TEMA: Autisme & skoleliv
3 | Med åbenhed kommer man langt
- Videbæk Kristne Friskole: oldschool og autismevenlig
5 | Autisme og skoleliv - fakta
På kostgymnasium med autisme
Social læring og selvstændighed på Det
Man lærer ikke fleksibilitet og multitasking på universitetet
Anne Riis var elev med autisme, længe før det blev almindeligt
FORMAND FOR KRISTELIG HANDICAPFORENING
11 | På KH’s tegnebræt: Studieboliger i centrum af Aarhus til unge med autisme
12 | Her genstartes (skole)livet - Søstjerneskolen hjælper børn og unge med autisme
14 | Fantastisk Frøfestival 2022 classic - se billederne
16 | Eva går altid all in - præsentation af Sydhjørnets nye leder
18 | Hannes Kreahjørne - tryl med Hama-perler
20 | Andagt: Et nyt sæt tøj hver dag
Det kristne menneskesyn bygger på den antagelse, at det enkelte menneske er skabt i Guds billede og dermed som et uerstatteligt og unikt individ. Ethvert menneske har værdi, fordi det er villet af Gud.
Dette skabelsesperspektiv er med tiden kommet til at fylde mindre og mindre i vores kollektive bevidsthed i samfundet. Det viser sig blandt andet ved, at der ikke levnes megen plads til den etiske stemme, når kommunerne for eksempel skal drøfte besparelser på området.
Tilbage i oktober måned skulle kommunalpolitikerne i Hedensted Kommune tage stilling til en samlet spareplan for kommunen og særligt for handicapområdet. En kommunalpolitiker sendte planen til gennemsyn hos mig, efter at den var blevet offentliggjort.
Planens overordnede målsætning var, at ”færre borgere skal bo i botilbud og i stedet bo i egen bolig med støtte fra Mestringsenheden.” Kommunens tendentiøse argumenter lød, at ”alle mennesker ønsker at klare sig selv” samt at ”selvstændighed og selvbestemmelse er vigtige elementer i et værdigt liv”.
Da jeg læste planen igennem, bed jeg hurtigt mærke i, at den etiske og refleksive stemme ikke var til stede. Der var ingen overvejelser om, hvorvidt hjemsendelse til egen bolig for nogle borgere måske kunne føre til større ensomhed. Der var heller ingen tanker om kvalitetssikring og evaluering af indsatser. Eller afsnit om, hvordan man vil sikre, at borgerne får en fyldestgørende vejledning i, hvad loven giver dem af rettigheder, herunder også i forhold til valg af egen bolig. Desværre er sagen fra Hedensted ikke noget særsyn. Kommunernes problem er, at handicapområdet har været underfinansieret i mange år. Derfor handler de i mange tilfælde uetisk ved at undlade at tildele sårbare borgere og familier den hjælp, som de ifølge loven er berettiget til.
Medlemsblad for Kristelig Handicapforening
Forside: Foto: Christina Brorson.
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard
Redaktør: Christina Brorson
Næste nummer udkommer: Feb. 2023
I 2020 var omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet således på 42,4 pct. Handicapforældre hænger i med det yderste af neglene for at få hverdagen til at hænge sammen. Samtidig må de tvinge kommunerne i Ankestyrelsen for at få den støtte, de er berettiget til.
Kristelig Handicapforening er en meget lille aktør på det socialpolitiske område. Vi har få ressourcer og dermed ringe muligheder for at gå ind i konkrete sager. Men vi har en etisk og refleksiv stemme, som vi kan lade lyde i debatten om de aktuelle prioriteringer på handicapområdet.
Danmark befinder sig i øjeblikket i en økonomisk krise af historiske dimensioner. Og meget tyder på, at krisen blot vil blive forværret i det kommende år. Derfor er der også en øget risiko for, at vores medlemmer i den kommende periode vil miste helt nødvendig støtte.
Selv om vi er små, vil vi i den situation forsøge - sammen med de andre handicaporganisationer som for eksempel Landsforeningen Lev – at bringe etiske overvejelser ind i den aktuelle diskussion om besparelser på handicapområdet.
For kan det tænkes, at der findes sårbare mennesker, som etisk set - og med et kristent menneskesyn for øje - har en særlig beskyttelsesværdi?
AKT-vejleder Lone Vigsø Linde og skoleleder Jesper Friis lægger vægt på, at Videbæk Kristne Friskole skal være en rummelig skole, men ikke en specialskole.
AF CHRISTINA BRORSON
På Videbæk Kristne Friskole tilbydes elever med autisme og ADHD en-til-en samtaler og individuelt tilpassede indsatser. Trivsel i hverdagen kræver dog, at man taler åbent i det store fællesskab om de særlige tiltag for den enkelte.
For en grundskole-elev med en autismediagnose er fordelen ved at gå på fri- eller folkeskole fremfor en specialskole, at man løbende kan spejle sig i normalrådet, betoner Jesper Friis, som har været skoleleder på Videbæk Kristne Friskole (VKF) i 16 år.
For en kristen skole som VKF gælder desuden, at forældrene ofte helt bevidst har valgt et skoleliv i kristne rammer til deres barn, og derfor strækker skolen sig langt i bestræbelserne på at være rummelig, forklarer han og Lone Vigsø Linde, som har været lærer i 27 år, heraf 12 på VKF, hvor hun desuden fungerer som AKT-vejleder (Adfærd, Kontakt og Trivsel).
Hvis man er udfordret på det sociale, er det svært at koncentrere sig om det faglige, og det bliver i det hele taget krævende at holde trit
Ud af skolens 268 elever er der særlig støtte til 18, og 9 af dem er diagnosticeret med autisme, ADHD eller ADD. Nogle har gået på skolen lige fra 0. klasse. Andre er først kommet til i 7. klasse, hvor VKF optager en del elever fra mindre omegns-skoler, som kun går til 6. klasse.
”Nogle gange kommer vanskelighederne og diagnosen først hen ad vejen, og i de tilfælde tænker vi, at det er vigtigt fortsat at kunne rumme barnet eller den unge i fællesskabet. Nogle gange er der allerede ved optagelsen tale om udredte problemer, og så vurderer vi i hvert enkelt tilfælde, om vores tilbud er det rigtige. Det er meget vigtigt, at vi vurderer rigtigt, for barnet eller den unge har ikke brug for flere nederlag,” understreger Jesper.
13 klasser på ungdomsuddannelser rundt om i landet er særligt målrettet unge med autisme. Højst 12 elever pr. klasse.
• Høje-Taastrup Gymnasium (stx)
• København VUC (hf)
• Næstved Gymnasium og HF (stx)
• ZBC (Zealand Business College) Slagelse (htx)
• Midtfyns Gymnasium (stx)
• Aabenraa Statsskole (hf)
• Campus Vejle (hhx)
• Paderup Gymnasium - Randers (stx)
• Herning HF & VUC (hf)
• Aarhus HF og VUC (hf)
• Skive College (htx)
• Aalborg Katedralskole (hf)
I 2023 etableres yderligere 6 klasser.
Kilde: uvm.dk
Støtte til studerende med funktionsnedsættelse
Studerende på en videregående uddannelse eller dansk erhvervsuddannelse med varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (for eksempel autisme) kan få et tillæg til SU’en (handicaptillæg), hvis de ikke kan have et studiejob.
• Studerende på videregående uddannelser kan få 9.099 kr. pr. månded før skat (2022 sats).
• Studerende på danske erhvervsuddannel ser kan få 5.707 kr. pr. månded før skat (2022 sats).
For at få handicaptillæg, skal man opfylde de almene krav for at få SU for eksempel kravet om studieaktivitet.
Kilde: su.dk
I maj vedtog regeringen og et bredt flertal i folketinget nye forhold for STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Blandt andet skal unge med særlige behov have mere indflydelse på deres uddannelse og ret til at vælge mellem flere tilbud, hvilket de ikke har i dag. Desuden etableres der en online-portal over STU-uddannelsessteder.
45 procent af børn med autisme går ikke i skole
Landsforening Autismes inklusionsundersøgelse 2021 viste, at 45 procent af børn med autisme ikke går i skole (grundskole). I 2016 var tallet 28 procent. Undersøgelsen viste også, at 20 procent af de adspurgte forældre mente, at deres børn blev mobbet. Andelen af børn generelt, som bliver mobbet er 9,3 procent. 1126 forældre deltog i undersøgelsen.
Kilde: autisme.dk
Nest – omvendt inklusion med succes
I 2016 satte Katrinebjergskolen i Aarhus to såkaldte ”Nest-klasser” i søen. Et koncept fra New York, som har haft skoler med Nest-klasser siden 2007. Nest går under betegnelsen ”omvendt inklusion”, fordi undervisningen tilrettelægges ud fra behovet hos eleverne med autisme for hele tiden at være forberedte på, hvad der skal ske.
Cirka en fjerdedel af klassen er normaltbegavede elever med autisme, og klassen har altid to lærere, hvoraf den ene har specialpædagogiske kompetencer. Lærer nummer to finansieres af støttemidlerne til eleverne med autisme.
I 2019 viste en evaluering fra slutningen af 2. klasse, at eleverne med autisme udviste signifikant mindre af den adfærd, der forbindes med deres diagnose, end ved skolestarten.
Trivslen og fraværet ligger på samme niveau som i sammenligningsklasserne, og fagligt klarer eleverne sig som forventet eller bedre.
De gode resultater har fået Katrinebjergskolen til hvert år at oprette to nye Nest-klasser.
Kilde: folkeskolen.dk
Inge-Lise Larsen og Astrid Iversen arbejder for trivslen på Det Kristne Gymnasium og har ugentlige samtaler med de elever, der har behov for det.
AF CHRISTINA BRORSON
Høje krav til både social tilpasning, praktisk selvstændighed og faglige kunnen, gør livet på et kostgymnasium til noget af en mundfuld, hvis man har autisme. Med en smule støtte lykkes det dog alligevel for flere, fortæller Det Kristne Gymnasiums to trivselsmedarbejdere.
Man skal kunne meget for at være kostelev på Det Kristne Gymnasium (KG) i Ringkøbing. I modsætning til derhjemme, kommer der ingen forældre og får en op af sengen og ud af døren om morgenen. Til gengæld er der bare et halvt minuts gang fra seng til klasseværelse. Der er heller ingen, som løfter pegefingre og kræver, at lektierne bliver læst. Til gengæld er der mindst ti klassekammerater indenfor rækkevidde, som man kan spørge, hvis man har et problem –og måske bagefter hænge ud med.
Denne dobbelthed gør det både krævende og mulighedsfyldt at være elev på KG, hvis man har autisme, ADHD, ADD, angst eller lignende problematikker, fortæller kostskolementor Inge-Lise Larsen og trivselspædagog Astrid Iversen.
I øjeblikket gælder det 20 af gymnasiets 225 elever, som der inden opstart er spurgt nøje ind til. Behovet for støtte må nemlig ikke være højere end én til to timer ugentligt.
”Vi screener grundigt og indhenter oplysninger om tidligere skolegang, om fritid og sociale kompetencer. Det er vigtigt, at behovet for støtte ikke overstiger det, som vi kan tilbyde,” understreger Inge-Lise Larsen.
Skolegang, tøjvask og tandlægetid
Hun kom til KG i 2015 som den første ansatte med særskilt ansvar for trivslen på stedet. De lærere, der havde tjans som kostinspektorer og dermed det daglige ansvar for kollegiets cirka 160 beboere udenfor skoletiden, efterspurgte assistance i opgaven med at zoome ind på den enkelte elev – lytte og hjælpe. I 2018 kom Astrid Iversen til. De to trivsels-ansatte fokuserer både på det store fællesskab og på den enkelte elev, der har brug for særlig støtte. I værktøjskassen er ugentlige en-til-en snakke og forskellige tiltag, som kan være med til at gøre hverdagen lettere.
Anne Riis forligede sig med sin autismediagnose, da hun fandt sitet Wrong Planet – et forum for mennesker med autisme.
AF CHRISTINA BRORSON
Anne Riis var elev og studerende med autisme, længe før betegnelsen blev almindelig. I dag forstår hun bedre både de succesoplevelser og knubs, som skoleårene gav hende.
Anne Riis (44) er udstyret med det, man kalder et ”godt hoved”. At det også er anderledes indrettet end gennemsnittet blev dog tidligt klart, og denne anderledeshed skulle vise sig at blive både en fordel og en ulempe i hendes skoletid.
”Jeg lærte at læse, da jeg var fire et halvt år, så det var ikke så spændende for mig at komme i skole og lære, at ”k” og ”o” siger ”ko”. Til gengæld var jeg vældig glad for at sidde på biblioteket og læse, og senere kom jeg til at elske sprogfagene. Jeg kunne også godt lide at være sammen med de andre,” husker Anne.
Det sidste ændrede sig dog i 2. klasse, hvor ”de andre” blev knap så sjove at være sammen med. Anne blev udsat for mobning og brugte en stor del af sin energi på bare at komme socialt igennem skoledagene.
”Min motorik var anderledes. De kunne i det hele taget altid finde noget ved mig, som var unormalt,” husker Anne.
Hjemme var der også udfordringer. Anne mistede sin mor, da hun var 10 år, og hverken hendes far eller to søstre, forstod hende.
”Min far var lærer på skolen og vidste godt, hvordan jeg havde det. I et forsøg på at hjælpe mig, påpegede han, hvor anderledes jeg var - også derhjemme, hvor han for eksempel ikke turde slippe mig løs i køkkenet, fordi jeg var klodset og manglede håndelag. Han prøvede at få mig til at se mig selv udefra. Måske kunne jeg ændre på noget?” Hun forsøgte at være som de andre.
endte med, at jeg brød sammen til en familiefødselsdag, og min far sørgede for, at jeg blev indlagt”.
Herefter kom diagnosen, som hun i starten slet ikke kunne forstå.
”På det psykiatriske hospital i Risskov blev jeg behandlet og fik det bedre, men efterfølgende begyndte de at skrive underlige ting i mine papirer - om vanskeligheder med det socialkognitive, overblikket og det motoriske og en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som senere blev til diagnosen Aspergers,” fortæller Anne.
har det krævet livs-fleksibilitet - accept af, at livet har taget andre drejninger for hende, end for hendes neurotypiske jævnaldrende og kognitivt jævnbyrdige.
Det var i begyndelsen af 2007, og Anne var 29 år. Hendes umiddelbare reaktion på beskrivelserne var vrede, og hun kunne slet ikke genkende sig selv i de lægefaglige beskrivelser af manglende empati, vanskeligheder med øjenkontakt og en forkærlighed for matematiske formler. Men da hun googlede videre og kom til sitet Wrong Planet, som er et forum for mennesker med autisme, begyndte brikkerne at falde på plads.
”Autisme”
var noget, man forbandt med filmen ”Rainman” eller med mennesker, der sad og rokkede i et hjørne
”Jeg kunne genkende mig selv i så meget af det, der blev skrevet herinde. Her var andre, som havde lært at læse meget tidligt, som var blevet mobbet og som følte sig klodsede. Der var også beskrivelser af vaner med underlige bevægelser og sansemæssige forstyrrelser, som jeg altid har haft, men ikke rigtigt kunnet placere. Det var en opklaring: Yes, det er jo mig! Jeg er ikke den eneste,” fortæller Anne.
Med diagnosen i hånden var der hjælp at hente til specialet i form af en instruktor, som hjalp med at få sat struktur på arbejdet. Anne klarede på den måde en dobbelt så stor opgave på den halve tid og kunne i 2009 kalde sig cand. theol. – en dygtig af slagsen.
Med realisme, figthervilje og masser af humor, har Anne siden øvet sig i at være sig selv: En kvinde med autisme i en neurotypisk verden, højt elsket af Gud, men bestemt ikke skånet for udfordringer. Skolegangens vanskeligheder i forhold til social smidighed og eksekutiv formåen, blev ikke de sidste. Arbejdslivet med sine krav til tempo, fleksibilitet og multitasking rummer nemlig også masser af udfordringer, når man mest er til god tid, fast struktur og fordybelse i én ting ad gangen.
Nogle gange har det for Anne handlet om at tage imod hjælp, andre gange om at tage sig sammen, og overordnet
”Alle de job, hvor jeg kunne bruge min uddannelse, inkluderede mange mennesker, mange bolde i luften, selvstændig planlægning og andre ting, som jeg ikke kan. Igennem fire år prøvede jeg forskelligt andet - køkkenarbejde, planteskole og et dataværksted. Det var med vekslende held, og førtidspension kom på et tidspunkt på tale. Men det havde jeg ikke lyst til. I stedet blev jeg visiteret til et fleksjob, og i 2013 kom jeg i praktik på det pakkeri, hvor jeg i dag arbejder 13 timer om ugen. Det er jeg glad for. Her er god struktur, mange rutineopgaver og et minimum af det, som jeg bruger allermest energi på, nemlig at stille om,” fortæller Anne og uddyber med et smil:
”Folk skulle bare vide, hvor svært det er for mig at blive prikket på skulderen for at få at vide, hvordan en ting kan gøres ”nemmere”. Jeg har fundet ud af, at ”nemmere” ofte betyder ”hurtigere”, og altså ikke ER nemmere - i hvert fald ikke for mig, fordi selve omstillingen koster så megen energi. Jeg kan godt lide konkrete opgaver, og jeg er faktisk både praktisk og effektiv, når bare jeg ikke hele tiden får tips til nye måder at gøre tingene på”.
I dag er det håndelaget, som hendes far ikke mente, hun besad, der fylder Annes arbejdsliv - ikke det gode hoved, som alle mente, hun havde. Et faktum Anne forholder sig neutralt til:
”Jeg har da fået spørgsmålet: Jamen hvordan kunne du tage så fin en uddannelse og så ikke bruge den? Og det er jo sådan set let at svare på: Fordi studieliv og arbejdsliv er to forskellige ting. Man kan ikke lære fleksibiltet og multitasking på universitetet. Derfor kan jeg ikke bruge mit ”gode hoved” i et lønnet arbejde, men jeg bruger min cand.theol i forskellige frivillige sammenhænge, og så bruger jeg mit gode håndelag i det lønnede arbejde. Faktisk går ingen af delene til spilde”.
Diagnosen Aspergers syndrom er sammen med andre diagnoser som infantil autisme og GUA (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden) helt forsvundet med WHO’s seneste diagnosemanual ICD-11. I stedet taler man i dag blot om forstyrrelser på autismespektret (ASF) og tager udgangspunkt i den enkeltes udfordringer.
Kilde: sl.dk
Søstjerneskolen kommer ind i billedet, når alt andet har slået fejl. Med en koncentreret og præcis indsats behandles skolens elever for de traumer, som deres skolegang indtil videre har forårsaget.
”Hele øvelsen går ud på at finde et fælles sprog, som giver mening for den enkelte elev”, forklarer leder af Søstjerneskolen, Dan Schønewald Rasmussen. Foto: soestjerneskolen.dk
”Forestil dig en soldat med slem PTSD. Hver gang en dør smækker, eller en bil dytter, reagerer hans nervesystem, som om han var tilbage i krigszonen. Han får angst og depression og fortrækker til sidst ud i skoven, hvor han er alene og kan tage fuldstændig kontrol over stimuli. Det er det eneste, han kan holde til. Mange af vores elever har været igennem forløb, hvor en hverdag fyldt med pres og ikke afstemte forventninger, har gjort noget lignende ved dem. Belastningen har skabt en tilstand, der kan minde om kompleks PTSD. Værelset er blevet deres ”skov” – det eneste sted, de kan holde til at være,” forklarer Dan Schønewald Rasmussen, skoleleder på Søstjerneskolen i København - et højt specialiseret dagbehandlingstilbud for normalt- til højtbegavede børn og unge med autisme.
Når Søstjerneskolen kommer ind i billedet, venter derfor en svær og omfattende opgave, med for det første at behandle belastningsreaktionerne og for det andet at genstarte den enkeltes skoleliv, fortæller Dan.
For at komme godt fra start, bruger skolen megen energi på at undersøge den kommende elevs historie, før han eller hun begynder.
... målet er undervisning, skolegang og fællesskab.
I øjeblikket har skolen 36 elever, og de fleste af dem har, forud for deres skolegang på Søstjerneskolen, uden held prøvet flere andre skoletilbud. Mange fagprofessionelle har forsøgt at hjælpe, også uden held. Børnene kommer med belastningsreaktioner som angst, OCD, spisevægring, selvskade og ekstremt nedsat kravkapacitet (PDA). Nogle af dem har isoleret sig på deres værelse i måneds- eller årevis, hvor den personlige hygiejne er blevet forsømt, de sociale kompetencer aflært og et virtuelt spil-univers for fleres vedkommende har erstattet den reelle virkelighed.
”Hele øvelsen går ud på at finde et fælles sprog, som giver mening for den enkelte elev. En indgående analyse af hans eller hendes situation forud for skolestart afgør, om vi har en chance for at finde sådan et,” fortæller Dan.
Alle vores elever drømmer om at gå i skole ...
For at starte netop der, hvor det enkelte barn befinder sig, tager Søstjerneskolen ofte utraditionelle midler i brug. For eksempel kan man ved skolestart få sit eget værelse på skolen, som man selv indretter.
”Med udgangspunktet i værelsets kendte rolige omgivelser, som man selv er herre over, og hvor man ikke er udsat for stress, kan man vælge fællesskabet og aktiviteten udenfor til, når man er klar,” forklarer Dan.
Temaet for årets festival var ”I eventyrenes verden” og på besøg var de tre små grise og en hel masse andre eventyrvæsener.
Til talentshowene fredag og lørdag optrådte
Kristelig Handicapforenings egne talenter. Her er det Nicolai Hansen fra Sydhjørnet, som Tobias Rahim.
Skuespils-workshoppen opførte fortællingen om Jomfru Tovelil, Ridder Skrat og Den Onde Esben på festaftenen, lørdag.
Frøfestival 2022 blev en herlig tilbagevenden til Frøstruphave Efterskoles gode rammer og selskab - i form af medarbejdere og elever.
En snedig heks med sin ledsager, Tobias Pedersen.
Lørdag formiddag kunne deltagerne vælge i mellem forskellige workshops. Her krea.
Gospel-workshoppen med Rune Herholdt i front sluttede festaftenen af med et brag.
Ingen på Frøstruphaves været værter for Frøfestival imod og festede, som om mange gange. Her en rundkreds-dans.
Mange havde valgt at lægge Herholdts Gospel Workshop eftermiddag.
Det traditionelle festgudstjenesten
Efter to corona-år åbnede Frøstruphave Efterskole i weekenden d. 16. - 18. september igen dørene til Frøfestival - i år med eventyr som tema. Det blev et herligt gensyn med det klassiske koncept efter to år i ”landflygtighed” som online- og endagsevents.
“Vi synes, at de to alternativer i 2020 og 2021 blev til gode arrangementer. Men det bedste er selvfølgelig efterskolens rammer og mennesker, som i høj grad er med til at gøre Frøfestival til det, den er: Et spændende weekend-arrangement i enestående selskab,” understreger landsleder Tove Søgaard.
Cirka 170 deltog hele weekenden og endnu flere på festaftenen, hvor deltagerantallet sammenlagt med Frøstruphave Efterskoles elever og medarbejdere nåede op omkring 400.
AF CHRISTINA BRORSON
elevhold 22/23 havde
Frøfestival før. Alligevel tog de om de havde prøvet det rundkreds-dans.
Frøen blev kysset, men desværre ikke af en rigtig prinsesse. Derfor ingen prinse-forvandling.
Stine Michel & Eventyrorkestret underholdt med finurlige sange fredag aften.
lægge vejen forbi Rune Workshop lørdag for- og Festaftens-dessert: Lækker hindbærcheesecake.
De fleste bofællesskaber gik på scenen med flotte shows. Her Valmuen med (fra venstre) Merete Kjøller og Maria Christensen i forgrunden.
traditionelle lysbord til festgudstjenesten søndag.
Kongebørn til festgudstjeneste
Hans Jørn Østerby forkyndte og tryllede lørdag aften.
Fem gange FrøstruphaveH.C. Andersen.
Hamaperler på en ny måde! Når man stryger hamaperler ”for meget”, får man et tyndt plastikmateriale, der kan bruges til mange ting. Her har jeg valgt at lave et par lysestager og nogle ophæng. Til den ene lysestage har jeg brugt selvlysende perler, så den kan lyse (lidt) op i mørket – selv uden lys i
LYSESTAGER:
Det skal du bruge:
1. Jeg startede med at måle, hvor langt, der var rundt om dåsen. Det bestemte, hvor mange cm. min perleplade skulle være. Min var 21 cm, så jeg skulle bruge to perleplader. Du kan lave den i den højde, du synes. Jeg lavede ensfarvede lysestager, men du kan selvfølgelig lave dem i lige præcis alle de flotte farver, du har lyst til
2. Lav en ramme af perler og fyld dernæst ud med perler, men efterlad huller, så perlerne kan flyde ud.
3. Stryg perlerne på begge sider, vend flere gange. Det tager noget tid, at få perlerne til at smelte helt sammen. Læg gerne perlerne i pres, når du er færdig med at stryge. Når de er kølet lidt ned, kan du skære det mønster, du ønsker i lysestagen. Jeg har brugt små hjerte- og stjerneforme.
4. Når du er færdig med at skære mønstre/figurer ud, stryger du perlerne lidt igen, så de bliver varme og kan formes. Læg perlerne rundt om dåsen (eller noget andet rundt) og hold det under den kolde hane, så køler det hurtigt ned og holder formen herefter. Nu er du færdig – så skal du blot finde et lys.
• Hamaperler, midi (jeg har brugt selvlysende-, klare-, perlemor-, gennemsigtige lyserøde-, guld- og bronzeperler)
• Firkantede perleplader
• Strygejern + bagepapir
• Hobbykniv og/eller saks
• Forme/skabeloner
• Tusch
• Dåse
• Hultang
• Snor til ophæng
• Lys
OPHÆNG:
1. Jeg har brugt én kvadratisk perleplade og sat perler på - husk at efterlade huller. Her har jeg lavet striber af forskellige farver, jeg kunne også have valgt at lave dem ensfarvede eller i en mere tilfældig farveblanding.
2. Stryg perlerne, til de er smeltet sammen, og læg herefter i pres, indtil de er kølet ned.
Brug
dine ophæng til at pynte på fx en grangren, brug dem som til-og-fra-kort eller som pynt ved gaver. Laver du mindre figurer kan du også bruge dem til fx øreringe ved at hænge dem på en ørekrog. Mulighederne er mange! Søg evt. på ”perlemagi” for flere ideer.
3. Når perlerne er kølet ned, tegner du de figurer, du ønsker, på perlepladen og klipper dem ud.
4. Lav hul med en hultang og sæt snor i til ophæng.
Lørdag den 11. marts i Vejle Missionshus, Olgasvej 14-18 Vejle
Program
09.30 Formiddagskaffe
09.50 Sang og indledning
10.00 Generalforsamling
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Bestyrelsens beretning om arbejdet i det forløbne år
3. Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Drøftelse og godkendelse af beretningerne og regnskab
5. Valg til bestyrelsen.
6. Valg af registreret eller statsautoriseret revisor
7. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent (forslag: 250 kr./år for enkeltpersoner og 400 kr./år for par)
8. Eventuelt.
12.00 Frokost
13.00 Foredrag: ”Ressourcer, muligheder og begrænsninger i en velfærdsstat. Hvor er vi på vej hen? ” del 1 ved tidigere minister og folketingsmedlem Bertel Haarder
13.45 Kaffe
14.15 Foredrag del 2 – fortsættelse ved Bertel Haarder Herefter mulighed for spørgsmål.
15.00 Musisk indslag
15.30 Afslutning af årsmødet
Tidligere minister og folketingsmedlem, Bertel Haarder, vil tale under overskriften ”Ressourcer, muligheder og begrænsninger i en velfærdsstat. Hvor er vi på vej hen?” Foto: Steen Brogaard
Vedtægter og indkomne forslag kan læses på www.k-h.dk
Opret dig på www.k-h.dk /støt/bliv fast giver, inden d. 1. april 2023.
100 kr. pr. måned/1.200 kr pr. år: Så sender vi en wallsticker med ”Elsket & Værdifuld”
250 kr. pr. måned/3.000 kr. pr. år: Så sender vi en evighedskalender med grafiske bibelord
500 kr. pr. måned/6.000 kr. pr. år: Så sender vi et termokrus ”Elsket & Værdifuld”
2023
25. marts Netværkssamling: Autisme og Tro (Øst)
15. april Netværkssamling: Autisme og Tro (Vest)
BOFÆLLESSKABET
KERNEHUSET OG EN DEL AF KRISTELIG
HANDICAPFORENINGS TO FORKYNDELSESNETVÆRK
Hver morgen står vi op og begynder på en ny dag. De fleste af os sørger for, at det tøj, vi tager på, er rent. Vi vasker det beskidte, så det kan bruges igen. Men et helt nyt og ubrugt sæt tøj hver dag, det er
Hos Gud er det anderledes! Han giver os et nyt sæt tøj hver dag. I Esajas 61,10 står der ”For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe”, og i Klagesangene 3,22-23 står der ”Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.”
Gud gav os frelsens klæder, da han lod Jesus dø på korset.
Vi kan have så meget, vi synes, vi bør gøre bedre, eller som vi er kede af, at vi har gjort - både over for Gud og over for mennesker. Og selvom vi tager rent tøj på og begynder på en ny dag, kan vi føle os beskidte og forkerte indvendigt.
Når den følelse rammer os, må vi vide, at Gud er trofast. Han bliver ved med at have barmhjertighed med os – han tilgiver. Ja, faktisk er hans barmhjertighed, hans tilgivelse ny hver morgen.
Hver dag må vi tage et nyt
sæt af frelsens klæder på.
Maleri af Lydia Kousholt.
Det tøj, frelsens klæder, Gud i sin barmhjertighed vil give os hver morgen, var dyrt for Gud at betale. Han lod Jesus dø for vores skyld.
Tøjet er gratis for os, og det kan blive dit! Der er nok af det til alle mennesker. Det eneste, der kræves af dig, er, at du med tak tager imod. Så er tøjet dit. Og selvom du føler dig beskidt indvendig, så ser Gud kun det nye og rene tøj - frelsens klæder, som han har givet dig.
