Bindeleddet nr. 3 - 2018

Page 10

En gravsten på Hvam Kirkegård Jens Chr. N. Aarup til Kallestrup 16. august 1863 - 4. januar 1920 Kærligheden er stærkere end døden Jens Chr. Aarups forældre, der var ejere af gården Kallestrup mellem Gl. Hvam og Tostrup, blev gift i 1862, og året efter kom arvingen Jens Chr. til verden i august måned. Han blev født ind i en verden fuld af ufred, og i 1864 kom krigen da også til Danmark, hvor landet kæmpede mod Preussen og Østrig. Det fortælles, at en deling preussiske dragoner en tid var indkvarteret på Kallestrup, og en aften skete det, at den preussiske officer tog Jens Chr., der ikke var ret gammel, op på skødet og sagde: »Nu kan du, når du bliver stor, prale af, at du har siddet på en preussisk officers knæ«. Og var der noget Jens Chr. absolut ikke pralede med, var det netop det. I sit voksenliv vendte han gang på gang tilbage til den uret, der dengang var overgået Sønderjylland og Danmark. Han fulgte levende med i sønderjydernes kamp under det fremmede herredømme og talte tit og ofte med sine børn om det.

10

Ved klaveret spillede moderen, Marie, op og man sang her de sønderjyske sange. Jens Chr. havde et svagt helbred og arbejdet med yderst dårlige vilkår. Misvækst og dårlige konjunkturer for landbruget gjorde ikke betingelserne for ham nemmere. Nåede ikke at opleve genforeningen Selv om han med stor flid og dygtighed arbejdede så hårdt som helbredet tillod, nåede han dog ikke at opleve genforeningen,

selv om han vidste, den snart ville komme. Han døde i januar 1920, altså ret kort tid inden dette blev virkelighed. Jens Chr. Aarup og hustruen Marie fik i ægteskabet i alt 6 børn, 3 sønner og 3 døtre, som forældrene sørgede for alle fik en god uddannelse. Altertavlen i Hvam Kirke fra 1920, der er malet af Niels Larsen-Stevns, og i dag pryder sydmuren i kirken, er skænket af en slægtning til Aarup-familien, Rasmus Aarup.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.