Page 1

VINTER 2019

dit lokale multiforsyningsselskab

Ti hotte råd

Til fjernvarmen

GRØNT tema

Det gør vi i Vestforsyning

Mod OL i Tokyo

Kirstine er udtaget til bruttolandsholdet

Elever gi'r et frisk pust til arbejdspladsen

En flok unge er i øjeblikket i gang med at uddanne sig hos Vestforsyning

1


Udgiver Vestforsyning Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 info@vestforsyning.dk Redaktion Niels Stoktoft Vestforsyning Oplag Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 26.500 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl. Layout Vestforsyning Foto Pressefotograf, Jens Bach Tryk Johansen Grafisk

Dette magasin er trykt på FSC®-certificeret papir. Det vil sige, at papiret kommer fra ansvarlig skovdrift.

2


INDHOLD Flere kvinder i bestyrelsen

5

Sådan indstiller du fjernvarmen

6

Marcus vil være blandt de bedste

8

Korrekt indstilling af fjernvarmen gavner både miljøet og økonomien. Få vores 10 hotte råd til din fjernvarme.

Følger i fars og farfars spor. Læs, hvad Marcus har opnået med de midler, han har modtaget fra Vestforsynings Initiativpulje.

Mod OL i Tokyo

10

Elever gi'r et frisk pust til arbejdspladsen

12

Kort NYT

16

Vind B&O headset

18

2/3 af strømmen er GRØN

19

Rent vand og rottefælder

20

Effektiv rensning fjerner forurenende stoffer

24

Undgå gift i det grønne

26

Drikkevandet er sikret i Vinderup

28

Nu får Ulfborg fred for gravearbejde

30

Kirstine er udtaget til bruttolandsholdet - nu træner hun 11 gange om ugen. Seks unge er i øjeblikket i gang med at uddanne sig hos Vestforsyning.

Opdater dine oplysninger på Vestforsynings selvbetjening og deltag i konkurrencen om et lækkert headset fra B&O.

Forbrændingsanlæg og vindmøller kan snart gøre Vestforsyning selvforsynende med el.

Vestforsyning kørte ud med bl.a. TV-vognen til Holstebro Åben for at vise, hvor vandet kommer fra, og hvor det bliver af, når det er brugt.

Vestforsyning har tilmeldt store arealer til projekt "Giftfri have" - det kan du også gøre.

6 8 18 28 3


VI INVESTERER I EN

GRØN FREMTID

FOKUS PÅ KLIMA Der er stor fokus på klimaet, og Vestforsyning bidrager hver dag til den grønne omstilling.

Flere og flere køber elbiler, og Vestforsyning er klar til at levere strømmen hertil. Det nuværende net kan klare, at 20-30% af bilerne kører på el, men når efterspørgslen stiger, er vi klar til at foretage de nødvendige udvidelser. Strømmen skal selvfølgelig være bæredygtig – og allerede i dag er 2/3 af den strøm, vi leverer, grøn og hjemmelavet. Den kommer bl.a. fra vores egne vindmøller, biogasanlæg og kraftvarmeværk. Det vestjyske område karakteriseres som Europas bedste vindbælte. Det udnytter vi med vores vindmøller i Gedmose. Vi har også købt andel i en vindmølle i NørhedeHjortmose, øst for Ringkøbing, hvor én af Danmarks største vindmølleparker ligger. Vindmøllen er købt sammen med RAH Ringkøbing og Thy-Mors Energi. I fremtiden vil vi også foretage fælles investeringer, for at fremme den grønne omstilling.

Forhåbentlig kan vi allerede næste år præsentere nye projekter. Det kan være investeringer i vind, sol eller andre energikilder. En af de store opgaver i fremtiden er at nedtage små vindmøller og erstatte dem af færre, men større og mere effektive møller. I fremtiden skal der være halvt så mange vindmøller rundt om i landskabet, men de skal producere dobbelt så meget el. Den opgave ønsker vi at deltage i, og det kan vi bedst gøre i samarbejde med de to andre selskaber. Samlet har Vestforsyning skabt grundlag for investeringer i vindenergi for 100 millioner kr. de sidste par år. Det kommer oven i de penge, der er investeret i vores biogasanlæg samt i kraftvarmeværket i Måbjerg, som også leverer masser af strøm. Vestforsyning bidrager altså hver dag til at opfylde de opstillede klimamål om 70% reduktion af CO2-udledningen inden 2030. Her i magasinet kan du læse meget mere om vores grønne tiltag. Christian Hagelskjær Administrerende direktør Vestforsyning

4


Flere kvinder i

BESTYRELSEN

VESTFORSYNING ARBEJDER MED "GOD SELSKABSLEDELSE".

Der er udsigt til større ligestilling i Vestforsynings bestyrelse. I dag findes der kun én kvinde blandt de seks generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. I fremtiden ønsker bestyrelsen, at der skal være mindst to af hvert køn. Det er i hvert fald det mål, som den nuværende bestyrelse hos Vestforsyning er ved at fastsætte. Det sker som led i, at virksomheden indfører de retningslinjer, der gælder for ordningen "god selskabsledelse". Holstebro Kommune, der ejer Vestforsyning, vælger seks bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen. Bestyrelsen hos Vestforsyning kan selvfølgelig ikke bestemme, hvem byrådet skal udpege, men de opfordrer til, at kønsfordelingen næste gang bliver mere ligeligt fordelt. Som led i "god selskabsledelse" vil Vestforsynings bestyrelse også anbefale, hvilke kompetencer de næste bestyrelsesmedlemmer skal have. Det kan byrådet inddrage i deres overvejelser, inden de peger på bestemte personer. "Det er ikke bare en hobby at sidde i Vestforsynings bestyrelse, og med "god selskabsledelse" professionaliserer vi arbejdet endnu mere", forklarer bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen.

"Vi er ikke forpligtede til at følge alle retningslinjerne. Men hvis vi undlader at følge dem på et punkt, skal vi forklare hvorfor. Så kan omverdenen tage stilling til, om vi har en god begrundelse", siger Nils Ulrik Nielsen. Uddannelse og indflydelse Retningslinjerne betyder, at bestyrelsesmedlemmerne i højere grad skal uddanne sig. Bestyrelsen skal varetage Vestforsynings interesser og ingen andre hensyn.

"GOD SELSKABSLEDELSE" Alle børsnoterede danske selskaber skal praktisere "god selskabsledelse". Flere og flere forsyningsselskaber indfører også retningslinjerne.

Hos Vestforsyning har bestyrelsen et tæt samspil med selskabets revisor og kan på møder med revisionen selv stille spørgsmål, hvis de er i tvivl om noget i.f.t. regnskaberne eller økonomien. Retningslinjerne for "god selskabsledelse" rummer også forslag om, at virksomheden skal have en såkaldt whistleblowerordning. Dette er en instans, som medarbejdere trygt kan gå til og fortælle, hvis de mener, der foregår noget ulovligt eller urimeligt i virksomheden.

Følg eller forklar Alle børsnoterede danske selskaber skal praktisere "god selskabsledelse". Flere og flere forsyningsselskaber indfører også retningslinjerne. Generelt betyder det større åbenhed og gennemsigtighed, hvilket skal give større tillid til selskaberne. Nils Ulrik Nielsen ønsker stor åbenhed om, hvad der foregår i Vestforsyning. Dette styrkes ved at indføre ordningen med "god selskabsledelse".

5


Sådan indstiller du

FJERNVARMEN

KORREKT INDSTILLING AF FJERNVARMEN GAVNER BÅDE MILJØET OG ØKONOMIEN

For at spare penge, skruer mange ned for radiatorerne om natten. Men sænkningen af temperaturen i de mørke timer kan blive for voldsom. Skru ikke for langt ned, for så skal der bruges ekstra meget varme om morgenen for at varme rummene op igen. Den anbefaling kommer fra Allan Christensen, der er maskinmester og afdelingsleder i Vestforsyning Varme. Han har mange års erfaring – først som vvs-montør og senere som energirådgiver – og han ved, hvordan anlæggene er skruet sammen – og hvordan de skal reguleres. Du skal indstille dit varmesystem ligesom det er mest økonomisk at køre i bilen. Rolig og jævn fart, råder Allan. Det sparer på regningen, og det betyder også, at der skal bruges mindre strøm til fjernvarmeværkets pumper. Åbn alle radiatorer Et andet godt råd er at åbne alle radiatorer, hvis der er flere i samme rum. Det giver en jævn fart i systemet. Hvis én radiator alene skal klare opvarmningen, så skal den have speederen i bund. Den jævne fart betyder, at energien udnyttes optimalt i det fjernvarmevand, der løber ind i huset. Hvis anlægget kører med høj fart, er fjernvarmevandet, der løber ud af huset for varmt. Det kan koste ekstra på varmeregningen. "Det kan også være problematisk at skrue for højt op for temperaturen på det varme brugsvand. Hvis temperaturen på vandvarmeren står for højt, vil den hele tiden prøve, om den kan komme højere op i

6

Allan Christensen anbefaler at holde øje med forbrug og returtemperatur på fjernvarmeanlægget.


Vestforsyning uddeler varmefølsomme

vandtemperatur, end det er muligt. Så løber der alt for meget fjernvarmevand igennem, og returtemperaturen bliver for høj", fortæller Allan. Ikke raketvidenskab "Når man åbner skabet i baggangen til alle rørene, kan fjernvarmen se kompliceret ud. Men det er ikke raketvidenskab", beroliger Allan. Han siger, at der faktisk ikke er så meget, forbrugeren behøver at skrue på. Det kunne for eksempel være at lukke for gulvvarmen om sommeren. Man kan også lukke for hanerne til de radiatorer, som man ikke bruger om sommeren. Udfordringen er, at man glemmer at åbne næste vinter og ikke kan huske, hvor man har lukket. Derfor er det en god idé at markere de haner, der skal åbnes igen om vinteren. "Det er også en god idé at holde øje med varmeforbruget, eksempelvis én gang om

måneden. Så kan man kontrollere, at varmeforbruget ikke stikker af", siger Allan. Tjek af anlægget? Vestforsyning hjælper forbrugerne, hvis de er usikre på deres fjernvarmeforsyning. Men der findes en klar arbejdsfordeling. Vestforsyning tager sig af anlægget frem til, hvor fjernvarmevandet løber ind i huset, og hvis der skal repareres på det indendørs anlæg, skal der tilkaldes en vvs-installatør. De fleste kører til service med deres bil jævnligt. Skal man også få en vvs-montør til at efterse fjernvarmesystemet en gang imellem?

klistermærker, der giver en glad eller sur smiley til temperaturen på det rør, hvor fjernvarmevandet løber ud af radiatoren. De kan hentes gratis i kundecentret i Nupark.

HOLD EN JÆVN VARME Hvis man skruer for langt ned for temperaturen om natten, så er faren også, at fjernvarmevandets returtemperatur bliver for høj. Det kan komme til at koste kunden penge.

"Det kan især på ældre installationer og på anlæg, hvor returtemperaturen er høj, være en god idé. Det koster nok heller ikke ret mange penge for en hurtig gennemgang", siger Allan.

TI HOTTE RÅD TIL DIN FJERNVARME

1. Luk dørene til kolde rum. Ellers siver varmen fra andre rum derind. 2. 21 grader er en ideel temperatur for de fleste. Hver grad ekstra koster cirka 5% højere varmeforbrug. Akkurat som det koster ekstra brændstof at køre stærkere i bilen. 3. Begræns natsænkning af temperaturen. Tager du væk i flere dage, er det mere fornuftigt at skrue godt ned. 4. Find en passede temperatur på gulvvarmen og rør den så ikke mere, undtagen hvis du slukker om sommeren. Det kan tage halve eller hele døgn, før regulering af gulvvarme får virkning. 5. Radiatorernes returrør skal føles kolde eller højest håndvarme. Du kan også tjekke med varmefølsomme klistermærker, som du kan hente gratis hos Vestforsyning. 6. Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens. 7. Indstil temperaturen på det varme brugsvand på 50-55 grader. 8. Luk for varmen, mens du lufter ud i cirka 5 minutter ad gangen. 9. Tjek rumtemperaturen med et termometer, der hænger i 1,5 meters højde. 10. Følg med i dit forbrug ved at kigge én gang om måneden på Vestforsynings app eller hjemmeside.

7


Marcus vil være blandt

DE BEDSTE

FØLGER I FARS OG FARFARS SPOR

Marcus Bommer fra Holstebro kører motocross for Holstebro Motocross Club – og han er én af de bedste i sin klasse i Danmark. Et stort amerikansk sportsblad mener, at motocross er verdens hårdeste idræt. Pulsen stiger enormt under et løb, og derfor konditionstræner Marcus Bommer nærmest hver dag. Han løber, cykler og styrketræner. Herudover er der også mange træningstimer på motorcyklen. Motocrossbaner i hele Danmark bliver besøgt, men specielt på hjemmebanen Troldkjær i Skave, er der brugt mange timer. Marcus begyndte som 3 årig at køre på en lille firehjulet ATV-maskine. Han rykkede hurtigt til de 2-hjulede og hentede et dansk mesterskab som 14-årig. Siden er han rykket op på endnu større maskiner, og målet er nu at komme i top fem i sin klasse i Danmark. Det er dog noget, der kræver mange penge, for sporten er dyr og derfor er Marcus afhængig af sponsorer. Han er glad for, at han ad flere omgange har fået penge fra Vestforsynings Initiativpulje. Pengene fra Initiativpuljen er bl.a. brugt til specialtræning, coaching og optimering af motoren på hans maskine. Familie med fart 20-årige Marcus er af en motorglad familie. Farfar Oluf var nordisk mester i motocross. Far Niels hentede et dansk mesterskab, og nu hjælper han sin søn med at komme til tops.

når jeg kører. Hun er bange for, at jeg skal komme til skade", fortæller Marcus. I 2013 brækkede Marcus begge ankler ved et styrt. Han har også ligget på sygehuset med hjernerystelse. Men det dur ikke at tænke på faren, når han kører. Så ryger koncentrationen. Lillesøster Mikkeline har også prøvet kræfter med motocross, men det var fodbolden der fangede hendes interesse. I dag spiller hun i Mejrup GU på u/16 pigeholdet. Uddannelse tæt på Marcus har i 6 år været tilknyttet Holstebro Elitesport. Han har netop afsluttet HHX på Holstebro Handelsgymnasium. Nu tænker han på at uddanne sig til revisor, ejendomsmægler eller noget i den stil. "Jeg tager ikke til f.eks. København for at studere. Så ville jeg ikke kunne træne og køre optimalt. Mærkeligt nok har jeg aldrig tænkt på at blive mekaniker. Jeg kører på maskinerne, men går ikke så meget op i motorteknikken. Jeg passer mit arbejde og træningen i hverdagene, og så står min far for maskinen". For at tjene penge arbejder Marcus i Bilka i Holstebro nogle dage om ugen. Han tager lange vagter fra kl. 5-6 om morgenen til kl. 16 om eftermiddagen samt de weekender, hvor det er muligt. Andre dage bruger han al sin tid på træning – og motocrossløb i weekenderne.

"Min far bruger næsten al sin fritid på min sport. Min mor kan ikke rigtig lide at se, Marcus Bommer presser sine grænser, når han kører. Dette er også noget, der kan bruges i

8

andre dele af livet, tror han.


Ikke professionel Marcus kører nu på en Suzuki RM-Z250 kubikcentimeter og er i dag blandt de bedste i sin klasse i Danmark. "Jeg har foreløbig kun haft råd til én motorcykel. Den har endda været i stykker og kostet mig en topplacering i DM-serien i år. Mange af mine konkurrenter har to eller tre motorcykler", fortæller Marcus. Engang tænkte han, at han en dag skulle være professionel. Det har han opgivet. Det kræver rigtig mange midler, og det er også nødvendigt at flytte til udlandet. Marcus bliver indtil videre boende i Holstebro og stiller op for den lokale Holstebro Motocross Club.

9


Trænerne skal hver gang lige indrette sig på, at Kirstine er venstrehåndet.

Mod OL

I TOKYO

KIRSTINE ER UDTAGET TIL BRUTTOLANDSHOLDET – NU TRÆNER HUN 11 GANGE OM UGEN

STORE OPLEVELSER VENTER 21-årige Kirstine kan blive en af Nordvestjyllands deltagere ved OL om lidt over et halvt år.

Vinterferieaktiviteter kan få langsigtede følger. Da Kirstine var 11 år, fik hun en folder på skolen, som gav hende lyst til at prøve bueskydning. Hun syntes næsten omgående, at det var ret fedt. Ti år senere har Kirstine Danstrup Andersen nu sat kursen mod forhåbentligt at kunne deltage i OL i Tokyo fra 24. juli til 9. august 2020. Den talentfulde skytte blev student på Holstebro Gymnasium i sommer. Nu træner hun med buen seks dage om ugen - fra kl. 10 til kl. 16. Derudover styrketræner hun tre gange ugentlig og løber to gange. Kun søndag holder hun fri.

Kirstine rammer skiven hver eneste gang, selv om hun står 70 meter fra den. Hun gider ikke lede efter pile i græsset.

Jagt på sponsorer Der er en del udgifter forbundet med turen til Korea, og derfor er Kirstine på jagt efter sponsorer. Hun har tidligere fået penge fra Vestforsynings Initiativpulje, hvor midlerne blev brugt på deltagelse i en stor turnering i Tyrkiet. "Bueskydning koster nogle penge. Min bue står i 20.000 kr., et sæt på tolv pile koster 5.500 kr., og derfor har jeg foreløbig kun haft råd til én bue", fortæller Kirstine.

Men hun leder også efter et job – dels for at tjene nogle penge, men også for at få noget afveksling. Hun går som regel for sig selv på skydebanen, og det er mange timer alene, synes hun.

Kæmper mod sig selv Bueskytterne i Holstebro træner på en fodboldbane bag Idrætscenter Vest. Bag skydeskiverne sikrer en betonmur, at ingen pile flyver på afveje.

I sportsklasse Kirstine har gået i sportsklasse på Nørre Boulevard Skolen i Holstebro, og har bagefter som Team Danmark-elev brugt fire år på gymnasiet. I dag er hun udtaget til det danske bruttolandshold for dem, der skyder med den såkaldte recurve-bue, også kaldet den olympiske bue. Kirstine er i øjeblikket den fjerdebedste danske kvinde.

Kirstine kan godt lide det sociale liv i bueskydning, hvor det er okay at være lidt nørdet. "Skytterne kan godt finde ud af at være sammen alligevel", siger hun.

Det danske landshold har gode chancer for at kvalificere sig til OL. Men holdet er kun på tre skytter, og derfor skal Kirstine overhale en af de tre foranliggende eller erstatte én af dem, hvis de bliver skadet. Hun håber, at hun inden jul kan få et ophold på tre uger hos en supertræner i

10

Korea. Det kan måske give hendes form det sidste puf ind på landsholdet og til OL.

"Det er én selv, man mest konkurrerer imod. Der er ikke en modstander, som jeg skal forsøge at stjæle bolden fra. Selvfølgelig vil jeg gerne slå de andre skytter, men i sidste ende er det ens eget hoved, man kæmper imod", siger Kirstine. "Det er vigtigt at kunne slå til og fra mentalt for at koncentrere sig. Det nytter ikke at stå med buen og gruble over noget, der irriterer én i dagligdagen, f.eks. på skolen eller på arbejdet".


Kirstines fem bedste resultater 1. 2. 3. 4. 5.

Indendørs DM for seniorer, 2019: Nr. 1 Udendørs DM for seniorer 2019: Nr. 1 Indendørs DM for seniorer, 2014: Nr. 2 Ungdoms VM 2015, USA: Nr. 17 World Cup 3, Antalya, 2019: Nr. 52, hendes første internationale stævne som senior, hvor hun slog sin personlige rekord markant

Kæresten skyder også Kirstine har ingen anelse om, hvad hun skal uddanne sig indenfor. Slet ikke. Foreløbig koncentrerer hun sig om sporten. Men hun har haft tid til at finde sig en kæreste på bueskydebanen. Han hedder Mikkel Rasmussen, bor i Taastrup og er på det danske bruttolandshold for herrer. Han er godt på vej mod OL. "Jeg bliver selvfølgelig ærgerlig, hvis det ikke lykkes mig at komme til Tokyo, men jeg fortsætter med at skyde. Der er nye mål - i 2024 holdes OL i Paris. Jeg har mange år foran mig som skytte, da det er en sport, som man kan fortsætte med i mange år", fortæller Kirstine.

11


ELEVER GI'R et frisk pust til arbejdspladsen SEKS UNGE ER I ØJEBLIKKET I GANG MED AT UDDANNE SIG HOS VESTFORSYNING.

Vestforsyning går i arv Vestforsyning har eksisteret i mange, mange år, og sommetider har der været generationsskifte i virksomheden. Camilla Egholm begyndte i januar som økonomielev, og hun vidste allerede noget om arbejdspladsen i forvejen. Hendes farfar arbejdede nemlig i mange år på renseanlægget i Holstebro - indtil han gik på pension. Camilla har også været med sin farfar på arbejde, da hun var lille. Hun tænkte egentlig på at holde et sabbatår efter handelsgymnasiet. Men så faldt hun over et elevopslag fra Vestforsyning, søgte og fik jobbet. Nu er sabbatåret udskudt. "Min farfar har altid fortalt om, hvor god en arbejdsplads han havde. Jeg tror, han blev lidt stolt, da jeg fortalte, at nu skulle jeg i lære hos Vestforsyning", fortæller Camilla. Hun er en af i øjeblikket seks unge, som uddanner sig hos Vestforsyning. De er spredt i forskellige afdelinger og på forskellige uddannelser. Med deres friske syn og nye idéer er de med til at forny og forynge arbejdspladsen.

12

Vil gerne blive En række af de nuværende ansatte har fået deres uddannelse hos Vestforsyning. De har været så heldige, at der har været ledige stillinger, som de kunne fortsætte i, når elevtiden eller uddannelsen var afsluttet. Også i de kommende år opstår der tomme stole, når medarbejdere går på pension – så der bliver brug for afløsere. Betina Andreasen håber allerede, at hun kan fortsætte hos Vestforsyning. Hun er elev i kundeservice. "Der sker så meget nyt og spændende. Nu skal vi også til at indføre det, der kaldes flexafregning, hvor kunder betaler forskellig pris for strømmen fra time til time. Vi skal tage hensyn til persondatareglerne GDPR og en masse andet", siger Betina. Hun er positivt overrasket over, hvor meget der gøres for, at alle skal have det godt. Der er stor opmærksomhed på, hvordan de ansatte trives. Første laborant Karina Bøjstrup er den første laborantpraktikant i Vestforsyning. Hun er født og


opvokset i Aarhus og har gået på Erhvervsakademiet i Aarhus i halvandet år. Nu er hun som en del af uddannelsen i et års praktik på renseanlægget hos Vestforsyning. Næste sommer er hun færdiguddannet laborant.

lækker frokost i kantinen i Nupark, hvor Vestforsyning hører hjemme.

Karina har hurtigt vænnet sig til de lugte, der kan være på et renseanlæg. Hun har en fortid som pædagogmedhjælper, og en fyldt ble kunne være meget værre.

"Jeg har lært rigtig meget hos Vestforsyning. Jeg kommer ud til mange kollegaer, når deres computere driller. De bliver glade, når jeg kan fikse det", fortæller Peter.

"Vi har ikke haft ret meget om renseanlæg på skolen, men laboranten på renseanlægget, Kirsten Agerbo, har været tålmodig og sat mig ind i det hele. Praktiktiden har været udfordrende på en god måde", siger Karina. Ulønnet praktik De fleste elever får løn i deres elevtid, bare ikke Thuvaraahen Nagendiram. Han er nemlig ikke "rigtig" elev, men i et halvt års praktik, som en del af hans studie på Aalborg Universitet. Han prøver sin teoretiske viden af i Udviklingsafdelingen hos Vestforsyning. "Jeg kigger på varmeforsyningen til områder uden for de store byer. Hvad er mest rentabelt? Er det bedste for eksempel, at de får en stor, fælles varmepumpe? Jeg har også fået lov at arbejde lidt med markedsføring", fortæller Thuvaraahen Nagendiram. Han bor i praktiktiden hos sine forældre i Holstebro.

Mere uddannelse Peter Knude uddanner sig inden for IT og er færdig i januar 2020.

Det er ikke kun Vestforsyning, der har haft glæde af Peters evner. Han har også ydet support til folkene hos MEC – BioGas og MEC – BioHeat&Power, så der har virkelig været mange forskellige opgaver. "Det er gode kolleger hele vejen rundt, selvom de sommetider er frustrerede over, at deres IT ikke virker. Som regel finder vi en god løsning, og det er fedt, at man kan hjælpe dem", siger Peter. IT-afdelingen har tilbudt, at han kan uddanne sig videre som datatekniker med speciale i infrastruktur. Men Peter interesserer sig mere for programmering. Vestforsyning vil gerne ansætte endnu flere elever, men har ikke altid muligheden. For eksempel kan de ikke selv tilbyde unge en fuld elektrikeruddannelse, fordi elektrikereleverne bl.a. i læretiden skal kunne lave installationer i et parcelhus, og den slags arbejde udfører et forsyningsselskab ikke.

Service på en ny måde Pernille Christensen er Vestforsynings første trainee nogen sinde. Hun får et internt uddannelsesforløb i kundecentret. Tidligere har hun solgt både ure og smykker og senere tøj i en webbutik. "Nu har jeg fundet ud af, hvad spildevand er for noget”, smiler Pernille. ”Mange ringer om, at de skal flytte, men der kommer også en lang række andre spørgsmål. Jeg er udfordret, fordi det er nyt – det er spændende". Den eneste ulempe ved det nye job er, at Pernille ikke længere kan købe billigt tøj, som hun kunne i webshoppen. Til gengæld kan hun nu, som andre ansatte, spise

13


SEKS TALENTER HOS VESTFORSYNING

Camilla Egholm, 20 år I gang med kontoruddannelse med økonomi som speciale. Opvokset i Holstebro og blev HHXstudent sidste sommer på Uddannelsescenter Holstebro. Arbejder i Vestforsynings økonomiafdeling.

Betina Andreasen, 31 år Tager kontoruddannelse med administration som speciale. Bor i Nørre Nissum og har to børn. Arbejdede gennem 13 år på en café i Lemvig, og nu skulle der ske noget andet. Arbejder i Vestforsynings kundecenter.

Pernille Christensen, 24 år Trainee i Kundecentret. Tidligere uddannet salgsassistent hos Kappel Guld, Sølv og Ure i Struer og senere ansat i webbutikken Fashion Shopping i Holstebro. Tænkte på at tage til Tyskland for at blive bedre til tysk, men så kom jobopslaget hos Vestforsyning.

14

Peter Knude, 22 år Uddanner sig til IT-supporter i Vestforsynings IT-afdeling. Opvokset i Ulfborg, men er nu flyttet til Holstebro, fordi tog og bus passede dårligt med arbejdstiderne. Har taget grundforløbet på Uddannelsescenter Holstebro.

Thuvaraahen Nagendiram, kaldet T, 24 år Har i 4 1/2 år studeret bæredygtig energiplanlægning på Aalborg Universitet og er nu i et halvt års praktik hos Vestforsynings Udviklingsafdeling. Nyder at bruge sin viden til noget praktisk efter en masse år med hovedet i bøgerne. HTX-student på Uddannelsescenter Holstebro.

Karina Bøjstrup, 34 år Laborantpraktikant på renseanlægget i Holstebro. Har tidligere gjort rent og siddet i reception i en afdeling på Kommunehospitalet i Aarhus. Bor i Galten i Østjylland – laborantpraktikanter må køre langt efter stillingerne.


Der er stor opmĂŚrksomhed pĂĽ, hvordan de ansatte trives.

15


KORT NYT

Se mere på vestforsyning.dk/ flex

Flexafregning

HVAD ER DET, OG HVAD BETYDER DET FOR DIG? Som et led i den grønne omstilling har regeringen besluttet, at alle danskere inden udgangen af 2020, skal have mulighed for flexafregning. Det betyder, at elpriserne varierer i løbet af døgnet, alt efter hvornår spidsbelastningen ligger. Det betyder også, at du kan tilpasse dit forbrug efter, hvornår elpriserne er lavest. Se eventuelt vores hjemmeside vestforsyning.dk/flex for yderligere information.

Vil du vide, hvis vi lukker for el, vand eller varme? - Så skal du tilmelde dig vores SMS-service Når der er driftsforstyrrelser, udsender vi en SMS til vores kunder med information om afbrydelsen og forventet varighed. SMS'en sendes til det/de telefonnumre, der er tilmeldt forbrugsadressen. Mobilnumrene hentes fra teleselskabernes databaser. Har du arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller taletidskort skal du SELV tilmelde dit mobilnummer på din forbrugsadresse. Disse numre kan nemlig ikke hentes automatisk. Se mere på vestforsyning.dk/ sms

16


Indberet via vestforsyning.dk/ selvbetjening

Årsaflæsning Langt de fleste kunder har fjernaflæste målere. Målerne aflæses automatisk den 31. december hvert år. Hvis du modtager et aflæsningskort med posten, skal indberetning af aflæsning ske senest den 15. december. Husk, at du kan nemt indberette dine aflæsninger via vestforsyning.dk/selvbetjening

Få os med, når du flytter

DU KAN FÅ STRØM FRA VESTFORSYNING I HELE DANMARK Regeringen har indført frit elvalg i Danmark. Det betyder, at du kan beholde Vestforsyning som elleverandør, uanset hvor i Danmark du bor. Du skal bare kontakte os, så hjælper vi dig på vej. Når du flytter, skal du huske at aflæse dine målere, og melde flytning til os. På Vestforsynings hjemmeside kan du se, hvordan du melder flytning. Du kan også finde et skema eller en elektronisk formular, som gør det hele lidt lettere for dig. Du er altid velkommen til at kontakte vores kundecenter, hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du kunne tænke dig, at blive elkunde hos os. Se mere på vestforsyning.dk/ flytning

Ring på telefon 9612 7460 eller send en mail på kundeservice@vestforsyning.dk

17


VIND

B&O HEADSET TJEK, OM VI HAR DE RIGTIGE OPLYSNINGER OM DIG

en

Vi vil gerne være sikre på, at vi har de rigtige oplysninger om dig og dit kundeforhold. Derfor opfordrer vi med jævne mellemrum vores kunder til at tjekke, om vi har registreret de korrekte oplysninger i vores system.

Vi udlodder én gevinst – vinderen bestemmer, om det skal være den ene eller den anden type høretelefoner.

Gå gerne ind og tjek, om dine oplysninger er rigtige – så er du med i lodtrækningen om et lækkert B&O headset eller in-ear høretelefoner.

Tjek dine oplysninger på vestforsyning.dk/samtykke

Vinderen trækkes den. 10. januar 2020 og får direkte besked.

n e t

e lle VIND

Beoplay H8i (værdi: 3.000 kr.)

18

Beoplay E8 2.0 (værdi: 2.750 kr.)

r


GRØNT TEMA

2/3 af strømmen er

GRØN

FORBRÆNDINGSANLÆG OG VINDMØLLER KAN SNART GØRE VESTFORSYNING SELVFORSYNENDE MED EL

Flere steder ude på landet producerer vindmøllerne mere strøm, end befolkningen i området forbruger. Men også i byerne vokser andelen af den grønne strøm, som forsyningsselskaberne selv producerer. Hos Vestforsyning er næsten 2/3 af elektriciteten grøn og "hjemmelavet". Vestforsyning producerer strøm tre steder. Den største del kommer fra forbrændingsanlægget i Måbjerg, der også leverer masser af fjernvarme. Den næststørste del stammer fra de seks vindmøller, som Vestforsyning har stillet op i Gedmose, vest for Holstebro. Endelig leverer biogasanlægget i Måbjerg også lidt elektricitet. Nye solceller i Gedmose Andelen af "hjemmelavet" grøn strøm vokser, efter at Vestforsyning er blevet medejer af yderligere en vindmølle i nærheden af Ringkøbing. Møllen er købt i fællesskab med Ringkøbing Amts Højspænding – RAH og Thy Mors Energi. I Gedmose vil der inden længe også komme strøm fra et stort solcelleanlæg. Anlægget opstilles af et privat firma, som har købt jorden rundt om vindmøllerne. Det har også betydning, at omkring 500 af Vestforsynings kunder har solceller. I Vinderup står der en gruppe vindmøller, som er ejet af private, men som leverer strømmen ind på Vestforsynings net.

siger udviklingschef Søren Holm Pedersen fra Vestforsyning. Køber også grøn strøm Et blæsevejr i Danmark søndag den 15. september i år var historisk. Her producerede vindmøllerne 30% mere strøm, end danskerne aftog. Det var ny rekord, og der var overskud af vindmøllestrøm i alle døgnets 24 timer. En stor del af den strøm, som Vestforsyning køber udefra, er også grøn, men bare produceret andre steder. "I nogle perioder fremstiller vores egne anlæg alt, hvad vores kunder forbruger af strøm. Men sommetider skal vi købe forholdsvis meget udefra", siger elchef Lars Peter Flyvholm fra Vestforsyning. Staten vil skære ned på antallet af vindmøller i Danmark. Dette gøres ved at give mulighed for at udskifte små møller med større og mere effektive møller.

GRØN STRØM HOS VESTFORSYNING

Årlig produktion Forbrændingsanlægget i Måbjerg 123.000 MWh Vindmøllerne i Gedmose 35.000 MWh Biogasanlægget 17.000 MWh I alt 175.000 MWh Vestforsynings årlige transport af strøm

280.000 MWh

"Hvis det hele regnes med, så nærmer vi os stærkt, at vi er selvforsynende med grøn el",

19


Rent vand og

ROTTEFÆLDER

HVOR KOMMER VANDET FRA, OG HVOR BLIVER DET AF, NÅR DU HAR BRUGT DET?

Holstebro Åben En masse borgere fik svar på deres spørgsmål om forsyning, da Vestforsyning igen i år deltog i Holstebro Åben.

Når Vestforsynings tv-vogn holder på gaden, lyder spørgsmålet næsten altid: "Er der rotter?" Mange frygter den store gnaver. Især, hvis den skulle komme ind i huset gennem kloakrørene. Specialarbejder Kim Laugesen fra Vestforsyning har det samme svar hver gang: "Ja, der er rotter i kloakkerne".

Fælder dræber rotter Men han og kollegaerne ser dem faktisk sjældent. Rotterne kryber nemlig ud af huller i rørene og har reder og unger i jorden. Kim Laugesen og Leif Pedersen bruger tv-udstyr til at tjekke rørenes tilstand. "Jeg synes faktisk, at vi sjældnere end tidligere kører efter rotter. Måske hjælper det, at vi har sat 230 fælder ned i kloakrørene. Fælderne dræbte formentlig over 10.000 rotter sidste år. Rotterne bliver immune overfor gift, men fælderne kan de ikke klare", siger specialarbejder Jens Østergaard. Spildevandsafdelingen var for første gang med på Vestforsynings stand på Kirkepladsen til Holstebro Åben. De havde mange gæster – blandt andre Birthe Smith og Ole Birkø. Parret synes, det er imponerende, at fælderne klapper så mange gange. De bor tæt på Storåen, og de ved, at der er rotter i området. Faktisk så Ole Birkø for nylig en rotte tæt ved deres skraldespand.

20


GRØNT TEMA

"Det er godt, at Vestforsyning bekæmper rotterne. Fælderne er smarte", udtaler Birthe Smith. I nærkontakt med Vestforsyning Også den lille Carl besøgte standen sammen med sine forældre, Solveig Kjær og Bjørn Østergaard. De bor til leje i et hus på Dragonvej i Holstebro. De priser sig lykkelige for, at de aldrig har oplevet rotter i deres hjem. "Men jeg har set dem på kasernen, hvor jeg arbejder", fortæller Bjørn Østergaard. Det var første gang, at parret var i nærkontakt med Vestforsyning. For dem har et forsyningsselskab hidtil været noget med, at "bare, der er vand i vandhanen". Ikke bare en forsyning Mange andre kunder har det på samme måde som familien Kjær/Østergaard. Det er bl.a. derfor, Vestforsyning deltager i arrangementer som Holstebro Åben. "Mange ved ikke meget andet om os, end at de kan ringe til os, hvis der er noget galt med forsyningen", siger kundeservicechef Vibeke Lundager Nielsen. "Men når vi så kommer til at snakke med folk, for eksem-

PUT ALDRIG DETTE I TOILETTET ● ● ● ● ●

Vådservietter/vaskeservietter Kondomer Bleer Vatpinde Beklædningsgenstande

Brug skraldespanden i stedet!

21


"Kan vand blive for gammelt?" spurgte Melis pĂĽ 13 ĂĽr, der bor i Heimdalsparken.

22


GRØNT TEMA

pel til Holstebro Åben, så synes de, at det er spændende opgaver, vi løser. Vi vil gerne, at kunderne tænker lidt mere over os, og hvad vi laver. For eksempel over, hvad vi gør, for at skåne miljøet", siger Vibeke Lundager Nielsen. Gammelt vand Også vandafdelingen hos Vestforsyning var for første gang med til Holstebro Åben. De viste, hvordan vandet bliver renset ved at sive gennem forskellige lag af sten og grus. Den demonstration havde lokket tre børn til. De synes, det så spændende ud. "Kan vand blive for gammelt?" spurgte Melis på 13 år, der bor i Heimdalsparken.

"Regnvandet bruger lang tid på at sive ned gennem jorden til grundvandet. Det vand, du drikker, kan nemt være 50 år gammelt. Men det er stadig frisk og fint – også efter at have været en tur gennem vandværket". Ezgi på 10 år og Deniz på 8 bor på Mysundevej tæt på Holstebros gamle vandtårn. De ville gerne vide, om vandet kommer derfra. Kasper Vestergaard fortalte dem, at vandtårnet ikke bruges mere, og at Vestforsyning har solgt vandtårnet. Vandet kommer i stedet fra to vandværker i Holstebro. Nu ved de tre børn, hvor vandet kommer fra.

Han fik svar fra Kasper Vestergaard fra Vestforsyning:

VASK IKKE BILEN PÅ GADEN!

● Vestforsyning gav til Holstebro Åben også gode idéer til, hvordan vi sammen kan passe bedre på miljøet. Du kan for eksempel spare på vandet, når du vasker bilen. Nye anlæg på servicestationer bruger meget lidt vand og renser ovenikøbet spildevandet. ● Spildevandschef fra Vestforsyning, Jette Fleng Christensen, fraråder at vaske bilen hjemme på gaden. I hvert fald, hvis der puttes sæbe eller andet i vandet. Mange steder løber vandet nemlig gennem kloakristerne ud i regnvandsbassiner og derfra ud i åer og vandløb. Det kommer ikke længere omkring renseanlægget, da ledningerne til spildevand og regnvand mange steder er blevet adskilt. ● "Hvis man endelig vil vaske bilen ved håndkraft, skal man tage hen på en pusleplads på en servicestation, hvor afløbet er miljøsikret", råder Jette Fleng Christensen.

23


Effektiv rensning fjerner

FORURENENDE STOFFER

VESTFORSYNINGS 6 RENSEANLÆG LEVER I HØJ GRAD OP TIL KRAVENE

FOSFOREN FJERNES Kirsten Agerbo og hendes kollegaer fjerner det meste af fosforen i spildevand ved at tilsætte jernklorid. Fosfor i spildevand stammer fra både industrien og fra toiletskyl.

Der udledes kun meget små mængder skadelige stoffer til Storå, Nissum Fjord og Limfjorden. Renseanlæggene rundt i Holstebro Kommune fungerer nemlig meget effektivt, viser analyser. For eksempel fjerner de 99% af de organiske stoffer, som kommer ind i systemet, inden vandet ledes ud igen. Organiske stoffer er for eksempel madrester og afføring. Rensningen af fosfor og kvælstof er også effektiv. Fra vandet løber ind på renseanlægget og til de løber ud igen fjernes 92% af kvælstoffet og 95-96% af fosforen. Det betyder, at der kun kommer få næringsstoffer ud i vandløb og fjorde, hvor de ellers ville føre til skadelig vækst af alger. Tallene er et gennemsnit for renseanlæggene i

24

Holstebro, Thorsminde, Vinderup, Bur, Vemb og Ulfborg. Grænseværdier overholdes Dermed er der heller ingen problemer med at overholde de grænseværdier, som Miljøstyrelsen har fastsat. For kvælstof må renseanlæggene højest udlede 8 mg pr. liter renset vand. I snit sendes der i Holstebro Kommune cirka 4 mg ud pr liter. Fosfor har en grænseværdi på 1 mg pr. liter. Her ligger de seks rensesanlæg i gennemsnit på cirka 0,4 mg pr. liter. Medarbejderne på rensesanlæggene regulerer dagligt systemerne for at gøre rensningen så effektiv som muligt. Men det er et eksternt og uvildigt laboratorium, der holder øje med, at kravene overholdes. I øjeblikket løses denne opgave af Højvang Laboratorier i Holstebro. Finjustering Grænseværdierne skal overholdes som gennemsnit over en længere periode. Dermed tages der højde for, at der kan ske overskridelser i kortere tidsrum. For eksempel, hvis tørke gør, at der pludselig kommer


GRØNT TEMA

mindre vand ind på renseanlæggene, og processerne ikke kan nå at tilpasse sig. Laborant hos Vestforsyning, Kirsten Agerbo fortæller, at det er en daglig balance at fælde fosforen i spildevandet. Den jernklorid, der tilsættes, er ikke helt billig, men kravværdierne skal overholdes, og der er spildevandsafgift på den mængde fosfor, der udledes. Så det er med at finde det punkt, hvor økonomien er bedst, samtidig med at miljøet skånes mest muligt. Samarbejde Renseanlæggene har et godt samarbejde med en række af de store virksomheder i kommunen, der har meget spildevand. Hvis der sker noget hos firmaerne, som betyder, at der pludselig er flere skadelige stoffer i afløbet, så ringer de til Vestforsyning. "På den måde kan vi tage højde for det i tide. Det kan for eksempel være, at fødevarevirksomheder er kommet til at bruge for meget lud til rengøring", siger maskinmester og driftsleder Jørgen Ishøj.

25


Undgå gift

I DET GRØNNE

VESTFORSYNING HAR TILMELDT STORE AREALER TIL PROJEKT "GIFTFRI HAVE" – DET KAN DU OGSÅ GØRE Mange danskere oplever, at vandet smager af klor, når de er på ferie i sydens sol. Det er helt enestående, at vi i Danmark stadig kan drikke kemikaliefrit vand. Men hvis den glæde skal fortsætte, kræver det en indsats. Én af truslerne mod det rene vand er sprøjtegift, der siver ned gennem jorden til grundvandet. Derfor har vandforsyningen under Vestforsyning i mange år ikke brugt sprøjtemidler på deres egne arealer ligesom Holstebro Kommune også er sprøjtefri på alle offentlige arealer. Vandforsyningen i Vestforsyning har tilmeldt deres arealer (18.375 m2) til ordningen "Giftfri Have" – en ordning, som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag, til at hjælpe haveejere med at droppe giften i haven.

Vandchef Jesper Madsen opfordrer alle haveejere til at stoppe brugen af gift og også tilmelde sig ordningen. "Gift er skadeligt for vores grundvand, miljø, dyr og sundhed. Det er vigtigt, at vi alle hjælper til med at passe på vores grundvand", siger Jesper. Vandet løber langt I dag er der lovkrav om en 25 m. sprøjtefri beskyttelseszone omkring alle vandboringer. I øjeblikket er der desuden forslag om ekstra beskyttelse, men det giver ingen fuldstændig sikkerhed. Vandværkerne indvinder vand i et stort opland, og derfor kan grundvandet blive født langt væk. Vandboringerne ligger somme tider langt fra vandværkerne. Vestforsyning har for eksempel 11 boringer langs Storå og 8 boringer i Frøjk Parken. "Derfor er det godt, at så mange som muligt undgår at bruge gift", siger Jesper Madsen. Ikke dyrere Mange bekymrer sig om, at det er dyrere uden gift. Men Vestforsyning Vand bruger i dag ikke flere penge på, at vedligeholde deres grønne arealer end tidligere. "Vi sendte arbejdet i udbud og fik en lavere pris hos et nyt firma - også selv om vi betingede os, at de ikke bruger gift. Det

26


GRØNT TEMA

handler om at effektivisere arbejdet og tilrettelægge bedst muligt", siger Jesper Madsen. I Holstebro by og nærmeste opland er 38 haver og grønne områder i dag tilmeldt "Giftfri Have". I og omkring Vinderup er tallet 14 og i Ulfborg 13. På landsplan deltager næsten 19.000 haver i ordningen, og målet er i 2020 at have registreret 100.000 giftfrie haver eller 5.700 hektar i Danmark. Tilmeld dig "Giftfri have" på www.giftfri-have.dk

GODE RÅD TIL AT UNDGÅ GIFT • Ukrudt bekæmpes med kogende vand • Fjern mos i plænen med en rive, undgå at slå græs for ofte og gød græsplænen efter behov • Dræbersnegle kan skæres over eller overhældes med kogende vand • En blanding af kartoffelmel, bagepulver og sukker skaber en tiltrækkende og dødelig cocktail for myrer • Appelsinskaller er også ren gift for myrerne

27


Drikkevandet er sikret i

VINDERUP

TIDLIGERE BRANDSTATION OMDANNET TIL MODERNE VANDCENTER

VANDFORSYNINGEN ER SIKRET I VINDERUP Byens tidligere brandstation er nu ombygget til et moderne og energirigtigt vandcenter.

Grundvandet presser i Vinderup. Trykket i undergrunden er så højt, at vandet af sig selv løber fra boringen ind på vandcentret. Vinderup Vandcenter har for nylig gennemgået en stor udbygning og modernisering. Den sidste sektion i Vinderup er taget i brug i sommeren 2019. Forbrugerne skal have større sikkerhed for, at der altid kommer vand af høj kvalitet fra Vestforsyning. Vandcentret skiller sig bl.a. ud ved, at tankene med det rene vand står oven på jorden – inde i en hal. På mange andre vandværker er anlægget gravet ned i jorden. "Det giver større sikkerhed", siger afdelingsleder hos Vestforsyning Vand, Bo Bjerre Dam. "Vi kan bedre overvåge tankene, når de står på jorden. Ved tanke i jorden kan der være fare for, at der sker indsivning og forurening af drikkevandet".

28

Lukket filtrering Det nye vandcenter er indrettet på byens tidligere brandstation. Det gamle vandværk, som har fungeret indtil nu, ligger lige ved siden af. Det var nedslidt, og der var behov for opjustering. Bl.a. skete filtreringen af grundvandet i åbne filtre med fare for forurening. På det nye vandcenter foregår filtreringen i lukkede beholdere under tryk. Her kan der ikke komme skidt ind, og det vil også være sværere for folk med knap så gode hensigter at tilgå vandet. Plads til udvidelse Det gamle vandværk arbejdede på højtryk, da fjerkræslagteriet i Vinderup lå inde i byen. Virksomheden var storforbruger af vand. I dag er slagteriet flyttet uden for byen og har sit eget vandværk.


Til gengæld er byen vokset i størrelse, og det nye vandcenter er indrettet, så det kan klare yderligere vækst.

"Hvis et af vandværkerne i Vinderup eller Sandagergård bryder ned, kan de supplere hinanden", siger Bo Bjerre Dam.

"Vi har plads til, at der kan opsættes yderligere en tank til rent vand, hvis det bliver nødvendigt", fortæller Bo Bjerre Dam.

Ny plads i Vinderup Vinderup Vandcenter er specielt ved, at tre af boringerne ligger lige uden for døren – på et grønt område ved siden af bygningen. Ved mange andre vandværker ligger boringerne længere væk.

Dobbelt forsyning Det nye vandcenter er opbygget i to behandlingsspor, som kan fungere hver for sig. Det ene spor kan tages ud af drift under vedligehold, uden at forbrugerne mærker noget. Vandcentret er energioptimeret. Pumperne starter og stopper automatisk efter, hvor meget vand der skal presses ud til forbrugerne. Styringen er højteknologisk og leveret af Holstebro-firmaet Dansk Miljø- og Energistyring. Nye vandledninger Der er også sket fornyelser af vandledningerne rundt i Vinderup. Det har sikkert irriteret en del trafikanter, men det er snart slut. Under renoveringen på Sevelvej er der påbegyndt en nødforbindelse til Sandagergård Vandværk øst for Borbjerg. Det styrker sikkerheden, så forbrugerne ikke skal undvære vand ved nedbrud, forurening eller lignende.

Det gamle vandværk skal nu fjernes. På området kommer der en lille åben plads.

VINDERUP VANDCENTER ● ● ● ●

Næsten 2.500 kunder De forbruger til sammen 330.000 kubikmeter vand årligt Dagligt pumpes der cirka 900 kubikmeter vand ud Der bruges mest vand mellem kl. 6 og 8 om morgenen og mellem 16.30 og 18.30 om eftermiddagen ● Den første del af det gamle vandværk er bygget i 1959, og det blev udvidet i 1976 ● Renoveringen, ombygningen og flytningen af vandværket begyndte i 2011 og er siden udført i etaper med afslutning i sommeren 2019 ● Vinderup Vandcenter er i Holstebro Kommunes vandforsyningsplan udpeget som det primære vandværk i den østlige del af Holstebro Kommune

29


Nu får Ulfborg fred for

GRAVEARBEJDE

DET STORE PROJEKT MED SEPARERING AF SPILDEVAND ER NÆSTEN SLUT

REKREATIVT OMRÅDE KAN SNART TAGES I BRUG I forbindelse med kloakseparering er der opstået et dejligt område med søer, stier og ikke mindst en stor kælkebakke til børn og barnlige sjæle.

Grundvand trængte ind i kloakrørene, og rotterne kom ud. Spildevandsledningerne i Ulfborg trængte til den helt store tur, og det har de fået. Gravemaskinerne forlader nu byen, og der vil gå nogle år, inden der tages fat på næste etape. Den sidste del af projektet i år var en ledning fra Enghaven langs Ringvejen og hen til renseanlægget og det nye regnvandsbassin. Så nu kan man endelig høste gevinsten af, at husene i en del af Ulfborg tidligere har fået adskilt deres rør til hhv. regnvand og spildevand. Regnvandet løber i regnvandsbassinet, hvor det renses inden udledning til Råholm Grøft. Spildevandet havner i Ulfborg Renseanlæg, hvor det renses.

"Vi er meget tilfredse med resultatet. Vi har fået etableret et flot regnvandsbassin, som også bidrager med en rekreativ værdi i området", siger projektleder og ingeniør Anne Kruse fra Vestforsyning Spildevand. Julesne til kælkebakken De sidste maskiner forsvinder i løbet af december måned. Stierne ligger færdige ved regnvandsbassinerne, så nu er der gode muligheder for gåture i juledagene. Er vi så heldige, at vi får lidt julesne, kan børnene tage de fine kælkebakker i brug. Fra toppen kan man nyde udsigten over Ulfborg by eller hen over landskabet mod Nissum Fjord. "Vi er klar over, at der under anlægsarbejdet har været en række gener fra gravearbejdet – bl.a. med sandfygning. Vejene har også været spærret. Men vi håber, at slutresultatet kan være et plaster på såret for, at det har været træls et stykke tid", siger Anne. "Indtil græsset fæstner sig, vil der fortsat komme nogle skyllerender i bassinerne efter regnskyl. Det skal nok blive finpudset til foråret", lover Anne. Millioner investeret Ulfborg har nu noget af det mest moderne, sammenhængende kloaksystem i Holstebro Kommune. Spildevand og regnvand mangler blot at blive adskilt i en mindre del af byen.

30


Under gravearbejdet er der lagt muld på, men sandfygning har desværre ikke kunnet undgås.

Anne Kruse siger, at det måske bliver på et tidspunkt mellem 2023 og 2026, at den sidste del klares. I mellemtiden flytter separeringsarbejdet til andre dele af Holstebro Kommune, som også trænger til en kærlig hånd.

"Vestforsyning har investeret mange millioner i Ulfborg, og grundejerne har også selv brugt penge på separeringen på deres egne grunde. Nu skal byen have fred nogle år", mener Anne.

Spildevandsarbejdet i Ulfborg har skabt et nyt rekreativt område.

31


Vestforsyning ønsker

GOD JUL

- med go' energi fra dit lokale multiforsyningsselskab

32