Utrolig VINTERFERIE på Viborg Bibliotekerne

Page 1


Utrolig

Aadrr! – baadr! – bussemand! Sure tæer i saftevand! Vinterferien bliver klam i år. Børnebiblioteket byder velkommen til masser af vinterferieaktiviteter fyldt med gode og sjove oplevelser, der udfordrer vores forhold til det, vi synes er klamt. Her kan I opleve både klamme dyr med Sebastian Klein - og selv skabe klamme kreationer i Makerspace.

Alle vores samarbejdspartnere i De Kommunale Ferieaktiviteter inviterer jer til masser af aktiviteter lige fra trylleri til spændende sportsgrene, som kan afprøves og udforskes. Vi ses!

VINTERFERIE KREATIVE

VÆRKSTEDER

Byg klamme kryb i Makerspace

10. - 14. februar kl. 10.00 - 14.00 i Makerspace på Hovedbiblioteket

Fri entré - ingen tilmelding. Alder: fra 3 år ifølge med en voksen

Hvor mange ben og vinger har et virkeligt ulækkert insekt? Og har det to eller 10 øjne? Kom forbi Makerspace Viborg og design dit eget klamme insekt – kun din fantasi sætter grænser! Vi stiller materialer til rådighed.

Eventyrligt kreaværksted

10. - 14. februar kl. 10.00 - 14.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek

Fri entré - ingen tilmelding

Kom og leg med, når vi klippe-klistrer og pusler med fine motiver fra H.C. Andersens kendte eventyr. Lav din egen eventyruro og et smukt papirklip. Du kan også læse i de fine eventyrbøger eller låne dem med hjem.

Klamt slimværksted med slim uden lim

10. februar kl. 12.30 -13.15, 13.30 - 14.15 i Lokale M3 på Hovedbiblioteket

11. februar kl. 13.15 - 14.00, 14.15 - 15.00 i Lokale M3 på Hovedbiblioteket

12. februar kl. 13.00 - 13.45 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek

Entré: 25 kr. + gebyr. Tilmelding nødvendig (kun børn skal have billet)

Alder: ca. 5-10 år ifølge med voksne

Prøv at lave slim i lange klistrede baner - uden brug af skidt kemi.

Vælg selv, om din slim skal være grøn som troldesnot, fyldt med insekter eller dufte af … ja, kun fantasien sætter grænser.

Hvert barn får udleveret ingredienserne til én portion slim. Hernæst vælger man frit mellem forskellige farver, glimmer, dufte osv. Den fremstillede slim må man tage med hjem.

SPECIAL EFFECTS WORKSHOP

12. februar kl. 10.00 -14.00 i lokale M3 på Hovedbiblioteket

Entré: 80 kr. + gebyr (kun børn skal have billet). Tilmelding nødvendig

Alder: Fra 9 år. Alle børn skal have en voksen med som assistent

Nu bliver det rigtig klamt. Men også lærerigt, spændende og udfordrende. Til denne workshop lærer du selv at lave blodige sår, flænger, hudafskrabninger og brandskader. Helt uden at komme rigtigt til skade selvfølgelig!

Få kendskab til de materialer man bruger til at lave special effects på film. Nogle af materialerne har de fleste i hjemmet, andre kan let skaffes. Men her til workshoppen har vi sørget for det hele, så du skal bare møde op og være klar på en sjov og kreativ dag.

Alle materialer til workshoppen er inkluderet i prisen. Workshoppen afholdes af Dystopia Entertainment, som er sande horror-entusiaster og special effects-artister. Der er en pause i løbet af dagen, hvor man evt. kan spise sin medbragte mad.

SKULPTURWORKSHOP

13. - 14. februar kl. 10.00 - 14.00 i Salen på Hovedbiblioteket

Entré 80 kr. + gebyr (kun børn skal have billet). Tilmelding nødvendig

Workshoppen er et sammenhængende forløb over begge dage

Alder: fra 9 -13 år

Vi skaber små karakterer med formgivning i ler. Vi udforsker den kreative proces fra idé til færdigt produkt. Voksne må gerne følge med som selskab. Workshoppen styres af Jakob, som er en animator fra Norge med stor lidenskab for formgivning.

I denne workshop deler han sine tricks til at lave seje karakterer.

Workshoppen er skabt ifm. med VAiRViborg Artist In Residence - et kunst- og kulturprojekt under Viborg Kommune /Viborg UNESCO Creative City - Media Arts og er støttet af Statens Kunstfond.

DYK NED I HISTORIERNE

Find eventyret!

8. - 16. februar i åbningstiden i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek

Fri entré - ingen tilmelding

Kom og se, om du kan din H. C. Andersen? Rundt i børnebiblioteket har vi gemt finurlige ledetråde til de mest kendte eventyr, H. C. Andersen har skrevet. Hvis du kan finde ledetrådene og få dem til at passe med et eventyrark, du får udleveret, venter der en lille præmie. Du kan gå på eventyrjagt i hele vinterferien. Præmier udleveres i bibliotekets betjente åbningstid.

Historier og hygge i Sprograketten

10. - 14. februar kl. 10.00 - 12.00 i Sprograketten på Hovedbiblioteket

Fri entré - ingen tilmelding. Alder: 0-6 år

Tag de mindste med, når Stine og Stine læser højt fra forskellige billedbøger i vinterferien. Sammen skal vi hygge og høre historier. Undervejs er det muligt at tegne og farvelægge. Der kan opstå kø og ventetid, da det er en drop-in aktivitet.

Familiebustur til Moesgaard Museum

13. februar kl. 9.00 - 16.00 med afgang fra Hovedbiblioteket i Viborg kl. 9.00, opsamling ved Bjerringbro Bibliotek kl. 9.30 og hjemkomst ca. kl. 15.30/16.00

Entré: 75 kr. pr. person + gebyr. OBS! Tilmelding senest 11. februar!

Alder: fra 5 år og kun i følge med en voksen. Yngre børn kan ikke medtages

Kom med til Moesgaard Museum og oplev Grauballemanden og de mange flotte udstillinger, der sætter fokus på vores fælles historie. Særudstillingen Moder Jord er en farverig fortælling om menneskets fascination af det guddommelige. Udstillingen henvender sig både til eksperter og små pilfingre. Den enkelte familie står selv for forplejning på dagen. Turen er tiltænkt skolebørn og deres familier, og børn skal ledsages af en voksen.

Illustration: Bryn Forrster

LYT, LEG OG SYNG MED

Lydbanko for børn og deres voksne

10. februar kl. 14.00 -14.45 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek

11. februar kl. 12.15 - 13.00 på Hovedbiblioteket

Fri entré. Tilmelding nødvendig (kun børn skal have billet)

Alder: ca. 4-7 år ifølge med voksne

Børn skal høre rigtig godt efter nu! En god fortælling fortjener en opmærksom læser. Og en opmærksom læser er en god lytter. Derfor kan du træne dine lytteevner til Lydbanko. Alle børn får en bankoplade, som I kender det fra billedbanko. Billedet på pladen skal kobles til den lyd, som afspilles eller fremføres af børnebibliotekets opråber. Det bliver helt sikkert både skørt og skægt. Der er en lille præmie til alle deltagende børn.

Lydkompasset med Østerlyd

11. februar kl. 10.00 - 10.45 og 11.15 - 12.00 i Salen på Hovedbiblioteket

12. februar kl. 10.00 - 10.45 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek

Alder: 4-8 år med en voksen

Entré: 40 kr. pr. person + gebyr. Tilmelding nødvendig

En elektroakustisk teateroplevelse. Med en personlig højtaler tæt på kroppen, føres børnene på en lytterejse tilbage i farmors minder. Her leger katte fangeleg mellem børnene, luftpandekager flyver rundt i rummet, stemmer fra fortiden stikker af, og vi må ud på havet, ind i hekseskoven og helt tilbage til stilheden, før vi finder ud af, at minderne er inde i os selv, og vi ikke skal være bange for at sætte dem fri.

Familiekoncert med SangFiduserne

13. februar kl. 10.00 - 10.45 på Hovedbiblioteket

Fri entré. Ingen tilmelding

SangFiduserne synger for til vinterferiens største sangfest for hele familien! Vi skal bl.a. synge ’klamme’ sange, så mon ikke der sniger sig en pruttesang og et par kravlende kryb ind undervejs? Vi skal synge, danse, klappe og lege – og ikke mindst have det rigtig sjovt! Målgruppen er 0—6 år, men vi garanterer for, at bedstefar og storesøster heller ikke kan sidde stille til denne sprudlende familiekoncert.

TEATEROPLEVELSER

Performance ”Fridas store rejse”

11. februar kl. 14.00 - 14.40 i Jethallen i Karup

12. februar kl. 11.00 - 11.40, Skals Bibliotek

Entré: 40 kr. pr. person + gebyr. Tilmelding nødvendig

Alder: fra 5-10 år ifølge med voksen

”Fridas store rejse” er en finurlig håndlavet fortælling om venskabets kraft. En morgen da Frida vågner og kommer ud af frakken som hun bor i, modtager hun på mystisk vis et brev. Brevet er fra hendes bedste ven Carlos, som for længe siden flyttede til et fremmed land på den anden side af jorden. Han inviterer hende nu på besøg. Rejsen bliver spækket med overraskelser og er langt mere udfordrende end forventet.

Musikalsk dukketeater STOREMYR OG LILLEMYR

12. februar kl. 10.00 - 10.30 og 11.15 - 11.45 i Salen på Hovedbiblioteket

13. februar kl. 10.00 - 10.30 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek

Entré: 40 kr. + gebyr pr. person. Tilmelding nødvendig

Alder: Fra 2-6 år ifølge med en voksen

Storemyr og Lillemyr laver alting sammen: mandag fejer de blade, tirsdag vasker de tøj, onsdag dufter de til blomster, torsdag hopper de, fredag saver de brænde, lørdag fanger de fisk, og om søndagen ser de fjernsyn. Men hvad så, hvis der pludselig står et bjerg i baghaven, som Lillemyr får en vældig lyst til at bestige?

Fortælleteater ”Lille Madsens Hus” med Erik Kierkegaard

14. februar kl. 9.30 - 10.10 og 10.30 - 11.10 i Salen på Hovedbiblioteket

Entré: 20 kr. + gebyr pr. person. Tilmelding nødvendig

Alder: Fra 4-6 år ifølge med en voksen

Mød Lille Madsen, General Kaput, Mustafa med sin kiosk, Mimbo Jimbo, Borgmester Broms, Lille Luffe og mange flere i historien om Byen ved Skrænten. En herlig historie fuld af musik, lys, krudt, blæsevejr og mange sjove detaljer

SEBASTIAN KLEIN: VERDENS KLAMMESTE

OG MÆRKELIGSTE DYR

10. februar kl. 11.00 på Hovedbiblioteket

Entré: 60 kr. pr. person + gebyr. Tilmelding nødvendig

Alder: fra 5 år

Ifølge Sebastian findes der faktisk slet ikke hverken klamme eller mærkelige dyr. Der findes kun dyr, som vi mennesker SYNES er klamme eller mærkelige.

Hvad enten det er snegle, der dolker hinanden under parringen, klovnefisk, der skifter køn eller dyr, der æder deres egen (eller andres) lort - så er der nemlig (stort set) altid en rigtig god grund til det.

Sebastian viser billeder og videoklip af dyr i situationer, som mange nok vil finde ekstremt besynderlige og virkelig ulækre. Til gengæld er der garanti for et oplysende og ikke mindst topunderholdende foredragsshow.

Bered jer på blod, vold, lort, råddenskab og sindssyge mordmetoder, når Sebastian holder sit foredrag. Det går ikke stille af sig, men det bliver til gengæld hylende morsomt.

KÆMPELARVERNE KOMMER!

14. februar kl. 12.30 - 13.10 på Hovedbiblioteket m. efterfølgende meet’n’greet Fri entré. Tilmelding nødvendig

Jesper og Allan har larver som kæledyr. Og ikke bare almindelige larver, men nogle af verdens allerstørste larver. Fredag kan du møde både larverne og deres ejere, når Jesper og Allan kommer og fortæller om, hvorfor de elsker larver, selvom nogle folk synes, de kan være lidt klamme. Larverne, altså. Bagefter kan man stille spørgsmål, møde larverne og deres ejermænd og måske få taget et billede med dem.

BOGTRYK, FARVER OG KUNST

Leg kunstdetektiv på Viborg Kunsthal

7. - 16. februar i Kunsthallens åbningstid, Viborg Kunsthal, Riddergade 8

Fri entré for børn og unge u. 18 år. Voksne betaler entré ved indgangen

Alder: 6-12 år

Tag hele familien med på kunsthallen og hyg jer, imens I går på jagt efter spændende detaljer mellem skulpturer og videoværker i kunstnerne Benedikte Bjerre og Johannes Büttners udstilling ”Memory” og oplev lysets poetiske foranderlighed i kunstneren Christina Augustesens udstilling ”Colour Instruments”.

Bliv bogtrykker for en dag

11. - 12. feb. kl. 10.00 - 14.30 på Bogtrykmuseet Viborg - Vingaards Officin, Lundvej 8

Fri entré for børn. Voksne betaler entré ved indgang

Bliv bogtrykker for en dag og besøg Danmarks største bogtrykmuseum. Her kan du se, hvordan man arbejder på de gamle maskiner. Tag tøj på der må blive snavset, for du får mulighed for at lave dit eget visitkort eller brevpapir.

Familieværksted: Leg med farver og lys

11. - 14. februar i Kunsthallens åbningstid, Viborg Kunsthal, Riddergade 8

Entré. 20 kr. pr. barn for værkstedsbillet. Voksne betaler entré ved indgangen

Lav jeres egne farve- og lyseksperimenter med inspiration fra billedkunstner

Christian Augustesens ”farve-instrumenter” i udstillingen ”Colour Instruments”. På værkstedet kan børnene gå kunstneren i bedene og arbejde med forskellige farvenuancer og symmetriske linjer, når de folder et farverigt vinduesophæng.

Spil vendespil i udstillingen ”Memory”

11. - 14. februar i Kunsthallens åbningstid, Viborg Kunsthal, Riddergade 8

Entré: 20 kr. pr. barn for værkstedsbillet. Voksne betaler entré ved indgangen

Tag familien med på oplevelse i udstillingen ”Memory” af den danske kunstner Benedikte Bjerre og den tyske kunstner Johannes Büttner, hvor I kan spille vendespil og skabe jeres egne brikker til et helt unikt vendespil. Hvis alle efterlader nogle brikker til udstillingens fælles vendespil, får vi skabt et stort fælles vendespils-værk.

TENNIS, BADMINTON OG KETJERSPIL

Familietennis

10. - 12. februar kl. 14.00 - 15.00 Tapdrup Udeliv - Tennis, Tapdrupvej 119

Fri entré. OBS! Tilmelding nødvendig senest dagen før via SMS!

Kom og vær med til tennis-intro. TUT inviterer til FAMILIETENNIS, hvor børn + en forældre/bedsteforældre får fede oplevelser med forskellige slags bolde. Du kan mere, end du tror… Vi har alt grej, der skal bruges, og I skal blot medbringe gode sportssko og drikkedunk.

Actionfyldte bold - og ketsjerspil for hele familien

13. februar kl. 9.00 - 13.00 i Viborg Syd Idrætscenter, Liseborgvej 37

Fri entré - ingen tilmelding

Viborg Familie - og Firmaidræt inviterer dig til at prøve kræfter med pickleball, floorball eller badminton. Tag søskende, forældre eller bedsteforældre med og prøv de forskellige sportsgrene. Alt udstyr til de forskellige sportsgrene vil være til rådighed.

KIG OP I VINTERHIMLEN

Stjerneaften på Viborg Katedralskole

4. februar kl. 19.00 - 20.30 på Viborg Katedralskole, Gl. Skivevej 2, Viborg

Entré: 20 kr. + gebyr. OBS! Tilmelding nødvendig senest 2. februar!

Kan man uden kikkert virkelig se to millioner lysår ud i verdensrummet? Hvorfor skifter Månen udseende? Elever og lærere vil fortælle om Universet og stjernehimlen netop nu og vise det virtuelle Star Lab.

UDE I NATUREN

Troldepus-løb i Undallslund Skov

10. - 13. februar kl. 10.00 - 14.00 i Naturskolen, Kapt. Undalls vej 1

Parker på rastepladsen ved Skivevej og gå 200m til Naturskolen

Fri entré - ingen tilmelding

Troldepus har brug for jeres hjælp. Løs en række poster i skoven omkring natursko len og slut af omkring bålet. Tag evt. snobrødsdej med. Vi har snobrødspinde.

Hygge i Daugbjerg Kalkgruber

10. - 16. februar kl. 10.00 - 16.00 i Daugbjerg Kalkgruber, Dybdalsvej 18c

Entré v. indgangen til gruberne, fri entré til trolde- og skattejagt

Kan du finde alle troldene? Der er gratis trolde- og skattejagt for de mindste. Ved køb af indgang til gruberne er der mulighed for at se flagermus.

LEG, BOWLING OG BANKO

Brænd energien af i Legeland Viborg

10. - 11. februar kl. 10.00 - 19.00 i Viborg Legeland, Gyldenrisvej 9

Entré: børn 125 kr / fri entré til børn 0-2 år. Tilmelding nødvendig

Voksne betaler entré v. indgangen

Få brændt en masse energi af i Legeland med en masse sjove aktiviteter for hele familien. Mandag og tirsdag tilbyder vi en is eller en lille gave til børnene mod fremvisning af billet købt gennem ferieaktiviteter.viborg.dk.

Kom til Bowling i Tinghallen

10. - 14. februar. Forskellige tider i Bowlinghallen Viborg, Tingvej 20

Entré: 20 kr. for børn og 25 kr. for voksne + gebyr. OBS! Tilmelding senest 5. februar!

Er du vild med at vælte kegler? Tag dine forældre, bedsteforældre, venner eller klassekammerater med i bowlinghallen, i kælderen under Tinghallen til en gang bowling. Vi har skoene og kuglerne - keglerne vælter du selv. Der vil være 12 tider at vælge imellem.

Prøv Børnebanko i Viborg Banko Center

14. februar kl. 10.00 - 12.00 i Viborg Banko Center, Vævervej 4

Entré: 50 kr. pr. barn inkl. 3 spilleplader. Fri entré for voksne OBS! Tilmelding nødvendig for børn og voksne senest 11. februar kl. 12.00!

Prøv at spille børnebanko! Der er liv og glade dage og gode gevinster i Viborg Banko Center. Der er gratis is til alle børn efter spillet. Overskuddet fra bankospillet går til hospitalsklovnene i Viborg.

SELVFORSVAR OG TRIAL

Dai Ki Haku - Kampkunsttræning for børn

12. februar kl. 10.30 - 12.00 I Dai Ki Haku, Marsk Stigs Vej 7a, Viborg

Fri entré. OBS! Tilmelding nødvendig senest 10. februar kl. 12.00!

Prøv kræfter med effektiv nærkamp/selvforsvar, hvor der er plads til alle. Vi vægter kammeratskab, flid, samarbejde og kampånd højt i vores træning med meget erfarne instruktører. Efter træningen vil der være lidt at drikke og spise.

Lær seje tricks på cykel hos Viborg

Trial Klub

10. februar kl. 16.00 - 18.30 hos Viborg Trial Klub, Nellikevej 1b

Fri entré - ingen tilmelding

Har du lyst til at bruge ferien til at afprøve dine færdigheder på cykel, så mød op i Viborg Cykeltrial Klub, hvor du vil også kunne se rutinerede eksperter vise seje tricks.

TIL VANDHUNDENE

Pool-party i Viborg Svømmehal

12. februar kl. 18.30 - 21.00 i Viborg Svømmehal, Banegårdspladsen 1

Entré: 100 kr. pr. barn inkl. saftevand og pølsehorn. Tilmelding nødvendig

Er du klar på at holde en fest i vandet? Der er fuld knald på musikken, discolyset og vi har fyldt vandet med en masse badedyr og andre spændende ting. Vi skal danse, hygge og afholde sjove konkurrencer. Der er naturligvis åbent for vipper, løbetæppet er rullet ud og badedyret er søsat. Vi går all-in på at give dig en anderledes oplevelse i svømmehallen.

Familiegus i Viborg Svømmehal

12. februar kl. 11.00 - 12.00 i Viborg Svømmehal, Banegårdspladsen 1

Entré: 75 kr. pr. barn inkl. dgang til svømmehallen hele dagen

Varme gus og kolde gys! Kom til familiegus i vores nye wellnessområde, hvor vores erfarne gusmester skaber hyggelige rammer om eventyrlige saunagus for både store og små. Temperaturen er justeret, så alle kan være med. Hvis man vil opleve gyset, er der mulighed for en kold dukkert i årstidsbassinet.

ER DU VILD MED HESTE?

Kom og få en ridetur - hestene venter på dig

10. - 11. februar kl. 10.00 - 12.00 I Viborg Rideklub, Koldingvej 215

Entré: 40 kr. pr. barn + gebyr. OBS! Tilmelding senest 6. februar kl. 12.00!

På denne aktivitet hos Viborg Rideklub vil du komme til at lære lidt om strigling, opsadling, sikkerhed og omgang med ponyerne. Du kommer på rundvisning i staldene. Og så kommer du selvfølgelig også ud at ride en let undervisning. Se hvordan vores 100 heste og ponyer bor, hvad de spiser og hvordan deres hverdag forløber. Vi glæder os til at se jer.

Åbent Hus i Viborg Rideklub

13. februar kl. 10.00 - 12.00 i Viborg Rideklub, Koldingvej 215

Fri entré - ingen tilmelding

Kom til ÅBENT HUS i Rideklubben med gratis trækketure til både børn og voksne uden tilmelding - bare mød op. Vi har hjælpere til at trække ponyerne og hestene. Rundvisning i staldene - kl. 10 og kl. 11. Se, hvordan vores ca. 100 heste og ponyer bor, hvad de spiser, hør hvordan deres hverdag forløber. Der er drikke og snacks til alle i cafeteriet.

HYG MED PLATFORM!

Lær at lave ballondyr

13. februar kl. 10.00 - 13.00 Platform, Banegårdspladsen 17, Bjerringbro

Fri entré - ingen tilmelding

Tryllekunstner Allan Tryl har lavet flere tusinde ballondyr og er klar til at lære dig, hvordan du selv kommer i gang med ballondyr og figurer.

Trylleworkshop - lær at trylle

14. februar kl. 10.00 - 14.00 Platform, Banegårdspladsen 17, Bjerringbro

Fri entré - ingen tilmelding

Har du en tryllekunstner gemt i maven og kunne du tænke dig at lære trylletricks fra en ægte tryllekunstner? Så kom til walk-in trylleworkshop med Allan Tryl.

Maskeværksted med opgaveløb

11. feb. kl. 10.00 - 14.00 og 12. feb. kl. 10.00 - 13.00 Platform, Banegårdspladsen 17

Fri entré - ingen tilmelding

Skal du være ræv eller robot til fastelavn, eller kan du bare godt lide at klæde dig ud? Med saks, karton og blyant laver vi vores egne ansigtsmasker. Platform sørger for materialer, bøger og skabeloner til inspiration. Deltag også i Platforms lille maskeløb. Giver I ruten et forsøg, venter en lille præmie, når I er tilbage på Platform.

Kaos! En vild fortælling

12. - 13. februar kl. 13.00 - 14.00 Platform, Banegårdspladsen 17, Bjerringbro

Fri entré - ingen tilmelding. Alder: 4-9 år ifølge med en voksen

Spænd sikkerhedsselen, for der er knald på, når en af Platforms fortællere, Rasmus Fredslund, går på scenen med sin hidtil vildeste historie. Er du til vilde, skøre og fantasifulde fortællinger, hvor humor møder galskab, så er dette lige en fortælling for dig. Forbered dig på at blive overrasket.

LÆS MERE OG KØB BILLETTER PÅ

ferieaktiviteter.viborg.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.