43. ÅRG · NR 2 · 2024 · MAR TS · APRIL · MA J
Gudstjenesten er et fællesskab På grund af corona og en sygemelding blev julen 2023 min første gang med »rigtige« julegudstjenester herude, hvor jeg fik lov til at opleve overfyldte kirker - både til vores Ulvetime-gudstjeneste og de klassiske. Sikke en oplevelse, sikke et fællesskab! Om lidt venter påskens gudstjenester, hvor jeg også særligt ser frem til at fejre Jesu opstandelse med jer alle herude. Fællesskab er netop kernen i gudstjenesten. Et fællesskab med Gud og med hinanden. I centrum står tilbedelsen af den Gud, vi tror på. Tilbedelse er et gammeldags ord og måske et lidt svært ord at tage i munden for mange. Tilbedelse? Det lyder som det, vi driller teenagere med, når de dyrker deres idoler. Men tilbedelse er nu engang det, gudstjenesten handler om. At takke, bede til og lære mere om Gud. Det lyder formelt og sådan er den klassiske gudstjeneste i folkekirken da også bygget op. Fast liturgi, faste tekstlæsninger og et nogenlunde forudsigeligt hændelsesforløb. Det eneste, der gerne skulle være lidt anderledes fra gang til gang, er præstens prædiken og organistens kyndige musik. Ja, når mange tænker på en gudstjeneste, så dukker orgelmusik, salmesang og prædiken fra en prædikestol nok op i tankerne. Alle disse ting er
smukke og gode traditioner for gudstjenesten, som jeg personligt holder meget af. Men en gudstjeneste behøver ikke at se sådan ud. Tilbedelse kan se ud på mange måder. Derfor er Kirkerne på Klitten optagede af at tilbyde gudstjenester i forskellige former. Vi har selvfølgelig vores meget særlige gudstjenester i form af Grundlovsgudstjenesten, gospelgudstjeneste og Turistkirke, men vi har også vores rytmiske gudstjenester, hvor orglet er skiftet ud med klaver og guitar, salmerne er på moderne melodier, og hvor prædikenen bliver holdt på gulvet. Men hvorfor overhovedet holde gudstjenester af forskellig form, der fx kræver, at et hold af frivillige tager del i afholdelsen? Hvorfor gøre »mere«? Vi gør det, fordi vi vil insistere på at være et fællesskab, der favner mennesker og giver dem mulighed for at møde Gud på den måde, der passer dem bedst. Vi gør det, fordi mennesker er forskellige, og derfor ser fællesskab med Gud forskelligt ud fra menneske til menneske. Tænk hvis en anden gudstjenesteform gjorde, at én, der ikke er begejstret for en klassisk gudstjenesteform, fik lyst til at komme i kirke? Kong David var kendt for sine lovsange og sit spil på en sitar (guitarlignende strengeinstrument). En simpel, enkel tilgang til tilbedelse. Omvendt er orglet et smukt eksempel på, hvordan vi kan
tilbede Gud med pomp og pragt for at vise vores hengivenhed til ham. Pointen er, at tilbedelse ser ud på mange måder, og der er ikke én måde, der er kategorisk mere oprigtig end en anden. Det er ikke vigtigt, hvordan vi tilbeder, men at vi gør det for at ære Gud. I påsken bliver vi mindet om, hvor meget Gud gjorde for at få fællesskab med os; han sendte sin søn til jord, hvor han døde og genopstod igen for os - Gud gjorde virkelig alt for at komme os nær! Jesus gav os missionsbefalingen om, at vi skal gå ud og gøre alle i hele verden til disciple af ham (Matt. 28, 18-20). Derfor er vores opgave at hjælpe folk til at møde ham. Vi er kaldet til som kristen fællesskab at gøre vores fællesskab så tilgængeligt og imødekommende som overhovedet muligt. Det kan vi altid blive bedre til. Og derfor tager vi i menighedsrådene i foråret en afprøvning med rytmiske gudstjenester en gang om måneden på det tidspunkt, hvor højmessen normalt ligger, altså klokken 10.30 (eller kl. 10.00 når vi går over til sommertid). Skulle du hellere have lyst til en klassisk gudstjeneste, kan de stadig nydes til fromesse disse gange. Vel mødt til gudstjenester i Kirkerne på Klitten. Varme hilsener, sognepræst Andreas Sahlholdt
1