du som har tændt millioner af stjerner, jeg kan også godt lide de nye salmer. Så får vi jo også et godt ord med på vejen. Jo præsterne laver meget for os«, slutter Birthe, der i øvrigt var med i menighedsrådet fra 1980-1986.

19

20

Babysalmesang er mobilfri zone Tirsdag formiddag kan man følge barnevogn efter barnevogn trille op mod Struer Kirke. Denne gang er der hele 15 babyer og deres mødre klar til at lægge både sutter og mobiltelefoner væk et stykke tid, mens de oplever kirkerummet og den danske salmeskat med alle sanser.

GENKENDELSENS GLÆDE Hver baby sine lyde og sin mimik. Ditto for deres mødre. Sæbeboblerne blæses ud over babyerne, der prøver at gribe efter dem. Sangen og musikken fylder, babyerne kaldes ved navn,

Line og hendes datter Esther Marie var på venteliste, inden de nu endelig kunne komme med til babysalmesang i Struer Kirke. Det har Line ikke fortrudt: »Jeg gik også til babysalmesang med hendes storebror, som nu er to et halvt år. Det er et godt afbræk i hverdagen, og det giver en intens oplevelse med min datter. Det er hende og mig. Vores tid alene – stemningsfuld og hyggeligt med de andre deltagere. Jeg plejer ikke at komme i kirke så tit, og det her er et godt arrangemen«.

mens musikken spiller, lysene tændes og der laves fagter til ›I Østen stiger solen op‹. Det er lige til at blive glad af. En baby er mere sulten og må lige ammes, en anden skal vendes om på maven, så hun kan se de andre.

I halvanden time styrer børne- og ungdomsmedarbejder Charlotte Nygaard musik, sang og aktiviteter. Fra første tone er babyerne med.

Mødrene også, her er fokus mellem barn og mor. Mobilfri zone. Der er igen sket lidt af hvert, men et er sikkert. Gang for gang genkender de små mere og mere. De er med i Struer Kirkes menighed.

TILBUD ER HIT Babysalmesang er et musikalsk og rytmisk tilbud til de mindste børn og deres forældre eller en anden voksen. Faktisk går næsten en fjerdedel af en årgang til babysalmesang, viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.

Dermed har kirken ramt noget, forældrene bruger i stor stil. Her er roen, hyggen, budskabet og intensiteten mellem mor og barn. Uden forstyrrende apparatur og tablets. Babysalmesangsholdet drikker kaffe og hygger bagefter i Menighedshuset, og til allersidst i forløbet er der en babygudstjeneste.

Louise og Linn »Fra gang til gang kan jeg se, hvordan Linn genkender musikken, paraplyen og sæbeboblerne.

Det er virkelig sjovt. Kirkerummet har en speciel rumklang, som giver god lyd. Det kan jeg godt lide. Når jeg ved, vi skal til babysalmesang, kommer jeg op af sofaen. Her er hyggeligt«, siger Louise.

21

Imponerende Pablo har gået til babysalmesang, siden han var syv en halv uge. Nu er han knap otte måneder, og hans mor Yolanda nyder det også hver eneste gang: »Jeg er fra Spanien, er katolik og kender ikke til babysalmesang. Det er så godt at se Pablo sammen med de andre børn, synge og høre musikken, og bagefter have tid til at snakke med de andre mødre. Vi har lært meget. Kirken skræmmer mig ikke. Her er en dejlig ro og jeg synes, det er fantastisk, at kirken på denne måde åbent tager imod alle babyerne. Til kaffen bagefter lærer jeg nye at kende«, siger en storsmilende Yolanda.

Struer Kirke er et vartegn for byen Når Morten Graversen løber op af Kirkebakken for at komme i endnu bedre form, kan kirken synes langt væk, men den er indenfor rækkevidde, og han har da også set den indefra. Flere gange. Det er nemlig i Struer Kirke, han er gift, selvom det var lige ved at glippe, da præsten Martha Holst regnede med, at brudgommen gav et lift på vej til brylluppet. Derfor kom præst og brud ind i kirken samtidig. Morten smiler, det er sjovt at mindes situationen.

I dag er han ejer af Struer Fysioterapi og tilknyttet Team Tvis Hostebro. Privat har han tre børn på 5,9 og 11 år, og familien kender fx kirken fra minikonfirmand og snart en kommende konfirmand. »Kirken er et vartegn for byen, den er utrolig flot og bestemt et besøg værd, hvad mange turister da også benytter sig af. Jeg kommer der, især til koncerter, og min datter har fx spillet i kirken. Kirkens rum er godt til at skabe koncertoplevelser i, dem kunne jeg da godt bruge flere af«, siger han.

TRO OG DIALOG Som børnene bliver ældre, tænker de mere over livets store spørgsmål, og på det seneste har de handlet om tro, og de har spurgt: »Hvad er tro, far?«. Det, synes Morten, er et godt spørgsmål!

Selv ser han sig som »en positiv kristen med miks at forskelligt«. Da hans 5-årige forleden kom med børnebiblen, som han fik i dåbsgave, og ville have far til at læse, satte Morten sig ned og gik i gang: »Jeg har i tidens løb selv gjort mig mange tanker om tro og religion, bl.a. fra en rygsækrejse i Fjernøsten. Det er vigtigt at snakke med børnene om fx tro. Det, synes jeg, man som forældre skal stille op til«.

På spørgsmålet om, hvilke nye initiativer kirken kunne tage, siger han: »Hvad med at bruge kirken til dialogmøder, når nogle er meget uenige? Når man træder ind i kirken, har man naturligt en respekt for stedet og bliver mere afdæmpet, og jeg synes, kirken er et neutralt sted. Den kunne med sin rummelighed lægge hus til dialog mellem mennesker«.

22

Samarbejde på rummelig arbejdsplads Menighedsrådet er også arbejdsgiver, og i det daglige sker ledelsen via rådets kontaktperson, der koordinerer med kirkegårdslederen og den administrerende kordegn. Ved Struer Kirke er det Emma Mose Juul, der røgter sit hverv med stor entusiasme. Hun går op i, at medarbejderne ved både kirke og kirkegård trives, kender hinanden – og at der er styr på ansættelsesaftaler, lokalaftaler, medarbejderudviklingssamtaler, personalepolitik osv.

nne være ... ikke troet, at det ku evelse. sådan en WAUW-opl

Administrerende kordegn Knud-Erik Sønderskov og Emma Mose Juul samarbejder ofte.

Som tidligere tillidsrepræsentant på B&O har hun en god indsigt i det personalemæssige og sans for at snakke med forskellige mennesker – hun er ikke konfliktsky.

glad hun fx er for at komme til gudstjeneste og tilmed har fået manden med. Tidligere kom de sjældent, selv om hun altid har bedt fadervor med sine børn og haft en ›barnetro‹.

»Jeg blev meget glad, da det lykkedes at blive kontaktperson, og jeg blev da også kastet ud i det med det samme, da der var en del nye ansættelser. Faktisk elsker jeg dette frivillige arbejde, men også livet i kirken i det hele taget.

Jeg havde slet ikke troet, det kunne være sådan en WAUW-oplevelse«, smiler hun.

»At komme i kirken giver mig ro og tid til eftertanke. Meditationsgudstjenesten er god. Salmerne kan jeg lide at synge, og kirkerummet giver mig noget særligt«. Efter en tid der får hun fornyede kræfter til at gå ud igen og være bindeled mellem menighedsråd og medarbejdere.

BYGGES OP Emma er med rundt omkring i kirkens mangesidede arbejde, og hun vil slet ikke undvære det. Selv er hun blevet overrasket over, hvor

»For mig er det vigtigt, at medarbejderne er glade for at være her, føler sig set og respekteret. Tværfagligheden er stor, og der er mange muligheder for teamwork. Det er der også, når det gælder de frivillige, som vi sagtens kunne bruge flere af«, siger Emma.

Ejler Kærvang, formand for menighedsrådet:

Kirken lever videre »Det er vigtigt, at vi gør noget for kirkens liv og vækst, selv om økonomi og administration er nødvendige for meget af det, vi arbejder med. Derfor markerer vi også Struer Kirkes 125 års jubilæum på forskellig vis. Det er jo fantastisk, at der har ligget en kirke her i så mange år, og derfor hylder vi også dem, der gik foran os, og glæder os over, at vi er med til at føre kirken videre. Som en sagde: »Kristendommen er en generation fra at uddø«. Jeg arbejder for, at den lever videre i bedste velgående, og det ved jeg også, at præster, medarbejdere og menighedsråd brænder for«, siger Ejler.

RETNING PÅ ARBEJDET Menighedsrådet arbejder efter tre overordnede visioner med tilhørende målsætninger. Hensigten er at sætte en retning for arbejdet, så alle ved, i hvilken retning de skal arbejde. Visionerne er skabt i fællesskab mellem medarbejdere og menighedsråd: »For os har det været en god måde at arbejde på, fordi vi så blandt andet har kunnet koncentrere os om en synlig kirke, at fremme den kristne tro og være en attraktiv arbejdsplads. Jeg mener, vi skal gøre det samme, når det nye menighedsråd tiltræder«, indskyder han, og tilføjer, at der jo også fx sker nye tiltag på kirkegården selv om, der ikke i dette regi er formuleret visioner.

Konkret er der da også sket en del, og meget kan vinges af som udført, blandt andet et flot logo, mere samspil mellem medarbejderne, og nytænkning i typer af gudstjenester.

Visionerne Synlig kirke ennesker e synlig kirke for m Vi vil være en mer . sogn – også de unge i alle aldre i Struer

Menighedsrådsmedlemmer i 2016

tne tro Fremme den kris tro fremme den kristne Vi vil arbejde for at musikliv. t gudstjeneste- og re rie va et em nn ge splads Attraktiv arbejd ndektiv arbejdsplads ke Vi vil være en attra righed e, trivsel og samhø jd be ar m sa d ve et tegn rkegård. mellem kirke og ki

!

Vagn Olsen, Poul Andreæ, Lars Thomse n, Jens Erik Sørensen, Jesper Nørgaard Andersen, Emma Mo se Juul, Lisbeth Damtoft Madsen, Ejler Kærvang, Per Flyvholm Nielsen, Irene Dam og Inger Lundsberg. Sognepræster: Kar en Togsverd Hansen, Thorkil Lundberg, Per Mikkelsen.

Medarbejderrepræsentant: Karen Smed-Nørgaard.

23

Af biskop Henrik Stubkjær

Må de 125 år blive et solidt rygstød til at se fremad Ved kirkens indvielse den 20. december 1891 lyste biskop Balslev velsignelsen over kirke og menighed og ›bragte lov og tak til Gud for den glædelige begivenhed, at der nu var opført et Guds hus, hvor alle, både rige og fattige, kunne samles‹. Og sådan blev det!

Struer Kirke er på mange måder et vartegn for Struer. Med sin placering på byens højeste sted, og med sin arkitektur, der gør kirken til en helt særlig bygning. Et hus med højt til loftet, som kan rumme os alle både midt i vores dybeste sorg og i vore lykkeligste stunder. Et rum for refleksion og der hvor vi henter mod, energi og håb, til vores daglige liv.

FOLKELIG KIRKE Kirke og menighed er vokset frem med byen og med det vidtforgrenede arbejde, som udgår fra Struer kirke og menighed, kan en fejring af de 125 år aldrig blot blive et tilbageblik. Nej, må de 125 år

blive et solidt rygstød og et afsæt til at se fremad mod alle de mange udfordringer og muligheder, som kirke og menighed står midt i. I har blik for både rige og fattige, som det også blev sagt ved indvielsen af kirken. Og I har ikke mindst blik for de unge – vores fremtid. Struer Kirke og menighedshus er rammen om et levende menighedsliv, hvor forkyndelsen af Kristus lyder både i ord og handling.

At være kirke er aldrig at se tilbage. Det er at se ud ad mod de mennesker, vi møder, og fremad mod morgendagen, hvor Guds kærlighed er ny over os, og vil deles med medmennesket.

På egne og mit embedes vegne vil jeg ønske Struer Kirke hjertelig tillykke med de 125 år! Tak fordi kirke hos jer er både bygning og levende menighed.

Og må Guds velsignelse fortsat være med jer og jeres virke!

Festlig 125-års jubilæumsgudstjeneste Søndag den 18. december 2016 kl. 10.00 i Struer Kirke Biskop Henrik Stubkjær prædiker.

KONTAKT

www.struer-kirke.dk Her kan du finde alle informationer om kirke og kirkegård.

Præster og medarbejdere.

Aktiviteter og alle arrangementer i anledning af Struer Kirkes 125 års jubilæum.

Bagefter er der samvær i Menigheds- huset og afslutning med Struer n Kirkes kor. me om

k Vel