At vove er at miste fodfæstet for en stund

Af tidl. lærer Dorthe Maan Katborg

"Ikke at vove er at miste sig selv”, det har den store danske filosof Søren Kierkegaard engang udtalt. Det kan virke fuldstændig uforstående, hvorfor man kan vælge at gå fra en fantastisk arbejdsplads med skønne unge mennesker og dejlige kollegaer til at springe ud på dybt vand, hvor man ikke kan bunde – endnu, som campingmutter. Det er ikke sikkert, det bliver forståeligt, men her kommer et bud fra min side.

Jeg har haft utrolig mange dejlige udfordringer, oplevelser og fået erfaringer i mange forskellige situationer i mit arbejdsliv som efterskolelærer, som har været med til at danne mig som person. Jeg vil til enhver tid stadig anbefale folk at blive efterskolelærer, da det er et job, hvor man for hvert minut har mulighed for at udvikle sig, og der er en varieret familieflok i elever og kollegaer til at støtte en tæt på hele vejen, så det aldrig bliver trivielt eller ensomt.

Jeg har i min lærergerning også været uddannelsesvejleder, og der har jeg i hele forløbet fortalt eleverne, at de ikke behøver at vide, hvad de vil være resten af deres liv, når de vælger ungdomsuddannelse. De behøver blot at være ærlige overfor sig selv, hvad der motiverer dem mod deres drømme og ikke mindst at kunne være ærlige om, hvad de ikke vil, nu da de selv skal til at gennemføre det. De må rigtig gerne drømme stort om flere uddannelser, da de færreste af dem vil have det samme job hele deres arbejdsliv, men de vil have brug for at kunne uddanne sig flere gange med at bygge ovenpå.

Mit springende punkt til at miste fodfæstet blev netop i dette. Jeg er ikke blevet udbrændt som lærer endnu, men jeg kunne ikke være ærlig over for mig selv, at jeg ville være i stand til at være en lysende og knivskarp rollemodel over for elever og have mig selv med i det høje tempo, når jeg skal være færdig med mit arbejdsliv som 72-årig. Jeg besluttede derfor, at jeg

Besøg af en klasse fra Staby Efterskole på klassetur

måtte i gang med at finde frem til, hvilke værdier jeg ville fylde resten af mit arbejdsliv med, og at jeg ville have energien til dette, imens man stadig føler, at man er på toppen.

Jeg ville helt sikkert stadig have med mennesker at gøre samt at have en varieret dagligdag, hvor man om morgenen ikke er helt sikker på, hvad der skal ske, inden man rammer sengen igen om aftenen. Det var også et stort ønske at få arbejdsliv til at smelte sammen med hele familien med Laurits, Laura og Lukas på henholdsvis 15, 13 og 11 år og min mand Kim, som har en baggrund med forskellige håndværkeruddannelser. Jeg har selv ”kun” læreruddannelsen, så det har været en udvikling over tid at kunne finde frem til et familieprojekt, hvor vi alle har mulighed for at kunne udvikle os og byde ind med vores kompetencer. Vi har haft travlt med at løbe stærkt i hvert vores hamsterhjul, og vi løber stadig stærkt, men vi forsøger nu at løbe i det samme hjul med vores fælles projekt ”Thorsminde Camping”. Det er ikke et job, som der er en bestemt udat bestige Mount Everest flere gange denne sommer, siden jeg forlod Staby Efterskole i marts måned, men jeg håber og tror på, at jeg inden jeg bliver 72 år har nået toppen endnu engang i mit nye kapitel for arbejdslivet og har vovet at finde mit nye selv uden at miste mig selv.

Tusind tak for de mange dejlige år på Staby Efterskole, og det er skønt, at døren altid er åben, når man kigger forbi.

dannelse til, men det er et sted, hvor der er mulighed for, at vi alle stadig kan udvikle os, samtidig med at vi kan gøre brug af alle de erfaringer, vi har med i rygsækken.

Jeg er glad for, at jeg har været efterskolelærer før og har lært at kunne navigere i en verden, hvor der er rigtig mange bolde i spil på én gang, men vigtigst af alt, at man også er blevet skarp i at udvælge, hvilke der skal gribes hvornår.

Jeg og hele min familie har mistet fodfæstet for en stund med at forsøge Dorthe Maan Katborg – Campingmutter Thorsminde Camping