Kristelig Handicapforening | Nr. 2·2025





Kristelig Handicapforening | Nr. 2·2025
Det betyder, at vi selvfølgelig skal have en indflytterfest! Og ALLE er velkomne!
Sammen med bl.a. Kristelig Forbund for Studerende og Open Doors, som vi skal dele fælleslokaler med, inviterer vi til fest den 29. august. Programmet er tæt på fastlagt, så hold dig opdateret på vores hjemmeside, sociale medier og nyhedsmail.
Vi håber meget på at se mange af jer!
Hvis ikke du kan komme den dag, så er du meget velkommen til at komme forbi til kaffe en anden dag (men skriv lige en mail inden, så du er sikker på at finde os).
Og når nu du alligevel kommer på besøg hos os, så kan du spare portoen, når du køber vores nye taske.
Vi glæder os!
God sommer til jer alle!
Kan du ikke vente med at købe vores nye taske så find den på https://k-h.dk/kh-shop/
Specialets teoretiske udgangspunkt blev litteratur af bl.a. Kjell Nordstokke og Stephanie Dietrich. Dem får du her en kort præsentation af. Begge skriver om diakoniens væsen, men med forskelligt fokus. Hvor Nordstokke har fokus på organisationer, ser Dietrich mere på den enkeltes møde med diakonien.
Kjell Nordstokke bruger begrebet diaconial asset, diakonale aktiver, til at beskrive, hvad der kendetegner diakonale organisationer. Organisationer hvor mennesker, motiveret af deres tro, engagerer sig i kirkens hjælpetjeneste. Diakonale aktiver er det, der former den diakonale indsats retning og mål.
Nordstokke deler de diakonale aktiver op i to grupper. De tangible, håndterbare og de intangible, uhåndterbare. Eksempler på de håndterbare aktiver kan være landskontoret og de ressourcer, der findes der. Bestyrelser og støtteforeninger på de enkelte bofællesskaber og de fysiske rammer som understøtter den diakonale tilgang og skaber hjemfølelsen.
Nogle diakonale aktiver er sværere at definere. Det er de mere uhåndgribelige ting som værdier, stemningen, ånden i huset. Nogle gange kan værdier ses i de daglige rutiner og ritualer, mens værdiernes indflydelse på samvær og omsorg er mere udefinerbart.
En del af det er også at være fælles om noget. Have en fælles historie. Det, at være en del af Kristelig Handicapforening, har stor betydning, fordi man placeres i et fællesskab, som giver mulighed for netværk og venskaber på tværs af bofællesskaberne. Det har værdi at være sammen om det kristne budskab, at kende de samme sange og mødes igen og igen.
Foreningens og bofællesskabernes store fokus på åndelig omsorg er også med til at understrege værdierne, og hvordan de lever i praksis. Det skaber troværdighed.
Ifølge Stephanie Dietrich er der to paradigmer i diakonien. I det gamle paradigme har diakonien været omsorg og hjælp til mennesker i nød, hvor én giver og én modtager. I det nye paradigme udspringer diakonien af fællesskabet. Dermed er det alle i fællesskabet der skal hjælpe hinanden. Ønsket om at hjælpe er en grundlæggende del af den menneskelige interaktion og skal altid gives med respekt for den enkeltes autonomi og selvbestemmelse.
Autonomi i en diakonal forståelse udspringer af skabelsestanken. Ethvert menneske har værdi, fordi det er gudskabt og må derfor altid ses som subjekt i eget liv, i kontrast til passive modtagere af hjælp. Selv når et menneske ikke er i stand til selv at udtrykke autonomi, må hjælperen være opmærksom på dennes grundlæggende behov for og ret til autonomi. Historisk set har diakonalt arbejde ofte været umyndiggørende, men paradigmeskiftet i diakoni gør, at hjælperen i stedet for at gøre noget for den anden, nu ideelt set gør noget sammen med den anden. Man assisterer i den andens liv. Det vil altid være hjælp med fokus på modtagerens ønsker i livet. Man fremmer empowerment og oplevelsen af at bidrage.
Som start på mit specialeforløb besøgte jeg flere bofællesskaber, som er tilknyttet Kristelig Handicapforening. Her lavede jeg observationer af hverdagslivet og interviews med personale og ledere.
Alle steder, jeg besøgte, oplevede jeg, at jeg trådte ind i et hjem. Ikke et handicapcenter eller en institution, men et hjem. Indretningen var forskellig, men køkkenet var alle steder placeret åbent i forbindelse med fællesarealer. Det indbyder til nærvær og deltagelse. Udsmykningen er meget forskellig. Et sted hang der kort og bibelvers side om side med beboernes malerier. Et andet sted hverdagsportrætter af beboerne. Det hele gav en oplevelse af, at der var tænkt over, at det skulle afspejle dem, som bor der.
Helle Stokholm Malmqvist skrev speciale i diakoni i foråret 2024, efter en praktik på landskontoret tidligere i uddannelsen. Specialet havde titlen ”ELSKET OG VÆRDIFULD - En undersøgelse af den diakonale praksis på kristent-diakonale bofællesskaber”, og blev bygget på hendes besøg på et par hjem, som er tilknyttet Kristelig Handicapforening. Et speciale skal altid skrives meget akademisk, og i stedet for at publicere specialet, har vi bedt hende om, at skrive en artikel om sit arbejde med at dykke ned i Kristelig Handicapforenings værdier og deres liv på bofællesskaberne.
Jeg oplevede en stor gæstfrihed. Både fra personale og beboere. Jeg blev budt velkommen, som jeg selv ville byde gæster velkommen i mit hjem. Jeg blev budt på kaffe og nysgerrigt spurgt ind til, hvad jeg kom for. Også i private lejligheder blev jeg inviteret ind, og her var der meget stor forskellighed på indretningen. Lejligheden passede til beboeren. Lejligheden er deres hjem, men det gjaldt også fællesarealerne. Bofællesskabet er HJEM
Noget, som kendetegner et hjem, er, at man hjælper hinanden med hverdagens gøremål. Jeg oplevede, at beboerne havde praktiske opgaver. Der var for eksempel opgaver i køkkenet, som naturligt blev tilpasset deres funktionsniveau. Selvom man ikke kan bruge arme og ben, kan man godt hjælpe med at smage sovsen til. Andre kan selv klare opvasken efter maden. Og opgaverne blev præsenteret som lige vigtige.
Bofællesskaberne tilbyder beboerne at komme i de lokale kirker. Det, at være en del af en menighed, har stor betydning. Teologen John Swinton taler om, hvordan man kan møde Gud i fællesskabet. Selv om man ikke forstår det talte ord, mærker man stemningen og følelsen i gudstjenesten og møder derigennem Guds kærlighed. Vi har nok alle brug for en gang imellem at blive mindet om, at vi ikke behøver at forstå for at mærke Guds kærlighed.
Det har værdi at være sammen om det kristne budskab
Beboeren havde hjulpet med madlavningen, uanset om man havde smagt til eller selvstændigt lavet salaten. Dette er med til at vise beboerne, at de er til nytte og bidrager til fællesskabet. Personalet var meget bevidste om at inddrage beboerne, hvor det var muligt, og fortalte også hvorfor det var betydningsfuldt. At det var for, at den enkelte skulle være en del af et fællesskab. Et forpligtende fællesskab. Og for at opleve at de kan bidrage til fællesskabet.
Jeg så her Dietrichs tilgang til diakoni komme til udtryk. Jeg så omsorg, empowerment og respekt i den måde, personalet omgikkes beboerne, og også når beboerne omgikkes hinanden.
Åndelig omsorg og støtte til trosliv bliver set som en kerneopgave på bofællesskaberne. Det kommer til udtryk i den daglige struktur på bofællesskaberne, hvor der er andagt, bordbøn og deltagelse i gudstjeneste.
Til aftenandagten på et af bofællesskaberne deltog en ung beboer som tydeligt havde et lavere funktionsniveau end de øvrige. Pædagogen spurgte rundt, om der var nogen, som havde noget, hun skulle have med i aftenbønnen. Der blev sagt flere ting, og til sidst spurgte en af beboerne den unge medbeboer, om han ikke også havde noget. En anden beboer kom med forslag til, hvad han kunne sige, og da det rigtige blev foreslået, lyste den unge mand op i et smil og viftede begejstret med armene.
Det, at det er en medbeboer og ikke personalet, som inddrager den unge mand, viser mig, at beboerne oplever, at de har et fællesskab på trods af deres forskelligheder. At de udviser omsorg for hinanden og oplever, at de alle er ligeværdige mennesker. Omsorg er ifølge Dietrich det helt grundlæggende i diakonien.
Jeg oplevede også betydningen af at tilhøre Kristelig Handicapforening. Mine besøg faldt kort efter Frøfestival, og både beboere og personale fortalte begejstret om deres oplevelser. Hvordan det var at mødes med venner og kollegaer fra andre bofællesskaber. Oplevelsen af, at stå i en kæmpe flok og synge sammen. At have del i et større fællesskab. Et af Nordstokkes uhåndterbare diakonale aktiver bliver her meget synligt.
Ja! Jeg har oplevet en imødekommenhed, en venlighed, en oprigtig nysgerrighed på mit projekt på landskontoret og et ønske om at bidrage med det, jeg havde behov for.
Men især på bofællesskaberne kunne jeg mærke ”noget.” Jeg blev mødt med en oprigtig glæde fra beboerne over at få besøg. En stolthed over at vise deres hjem frem for mig. En følelse af at jeg var en velkommen gæst. Og jeg mødte personale, som havde et oprigtigt ønske om at skabe de bedste rammer for beboerne. Som ønskede at skabe et hjem. Som så beboerne som ligeværdige mennesker i fællesskabet med Gud.
I specialets konklusion kunne jeg skrive, at jeg i høj grad så diakonien komme til udtryk i hverdagen på Kristelig Handicapforenings tilknyttede bofællesskaber. Jeg så Nordstokkes diakonale aktiver danner et grundlag for arbejdet og Stephanie Dietrichs diakonale kerneværdier i tilgangen til beboerne. Jeg så, hvordan den åndelig omsorg var lige så selvfølgelig som personlig pleje. Jeg så, mennesker som oplever, at de er elsket og værdifulde. Og som giver det videre.
Som afskedshilsen sagde en beboer til mig:
Du kommer lige med i min aftenbøn i aften, så Gud passer på dig når du kører hjem
Den 8. marts afholdt Kristelig Handicapforening årsmøde og generalforsamling med fokus på værdier, visioner, vækst og fremtid. Det var en festlig og hyggelig dag, og du kan her få et indblik i noget af det, som foregik på dagen.
Frivillighed med mening
Bag ethvert arrangement ligger der mange timers arbejde! Og Kristelig Handicapforenings årsmøde er ingen undtagelse. Både bestyrelsen og landskontoret bruger meget tid på at planlægge og realisere dagen, men der er også en gruppe mennesker, som man ikke nødvendigvis lægger mærke til. Når der afholdes årsmøde i Kristelig Handicapforening står Jan Forum i spidsen for et team af frivillige fra Indre Mission i Vejle, som kommer og sørger for forplejning til dagens deltagere.
De arbejder i skiftehold, og ”der er altid kamp om at få de bedste vagter”, fortæller Jan Forum.
Jan har været frivillig til årsmøderne som tovholder for køkkenholdet i ca. 20 år, og fortæller: ”Vi gør det rigtig meget for fællesskabets skyld, for vi har et dejligt arbejdsfællesskab.” I løbet af dagen får han tre skiftehold ind, og hvilket hold, der er det bedste at komme på, er der heldigvis uenighed om. ”Der er forskellige meninger om, hvilke opgaver der er de letteste, og det gør det heldigvis let at få holdene dækket”, siger Jan Forum, og bliver bakket op af frokostteamet, som han sidder og spiser sammen med. Det er tydeligt, at det er et arbejdsfællesskab med mening.
Hvis du sidder med dette blad i hånden, fordi det er kommet i din postkasse, så er du medlem af Kristelig Handicapforening, og vi håber, at du også har lyst til at oprette en fastgiveraftale, og hjælpe foreningens økonomi ind i fremtiden. Du kan også få en fastgiveraftale på valgfrit beløb (og selvfølgelig med skattefradrag) på k-h.dk. QR-koden fører dig direkte til siden.
Har du taget stilling til dit testamente?
Du kan betænke Kristelig Handicapforening i dit testamente og fortsætte din støtte til kristne hjem for mennesker med udviklingshandicap, selvom du ikke er her mere.
Hvis du overvejer at oprette et testamente og betænke Kristelig Handicapforening heri, er der gratis hjælp at hente hos virksomheden »Dokument 24«, som Kristelig Handicapforening samarbejder med.
De har gennem de seneste år givet meget af deres tid og energi til bestyrelsesarbejdet i Kristelig Handicapforening, men de har nu givet stafetten videre.
Tak for jeres indsats!
Formiddagen bestod af generalforsamling og valg af ny bestyrelse. Du kan læse en opsummering af bestyrelsens årsberetning på næste side, og på s. 10-11 kan du møde den nye landsbestyrelse. Over middag holdt Helle Hein et foredrag om, hvor vigtigt det er, at de værdier, vi bygger på, er meningsfulde for at få folk med.
Helle Hein opfordrede tilhørerne til at være kulturgartnere. Velfærdsstaten, hvor alle har lige værdi, er nemlig overtaget af konkurrencestaten, mener hun. Gennem et livligt, nærværende og anekdotisk foredrag inspirerede hun forsamlingen til at stille sig op på de små ølkasser og benytte enhver lejlighed til at fortælle, hvad vi arbejder for i foreningen. Vil man skabe stærke, meningsfulde værdier udadtil, skal man vide, at det kræver, at de har stærke rødder indadtil, slog hun fast. Det betyder, at man må navigere frem og tilbage mellem tre lag: formålsmening, indre mening og organisatorisk mening. Formålsmening skabes ved at gøre det tydeligt, hvorfor man har en berettigelse i samfundet. Indre mening er den balance, der kræves mellem ens liv og værdier for at undgå stresstilstande. Helle Hein præsenterede derfor to mentale programmeringer, som hun har fundet frem til gennem sin forskning. De to programmeringer, hhv. spændingssøgende og ligevægtssøgende, er yderpunkter i et spektrum, som vi alle befinder os på. Skal man lede mennesker – som mange af os gør – er det vigtigt at huske, at mennesker er forskelligt programmeret.
Den organisatoriske mening skabes gennem fysisk synlighed, nedskrevne værdier og det menneskesyn, som ligger til grund for værdierne.
Helle Hein tog i sit foredrag udgangspunkt i sin bog ”Ledetråde”.
Som en naturlig del af generalforsamlingen, blev der sat fokus på foreningens økonomi, som er sund og stabil. Dog er det nødvendigt med et stigende gavebidrag i fremtiden, hvis økonomien skal forblive sund, for som for alle andre så stiger foreningens udgifter også. Derfor drømmer Kristelig Handicapforening om, at få flere fastgivere i 2025 og at oplyse om muligheden for at testamentere sin arv, eller en del af den, til foreningen. ”Fastgivere er en vigtig støtte i vores arbejde, da de giver os mulighed for at planlægge og gennemføre vores projekter med større sikkerhed - fordi det giver mulighed for at lave et realistisk budget”, sagde kasserer, Lars Bækgaard i sin gennemgang af økonomien. Derfor blev der flere gange i løbet af dagen sat fokus på muligheden for at oprette en fastgiveraftale.
Selvom man ikke kan lave et budget ud fra testamenterede gaver, så har de alligevel meget stor værdi for foreningens arbejde med at skabe hjem for mennesker med udviklingshandicap, og derfor fik deltagerne på årsmødet mulighed for at tage et bogmærke med hjem – en påmindelse om, at det også er muligt at støtte Kristelig Handicapforenings arbejde, når man ikke selv er her mere.
Dette gav anledning til flere samtaler omkring bordene, for hvad med beboerne på bofællesskaberne? Hvad skal der ske med deres arv?
Samtalen om økonomi vil altid være et emne i Kristelig Handicapforening, og ønsket er, at foreningen kan blive ved med at blive båret af gaver fra mennesker, som brænder for foreningens formål, og som glædes over muligheden for at være en økonomisk støtte.
Du kan finde hele bestyrelsens årsberetning, referat fra generalforsamlingen og regnskabet for 2024 på k-h.dk
Bestyrelsens årsberetning – en kort opsummering
Kristelig Handicapforening arbejder i spændingsfeltet mellem tro og udviklingshandicap med en klar mission: at støtte den enkeltes tro på Bibelens Gud og fællesskabet omkring ham. Årets beretning har et fremadskuende perspektiv, hvor vi ser på strategiske valg for at sikre, at vi fortsat kan virke i overensstemmelse med vores vision. Kommunernes budgetter er pressede, og udgifterne til det specialiserede område stiger. Regeringens nye rammeaftale fokuserer på besparelser, hvilket kan påvirke tilbud som bosteder og specialiseret støtte negativt. Samtidig skaber kommunernes prioritering af egne tilbud og nye takstberegninger økonomiske udfordringer for private botilbud. KH står dog stærkt med kvalitetsydelser og et godt samarbejde med kommunerne.
Der mangler politisk fokus på FN’s handicapkonvention, og KH støtter organisationer som LEV og Selveje Danmark for at få politisk indflydelse. Kvalitetssikring er vigtig, og KH foreslår introduktionskurser for nye bestyrelsesmedlemmer. Teknologiske løsninger kan øge livskvaliteten, men kræver en balanceret politik. Rekruttering af kvalificerede medarbejdere er en udfordring, især i udkantsområder.
Et godt samarbejde med pårørende er afgørende for beboernes trivsel. KH vægter dette højt og foreslår en formaliseret politik for pårørendesamarbejde. Forkyndelse og undervisning er centrale i KH’s mission. KH driver et forkyndelsesnetværk og støtter børn, kirkelige fællesskaber og bofællesskaberne med materialer og vejledning.
KH har oplevet vækst med flere beboere og nye bofællesskaber, og planer om endnu et bofællesskab i Storkøbenhavn tager form. KH navigerer i forandringer med troen på en kærlig Gud og fællesskabets styrke. Vi møder fremtiden med håb og arbejder for værdige vilkår for mennesker med handicap. Thomas Bjerg Mikkelsen, formand, sluttede med en varm tak rettet til alle, der bidrager til KH’s arbejde. ”Vi ser frem til endnu et år med fællesskab og værdier som fundament.”
Kristelig Handicapforenings landsbestyrelse består af 7 personer, som alle brænder for at skabe hjem for mennesker med udviklingshandicap.
Nogle af medlemmerne er godt kendt blandt mange af foreningens medlemmer, mens andre er helt nye i foreningen. Du kan læse om dem alle her. Tag dem endelig med i dine bønner, og sig tak for deres arbejde, når du møder dem.
Thomas Bjerg Mikkelsen – Formand
Jeg er Thomas Bjerg Mikkelsen, leder af Menighedsfakultetet i Aarhus, og har længe arbejdet for inkluderende fællesskaber i kirken, især for de mest sårbare. Jeg er gift med Irene og far til Clara på 8 år. Jeg motiveres af det meningsfulde arbejde i handicapområdet og ser, hvordan små forbedringer kan øge livskvaliteten. Jeg håber, at mine kompetencer inden for ledelse, strategi og værdibåret kommunikation kan styrke KH’s arbejde. Min vision er, at KH skal være en tydelig stemme for menneskets værdighed og en aktør for et mere rummeligt samfund. Jeg glæder mig til samarbejdet med bestyrelsen, ansatte og frivillige, og til at bidrage med overblik og retning, samt selv at lære og blive berørt undervejs.
Mit navn er Karsten Rughave Sørensen, og jeg er gift med Mona. Vi er begge uddannede diakoner og har været tilknyttet KH siden 1990, da Mona var i praktik på Solglimt. Vi har fire voksne børn og to svigerbørn, som alle har gået på Frøstruphave og har en kærlighed til KH. For over 10 år siden blev jeg valgt til Ganerbos bestyrelse og har siden også siddet i landsbestyrelsen. Jeg har arbejdet som daginstitutionsleder i 19 år, landbrugsmedhjælper i 6 år, og nu som graver/kirketjener og kirkesanger ved Lønborg kirke. Jeg brænder for at skabe gode vilkår for dem, vi er sat i verden for, og for at understøtte fællesskabsfølelsen i KH. Mine visioner er, at KH bliver mere synlig og kendt for vores værdier om menneskets uendelige værdi, og at dette påvirker lovgivere og samfundet. Jeg glæder mig til at fortsætte det vigtige arbejde i bestyrelsen.
Jeg hedder Lars Bækgaard og arbejder som controller i Sømandsmissionen. Jeg har en bankuddannelse og bor i Skovby sammen med min kone Anette. Vi har to piger, hvoraf den ældste har Downs Syndrom. Jeg brænder for at bidrage til forkyndelse for målgruppen og skabe hjem baseret på kristne værdier. Jeg ønsker at støtte både bofællesskaberne og hjemmeboende. Mit særlige fokus er på at sikre en god økonomi, så vi kan udføre masser af KH-arbejde. Jeg ser frem til at bringe mine kompetencer i spil og nyde samværet og samarbejdet med de andre i bestyrelsen.
Bjarne Ingemansen – Sekretær
Jeg hedder Bjarne Ingemansen, gift med Anette og far til fire voksne drenge, hvoraf den ældste har autisme og ADHD og bor i bofællesskabet Sydhjørnet, som jeg var med til at oprette. Jeg arbejder som jurist i Krifa og skrev i 2015 speciale om handicappedes ret til frit at vælge bolig. Jeg brænder for, at mennesker med handicap behandles som ligeværdige borgere og får mulighed for at møde evangeliet om Jesus Kristus. Mine visioner for KH er at øge trivslen for beboere, medarbejdere og pårørende i KH-regi samt for mennesker med handicap generelt i kristne menigheder og samfundet. Jeg ser frem til gode drøftelser, der fører til initiativer, som øger oplevelsen af at være elsket og værdifuld både for Gud og blandt mennesker.
Mit navn er Birgit Lodahl, og jeg er leder på Bofællesskabet Ganerbo i Skjern. Der har jeg arbejdet siden 2006. I 2012 overtog jeg lederposten. Jeg er valgt som repræsentant for lederne i Kristelig Handicapforening. Jeg motiveres af det værdifulde arbejde i foreningen og glæder mig til at bidrage med min viden og erfaring. Mine visioner er, at flere lærer KH at kende, og at vi bliver en respekteret stemme i samfundet. Jeg ønsker, at KH kan rumme alle og få alle til at føle sig elskede og værdifulde, både af os og af Gud. Jeg ser frem til at arbejde med en engageret bestyrelse for at forbedre forholdene for de mest sårbare i vores samfund og deres pårørende, samt at bidrage positivt til vores bofællesskaber.
Jeg hedder Laila Damm, er 43 år og bor i Kolding med min mand og vores fire børn på 13-21 år. Jeg arbejder som lønkonsulent i et revisionsfirma. Jeg motiveres af at vise, at alle er elskede og værdifulde, uanset hvem de er, og hvad deres behov er, og jeg ser frem til at arbejde for skabelse af hjem, baseret på kristen tro, for jeg ved, at de har stor betydning for dem, hvis børn med særlige behov skal flytte hjemmefra. Netværk med andre i samme situation har stor værdi. Jeg håber at bygge videre på det eksisterende arbejde og sikre dets fortsættelse. Jeg glæder mig til at komme i gang og få større indblik i KH.
Jeg hedder Anna Kiel Rughave, idehistoriker og tidligere områdesekretær for Kristeligt Forbund for Studerende i Aarhus. Jeg har arbejdet med unge studerende om tro og eksistentielle spørgsmål og tror på, at alle mennesker har en umistelig værdi, givet af Gud. Jeg brænder for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle kan møde Gud på en meningsfuld måde. Min baggrund er folkekirkelig, og jeg har været aktiv i KFS siden gymnasietiden. Diakoni og mødet med den enkelte har altid været centralt i min kristendomsforståelse. Jeg ser frem til at lære KH bedre at kende og håber at arbejde med materiale for mennesker med udviklingshandicap.
Årets lodseddelsalg er i gang og løber til den 15. juni
– hjælp os til et godt salg!
Du kan hjælpe os ved:
1. at købe lodsedler – har du ikke mødt en sælger, så kontakt os på info@k-h.dk
2. at sælge lodsedler – vil du gerne sælge for os, så kontakt os på info@k-h.dk
Lodseddelsalget udgør en af grundpillerne i vores økonomi – så tak for din støtte på enten den ene eller anden måde
❤ Hver lodseddel tæller!
Scan QR-koden og se en kort video om mulighederne for bonus ved at sælge lodsedler
20 glade deltagere fra Kernehuset og Østbækhjemmet lærte mere om Bibelen den 1. marts, hvor der blev afholdt ”Den røde tråd” på Kernehuset.
Ellen Hessellund fortalte bibelhistorier og viste med dem, hvordan Gud har planer for mennesker og hvordan Han har haft det siden skabelsen. Gud har vist os, at vi er hans elskede skabninger og at hans kærlighed til os aldrig hører
I marts var forkyndelsesudvalget samlet. Dan Månsson holdt et oplæg om sjælesorg, som i fællesskab blev perspektiveret til hverdagen på bofællesskaberne. En berigende og inspirerende dag, som forhåbentlig kommer bofællesskabernes beboere til gode.
Forkyndelsesnetværket er et netværk for de forkyndelsesansvarlige medarbejdere på bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Netværket mødes 2 gange om året, hvor de deler erfaringer, laver andagtsmateriale, bliver undervist og inspireret til, hvordan tro kan få plads i hverdagen, og hvordan vi formidler tro til vores målgruppe.
Bibelcamping Med hjerte, mund og hænder i uge 31 er en sommeruge, hvor personer med udviklingshandicap og deres familier føler sig særligt hjemme på Mørkholt Strand Camping. Her er programmet i Lysningen nemlig særligt målrettet til dem – der er forkyndelse til alle sanser.
Flere familier deltager år efter år og har planer om at deltage til sommer. En af dem er Marianne Rønne-Rasmussen, som i mange år har været afsted med sin far, mand og sine sønner. Begge sønner er i dag voksne og bor på bosteder til daglig. De har begge en kromosomfejl, som har givet dem et udviklingshandicap. ”Så de, og vi, har brug for at holde ferie sammen et sted, hvor der er program og indhold for
dem – hvor det der foregår er relevant og fleksibelt,” fortæller Marianne.
Noget af det særlige ved bibelcampingen Med hjerte, mund og hænder er, at det foregår på Mørkholt, som kan levere
nogle fremragende fysiske rammer. ”Det er et rum, hvor det ikke kræver for meget af os at være afsted. Vi har fordelt os på to hytter og bor tæt på alt, så man kan gå til og fra som det passer og kan spise alle måltider i cafeen,” fortæller Marianne. Det betyder meget for familien, at der er et program med noget for alle, men samtidig ikke et program, hvor der sker alt for meget. ”Og så er det bare en god måde for os alle at være sammen på. Og en god måde for min far og mine drenge at være sammen på, for her kan de lave noget sammen.”
Det netværk, der opstår mellem forældre og pårørende, er en vigtig faktor for, at de bliver ved med at tage afsted som familie. Det betyder rigtig meget for Marianne, at programmet, de fysiske rammer og de andre forældre, der deltager, giver mulighed for at være sammen med ligesindede forældre. ”Der er flere familier, som vi hvert år håber kommer igen. De seneste år har vi for eksempel spist sammen med en anden familie til alle måltider,” fortæller Marianne. Hun fremhæver også, at det, at der er noget både på forældre-niveau og handicap-niveau, er vigtigt for, at de kan være afsted sammen.
Mariannes familie får mange feriebehov opfyldt i ugen på Mørkholt, og de fælles oplevelser fra ugen får lov at flytte med ud i hverdagen. ”Der tales altid med glæde om Mørkholt, og vi synger for eksempel sangene fra ugen så ofte, vi kan,” siger Marianne. Det netværk, som er blandt forældrene, tages også med resten af året, og det sker, at de bruger hinanden til sparring.
camping, for der er så mange forskellige behov som skal mødes - men det er lige præcis fordi alle behov mødes, at
Vi gentager Store Workshop Dag, som vi afholdt for første gang sidste år. På dagen er der tre forskellige workshops, man kan deltage i. Man kan enten følge den samme workshop hele dagen eller prøve to forskellige. I år kan man vælge mellem:
• Musik og bevægelse
• Udendørs og kreativ
• Den store bagedyst
Dagen er for alle, der har lyst til at være med, dvs. både for hjemmeboende og dem, der bor i et bofællesskab.
Vi glæder os til en sjov dag med fællesskab på tværs af foreningen!
Torsdag den 12. juni
kl. 09.30: Ankomst med mulighed for morgenbrød ����
kl. 10.00: Velkomst i Lysningen
kl. 10.20: Workshop 1 går i gang
kl. 12.00: Frokost i Lysningen ����
kl. 13.00: Workshop 2 går i gang
kl. 14.30: Kaffe i Lysningen ����
kl. 15.00: Vi hører om, hvad vi har lavet på de
forskellige workshops
kl. 15.30: Tak for i dag a
Vælg selv: Tilmeld dig to forskellige workshops eller følg den samme workshop hele dagen
Præsentation af de 3 forskellige workshops
Musik og bevægelse ����������
Velkommen til en workshop med musik og bevægelse.
• Vi skal spille på instrumenter, lave musikdrama, bevæge os til musik og danse.
• Vi skal hygge, grine og også slappe lidt af.
Workshoppens aktiviteter tilpasses deltagerne. Det vil derfor være muligt at deltage både formiddag og eftermiddag
– eller bare ved den ene af workshopperne.
Workshopholdere: Anne Marie Vejen Najbjerg, fritidsansat i DFS og Kirsten Najbjerg Damtoft, musikterapeut og pianist
Udendørs og kreativ ��������
Velkommen til en udendørs workshop, hvor vi skal hygge os og være kreative sammen i og med naturen.
Her kan du:
• Vikle ståltråd rundt om en papfigur og så brænde pappet af - og evt. pynte med perler
• Lave insektbo i konservesdåser Lave vindspil
Workshopholder: Gitte Christensen, ansat på Kernehuset
���� Sted: Mørkholt Strand Camping
Den store bagedyst �������� - kun eftermiddag
Velkommen til en sjov og smagfuld workshop.
Deltagerne bliver delt ind i hold og skal pynte enten muffins eller lagkager. Der vil blive kåret en vinder inden for flere forskellige kategorier
Kagerne får vi alle glæde af - dem spiser vi til eftermiddagskaffen ���� Max antal deltagere: 20
Workshopholdere: Ester Kofoed og Catharina Hansen, Mørkholt Strand Camping
������ Pris: 700kr. pr. deltager, 150kr. pr. ledsager ���� Frokost: Bestilles samtidig med tilmelding - pris: 45 kr. Man er også velkommen til selv at tage madpakke med ☝ Har du spørgsmål?
Kontakt os på info@k-h.dk
Forældrenetværket Autisme og Tro er en del af Kristelig Handicapforening, som tilbyder støtte og fællesskab til forældre med børn, der har en diagnose indenfor autismespektret. Netværket er opdelt i to regionale grupper: ØST og VEST, som begge afholder regelmæssige samlinger. Formålet med netværket er at skabe et rum, hvor forældre kan dele erfaringer, få inspiration og støtte hinanden i deres hverdag med autisme og tro som omdrejningspunkt. Netvær-
ket blev etableret som svar på et behov fra forældre, der ønskede et fællesskab med andre i lignende situationer. Er du forælder til en med autisme, og har lyst til at være med i netværket, så tilmeld dig allerede nu til efterårets samlinger.
Er du en del af et fællesskab, hvor I kunne have interesse i at få besøg af en fra Kristelig Handicapforening til enten at stå for forkyndelse/undervisning eller til at fortælle om foreningen?
Så tøv ikke med at kontakte os. Se hvordan du booker os på hjemmesiden (QR-kode) eller skriv en mail til info@k-h.dk
FondenS/I
Stubbekøbing-etsærligtstedtilsærligebehov
STU-uddannelseogbeskyttetbeskæftigelsemedbotilbudtil ungemellem17og30 år.Derer16pladseroghandicaptilgængelighedoveralt.Hverdagenvekslermellemteoretiske ogpraktiskefag,praktikker,arbejdeoglokaltengagement. LivogJobFondeneroprettetafLutherskMission.
KontaktLivogJobpåtlf54441705 mail@livogjob.dk•www.livogjob.dk
12. juni
21. juni
28. juli1. august
Store Workshop Dag
Forældrenetværk Autisme og Tro Øst
Bibelcamping med hjerte, mund og hænder
3. - 5. okt. Frøfestival
6. nov.
8. nov.
15. nov.
Kursus: Tidlige sår og traumer hos mennesker med et udviklingshandicap
Forældrenetværk Autisme og Tro Øst
Forældrenetværk Autisme og Tro Vest
du vores nyhedsmail?
Vi gør os umage for at dele de vigtigste nyheder fra Kristelig Handicapforening én gang om måneden, og drømmer om, at vi kommer i kontakt med alle vores medlemmer den vej. Får du den ikke, så tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsmail via QR-koden eller på www.k-h.dk
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Landskontor
Katrinebjergvej 75 | 8200 Århus N tlf. 8741 0138 | mail: info@k-h.dk | web: www.k-h.dk
Formand Thomas Bjerg Mikkelsen tlf. 6010 7880 | mail: formand@k-h.dk
Landsleder Tove Søgaard tlf. 3066 4084 | mail: tove@k-h.dk
Event- og sekretariatskoordinator
Hanne Damtoft Sangill tlf. 2374 0138 | mail: hanne@k-h.dk
Kommunikations- og sekretariatskoordinator
Miriam Randi Bjerg Gregersen tlf. 2934 0138 | mail: miriam@k-h.dk
Husk at melde flytning eller andre ændrede kontaktoplysninger til landskontoret
• Valmuen
• Solglimt
• Heragården
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent | 275 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for par om året.
Muligheder for at støtte økonomisk | Kristelig Handicapforening er afhængig af andres gavmildhed. Du kan støtte foreningens arbejde økonomisk med enkelte bidrag, betænkning i arv og som fastgiver med automatiske betalinger i selvvalgt interval. Læs mere på k-h.dk/ stoet-kh/
Giv en gave i dag | via MobilePay ved at scanne QR-koden eller skriv 86834 i modtagerfeltet.
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
Bofællesskaber
Elmebo
Elmevej 4 B | 4293 Dianalund | tlf. 5828 6890 |web: elmebo.dk
Frøjkgården
Thorsvej 71 | 7500 Holstebro | tlf. 9611 6790 | web: www.frojkgaarden.dk
Ganerbo
Klostervej 108 | 6900 Skjern | tlf. 9736 1929 | web: ganerbo.dk
Heragården
Koustrup Allé 15 B, Lind | 7400 Herning tlf. 9627 3100 | web: heragaarden.dk
Hjertebo
Hvamvej 105 | 9620 Aalestrup | tlf. 8776 9000 | web: hjertebo.dk
Kernehuset
Rugvænget 60 | 8643 Ans | tlf. 8688 8628 | web: kernehuset-ans.dk
Skærvebo og Annekset
Haremarksvej 76 | 8723 Løsning | tlf. 7565 0990 | web: skaervebo.dk
Solglimt
Nørrevænget 1 | 7480 Vildbjerg | tlf. 2469 7800 | web: solglimt-vildbjerg.dk
Sydhjørnet
Grønnegade 3 | 6580 Vamdrup | tlf. 2452 8998 | web: sydhjornet.dk
TreHusE
Frødalen 5 | 2630 Høje-Taastrup | tlf. 4330 0070 | web: trehuse.dk
Valmuen
Kannikevangen 12 | 3720 Aakirkeby | tlf. 5697 0717 | web: valmuen-aakirkeby.dk
Østbækhjemmet
Industrivej 19 | 6870 Ølgod | tlf. 7524 5947 | web: ostbaekhjemmet.dk