Året der gik 2024 by Viborg Idrætshøjskole

Konstitueret forstander

af: økonomichef, Lene Galonska og bestyrelsesformand Søren Kristensen

VEnnerne

af: tidligere elever, Sofie Nørby og Klara Dilling-Hansen

Tropisk eventyr

af: underviser, Peter Fuglsang

2024

Der Året Gik

FORORD

af: Forperson for Viborg Elever, Bolette

Kære læser Velkommen til dette års ”Året der gik” for Viborg Idrætshøjskole!

Den opmærksomme læser vil måske have lagt mærke til en lille forandring ved dette års blad. Du ved måske allerede, hvad jeg taler om. Men hvis ikke, så bladr lige en side tilbage og tag ét ekstra kig på dette års forside.

Lagde du mærke til det?

Det er måske en lille forandring, men dog en forandring. Dette års årsskrift har nemlig ændret navn.

”Årsskrift” er blevet til ”Året der gik”

En lille forandring for den daglige gang på en højskole som Viborg IH, men symbol på den konstante forandringsproces som højskolen gennemfører hver eneste dag. Og det fysiske bevis kigger du på lige nu.

I år er det 180 år siden den første højskole blev oprettet i Rødding i 1844, og selvom vores egen skole ”kun” har eksisteret i 73 år, er der sket meget tydelige forandringer siden starten i 1951. Ikke kun det fysiske udtryk er forandret, men også skolens sjæl og mission. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det viser nemlig, at man er tilpasningsdygtig og stadig stræber efter at blive bedre.

Vi lever nemlig i en verden, der konstant er på udkig efter det ”nye”. Tendenser i tiden flyver frem og tilbage. Nu er det populært at strikke og hækle. Det formoder jeg også, at det var ved skolens opstart. Nu fylder fag som OCR og Surf. Det tvivler jeg på, at de gjorde i 50’erne. Men fælles for både strik og surfing er, at de følger tidens ånd.

Og når det kommer til tidens ånd, skal højskolen altid være på forkant. Hvad er det nye? Hvad interesserer de kommen-

Nilsson

de elever sig for? Hvordan tiltrækker man unge mennesker? Men selv i alt det nye, så ved højskolen, hvornår den skal holde fast. Med morgensamlinger, livsoplysning og sang.

Vi synger stadig i den samme gamle højskolesangbog, og selvom der er kommet nye versioner med sange som ”Hvad tænker Ingrid på”, ”Fortabt er jeg stadig” og ”Ramadan i København”, så holder man stadig fast i traditionen om at synge. Sammen.

Det er som om, det er hele essensen af højskole kogt ned til lyrik på melodi. Man mærker fællesskabets kraft suse igennem én, når man synger ”Jens Vejmand” i en foredragssal i 2024, lige såvel som de gjorde det i 1951. For man gør noget. Sammen. Og mærker hvordan de samlede kræfter bag et helt højskoleophold kan skabe noget smukt. Sammen.

Og måske er det lige præcis dét, ungdommen i 2024 efterspørger. I hverdage styret af telefoner, internetforbindelser og likes er dét, man har brug for, måske bare at stemme i med sin sidemakker. At mærke menneskene omkring én, og mærke hvordan man i et fællesskab kan spille hinanden gode.

For på højskolen er man ét stort hold, hvor man ikke spiller for sig selv, men for fællesskabet. Og hvor man sammen kan skabe de små forandringer, der gør Viborg IH til en højskole, der er på vej fremad, hvor man ikke stiller sig tilfreds med at gå i stå.

For heldigvis er den nytænkning, der i 1844 skabte fænomenet højskole stadig intakt. Og forhåbentligt er der stadig liv i gangene på Viborg IH om 180 år – og selvom det næppe vil være højskole i den form, vi kender i dag, så er kernen og fællesskabet forhåbentlig intakt.

Viborg Elever De kærligste hilsner

ÅRETS GANG

af: Forperson for Viborg Elever, Bolette Nilsson

Endnu

et

år

er

gået

i elevforeningen, Viborg Elever og hvilket ét!

Igen, igen har vi overgået egne forventninger til, hvad dette år kunne bringe. Så her kommer et lille potpourri af gyldne øjeblikke siden sidst.

Visioner

Til bestyrelsens visionsweekend i november sidste år, startede vi med at poppe en flaske champagne. Og vi poppede den dér, for at fejre alt det, vi ville gennemføre det næste år.

Og hvor var det godt, at vi fejrede det på forhånd – for det kan vi også gøre nu!

Vi satte tre klare mål, og det er skønt her et år efter at kunne sige, at ALLE er indfriet. Vi havde to mål omkring økonomi og kommunikation, men det helt store mål var søsætningen af VEnnerne.

VEnnerne

Vi ønskede i bestyrelsen, at højskoleoplevelsen ikke kun skulle foregå på Viborg IH. Såvel som højskole er ens hverdag, når man er elev på skolen, såvel skulle man kunne tage lidt af højskolelivet med videre. Ud fra den idé, og efter et spændende oplæg fra Idrætshøjskolen Sønderborgs elevforening, blev VEnnerne skabt.

En ”underafdeling” til Viborg Elever som har sin daglige gang i landets større byer. Specielt i Aarhus har foreningen virkelig fået sit rodfæste, da de fleste tidligere elever bosætter sig netop her. Med arrangementer som social runs, OCR

i Køleboxen, bowling, beachvolley, linedance, grillfester og en masse træning, samler VEnnerne tidligere elever på tværs af årgange til et fedt fællesskab i Viborg IH’s ånd. VEnnerne er styret af lokale, frivillige, tidligere elever, som idégenererer, formidler og afholder de mange forskellige arrangementer.

Vinterstævne

Da vi i februar slog dørene op til endnu et Vinterstævne var der fra start fulde huse i den gamle Idrætshal. Stemningen i hallen nåede hurtigt kogepunktet, mens stolte gymnaster kunne fremvise deres hårde arbejde fra sæsonens gymnastiktræning. Både unge og gamle præsterede fantastiske opvisninger og smil, latter og klapsalver fyldte hallen til bristepunktet. Det var som altid en stor fornøjelse at se vores eget gymnastikhold VE Gym gå på gulvet, sammen med de andre kendinge, der efterhånden er blevet en fast bestanddel af Vinterstævnet på Viborg IH. Igen slog antallet af gæster rekord – og vi har ikke andet at sige end: Tak! Vi glæder os til at slå haldørene op endnu engang den 22. februar 2025 til endnu et brag af en gymnastikfest.

Elevmøde

7. Det var det antal minutter, det tog at sælge alle billetterne til Elevmøde 2024. Den kære Nina på kontoret blev fuldstændig lagt ned af tidligere elever, som så gerne ville med til årets festweekend på højskolen. Og vi forstår dem godt. Det var en weekend fyldt med sjov, spas, gamle og nye minder, og ikke mindst dans til langt ud på natten. Ja, der blev faktisk danset så meget, at halvgulvet gik i stykker. Men det tager vi med, når festen er god og humøret højt. Under Elevmødet blev den årlige General-

forsamling for Viborg Elever også afholdt, hvor vi måtte sige farvel til nogle stærke figurer i elevforeningen, men på samme tid sige goddag til nye, spændende ansigter, som vi har budt indenfor i bestyrelsen.

ReCall

Efter en velfortjent sommerferie, hvor VEnnerne stadig holdt fanen højt, bød vi i starten af oktober velkommen til dette års ReCall. En weekend fyldt med sjov, spas, lege og en lille temafest til at slutte det hele godt af. Det er skønt at se tidligere elever samle sig i de store byer, men det er noget helt specielt at vende tilbage til Viborg IH, og mærke lidt af højskolemagien på egen krop igen. Vejrguderne havde sørget for smukt solskin til alle aktiviteterne, og musiklærer Mille spillede for, så man kunne høre hele fællesskabet synge både til sangtimen og til festen om aftenen.

Om lidt banker endnu en visionsweekend på døren for elevforeningens bestyrelse, og mon ikke endnu en flaske champagne skal poppes, for at fejre endnu et fantastisk år!?

Vi siger 1000 tak til alle vores medlemmer og til højskolen for alle de skønne oplevelser i det forgangne år!

#huskathyg’

Viborg Elever

VINTERTUREN med Viborg Idrætshøjskole

Vinterturen er, hvad jeg nok vil kalde for, en introtur. En tur som på forårsopholdet 2024 gik til Hafjell, Norge. Her var der rig mulighed for at prøve vinteraktiviteter af. Jeg selv var ny i mine aktivitetsvalg og prøvede både langrend og randonee. Set i bagklogskabens lys er det nok vældig sundt sådan at skulle balancere, hvad man kan og vil bruge sin tid på, allerede fra starten af et højskoleophold.

Turen startede fra Viborg Idrætshøjskole, hvor vi på forhånd var blevet inddelt i busser med de roomies, vi havde fået tildelt til ugen. Herefter blev vi kørt mod en færgeafgang i Nordjylland, som ville tage os til Norge og derfra i bus videre mod Hafjell.

Som nyankommet og nyligt opvågnet beboer i Hafjell, havde vi flere ting vi skulle foretage os, før vinterturen sådan rigtig kunne komme i gang. Hele højskolen skulle have styr på alpinski og udstyr, spise morgenmad og efterfølgende finde ud i niveauinddelte skigrupper. Heldigvis lykkedes det, uden større besvær, og dagen kunne så småt gå i gang. Min gruppe og jeg havde en tidligere elev, som stod for undervisningen og med hendes østrigske skilæreruddannelse, havde hun hurtigt en forståelse for, hvor vores individuelle niveau lå henne. Jeg var i den erfarne skigruppe og flere af os havde også en skiinstruktøruddannelse bag os. Udefra var der også hyret et brødrepar ind, som stod for randonee-oplevelsen. Til de

mindre erfarne skientusiaster er randonee en form for skiløb, hvor man bestiger bjerget, inden man står på ski ned af det. Dette gør du med skind under skiene og i skibindinger, som kan løftes. Med denne metode kan man stå på ski i områder, hvor der ikke nødvendigvis har kørt andre. Fordi der er få eller ingen, som har kørt der før, skabes der flere usikkerheder, men man er villig, fordi man tager sine forholdsregler og gør det for den individuelle skioplevelse. Nødvendigheden i at have styr på, hvad man laver er derfor absolut vigtig.

Og wow for en oplevelse. Vejret var solrigt med en mild vind og humøret var højt. Vi fik en intro til værktøjerne, som hørte med, og tog efterfølgende om på bagsiden af toppen af Hafjell. Hårdt var det, men med en ”Kvikk Lunsj” i brystlommen og vand i rygsækken, kunne verden komme an.

Langrendsturen var for mig en prøvelse i udholdenhed og det at stole på mine kundskaber. Den tidligere erfaring jeg havde haft med langrend var på den nærtliggende golfbane ved Viborg IH. Som en udfordring, var vi en gruppe af overmodige mennesker, som havde aftalt med en af de daværende unglærere at løbe et marathon på langrendsski. Lidt absurd, men med vilje er der vej, og vi endte med at splitte op til sidst, hvor den ene gruppe nåede 30 km, mens den anden nåede et marathon. Jeg endte i gruppen på de 30 km,

af: Niels Erik Sloth, elev i EF23 og FO24

men med blod på tanden og en drøm om Vasaloppet i Sverige.

Indlogeringen i Hafjell var i nogle nybyggede familiehytter, som var perfekte til en flok højskoleelever. Her brugte vi tiden til at slappe af og lave mad, som skolen havde medbragt. Hver hytte have en bestemt mængde mad, hvor vi sidst på ugen endte med at lave madbytte, fordi beboerne havde forskellige krav til deres madoplevelse.

Alle hytterne lå tæt, men efter en lang dag i snelandskabet, trængte de fleste til at slappe af i deres egne hytter. Det betød at højskolefællesskabet primært blev tilbragt i de mindre fællesskaber, hvor man havde mulighed for at lære sine nye roomies godt at kende.

Alt i alt var vinterturen med Viborg IH en oprigtig herlig oplevelse. Introturvis er det svært at vide hvem hinanden er, tildækket af alle de lag tøj, men hvis grundlaget er at bryde rammerne og skabe rum for nye fællesskaber er målet nået.

2025 Vinterstævne

Sæt kryds i kalenderen!

Den 22. februar 2025 afholder vi det årlige Vinterstævne - en dag fyldt med gymnastik i alle afskygninger.

Til Vinterstævnet vil der være noget for enhver smag: børnehold, elitehold og garvede seniorer viser, hvad de kan. Fire forskellige efterskolehold deltager også, så du får et indblik i gymnastikglæden på alle niveauer og i alle aldre – for gymnastikken kan noget helt særligt!

Tilmelding

For at tilmelde et hold skal mindst én af instruktørerne være tidligere elev eller have en tilknytning til Viborg IH. Tilmeldingsperiode: 1. november – 6. december

Link til tilmelding: viborgih.dk/events/vinterstaevne-2025

Vinterstævne 2024

Fotograf: Kristian Vindal

TROPISK EVENTYR TIL FILIPPINERNE

af: underviser, Peter Fulsang

Tropisk eventyr

for efterårseleverne

Et nyt tiltag her på højskolen er, at efterårseleverne kan afslutte deres højskoleophold med et tropisk eventyr. De tager, som normalt, hjem op til jul – forskellen er, at de møder ind igen i starten af januar med rygsækken pakket.

Turen går til Filippinerne – til en lille øgruppe, der ligger ca. 100 km fra fastlandet, som vi kalder Secret Islands. Det er et område, som er fuldstændig uspoleret da det ikke er overrendt af turister, hvilket gør oplevelsen af øen og befolkningen meget autentisk.

Under opholdet prøver vi at bo to forskellige steder. Det ene sted bor vi i bambushytter lige ned til vandet. Det andet sted bor vi i bungalows – begge steder er det primitivt, men også meget eksotisk.

Turen til Filippinerne handler om kulturformidling og -udveksling i mødet mellem Filippinerne og os.

Viborg IH har et tæt samarbejde med Maglalambay High School.

I løbet af de 14 dage vi er på øerne står vi for undervisning af børnene og at arrangere idrætsfestivaler. Heldigvis kan de lokale

tale engelsk, da undervisningen i skolen primært foregår på engelsk.

Lokalsamfundet sætter stor pris på vores tilstedeværelse, så når vi giver skolen besked om, at vi gerne vil ”låne” børnene, så aflyses den almindelige undervisning og børnene kommer med ned til palmestranden, hvor vi leger. Nogle gange bliver rollerne også byttet rundt, da lokalbefolkningen gerne vil vise os noget fra deres kultur – så er det deres lege der bliver leget.

Undervisningen og planlægningen af idrætsfestivalerne giver eleverne noget fagligt med hjem i bagagen. De skal organisere undervisningen under helt andre kulturelle forudsætninger end de er vant til, så improvisation er en god grundsubstans. Der er nemlig en ting der er helt sikker – den plan vi kommer med, holder aldrig helt…

Der er stort set ingen materialer til rådighed, så man bruger f.eks. pinde som kegler.

En af de kulturelle oplevelser som vores elever får, er at de skal på det lokale marked og handle. Det foregår på den måde, at de bliver sejlet til den ø, hvor der er marked. De bliver sat i land, og skal selv finde markedet – en gåtur på omkring 15 km. På forhånd har eleverne fået en indkøbsliste fra Wendy (vores kok under opholdet). Når de kommer retur, skal de

hjælpe Wendy med at lave mad – et typisk filippinsk måltid.

På turen til det lokale marked, kommer vores elever helt tæt på lokalbefolkningen, hvor de snakker med folk (som heldigvis kan engelsk), og de får at se, hvordan de lokale bor – det er ikke unormalt, at der bor grise imellem husene, som ligger meget tæt. Heldigvis er vores danske kontaktperson dernede, Kim, god til at guide os i, hvad vi kan spørge om, så vi ikke fornærmer nogen.

Lokalbefolkningen på Filippinerne er meget gæstfri, så vi føler os meget velkomne. En helt særlig oplevelse vi fik med på den seneste rejse var, at vi blev inviteret med til et ”graduation party”. Der var reserveret et bord til os, og så overværede vi en masse taler, som vi ikke forstod et ord af – det var en stor oplevelse at få med.

Under opholdet oplever vi også det, der måske ikke er så rart set med danske øjne ift. dyrevelfærd. Hanekamp, som for os er voldsomt og blodigt, er en tradition på Filippinerne. Her bliver vi lidt udfordret og rystede, men vi skal acceptere, at tingene er anderledes herude.

Det er vigtigt for os, at vi tager til Filippinerne for at gøre en forskel. Det kommer til udtryk på flere måder.

Erling, vores tidligere forstander, var med til at få aftalen i hus med Maglalambay High School, omkring et samarbejde. Det har betydet, at vi har haft PC’ere med til eleverne på skolen, så de kan få den bedste undervisning. Dermed kommer der

børn fra andre øer til skolen, for at få undervisning på den bedste skole.

Et andet sted vi gerne vil gøre en forskel er ift. naturen. På den næste tur, skal vi påbegynde opbygningen af et koralrev, som naturligvis skal hedde ”Viborg IH koralrev”. Vi ved godt, at det kun er en lille brik i det store puslespil, men det er fantastisk at være med til at sætte noget i gang.

Noget af det vi håber, at eleverne tager med hjem fra denne rejse er, at der er meget der kan lade sig gøre med meget lidt. Man kan gøre en kæmpe forskel ved at komme med et positivt sind og gøre en forskel, uden at forvente at få noget igen.

Vi håber også, at de kan se, hvor godt vi har det herhjemme men også, at nogen mennesker har et godt liv uden at have ret meget.

Det hele går ikke op i undervisning og at være sammen med lokalbefolkningen. Vi er også på denne rejse for at dyrke yoga, kitesurfe, dykke og sejle kajak. Og derudover skal vi også bare hygge os og nyde det varme vejr, bounty-stranden og det turkisblå vand.

Når de 14 dage er slut, har eleverne mulighed for at blive på øen, hvor de bl.a. skal stå for undervisningen på skolen.

Det er sjovt at tænke tilbage på, at det der startede som en snak på et kontor herhjemme i DK, har udviklet sig til denne unikke rejsemulighed.

VE nnerne

af:

tidligere elever, Sofie Nørby, elev i FO23 og Klara Dilling-Hansen, elev i FO21 og EF21

VEnnerne fastholder højskoleånden i storbyerne

Når et højskoleophold slutter, kan der opstå et stort tomrum. Du går fra at være omringet af mennesker til pludselig at være alene. Du går fra en hverdag med de bedste venner, fedeste aktiviteter og et fællesskab der kan være svært at finde andre steder, end på en højskole. Mange kan stå tilbage med en følelse af, at man vil have mere.

I Viborg Elever har vi altid haft et stort ønske om at fastholde højskoleånden og fællesskabet, der følger med et højskoleophold på Viborg Idrætshøjskole. Vi har derfor allieret os med nogle ildsjæle ude i storbyerne, for at fastholde højskoleånden og fællesskabet, selvom man er kommet hjem fra sit højskoleophold. Hvis du er tidligere elev fra Viborg Idrætshøjskole, har du måske hørt om VEnnerne.

I november 2023 kiggede elevforeningens bestyrelse hinanden i øjnene og drømte stort. Vi ville samle tidligere elever til endnu flere arrangementer og skabe relationer på tværs af årgangene. Vi vil fastholde fællesskabet og starte nye relationer. Vi vil mindes øjeblikke fra Viborg, med aktiviteter som vi kendte dem fra højskolen.

Vi vil finde ildsjæle, som brænder lige så meget for Viborg IH, højskole og fællesskabet, som vi selv gør. Derfor skabte vi VEnnerne!

Den 7. februar 2024 mødtes vi med alle tidligere elever, som var interesseret i at høre om VEnnerne, og hvad det var for en størrelse. Vores vision om VEnnerne er, at skabe et fællesskab for tidligere elever fra Viborg Idrætshøjskole, hvor formålet er at planlægge aktiviteter til alle vores medlemmer. Vi turde ikke håbe på, hvor mange der ville komme, men til første møde mødte 11 initiativrige og forventningsfulde tidligere elever op. Dette blev starten på VEnnerne, som nu er velfungerende i Aarhus og Aalborg.

Det nyeste skud på stammen, som stadig er under udvikling, er VEnnerne i Odense. Vi har allieret os med tre tidligere elever - de brænder også for Viborg Idrætshøj skole og det fællesskab der hører med. De arbejder lige nu på at få det første arran gement på benene til jul, og vi følger tro ligt med fra sidelinjen.

Det skal give mening at være en del af VEnnerne!

I Viborg Elever vil vi gerne hylde dem, der vil være en del af VEnnerne og fællesskabet det bringer. Derfor prioriterer vi sociale arrangementer, kun for VEnnerne, på tværs af byerne. Vi ser en stor værdi i at blande vores ildsjæle på tværs af årgange og vennegrupper, derfor er fælles skabet for dem, som er en del af VEnner ne, første prioritet for os. Det tomrum man kan mærke efter at have endt et højskoleophold, bliver derfor også fyldt op med nye venner og bekendtskaber når man bliver en del af VEnnerne, og det er dét vi gerne vil skabe.

Down Memory Lane

UDDANELSESPRAKTIKANTER

af: uddannelsespraktikanterne Frederik Egelykke Schwarz, elev i FO22 og EF22

og Henriette Hovesen, elev i EF21 og FO22

Det er sjældent at noget bliver bedre end man håbede, men vores år som unglærere overgik enhver forventning til, hvad vi troede det ville blive.

Vi var unglærere på opholdene EF23 og FO24, og har begge haft vores gang på skolen som fortsættere. Vi blev nysgerrige på unglærergerningen under vores ophold som elever, og vi har siden været så heldige at få lov til at opleve skolen fra et andet perspektiv.

Det har været et år, hvor ikke to dage har været ens, og hvor der på mange måder er ”blevet kørt, mens der er blevet asfalteret”. Vi har lært undervejs, og der har både været plads til nye og anderledes idéer samtidig med, at der var plads til at fejle.

Der har hele tiden været en tiltro til vores kunnen, og løbende er vi blevet stillet nye udfordringer og opgaver. Vi startede med simple og praktiske opgaver til undervisningen med de faste lærere, og sluttede året med at planlægge og undervise i vores egne hovedfag.

Det var givende at opleve stigende ansvar og tillid fra de andre på lærerværelset, og set i bakspejlet udviklede vi os meget på det faglige plan, men også som mennesker. Det har været en vildt lærerig og spændende proces, hvor lærerne uden tvivl har været en stor hjælp i vores udvikling.

Det var en øjenåbnende oplevelse at komme ind i maskinrummet på den højskole, vi selv var så glade for som elever. Det gav os et virkelighedsbillede af,

hvordan højskolen hang sammen, som vi ikke før kendte til. Allerede fra dag ét, følte vi os som en del af højskolefamilien, hvor de andre lærere var gode til at tage os under deres vinger.

Det er vildt at tænke på, at de fag der var nye for os, som elever, lige pludselig blev de selvsamme fag, vi nu stod og underviste i. Det har været nervepirrende at stille sig op foran andre til undervisning og morgensamlinger, og være dén der havde ‘’den’’, men de situationer har også været med til at udvide vores komfort-zone.

Man må hele tiden tage højde for, at det er et arbejde med mennesker. Ikke alt kan planlægges - nogle gange må man skrotte noget af det planlagte, andre dage må man gribe eleverne, der hvor de er og nogle dage griber eleverne én. Både på lærerværelset og blandt eleverne møder vi hinanden i øjenhøjde. Vi har hver især noget forskelligt at byde ind med, hvilket gør mødet med andre mennesker helt specielt.

Dét er det fantastiske ved at være på en højskole.

Vi savner de mange fede undervisningstimer med eleverne, aftensmaden ved langbordet sammen med lærernes famili er og timevis af lange samtaler til søndagens mokost i vores lille højskole-boble. Men vi er også glade og taknemmelige for alle de ting, vi har fået med i bagagen og nyder stadig at være en del af skolen, som har formet os til livet.

‘’Alle ønsker udvikling, men ingen forandring’’

En kvalitativ undersøgelse af idrætshøjskoleelevers oplevelse af at deltage i og samskabe fællesskaber

”Kun gennem en positiv spejling i andre kan et menneske udvikle en ordentlig selvforståelse. I et godt fællesskab skal alle derfor være forpligtet til at spejle sig i andre og være til rådighed for de andre som spejl. Kun i et sådant forpligtende fællesskab kan mennesket finde sig selv, mener Grundtvig” (Lindsø, 2019)

Citatet beskriver præcist det, jeg elsker ved højskolen; At vi ser hinanden. Inspirerer og udfordrer hinanden, og på den måde udvikler os individuelt. For nylig satte jeg mig for at undersøge, om det også er sådan det opleves af højskoleelever anno 2024 at deltage i og samskabe fællesskaber.

I forbindelse med mit speciale i Pædagogisk Psykologi fik jeg gennem deltagerobservationer og gruppeinterviews med højskoleelever mulighed for at dykke ned i emnet sammen med eleverne. Det kom der for mig ganske mange spændende erkendelser ud af. I det følgende vil jeg beskrive nogle af de relevante konklusioner, jeg gjorde mig undervejs i processen.

At være 100%

At deltage engageret i undervisning og fritid på højskolen kan forstås som et praksisideal blandt eleverne og en forpligtelse hinanden imellem. Det betyder således noget for eleverne at være aktivt deltagende i de fællesskaber, de indgår i på høj-

skolen. De taler desuden om, at man som elev kan være ”højskoletypen”; altså en højskoleelev, der beskrives som en ”people person”, der er ”åben og frisk”, ”finder på ting” og viser interesse for andre. Sådanne egenskaber understøtter således praksisidealet om at deltage engageret i højskolens fællesskaber, men det er langt fra alle, der ser sig selv som værende ”højskoletypen” i praksis.

For at kunne være 100% med i alle højskolens ”tilbud”, finder eleverne det derfor nødvendigt at prioritere i deres deltagelse. Praksisidealet opleves altså som uopnåeligt.

Fordi eleverne oplever at kunne vælge dagens - og hermed også undervisningens indhold til og fra, har de mulighed for at deltage engageret og være 100% med i udvalgte sammenhænge. Et af de greb, som kan bidrage til denne prioritering er begrebet egenomsorg

Egenomsorg

Der synes at være en fælles forståelse blandt eleverne om, at egenomsorg er en acceptabel handlegrund for ikke at deltage i både højskolens obligatoriske og frivillige aktiviteter.

Egenomsorg indebærer i elevernes forståelse at trække sig fra fællesskabet og være i selskab med sig selv, hvis man oplever træthed eller småsygdom. Således har egenomsorg betydning for, hvilke kontekster eleverne deltager eller ikke deltager i. Egenomsorg betragtes som nødvendig

for at kunne leve op til praksisidealet om at deltage engageret i andre kontekster. I begrebet ligger desuden en kompleksitet, idet der sammen med den generelle accept af grunden til at drage egenomsorg også er en usagt normativitet om, at egenomsorgen praktiseres til en vis grad. Risikoen ved at praktisere egenomsorg over en vis grad er at blive positioneret som én af dem, der kigger på, eller aldrig møder op. Denne grænse kan være svær at finde. Begrebet bliver endnu mere komplekst, hvis man stræber efter at være ”højskoletypen”. For den del af eleverne, der har behov for at trække sig for at få energi, kan det opleves som en begrænsning ift. at kunne positionere sig som højskoletypen. Også på den baggrund kan eleverne blive i tvivl om, hvordan de skal forvalte deres tid.

I det store billede handler prioriteringen i højskolelivet om at finde sig til rette i både det store og de mindre fællesskaber, og på den måde skabe ”ordentlige” relationer. En af højskoleelevernes gennemgående grunde til at tage på højskole er nemlig at komme derfra med venner for

lesskab, og at der herudover kun er marginale positioner til rådighed. Et andet perspektiv på dette er, at der er positioner nok til rådighed, men at det betydningsfulde ligger i at være foretrukket af en person eller gruppe, frem for ”blot” at være legitim perifer deltager, altså én af dem, der bare er med i hulen.

Forskellen ligger i, at det med det ene perspektiv har betydning at kunne skabe ordentlige relationer gennem deltagelse i højskolens fællesskaber, mens det i det andet perspektiv er de ordentlige relationer, der ligger til grund for at kunne samskabe nye eller større fællesskaber.

Derudover har nogle elever en oplevelse af, at det ikke er muligt at være deltager i flere etablerede grupper. At søge deltagelse i flere grupper ville i så fald placere dem i en marginal position, og det er ikke efterstræbelsesværdigt.

Ordentlige relationer

Der foregår en såkaldt gruppedannelsesproces i starten af højskoleopholdet, hvor det for eleverne gælder om at finde ud af, hvem man passer godt sammen med, for at kunne udfylde en betydningsfuld plads i og være medskabende af højskolefællesskabet.

Dette er en ængstelig proces.

Også i denne proces er FOMO (Fear of missing out) en af elevernes primærårsager til deltagelse, da det ellers frygtes at have kon-

Konklusionerne har blandt meget andet givet mig en forståelse for, hvad det er for dynamikker, der er på spil, når vi som højskolelærere oplever, at vores forventninger til elevernes deltagelse (på alle planer) ikke matcher virkeligheden. Eleverne spejler sig i hinanden og finder gennem højskolenormer og praksisidealer vej i et komplekst højskoleliv.

Vi skal huske, at der kan være mere på spil end bare det, at have en dårlig dag.

Kæmpe stort tak til alle I elever, som lod jer interviewe og på hver jeres måde bidrog med vigtige refleksioner og perspektiver på livet som højskoleelev.

I har netop stillet jer til rådighed som spejl for hinanden og højskoleelever i det hele taget – lige i Grundtvigs ånd.

Året med konstitueret forstander

af: økonomichef, Lene Galonska og bestyrelsesformand, Søren Kristensen

Et ganske særligt år er ved at gå på hæld

På grund af Erling Joensens sygdom og fravær, var det nødvendigt at konstituere en forstander i hans sted. Lene Wejse, daværende medlem af skolens bestyrelse, sprang til som konstitueret forstander i den tro, at det drejede sig om et par måneder eller tre. At det endte med at blive et helt år, var der ingen, der havde set komme. Det viste sig nemlig, at Erlings tilstand var kronisk, og at han derfor ikke var i stand til at fastholde sin stilling, men fratrådte formelt i maj i år ved en festlig og smuk reception, hvor Erling blev hyldet og takket for sin indsats. Erling var både corona- og vækstforstander og har haft stor indflydelse på, at skolen er dér, hvor den er i dag.

Fra dag ét har Lene Wejse engageret sig i skolens hverdag med et sprudlende humør, en pædagogisk tydelighed, energi og nærvær, samt med et stort fokus på trivsel. Når et nyt elevhold er mødt op, har Lene gjort sig umage med hurtigt at lære elevernes navne at kende. Hendes dør har stået åben, og mange elever har brugt hende til at sparre med og søge råd i de situationer, der har udfordret dem. Det har bl.a. betydet, at nogle af de elever, der har været på nippet til at afbryde opholdet, har fuldført. Hun har benyttet enhver lejlighed til at gå en tur rundt på elevgangene, hvor hun har hygget, snakket og givet gode råd.

Lene har arbejdet effektivt og virkelig fået sat sit aftryk. Sammen med Morten Gram fik hun lukket lokalaftalen med lærerne, der beskriver deres arbejdsvilkår ift. undervisning, forberedelse og de utallige andre opgaver der følger med jobbet som højskolelærer.

Hun har festet med tidligere og nuværende elever, været på linjerejse til Marokko sammen med et hold forårselever. Der er blevet strikket en del pinde og undervist i og om, på det populære fag ”Noget med Garn” (Læs mere side 25).

Skolens medarbejdere har nydt hendes inkluderende måde at arbejde på, og har altid været i stand til, at vide hvor hun var – der hvor der er grin og snak, er Lene at finde.

Lene Wejse, du skal have en KÆMPE TAK med videre til dine næste arbejdsopgaver!

OCR

Af Thomas Skovgaard

OCR er et populært højskolefag, fordi det kombinerer fysisk aktivitet med naturoplevelser og teamwork. Faget tiltrækker både de eventyrlystne og dem, der ønsker at udfordre sig selv i nye omgivelser. Gennem OCR træner man udholdenhed, styrke og balance, samtidig med at man opbygger motoriske færdigheder og samarbejde, der er med til at styrke den personlige udvikling. OCR er derfor mere end blot træning – det er en måde at opleve naturen på, udfordre egne grænser og skabe stærke relationer med andre højskoleelever.

OCR skaber stærke fællesskaber, fordi det kræver samarbejde og gensidig støtte. I udfordrende situationer, som at klare forhindringer eller hjælpe en kammerat over en væg, lærer eleverne at stole på hinanden og dele succeser såvel som udfordringer. Da OCR ofte foregår i naturen, er deltagerne også væk fra hverdagen og digitale distraktioner, hvilket giver mulighed for at være mere nærværende og opbygge relationer på et dybere niveau. Samtidig skaber den fælles oplevelse af at overvinde fysiske og mentale grænser en stærk følelse af samhørighed og fælles præstation.

af: Lene Wejse, Thomas Skovgaard og Claus Christensen

NOGET MED GARN

Af Lene Wejse

Håndarbejde i Danmark har en lang historie og har i tidligere tider haft stor betydning i en husholdning.

I faget ”Noget med garn” bliver vi sammen klogere på, hvad håndarbejde kan bruges til i vores tid.

Eleverne tilegner sig og træner håndarbejdsfærdighder – enten som begyndere eller øvede strikkere/hæklere. De bruger deres kreativitet og tålmodighed og oplever den glæde, der er ved at producere med hænderne i en tid og en verden, hvor meget foregår digitalt. Sammen med eleverne reflekterer vi over, hvad håndarbejdet kan tilføre dem i deres dagligdag – ikke bare på Viborg IH, men også i livet efter højskolen.

Undervisningen består af læreroplæg af praktisk eller af perspektiverende karakter. Det er et praktisk fag, og den praktisk-tekniske del af faget – øvedelen - er selvsagt vigtig. Men faget sigter i lige så høj grad mod at fremme fællesskabsfølelsen, fortroligheden og den samtale, der spontant opstår, når man sidder sammen over et fælles tredje. Eleverne er dygtige til at hjælpe hinanden, og faget giver bl.a. mulighed for, at den elev, der ikke har gjort stort væsen af sig tidligere, besidder kompetencer, de andre elever pludselig kan værdsætte og få øje på.

En vigtig del af fagpakken er de praktiske fag, hvor den enkelte elev mærker og reflekterer over, hvad det mentalt kan betyde at sidde med et håndarbejde. At det er et af de få steder i dag, hvor vores hjerner får mulighed for at afstresse. At det kan have en afstressende effekt og rumme en glæde at arbejde med håndværk. Og det er en stor glæde at opleve, at der er elever, der udtrykker lyst til at fortsætte med at strikke eller hækle efter kurset – og har en viden om, hvordan og hvad der skal til for at kunne fortsætte på egen hånd.

KERAMIK

Af Claus Christensen

Keramik er et af de fag, som hører under ”Praktiske fag”, hvor det handler om at bruge hænderne til at fremstille noget. Gennem årene har der været mange forskellige fag, som ”Sort arbejde”, ”Snitteværksted”, ”Naturkøkken” mm. Som tiderne skifter, så skifter fagene også i takt med deres popularitet. Lige nu har vi bl.a. et fag, som er genopstået – det er ”Keramik”, som er meget populært for tiden.

Keramiklokalet i Værkstedsfløjen er fyldt til randen med elever, som gerne vil have keramik. Faktisk er holdene så store, at vi kører med dobbelthold. Det betyder, at både underviser og keramikovn må arbejde på højtryk for at følge med.

Hvad er det så der gør, at keramik er blevet så populært?

Et endegyldigt svar kan vi ikke komme med, men det er en klar modpol til den moderne kultur, hvor der er meget fokus på de sociale medier.

Når du sidder med dit ler, kan du kun forholde dig til leret og processen med at forme og dekorere. Her kan man ikke lige tjekke, hvad der sker på telefonen. Du er til stede i lokalet, hvor snakken går frit og alle kan byde ind.

Man sidder alene med sit produkt fra start til slut. Der er ingen genveje eller smarte tricks. Det er arbejdet med hænderne der ændrer lerklumpen til det færdige produkt. Resultatet afhænger af en selv og ens kreativitet.

Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan lave i ler. Man kan forme et smukt fiskefad, eller lave et saltkar, et navneskilt, en figur, og op til jul kan man selvfølgelig lave julepynt.

Selve processen med leret er delt op i to.

Den første del består i at forme leret. Når man har den ønskede form, skal det finpudses med en lille svamp og lidt vand. Derefter skal men forgløde (brænde) leret første gang.

ter den næste del af processen, hvor man skal dekorere og glasere. Det kræver både tålmodighed og en stabil hånd, hvis man skal lave fine mønstre, og her er der rig mulighed for både at male, tegne og skrive på den forglødede ler. Farvepletter, stjerner eller måske et budskab til verden kan sagtens stå på en kop.

Det er arbejdet med pensler og glasur, som skaber det endelige resultat. Det er dog ikke synligt før det har været i ovnen for anden gang, og glasuren er blevet brændt. Så står man endelig med det færdige resultat.

Keramik er et fag, hvor den kreative proces fylder meget. Jeg bliver glad når en elev kommer med en vild idé, og jeg kan hjælpe med at skabe elevens eget lille mesterværk.

Som lærer vil jeg gerne være med til at udfordre eleverne på at lave noget, som de ikke bare kopierer, men som de selv skaber.

Det er ikke sikkert, at det lykkes første gang, men så prøver vi bare igen. Det, som eleverne skaber i keramik skal være deres eget udtryk og ikke en kopivare.

Spørger man eleverne, hvad de får ud af faget ”Keramik”, så svarer nogle, at det er fordybelsen – det at fokusere på at arbejde med leret, og at man ikke kan lave overspringshandlinger som at tjekke, hvad der sker på de sociale medier.

Det er glæden ved at skabe noget med egne hænder, at forme og udsmykke, der er i fokus.

Det er nok det der gør, at håndværksfagene er blevet populære igen.

Fodboldfaget: Et nyt kapitel på Viborg

Idrætshøjskole

af: Unglærer Sebastian Brandt

Efteråret 2024 markerede en spændende begyndelse på Viborg Idrætshøjskole med introduktionen af vores nye fodboldfag –en tilføjelse, der indfanger sportens globale tiltrækningskraft og giver eleverne indsigt i en af Danmarks mest elskede sportsgrene. Fodbold er mere end bare en sport for os… Gennem fællesskab på og uden for banen styrker eleverne deres forståelse for sammenhold, samarbejde og samhørighed, hvilket er centrale værdier i både fodbolden og højskolelivet.

Fodbold på Viborg Idrætshøjskole integre-

rer den klassiske fodboldforståelse med det moderne spils kompleksitet. Eleverne får en unik mulighed for at arbejde med teknisk træning, taktisk forståelse, fysisk træning og spilforståelse i en sammenhæng, der rækker ud over banen. Vi ser sporten som en brobygger mellem leg, glæde og fællesskab.

Undervisningen udforsker blandt andet sociologiske og samfundsmæssige aspekter ved fodbold, hvilket giver eleverne en bredere forståelse af sportens betydning og det fællesskab, den skaber. Foruden

den fysiske og tekniske del omfatter undervisningen diskussioner om fodboldens rolle som motionsform og som et socialt samlingspunkt.

Gennem fodboldfaget har eleverne mulighed for at arbejde med alt fra det rette udstyr til taktiske overvejelser og organisatoriske emner – og de lærer, hvordan kommunikation og organisation spiller en afgørende rolle i holdspillet. Derudover er fællesskabet, som eleverne opbygger i løbet af deres ophold, essentielt. De lærer hinanden særdeles godt at kende, hvilket skaber et stærkt sammenhold og viljen til at løbe de ekstra meter for hinanden. Udover praktisk træning får eleverne også indsigt i fodboldkultur både i Danmark og internationalt, hvilket understøtter en større kulturel forståelse og beriger deres syn på sporten.

Fodboldfaget inviterer hver elev til at udforske sportens værdi og til at opdage nye

perspektiver på både samfundet og dem selv. Faget er skabt med det formål at give eleverne mere at tænke over og vise dem, at fodbold rummer utallige aspekter – både inden for og uden for banen.

SÆT I KALENDEREN

6. JAN HØJSKOLESTART

22. FEB VINTERSTÆVNE

4. MAR SYNG, SPIS OG SNAK

22. MAR VE GI’R IGEN

2. MAJ ELEVMØDE

8. MAJ SYNG, SPIS OG SNAK

3.-6. JUL DGI LANDSSTÆVNE

6. JUL FAMILIEHØJSKOLE, UGE 28

13. JUL FAMILIEHØJSKOLE, UGE 29

6. AUG HØJSKOLESTART

30. AUG GENERALFORSAMLING

30. AUG JUBILARMØDE

25. SEP SYNG, SPIS OG SNAK

25. NOV SYNG, SPIS OG SNAK

Der tages forbehold for ændringer - følg os på FACEBOOK eller på viborgih.dk/om-os/event-kalender.

Her kan du altid holde dig opdateret og læse mere om ovenstående begivenheder.

Udgivet af:

Viborg Elever og

Viborg Idrætshøjskole 86 67 20 11 info@viborgih.dk viborgih.dk

Redaktionen:

Bolette Nilsson (VE)

Lene Wejse, Lene Galonska, Nina Dencker, Niels Taarsted og

Sidsel Nordby Overgaard

FUN FACTS

BILLETSALG

Vi satte rekord i billetsalget til årets Elevmøde – på 6 minutter og 47 sekunder var der udsolgt!

MÆLK

Vores elever drikker i gennemsnit 105 glas mælk om dagen – det bliver til hele 37.800 glas på et år, svarende til 7.560 liter!

TOILETSKYL

Højskolen pumpede 13.150 m3 vand op ad undergrunden. Det svarer til ca. 2.191.667 toiletskyl. Det er måske ikke verdens mest glamourøse fun fact, men det har helt sikkert været nødvendigt!

ÆBLER

Der er indkøbt 2.912 kg. æb- ler i årets løb. Det svarer til, at der er spist 29.000 æbler, eller vi kunne have lavet 3.750 æblekager!

GULERØDDER

Der er spist hele 3 tons gulerødder! Det svarer til vægten af en gennemsnitlig voksen elefant – eller cirka 300.000 gulerødder!

GYMNASIEKLASSER

40 gymnasieklasser har oplevet højskolelivet hos os i år! Nogle dage med 40 energiske unge, andre dage en mindre flok på 12 – men altid med højt humør og masser af energi!