Kirkemagasinet KM - Nr. 23 - 2024

Page 1

TEMA

VALG 2024

Forbundne side 4

Deltag side 6-10

Tænk nyt

side 12

Gode fællesskaber er fælles skabelse

Jeg har hørt min mormor berette om den dag, Danmark blev fri af besættelsesmagten - den 4. maj 1945 kl. cirka 20.30. Den aften smed hun, hvad hun havde i hænderne og gik instinktivt fra gården, hvor hun tjente, sammen med de andre tjenestefolk ind mod Kerteminde for i fællesskab at markere friheden. Selv husker jeg tydeligt første gang, jeg oplevede den fuldkomne og berusende følelse af fællesskab. Det var den 26. juni 1992 lige omkring kl. 22. Og jeg har mange gange tænkt over, om det mon var sådan, min mormor følte - om end referencen var en noget anden. Men der skal ikke befrielser eller fodbold-europamesterskaber til for at mærke fællesskab.

OPSØG

For selvom fællesskabsfølelsen overtog hele mit følelsesregister den juniaften i 1992, og jeg for første gang forstod fællesskabets fundamentale betydning for mit liv, så er jeg bevidst om, at jeg selv skal opsøge, deltage i og arbejde for fællesskabet. Og jeg ved, at mine vigtigste fællesskaber er de små og stille af slagsen. Familie. Venner. Kolleger, men også det værdifælleskab, som jeg oplever i menighedsrådsarbejdet. Netop derfor er 2024 også særligt vigtigt for mig. Der er nemlig menighedsrådsvalg den 17. september.

Jeg læste engang en artikel med følgende fine formulering gode fællesskaber er fælles skabelse. Og det er lige præcis det, arbejdet i menighedsrådet er - fælles skabelse. I menighedsrådet er jeg sammen med de øvrige medlemmer med til at sætte rammen for vores menighed og det fællesskab, der tilbydes til gudstjeneste, ved sogneaftner og andre fælles aktiviteter. Mit håb er, at blot en af de ting, vi tilbyder, eller blot en af de forandringer, vi skaber, vil opleves som en åben dør for en, der endnu ikke har fundet vej til fællesskabet i vores lille sogn.

”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem”

- Matthæusevangeliet kapitel 18, vers 20 Den aften, min mormor gik med frie skridt mod Kerteminde, stoppede hun kort op, da hun på den anden side af vejen så en tysk soldat komme gående i den anden retning med skuldrene opgivende, hængende og bøjet hoved. Og mens hun snart fortsatte mod det omsluttende fællesskab, gik han mod intet.

Mette Madsen Dam, medlem af Gunnerup Menighedsråd

Kirkemagasinet | Udgives af menighedsrådene i Gunderup, Nøvling og Gistrup Sogne. Udkommer tre gange om året.

Næste udgivelse | I uge 34 2024, som dækker frem til og med november. Deadline for indlevering af stof er den 31. maj 2024. Oplag 3.700 stk.

Foto | Fotograferne Vesterbro | www.fotografernevesterbro.dk m.fl.

Design & layout | Videbæk Bogtrykkeri A·S | 97 17 11 22

Redaktør Hanne Baltzer | Telefon 22 88 44 96 | Mail: hanne@baltzersbureau.dk

2
ENAVS M ÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751

Evighedens store bue omfavner os

Af sognepræst Lene Riger Kusk

De kommer altid forbi kirken, når de er på vej hjem. Og børnene véd, at når de kan se kirken, så er de snart hjemme. Den har ligget der i århundreder, den gamle kirke. Og gennem de hundredvis af år har generation efter generation i sognet sørget for at holde kirken vedlige og i live. Nu er det os, din og min generation, der bruger den og engang giver den videre til generationerne, der kommer efter os. Kirken ligger dér, hvor den engang blev bygget, og vidner om, at der er mere end det nu, vi er så optaget af. I kirken mødes vi af budskabet om, at der også er et evighedsperspektiv på vores liv.

Evigheden og det evige liv er ikke noget, vi taler meget om. Det falder os ikke længere naturligt at se vores liv omgivet af evighedens store bue. Til gengæld slår vi alverdens knuder på os selv for at hive evigheden ned fra himlen og presse den ind i vores egen korte livshistorie her og nu. Livet skal ikke bare leves, synes vi. Det skal også have kvalitet, alle vores potentialer skal udnyttes og realiseres, og vores drømme skal leves ud. Det er, som om alt skal ske fyldest inden for vores egen korte livstid.

er kun et spejl på væggen og den verden, vi selv forsøger at (ud)fylde.

Evigheden, Guds tid, er anderledes end vores tid. Vi er begrænsede og lever kun et minut ad gangen. Men Gud er evig og uden begrænsninger. Guds tid er så meget større end vores, at vores tid er fuldstændig omsluttet af Guds tid, omsluttet af evighedens store bue.

Og nogle gange sker det forunderlige, at Gud drypper lidt evighed ind i vores minutter. Evigheden rører øjeblikket, nuet føles større og rummer mere end ellers.

Evigheden, Guds tid, er anderledes end vores tid

Midt i Gunderup, midt i Nøvling, midt i Gistrup ligger kirken. Kirketårnet rager op, så vi kan se det på lang afstand. Vi ved, at når vi ser kirken, er vi snart hjemme. Og når vi kører forbi, tænker vi måske på de gange, hvor evigheden rørte øjeblikket, hvor vi mærkede Gud dryppe lidt evighed ned i vores minutter - ved de store livsbegivenheder, vi har haft i kirken: dåb, konfirmation, vielse, begravelse. Eller på en ganske almindelig søndag eller på et andet tidspunkt i vores liv.

Det er døgnarbejde at skulle fylde evigheden selv. Og vi bliver stakåndet af det. Mange kender fornemmelsen af, at tiden på en eller anden måde kan stramme til om halsen på én. At der ikke er plads nok i tiden omkring én til alt det, der skal nås og opfyldes. Det kan være, når der er alt for meget om ørerne og alt for lidt energi. Det kan være, når sygdom eller ulykke rammer. Det kan være, når man ligger søvnløs med tankemylder og ikke kan finde ro.

Uden evighedsperspektivet er der ingen himmel at skrige til, når tiden strammer og livet gør ondt. Der

Vores kirker blev bygget og er siden blevet holdt vedlige og i live for at minde os om dét: at Gud drypper evighed ned i vores minutter; at vores korte, begrænsede liv er omsluttet af evighedens store bue, Guds tid.

Om alle vore drømme forsvinder i det blå, og skyggerne bliver lange, og mørket banker på, skal kirken stædigt vidne om troen, der består og føjer dage sammen i evighedens år. (Salmebogen, nr. 717 v.5)

3

Forbundne

Det er et levende fællesskab, der går på tværs af alder, køn og baggrund. Menighedsrådene fra Gunderup, Nøvling og Gistrup er samlet for at inspirere og sætte præg på fællesskabet i kirken, som alle har adgang til. I aften handler det især om det kommende valg til menighedsrådene. Der snakkes på kryds og tværs i grupper på fire. Dialogen er god, mens synspunkterne præsenteres om, hvilke opgaver menighedsrådet løser, og hvad der rent faktisk er vigtigt. Hvert medlem bidrager med sine kompetencer og ideer til at skabe en kirke, der er både relevant og meningsfuld. Til slut vendes pointerne i plenum:

• Fællesskabet er det vigtigste

• Vi lærer en del

• Menighedsråd kan bruge alle uanset baggrund. Bonus, hvis vi er forskellige

• At formidle kirkens budskab ud i sognet

• Menighedsrådet sørger for, at der er en kirke

• At nytænke måden at gøre noget på

• Det diakonale arbejde - aktiviteterne er vigtige

• Vi forvalter offentlige midler

• Venskaber og engagement

• Udvikle kirkelivet

• At føle sig rummet i det kirkelige fællesskab

• Man får indflydelse på, hvad kirken skal lokalt

• Kirken er en anderledes arbejdsplads, hvor menighedsrådet er arbejdsgivere

• Kirken møder mennesker i alle livssituationer

• Flere generationer i menighedsrådet vil være et kæmpe plus

• Fælles om kirken - fint med samarbejde på tværs i sognene

• Udvikling og tradition

• At arbejde fælles om noget vigtigt

• Være med til at skubbe en fastlåst struktur i en ny retning

• Mulighed for at videreføre en lang kulturtradition

• Kirken skal være ramme for det søgende menneske

• Langt de fleste borgere bruger kirken set hen over en årrække

4
Af Hanne Baltzer Formanden i Gunderup Mette Madsen Dam byder velkommen. Samarbejde på tværs af sogne.

MENIGHEDSRÅDET HAR ANSVAR FOR

• Kirkelivet - arrangementer og aktiviteter

• Kulturarven - kirkebygninger og arealer

• Kirkegården - begravelser/bisættelser

• Personaleledelse - med undtagelse af præsten

• Kirkens økonomi

• Menighedsrådsmøder er offentlige

Fælles om menighedsrådsarbejdet - fuld koncentration.

Menighedsrådene er folkekirkens lokale demokrati. Du kan være med til at gøre en forskel for livet i dit lokalsamfund ved at stille op til menighedsrådsvalget 2024.

Menighedsrådsvalg foregår den 17. september 2024. Den 14. maj 2024 er der orienteringsmøder om valget. Se side 9.

Gunderup Menighedsråd havde en aften besøg af landskabsarkitekt Martina Skorstengård Rahkonen, der skulle inspirere til nye måder at forandre gravsteder på.

Sanne Hvid:

Vigtigt at engagere sig lokalt

”Jeg engagerer mig i lokalmiljøet gennem menighedsrådet i Nøvling. Min indgangsvinkel er ikke klassisk. Jeg kommer ikke i kirke hver søndag, men er glad for kirkens tilbud som for eksempel babysalmesang, fælleskor og arrangementer. Da de spurgte første gang, om jeg ville stille op, tænkte jeg, at det er ikke mig. Men ved nærmere eftertanke var det vigtigt at deltage i noget lokalt. Ja, tage en tørn som jeg har gjort det før. Det har jeg ikke fortrudt. Lutter søde mennesker, gode dialoger og så har jeg lært en del. Vi driver jo en lille arbejdsplads, hvor det handler om at få hverdagen til at fungere, selvom det giver mindre tid til at finde på en helt masse fedt, som kirken kan stå for. Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg stiller op til en ny periode.”

Sanne sidder til venstre påi foto. Her i dialog med andre menighedsrådsmedlemmer.

5 Gunderup · Nøvling · Gistrup
Underholdende møde. Kirken skal også være online.

Faste arrangementer

FOR ALLE UANSET, HVOR DE FOREGÅR

FÆLLESSANG I TOFTEN

Onsdagene 20. marts, 24. april, 29. maj og 28. august kl. 19.00-20.00 i Toften, Nøvling

Vi er en gruppe i alle aldre, der synger en blanding af evergreens, højskolesange, pop/rock, salmer, viser og andet. Det er ikke korsang, men fællessang, så alle sangglade kan være med. Der er plads til hver en fugl, der synger med sit næb.

PIGEKAMMERET I TOFTEN NØVLING - HERREFRI ZONE!

Et mødested for kvinder i alle aldre, hvor der lyttes, snakkes og drikkes kaffe - altid med et vedkommende oplæg.

Tirsdag den 9. april kl. 14.00

Foredrag ved biskop for Aalborg Stift Thomas Reinholt Rasmussen.

Tirsdag den 7. maj

Bustur til ”Jenle” Jeppe Aakjærs præstebolig. Afgang fra Gunderup kl. 9.30 Nøvling kl. 9.45 og fra Visse kl.10.00. Middag på Breum Landevejskro kl.12. Herefter kører vi til ”Jenle” hvor en guide vil fortælle om stedet. Hjemme ca. kl.18.

Tilmelding til Grete Nielsen tlf. 24 63 49 76, mail: regnergrete@gmail.com. Evt. afbud efter tilmelding også til Grete. Pris 280 kr. betales kontant eller på MobilePay 24265 ved tilmeldingen.

MEDITATION I GISTRUP KIRKE

Dato og tid findes på www.gistrup-kirke.dk

Kirkerummet, lysgloben og fællesskabet vil hjælpe os til at finde vej til fordybelse og indre ro. Kontakt Lone Christensen, tlf. 20 40 66 17.

HERREVÆRELSET - GISTRUP KIRKE

Her er tid til at få en god snak og en spændende diskussion. Husk madpakken. Der serveres en øl eller vand og en kop kaffe. 40 kr. betales på mødet via MobilePay. Følg med i programmet via opslag i kirken og på www.gunderup-noevling-gistrup.dk. Man kan også tilmelde sig maillisten.

Kontakt Steen Juel tlf. 20 77 42 68, mail: mastjuel@ gmail.com

SYNG MED I GISTRUP

Torsdage i lige uger kl. 10.00-11.30 i Gistrup Kirke Hyggeligt samvær, hvor vi synger fra salmebogen og højskolesangbogen efter deltagernes ønsker. Der serveres kaffe i sognesalen.

GUNDERUP - MORGENSANG OG VANDRING

Hver onsdag i Gunderup Sognegård kl. 9.00-11.00

Vi synger fra Højskolesangbogen, nyder kaffe og rundstykker. Derefter går vi en tur i lokalområdet. Turens længde tilpasses deltagernes ønsker. Det er også muligt blot at deltage i morgenkaffe og morgensang. Ingen tilmelding. Pris: 10 kr. Yderligere information hos Inger Søndergaard tlf. 22 72 24 87. Hele juli måned er der ikke Morgensang og vandring pga. sommerferie. Første gang efter sommerferien er onsdag den 7. august.

STRIKKECAFÉ - FORSKELLIGE STEDER

Onsdage kl. 14.00: 10. april Toften Nøvling, 8. maj Gistrup Kirke, 12. juni Gunderup Sognegård, 14. august Toften Nøvling

Vi strikker og drikker kaffe. De færdige arbejder doneres til velgørende formål. Strikkegarn modtages med tak.

Kontakt Jytte Nordklitgaard, tlf. 41 50 10 11 eller mail: nordklitgaard@gmail.com.

Nøj… det´ for børn

ÆGGEJAGT - PÅSKE FOR BØRNEHAVEBØRN

Torsdag den 21. marts kl.

10.00 i Gistrup Kirke

Børnene møder glimt af påskens begivenheder i sang, musik, og fortælling.

Der er også æggejagt. Forfriskning og børnesange.

BABYSALMESANG

I GISTRUP KIRKE

Starter i august. Datoer offentliggøres på hjemmesiden. Babysalmesang er et gratis tilbud til mødre/fædre med babyer i alderen ca. 3-10 mdr. Holdet kører i otte uger. Hold øje med www.gunderupnoevling-gistrup.dk.

Tilmelding til kirkesanger Marie Keller Jönsson på mail: kirkesanger@gistrup-kirke.dk.

BABYSALMESANG

I NØVLING KIRKE

Torsdag den 15. august kl. 10.00

Babysalmesang er et tilbud om en musikalsk oplevelse for dit lille barn sammen med en forælder. Efter sangen er der kaffe og hygge.

Holdet forløber over otte gange.

Tilmelding til organist Gitte Rolighed på tlf. 22 38 04 86, eller på mail: gitterolighed@ icloud.com.

7
Gunderup · Nøvling · Gistrup

Arrangementer

MARTS

Kunstudstilling i Gistrup Sognesal Fotoudstilling af Ane Vandel Kristensen. Udstiller til og med april. Ane Vandel Kristensen er født i Hjørring, opvokset ved Fredericia og er uddannet fra Nordjyllands Kunstskole i 2003. Hun er søgende og eksperimenterer med både materialer og motiver. Omdrejningspunktet for fotoudstillingen er området omkring Lille Vildmose. Udstillingen består både af mere realistiske fotos og nogen, som Ane kalder abstrakte. Dette gælder for eksempel de abstrakte fotos af tulipaner, der er en del af udstillingen. Påskekoncert

Lørdag den 30. marts kl. 19.30 i Gunderup Kirke En dramatisk og smuk påskekoncert med sang, saxofon og orgel. En stemningsmæssig skildring af rejsen gennem mørket mod lyset, og gennem døden mod livet. Medvirkende: Annete Bo Nielsen, sopran, Pia Munch, saxofon og Elisabeth Dorthea Bech, orgel.

Annette Bo Nielsen er som

APRIL

Sogneeftermiddag - Slotte og Herregårde i Østhimmerland

Onsdag den 3. april kl. 14.00

i Gistrup Kirkes Sognesal Hans Flou, Hadsund viser film og fortæller om ”Slotte og herregårde i Østhimmerland - natur og kultur.”

Manden der ville reparere verden med musik

Onsdag den 10. april kl. 19.00

i Gunderup Kirke

Foredrag med Henrik Goldschmidt, der bl.a. har været solooboist i Det Kongelige Kapel og er initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. ”Manden der ville reparere verden med musik” er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur.

Aktiv dødshjælp - det umulige valg

Tirsdag den 16. april kl. 19.00

i Gistrup Kirkes Sognesal

Fotograf: Niels Dyg

Orgel og klaverkoncert for fire hænder

Onsdag den 24. april kl. 19.30 i Gistrup Kirke

Tina Godiksen og Elisabeth Dorthea Bech spiller en varieret koncert for orgel og klaver, hvor der bl.a. vil blive fremført et stykke musik for 4-hændigt orgel. Værker af Bach, La Cour, Gade, Bech, Chopin. Begge organister er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium. Tina er til daglig organist i Hals og Hou kirker, mens Elisabeth virker i Gistrup og Gunderup kirker. Desuden komponerer Elisabeth musik for bl.a. orgel, klaver og kor, hvilket vi får lejlighed til at høre lidt af denne aften.

MAJ

Alsang

Lørdag den 4. maj kl.14.00 i/ved Nøvling Kirke Med afsæt i Danmarks befrielse i 1945 vil vi sammen synge om lys, fred og frihed i verden. Alt efter vejret bliver det ved kirken eller i kirken. Bagefter er der kaffe og lune boller.

Menighedsrådsvalg 2024

Orienteringsmøder tirsdag den 14. maj

Gunderup Sogn - Gunderup Sognegård kl. 19.00

Gistrup Sogn - Gistrup Kirke kl. 19.00

Nøvling Sogn - Visseladegård kl. 19.00 (forinden er der fyraftensgudstjeneste kl.17.30 og fællesspisning kl. 18.15).

Kom til informationsmøde og det årlige orienteringsmøde om din kirke. Vi får en kort gennemgang af nyt fra sognet og oplysninger om det forestående valg til menighedsrådet. Der er god mulighed for at spørge og udveksle synspunkter om kirkelivet i dit sogn. Mød talstærkt op og tag del i demokratiet!

Om tros- og religionsfrihed i Cambodja og Myanmar

Lørdag den 25. maj kl. 10.00-13.00 i Gistrup

Kirke

I maj besøger seks personer fra Cambodja og Myanmar Danmark som del af et projekt om trosfrihed i de to lande. Projektet har til formål at styrke en mere respektfuld og inkluderende adfærd over for "den religiøse anden" samt at arbejde for øget religionsfrihed. Det er et problem i begge lande, hvor økonomiske og politiske interesser overser det enkelte

menneskes frihedsrettigheder. Program: kl. 10.00 andagt i kirken, kl. 10.15 Præsentation af projektet ved gæsterne, kl. 12.00 frokost.

JUNI

Sommerkoncert

Torsdag den 13. juni kl.

19.30 i Gistrup Kirke

Sommerkoncert med skønne toner leveret af Gistrup Kirkes ungdomskor. Koret synger en blandet buket af sange, som de har lært og opført i løbet af foråret. Elisabeth Dorthea Bech er med på orgel, klaver og direktion. Simon Skytte Simonsen på klaver.

Sommermøde i Gunderup

Søndag den 16. juni kl. 14.00 Sommermødet starter med en kort gudstjeneste i Gunderup Kirke, og efterfølgende er der foredrag og kaffe i Gunderup Sognegård.

Foredraget er med Kenneth Pe dersen - Mit liv som nødhjælpspilot i Madagaskar. Kenneth Pedersen har været ansat som nødhjælpspilot ved Mission Aviation Fellowship (MAF) fra 2018-2020. MAF blev stiftet lige efter 2. verdenskrig af kristne piloter fra Royal Air Force i Storbritannien, der ønskede at flyve for at skabe fred i stedet for at sprede krig. Kenneth vil fortælle om hvordan han i MAF’s små fly kunne komme ud med hjælp til nogle af de fattigste og mest isolerede mennesker i verden. Foredraget tager udgangspunkt i Kenneths personlige oplevelser fra Madagaskars fjerne egne.

AUGUST

Sommerkoncert

Tirsdag den 20. august kl. 19.00 på Visseladegård

Vi får besøg af vokalensemblet Sotto Voce fra Aalborg, der i 2023 kunne fejre 30-års jubilæum som formidler af de danske og internationale sangskatte. Sotto Voce optræder altid iført kjole & hvidt.

Repertoiret består af kendte sange, såvel klassiske som moderne, i egne- og andres arrangementer, fra traditionelle barbershopsange over Die Comedian Harmonists, Van Morrison, Huey Lewis & The News og Billy Joel til Ørkenens Sønner. Der serveres et glas vin og en småkage.

Sogneudflugt til Gammel Estrup

Tirsdag den 20. august kl. 9.30-17.30

I år går den traditionsrige udflugt til Gammel Estrup på Djursland.

Et mere deltalieret program kan fra medio april fås i kirken og ses på hjemmesiden.

9 Gunderup · Nøvling · Gistrup

Særlige gudstjenester

PALMESØNDAG

- GISTRUP KIRKES FØDSELSDAG

Søndag den 24. marts kl.10.30 i Gistrup Kirke Palmeindtog ved børn og voksne.

SKÆRTORSDAG

Torsdag den 28. marts kl.19.00 i Gistrup Kirke Efter gudstjenesten er der samvær og et let måltid i sognesalen.

RYTMISK GUDSTJENESTE

Søndag den 14. april kl. 10.30 i Gistrup Kirke I en rytmisk gudstjeneste er formen fra den almindelige gudstjeneste løsnet op i forhold til det musikalske. Både nyere og gamle salmer får et anderledes præg.

FRILUFTSGUDSTJENESTE

Kristi Himmelfartsdag torsdag den 9. maj kl. 11.00 i Lundby Bakker

Kom og deltag i en festlig friluftsgudstjeneste i det grønne! Kirkerne i Aalborg Østre provsti afholder en fælles gudstjeneste for alle i provstiet. Ved gudstjenesten medvirker ungdomskor, menigheder, organister, kirkesangere, præster og et til lejligheden sammensat kor på tværs af alle sognene. Prædiken bliver en dialog mellem menighedsrådsmedlem i Nørre Tranders Elmer Nødskov Jespersen og sognepræst samme sted Jens Chr. Meldgaard, Nordvestjysk Brass Band spiller festlig musik, og der vil være både klassiske og moderne salmer og sange.

Efter tjenesten er der kaffe og juice. Alle er velkomne til at medbringe frokost. Der er opstillet bænke, og man er også velkommen til at medbringe egen stol og evt. tæppe. Skulle det mod al forventning blive dårligt vejr, flyttes gudstjenesten til Skalborg Kirke. Følg med på kirkernes hjemmesider og i pressen.

PILGRIMSVANDRING - FRA KIRKE TIL KATEDRAL

Kristi Himmelfartsdag torsdag den 9. maj kl. 9.00 Som en god optakst til den fælles friluftsgudstjeneste vil vi sammen vandre fra Gistrup Kirke til friluftsgudstjenesten i Lundby Bakker (se ovenfor). Vi vil sammen vandre gennem en forårspyntet skov og undervejs i stilhed glædes over det store skaberværk. Vandringen slutter ved ankomsten til festpladsen, dog vil de, der ønsker det, kunne vandre med tilbage til kirken efter kaffesamvær mv. Turen er ikke egnet for gangbesværede, barnevogne og lign. Yderligere oplysninger ved pilgrimsleder Lone Christensen tlf. 20 40 66 17 - mail: lc.livskunstner@gmail.com.

FYRAFTENSGUDSTJENESTE, ORIENTERINGSMØDE OG MENIGHEDSRÅDSMØDE

Tirsdag den 14. maj kl. 17.30 på Visseladegård Efter gudstjenesten er der fællesspining kl.18.15 og efterfølgende orienteringsmøde om menighedsrådsvalg 2024 kl.19.00. Yderligere information fås i en husstandsomdelt flyer.

FRILUFTSGUDSTJENESTE

Søndag den 25. august kl. 19.00 ved Gistrup Kirke Denne sommeraften holder vi en stemningsfyldt gudstjeneste i området ved kirken.

FESTGUDSTJENESTE

Søndag den 1. september kl. 14.00 ved bydammen i Nøvling

En dam er ofte samlingspunkt for mennesker og begivenheder. I Nøvling er bydammen samlingspunkt for Festugens gudstjeneste. I Jerusalem havde man en dam, der hed Betesda, som var samlingspunkt for syge mennesker. En dag kom Jesus forbi denne dam...

10
Friluftsgudstjeneste Kristi Himmelfartsdag i Lundby Bakker

Familiebegivenheder

DÅB

12.11.23 Georg Nørgaard Vangsgaard, Gistrup

19.11.23 Inge Dahl Bisgaard, Nøvling

19.11.23 Kristian Pagh Nielsen, Gunderup

19.11.23 Ellinora Viola Vestergaard, Gunderup

03.12.23 Jens Emil Kildahl Lauritsen, Nøvling

03.12.23 Elina Graabæk Als, Nøvling

03.12.23 Elias Møller Lange, Gistrup

25.12.23 Marcus Storóz, Gunderup

25.12.23 Laura Storóz, Gunderup

07.01.24 Laura Skaarup Schultz Mortensen, Gunderup

28.01.24 Harley Leth Ahlefeldt Boddum, Gistrup

28.01.24 Svend Skårhøj, Nøvling

28.01.24 Magne Valdemar Loumand, Nøvling

28.01.24 Silje Winther Lindenskov, Nøvling

28.01.24 Maja Gerda Haugaard Vesterholt, Nøvling

28.01.24 Freja Nørnberg Paaske, Nøvling

VIELSER

13.12.23 Annette Rosa Sjøquist Hermansen og Brian Sjøquist Hermansen

i Gunderup Kirke

17.02.24 Sanne Bøcker Søndergaard og Chris Bøcker Pedersen

i Nøvling Kirke

KIRKELIG VELSIGNELSE

24.02.24 Maria Møller Mortensen og Patrick Rebsdorf Whelan

i Nøvling Kirke

11
Vielse - Gunderup Kirke Annette Rosa Sjøquist Hermansen og Brian Sjøquist Hermansen Vielse - Nøvling Kirke Sanne Bøcker Søndergaard og Chris Bøcker Pedersen Velsignelse - Nøvling Kirke Maria Møller Mortensen og Patrick Rebsdorf Whelan Konfirmanddåb - Nøvling Kirke Fra venstre: Svend, Magne, Silje, Maja og Freja Barnedåb - Gistrup Kirke Georg Nørgaard Vangsgaard med familie

To voksne sognebørn udfordrer til at tænke nyt

De er begge barnedøbt i folkekirken, og de har ingen planer om at melde sig ud, selv om de sjældent er til en gudstjeneste. I dag har June Kromann i Nøvling og hendes svigerfar Torben Kromann i Gistrup sat hinanden stævne over en kop varm kaffe til en snak om kirke, kristendom og kardinalpunkter, hvor kirkernes menighedsråd og medarbejdere med fordel kunne forandre, så kirken blev mere vedkommende for flere.

June: ”Jeg får ikke synderligt meget ud af mit medlemskab. Jeg er da døbt, konfirmeret og gift i kirken. Og vi har begravet to oldeforældre, men ellers kommer jeg der mest til jul. Alligevel har Nøvling Kirke en vigtig plads i lokalsamfundet. Fysisk og mentalt er den et hyggeligt samlingspunkt i landsbyen. Desuden er jeg glad for at synge og er med i kirkens frivilligkor.

Når jeg kommer i kirkerummet, er det som om, at alt går lidt i stå. Der er plads til at sætte sig ned i ro, læne sig tilbage og tage en pause, hvor en ny tanke kan dukke op, fordi der nu er ro væk fra mobiltelefonen og den travle og hektiske hverdag. Jeg elsker at komme der, men kirken er ikke særlig up to date i dens ritualer. De kunne med fordel nytænkes.”

Når vi synger sammen, får jeg en følelse af fællesskab og forbundethed

at vi har en institution, der tager sig af de ting, og som nogle steder giver et individuelt rum til at sætte sit præg ved for eksempel en bisættelse. Jeg kan godt finde på at sætte mig ind i kirkerummet ganske alene. Der er afsat energi af fred i et spand af tid, ja i århundreder, og det kan jeg fornemme. Hvis jeg er i Nøvling kirke er det tydeligt, Gistrup kirke er slet ikke det samme, men den er også af langt nyere dato. Der er noget særligt ved kirker. For eksempel holder jeg altid pauser ved kirker, når jeg er på cykelture.”

June: ”Når vi synger sammen, får jeg en følelse af fællesskab og forbundethed. Det kan jeg godt lide. Som en har sagt: Et folk uden sange er lettest at holde i skak.

Torben: ”På mange måder er jeg enig med June. Jeg synes, kirken er gammeldags. Jeg er ikke daglig bruger af kirken, men kommer til højtider og livets store begivenheder, hvor kirken har ritualerne, så vi ikke selv skal finde på. Det er megafedt,

Gudstjenesten føles som lang tid, men jeg elsker en god prædiken, hvis den via den bibelske tekst giver mig en nutidig udlægning, som jeg kan bruge til at navigere efter. Præsten kan godt give mig noget åndelig føde, og så kan vi finde på at

12
Af Hanne Baltzer

diskutere den ved den efterfølgende kaffe herhjemme.”

Torben: ”De ni læsninger ved juletid kan noget, for der er meget musik og ganske få tekster. Og så medvirker der typisk flere kor. Selve gudstjenesten virker umoderne, og det er ærgerligt, at det ellers gode budskab fra Jesus derfor ofte drukner. Liturgien begrænser budskabet. Da ethvert menneske er optaget af at få metafysiske input forskellige steder fra, kunne kirken have været en mulighed. Vi er alle åndeligt søgende - optaget af livets store spørgsmål som, hvor kommer jeg fra? Hvad skal jeg her? Og hvor går jeg hen, når jeg dør? En vedkommende prædiken skal derfor have grundelementer af det almene, de fleste kender til, for eksempel fællesskab, frygt og ikke mindst ensomhed, som er et stort, velkendt tema.”

være mere rummeligt. Jeg hader, hvis det bliver sekterisk. Det avler ufred. Kort sagt mener jeg, at vi trænger til en ny Luther, der kan ændre kirkens liturgi og sætte flere dybe emner på dagsordenen. Måske skulle jeg henvende mig direkte til biskoppen?”

...vi trænger til en ny Luther, der kan ændre kirkens liturgi og sætte flere dybe emner på dagsordenen

June: ”Hvem sidder i menighedsrådet? Det ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke, hvad de diskuterer. Det er fedt, hvis de sætter en række aktiviteter i gang, der kan passe ind i min butik. For eksempel med en spændende oplægsholder eller noget musik. Ellers går jeg udenom. Menighedsrådet burde beslutte at sætte en bestemt retning for en mere åben kirke, hvor lokalsamfundet bliver mere inddraget. Differentierede tilbud, der også er læring i.”

June: ”Kirken skal ikke repræsentere en bestemt religiøs retning eller en politisk overbevisning. Den skal kunne rumme forskelligheder og beskæftige sig med det, vi alle kan være fælles om. Vi er lavet af det samme alle sammen. Der på kirkebænken er vi lige uanset status og baggrund. Vi skal samtale om, hvad det er, vi er optaget af. Det kan være frygten for fremtiden, klimaet, relationer osv. Selv synes jeg godt om intimkoncerterne.”

Torben: ”Kirken kunne bruges til meditation. Eller til nye fællesskaber som en samtaleklub, der kunne tage store livstemaer op. Menighedsrådet skal

Ifølge undersøgelsen 'Folket og folkekirken 2024' har 80 procent af befolkningen nogen, stor eller meget stor tillid til folkekirken. Dette er højere end tilliden til folketinget og på niveau med tilliden til skolerne og uddannelsessystemerne. Undersøgelsen viser også, at 73 procent af os har været i kontakt med kirken i løbet af det seneste år på den ene eller anden måde.

13

Gunderup

Kontakt

KIRKEKONTOR FÆLLES

Kordegn Ellen Støve Lie

Tlf. 98 33 35 52 · mail: gunderup.sogn@km.dk

Telefontid mandag - fredag kl. 9.00-14.00

Mandag, torsdag og fredag kan kordegnen træffes i Gunderup Sognegård.

Tirsdag og onsdag er kordegnen i Gistrup Kirke.

GUNDERUP KIRKE Hadsund Landevej 527 · Gistrup

Gunderup Sognegård Gunderupvej 1 · Gistrup

Graver Nicky Vestergaard mail: graver-gunderup@mail.dk

Tlf. 20 81 55 57 · Fridag mandag

Organist og korleder: Elisabeth Dorthea

Cecilie Bech · mail: elisabech@gmail.com

Tlf. 26 24 97 06 · Fridag mandag

NØVLING KIRKE Nøvling Kirkevej 40 · Gistrup

Toften Brådalsvej 80 · Gistrup

Graver Vakant mail: gravernoevling@gmail.com

Tlf. 20 84 14 01 · kl. 8-15 · Fridag mandag

Organist og korleder Gitte Rolighed mail: gitterolighed@icloud.com

Tlf. 22 38 04 86 · Fridag mandag

GISTRUP KIRKE Gistrup Kirkevej 1 · Gistrup

Tlf. 98 31 43 39

Kirketjener Annette Tøttrup mail: kirketjener@gistrup-kirke.dk

Tlf. 98 31 43 39 / 40 22 83 33 · Fridag fredag

Graver Gunnar Thrane mail: graver@gistrup-kirke.dk · Tlf. 40 11 05 14

Organist og korleder: Elisabeth Dorthea

Cecilie Bech · mail: elisabech@gmail.com

Tlf. 26 24 97 06 · Fridag mandag

Organist/kirkemusiker Simon Skytte Simonsen mail: simon@gistrup-kirke.dk

Tlf. 21 90 01 81

Kirke- & kulturmedarbejder Annette Tøttrup mail: kirkekultur@gistrup-kirke.dk

Tlf. 40 22 83 33

SKOVBRYNET kl. 10.30

9/4 LRK

23/4 EG (altergang)

7/5 MNS

21/5 LRK (altergang)

4/6 MNS

SOGNEPRÆST (KBF)

Mette Nøhr Shaw, kirkebogsførende

Gunderupvej 1 · 9260 Gistrup

mail: MNS@km.dk · tlf. 98 33 30 15

Fridag fredag

SOGNEPRÆST

Ejnar Grønlund

Splinten 16 · 9260 Gistrup

mail: EJGR@km.dk · tlf. 98 31 52 26

Fridag mandag

SOGNEPRÆST

Lene Riger Kusk

Nøvling Skolevej 10 · 9260 Gistrup

mail: LRKU@km.dk · tlf. 96 36 66 66

Fridag mandag

SAMTALE MED PRÆSTEN

Ønsker du besøg i hjemmet eller fx i forbindelse med indlæggelse på hospitalet, er du altid velkommen til at kontakte en af præsterne. Man er også altid velkommen til at aftale en samtale på fx præstens kontor. Præsterne har stor erfaring i at tale med mennesker i sorg og krise. Man er velkommen med både små og store spørgsmål. Præsten har tavshedspligt.

KIRKELIGE HANDLINGER

Ved dåb, vielse og begravelse/bisættelse: Henvendelse til kirkekontoret.

KIRKETAXA

Gældende for alle tre sogne: Kirketaxa skal bestilles hos kordegnen fredag inden kl.12.00.

Gunderup: Ældre og gangbesværede fra Gunderup sogn kan benytte taxa til alle gudstjenester samt til sognearrangementer og koncerter.

Nøvling: Ældre og gangbesværede fra Nøvling sogn kan benytte taxa til 10.30-gudstjenester. Hvis der ikke er gudstjeneste i Nøvling Kirke, kan der bestilles til højmesse i en anden kirke i pastoratet. Gistrup: Ældre og gangbesværede fra Gistrup sogn kan benytte taxa til 10.30-gudstjeneste samt til sognearrangementer og koncerter.

HJEMMESIDE

www.gunderup-noevling-gistrup.dk - Se gudstjenesteliste, arrangementer og meget andet.

novlingkirke

gunderupkirkeaalborg gistrupkirke

Plejehjemsgudstjester

18/6 EG (altergang)

2/7 LRK

16/7 MNS (altergang)

30/7 EG

13/8 LRK (altergang)

27/8 MNS

MNS: Mette Nøhr Shaw - LRK: Lene Riger-Kusk EG: Ejnar Grønlund

14
· Nøvling · Gistrup

Gudstjenester

MNS: Mette Nøhr Shaw

LRK: Lene Riger-Kusk

EG: Ejnar Grønlund

APRIL 1. april 2. påskedag 10.30 EG 7. april 1. s. e. påske 10.30 MNS 10.30 LRK 9.00 LRK 14. april 2. s. e. påske 9.00 MNS 10.30 MNS 10.30 EG Rytmisk gudstj. 21. april 3. s. e. påske 10.30 LRK 9.00 EG 10.30 EG 27. april Lørdag 10.30 MNS Dåbsgudstj. 28. april 4. s. e. påske 10.30 MNS 10.00 LRK Konfirmation 9.00 MNS
MAJ 4. maj Lørdag 9.00 MNS Konfirmation 11.00 EG Konfirmation 5. maj 5. s. e. påske 10.30 MNS Konfirmation 10.30 LRK 10.00 EG Konfirmation 9. maj Kr. himmelfart 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste Østre Provsti i Lundby Bakker 12. maj 6. s. e. påske 9.00 EG 10.30 EG 14. maj Tirsdag 17.30 LRK Fyraftensgudstj. Visse Ladegaard 19. maj Pinsedag 10.30 EG 10.30 LRK 9.00 LRK 20. maj 2. pinsedag 10.30 MNS 26. maj Trinitatis 10.30 LRK 9.00 EG 10.30 EG JUNI 2. juni 1. s. e. trin. 10.30 MNS 10.30 LRK 9.00 LRK 8. juni Lørdag 10.30 LRK Dåbsgudstj. 9. juni 2. s. e. trin. 9.00 MNS 10.30 MNS 10.30 LRK 16. juni 3. s. e. trin. 14.00 MNS Sommermøde 10.30 EG 23. juni 4. s. e. trin. 10.30 EG 10.30 MNS 9.00 MNS 30. juni 5. s. e. trin. 9.00 LRK 10.30 LRK GUNDERUP NØVLING GISTRUP MARTS 24. marts Palmesøndag 9.00 MNS 10.30 LRK Minikonfirmandafslutning 10.30 MNS Kirkens fødselsdag 28. marts Skærtorsdag 10.30 LRK 19.00 LRK 19.00 EG 29. marts Langfredag 9.00 MNS 10.30 MNS 31. marts Påskedag 10.30 MNS 10.30 LRK 10.30 EG JULI 3. juli Onsdag 10.30 MNS Mindegudstj. 7. juli 6. s. e. trin. 10.30 LRK 9.00 LRK 14. juli 7. s. e. trin. 10.30 LRK 10.30 MNS 21. juli 8. s. e. trin. 10.30 EG 9.00 EG 28. juli 9. s. e. trin. 10.30 MNS 9.00 MNS 10.30 EG AUGUST 4. aug. 10. s. e. trin. 9.00 EG 10.30 EG 11. aug. 11. s. e. trin. 10.30 LRK 9.00 LRK 17. aug. Lørdag 10.30 EG Dåbsgudstj. 18. aug. 12. s. e. trin. 10.30 LRK 9.00 EG 10.30 EG 25. aug. 13. s. e. trin. 10.30 EG 19.00 EG Friluftsgudstj.

Børn taler om menighedsråd

Folkekirken tilbyder minikonfirmandundervisning til alle børn i hele landet. Målgruppen er de 9-10-årige, der går i 3. eller 4. klasse. Den populære undervisning giver børnene kendskab til kirke og kristendom ud fra børnenes egne erfaringer og spørgsmål.

Julie Dahl Jensen, Marie Brun Kristensen, Andrea Damsgaard Hvoldal og Felix Buus har netop været minikonfirmander i Gistrup Kirke. Denne dag stiller de velvilligt op til en snak om menighedsråd.

HVAD ER ET MENIGHEDSRÅD?

Felix: ”Det er forskellige voksne, som sidder omkring et bord og bestemmer noget. Det har noget med penge at gøre. De kan også beslutte om noget nyt skal ske.”

Julie: ”Voksne som taler om, hvad der skal siges ved gudstjenesten.”

Marie: ”Gud har lavet kirken. Et menighedsråd er nogen, der giver andre et råd på en pæn måde, hvis de har lavet noget forkert. Fx præsten. Så bliver man heller ikke ked af det. De kan også beslutte at bygge kirken om. ”

Andrea: ”Voksne der snakker sammen om hvad de skal og ikke skal. Og så bliver de enige om noget. Fx at købe noget til kirken. ”

MENIGHEDSRÅDET BESLUTTEDE PÅ ET TIDSPUNKT, AT BØRN KUNNE GÅ TIL MINIKONFIR-

MAND. HVAD SYNES I OM DEN BESLUTNING?

Julie: ”Det er megasjov at være minikonfirmand. Det er godt at lære både kirken og kirkerummet at kende.”

Marie: ”Det er en rigtig god beslutning, for så kan man mærke, hvordan det vil være at blive konfirmeret engang. Jeg har også fået lyst til at komme mere i kirken og finde ud af det hele. Nu tror jeg måske mere på Gud end før.”

Andrea: ”Det er godt, fordi man lærer noget om Gud. Jeg vidste for eksempel ikke, hvem Zakæus var, og det er også nyt at spille skuespil. Det er stort. Jeg skal spille Jesus.”

Felix: ”Folk er søde her i kirken og tager godt imod os hver gang. Jeg kan sætte tankerne fri, glemme skolen, og sige lige, hvad jeg synes.”

ID-nr.: 46879 184
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.