Årsskrift 2017 - Ladelund Efterskole

ÅRSSKRIFT

2017

Ladelund Elevforening

årsskrift

1

2017

I lighed med tidligere år invitereres alle skolens jubilarer til JUBILARMØDE. Det er både tidligere landbrugsskole-, mejeriskole- og efterskoleelever som inviteres til

Jubilarmøde 2017 lørdag den 20. maj Jubilarer er Landbrugsskole- og mejeriskoleholdene 1956-1957, 1966-1967, 1976-1977, 1991-1992 og Efterskoleholdet 2006-2007.

Program Kl. 11.00​ ​ Kl. 12.00​ Kl. 14.30​

Kl. 15.30​ Kl. 16.30​

Velkomst og flaghejsning Fotografering og rundvisning Frokost i skolens spisesal Sang og fortælling i foredragssalen ved forstander Steffen Bendix Pedersen Kaffe Afslutning

Jubilarmødet koster 150 kr. og betales ved ankomsten. Tilmelding senest den 12. maj på telefon 75381006 eller på mail: postkassen@ladelundefterskole.dk (angiv navn og årgang)

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Gamle elever, skolekreds, forældre og alle interesserede inviteres til

Forårsfremvisning og Gl. elevdag 2017 søndag den 21. maj Program Kl. 13.00​ Flaghejsning og velkomst ​ Fotografering af tidligere elevhold Kl. 13.30​ Elevholdet 2016-2017 viser gymnastikopvisningen Kl. 14.00​ Generalforsamling i Ladelund Elevforeningen i foredragssalen Kl. 14.00​ Rundvisninger og ”årgangsmøder” Kl. 15.00 ​Kaffe i spisesalen og gymnastiksalen ​ Fællessang i gymnastiksalen og eleverne optræder med musik kl. 17.00​ Arrangementet slutter

Alle er velkomne årsskrift

2

2017

2017 ÅRSSKRIFT

Ladelund Elevforening og Ladelund Efterskole 113. årgang

Udgiver: Ladelund Efterskole og Ladelund Elevforening Ladelundvej 75, 6600 Vejen Tlf: 7538 1006 www.ladelundefterskole.dk og www.facebook.com/ladelundlive og www.facebook.com/ladelundelevforening #ladelundefterskole Redaktion: Steffen Bendix Pedersen, Klaus Johannsen og Verner Storm Billeder: Elever og lærere Layout: Gitte Kjems TRYK: AMH-grafisk årsskrift

3

2017

Forord

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Er verden gået fra forstanden?

Ja, hvis man følger med i nyheder og medier, så er der nok af pessimistiske syn på fremtiden. Amerikansk professor Timothy Snyder taler om at de vestlige kerneværdier som demokrati og frihedsrettigheder er under pres.

Han påstår vi borgere har lullet os selv i søvn med forestillingen om at demokrati og frihed er kommet for at blive. Vi gider ikke længere engagere os i samfundets udvikling, og hvis vi gør det er i form af en bundløs og ødelæggende kritik af de samfundsinstitutioner, der netop skal holde sammen på samfundet og sikre demokratiet og frihed. Det der med at brokke os, er vi gode til og gerne fra sofadybet på Facebook.

Har han ret? Måske – men der er også tegn på det modsatte. Så længe der stadig er folk der engagerer sig, går på gaden og protesterer, siger magthaverne imod og siger nej til uretfærdigheder så er der håb. Men det hand­ler også om at holder fast i det Timothy Snyder kalder ”sprog – symboler og samværsformer”.

Lad mig starte med sproget. Det gør en forskel, hvordan vi taler sproget, hvordan vi taler med hinanden – for et land, der taler sammen hænger sammen. Den demokratiske samtale er under pres. Debatkultur må ikke blive til en råbekultur, men derimod en samtale hvor det ikke drejer sig om at vinde, men blive klogere på hinanden med plads til at være uenige, men også plads til at tvivle og anerkende modpartens argumenter Symboler og traditioner. Vi skal værne om det der holder os sammen som folk – sprog, historie, natur osv.

Og vi skal værne om samværsformerne. Vi skal passe årsskrift

på at internettet ikke bliver den farlige vane der gør os intellektuelt dovne, fordi det ændre den mellemmenneskelige kommunikation. At kommunikere med andre online, er en anden form for samvær end hvis vi taler ansigt til ansigt. Vi skal skabe og bevare ægte fællesskaber, hvor det er det personlige møde der er givtigt.

Set i det store perspektiv er det derfor vigtigt at vi stadig holder efterskole. En efterskole hvor vi ønsker at gøre de unge til livsduelige selvstændige, kritisk tænkende medborgere der vil tage opgaven på sig at forme fremtiden. Vi skal lære de unge at tale sammen, forstå historien, traditionerne og måske vigtigst af alt at kunne indgå i fællesskaber. Årsskrift 2017 er nr. 113, så selvom verden kan synes gået fra forstanden, er der noget der er konstant. Det er en imponerende række af årsskrifter og også denne gang er det et skrift, der har noget på hjerte. Vi ønsker med årsskriftet at fortælle om livet på skolen, de trends og tanker som fylder og ikke mindst de unge menneskers drømme og bedrifter.

Tak til alle bidragsydere og god læselyst.

Klaus Johannsen og Steffen Bendix Pedersen (redaktion)

4

2017

Indholdsfortegnelse Side 2

side 6 side 9 Side 10 Side 12 Side 14 Side 17 Side 18 Side 20 Side 22

Side 26 Side 28 Side 30 Side 32 Side 34 side 36 side 38

side 41 side 42 side 44 side 46 side 46 Side 50 Side 50 Side 51

Invitation til forårsfremvisning, gl. elevdag og jubilarmøde forstanderens klumme Sammen er vi stærkest Undervisning i den virkelige verden Efterskole er mere end undervisning ”Fællesskab fødes når jeg bliver til os” Landsstævne 2017 Friluftsliv i efterskolen Hvorfor dagsgruppearrangementer?

Hvordan sikrer vi at Ladelund Efterskole også om 10 år har attraktive faciliteter?

IBO – hvad er det?

På tur med Nordkaperen Reformationsjubilæum 2017 Vi unges realitet er ingen realitet Efterskolelærer. Hvorfor? Hvorfor ikke?

Relationerne i centrum Fra efterskolens trygge rede til den virkelige verden med krav og ansvar Hjemvé, men hvorhen?

Baltic Run – den fede måde at holde ferie på Med rygsækken pakket Elevholdet 2016-17 Ladelund Efterskoles personale Ladelund Elevforenings bestyrelse Ladelund Efterskoles bestyrelse Invitation til grundlovsmøde

årsskrift

5

2017

Har al efterskoleaktivitet et andet formål?

Steffen Bendix Pedersen, forstander ”Vi får mening, når vi gør noget, som er et mål i sig selv. Jeg taler for eksempel med mine børn hver dag, når de kommer hjem fra skole. Jeg gør det ikke for at kompetenceudvikle børnene og har – som regel – ingen bagtanker med sådan en samtale”

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Sådan udtalte professor Svend Brinkmann, da han udgav sin anden bog ”Ståsteder”. Dette ikke tidstypiske udsagn kan nok få en til at stoppe op og tænke om vi som efterskole også skal til at sadle om. Er det efterhånden sådan, at alt hvad vi gør er tænkt som noget der skal måles, vejes, og gøre nytte. Måske er al den jagt efter nytte med til at stresse os og fuldstændig glemme hvad

meningen med tilværelsen er. Svend Brinkmann kalder det instrumentalisering når alt vi foretager os skal være et middel til noget andet – ofte nytteværdi eller kompetence som kan bruges i konkurrencestatens logik om at vi hele tiden skal dygtiggøre os og være fleksible udviklingsorienterede projektmagere, der kan ”slå” kineserne. Samfundet handler jo om nytte og præstation og måske derfor er mange dårligere til at være menneske.

Og i værste fald kan den stræben efter det nærmest uopnåelige resulterer i at mennesker ender med at udnytte hinanden. I moderne management taler man om Human Ressource – altså at gøre mennesket til et råstof – en ressource.

årsskrift

6

2017

“

Enhver efterskole skal udarbejde mellem mennesker, der opstår magElevcitat en indholdsplan. Det er en plan hvori iske øjeblikke som har værdi i sig selv. vi beskriver målene med alt hvad vi Jeg valgte at gå på Vi skal synge sammen, fordi det har foretager os lige fra danskundervis- Ladelund Efterskole fordi værdi i sig selv. Vi skal lege og dyrke ning, sang, rengøring, køkkentjans, jeg trængte til at prøve idræt, fordi det har værdi i sig selv. kontaktgruppemøder til udlandsture noget nyt, blive mere Vi skal tale sammen ved spisebordet og tea­ter­­uge osv. osv. Her beskrives åben og lære nye menuden at have en flot forkromet bagmålene og også hvordan hver en ak- nesker at kende tanke med at gøre de unge klar til tivitet er organiseret og struktureret. samfundsfagstimerne på gymnasiet.

Marie-Louise Fjerskov Jessen Her ligge hele tiden under overfladen Vi skal rode med en gammel motor, målet om at dygtiggøre sig så eleven er i stand til at få fordi det er sjovt og har værdi i sig selv at være beskæften ungdomsuddannelse og et job. Måske skulle vi i ste- iget med noget man kan li. Det er i øvrigt sådan at jo det for lange målbeskrivelse nøjes med at skrive at målet mere og flere aktiviteter og gøremål vi er optaget jo miner det hele menneske, det gode menneske, der gør det dre tid er der til at tænke på sig selv. Og det med at gode. Måske skal vi holde os til de menneskelige værdier. tænke alt for meget på sig – er der sjældent kommet Svend Brinkmann nævner bl.a. selv: Godhed, værdighed, noget godt ud af. sandheden, ansvaret, kærligheden, tilgivelsen og friDet handler om, at vi som skole skal give eleverne selv­ heden. Svend Brinkmann kalder det ståsteder. udsigt, så de får øje på værdierne i tilværelsen – får udviVi skal som skole ikke være så bange for at foretage det horisonten, får øje på pligten til både at tage livet på os noget sammen med eleverne som ikke kan beskrives sig med de udfordringer og knaster man vil møde, tage i fine fagmål og pædagogiske termer. Det er i mødet pligten på sig i forhold til dem, man er sammen med.

årsskrift

7

2017

ĂĽrsskrift 8 2017

Frihed under ansvar i et forpligtende fĂŚllesskab

Sammen er vi stærkest Katrine Munk, lærer Der er mange forskellige syn på, hvad dannelse er. På Ladelund Efterskole tager vi udgangspunkt i Grundtvigs dannelsessyn, som blandt andet bygger på dannelsen af individet gennem fællesskabet. Ved at spejle sig i andre – altså fællesskabet – kan du blive klogere på, hvem du er og gerne vil være.

Sangen som fællesskab Fællesskaber opbygges, når mange gør noget sammen.

På Ladelund er det, som på de fleste efterskoler, blandt andet gennem fortællingen, gymnastikken og ikke mindst fællessangen. Når vi synger fra højskolesangbogen, bliver vi klogere på, hvem vi er og hvor vi kommer fra. Den er et stykke håndgribeligt kultur og en historiebog, som har bundet os sammen i generationer. Det er ikke altid vores elever kan se værdien af at synge sammen, mens de er på efterskolen, men prøv at komme til en Gammel-elev-dag og hør, hvordan de før så pippende stemmer pludselig synger med af karsken bælg.

ikke bare kommer af sig selv, men er noget, der skal arbejdes for.

Vi insisterer på, at vi er stærkere sammen end alene og at det bedste sted for identitetsdannelsen er i et fællesskab. Det er noget af det vi arbejder for hver eneste dag på Ladelund Efterskole.

“

Elevcitat

Jeg har valgt at gå på Ladelund Efterskole, for at finde ud af hvad jeg vil og lære nye sider af mig selv Rikke Jørgensen

Egoisme – nej tak!

Ifølge Grundtvig er skolen et sted, hvor egoismen kan bekæmpes og fællesskabet opbygges. Det tror vi på Ladelund, men det er klart, at i en tid, hvor individet hyldes og individualitet bliver til individualisme, kan det til tider være svært at få et fællesskab til at fungere. Nogle gange bliver man nødt til, at tilsidesætte sine egne behov, for at tilgodese andre og det store fællesskab. -Og selvfølgelig er det svært! Man skal lære, at fællesskabet årsskrift

9

2017

Undervisning i den virkelige verden Tina Bach Olesen, lærer god medborger uden at vide noget om demokratiet og dens opståen. Ligeledes er det vigtigt, at vide noget om de slesvigske krige, for at kunne forstå hvorfor nationalismen voksede i Danmark i 1850’erne og for siden at kunne diskutere, hvad det vil sige at være dansker.

Når noget er svært at forstå, er det selvfølgelig også svært selv at forklare videre til andre, hvilket vi jo for-

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Det kan være svært, som historielærer, at engagere eleverne og gøre undervisningen nærværende. Mange unge finder historiefaget uinteressant og svært at forstå, da man jo beskæftiger sig med fortiden. En fortid de ofte ikke har været en del af.

Dog står vigtigheden af at vide, hvad vi kommer af, selvfølgelig ikke til diskussion. Det er umuligt at være en

årsskrift

10

2017

venter at eleverne kan, når de sidder ved eksamensbordet.

Jeg har ført mange elever til prøve i historie gennem årene, og jeg oplever gang på gang at de husker stoffet bedre, når de selv har været der, hvor begivenhederne fandt sted. Det er bl.a. derfor vi hvert år tager til Berlin i vores historie- og samfundsfagsuge. Her har eleverne i den grad mulighed for at knytte sted og begivenhed sammen. På Checkpoint Charlie museet kan eleverne f.eks. se genstande, som folk har brugt til deres flugtforsøg fra øst til vest. På Hohenschönhausen bliver eleverne guidet af tidligere indsatte, hvilket gør fortællingen mere nærværende og vedkommende for eleverne.

Turen til Berlin er et eksempel af flere. Vi har også tidligere besøgt Dybbøl Mølle, Theresienstadt, Frøslevlej­

årsskrift

ren mm. Alle har de været med til at gøre historieundervisningen levende og mere interessant for eleverne.

Som historielærer er det især ved eksamensbordet, man ser, hvad eleverne har fået ud af disse besøg. Jeg oplever, at fortælling på stedet gør det nemmere for eleverne at danne deres egen fortælling. De elever, som har svært ved historie, kan ofte fortælle om mange af de praktiske ting f.eks. hvordan flygtede folk under Den kolde krig, hvordan så uniformerne ud i 1864 eller hvilke våben blev der brugt. De stærke elever har gennem fortællingen på stedet fået et stort overblik over begivenhedens forløb f.eks. hvordan forløb tilbagetoget fra Dybbøl.

På baggrund at de gode erfaringer kan jeg kun opfordre til at vi tager på ekskursion så ofte som muligt.

11

2017

Efterskole er mere end undervisning Anna Stoustrup, lærer Elever på en efterskole har en alsidig dagligdag med temadage, dagsgruppearrangementer, teateruge, aftenhygge, køkkentjanser, rejser mm. og de møder voksne mennesker, som er optaget af elevens trivsel og sundhed også uden for undervisningssammenhænge. Igennem samvær i trygge, men også frie rammer, får medarbej­

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Eleverne i folkeskolens ældste klasser kan opfylde deres undervisningspligt på en efterskole, og undervisningen skal derfor stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derudover har en efterskole med sit kost­ skolemiljø helt unikke rammer for at sætte afgørende ind på elevernes uddannelse og dannelse.

årsskrift

12

2017

“

derne mulighed for at arbejde med handle i overensstemmelse med disse.

Elevcitat elevernes udvikling på en nærværende Elevernes sociale kompetencer bli­ og autentisk måde. Dukker der bever i høj grad udviklet i løbet af et år Jeg har valgt at gå på kymringer, udfordringer, glæder og på efterskole, hvor de lever og bor tæt Ladelund Efterskole fordi sorger op hos eleverne, er der aldrig sammen med mange jævnaldrende jeg trængte til at prøve langt til en person, man kan få en god men også mange forskellige typer noget nyt og udfordrende og omsorgsfuld snak med. mennesker. Eleverne bliver tvunget Efterskoleelever er i en afgørende Karoline Ølgaard Kjærgaard ud i situationer, hvor de er nødt til at fase af deres liv, hvor de for første agere socialt, og evnen til at løse og gang træffer valg for deres liv uden for hjemmets ram- håndtere konflikter bliver styrket. Disse kompetencer vil mer. For første gang skal de unge mennesker navigere eleven kunne bruge uanset i hvilken retning, de måtte selvstændigt og øve sig i at begå sig i deres fremtidige liv vælge at gå i deres fremtidige liv. Dannelsesprocessen som selvstændig medborgere i det danske samfund. På er livslang, og foregår alene eller sammen med de menefterskolen arbejdes der med at styrke elevernes handle- nesker man møder, gennem hand­linger, samt de valg kompetence, så de kan træffe kvalificerede valg og at man træffer.

årsskrift

13

2017

“Fællesskab fødes når jeg bliver til os” – Gymnastik som fællesskabsfremmende aktivitet Lene Frølund, lærer Dette års opvisningssæson er skudt godt igang, og hvad der har spiret og vokset igennem efteråret og vinteren springer nu ud i fuld flor.

Eleverne sprudler på gulvet. De er stolte og tændte – tændte på fællesskabet og på det der blevet skabt med

“

fælles indsats og engagement.

Når man oplever og ser dette, bliver man på elevernes vegne fyldt med en glæde og en følelse af at dette betyder noget for det store fællesskab. For mig er kernen I gymnastik fællesskab, men hvordan kan gymnastik som

Elevcitat

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Alle prøver deres bedste

Fotos: gymnastikfoto.dk

årsskrift

14

2017

fag være med til at fremme fællesskabet?

Det der kendetegner et fælleskab er bl.a. at man er fælles om noget bestemt, og at man har et fælles ståsted og udgangspunkt. Ved skoleårets start startede vi alle ud fra udgangspunkt nul. Få elever har haft gymnastik før, og I starten skal det hele afmystifiseres og der skal tillæres nye bevægelsemønstre og begreber. Ja, sågar er der nogen der finder ud af, at de havde muskler de ikke vidste de havde. Elever og lærere har en fælles opgave, vi

“

“

Man bliver helt tændt

Elevcitat

Man ser nogle andre og nye sider af hinanden Kasper Damgaard Rasmussen skal sammen fra A til B, vi skal fra ingenting til 25 minutters opvisningsprogram – sammen skal vi følges mod det fælles mål. Udviklingen i løbet af året er helt unik og vildt fascinerende. Udviklingen opstår I det fælles rum, og den enkelte har også andel i kammeraters og den fælles udvikling.

For at vi sammen kan lykkedes med denne opgave årsskrift

Elevcitat

15

2017

“

Elevcitat

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Fællesskab er følelsen af at være en enhed

“

Elevcitat

Vi har lært en hel masse uden at opdage det Christian Aggerholm Andersen skal der være samhørighed og en solidaritet tilstede. Vi er sammen I mange timer, på gode dage og på dårlige dage. Vi er en enhed, der; sveder sammen, knokler sammen, er trætte sammen, begejstres sammen, jubler samårsskrift

men og synes det er synd for os sammen. Når man ligger kæmper med de sidste mavebøjninger, er det også rart at vide at sidemakkeren også synes det hele er lidt hårdt.

Men oplevelsen af at vi sammen når ud på den anden side, gør stærk.

Styrken ved fællesskabet omkring gymnastikken ligger i at elevernes bidrag til gymnastikken og det endelige resultat er vidt forskellig, og hver elev har forskellig grad af indflydelse på det fælles projekt. Men alle bidrager med det de kan, og alle er medskabere og det er fællesskab når det er smukkest. Her er plads til alle.

16

2017

Ladelund Efterskole deltager igen ved DGI’s landsstævne i Ålborg Steffen Bendix Pedersen, forstander

“

DGI’s Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival.

Hvert 4. år mødes mange tusinde aktive idrætsfolk fra hele landet til en folkefest og sommeren 2017 er værtsbyen Ålborg. Der er forventning om mere end 25.000 deltager og i lighed med landsstævnet i Esbjerg 2013 bliver det en helt særlig oplevelse med idræt, musik, sang, oplevelser og fællesskab. Denne gang vil stævnet blive afviklet ved havnefronten i Ålborg og det giver helt nye muligheder.

I lighed med tidligere er efterskolerne inviteret med til stævnet og endnu engang bliver holdet endnu større.

Der er tilmeldt 61 skoler med 6.700 elever og ca. 650 lærere. Det bliver måske det største hold i Danmarks­ historien. Det giver også udfordringer at være så stort

Elevcitat

Fællesskabet ved gymnastik for mig, er det der knytter os mest sammen. Det er en fælles opgave, at få en opvisning til at være god, og lære serierne.

Vi skal alle være med, på en eller anden måde.

Samtidig er det der, man lærer at grine med hinanden i stedet for af hinanden Ida Aamand Hansen et hold. At der denne gang er tilmeldt ekstra mange efter­skoleelever kan skyldes måske at Esbjerg var en stor succes og fordi der denne gang tilbydes endnu flere aktiviteterne til eleverne. Denne gang kan eleverne deltage i endnu flere boldspil, friluftsliv, kor, kajak, cykling osv.

Efterskoleholdet skal lave tre forestillinger på Ålborg superligastadion. Forberedelserne har været i gang i lang tid. Der er lavet gymnastikserier, koncepter, musik og sang og det bliver helt sikkert en fantastiske oplevelse for både elever og publikum. I foråret skal hver skole i gang med træningen og i maj måned skal alle mødes til en træningsdag i Vejen.

Fra Ladelund Efterskole deltager vi med 90 elever. Det er også rekord og vi glæder os til en helt unik oplevelse.

årsskrift

17

2017

“

Friluftsliv i efterskolen

Det fede ved at gå på Ladelund er at der er aldrig et øjeblik, som er kedeligt

Jakob Ørnsbjerg Jensen, lærer

årsskrift

Rebekka Bundgaard

På Ladelunds skitur til Norge får eleverne rig mulighed for at arbejde med alle elementer af friluftsliv.

De får og forstår de nødvendige handlemuligheder der behøves på vinterfjeld og får mulighed for at prøve dem i virkeligheden.

Turen til Norge skaber rammer og situationer, der gi­ ver eller skaber nye oplevelser for eleverne. Det kan være oplevelser på flere planer: fysiske, psykiske, emotionelle, intellektuelle, etiske og æstetiske.

Eleverne møder naturen og vinterfjeldet i sin helhed og i åbenhjertighed med alle sider af livet, det vil sige krop, sanser, følelsesliv og tanker.

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Friluftsliv i efterskolen er ikke undervisning i traditionel forstand. Derimod handler det om at vejlede eleverne omkring oplevelser, forståelse og erkendelse i mødet mellem mennesket og naturen.

Friluftslivets pædagogik bliver på denne måde et holis­ tisk arbejdsfelt, hvor man ser helheder i stedet for at dele verden op i elementer som det sker i mange almindelige skolefag. Nøgleordene i friluftsliv kan blandt andet være: oplevelse, forståelse, erkendelse og handling.

Hvis man kun når til første trin, oplevelsen, og dyrker den alene, er friluftsliv blot underholdning og kan side­ stilles med en tivoliforlystelse.

Elevcitat

18

2017

Dette vil kunne ske alene eller i særdeleshed sammen med andre. Turen giver eleverne mulighed for at opnå andre relationer til lærer og kammerater end de ville i opnå i almindelig skolesammenhæng.

På den måde optræder der også oplevelser på det sociale- og mellemmenneskelige plan.

I friluftsliv vægtes kreativitet, idé og ambitioner højt.

Det er en type af kundskaber, som samfundet og er­ hvervslivet efterspørger.

Umiddelbart kan det lyde som om naturen og friluftsliv kan løse alverdens problemer. ”Eleverne skal bare ud i naturen, stå på ski og tænde et bål. Derved udvikler de en stærk identitet, bliver psykisk robuste, ligesom de oplever en indre glæde ved at kunne færdes i naturen og passe på den, de kan overskue en proces i alle detaljer og samarbejde på alle planer – og blive gode demokratiske borgere.” årsskrift

Dette er naturligvis ikke tilfældet, men friluftsliv kan, som det fremgår af det ovenstående, sammen med gode lærere og vejledere, være med til at yde en effektiv støtte til udviklingen af de krav, som stilles netop til den almene personlige dannelse.

19

2017

Hvorfor Dagsgruppearrangementer?

Mads Kaack, lærer Men hvorfor nu disse DGA’er? De store pædagogiske tanker må lyde noget i nærhed af ”fordre elevernes demokratiske dannelse”. Store ord, men om ikke andet, så får mange elever indblik i hvor svært det er at skabe ro og orden, når 50 unge mennesker sidder i foredragssalen. Det kræver tålmodighed, og mon ikke de næste gang til sangtime lade være med, at tale med sidemanden, når forstanderen prøver at sige noget vigtigt.

Derudover giver DGA’erne et indblik i noget af det foreningsarbejde, som eleverne forhåbentlig kommer ud

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Gamle elever som sidder og læser netop dette årsskrift, vil måske tænke tilbage på dagsgruppearrangementer, i daglige tale DGA’er med blandede følelser. Nogle vil tænke ”wau, det var bare fedt at være en del af” og andre vil tænke ”Jah, hvorfor var det nu lige, at lærerne syntes dette var en god ide?” Til info for dem, der ikke har haft deres daglige gang på LE. DGA er dagsgruppearrangementer, som eleverne selv har stået for at planlægge. Et par af de tilbagevendende arrangementer er bl.a. ”Fastelavn”, ”Bryllup”, ”Julebanko” og ”MGP”.

årsskrift

20

2017

“

Dagbogsindlæg

3. okt 2016 21:59

Aften med DGA Mandagsgruppen havde arrangeret Mørke-gemmeleg. Skolen og lidt mere til (hele Havehuset og ridehallen hvor der var springning) blev mørkelagt og så stod den ellers på gemmeleg på hele skolen.

Stemningen var i top og alle elever var vildt engageret og meget kreative til at finde de bedste gemmesteder.

Der blev afholdt fælles aftenskaffe for alle elever, som afslutning på DGA’en.

årsskrift

at møde, når de slutter på Ladelund. De får en fornemmelse af hvor meget tid og engagement, det kræver at få det hele til at gå op i en højere enhed, og få en aften til at forløbe godt. Der skal koordineres med køkkenet omkring aftenserveringen, købes præmier, sættes lys op osv. Alt sammen noget os lærere prøve at blande os uden om. Det er elevernes kreativitet som skal på banen, og det er eleverne som selv skal løfte pegefingeren over for hinanden, når dagen begynder at oprinde.

DGA’erne skal fremme følelsen af at være en del af en helhed. Hvad enten eleven har været en del af planlægnings­ udvalget, eller hjulpet med at sætte caféborde op i gymnastiksalen, så skaber et veltilrettelagt DGA en fælles­skabsfølelse, og de fleste vil få en oplevelse af at vi løfter bedst i folk. Derudover skal DGA’erne også gøre eleverne opmærksom på, at give er det bedste du kan, og hvad du giver fællesskabet vil måske komme to gange igen på et andet tidspunkt.

21

2017

Hvordan sikrer vi at Ladelund Efterskole også om 10 år har attraktive faciliteter?

Erik Kjær Carstensen, viceforstander

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Bestyrelsen og de ansatte arbejder i disse måneder og år med følgende spørgsmål: Hvordan sikrer vi at Ladelund Efter­skole også om 10 år har attraktive faciliteter for kommende elever og deres forældre?

Vi startede processen op med et fælles visions­møde mellem bestyrelsen og alle ansatte. Hvor mange forskellige ideer blev født og diskuteret. Efter visionsmødet var skolens formand og ledelsen på inspirations­tur i midtjylland, hvor vi så flere spændene halbyggerier, herunder også ombygninger af eksisterende haller.

Som trin nr. 2 har vi haft tegnestuen “Mejeriet” til at udarbejde et forslag til en helhedsplan, hvor opgaven lød: Hvordan får vi skolens adgangsveje, udeområder, bygningernes samlede udtryk og tilbygning af mere halkapacitet til at hænge endnu bedre sammen?

“Mejeriet” har lavet forslag til følgende områder: – Skabe et helt nyt gårdmiljø imellem bygningerne ved flagstangsområdet. Dette gårdrum skal være et afslapningsområde med siddeområder, en lille pavillon, måske en lille scene, hængekøjer m.v. Et sted hvor eleverne kan snakke og hygge.

– Renovering af hovedindgangen, den gamle mejeriport skal åbnes med et stort glasparti og facaden (vinduerne) i hall’en skal have samme udtryk som øvrige vinduer i bygningen.

– Området mellem hovedindgangen og fodboldbanen skal laves til ankomst og aktivitetsområde til eleverne.

Ankomstvejen til Ladelund skal afsluttes i en stor vendepårsskrift

lads lige foran den nye hovedindgang. Resten af pladsen skal bruges til udeaktiviteter for eleverne ideer: skaterpark, basketball, siddetribune m.m. Et udeområde, hvor eleverne kan være aktive i fritiden. Parkering flyttes til nord for Havehuset i tæt forbindelse med idrætshallen.

– En stor idrætshal kombineret med springgrav, hvor der er god plads til gymnastikopvisninger og div. arrangementer. Hallen bør til daglig kunne opdeles og rumme flere aktiviteter på en gang. Muligvis flyttes musiklokalerne, så der bliver passage mellem Havehuset og skolen og dermed fri passage udendørs mellem hovedindgangen og den ny store hal, hvor også et nyt musiklokale skal indeholdes.

Arbejdet lige nu er at skaffe finansiering til projektet, herefter skal det endelige projekt udformes og vedtages i bestyrelsen.

Hvordan og hvornår det endelige projekt bliver til virkelighed, ved ingen på nuværende tidspunkt, men processen frem mod målet er super spændende.

22

2017

Ã¥rsskrift

23

2017

ĂĽrsskrift 24 2017

Frihed under ansvar i et forpligtende fĂŚllesskab

Ã¥rsskrift

25

2017

“

IBO – hvad er det?

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Karin Skjøth, projektleder Innovations-BrobygningsOpgaven 10.kl. og tidligere lærer på Ladelund Efterskole Jeg har i min tid som lærer på Ladelund Efterskole, og senere som projektleder i Demokratisk Iværksætter været optaget af, hvordan vi som samfund danner og uddanner de unge til det gode liv. Samtidig er der i disse år et enormt fokus på, hvordan de unge vælger, når de skal vælge deres ungdomsuddannelse – hvad er billetten til det gode liv?

Det er der ingen enkle svar på, men det er jo relevant og kigge på den undervisning og tiltag som i dag tilbydes de unge i forbindelse med at skulle vælge. Hvordan viser vi de unge ”verden og dens muligheder” – hvad er baggrunden for unges valg? Vælger de hvad forældrene synes, kender de karrieremulighederne og endelig HVAD interesserer jeg mig for som ung? Og kan man lære at vælge?

Mit blik faldt på OSO – altså den ”Obligatoriske Selvvalgte Opgave”, som alle 10.kl. elever skal lave og som hænger sammen med netop vejledning og valg af ungdomsuddannelse. I mit perspektiv kunne den opgave trænge til et kvalitetsløft og ikke mindst til at finde ud af, om udførelsen af opgaven har nogen effekt og betydning for de unges valg. Mange unge vælger at gå på alment gymnasie STX, men i dag er der flere andre muligheder som giver de samme uddannelsesmuligheder; HHX, HTX og EUX. Min egen oplevelse og antagelse var, at OSO blev mere en bekræftelse af, hvad man som elev havde valgt som ungdomsuddannelse og skrevet i sin uddannelsesplan end en opdagelse af nye horisonter og afklaring. årsskrift

Elevcitat

Jeg valgte at gå på Ladelund efterskole, mest på grund af den projektorienteret 10 klasse, men også fordi efterskolen er så bred Marlene Dobrick Min erfaring fra jobbet som projektleder på Demo­ kratisk Iværksætter var, at innovation og partnerskaber – altså at elever udvikler ideer til en modtager udenfor skolen, har en motiverede, engagerende og oplysende effekt.

På den baggrund opstod ideen til Innovations-Brobygnings-Opgaven (IBO), som en nytænkning af OSO. Hvad ville der ske med de unges oplevelser af egne evner, indsigt i uddannelsesmuligheder og motivation for at tage en ungdomsuddannelse, hvis de lavede en IBO i stedet for en OSO? Det blev til et projekt finansieret af Forsøgs-og Udviklingsmidler gennem Efterskoleforeningen og med fire

26

2017

efterskoler, som udviklede og afprøvede IBO’en. Efter­ som der eksisterer meget lidt evidens for, hvad OSO flytter hos de unge, koblede jeg forskning på projektet.

Projektet vil undersøge, hvilken betydning IBO har for de unge i forhold til motivation, tro på egne evner og overvejelser omkring valg af ungdomsuddannelse.

Ladelund Efterskole har siden starten været optaget af at udvikle undervisningen og den projektorienterede 10.kl er et godt afsæt for at arbejde med netop innovation, partnerskaber og erhvervsvejledning. Jeg er naturligvis rigtig glad for at ”min gamle skole” var en af projektskolerne, for ud over at det har været dejligt tilbage på LE og at være med på sidelinjen, så har eleverne haft rigtig gode muligheder i IBO her på Ladelund. Efter­ skolen har rigtig gode værkstedsmuligheder og ligger i et lokalområde med mange virksomheder – Vejen Kommune er jo kåret af Dansk Byggeri som Danmarksmester i erhvervsvenlighed.

Det var da også med stor fornøjelse, at jeg overværede fremlæggelserne af IBO i december måned på Ladelund.

Eleverne havde alle udviklet interessante ideer til det lokale erhvervsliv, institutioner og organisationer. En gruppe havde udviklet og fremstillet et sikkerhedsgitter til virksomheden Aquagain, en anden gruppe havde koblet teknologi fra besøg på Uldalls Jernstøberi med genbrug og udviklet en dåsepresser til at omsmelte coladåser på efterskolen. Der var ideer til kalvehytter for at undgå træk, sundhedsspil til børnehaver og bedre samarbejde i snedkervirksomhed. Fælles for alle projekterne var, at eleverne selv havde valgt et tema og derefter kontaktet en virksomhed for et besøg. Her havde eleverne set på virksomheden med de tema-forandringsbriller, som de havde valgt hjemmefra.

Erfaringerne fra projektet er bl.a. at eleverne var rigtig glade for opgaven, de synes det var rigtig fedt at komme ud på virksomhederne og efterfølgende var de rigtig stolte af deres ideer. Samtidig har det også været en øjenåbner for virksomheder, der er faktisk elever, årsskrift

som efterfølgende har fået tilbudt en læreplads. Den generelle oplevelse på alle fire projektskoler har været positiv og det bliver naturligvis spændende at høre resul­ taterne fra forskningen, når den fremlægges til maj.

Projektet er nemlig inviteret med til en konference i Efterskoleforeningen om brobygning d. 9. Maj på Tietgen Handelsgymnasium, fordi det er et konkret eksempel på hvordan brobygning både kan tænkes bredere og ikke mindst blive relevant og livsoplysende for unge.

I skrivende stund er der så gang i de indledende øvelser til et muligt projekt i Region Syddanmark omkring kobling af IBO med brobygning til erhvervsuddannelser – der vil blive en stor mangel på unge med erhvervsuddannelser.

Kan en større viden om karrieremuligheder og brobygning til erhvervsuddannelser betyde at de unge vælger anderledes eller bare vælger mere kvalificeret for at blive en aktiv del af samfundet?

Dannelse er også at vise muligheder og udvide hori­ sonter – at vide hvad man vælger fra på et kvalificeret grundlag er livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse – kerneværdier i efterskoleverdenen.

27

2017

På tur med Nordkaperen Peter Torpe, lærer komme ud at sejle med Nordkaperen. I de 6 måneder jeg skal være ombord, skal vi sejle ude i området mellem Fransk Polynesien, Samoa, Tonga og Fiji. Det lyder som meget langt væk – men det er det også! Eftersom det er så langt væk fra alting, så er det også langt væk fra lægehjælp. Det har betydet at jeg pt. er i gang med at lære at sy sår sammen.

Maden ombord bliver ikke ligesom maden fra Evas skolekøkken. Der er nemlig ingen køleskab ombord på skibet. Skal vi have kød, ja så skal vi selv fange det. Derfor skal jeg have både harpun og fiskestang med, så når jeg kommer hjem, så regner jeg med at kunne lave ca.

100 forskellige variationer af fisk med ris til ;-)

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

”Man kommer ikke længere i voksenlivet, end man kan drømme i ungdommen”.

Da jeg var ca. 10 år gammel læste jeg, henne hos en kammerat, Troels Kløvedals børnebog ”Sydhavssejlads”.

På forsiden af bogen var der et billede af en dreng på ca. min alder, der kravlede i en palme. ”Det vil jeg også gerne prøve” tænkte jeg, men det måtte blive en anden gang, for der var ikke mange palmer i den lille by udenfor Skanderborg, hvor jeg boede.

Drømmen blev genoplivet sidste år, da jeg ved et tilfælde fik kontakt til besætningen på Nordkaperen. Pludselig var der en mulighed for at komme på langfart.

Jeg har derfor fået orlov fra efterskolelivet, så jeg kan

årsskrift

28

2017

Ã¥rsskrift

29

2017

reformationsjubilæum 2017

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Anna Simonsen Jensen, præst og medlem af bestyrelsen for Ladelund Efterskole I 2017 fejrer folkekirken, folkeskolerne og resten af Danmark 500 året for reformationen. Den flittige elev vil fra sin skoletid huske at reformationen i Danmark var i år 1536 – så hvorfor fejre jubilæum i 2017? Sammen med andre protestantiske lande som Tyskland, Norge, Sverige, Finland osv. har Danmark besluttet at fejre reformationen i år 2017. Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sin berømte 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, hvor han i skarpe vendinger kritiserede den afladshandel der fandt sted i den katolske kirke. Luthers mål var ikke at begynde en ny kirke, men efterhånden som reformationen tog fart blev det konsekvensen at nye kirkeretninger voksede frem. I dag har den katolske kirke for længst afskaffet afladshandlen og har optaget mange af Luthers (og andre reformatorens) tanker i deres kirke og gudstjeneste.

Luther lagde stor vægt at kristendommen var for det enkelte menneske. Han fastslog, at hvert enkelt kristent menneske stod i et direkte forhold til Gud. Der var ikke brug for en stor kirkeorganisation som formidler af Guds nåde, og det var en fejl at tro, at mennesket selv kunne gøre sig fortjent til frelse gennem gode gerninger.

Frelsen kom som en ufortjent gave fra Gud til den, der åbnede sig for troen. Derfor skulle der prædikes på modersmålet ved gudstjenesterne. Der skulle synges salmer på modersmålet, for at kirkegængerene således selv kunne tage ordet i mund. Der skulle udgives Bibler på modersmålet, for at alle selv kunne danne sin egen menig om Den hellige Skrift, og der skulle oprettes skoler så årsskrift

alle, både høj og lav kunne lære at læse. Reformationen har haft en enorm betydning for Danmarks udvikling, derfor skal den fejres. Hendes Majestæt Dronningen er protektor for Reformationsjubilæet, som vil blive fejret på skoler, i kirker, i kommuner osv. I Ribe vil et reformationsfolkemøde finde sted i dagene 12-15. oktober. Den 31. oktober kl. 17.00 vil alle landets kirkeklokker kime og der vil være gudstjeneste i næsten alle kirker. En nyfortolkning af Luthers katekismus er udkommet, skrevet af Hella Joof. Tjek: www.luther2017.dk og hold øje med lokalaviser og kirkebladet for at se hvordan reformation jubilæet fejres lokalt.

I Tyskland er de helt vilde med at bygge reformationen i Lego. Her er det Luther som slår teserne op på døren i Wittenberg.

30

2017

“

Dagbogsindlæg

17. nov 2016 22:28

Teaterpremiere veloverstået Hurra! En lang torsdag er nu veloverstået med en rigtig fin forestilling – de var så dygtige og vi er glade!

årsskrift

31

2017

Vi unges realitet er ingen realitet Alberte Sønderholm Pagh, elev årgang 2016-2017. Terminsprøve fordi det beder de om. Sådan her, er min fordomsfulde opfattelse af den danske ungdom anno 2016.

Det er så ægte, at det hele jo er falskt. Det er rigtigt, at der er flotte selfies, lækre avokadoer og fede stemningsbilleder, lagt op af dem jeg følger på min Instagramprofil, og det er noget jeg ser dagligt. Men det er langt fra virkeligheden og det er netop det falske sted. Det handler om iscenesættelse, selvpromovering, accept, anerkendelse og tilfredsstillelse. Jeg har fulgt med i en sag omkring en australsk pige ved navn Essena O’Neill, som levede det fuldendte og perfekte ungdomsliv - på Instagram. Sidste år stod hun frem og indrømmede, at hendes billeder var fulde af løgn, og at de fleste af dem var ren forretning. Hun havde altså en indtægt på baggrund af hendes Instagram-billeder, som hun var i stand

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Den danske ungdom anno 2016 omhandler mange forskellige temaer med den samme røde tråd i sig. Tråden er status, og på den hænger der forskellige kasser, hvori unge bryder sig om at proppe hinanden ned i. Kasserne er fyldte af forventninger og krav, og de fleste gange, har man ikke så meget at skulle have sagt om, hvilken man bliver smidt i. Det er en kamp, som mange unge tager op – gerne ved brug af de sociale medier. På Instagram fyres der lækre selfies af med det bedst matchende filter på, friske og sunde morgenmåltider – gerne en avokadomad på en Royal Copenhagen tallerken, eller et stemningsbillede fra årets fest med alle veninderne på række. På Facebook, har man 5000 venner, hvoraf man kun snakker med 15 af dem. Til sidst men ikke mindst bliver der på Snapchat sendt vulgære billeder til hende/ham den søde,

årsskrift

32

2017

til at kunne leve af. Det er helt vildt, men det er nu også ret imponerende, at man er i stand til at forfalske hele sit liv og identitet. Ulempen er, at det manipulerer seere til at tro på noget, som ikke er realistisk. Fordelen ligger hos skaberen. Jeg kan tydeligt se, at en ung pige som evt. kæmper med sig selv, føler lyst til at skabe en anden virkelighed end hendes egen. Her er vi igen tilbage til det med accept, anerkendelse og tilfredsstillelse. Først skal man accepteres af de andre, og så kan man til sidst blive accepteret af sig selv. Det er i min forstand den forkerte rækkefølge at prioritere sig selv på. Synd er det, at jeg på trods af min holdning oplever at gøre det alligevel.

En forventning vi unge dog får tilsat os af andre end hinanden, er det at få en god og fornuftig uddannelse, som vi kan bruge til noget. Helst ikke det, at blive til noget, men det at blive til nogen. Vi er fremtiden, og vil skal tage imod verdenssamfundet og køre det videre, og det kræver; ja, alverden. Jeg har oplevet i min vennekreds, at det er f.eks. blevet et tabu at uddanne sig som murer, fordi det ikke er en treårig uddannelse, hvor du går ud af gymnasiet med en rød hue på. Er den sort? Endnu bedre. Det er ikke os selv, som har skabt disse forventninger, men de foregående generationer. Vi har ”bare” kørt dem videre og gjort dem skrappere.

årsskrift

Jeg har min tro på, at grunden til vi unge opfører og age­rer os på denne måde er noget fuldstændigt naturligt, og at det altid har været sådan. Man kan diskutere i evig tid, omkring unge og deres forfærdelige brug af de sociale medier og hvilke konsekvenser, det medfører sig.

Man skal huske på, at vi mennesker er flokdyr, og det ligger os ved natur at følge den største og stærkeste i flokken. I gamle dage var det måske den stærkeste gut på den lille folkeskole, men vores netværk er i dag blevet så bredt og internationalt, at det kan være en ung amerikansk pige på den anden side af kloden. Vores forventninger til os selv og ikke mindst hinanden er hermed også blevet den del større.

Det her er ungdomskulturen anno 2016. Det her er vores realitet. I år 2046 om præcis 30 år, vil jeg fortælle mine egne børn om, hvor fedt og festligt det var at være ung i 10´erne, for det er det bestemt. Men jeg vil indtil da, bede til hvem end der er over os alle sammen, at de ikke vil komme til at opleve det samme system med den røde tråd og de krævende kasser, som jeg gjorde, da jeg var 16 år gammel. Jeg tror selvfølgelig på, at der altid vil være et hierarki i en vis grad, men de eneste som kan afgøre udfaldet for, hvor skrapt det bliver, er helt aldeles os selv.

33

2017

Efterskolelærer.

Hvorfor? Hvorfor Ikke?

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Lillian Hartmann, praktikant og elev 2008-2009 ”Ja, det må du gerne” sagde Steffen Bendix Pedersen til mig, da jeg ringede for at høre om jeg måtte komme en uge i praktik som efterskolelærer på Ladelund Efterskole.

Det var derfor med forventningens glæde at jeg søndag aften den 15. januar 2017, fuldt oppakket, gik turen fra Brørup Station til Ladelund Efterskole i 7 graders frost. Med meget kolde hænder og røde kinder trådte jeg ind gennem hoveddøren og ind i hall’en hvor der var en hyggelig summen af glade elever der fortalte hinanden om weekendens afslapning med minimum 12 timers søvn pr. nat eller sjove oplevelser og sladder som venner og veninder bare måtte høre om. Jeg blev overvældet af minder fra dengang jeg selv gik på Ladelund Efterskole i 2008/09. Minder om min første vellykkede salto og araber flik, opvisningerne, mad 6 gange om dagen, filmhygge hvor minimum 5 piger ligger i lag i en enmandsseng, barberskumskrig, det første kys, de første meget slemme tømmermænd, rollatorræs (spørg ikke hvad det er), skituren i Norge, landsstævne i Holbæk og meget meget mere. Det er skønt at blive mindet om så god en tid og sjovt at se de nuværende elever gennemleve mange af de samme ting som jeg kan nikke genkendende til.

Siden jeg forlod Ladelund Efterskole har jeg jævnligt tænkt på, at jobbet som efterskolelærer bare må være det fedeste job i hele verden, men jeg har aldrig gjort alvor af mine tanker og startede efter gymnasiet på Aalborg Universitet for at læse geografi. Geografi var spændende og jeg er blevet lidt af en miljønørd, men det gik mere og mere op for mig at jeg rent jobmæssigt nok årsskrift

ville føle mig bedre tilpas i et helt andet miljø. Beslutningen blev truffet og som geograf kastede jeg håndklædet i ringen, tog telefonen og gav både Steffen og min tidligere kontaktgruppelærer Jacob Jørgensen, som i dag er forstander på Fjordvang Efterskole, et kald. Både på Fjordvang Efterskole og på Ladelund Efterskole var det muligt at komme i minipraktik og snuse til livet som efterskolelærer og hvor var det FEDT! Relationen mellem lærer og elev er jo fantastisk, da man netop ikke kun er lærer, men også en ven, en vejleder, en sparringspartner mm. Tænk at et job kan bestå af at have interessante fag, gymnastiktræning med eleverne, massage om aftenen, springtræning, yoga, leg i idrætshallen, kagespisning på pigegangen og alt muligt andet sjovt. I min praktikuge på Ladelund Efterskole er jeg blevet bekræftet i, at sådan et job er lige mig og nu må jeg se hvordan jeg bliver efterskolelærer. Den almindelige læreruddannelse er udelukket, grundet regeringens uddannelsesloft, men heldigvis er der andre veje der fører til jobbet som efterskolelærer og jeg er klar til at tage udfordringen op.

Ladelund Efterskole har i dag givet mig to vidt forskellige oplevelser. En gang oplevelsen af at være elev, og den anden gang oplevelsen af at være lærer. Det er to meget forskellige ting, men begge gange har Ladelund Efterskole samt dens personale og elever været inspirerende, og imødekommende og fuld af liv og god humor.

Jeg har nydt begge mine ophold og glæder mig meget til livet som efterskolelærer i fremtiden.

Hilsen en stor efterskolefan 34

2017

“

Elevcitat

Det fede ved at gå på Ladelund er helt klart fællesskabet. Ladelund er en skole med plads til alle hvilket gør at man får et helt specielt fællesskab Malene Hauge Sørensen

årsskrift

35

2017

Relationerne i centrum Mads Krabbe og Christian Rønn, lærerstuderende på VIA UC-syd i Esbjerg erne spiller en enorm rolle i hverdagen og på alle skolens udflugter og ture. Det er også fedt at se, hvordan eleverne arbejder seriøst og engageret med deres undervisere i de boglige timer, samtidig med at de kan hygge sig om eftermiddagen og i aftentimerne.

Vi var også så heldige at være med på langrendstur på Johnsgård i Norge. En fantastisk tur! Både elever og lærere turde at bryde grænser sammen, fordi sammenholdet er så stærkt. Det er tydeligt, at på Ladelund Efterskole kan alt lade sig gøre. Både elever og lærere har nemlig viljen til at bestige et bjerg eller to, hvis det er det, der skal til!

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Som lærerstuderende er det altid spændende at opleve nye skoler og skolekulturer. I seks uger har vi haft fornøjelsen af at være praktikanter på Ladelund Efterskole. Efterskolelivet er ikke nogen nyhed for os, men vi har aldrig været efterskolelærere før og så derfor begge meget frem til det.

På Ladelund Efterskole er fællesskabet helt centralt i hele skolens virke, og det er tydeligt at mærke, at man bliver budt varmt velkommen af både elever og lærere, når man første gang sætter sine ben på skolen.

I seks uger har vi haft fokus på elevernes- og lærernes relationer til hinanden og på kryds og tværs, og det har været enormt spændende at opleve, hvordan relation-

årsskrift

36

2017

“

Elevcitat

Det fede ved at gå på Ladelund er, at lærerne går virkelig op i at udvikle os og at vi knytter bånd. De brænder for at give os det bedste år og de fedeste oplevelser.

Både i hverdagen men også i weekenderne Ida Aamand Hansen

årsskrift

37

2017

Fra efterskolens trygge rede, til den virkelige verden med krav og ansvar

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Gitte Martensen Larsen, lærer Ladelund Efterskole er i gang med sit 17. elevhold, og det betyder, at mange unge mennesker efterhånden har en bid Ladelund med i deres rygsæk. Det er altid spændende at følge de unge mennesker efter deres ophold på efterskolen. Mange tidligere elever kommer igen i forbindelse med efterskolens mange årlige begivenheder, andre kan man følge på Facebook, eller tilfældig støde på andre steder. Men fælles for alle disse unge mennesker er, at de i deres tidlige ungdom traf et valg om at deres efterskoleophold skulle foregå på Ladelund. De brugte 1 eller 2 år af deres ungdom på at gå i skole, sove, spise og få mange fede oplevelser sammen med jævnaldrende kammerater. Nogle fik venner for livet, andre fik kærester som de senere er blevet gift og har fået børn med.

Jeg er selv i gang med mit 12. år som efterskolelærer på Ladelund Efterskole, og det betyder, at jeg efterhånden har stiftet bekendtskab med over 1000 unge mennesker.

Jeg har spurgt nogle af disse tidligere elever, om de ikke kunne skrive lidt om hvad deres ophold på Ladelund Efterskole betød for dem, og hvad de egentlig får tiden til at gå med nu. Nedenfor får I nogle svar herpå, og så kan jeg kun opfordre til, at hvis man på sin årgang har jubilæum møder op på jubilardagen og får en snak om gamle dage.

Laura Duus Elev 2007-2008 For et par uger siden havde jeg en køretur fra Greve, syd for København, hvor jeg bor, til Simmersted, nord for årsskrift

Haderslev, hvor mine forældre bor. Med i bilen havde jeg min moster. Det er en tur vi ofte tager sammen, og hvor vi altid har nogle gode snakke. Denne her gang snakkede vi blandt andet om, hvor glad min lillebror, Rasmus, er for at være på efterskole på Ladelund lige nu. Vi snakkede om, hvor meget man får ud af sådan et år på efterskole, og min moster sagde om min efterskoletid: “Da du tog afsted, var du sådan en stille, lille pige, og da du kom hjem var du lige pludselig en pige der havde meninger om alle mulige ting. Der skete meget på det år”.

Og det er helt rigtigt sagt. Der skete rigtig, rigtig meget på det år. Jeg holder stadig fast i, at det at gå på Ladelund - det at have et år på efterskole - er den enkeltstående ting, der har betydet allermest for retningen af mit liv, og for hvor jeg er i dag. Jeg er mine forældre evigt taknemmelige for, at de gav mig muligheden for at komme afsted et år, og når jeg engang får børn skal de helt sikkert have tilbuddet om at komme afsted (og hvor håber jeg virkelig de vil tage imod det).

Jeg gik på Ladelund i 07/08, i 10. klasse. Jeg havde musik og medie som linjefag, og havde Verner som kontaktlærer. Det var helt fantastisk. Verner er noget af et idol blandt hans gamle kontaktgruppeelever, og mange andre gamle elever, og det er der en grund til – han er for sej. Nogle af de andre lærere fra min årgang er også stadig på Ladelund, og en del er stoppet som årene er gået. Fælles for dem alle er, at de har betydet meget for mit efterskoleophold, og jeg tror simpelthen man skal være af en helt særlig støbning for at blive efterskolelæ­ 38

2017

“

rer. Det er altså bare nogle seje menforestillet mig, så er jeg virkelig glad Elevcitat nesker, som investerer så meget i defor, hvor jeg er nået hen, med et res elever. kærligt skub i ryggen fra Ladelund.

Jeg har lært hvordan håndDengang jeg gik på Ladelund ville tere og tackler problemer Lige nu er jeg ved at færdiggøre min jeg gerne være journalist. Jeg kan selv, og så er jeg blevet kandidat i statskundskab på Københuske at Verner sagde til mig: “Så mere selvstændig havns Universitet, og har ved siden må du finde ud af, hvad du kan gøre, Marlene Dobrick af studiet haft spændende jobs og for at nå derhen. Et skridt på vejen er lavet en masse politik. måske at melde dig til skolebladet på gymnasiet næste Det er dét, Ladelund kan. Hjælpe folk godt på vej videre år”. Jeg fulgte hans råd, og endte efterhånden som reda- i livet. Gøre børn til unge mennesker. Gøre dem bevidste ktør på vores skoleblad på gymnasiet. Jeg blev dog aldrig om, at man kan hvad man vil. journalist, for lige pludselig blev jeg engageret i politik, Mens man går på efterskole, så kan det være svært og det blev min vej i stedet for. Jeg mente en hel masse at forstå, hvor meget det kommer til at betyde senere om en hel masse ting, og jeg lærte at holde taler foran i livet. Og man har for øvrigt også alt for travlt med alt mange mennesker, at sige min mening, og at politik var muligt andet til at have tid til at spekulere på den slags. vildt spændende. Det var aldrig sket, hvis ikke det havde Men til de nuværende Ladelund-elever, der læser med været for min tid på Ladelund. Jeg fik de redskaber med i derude vil jeg nu alligevel sige: Nyd det! Det er ovre før I rygsækken, som jeg havde så meget brug for, på det tid- ved af det, og det er noget nær den bedste bagage I kan spunkt, og selvom min vej blev en anden end jeg havde få med jer videre i livet.

årsskrift

39

2017

Sofie Friis Elev 2009-2010

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Mit efterskoleophold har jo betydet alt for mig. Det har forberedt mig til at komme ud og være en del af en stor gruppe, som jeg jo i særdeleshed har gjort brug af efterfølgende. At acceptere forskelligheder og ikke at være så dømmende. At give plads til alle så at sige.

At være gardehusar var en sindssyg oplevelse. Virkelig hårdt, men også det hele værd! Jeg har ville sige op til flere gange, men hængte i på trods af de lange arbejds­ dage og sure sergenter ;-) Klimaks var jo at sidde på hesten forrest i eskorten og eskortere HMD rundt. Lære at spille på et nyt instrument, få rykket sine grænser, få det videste kammeratskab og blive presset til det yderste. At være i en skov fra mandag til torsdag og blive presset på mangel på søvn, mad og energi, var virkelig hårdt, men også noget jeg altid vil tænke tilbage på, og tænke – jeg gjorde det :-) Og da dagen så kom, hvor vi skulle hjem, var det jo ligesom på efterskolen. Jeg følte at en stor del blev revet

ud af mig. Dog havde jeg i militæret glædet mig til den dag i lang tid (det havde jeg ikke på efterskolen ;)) men da den så kom var den ikke så velkommen ;-) Efter Ladelund Efterskole startede jeg på Ribe Handels­ skole på den internationale linje. Hvor jeg blandt andet kom til Spanien, Tyskland og USA på forskellige skoleop­ hold og udveksling.

Derefter har jeg arbejdet både som lærervikar, receptionist i Fitness World og i en boghandel (indtil jeg fyldte 18). Så har jeg været et år i militæret ved Gardehusarre­ gimentets hesteskadron, som rider for dronningen.

Efter garderhusarregimentet tog jeg ud og rejse i 2 måneder med Dansk Studiecenter til Maldiverne og Sri Lanka, hvor vi havde personlig udvikling, kommunikation og kulturforståelse. Efter det har jeg arbejdet som lærervikar igen, imens jeg har taget et politiforberedende kursus på VUC i Vejle. Jeg starter på pædagoguddannelsen efter sommeren 2017 og søger så ind til politiet, mens jeg går der.

årsskrift

40

2017

Hjemvé, men hvorhen?

Mark Timmerman, elev 2006-2007 Jeg var meget nervøs første dag af mit efterskoleliv. Ugen optil, var fuld af bekymringer og tanker omkring alt det der ventede mig. De første dage havde jeg hjemvé, og ville helst hjem til mine forældre. Jeg bekymrede mig om alt og alle derhjemme.

Det viste sig efterfølgende at være bekymringer uden grund. Jeg faldt efter kort tid, i snak med en dreng, Søren, som viste sig at skulle blive en af mine bedste venner i fremtiden. Søren og jeg, stod og skuede over til efterskolens værksteder. Det varede ikke længe før jeg opdagede jeg havde en del til fælles med nogle af de andre drenge på introturen; vi havde alle diesel i blodet og hang til knallert-os og store maskiner.

Det var ikke altid sjovt at skulle øve spring og lave mad i skolens køkken, men vi lærte om sammenhold og at tage det sure med det søde. Alle indtryk blev kogt sammen til en super fed oplevelse af skolens personale og af de historiske bygninger. Følelsen af at have verdens muligheder liggende foran ens fødder var noget af det man efterfølgende ser tilbage på med et smil. Teater, musik, friluftsliv, værksted og gymnastik lige udenfor ens værelse. Man fik virkelig muligheden for at udfolde sig og udvide sin horisont.

Når jeg tænker tilbage på det ene år jeg gik på efterskole, dukker der mange gode minder op. Jeg har fået venner for livet, og interesser der stadig optager mig med stor glæde. Den personlige udvikling man gennemgår på et eller to år, har haft meget positiv effekt for mig – også den dag i dag. For eksempel lærte jeg, at det årsskrift

næsten altid ender op med succes at indlede en samtale med en fremmed person, og være åben for andre mennesker. Tiden på Ladelund har været fyldt med glæder, og i modsætning til første uge – kunne jeg ikke forlige mig med tanken om at skulle hjem igen. Hjemvéen kom denne gang, da jeg skulle væk fra Ladelund :-) Efterfølgende blev jeg student på gymnasiet i Haderslev og agrarøkonom på Dalum Landbrugsskole. Det har altid lagt i kortene at jeg skulle arbejde med landbrug, og derfor var Ladelunds gamle virke som landbrugsskole tiltrækkende da efterskolen skulle udvælges. Jeg er i dag driftsleder på min fars ejendom og har planer om at overtage den sammen med min kæreste.

41

2017

Baltic Run – den fede måde at holde ferie på Anne-Mette Jørgensen, elev 2002-2003 Henover nytåret, har jeg deltaget på en tur arrangeret af ”The Travelscientists”. Hvilket er en gruppe, som arrangerer en række forskellige ture verdenen over. Fælles for alle deres ture, er at man for hver dag gerne skal nå frem til en planlagt destination – turen derhen og evt., udfordringer, har man som hold selv ansvar for at klare.

Turen jeg var på denne gang, kaldes ”The Baltic Run”, hvor turen gik fra Polen, til Estland, gennem Litauen og Letland. ”Bilproblemer: Bremserne hyler når man bremser. Den ene dør kan ikke lukkes ordentlig.

Det trækker ind alle steder og det er pisse koldt.

dage, der ligner hinanden, fordi man er i konstant bevægelse og hele tiden bliver bombarderet med nye ind­tryk.

Jeg får mødt en række mennesker, som alle er vidt forskellige, men som alle samles om den samme passion, for denne type rejser. Udover dette får jeg bekræftet den fede fornemmelse af, hvordan man med få midler og en hjælpende hånd, kan klare de mærkeligste og mest uforudsete udfordringer sammen.

Hvis der er en lidt sjovere rute at tage end en fin anlagt asfaltvej, så er det den man tager. Noget vi også gjorde, da vi endte på knap så farbare veje og halve sumpområder, da vi ville se hvordan den hviderussiske grænse var markeret. I sådanne tilfælde er det en fordel med en farbar og komfortabel bil – farbarhed, var noget briterne

Sådan ville det lyde, hvis vi kørte rundt i den bil som de tre fra Indien kører i ;-D ...”

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Synes godt om

Kommentar

Del

Sådan lød en af vores Facebook opdateringer til vores gruppe af ”Followers” hjemme i DK, mens vi havde godt gang i vores tur fra Krakow i Polen til Tallinn i Estland.

En tur som jeg selv, min kæreste og hans lillebror var på, sammen med 15 andre deltagere – alt i alt bestod gruppen af 9 forskellige nationaliteter.

Denne her form for tur er en lidt anderledes form for ferie, som jeg synes er noget federe end de traditionelle badeferier. Blandt andet fordi jeg kommer ud og oplever nogle af de afkroge, som jeg ellers ikke lige ville have oplevet. Trods de mange timer i den samme bil, er der ingen årsskrift

42

2017

følte sig lidt udfordrede i, med deres Hyundai i30 lånebil, efter deres Range Rover var brudt ned. Som vores Facebook opdatering hentyder til, havde blandt andet det indiske hold lidt udfordringer med komforten – med deres overtøj, store kørehandsker og soveposer var de et af mange underholdende indslag på turen.

For vores vedkommende kørte vores Corolla 4WD stationcar fra ’93 ganske problemfrit. Dog havde vi et lille uheld nær Riga, som trods alt fik pulsen op i en periode.

På turen rundt om Riga efter mørkets fald og selvfølgelig mens det sneede, forsvandt alt bilens lys pludseligt :/ Vores bekymring gik ikke så meget på vores manglende mulighed for at se andre, men mere på hvordan modkørende ikke kunne se os. Heldigvis fandt vi en lille bitte sidevej, vi kunne kaste bilen ind på. Efter en større fejlsøgning viste årsagen sig at være en knækket ledning.

Hvilket vi ikke havde værktøj med til at kunne fikse... vi havde dog tyggegummi… det stykke tyggegummi holder endnu, her to-tre måneder senere ;-) Ud over at fræse rundt på vejene og have det gevaldigt hyggeligt med de andre om aftenen på diverse barer, hotelreceptioner og restauranter – hvor den lokale mad

årsskrift

og drikke selvfølgelig skulle afprøves, – lærte vi også en masse historie fra den kolde krig. Vi var både på sightseeing på en gammel russisk missilbase i Letland; den tophemmelige sovjetiske bunker, på små 2000 m2 i Letland; Ulveskansen, som er et gammelt Nazi hovedkvarter af Hitlers i Polen, hvor vagternes gamle barakker er lavet om til hotel. Vi var også ude at gå på den enorme sø Peipsi järv, der ligger mellem Estland og Rusland, hvor der om vinteren er anlagt en iceroad.

Den vildeste oplevelse var klart vores tur i en bobslæde. Denne ene kilometer, som vi fik tilbagelagt på blot 45 sekunder, med G-påvirkning på 3-5 G, er klart den vildeste og samtidigt længste kilometer, jeg nogensinde har oplevet! Det sus og adrenalinkick, der kommer fra sådan en tur, er ubeskrivelig!

Skulle man nogensinde få muligheden for at tage på sådan en tur, er det klart noget, jeg kan anbefale! Det er både socialt, udfordrende, lærerigt og fuld af oplevelser.

Den eneste ulempe der er ved denne type ferie, er at man hurtigt bliver afhængig af det. Jeg har tidligere deltaget på ”Caucasian Challenge” og håber på at kunne komme med på sommerens ”The Great Balkan Ride”.

43

2017

Med rygsækken pakket Jane Skovby, elev 2012-2013

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Med rygsækken pakket med godt mod og vilje, tog jeg ud på mit livs hidtil mest udfordrende og fantastiske rejse. Her blev jeg mødt af mennesker der var meget imødekommende og havde en stor gensidigrespekt for hinanden. Jeg rejste i august 2016 til Afrika, hvor jeg efter stor inspiration fra tidligere oplevelser tog valgte om, at arbejde frivilligt som underviser med børn i alderen 4-6 år.

Min rejse startede d. 29. August, hvor turen gik til København. Her mødtes jeg med 23 andre unge, hvor vi modtog undervisning omhandlende kulturelle for-

Sofie

årsskrift

skelle, respekt og hvordan man begår sig i et helt andet samfund. Den første måned var vi i Kenya og her blev vi introduceret til mange forskellige ting. Den ting der gjorde størst indtryk på mig, var helt klart da vi besøgte en gruppe af kvinder, som var prostitueret i Kenya. Som prostitueret i Afrika er der ikke megen respekt, men denne gruppe havde simpelthen vundet sig selv respekt mellem de lokale. Det gjorde de ved at undervise alle deres medarbejdere og andre kvinder i emnet HIV og Aids. Derudover havde de også den politik, at lige meget hvor meget de blev betalt skulle der benyttes kondom og derfor gav de også gratis kondomer til par og andre.

Efter mit besøg i Kenya tog jeg til Tanzania sammen med Sofie (min rejsekammerat for de næste 2 måneder).

Her underviste Sofie og jeg i henholdsvis matematik, engelsk, tegning og grammatik.

Det var en kæmpe oplevelse, at opleve en så skræmmende respekt de børn i alderen 4-6 år havde for deres lærer. Når man gik ind i lokalet rejste de sig alle sammen op og hilste på læren således ”Good morning teacher, how are you?”. Derefter ville læreren besvarer med “Good morning pupils, I am good. How are you?”

Eleverne ville så svare, at de havde det godt, selvom de måske var gået syge i skolen.

Det mest skræmmende var nok afstraffelserne. Børnene fik slag for at have glemt at lave lektier, og de blev derud­over også slået hvis de havde lavet deres lektier forkert. Jeg blev hurtigt den de kom til i timerne, fordi jeg ikke slog dem. Jeg måtte derfor finde på andre 44

2017

metoder for, at skabe respekt mellem elev og lærer. Det var skam ikke spor nemt og hold nu op, hvor har jeg haft nogle oplevelser hvor jeg har været ved at give op.

Jeg har skrevet dagbog hver dag og jeg citerer nu fra d. 10/11-2016 ”Jeg er så frustreret over børnene i min klasse. De har ingen form for respekt og forstår simpelthen ikke, at jeg vil dem det bedste og egentlig bare have det sjovt med dem!” Det var utroligt svært og jeg kan da kun have kæmpe respekt for lærere i Danmark.

I Tanzania og hele Afrika bruger de vold til, at ska­be respekt og de griner når vi siger, at selv hvis forældre slår børn her hjemme kan de blive sendt i fængsel.

Lærerne i Danmark skal finde andre alternative metoder til, at skabe respekt og efter min oplevelse kan jeg kun have respekt for det! For det er virkelig svært for en lærer (fremmede), at skabe respekt med elever som kun ser, at det er deres mor og far der kan bestemme over dem. Dette er selvfølgelige ikke i alle tilfælde, men her har læreren simpelthen brugt nogle metoder som jeg ikke kendte til. Jeg fandt til sidst ud af, at jeg kunne tage

mine elever med ud fra klassen med deres rygsække og så sige, at de blev sendt ned i en klasse under dem. Det var simpelthen det eneste der virkede og eftersom de fandt ud af det, begyndte min undervisning og lege at fungere meget bedre.

Der var også meget andet godt ved denne rejse. Jeg har en ekstra familie i Tanzania og jeg har været sammen med små søde børn, som blev så glade de vi gav dem sæbebobler og Lego. At se den virkelig oprigtigt glæde, er nået af det størst jeg har oplevet og hvor er jeg blevet opmærksom på hvor godt jeg har det her hjemme.

Den her rejse har givet mig så meget med i rygsækken, jeg har virkelig set, hvor vigtigt det er at have re­ spekt for ens kammerater, lærere, elever og forældre.

Generelt bare hele samfundet, for hvis du ikke respekterer et andet menneske og dennes forskelligheder, så kommer man ikke langt i verden.

Mit råd er, at se på hele perspektiver fra flere vinkler, åben og positiv for forskelligheder, sådan kom jeg igennem min hidtil største og mest udfordrende rejse.

Mig selv og Brian

årsskrift

45

2017

Elevholdet 2016-2017

Frihed under ansvar i et forpligtende fĂŚllesskab

Personale 2016-2017

Anna Stoustrup

Anne-Marie Lysholm ĂĽrsskrift

46

Annette Brusgaard Nielsen 2017

Erik Kjær Carstensen

Esben Sommer

Esther Palmelund Jørgensen

Eva Jørgensen

Gitte Martensen Larsen

Hanne Noes Mattesen

Heidi Horsbøll

Jacob Ørnsbjerg Jensen

Karina Muusmann

årsskrift

47

2017

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

Katrine Lyhne

Katrine Munk

Klaus Johannsen

Leanne McCormack

Lene Kvistholm Frølund

Line Ottosen

Lisbeth Uhre

Louise Heide Madsen

Mads Kaack

årsskrift

48

2017

Marie Bech Jensen

Niels Andersen

Niels Thorlund Nielsen

Peter Torpe

Steffen Bendix Petersen

Søren Thomsen

Tina Bach

Ulrik Duus Jensen

Verner Storm Laursen

ĂĽrsskrift

49

2017

Ladelund Elevforenings bestyrelse Louise Kjærgaard Linnet Vestergaardsvej 24 6051 Almind 27131254 (2013-2014) louiseklinnet@live.dk

Lisa Pelgröm Havvejen 6A 6100 Haderslev 61303575 (2014-2015)

Kathrin Pelgröm Havvejen 2B 6100 Haderslev 40377580 (2007-2008)

Anni Skov Tudvadvej 12A 6040 Egtved 29872493 (2014-2016)

kathrin.pelgrom@ ofir.dk

Skov.anni@gmail.com

Lasse Lauridsen, Granly 30, 6760 Ribe (2006-2007)

Anne-Mette Jørgensen Galthogårdvej 7 6870 Ølgod, 31147826 (2002-2003)

lasse@lauridsen-it.dk

lisa.pelgrom@ofir.dk

Frihed under ansvar i et forpligtende fællesskab

90520@hih.dk

Jane Hvirring Skovby Langelandsvej 79 6100 Haderslev 50741500 (2012-2013)

Nikolai Skøtt Olsen Mengvej 62 6070 Christiansfeld 21796411 (2009-2010)

Maja Hunt Vibevej 94 7330 Brande 60217330 (2012-2014)

Janeskovby96@hotmail.com

nikolaiskott@gmail. com

Majahunt97@gmail. com

Chris Kock Adsbøll Moshusevej 6092 Stenderup 81759520 (2010-2011) Ca393399@gmail.com

Ladelund Efterskoles bestyrelse Fra venstre: Thomas Grønbech, Ulla Schelde-Jensen, Susanne Steiner, Jens Aaby, Ole Jacobsen og Anna Simonsen Jensen (Mangler på billedet: Finn Jensen)

årsskrift

50

2017

Grundlovs­møde på Ladelund Efterskole 2. pinsedag mandag den 5. juni kl. 18.00 Traditionen tro er der grundlovsmøde i samarbejde med Malt-Folding Pastorat.

Program: 18.00 Grillmad kan købes – underholdning.

19.00 Grundlovstale ved Maj Jensen Christensen Fædrelandssang 20.00 Andagt ved sognepræst Anna Jensen 20.20 kaffe

Tak for i dag Maj Jensen Christensen modtog i 2016 Nina Bang prisen, en pris som gives for engagement for ligestilling i samfundet. I sin takketale sagde Maj Jensen Christensen bl.a.: Vi lærer kvinder at være lidt mere som mændene i jakkesæt, så de bedre kan klare sig i det politiske spil. Vi lærer kvinderne at spille på mændenes banehalvdel. På den måde lærer vi unge kvinder og unge mænd, at der i politik kun er plads til én slags menneske. En med spidse albuer og høj stemme.

Sådan bliver vores samfund og vores demokrati aldrig rigere. Vi skal ikke lære kvinderne at spille på mændenes banehalvdel. Vi skal ændre spillets regler!”

Maj er 26 år og har siden 2005 været aktiv socialdemokrat. I dag bestrider Maj posten som forbundssekretær, en stilling man bliver valgt til på partiforeningens årsmøde. Maj har tidligere været formand for DSU Randers, kampagneleder for Michael Nielsen, og i to omgange kampagneleder for Maja Panduro, næstformand i DSU ligestillings­politiske udvalg, lands­ næstformand for DSU osv.

Alle er velkomne årsskrift

51

2017

Ladelund Efterskole Ladelundvej 75 6600 Vejen 75 38 10 06 postkassen@ladelundefterskole.dk www.ladelundefterskole.dk www.facebook.com/ladelundlive #Ladelundefterskole Instagram: ladelundefterskole

Ladelund Elevforening Ladelundvej 75 6600 Vejen 75 38 10 06 postkassen@ladelundefterskole.dk www.ladelundefterskole.dk www.facebook.com/ladelund-elevforening