BEMÆRKE DAGE
JULIDECEMBER 2024
OPLEVELSER FOR DIG
JULIDECEMBER 2024
OPLEVELSER FOR DIG
Efterårets program i Viborg Bibliotekerne byder på kendte indslag samt et stort udvalg af arrangementer med topaktuelle emner.
Viborg er en af de kommuner i landet med flest veteraner. Derfor har vi i efteråret fokus på Danmarks udsendte i krig, kriser og katastrofer i en stor udstilling ‘Gennem ild og vand’, som åbnes af Ulrik Wilbek. Vi inviterer lokale veteraner til at fortælle deres livshistorier og oplevelser som udsendte i krig. Du får også mulighed for at deltage i en paneldebat i anledning af NATOs 75-års jubilæum.
I Bjerringbro kan du være med til en temaeftermiddag, hvor eksperter og videnspersoner gør dig klogere på de forskellige politiske alliancer og forbund, der påvirker den geopolitiske dagsorden.
De litteraturinteresserede kan se frem til at møde nogle af de mest aktuelle danske forfattere for tiden - Jesper Wung-Sung, Theis Ørntoft, Jesper Bugge Kold og Malte Tellerup. Er du fan af Margaret Atwood, kan du glæde dig til et arrangement med livestreaming af et interview med skaberen af Gilead-universet.
Derudover kan du tanke hjernen op med unyttige historiefacts, tage på jordomrejse med cykelentusiasten Tore Grønne, blive klogere på menneskerettigheder med Mizz Privileze, høre filmskaber Sine Plambech fortælle om sexarbejdernes vilkår og få indblik i Det Etiske Råds anbefalinger om aktiv dødshjælp.
På musikfronten inviterer vi sammen med vores samarbejdspartnere til en bred vifte af koncerter og musikalske foredrag, hvor navne som Nick Cave, Kim Larsen, Metallica og Sebastian kan nævnes som de største. Sammen med Kulturskolen Viborg byder vi dig op til TANGO - en teaterforestilling, hvor du kan dykke ned i en smuk familiehistorie, der tager dig fra Danmark til Argentina.
Børn og børnefamilier kan i sommermånederne hygge sig med flunkejagt og spændende aktiviteter på Borgvold og Niels Due Jensens Plads.
Efterårsferien emmer igen af eventyrlige skattejagter, teater og kreative workshops, hvor du kan lære at tegne manga, lave de sejeste papirsflyvere og bygge din egen tidsmaskine i Makerspace.
Juletiden bliver også ganske magisk med julesangvandringer, koncerter, teater og kreative aktiviteter for hele familien.
Følg med på vores nye hjemmeside, Facebook og Instagram. Vi ses i Viborg Bibliotekerne. Velkommen!
Med venlig hilsen
Biblioteks- og borgerservicechef
Britta Thuun-Petersen
24/9 kl. 19.00 - 21.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 100 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Jesper Wung-Sung præsenterer sit seneste værk, 'Hans Christian', der udforsker H.C. Andersens liv og sind på en unik måde, gennem en forfriskende jeg-form.
Den særprægede dreng fra Odenses fattigkvarter får endelig mulighed for at gribe ordet og dele sin historie med læserne. Den unge Hans Christian får i romanen en ny, men genkendelig stemme, der klinger mere end 200 år efter hans fødsel.
Jesper Wung-Sung vil til foredraget give et indblik i arbejdet bag romanen, der har haft et tilløb på næsten 30 år, og rummer over 500 henvisninger til H.C. Andersens værker.
Poesi på Kunsthallen
26/8 kl. 10.00 - 11.30 i Viborg Kunsthal, Riddergade 8, Viborg
Entré: 30 kr. Tilmelding på viborgkunsthal@viborg.dk
Oplev, hvordan spændingsfeltet mellem drøm og virkelighed, abstraktion og genkendelighed med referencer til frugtbarhed, køn, erotik og transformation, udfoldes i kunst og poesi. Kunsthallens kurator Bettina Hansen åbner arrangementet med en introduktion til udstillingen 'MÅNE OP' af billedkunstner Sophia Kalkau og digter Ursula Andkjær Olsen. Derefter inviterer bibliotekets litteraturformidlere til højtlæsning af poesi, der kredser om de emner, der berøres i udstillingen.
På tur med litteraturen
21/8, 19/9 kl. 10.00 - 12.00 med afgang fra Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek Fri entré. Tilmelding - få pladser. Rutelængde 3-4 km
Tag med på en litteratur-gåtur, hvor du får smagsprøver af den gode litteratur kombineret med motion og samtale. Bibliotekarerne Mette og Anette læser højt og inviterer til samtale om det læste. Der vil også blive tid til at drikke din medbragte kaffe/the. Vi går i et tempo, alle kan være med til.
Højtlæsning på Skovgaard Museet
9/9 kl. 10.30 - 12.00 på Skovgaard Museet, Domkirkestræde 2-4, Viborg
Entré: 25 kr. + gebyr. Tilmelding - få pladser. Der serveres kaffe og sødt Museumsinspektør Tanja Toft Rix-Nielsen giver en kort introduktion til udstillingen 'Vildt nok - Jagt i dansk kunst'. Bibliotekets litteraturformidlere Johanne og Anette læser højt af tekster, der er nøje udvalgt med inspiration fra udstillingens kunstværker.
30/9 kl. 19.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Entré: 75 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Jesper Bugge Kold fortæller om den enorme bølge af danske emigranter, der fra 1850 og frem rejste til Amerika for at søge lykken. Et emne, han udfolder i sin nyeste roman 'Hvor vinden vender'.
Omkring 300.000 danskere tog den lange rejse over Atlanten. Blandt dem var også Bugge Kolds egen slægtning, Peter Julius Christensen, hvis breve er bevaret på Kystmuseet i Sæby og har været en vigtig inspirationskilde til romanen.
Jesper Bugge Kold er kendt for sine fængende historiske romaner, der ofte udforsker de gråzoner, som let overses i verdenshistoriens store fortællinger. De seneste år har han samarbejdet med Mich Vraa om to historiske romaner 'Tre dage i april' og 'Pigen fra det store hvide skib'.
Fælleslæsning på Hovedbiblioteket
4/9, 2/10, 6/11, 4/12 kl. 10.30 - 12.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Fri entré. Tilmelding - få pladser
Har du lyst til at nyde litteraturen i et hyggeligt og trygt rum i en mindre gruppe, hvor der er plads til fordybelse og samtale? Så er fælleslæsning lige noget for dig. Det kræver ingen forberedelse for at deltage og du kan tilmelde dig alle fire gange eller dem, der passer dig. Dagens læseguide vil læse en novelle og et digt højt. Undervejs vil vi holde nogle pauser, hvor vi snakker om det læste.
Bibliotekets Lytteklub
13/9, 11/10, 15/11 kl. 10.30 - 12.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Fri entré. Tilmelding senest 16/8 - få pladser
Elsker du at høre lydbøger, og har du lyst til at dele din læseoplevelse med andre, så vær med i Bibliotekets Lytteklub. Vi lyttelæser derhjemme og mødes én gang om måneden, hvor vi snakker om bl.a. lydbogens indhold og helhedsoplevelsen. Klubben fortsætter også at mødes i foråret 2025.
Årets mørke halvdel har også sin lyse side - mere tid til læsning! Og du kan
som altid få forslag til stribevis af gode titler til bibliotekets bogcaféer.
Frederiks Bibliotek 12/9 kl. 17.00 - 18.00
Karup Kultur- og Forsamlingshus 30/9 kl. 19.00
Hovedbiblioteket i Viborg 5/10 kl. 10.30 - 11.30
Møldrup Bibliotek 28/10 kl. 19.00
Skals Bibliotek 4/11 kl. 19.00
Rødkærsbro Bibliotek 5/11 kl. 17.00 - 18.00
Bjerringbro Bibliotek 26/11 kl. 19.00 - 20.00
2/10 kl. 19.00 i 'Butik Bente', Nørregade 1, Stoholm
Fri entré. Tilmelding - få pladser
Vil du opleve en hel særlig bogcafé, skal du lægge vejen forbi Stoholm. Her vil du både få idéer til hyggelige læseoplevelser og blive forkælet med små søde lækkerier fra ’best by Henriette’. Og ’Butik Bente’ vil vise efterårets varmeste og sødeste tøjtrends.
29/10 kl. 17.00 - 21.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 55 kr. + gebyr. Inkl. sandwich, vin, kaffe og sødt. Tilmelding senest 24/10
Velkommen til en litteraturaften med Margaret Atwood som omdrejningspunkt. Lektor Marianne Kongerslev giver en generel introduktion til Margaret Atwoods forfatterskab. Derefter følger en hyggelig intermezzo med fællesspisning og kaffe. Og til slut ser vi livestreaming af et eksklusivt interview mellem Margaret Atwood og journalist Lotte Folke Kaarsholm. Interviewet foregår på engelsk og streames direkte fra Den Sorte Diamant. Tilmelding er nødvendig.
Tag en time ud af kalenderen og kig forbi Balkonen på Hovedbiblioteket. Her byder vi på underholdende, underfundige og tænksomme historier og velbrygget kaffe. Du er også velkommen til at fejre Nordisk Skumringstime, hvor den samme historie læses højt i flere nordiske lande.
Højtlæsning til kaffen
6/9, 4/10, 1/11, 6/12 kl. 11.00 - 12.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Fri entré. Ingen tilmelding
Nordisk Skumringstime
11/11 kl. 17.00 på Møldrup Bibliotek og kl. 19.00 på Karup Bibliotek
Fri entré. Ingen tilmelding
10/10 kl. 19.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 75 kr. + gebyr. Tilmelding
Mød forfatter Theis Ørntoft, når han fortæller om sit forfatterskab og især sin seneste roman 'Jordisk' i samtale med kulturformidler Anja Ingwersen. 'Jordisk' er en slægtsroman om de grundstoffer, der udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet. Dokumentaristen Rhea sidder i et kollektiv på Møn og stirrer ind i en skærm fuld af ufærdige ideer til radioprogrammer. Lærervikaren
Joel går på dates, men drømmer om at tage på fisketur med sin søn, som han kun ser hver anden weekend. Og adfærdscoachen Miriam har zoommøder med mænd, som er blevet afhængige af et liv på internettet. De tre søskende kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af privilegier og undergangsfornemmelser.
1/10 kl. 14.00 - 15.30 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 50 kr. + gebyr inkl. forfriskninger. Tilmelding
Gå ikke glip af samtalen mellem Malte Tellerup og forfatter og journalist Gerd Laugesen, når de sættes i stævne til en snak om litteraturen lige nu. Til arrangementet får du mulighed for at være en del af en levende samtale om Malte Tellerups seneste roman 'Mestrene', der handler om håndbold, halkultur, vindermentalitet, drengekys og kampen for sin egen identitet. De vil sammen udforske emner som ungdommens hovmod, køn og seksualitet og du vil få indsigt i forfatterlivet, høre om inspirationens kilde og få et eksklusivt indblik i 'Mestrene', som Malte Tellerup vil læse op af.
Vild med bøger-Café
Første mandag i måneden kl. 14.00 - 16.00 i læsesalen på Bjerringbro Bibliotek
Har du lige læst en fantastisk god eller dårlig bog og vil gerne fortælle om den til andre? Så kig forbi Bjerringbro Bibliotek, hvor læseglade mennesker hygger sig med bogsnak. Det er uforpligtende at være med, og det kræver ikke tilmelding.
Kom med i en læseklub: introduktionsaften
19/9 kl. 19.00 - 20.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Fri entré. Tilmelding nødvendig
Bliv en del af en læseklub, hvor du mødes med andre og diskuterer de bøger, I læser. Denne aften giver bibliotekaren en introduktion til efterårets forskellige læseklubber. Kom og hør hvilken læseklub der passer bedst til dig.
50.000 km på cykel i en vidunderlig verden
10/9 kl. 19.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 75 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig Kom på tur med Tore Grønne og hør om hans eventyr på to hjul ude i verdens vildeste afkroge. Han bruger cyklen som magisk nøgle til at komme tæt på folk og kulturer og bliver inviteret ind hos fx. bevæbnede jihad-sympatisører i Pakistan og nomader i Centralasien. Tore fortæller også historier fra sinprisvindende bog, 'VELO - De danske verdenscyklister'. Foredraget er ledsaget af massevis af smukke billeder –såvel Tore Grønnes egne, som de klassiske skud af 100 års cykelhelte.
På vej fra Viborg til Rom – en etapevandring
13/11 kl. 19.00 - 21.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Entré: 50 kr. + gebyr inkl. kaffe/the. Tilmelding nødvendig Vidste du, at Europa har et meget fint netværk af vandrestier, og at Caminoen langt fra er den eneste pilgrimsrute? Dorthe Carlsen fortæller om, hvordan hun fik den vilde idé at tage på etapevandring fra Viborg til Rom. Kom og hør historien om en karrierekvinde, der skifter en aktiv og travl hverdag ud med dage, hvor man intet andet skal end at sætte det ene ben foran det andet. Historier om pudsige møder, refleksioner over stress og mangel på samme, mennesker og fantastiske steder i Europa.
Opdagelsesrejse i børns legeuniverser
24/9 kl. 19.00 - 21.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Entré: 60 kr. (studerende 30 kr.)+ gebyr inkl. kaffe/the. Tilmelding
Forsker Nils Falk Hansen dykker ned i aktuel forskning, illustrative eksempler og fælles samtale om spørgsmålet - hvordan kan vi som voksne skabe de bedste betingelser for et godt og mangfoldigt legeliv for vores børn? Særligt fokus vil være de fysiske legemiljøer og legeredskaber, voksens ordenslængsel og tidsstyring som udfordringer.
Personlighedsforstyrrelsen 'ængstelig evasiv personlighedsstruktur' 18/9 kl. 19.00 - 21.30 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 50 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig på psykinfomidt.dk 'Ængstelig evasiv personlighedsstruktur' er en af de almindeligste diagnoser blandt personlighedsforstyrrelser. Når man har denne personlighedsstruktur, vil man have en tendens til at være følsom overfor afvisning og kritik og dette skaber en frygt for at knytte sig til andre. Psykolog Jakob Løkke Svinth Hyldgaard fra Team for personlighedsforstyrrelser i Gødstrup vil fortælle mere om denne diagnose. Simone Hammer, ambassadør i EN AF OS, vil fortælle om, hvordan hun oplever sit liv med diagnosen. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål.
Aktiv dødshjælp – Det Etiske Råds anbefaling til Regeringen 8/10 kl. 19.00 - 21.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 100 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Det Etiske Råds formand Leif Vestergaard Pedersen giver et indblik i Rådets arbejde og deres anbefaling til Regeringen om aktiv dødshjælp. Regeringen overvejer en dansk model for aktiv dødshjælp og i den forbindelse udsendte Etiske Råd i oktober 2023 sin stillingtagen til aktiv dødshjælp. Til foredraget inviteres alle til at bidrage til debatten, om aktiv dødshjælp bør indføres i Danmark eller ej, og i givet fald under hvilke former.
Angstens gave - foredrag med Markus Floris Christensen 22/10 kl. 19.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 95 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Angst er et komplekst fænomen i menneskers liv, der er blevet fortolket på mange måder gennem historien. I dag opfattes angst som noget sygeligt og studier anslår, at angst udgør ét af de mest dominerende mentale sundhedsproblemer på globalt plan. Gennem eksempler fra litteraturen vil Markus Floris Christensen vise, hvordan angst kan forstås som et menneskeligt grundvilkår, der ligger til grund for selverkendelse og digterisk skabelse fremfor som et sygeligt fænomen.
26/10 kl. 10.00 - 17.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Entré: 75 kr. + gebyr inkl. vand, kaffe, frugt og kage. Tilmelding
Kan verdens alliancer bestå prøvelserne i de kommende år, vil de styrkes, vil nye opstå, vil de forgå og hvorfor? Bliv klogere på emnet til denne temadag sammen med Bjerringbro Folkeuniversitet.
PROGRAM
10.00 NATO - Verdens stærkeste militæralliance i 75 år
v/ Ole Larsen Kandborg, tidligere chef for NATOs internationale militære stab
11.15 EU i den nye verdensorden
v/ Rasmus Brun Pedersen, Aarhus Universitet
13.00 Arktisk Råd i sikkerhedspolitisk stormvejr v/ Camilla Nørup Sørensen, Forsvarsakademiet
14.15 Den Afrikanske Union under forandring v/ Thomas Mandrup, Forsvarsakademiet
15.30 BRIKS+ - alliance, stormagtskoncert eller antivestligt propagandaforum?
v/ Mette Skak, Aarhus Universitet
18. - 23. november på Hovedbiblioteket i Viborg
Mere information følger på viborgbib.dk
Årets tema for 'Bibliotekernes Festival for Historie' er 'Med lånte fjer'.
Gennem livestreaminger med vidende oplægsholdere og forskellige aktiviteter på biblioteket, undersøger vi, hvordan vi tog alt det fremmede og gjorde det hjemligt og dansk.
Det danske samfund er nemlig fyldt med begreber, stilarter og kulturgenstande, som er blevet hentet hjem fra udlandet.
Gennem udveksling, møder, lån og tyveri fra andre kulturer er den danske historie blevet til.
Hold øje med viborgbib.dkder kommer flere arrangementer om emnet på programmet
GENNEM ILD & VAND - Danmarks udsendte til krig, kriser og katastrofer
28. oktober - 8. november, Hovedbiblioteket i Viborg
Ulrik Wilbek åbner udstillingen 28. oktober kl. 19.00
'Gennem Ild & Vand' er en interaktiv udstilling, der handler om danske udsendte soldater, politi samt sundheds- og beredskabsfolk. Udstillingen bringer dig tættere på 70 års udsendelser fortalt gennem personlige historier, fotos, breve og fakta.
Udsendt af Danmark – mød mennesket
28/10 kl. 19.00 - 21.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Fri entré inkl. kaffe/the. Tilmelding nødvendig
Vi har alle hørt historier fra dokumentarer, i fiktionen eller i medierne, men det er ikke det samme som at høre det fra dem, der selv har oplevet at være udsendt. Denne aften vil du høre historier fra nogle af dem, der har mærket savnet og afstanden på egen krop. De lokale veteraner tager dig med ind i de tanker og følelser, der er på spil inden, under eller efter en udsendelse.
NATO 75 år - paneldebat
7/11 kl. 19.00 - 21.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré. Tilmelding nødvendig
Velkommen til en paneldebat i anledning af NATO's 75 års jubilæum. Vi tager lokale emner op og belyser dem i national og international sammenhæng.
Unyttige historiefacts med Michael Frederic Hvid Hawkins
9/10 kl. 19.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Entré: 40 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Vidste du, at Pepsi har været verdens 6. største militærmagt?
Eller at man i Nazityskland kunne købe fyldte chokolader med metamfetamin? Til dette superspændende og anderledes foredrag vil du blive ført gennem verdenshistorien gennem skæve, unyttige og forunderlige historiske facts, der ikke har fundet vej til de klassiske historiebøger. Glæd dig til en underholdende aften med Michael Frederic Hvid Hawkins, cand. mag i historie og lektor på Aalborg Katedralskole, der byder på en pragtfuld cocktail af humor og historisk viden.
Genistreger af Leonardo da Vinci
12/11 kl. 19.00 - 21.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Entré: 60 kr. + gebyr inkl. kaffe/the. Tilmelding
Tag på en opdagelsesrejse i Leonardo da Vincis geniale univers sammen med kunsthistoriker Mathilde Teglgaard Nielsen. Den berømte kunstner var ikke kun manden bag Mona Lisa, men også et universalgeni. Han udforskede vidensområder som billedkunst, arkitektur, anatomi, botanik og mekanik. Denne aften vil du få et indblik i hans liv og betydningsfulde bidrag til kunsten.
Global Sex - hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme. Foredrag med Sine Plambech
14/11 kl. 19.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 60 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech fortæller om sin bog 'Global sex', og tager dig med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden. Gennem sit feltarbejde er hun kommet helt tæt på de kvinder, hun skriver om i bogen, og med stor empati fortæller hun om sexarbejrdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv. Sine Plambech har gennem 20 år forsket i sexarbejde, trafficking og migration, og har sammen med sin mand Janus Metz lavet filmene 'Fra Thailand til Thy' og 'Hjertelandet'. Hun er også seniorforsker ved Dansk Center for Internationale Studier.
13/11 kl. 19.00 - 21.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 60 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Kom til bingo ud over det sædvanlige, når selveste Mizz Privileze gæster Viborg Bibliotekerne. Her er de almindelige bingoplader skiftet ud med plader med fakta om køn, krop, seksualitet og menneskerettigheder. Du er garanteret en mindeværdig oplevelse, der både vil underholde dig og give nye perspektiver og viden.
Mizz Privileze (de/dem) er kendt fra TV2's 'Danmark har talent', hvor de kom i finalen som den første drag queen i verden.
Mizz Privileze blev i 2020 nomineret til Årets drag og Årets LGBT+-person og har i alt været nomineret til 8 forskellige priser. ’Dragtivisten’ er også kendt for at være en af stifterne af bevægelsen 'Lev og Lad Leve', der arbejder for at stoppe hadforbrydelser mod LGBTQI+personer.
Siden 2010, har manden bag karakteren, Michael Bjerring lavet aktivisme, og modtog i 2023 Dansk Artistforbunds påskønnelsespris for sit arbejde med mangfoldighed. Michael er også leder af Dragskolen, som er Danmarks første drag-fritidstilbud. Som podcast-vært og TV-personlighed har Mizz Privileze lavet flere serier, senest podcasten 'SKAMFRI' med Twerk Queen Louise Kjølsen.
5/9 kl. 20.00 i Folkestedet, Banegårdspladsen 2, Viborg
Entré: 150 kr. Billetter købes v. indgangen. Baren åbner kl. 19.00
Nick Cave Uncover er ikke et coverband i traditionel forstand. De forsøger ikke at lyde som en kopi af Nick Cave. Med alternativ besætning (sangerinde, cello, klaver & kontrabas) udforsker og leger de med hans kontrastfyldte og forunderlige musikalske univers. De fortolker musikken – uden at miste essensen af Nick Caves musik. Der vil være mulighed for at købe øl, kaffe og vand.
En musikalsk rejse med Henning Toft Bro
24/10 kl. 19.00 i Kulturhuset i Frederiks, Trehusevej 7
Entré: 95 kr. + gebyr inkl. kaffe/the og kage. Tilmelding nødvendig
Tag med på en underholdende musikalsk rejse sammen med Henning Toft Bro, der fortæller om sin vej fra en tilværelse som fiskersøn i Thyborøn til sangskriver for Tørfisk og biskop i Aalborg. Og om alle de mennesker, han har mødt på turen.
Musikalsk foredrag med Flemming Både
6/11 kl. 19.00 Stoholm Kirke, Søndergade 34
Entré: 60 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Musiker Flemming Både vil i et musikalsk foredrag med ord, sang og musik tage os med på en rejse i den myreflittige nationalskjald Kim Larsens liv som musiker og sangskriver. Flemming Både vil også synge et par numre og der bliver mulighed for at synge med på Kim Larsens bedste ørehængere.
Musikforeningen MusikViften i Bjerringbro inviterer til fantastiske musikoplevelser af høj kvalitet i Gudenåhuset.
Koncert med Baskery
27/9 kl. 20.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Entré: 225 kr. + gebyr
Den fantastiske svenske trio Baskery, der består af tre søstre Bondesson, byder på musik, inspireret af klassisk rootsmusik og americana. Tilmelding.
Akustisk koncert med Chief 1
18/10 kl. 20.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Entré: 250 kr. + gebyr
Oplev Chief 1 helt tæt på, barberet ned, helt ind til sjælen. Med sig har han Heini
Corfitz på guitar og Sebastian Groset på keys. Tilmelding.
Sebastian Solo - Trubadurens Aftentur
1/11 kl. 20.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Entré: 300 kr. + gebyr
Alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen og gavmildt diverterer sit publikum med sange fra det sidste halve århundrede. Tilmelding.
Koncert med Poul Halberg Powertrio
9/11 kl. 20.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Entré: 250 kr. + gebyr
Glæd dig til den FEDESTE tråd, med skarpskårne rock-riffs, indfølt bluesguitar og et repertoire, der både udfordrer og vækker minder! Tilmelding.
3/10 kl. 19.00 - 21.00 på Skakbrættet, Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 75 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig. Der kan købes øl fra Ølluminati
Tilbring et par timer med rockhistorisk vingesus sammen med producer og lydtekniker Flemming Rasmussen og forfatter og musiker Thomas Vilhelm. Tre af metalmusikkens allerstørste albums fra 80’erne er i fokus, og vi stiller skarpt på det gigantiske band Metallica.
Morgensang på Skakbrættet
2/9, 7/10, 25/11 kl. 9.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
Start ugen med glad morgensang, hvor vi sammen synger skønne sange fra Højskolesangbogen. Anders Hjorth Nielsen fra Sangkraft Viborg spiller for.
Morgensang i Gudenåhuset
6/9, 4/10, 1/11, 6/12 kl. 9.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Fri entré
Bliv glad i låget og syng med på nye og gamle sange fra Højskolesangbogen.
Der er mulighed for at drikke en kop kaffe og købe rundstykker efterfølgende.
Julesange i Møldrup
16/12 kl. 16.00 på Møldrup Bibliotek. Fri entré
Kom og syng julen ind med Møldrup Biblioteks husorkester. Der er kaffe og julehygge på biblioteket.
Jubilæumskoncert med Viborg Big Band
21/9 kl. 15.00 - 17.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
25/9 kl. 19.30 - 21.30 i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Fri entré
Viborg Big Band fejrer sit 20 års jubilæum. Orkestret præsenterer et velsmurt program, hvor musisk kvalitet og spilleglæde er i højsædet. Ebbe Ringblom er dirigent og Jesper Riis er gæstesolist.
I Stoholm er der mulighed for spisning - læs mere på viborgbib.dk
Julekoncert med Viborg Big Band
7/12 kl. 14.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
8/12 kl. 14.00 i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Fri entré
Traditionen tro spiller Viborg Big Band julen ind med en glad og swingende jazzkoncert. Dirigent: Ebbe Ringblom.
I Stoholm er der mulighed for at købe kaffe og kage i pausen.
6/11. kl. 17.00 - 18.00 i Viborg Musiksal, Gravene 2
Entré: 75 kr. + gebyr. Fri entré for unge under 25 år
Tilmelding nødvendig
TANGO! er en medrivende musikalsk forestilling om en dansk udvandrer, familiehemmeligheder og forbudte dansetrin. I begyndelsen af 1900-tallet rejser en mand til Argentina med drømmen om et nyt liv. År senere finder hans oldebarn en dagbog, som tager ham på en rørende rejse tilbage i tiden.
Skuespiller og dramatiker Lars Dammark og den argentinske guitarist Alejandro Sancho skaber sammen et legende og nærværende univers. Forestillingen balancerer humor, sårbarhed og dyb eftertænksomhed.
I november kan du igen nyde
flere SPIL DANSK koncerter i hele Viborg Kommune.
Du kan se frem til en koncert
30. oktober på Paletten og
1. november på Folkestedet under Kulturnatten Viborg, samt en koncert i Karup.
2. november der familiekoncert
’Syng Dansk med de mindste’ på programmet.
Hold øje med viborgbib.dk og bibliotekets Facebook for mere information.
28/9 kl. 11.00 - 14.30
Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 275 kr. inkl. frokost, drikkevarer og goodiebag
Tilmelding nødvendig
Den 24-årige hækledesigner Rose
Svane fortæller sin historie om, hvordan hæklerierne startede som en meditativ
pause fra en travl, kaotisk verden og blev til en spirende forretning og karriere.
Vi serverer frokost fra Simpel Surdej, og herefter kan du være med til en hyggelig og lærerig workshop, hvor Rose hjælper dig til at blive bedre til at hækle. Om du er øvet eller nybegynder, eller går fra strik til hækling, har Rose et fif og en opskrift, du kan prøve kræfter med.
Alle bliver taget imod med en lækker goodiebag og mulighed for at købe Rose Svanes nye bog og få den signeret. Udover frokost fra Simpel Surdej, er der sodavand, kaffe og the under hele workshoppen.
Strikkecafé på Stoholm Bibliotek
2/9, 3/10, 4/11, 5/12 kl. 15.00 - 17.00 på Stoholm Bibliotek. Fri entré
Tag dit strikketøj eller andet håndarbejde med på biblioteket og få et par hyggelige timer. Som ekstra krydderi har vi inviteret gæster til den første og sidste café. Mona Jensen vil fortælle om sit strikketøj, strikkebøger og strikkeliv. Helle Bjørnskov vil fortælle om sin store passion - patchwork. Vi byder på en kop kaffe.
Kreacafé på Møldrup Bibliotek
9/9 kl. 14.00 - 16.00 på Møldrup Bibliotek. Fri entré
Kom og se, hvad kreative kvinder i Møldrup sysler med til en hyggelig kreacafé på Møldrup Bibliotek. Det bliver en dejlig eftermiddag med håndarbejde, snak og hygge i centrum - måske får du lyst til at være med i deres krea-klub.
Bjerringbro Kunstforening inviterer til spændende udstillinger i Gudenåhuset. Kig forbi!
Særudstilling med Andy Warhol serigrafier
6. juni - 15. august i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
September Udstillingen 2024 - foreningens kunstnere udstiller
2. - 26. september i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Portrætmaler Benjamin Abana - abstrakte portrætter
1. - 30. oktober i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Billedkunstner Lotte Kejser - malerier og skulptur
1. november - 13. december i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Cykeludstilling Euro Velo
10. juni - 27. september på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
Få gode idéer til dine cykelture og varm op til Euro Velo-konferencen i Viborg.
Årets Pressefoto 2024
1. juli - 4. august på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
Se de bedste eksempler på dansk fotojournalistik i Årets Pressefoto-udstillingen.
Trygfondens udstilling 'Det handler OGSÅ om dig'
5. - 18. august på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
En hyldest til fællesskaberne, der binder os sammen som mennesker og samfund.
'Light in the darkness' - Et fotoprojekt af to ukrainske kvinder
19. - 30. august på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
Fotoudstilling med fokus på kvinder, der ikke er ved fronten, men som bidrager med deres indsats for at vinde krigen i Ukraine.
VELKOMMEN I KUNSTKÆLDEREN!
Besøg Kunstkælderen på Hovedbiblioteket, hvor du kan opleve skiftende udstillinger af kunstnere fra nær og fjern. Der er fri entré. Læs mere på viborgbib.dk
Malergruppen Nordlyset: efterårsudstilling
28. september - 5. oktober i Kunstkælderen på Hovedbiblioteket i Viborg
Kulturrøddernes Billedmagere: akvarel, acryl og grafik
2. - 17. november i Kunstkælderen på Hovedbiblioteket i Viborg
Kunstforum Viborg: Sten & Stof
20. november - 15. december i Kunstkælderen på Hovedbiblioteket i Viborg
Du har adgang til Makerspace i bibliotekets betjente åbningstid, hvor det er muligt at bruge maskiner såsom 3D-printer, laserskærer og vinylskærer.
Åbent Makerspace med personale
Mandage og onsdage kl. 15.00 - 18.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Brug MedieLab til din podcast
Book en introduktion til podcast-udstyr via makerspace@viborg.dk
Makerspace to go: Robotter I Frederiks
5/9, 3/10, 14/11 kl. 14.00 - 16.30 på Frederiks Bibliotek. Fri entré
Er du nysgerrig på, hvordan du kan styre en robot? Prøv kræfter med at programmere Makerspace robotterne! Du kan være med, også selvom du aldrig har prøvet det før og intet ved om teknologi.
Frivillige fra 'Bæredygtigt Viborg' hjælper med at reparere elektronik, husholdningsmaskiner og tøj, som måske kan få nyt liv igen. Vi har de materialer, du skal bruge, men medbring også gerne egne materialer.
Repair Cafe Viborg
6/8, 3/9, 1/10, 5/11, 3/12 kl. 14.00 - 17.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Repair Cafe Bjerringbro
19/9, 17/10, 21/11, 12/12 kl. 14.00 - 17.00
Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Elever fra Praktikcenter Viborg hjælper dig med opsætning, software og fejlfinding på bærbar, tablet og smartphone. Al support er på eget ansvar.
Hovedbiblioteket i Viborg
Ma. 12.00 - 15.00 og to. 10.00 -13.00
Bjerringbro Bibliotek
Ti. kl. 10.00 - 12.30
Houlkær Bibliotek
Ti. i lige uger kl. 10.00 - 13.00
Karup Bibliotek
To. i ulige uger kl. 12.00 - 15.15
Skals Bibliotek
Ma. i lige uger kl. 13.00 - 15.00
Stoholm Bibliotek
Ma. i ulige uger kl. 13.00 - 15.00
Vi glæder os til at møde alle interesserede til 'Houlkær by Heart' festivallen i september og byder ind med forskellige aktiviteter. Læs mere på viborgbib.dk
11. - 12. september: Bogsalg og Makerspace aktiviteter på Houlkær Bibliotek
12. september kl. 10.00 - 12.00: Højtlæsning og Håndarbejde
13. september 10.45 - 12.15: Fællessang og Fællesskab i festivalteltet Oplæg v/ Stine Isaksen, Viborg Gymnasium, og fællessang med Houlkær Kirke
Prøv at lære nye dansetrin sammen med 'Kom og dans Viborg', der giver opvisning og gratis prøvetime i swing og rock’n roll. Det bliver festligt - kom alene eller tag en ven med!
Kom og dans på Skakbrættet
31/8 kl. 10.00 - 12.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
Ved du hvor mange forskellige kulturer der findes i Viborg Kommune? Kig forbi Skakbrættet og oplev de forskellige kulturer gennem tøj, smykker, spil, film, historie, folkedans mm.
Integrationsrådet i Viborg Kommune inviterer til Kulturdag
14/9 kl. 10.00 - 14.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
Oplev Viborg by gennem fortællinger og mærk stemningen både i den smukke sensommer og ved den skønne juletid. I sensommeren er det forfatter Henning Pedersen, der inviterer dig på tur gennem gaderne. Og i december følges vi ad med Viborg Museum og Sangkraft Viborg.
Sensommervandringer
22/8, 29/8, 5/9 kl. 19 med afgang fra Domkirkepladsen i Viborg
Entré: 50 kr. + gebyr inkl. smagsprøver af lokal bryg
Julevandring for voksne med
Peter H. iversen og Anders Hjorth Nielsen
12/12, 17/12 kl. 16.30 - 17.30 afgang fra Domkirkepladsen Fri entré. Tilmelding nødvendig
Flunkefar Erik Kierkegaard har endnu en gang hjulpet de frække flunker med at finde de vildeste gemmesteder på Hovedbiblioteket. Og på Bjerringbro
Bibliotek kan du gå på jagt efter alverdens tegneseriefigurer. Kom og se, om du kan finde dem alle! Du får en præmie i det betjente åbningstid.
Sommerens Flunkejagt
1. juli - 16. august på Hovedbiblioteket i Viborg
Sommerskattejagt: Fra Tintin til Paw Patrol
10. juni - 9. august i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Gør din sensommer sjovere med teater, gøgl og musik under åben himmel på Borgvold og Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro. Eller syng højt på Skakbrættet med de mindste. Der er fri entré.
'Eventyr for Dyr': Børnekoncert med Lone og Bergur
6/7 kl. 11.00 på Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro
Stomp familiekoncert med HeartBeat Group
3/8 kl. 11.00 på Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro
'Eventyr for Dyr': Børnekoncert med Lone og Bergur
11/8 kl. 14.00 på Borgvold i Viborg
Familiekoncert med Mek Pek: Anton og Sassabassa
18/8 kl. 14.00 på Borgvold i Viborg
Jesper Grønkjærs Trylleshow
25/8 kl. 14.00 på Borgvold i Viborg
Familieteater 'Fiskeren og hans kone'
1/9 kl. 14.00 på Borgvold i Viborg
Det Flyvende Kuffertcirkus med Cirkusskole
7/9 kl. 11.00 - 13.00 på Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro
Børnebibliotekarerne inviterer småbørnsfamilier til et nyt familie-forløb. Vi skal høre en historie, synge og lege med vores ‘læsebamser’. Fra gang til gang deler vi vores gode læseoplevelser og ideer med hinanden til videre inspiration. Hver gang afslutter vi med juice og frugt til børnene. For børn 3-6 år.
Læsehitz for minikidz
31/8, 21/9, 26/10 kl. 9.00 - 9.45 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 50 kr. + gebyr pr. barn for alle 3 gange. Tilmelding nødvendig
Kom forbi til uforpligtende samvær på Hovedbiblioteket. Vi skaber rammer for hygge og nærvær, så du sammen med din baby kan lege og snakke med andre barslende forældre og deres babyer. Vi stiller madrasser, bøger og legetøj frem. Der er en formidler til stede den første time til at byde jer velkommen. Der er kaffe på kanden.
Babycafé på Hovedbiblioteket
24/9, 8/10, 22/10, 5/11, 19/11, 3/12 kl. 9.00 - 10.30 I Makerspace på Hovedbiblioteket i Viborg
Fri entré
Syng, dans og klap dig igennem en farverig familiekoncert med Sangfiduserne i anledning af Spil Dansk ugen. Med inspiration fra Sangskattekisten, der er udviklet af Aarhus Musikskole og den Viborg-baserede animator
Marie-Louise Højer Jensen, vil vi synge en blanding af klassiske danske børnesange og sange om vejret.
Syng Dansk med Sangfiduserne
2/11 kl. 10.00 - 10.45 i Musiksalen, Grønnegade 2. Fri entré
I år byder vi på en række hyggelige juleaktiviteter for hele familien. Glæd jer til kreative julerier, teater og byvandring.
Julerier i Gudenåhuset
29/11 kl. 15.00 - 17.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Fri entré
Juleteater: Nissepigen der blev væk
29/11 kl. 16.30 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Entré: 40 kr. + gebyr
Julerier i Makerspace - lav dit eget jylepynt og julegaver
30/11 kl. 10.00 - 14.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
Julesangvandring for børnefamilier
4/12 kl. 10.00 - 10.45 med afgang fra Domkirkepladsen Fri entré. Tilmelding nødvendig
Fra 6 år - børn ifølge med voksen
Se hele programmet og bestil billet på ferieaktiviteter.viborg.dk fra 30/9 kl. 12
Kåre (kendt fra You Tube og Store NØRD) er klar med et nyt scienceshow, som også indeholder en spektakulær papirflyaffyringsmaskine. Showet begynder med sjove og overraskende eksperimenter og bagefter skal der bygges superseje papirfly.
14/10 kl. 10.30 på Skakbrættet, Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 30 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Med original musik, sang, dans, lyd og lys i en smuk scenografisk ramme tager det lille funky orkester publikum med på en forfriskende, boblende, finurlig og sjov musikalsk rejse hvor de sammen med publikum kaster glimmer på dagen.
14/10 kl. 10.00 på Stoholm Skole
15/10 kl. 11.00 i Jethallen Karup
16/10 KL. 11.00 I Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Entré: 30 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig
Dyk ned i vaskemaskinens poetiske univers med video, dans, livemusik, vaskelydscollager og sæbebobleskum.
16/10 kl. 10 og 11.15 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 40 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig. For de 0-4 årige
Design din egen tidsmaskine.Vi står klar med pap, karton, piberensere, farver, tandhjul og diverse dimser. Kun din fantasi sætter grænsen.
14/10 - 18/10 kl. 10.00 - 14.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Fri entré
Harp Seal Entertainment lærer dig at tegne Manga-figurer med de store øjne, det seje hår, det flotte tøj og de mange udtryk. 17/10 kl. 10.00 på Hovedbiblioteket i Viborg
Entré: 40 kr. Få pladser - tilmelding nødvendig. For de 7-11 årige
RejsfrastenaldertilvikingetidiHvolris BesøgdinosaurerneiBruunshåbBørneskov TagpåenfremtidsfærdiUndallslundSkov
GåpåopdagelsemedDarwiniHjermindSkov
Viborg Bibliotekerne vil gerne sige tusind tak til alle vores mange samarbejdspartnere - uden jer ville det være umuligt at levere så spændende et arrangementsprogram sæson efter sæson.
Du kan købe billetter på www.viborgbib.dk eller på dit lokale bibliotek fra d. 1. juli. Er du forhindret i at deltage i et gratis arrangement?
Giv venligst besked på tlf. 87 87 34 34, så en anden kan få din plads.
OBS! ved køb af billetter online tillægges et gebyr pr. billet uanset antal billetter. Ved aflysning refunderes dette ikke.
Find efterårsferieprogrammet og book din billet på ferieaktiviteter.viborg.dk fra 30/9 kl. 12.00.
Følg med på Viborg Bibliotekernes Facebook og Instagram. Her får du seneste nyt fra biblioteket, inspiration og lokale historier fra de 10 biblioteker i Viborg Kommune.
Teleslynge er tilgængelig til arrangementer, der foregår på Skakbrættet, Hovedbiblioteket i Viborg og i Viften på Bjerringbro Bibliotek.
Viborg Bibliotekerne forbeholder sig retten til ændringer i programmet. Hold øje med viborgbib.dk.
På forsiden: forfatter Jesper Wung-Sung
Foto: Les Kaner