Årsberetning 2021

Page 14

Status på sagerne Verdo har over en periode på tyve år haft flere uafklarede historiske sagsforhold, som nu er blevet afgjort inden for en relativt kort tidshorisont på to-tre år.

D

en nye ledelse i Verdo har gjort en målrettet indsats for at få afsluttet de åbne, historiske sager og dermed for at skabe klare linjer for kunderne, medarbejderne og koncernen selv. Sagerne er håndteret gennem en åben dialog med myndighederne og med målet om at få afsluttet dem bedst muligt for alle parter. I løbet af 2021 fik vi afsluttet flere sagsforhold: Vandtakster • Sagen om vandtakster i Verdo Vand til og med 2021 blev godkendt af Randers Byråd, efter at undersøgelsen af grundlaget for vandtakster i perioden 2000-2020 er blevet foretaget hos nogle af landets førende eksperter indenfor jura og revision. Resultatet blev, at der ikke er et mellemværende mellem Verdo og forbrugerne ud over den sædvanlige årlige regulering. Renter af koncerninterne lån • Sagen om renter af koncerninterne lån mellem Verdo A/S og Verdo Varme A/S i perioden 2013-2019 er ligeledes blevet afgjort. Første udkast fra Forsyningstilsynet vurderede, at Verdo skulle tilbageføre 124 mio. DKK til varmekunderne i Randers. I den endelige afgørelse fra medio 2021 blev det afgjort, at Verdo Varme A/S skal tilbageføre 116 mio. DKK. • Vi vil efter nærmere aftale med Forsyningstilsynet sætte tilbageførslen til kunderne i gang. Som i tidligere tilfælde vil vi tilbageføre beløbet via reduktion på de fremtidige

14

Årsberetning 2021

varmeregninger, sådan som det er praksis i branchen. Vi har foreslået Forsyningstilsynet, at vi igangsætter tilbageførslen 1. juli 2022 og afvikler den over en 3-årig periode. Afskrivningsgrundlag • Forsyningstilsynet afgjorde i 2021 sagen om afskrivningsgrundlaget på regulatoriske anlægsværdier af Randers Kraftvarmeværk og fjernvarmenettet i Randers for perioden 1982-2018. Sagen blev afgjort som forventet, og der er således ingen tilbagebetalinger. Udover de afsluttede sager er der igangværende sager, som fortsat afventer en afgørelse. Det drejer sig om følgende: Forrentning af indskudskapital i perioden 2000-2009 • I forbindelse med, at koncernens produktionsselskab har undersøgt andre, lignende forhold tilbage i perioden 2000-2009, er der konstateret indikationer på, at Verdo Produktion A/S i perioden har indregnet en forrentning af indskudskapital på op mod 69 mio. DKK. Det er ikke lykkedes at identificere en direkte lovhjemmel til at foretage denne forrentning, og derfor er der indledt drøftelser med Forsyningstilsynet herom. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere, hvornår drøftelserne forventes afsluttet, hvorfor Verdo Produktion A/S har valgt at indregne en hensættelse svarende til hele den identificerede forrentning.

Opkrævede omkostninger til skatter • Koncernen har primo 2021 påbegyndt drøftelser med Forsyningstilsynet vedrørende en eventuel tilbagebetaling af skatter opkrævet ved forbrugerne i Verdo Varme A/S og Verdo Produktion A/S. Drøftelserne omhandler vurderingen af, om skat er helt eller delvist en nødvendig omkostning for selskaberne. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de regnskabsmæssige konsekvenser, eller hvornår drøftelserne forventes afsluttet. Der er således ikke sket indregning heraf. Output-modellen • Forsyningstilsynet har i 2021 rettet henvendelse til koncernen om den i branchen sædvanlige metode for fordeling af omkostninger mellem elproduktion og varmeproduktion – ”output-modellen”. Koncernen er i dialog med Forsyningstilsynet om anvendelsen af modellen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvorvidt henvendelsen kan medføre økonomiske konsekvenser for koncernen. De igangværende tilbagebetalinger afsluttes henholdsvis 30. juni 2022 og 30. juni 2023, mens tilbagebetalingen i forbindelse med de to senest afgjorte sager forventes igangsat 1. juli 2022 og er fuldt tilbagebetalt 30. juni 2025.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Årsberetning 2021 by Verdo - Issuu