Ketting - Asserballe kirkeblad - Nr. 3 - 2024

Page 1

KIRKEBLAD

sogn.dk/ketting · kettingkirke.dk | sogn.dk/asserballe 3 · 2024 | Juni, juli & august VELKOMMEN TIL NY SOGNEPRÆST SE SIDE 2 TILLYKKE TIL KONFIRMANDERNE I KETTING OG ASSERBALLE KIRKER kirkebladet.nu MENIGHEDSRÅDETNOGET FOR DIG? SE SIDE 3 4 FÆLLES GUDSTJENESTER SE SIDE 4
FOR KETTING & ASSERBALLE SOGNE

Jesus lyser i mørket, favner dig ømt og fint, lægger en blomstrende rose, hvor din sjæl har været forpint. Din krop vil fyldes med glæde, du vil føle dig varm og stærk, mærke, du er helt tilstede - fatte du er et guddommeligt værk. Grete Obel. www.rosenfryd.dk

Jesus kom med en hjertereligion for 2.000 år siden med det nye bud: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og din næste, som dig selv« (Luk 10,27). Det var nyt dengang at tale om at elske fra hjertet af, og det var endnu sværere at praktisere det. Men mange begyndte på det dengang, og det nyder vi godt af i dag, hvor vi i den kristne verden har forandret os. Vi har meget at være Bibelen, klosterbevægelsen og kirkerne taknemmelige for, på trods af alle de hårde ting, som kristendommen også har lagt navn til op igennem tiden siden dengang.

Kærligheden og taknemmeligheden kommer nu fra vore hjerter, og de hører sammen med begrebet evighed. Bibelens billedrige ord kommer med liv fra evigheden, hver gang de bliver læst og hørt. Det er noget af dét vi har vore gudstjenester til. For så er det, vi måske kan fatte, at også vi, hver især og sammen, er et guddommeligt værk. Gudstjenesterne er et ritual, hvor vi deler Jesu billedrige ord med andre og forandres deraf - inden i. Vore handlinger bliver dermed også mere og mere en del af dét lys, der lyser i mørket hos os selv og hos andre.

Med venlig hilsen

Tamira Mariann Jørgensen

NY SOGNEPRÆST I KETTING-ASSERBALLE

Tak for den hjertelige modtagelse jeg har fået her i sognene af alle jeg har mødt siden jeg begyndte at vikariere i Ketting og Asserballe kirker og undervise konfirmander i begyndelsen af november 2023.

Kort om mig: jeg er født og opvokset i Guderup og blev lægesekretær fra Sønderborg sygehus som 20-årig, selvstændig psykoterapeut som 30-årig, mor til datter som 33-årig og påbegyndte teologistudiet som 40-årig med mange forskellige småjobs ved siden af studiet.

Som 52-årig blev jeg ordineret i Haderslev Domkirke og har haft forskellige præsteembeder på Fyn. I 6 år var jeg 50% sognepræst på Drejø, Skarø og Hjortø med bolig på Drejø samtidig med at jeg var præst i det palliative team for Fyn og sognepræst i Odense midtby.

Jeg kom tilbage til Als i 2019 til et embede som både sognepræst i Ulkebøl sogn og ungdomspræst i Sønderborg provsti. Det sidste år har jeg så været vikar i Holbøl, Notmark og fra 1. februar i Ketting og Asserballe og fra 1. april sognepræst med bolig på Ramserl 20 i Ketting Præstegård. Jeg trives utroligt godt med alle opgaver, jeg som præst får mulighed for at være en del af. Det gælder først og fremmest til alle former for gudstjenester, undervisning og sjælesorgssamtaler på mit kontor eller i dit hjem, men selvfølgelig også hvad vi finder på, når vi mødes alle andre steder. Ring eller skriv for en aftale eller grib fat i mig, når vi ses.

Med venlig hilsen Tamira Mariann Jørgensen, tlf. 4047 3202, mail: tamj@km.dk

2 | PRÆSTENS KLUMME

VELKOMMEN

TAMIRA MARIANN JØRGENSEN

Vi siger et stort velkommen til Tamira Mariann Jørgensen - som er blevet vores nye præst her i Asserballe og Ketting sogne. Det er dejligt, at vi igen får en »fast« præst - Det er til gavn for hele sognet og kirkelivet.

Tamira Mariann er en moden dame, som kender menigheden og livets udfordringer, med alt hvad dét indebærer. Så vi håber sog-

net - menigheden støtter op om vores nye præst.

Her fra Asserballe Menighedsråd vil vi ønske alle en dejlig lys tid, med varme og sol, som vi alle trænger til efter et vådt og gråt forår.

Rigtig god sommer. Karen Margrethe Christiansen

MENIGHEDSRÅDET - NOGET FOR DIG?

Den 17. september er der valg til menighedsrådene i hele landet, og overvejer du om det eventuelt kunne være noget for dig, kommer her lidt om hvad arbejdet handler om.

At arbejde i et menighedsråd kan være en givende oplevelse på mange måder.

Som medlem af et menighedsråd har du mulighed for at bidrage direkte til din lokale kirke og det samfund, den tjener. Du kan hjælpe med at forme kirkens retning, mission og aktiviteter.

At arbejde i et menighedsråd kan give dig praktisk erfaring med ledelse, budgettering, projektstyring og andre aspekter af en organiseret virksomhed. Dette kan være nyttigt i mange andre livssituationer og karriereveje.

Du vil få mulighed for at møde mange forskellige mennesker - fra kirken selv og de organisationer vi arbejder sammen med - hvilket kan udvide dit sociale netværk.

Hvis der er problemer eller udfordringer inden for din lokale kirke, har du chancen for at gøre en reel indflydelse ved hjælp af din plads

i menighedsrådet. Dette kan, hvis det resulterer i positive ændringer, være meget tilfredsstillende på et personligt niveau.

Vi har brug for alle slags mennesker, med forskellige kompetencer og baggrund, så er du nysgerrig på arbejdet i et menighedsråd, så er du meget velkommen til at kontakte de nuværende medlemmer i rådet.

Flemming Huusmann Ketting Menighedsråd

MENIGHEDSRÅDSMØDER

KETTING

6. juni kl. 18.30 i sognehuset.

ASSERBALLE

13. juni kl. 18.30 i præstegården.

MENIGHEDSRÅDENE | 3

FÆLLES GUDSTJENESTER

MED SØNDAGSHYGGE BAGEFTER

2. PINSEDAG

Mandag den 20. maj kl. 11.00 ved præstegården i Asserballe, Bygaden 13

Andrea Brachwitz-Doll medvirker på violin. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på lidt at spise og en forfriskning, ligesom tidligere år.

Sognepræst Tamira Mariann Jørgensen tager imod konfirmandindskrivningsblanketter – side mere side 6.

STRANDENGE-GUDSTJENESTE

Søndag den 9. juni kl. 19.00 på Sebbelev Strandenge

Husk at medbringe din egen kaffe, kage og kop Traditionen tro har vi lagt gudstjenesten om aftenen, så vi kan nyde gudstjenesten til solnedgangen og aftenskumringen.

For knap så stedkendte skal man køre ud af den vej, der hedder »Sebbelev Skov«, så kommer man til det rigtige sted, hvor Sebbelev Beboerforening er så venlige at stille borde og bænke op. Der pyntes op til gudstjeneste og kaffe-kage hygge.

Igen i år spiller Andrea Brachwitz-Doll med på violin, til de salmer og sange vi synger.

HØSTGUDSTJENESTE

OG ÆBLEFEST

Hvert efterår siger vi i alle kirker tak for årets høst. Selv om vi ikke er så mange der høster marker og frugter mere, så er der alligevel meget at takke for, af hvad vi har fået og givet i løbet af året, på forskellig vis. Der vil deltage ekstra musikere til at gøre det ekstra festligt - se mere i næste kirkeblad.

I Ketting søndag den 8. september kl. 11.00 med frokost, musik og sang bagefter i sognehuset.

I Asserballe Kirke søndag den 22. september kl. 11.00, hvorefter der er æblefest i og omkring præstegården, ligesom tidligere år.

4 | DET SKER

FÆLLES SOGNEUDFLUGT

Sogneudflugten går i år til Odense søndag den 26. maj kl. 7.45 - 17.50

Vi deltager i Thomas Kingos Kirkes 100-års fødselsdagsfestgudstjeneste ved biskop Mads Davidsen.

Frokost i byen. Vi får rundvisning og kaffe og kage i galleri Galschiøts bronzeværksted, med mulighed for at købe smykker eller skulpturer.

Pris: 300 kr. (dækker bus på Fyn, frokost og eftermiddagskaffe) betales i bussen.

Gerne MobilePay. Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding til Jenny Skovmand tlf. 5150 1281 eller mail: jennyskovmand@bbsyd.dk senest den 18. maj.

Vi bliver kørt lige til dørene.

STRIKKEEFTERMIDDAGE

Vi er en lille flok som strikker dåbsservietter til dåbsbørnene i Ketting og Asserballe kirker.

Vi mødes ca. 1 gang om måneden i Asserballe præstegård eller i Ketting Sognehus. Da vi hurtigt får strikket en god portion dåbsservietter, så hækler vi også karklude eller vatrondeller, og vi begynder at hækle »Dronning Margrethe II« (se foto) - som vi alt sammen sælger til fordel for julehjælpen i sognene til æblefesten den 22. september.

Vi mødes igen tirsdag den 13. august kl. 15.30, hvor vi aftaler, hvornår vi mødes de næste gange.

Jeg sørger for garn og opskrifter, I har selv strikkepinde, str. 3 eller hæklenål str. 2½ med Hvis I har andre gode ideer til, hvad vi ellers kan lave, er I velkomne til at komme frem med dem. Har du spørgsmål, må du gerne kontakte mig på 30 31 40 51 eller mail yrsa.ryborg@gmail.com

Hilsen Yrsa Ryborg, Asserballe

BABYSALMESANG

• er et pædagogisk koncept specielt udviklet til de mindste. Der bruges forskellige instrumenter, sæbebobler, lagener til at blive vugget i m.m.

• støtter indlæringen med sang og bevægelse. Stimuleringen af hjernen er vigtig, ligesom mad og drikke!

• varer knap en times tid. Bagefter sidder vi og hygger, ofte med en kop kaffe.

Nyt hold starter, når der er nok tilmeldte.

Det er organist Jenny Skovmand, der står for forløbet.

Tid: torsdage kl. 10.00.

Sted: Asserballe Præstegård, Bygaden 13, Asserballe, 6440 Augustenborg.

For tilmelding: Ring til Jenny på tlf. 5150 1281 eller skriv en mail til: jennyskovmand@bbsyd.dk

DET SKER | 5

TILLYKKE MED KONFIRMATIONEN

til elever fra Hørup Centralskole den 9. maj 2024 i Asserballe Kirke

Oliver Martin Pedersen

Matthias Daniel Renz

Haakon Christian Laxy Fisker

INDSKRIVNING TIL KONFIRMATION

2025

MINIKONFIRMANDUNDERVISNING

Ketting og Asserballe inviterer til minikonfirmandundervisning for 3. klasserne på Fryndesholm skole og Augustenborg skole. Præsten Tamira Mariann kommer ud på skolerne med en invitation i august, når de nye 3. klasser er startet.

Vi mødes 3 lørdag formiddage kl. 9.3012.30 i efteråret og 3 lørdage i foråret, hvor vi vil høre de gode historier fra Bibelen om jul, påske og pinse i kirkerne, snakke meget sammen, synge, lege, være kreative og opføre et krybbespil i én af kirkerne til en gudstjeneste før jul. Mere derom i næste kirkeblad medio august.

Mød op til gudstjenesten 2. pinsedag i Asserballe Præstegård, Bygaden 13, Asserballe mandag den 20. maj kl. 11.00, hvor I kan få tilmeldingsblanket og aflevere til Tamira Mariann og få en snak om opstart og forløb af undervisningen.

Tilmeldingsblanketten kan hentes fra www.kettingkirke.dk eller ved at kontakte Tamira Mariann på mail eller telefon eller i præstegården i Ketting, Ramserl 20.

Husk at begge forældre skal underskrive blanketten, såfremt der er fælles forældremyndig[hed.

Undervisningen starter i begyndelsen af september. Mere derom i næste kirkeblad medio august.

Konfirmation 2025: Ketting Kirke: søndag den 4. maj kl. 10.00. Asserballe Kirke: søndag den 11. maj kl. 10.00.

Konfirmation af elever fra Hørup Centralskole 2025 i Asserballe Kirke: lørdag den 10. maj kl. 10.00.

6 | DET SKER

OM AT LYTTE!

Når jeg ber’ dig om at lytte til mig og du begynder at give råd, Gør du ikke, hvad jeg ber’ dig om.

Når jeg ber’ dig om at lytte til mig, og du fortæller mig, hvorfor jeg ikke skal føle, som jeg gør, så tramper du på mine følelser.

Når jeg ber’ dig om, at lytte til mig, og du synes, at du bør gøre noget, for at løse mine problemer, så går du galt af mig, hvor mærkeligt det end lyder.

Måske er det derfor bøn er godt for nogle mennesker, fordi Gud er tavs - og giver ikke råd eller prøver at ordne tingene. Han lytter og tror på, at jeg selv kan klare det.

Så lyt til mig, hør hvad jeg siger. Hvis du ønsker at tale til mig, så vent lige nogle minutter, til det bliver din tur, og jeg lover dig, jeg vil lytte til dig. (KM)

LØRDAGSDÅB I KETTING-ASSERBALLE

Lørdagsdåb er mulig lørdag den 3. august kl. 11.00 og lørdag den 12. oktober kl. 11.00.

Dåben afholdes i den af de to kirker, hvor der først er bedt om dåb. Dåbsgudstjenesten bortfalder, såfremt der ikke er nogen der har bestilt dåb.

SOGNEPRÆST

Tamira Mariann Jørgensen ·

Ramserl 20, Ketting · 6440 Augustenborg tlf. 4047 3202 · mail: tamj@km.dk

Sognepræsten er altid til rådighed for en samtale. Ring eller mail og aftal en tid på forhånd hvis det er muligt.

ORGANIST OG KORLEDER

Jenny Skovmand · Asserballe St. 13 · 6440 Augustenborg · tlf. 7447 3142 / 5150 1281 · mail: jennyskovmand@bbsyd.dk

GRAVERKONTOR, KETTING

Graver Mette Skadhauge Jacobsen

Gravermedhjælper Keld V. Maron

Kirkevænget 7 · Ketting · 6440 Augustenborg tlf. 2491 2394. Telefontid: tirsdag-torsdag kl. 7.00-15.30 og fredag kl. 7.00-12.15 mail: kettingkirke@besked.com

GRAVERKONTOR, ASSERBALLE

Graver Palle Knudsen

Gravermedhjælper Lars Bengtson

Bygaden 16A · Asserballe · 6440 Augustenborg tlf. 2168 8768 · mail: asserballekirke@outlook.dk

MENIGHEDSRÅDSFORMAND KETTING

Flemming Huusmann · tlf. 2949 5039 · mail: f.huusmann@gmail.com

MENIGHEDSRÅDSFORMAND ASSERBALLE

Karen Margrethe Christiansen · tlf. 2343 8243 · mail: karen.l@live.dk

BRUG AF SOGNEGÅRDEN I ASSERBALLE

Booking af sognegården kan ske hos menighedsrådsformand Karen Margrethe Christiansen

HJEMMESIDER

www.kettingkirke.dk · www.sogn.dk/ketting www.sogn.dk/asserballe

Du kan finde oversigt over gudstjenester og arrangementer i begge sogne i kalenderen på hjemmesiderne.

FACEBOOK

www.facebook.com/Kettingkirke www.facebook.com/Asserballe-Kirke

DEADLINE for næste kirkeblad er onsdag den 3. juli. Kirkeblad nr. 4-2024 udkommer i uge 34.

DET SKER | KONTAKT | 7

GUDSTJENESTER

19. maj Pinsedag 9.30

20. maj 2. pinsedag 11.00 Fælles gudstjeneste i præstegårdshaven, Bygaden 13 * og konfirmandindskrivning bagefter*

26. maj Trinitatis Fælles sogneudflugt* 2. juni 1. s.

2. s. e. trinitatis 19.00 Fælles strandenge-gudstjeneste* 16. juni 3. s. e. trinitatis

JD

18. august 12. s. e. trinitatis 11.00 JD

25. august 13. s. e. trinitatis 9.00 EKJ 11.00 Lægmandsgudstjeneste

*Se omtale andetsteds i bladet · Hvor intet andet er nævnt, prædiker sognepræst Tamira Mariann Jørgensen. JD = Jens Dammeyer · EKJ = Elisabeth Krarup Jensen

KOMMENDE ARRANGEMENTER

SANGAFTEN MED EFTERÅRSTEMA OG ØNSKEKONCERT: Onsdag den 25. september kl. 19.00 i Ketting Sognegård.

LYSBILLEDFOREDRAG: Onsdag den 23. oktober kl. 19.00 - I maleren Johannes Larsens fodspor til sagaøen Island med forfatter og rejseguide Vibeke Nørgaard-Nielsen, Århus.

STUMFILMEN »BYENS LYS« MED CHARLIE CHAPLIN: i Asserballe Kirke. Organist Torben Krebs spiller orgel til filmen. Se mere i næste kirkeblad.

Videbæk Bogtrykkeri A/S · 97 17 11 22 KIRKEKAFFE EFTER GUDSTJENESTEN ID-nr.: 46879 150 DAG
ASSERBALLE
KIRKEÅRET KETTING KIRKE
KIRKE
e.
11.00
30. juni 5. s. e. trinitatis 11.00 9.30 7. juli 6. s. e. trinitatis 9.30 14.
7. s. e. trinitatis 9.30 21.
s. e.
28. juli 9. s. e. trinitatis 9.30
e. trinitatis 11.00 9.30 9. juni
11.00 9.30 23. juni 4. s.
trinitatis
juli
juli 8.
trinitatis 9.30
4. august 10. s. e. trinitatis 9.30 11. august 11. s. e. trinitatis 11.00 9.30
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.