Sørbymagle - Kirkerup kirkeblad nr. 3 2025

Page 1


Kirkeblad

Sørbymagle Kirkerup

Velkommen til vores nye konfirmander

Sommer og efterår i Sørbymagle og Kirkerup kirker

Med denne udgave af kirkebladet for Sørbymagle-Kirkerup Pastorat kommer også en ændring af kirkebladets indledning.

Når du læser dette, har du nok allerede tænkt, at det var da ikke Præstens Klumme og du har helt ret. Fra og med dette kirkeblad indleder vi hver gang med et tilbageblik på den forgangne periode, som det ”gamle” kirkeblad dækkede. Vi har til en start valgt at kalde det ”Bakspejlet”. Du nåede måske ikke at være med til alle de ting, du gerne ville; alle aktiviteter,

gudstjenester og alt det andet der sker i sognene. Så med det korte tilbageblik i bakspejlet kan du få et indtryk af livet i sognene i perioden; selv om du måske ikke var med.

Bakspejlet er også åbent for, at læserne af kirkebladet kan bidrage med deres personlige oplevelser med livet omkring vores to kirker og aktiviteter i sognene. Dette er ikke tænkt som et debatforum, men alene en mulighed for at dele sine oplevelser. Redaktionen vil bestræbe sig på at optage alle modtagne bidrag.

Perioden dette Bakspejl dækker er sommer og sensommeren og begyndelsen af efteråret.

Så for de fleste i sognene er der forhåbentligt gode ferieminder at se tilbage på. Men forhåbentligt nåede du også at komme forbi en af kirkernes gudstjenester; det giver altid en god ro i sindet og stund for refleksion.

Blandt de mange aktiviteter, der er løbet af stablen i perioden er:

• Grillgudstjenesten, der ud over gode grillpølser også bød på den første lægmandsgudstjeneste i kirken i lang tid, da vores præst Marianne desværre blev syg.

• Forklaringsgudstjenester for vores nye konfirmander, så de kan blive fortrolige med det, der sker i kirken.

• Æblemostgudstjenesten på Kartoffelmarken, der desværre måtte flyttes ind i kirken på grund af megen regn og blæst. Men spejderne sikrede, at vi fik en smuk oplevelse med deres fane under gudstjenesten.

• Et inddragende aftenforedrag i Sørbymagle Kirke om bønnens kraft med Pernille Aalund.

• Den traditionsrige Høstgudstjeneste i Kirkerup Kirke, med efterfølgende traktement i Stalden.

• Og en (u)hyggelig Halloween-gudstjeneste med efterfølgende spisning i Sørbymagle Forsamlingshus og naturlig-

vis en tur rundt i området og se, hvad der gemmer sig bag hjørnet.

• Og så naturligvis onsdagsrundstykker, nørklecafé og kirkekaffen; ganske som vi plejer.

Vi håber at du synes godt om denne nye indledning til kirkebladet og husk; du har selv mulighed for at bidrage.

Med ønsket om et godt og fredfyldt efterår og vinter.

Morten Thomsen, Sørbymagle-Kirkerup Menighedsråd

KUNST OG KIRKER

Den 7.-9. november 2025

OFFICIEL ÅBNING

Fredag den 7. november 2025 kl. 16.30-18.00 i Sct. Mikkels Kirke, Rosengade 4 A, 4200 Slagelse.

ÅBNINGSTALERE:

Formanden for Kunst og Kirker Per Thuesen, kirkeminister Morten Dahlin og provst Stefan Lamhauge Hansen.

KONCERT: Ars Nova koret.

UDSTILLINGERNE

Lørdag og søndag den 8.-9. november 2025 kl. 10.00-16.00 begge dage.

Alle er velkomne. Gratis adgang til åbningen samt til alle udstillinger.

DELTAGENDE KIRKER:

Sct. Mikkels Kirke, Boeslunde Kirke, Fårdrup Kirke, Gudum Kirke, Havrebjerg Valgmenighed, Hejninge Kirke, Helligåndskirke, Kirkerup Kirke, Lundforlund Kirke, Ottestrup Kirke, Sct. Peders Kirke, Skt. Povls Kirke, Sønderup Kirke, Sørbymagle Kirke, Tårnborg kirke, Vemmelev Kirke.

SE MERE PÅ: www.kunstogkirker.dk og www.facebook.com/kunstogkirker

Allehelgensgudstjeneste

Søndag d. 2. november

Sørbymagle Kirke kl. 10.30

Kirkerup Kirke kl. 19.00

»Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage«, skrev forfatteren

Naja Marie Aidt i bogen af samme navn, da hun efter at have mistet sin søn Carl, gennemgik en svær sorgbearbejdelse.

Denne dag holder vi gudstjenester i begge kirkerne, det skal handle om døden, om sorgen og om kærligheden. For den er ikke væk, men lever i hjerterne ❤

Vores præst Marianne læser navnene op på de kære, som vi har mistet i sognet, eller som er blevet lagt på en af vores kirkegårde siden sidste Allehelgen.

Nørklecafé

Nørkleeftermiddagene afholdes første mandag i hver måned. Vi mødes i sognehuset kl. 14.00-16.00.

Nørkleeftermiddage i denne periode er: 3. november, 1. december, 5. januar og 2. februar, Vi glæder os til at se nye og gamle ansigter.

Hilsen Karen

Meditationsgudstjeneste

Sørbymagle Kirke

tirsdag d. 18. november kl. 19.00

Kirkerup Kirke

torsdag d. 22. januar kl. 19.00

Har du prøvet at meditere i kirken?

Nogle siger, at der er en særlig ro i kirkerummet, nogle kalder det, at de får ro til at tro.

For troen har man ikke rigtig ro til i hverdagen.

Meditationsgudstjeneste er ½ time med sange, refleksion, bibel og bøn.

Man kan tænde lys i lysgloben for noget eller nogen man tænker på.

Vi byder indenfor til meditationsgudstjeneste i kirkerne i de mørke måneder.

Her får du ro – ro til at tro.

Kom og vær med!

One Swivel Clutch

- Et pusterum i en travl hverdag

Vores kirkesanger Kristoffer kan andet end at synge salmer. Han er en erfaren musiker og sangskriver.

Med en lys og dragende stemme trækker Kristoffer/One Swivel

Clutch dig ind i et smukt og intimt univers af akustisk guitar og hudløst ærlige tekster. Musikken der blander pop, americana og elektroniske effekter, er som et pusterum i en travl hverdag og teksterne inviterer os ind til refleksion og til at mærke efter.

Vi glæder os over at kunne invitere jer til koncert med Kristoffer/One

Swivel Clutch i Sørbymagle kirke torsdag d. 13. november kl.19.00

Vi serverer lidt til ganen før og efter koncerten.

Eftermiddagsforedrag

Torsdag d. 27. november kl. 14.00-15.30 i Sognehuset i Sørbymagle

Jørgen Sejergaard kommer og fortæller om Armenien, som er verdens ældste kristne nation. Jørgen Sejergaard er tidligere sognepræst i Karlebo og har været med i Dansk Armeniermission i mange år.

Armenien står i en trængt situation i dag efter flere års konflikt med nabolandet Aserbajdsjan, for selvom der netop er underskrevet en fredsaftale, er enklaven Nagorno-Karabakh udslettet som armensk kulturområde, og Armenien som nation er truet på sin eksistens.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkekirkens Mission i Slagelse Provsti, der i 2025-2026 støtter Dansk Armeniermission.

Tag 20 kr. med til kaffe og kage.

Besøg din kirke på Facebook

Følg din kirke og giv os et »like« på Facebook:

Sørbymagle/Kirkerup Kirke

Ægte julestemning på hovedgaden 10.00-16.00

1. søndag i advent 30. november 2025

Det Gamle Mejeri & Sørbymangle Kirke

inviterer til gudstjeneste, juleboder og juletræstænding

Initiativet er skabt i samarbejde mellem Sørby VVS & El-Service, Sørby Lokalråd, Sørbymagle/Kirkerup Kirke, Magleboerne og en række lokale ildsjæle, som sammen ønsker at genoplive de gode, gamle juletraditioner – og skabe nye minder for de nye generationer.

Her kan du møde spejderne og andre lokale aktører og kreatører, som sælger deres håndlavede ting, julegodter og kreative værker – alt sammen skabt med kærlighed og juleglæde.

Har du lyst til at bidrage?

Jul i Sørby handler ikke om profit –men om fællesskab, nærvær, julens magi og traditioner

Vi inviterer til at opleve "Jul i Sørby" – og lade dig fortrylle af traditionelle og hyggelige stunder i og omkring kirken og det gamle mejeri

- Lad os sammen skabe ægte julestemning.

DU KAN OPLEVE:

• Juleboder

• Julelys

• Duften af gran

• Snobrød

• Brændte mandler

• Lyden af julesange

• Pandekager og glögg

Book en GRATIS stand og vær med til at skabe julehyggen sammen med os – jo flere lokale kræfter, jo mere hjertevarm bliver Jul i Sørby.

Send en mail til: marketing@sorby-vvs.dk

"Jul i Sørby" er jul, som den bør være: nærværende, hyggelig og fyldt med varme, glæde og fællesskab.

Julen er hjerternes fest

Vi glæder os til at se jer

Fredslysgudstjeneste

Søndag d. 30. november kl. 14.00 i Sørbymagle kirke

Alt det levende lys i kirken bliver tændt ved dette ene lys fra fødselsgrotten i Betlehem.

Før og efter gudstjenesten er der juleaktiviteter i samarbejde mellem Sørby VVS & El-Service, Sørby Lokalråd, Sørbymagle/Kirkerup Kirke, Magleboerne og en række lokale ildsjæle. Se annonce andet sted i bladet.

Juletræsfest og gudstjeneste

Søndag d. 14. december kl. 13.15 i Sørbymagle Kirke

Julen er hjerternes fest og her i vores to sogne vil vi så gerne flette vores julehjerter sammen med jer.

Derfor holder Sørbymagle Forsamlingshus og kirken juletræsfest for hele familien i år igen.

Vi begynder med en kort julegudstjeneste for børn og deres familier i kirken kl. 13.15.

Herefter går vi i fakkeloptog til forsamlingshuset, hvor festen fortsætter.

Billetter kan købes gennem forsamlingshusets facebookside.

Julen i vores kirker

Juleaftensdag d. 24. december

kl. 11.00 Børnegudstjeneste i Sørbymagle Kirke

kl. 13.00 Juleaftensdagsgudstjeneste i Sørbymagle Kirke

kl. 14.30 Juleaftensdags gudstjeneste i Kirkerup Kirke

Juledag d. 25. december

kl. 10.30 i Kirkerup Kirke

2. juledag d. 26. december

kl. 10.30 i Sørbymagle Kirke

Julesøndag d. 28. december

kl. 10.30 Vi synger julen ud i Kirkerup Kirke

Nytårsdagsgudstjeneste

Torsdag d. 1. januar 2026 kl. 15.00 i Kirkerup Kirke

Kom og vær med til at skåle det nye år ind sammen med din nabo.

Efter gudstjenesten serverer vi et glas vin og kransekage.

GUD - det’ for børn!

Torsdag den 5. februar kl. 17.00 i Sørbymagle Kirke

Gud det’ for børn på torsdag den 5. februar kl.17.00 i Sørbymagle Kirke.

Vi begynder i kirken med en kort børnegudstjeneste, efter gudstjenesten er der pasta med kødsovs i sognehuset

Børn spiser gratis.

Voksne betaler 30 kr.

Tilmelding senest den 2. februar på mobil 2045 0145

Onsdagsrundstykker

Onsdag d. 25. februar kl. 10.00 -12.00

i sognehuset ved Sørbymagle Kirke

Kom og vær med til et par hyggelige timer med sang, ord til eftertanke og rundstykker.

Inden vi synger og spiser rundstykker, giver vores præst Marianne et lille ord med på vejen.

Kom og vær med – det er for alle.

Tag 20 kr. med i lommen til kaffe og rundstykker.

Vintersang

Torsdag d. 19. februar kl. 19.00 i Kirkerup Kirke

»Sangen løfter kirketaget op Humøret er i top. For når vi synger sammen får vi nemlig varmen.«

Kom og vær med til Vintersang med alle de smukke sange og salmer fra det sangglade repertoire – vi byder på lidt godt til ganen bagefter.

Kom og vær med!

Sørbyområdets

Seniorklub

Mødested er Hvilebjergskolen

kl. 14.30-17.00, hvis ikke andet fremgår af programmet.

4. nov. Peter AnkarfeldtTrubadur, visesanger og sangskriver

18. nov. Gadesygeplejersken

Nina Jørgensen kommer og fortæller om sit arbejde som gadesygeplejerske i Slagelse.

25. nov. 12.30-17.00

Samspisning i Sørby Forsamlingshus for alle 60+ fra GL Hashøj området.

Flæskesteg m/tilbehør og risalamande. Kaffe. Musik ved fru. Knudsens orkester

Pris: 200 kr. Sidste tilmelding 10. november. Max. 64

13. jan. Generalforsamling

Kirkekor

Går du i 4. klasse og opefter … og har du lyst til at synge og være en del af et musikalsk fællesskab? Så er kirkekor måske noget for dig. Vi synger til udvalgte gudstjenester i Sørbymagle og Kirkerup Kirker. Vi synger sange, salmer og kanons, enstemmigt, to- eller trestemmigt – på dansk og andre sprog. Koret er både for piger og drenge.

Vi øver i Sørbymagle Kirke hver onsdag fra kl. 15.15 - 16.45 hele året igennem undtagen i skoleferierne.

Er du interesseret i at synge med i koret? Så er du mere end velkommen til at kontakte vores korleder eller møde op en onsdag for at prøve at synge sammen med os,

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores korleder: Organist, Jannik Jeppesen, tlf. 6063 7742.

Spejderne

Sørbymagle KFUM, Magleboerne:

Ulve (1.-3. klasse)

tirsdag kl. 17.00-18.30

Trop (4. klasse og op)

tirsdag kl. 18.45-20.15

Kirkekaffe

Søndag d. 2. nov. (Alle helgen).

Søndag d. 18. jan. Søndag d. 22. feb.

SOGNEPRÆST

Marianne Myssen

Sørbymagle Præstegård

Sørby Hovedgade 28, Sørbymagle, 4200 Slagelse

Tlf. 58 54 51 30 · 20 45 01 45 marm@km.dk

Mandag er fridag

SØRBYMAGLE KIRKE

Sørby Hovedgade 33, 4200 Slagelse

KIRKERUP KIRKE

Esholtevej 2 A, 4200 Slagelse

GRAVER

Hans-Henrik Jensen

Tlf. 30 63 51 21 · hahj@km.dk

Mandag er fridag

KIRKERNES ÅBNINGSTIDER

ORGANIST

Jannik Jeppesen

Tlf. 60 63 77 42

KIRKESANGERE

Ellen Lawaetz

Tlf. 20 36 28 02

Kristoffer Tophøj

Tlf. 20 45 53 71

MENIGHEDSRÅDSFORMAND

Mogens Nellemann Hansen

Tlf. 23 34 49 96 m.nellemann@mail.dk

KIRKEVÆRGE

Søren Dahl

Tlf. 40 14 82 25 dahlerne@yahoo.dk

Sørbymagle Kirke er åben alle dage kl. 8.00-16.00. Kirkerup Kirke er kun åben i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger. Hvis man gerne vil se kirken, kan man henvende sig til graveren på tlf. 30 63 51 21 eller Ninna og Benny Pedersen, Urtemosegården, Kirkerupvej 57, tlf. 24 20 09 59 (lige over for kirken).

KIRKEBLADET

MEDIEUDVALG

Birgit Brogaard (frivillig, hjemmeside)

Lisbeth Rose

Morten Thomsen

Marianne Myssen (Facebook)

Kirsten Petersen

Mogens Nellemann

GRAFISK PRODUKTION

Videbæk Bogtrykkeri

SEND GERNE STOF TIL KIRKEBLADET

Næste kirkeblad uddeles efter planen i uge 8/2026. Send gerne indlæg/billeder til bladet senest søndag den 12. januar 2026 til: medie.sorbykirkerupsogn@gmail.com eller m.nellemann@mail.dk

OMDELING AF KIRKEBLADET

Kirkebladet bliver omdelt af 17 frivillige. Hvis man ikke modtager kirkebladet, så fortæl os det, så vi kan få rettet fejlen. Hvis man gerne vil være frivillig bladomdeler, så ring eller skriv til menighedsrådsformanden.

Kalender

Dato Kirkerup Sørbymagle Note

Søndag 2. november 10.30

November 2025 - februar 2026

Allehelgensgudstjeneste / Kirkekaffe

Søndag 2. november 19.00 Allehelgensgudstjeneste / Kirkekaffe

Søndag 9. november 10.30 Kunst & Kirker

Torsdag 13. november 19.00 Koncert med One Swivel Clutch

Søndag 16. november 10.30

Tirsdag 18. november 19.00

Søndag 23. november 09.00

Lars Bernhart Hansen

Søndag 30. november 14.00 Fredslys / spejdere

Søndag 7. december

Søndag 14. december 13.15

Søndag 21. december 09.00

Børnegudstjeneste / Juletræsfest i forsamlingshuset

Lars Bernhart Hansen

Onsdag 24. december 11.00 Juleaftensgudstjeneste for børn og barnlige sjæle

Onsdag 24. december 13.00 Juleaftensgudstjeneste

Onsdag 24. december 14.30 Juleaftensgudstjeneste

Torsdag 25. december 10.30 Juledag

Fredag 26. december 10.30 2. juledag

Søndag 28. december 10.30

Torsdag 1. januar 15.00

Søndag 4. januar 10.30

Søndag 11. januar 09.00

Nytårsdag - vi skåler det nye år ind

Lars Bernhart Hansen

Søndag 18. januar 10.30 Kirkekaffe

Torsdag 22. januar 19.00 Meditation

Søndag 25. januar 10.30

Søndag 1. februar 10.30

Torsdag 5. februar 17.00

Søndag 8. februar 10.30

Søndag 15. februar 10.30

Gud det' for børn

Torsdag 19. februar 19.00 Vintersang

Søndag 22. februar 10.30 Kirkekaffe

Onsdag 25. februar 10.00-12.00 Sognehuset onsdagsrundstykker

Søndag 1. marts 10.30 Hvor intet

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.