Flettet kurve på træbunde - Sådan kommer du i gang, for begyndere og let øvet

Page 1


SÅDAN KOMMER DU I GANG MED

FLETTET KURVE PÅ TRÆBUNDE

FOR BEGYNDERE OG LET ØVET. I SAMARBEJDE MED KURVEFLETTER ELSE-MARIE PEDERSEN

INDHOLD

INTRODUKTION

FØR DU GÅR I GANG

MATERIALER & VÆRKTØJ

KLARGØRING AF BUNDE

KLARGØRING AF PEDDIGRØR

SIDEFLET

AFSLUTNING AF KANT

INTRODUKTION TIL KURVEFLET

Kurveflet er et af de ældste håndværk i verden. Som mennesker har vi altid haft brug for at indsamle og opbevare - og derved har vi altid flettet med de materialer vi havde ved hånden.

Vi har med verdens ældste håndværk at gøre. Mennesket har altid flettet kurve af det, de nu havde ved hånden i naturen, til at indsamle og opbevare mad i og det er en vigtig del af vores kulturarv.

I Danmark har vi flettet af pil, halm og fyrrespåner. Det var husflid, da man flettede de kurve man havde brug for, kartoffelkurve, æggekurve, indkøbskurve, kurv til strikketøjet osv. Denne tradition/historie synes jeg er vigtig at føre videre. Traditionel kurvefletning handler om at flette noget som kan anvendes.

Det er ikke et håndværk som kræver meget specialværktøj og det kan foregå i hjemmet, i skolen, i fritidsklubber og aktivitetscentre. Det giver en stor tilfredshed at kurven man har flettet f. eks. i 4. klasse kan blive brugt til brødkurv i familien mange år frem.

Jeg anvender rattan som grundmateriale og kombinerer det med andre materialer og genbrugsting. I dette hæfte vil jeg præsentere jer for grundteknikkerne ved kurveflet på træbunde.

- Kurvemager Else Marie Pedersen

FØR DU GÅR I GANG

Når du skal i gang med kurveflet på træbunde, er det godt at være forberedt, så selve fletteprocessen bliver så let som muligt. Undgå normale begynderfejl, og kom hurtigt til det sjove - at flette og lave dine egne kurve!

1. Opbygning af kurveflet på træbund

2. Design din kurv - udtryk, størrelse og teknikker

3. Materialer og værktøj

4. Valg af peddigrør og stagetykkelse

5. Hvor meget skal du bruge?

6. Klargøring af træbunde

7. Iblødsætning af peddigrør

OPBYGNING AF KURVEFLET PÅ TRÆBUND

Kurveflet på træbunde består af 4 faser, men før du skal i gang med at flette en kurv eller anden opbevaringsløsning, skal du først tage stilling til hvordan din kurv skal se ud. De 4 faser er følgende:

1. Lås stagerne fast til træbunden. Her findes forskellige fletteteknikker til dette formål, som har forskellige udseende og holdbarhed.

2. Sideflet kan flettes med peddigrør, alle typer snor og der kan sættes perler på stagerne. Alle muligheder står åbne for at kreativiteten kan udfolde sig.

3. Kant og afslutning. Når du skal flette kanten, og dermed afslutningen på kurven, eksisterer der ligeledes mange forskellige metoder som ser forskellige ud. Her skal du være opmærksom på, hvor lange dine stager skal være for den pågældende afslutning. Du kan også tilføje en hank.

4. Efterbehandling kan variere efter ønske og formål for kurven. De fleste kurve af ren peddigrør har godt af en efterbehandling med bivoks.

DESIGN DIN KURV

1. Valg af træbund - Størrelse og form

Du kan vælge en forboret træbund fra linaa.dk eller lave din egen. Alle træbunde skal have et ulige antal huller.

2. Valg af materialer og peddigrør

Husk at vælge 2 forskellige tykkelser af peddigrør til stager og sideflet.

3. Skal din kurv indfarves? Er det kun bunden der skal have en farve? Bunden skal indfarves før du går i gang med at flette.

4. Teknikker - bund, sideflet og afslutning

Hvilket udtryk skal din kurv have?

5. Formgivning

Mens du fletter, er det muligt at forme stagerne til at gå udad, lige op eller indad. Det er med til at formgive kurven.

DET SKAL DU BRUGE

MATERIALER VÆRKTØJ

• Peddigrør 2 tykkelser

• Kurvebunde

• Søgræs snor

• Paracord

• Træperler

• Narvsværte

• Bivoksbalsam

• Læderrem

• Vandbalje

• Viskestykke / Håndklæde

• Målebånd

• Markør: lille klemme eller elastik

• Beskærersaks med buet skær

• Beskærersaks med lige skær

• Flad syl

• Spids syl

• Splejsenål

STAGETYKKELSE

Stagetykkelsen afhænger af diameteren din træbund har:

• Anvend 2,5 mm peddigrør på træbunde op til 12 cm.

• Anvend 3,0 mm peddigrør på træbunde fra 15-30 cm i diameter.

• Anvend 3,5-4 mm peddigrør på træbunde over 30 cm i diameter.

Klip samme antal stager som huller i bunden.

TRÆBUNDE & HULLER

12 cm: 17 huller / stager

18 cm: 27 huller / stager

22 cm: 31 huller / stager

25 cm: 37 huller / stager

30 cm: 41 huller / stager

35 cm: 49 huller / stager

Oval: 61 huller / stager

Firkantet: 67 huller / stager

METER I ET BUNDT

• 1,5 mm: ca. 350 m i 500 g ca. 70 m i 100 g

• 2 mm: ca. 200 m i 500 g ca. 40 m i 100 g

• 2,5 mm: ca. 170 m i 500 g ca. 34 m i 100 g

• 3 mm: ca. 140 m i 500 g ca. 28 m i 100 g

• 3,5 mm: ca. 115 m i 500 g ca. 23 m i 100 g

• 4 mm: ca. 66 m i 500 g ca. 13 m i 100 g

Ca. antal meter i et bundt, da peddigrør er et naturmateriale. I hvert bundt får du mange rør af varierende længde.

HVOR MEGET SKAL JEG BRUGE?

Til kurve på træbunde, skal du bruge et antal stager, der passer med antallet af huller i din træbund. Alle træbundene skal have et ulige antal huller, og du kan enten bruge en forboret træbund eller lave din egen. Ligeledes skal du bruge noget materiale til sidefelt og dine stager. Det kan variere i bredden og derved hvor mange meter du skal bruge. Mængden afhænger selvfølgelig også af, hvor høj din kurv skal være.

UDREGNING AF STAGELÆNGDE:

Stagelængden varierer alt efter, hvilken type flet du ønsker at anvende til låsning under din træbund på kurven samt højden på din kurv og afslutning. Husk stager skal altid være tykkere end dem til sidefletningen. Jo større afstand imellem stagerne jo længere stager til kant.

• Enkel (foran 1) eller dobbelt (foran 2) låsning af stager under bunden: Højden på kurven + 8 cm til låsning under bunden + 15 til 20 cm til kant.

• Åben rullekant: Højden på kurven + 15 cm til rullekant + 15 - 20 cm til kant.

Antal stager * (låsning af stager + højde på kurven + afslutning af kant)

Eksempel:

41*(8+20+20) = 19,68 meter (41 stager af 48 cm længde)

UDREGNING AF MÆNGDE TIL SIDEFLET:

Mængden til sideflet afhænger både af bredden på det materiale du fletter med, samt metoden af sideflet. Generelt set kan du gå ud fra omkredsen på din bund eller det tykkeste sted på din kurv, mens du medregner noget spild, samt hvor mange lag/hvor højt du skal flette. Se oversigten over antal lag peddigrør pr. cm på forrige side.

Omkreds på træbunden i cm * 1,2 spild * antal lag peddigrør pr. cm * højde på kurv / 100 = meter peddigrør der skal bruges til sideflet

Eksempel:

Rund træbund på 30 cm diameter har en omkreds på 94 cm x 1,2 spild

Flettes med Peddigrør 2 mm = ca 5 lag pr. cm

Kurven skal have en højde på 20 cm

94*1,2*5*20/100 = 112,8 meter peddigrør til sideflet på en kurv med rund træbund på 30 cm, højde på 20 cm.

BEREGNING AF METERBRUG TIL SIDEFLET PÅ EN KURV

Ø TRÆBUND

12 cm: O 45,6 cm

18 cm: O 56 cm

22 cm: O 69 cm

25 cm: O 78,5 cm

30 cm: O 94 cm

35 cm: O 110 cm

Oval: O 124 cm

Firkantet: O 140 cm

SPILD

EKSEMPEL:

Der går altid noget ekstra materiale til spild når der flettes rundt om stagerne samt til enderne. Vi anbefaler at beregne minimum 20% spild.

LAG PR. CM

Peddigrør:

1,5 mm: ca. 6,5 lag pr. cm

2 mm: ca. 5 lag pr. cm

2,5 mm: ca. 4 lag pr. cm

3 mm: ca. 3,3 lag pr. cm

4 mm: ca. 2,5 lag pr. cm

Paracord: 4 mm: ca. 3-4 lag pr. cm

HØJDE

Højden af det stykke med sideflet du vil beregne. Hvis du bruger flere materialer af forskellige bredder, bør du lave en beregning for hvert materiale.

PRØV VORES ONLINE BEREGNER

BEREGNER TIL SIDEFLET

KLARGØRING AF TRÆBUNDE

Træbundene kan indfarves for et farverigt udtryk.

Lav en farvetest, inden du fletter på bunden, så du sikrer dig at farven ikke smitter af, eller ikke opfører sig efter hensigten.

Vi anbefaler narvsværte, da det fungerer rigtig godt. Det smitter ikke af, og fås i et væld af farver.

STEP 1

GIV EVT. DIN TRÆBUND EN FARVE. DU KAN ANVENDE TRÆBEJDSE, NARVSVÆRTE ELLER EN VANDBASERET AKRYLFARVE.

STEP 2

GIV DERNÆST TRÆBUNDEN LAK ELLER BIVOKSBALSAM, SÅ DEN IKKE TAGER IMOD VAND.

DU KAN TØRRE OVERSKYDENDE FEDT AF MED EN TØR KLUD, EFTER TRÆET HAR SUGET VOKSEN I EN HALV TIMES TID.

IBLØDSÆTNING

AF PEDDIGRØR

Alle typer rattan skal lægges i blød inden de kan anvendes til kurvefletning.

Runde peddigrør skal lægges i blød 5 - 10 min. alt efter deres tykkelse. Rørerne skal kunne bøjes i 90 grader før de er fugtige nok til at arbejde med. Brug håndvarmt vand.

STEP 1

PEDDIGRØR KOMMER I BUNDTER BESTÅENDE AF MANGE PEDDIGRØR AF LIDT VARIERENDE LÆNGDER. DET ER VIGTIGT AT HOLDE STYR PÅ SIT FLETTEMATERIALE, SÅ DET IKKE FILTRER. TYNDE RØR KNÆKKER NEMT I TØR

TILSTAND DERFOR ER DET GODT AT FUGTE DEM LIDT INDEN DU TRÆKKER DE ENKELTE RØR UD AF BUNDTET.

HOLD BUNDTET UNDER DEN VARME HANE KORT, OG KLIP DE BLÅ SNORE. BEHOLD SNOREN OM DEN ENE ENDE AF BUNDTET, OG TRÆK SÅ ÉT RØR UD AD GANGEN MENS DU HOLDER VED DEN BUNDTET ENDE.

STEP 3

LÆG PEDDIGRØRENE PÅ ET VISKESTYKKE ELLER HÅNDKLÆDE, OG DUB DEM TØRRE. FLETTEMATERIALE, SOM HAR VÆRET SAT I BLØD OG IKKE

BLIVER BRUGT, TØRRES GRUNDIGT OG OPBEVARES I EN PAPIRPOSE, ALDRIG PLASTIK - SÅ KAN DET NEMT MUGNE.

STEP 2

RUNDE PEDDIGRØR SKAL LÆGGES I BLØD 5 - 10 MIN. ALT EFTER DERES TYKKELSE. RØRERNE SKAL KUNNE BØJES I 90 GRADER FØR DE ER FUGTIGE NOK TIL AT ARBEJDE MED.

BRUG HÅNDVARMT VAND, SÅ BLØDGØRES FLETTEMATERIALET HURTIGERE. LÆG ALDRIG MERE I BLØD END DER BRUGES I LØBET AF 10 - 15 MIN. SPECIELT LYSE PEDDIGRØR BLIVER GRÅ AF AT LIGGE I VAND FOR LÆNGE.

STEP 4

BUNDT HVERT PEDDIGRØR ENKELTVIS I SMÅ RUNDE BUNDTER. OPBEVAR DEM I EN KASSE, HVOR DE KAN FÅ LUFT. PÅ DENNE MÅDE ER DET NEMT AT TAGE ENKELTE RØR OG LÆGGE DEM I BLØD I EN BALJE EFTERHÅNDEN SOM DU SKAL ANVENDE DEM.

ISÆTNING AF STAGER

Når du skal flette hvilken som helst kurv på træbund, starter du med isætning af stager.

Stagerne er de rør som udgør basen for din kurvs højde og form.

Længden på stagerne varierer efter hvilken teknik du vil bruge - se længderne her for de 3 mest gængse teknikker for isætning af stager på træbund:

ENKEL LUKNING FORAN 1

Højden på kurven + 8 cm til låsning under bunden + 15 til 20 cm til kant. Jo større afstand imellem stagerne jo længere stager til kant.

ENKEL LUKNING FORAN 2

Højden på kurven + 8 cm til låsning under bunden + 15 til 20 cm til kant. Jo større afstand imellem stagerne jo længere stager til kant.

ÅBEN RULLEKANT

Højden på kurven + 15 cm til rullekant + 15 - 20 cm til kant. Jo større afstand imellem stagerne jo længere stager til kant.

#1
#2
#3

SIDEFLET

Her kan du se 4 grundteknikker til sideflet. De har alle sammen forskellige udtryk, og bruger enten 1, 2 eller 3 peddigrør/snore til at flette med.

Mens du sidefletter, kan du forme kurven ved at presse stagerne i form.

Hvis du vil flette med et blødt materiale, f.eks. paracord, anbefaler vi at du kombinerer peddigrør og paracord for bedre stabilitet i sidefletningen.

KRYDSFLETNING

Til denne teknik bruger du et enkelt rør, som foldes på midten og derefter flettes hver ende på kryds omkring stagerne.

KRYDSFLETNING MED PARACORD

Her skal du bruge et enkelt rør sammen med paracord, som ellers flettes på samme måde som normal krydsfletning.

LÆRREDSVÆVNING

Højden på kurven + 15 cm til rullekant + 15 - 20 cm til kant. Jo større afstand imellem stagerne jo længere stager til kant.

KIMNING MED 3 PEDDIGRØR

Til kimning bruges 3 peddigrør, der starter bag hver deres stage. Røret mod venstre føres foran 2 stager, bagom den 3.stage.

#1
#2
#3
#4

AFSLUTNING AF KANT

Din kurv skal også afsluttes med en fin kant, og her er der mange mulige teknikker. De varierer i hvor tykke de bliver, samt om de afsluttes indvendigt eller udvendigt på kurven.

Det er også ved afslutningen af kanten du kan flette en hank med ind i, her kan du se hvordan du tilføjer en læderhank.

ENKEL KRYDSKANT BAGVED 2 UNDER 3

Har du stager som er meget tætte, er denne simple guide en god teknik at anvende til din kant da du fletter en tyndere kant.

DOBBELTKRYDSKANT INVENDIG KANT OVER 1

Har du en kurv, hvor siderne går lige op eller indad, er det flot at anvende teknikken med at afslutte kanten indvendigt.

DOBBELTKRYDSKANT INDVENDIG KANT OVER 2

Har du en kurv, hvor siderne går lige op eller indad, er det flot at anvende teknikken med at afslutte kanten indvendigt.

DOBBELTKRYDSKANT UDVENDIG KANT OVER 2

Har du en kurv, hvor siderne går skråt udefter, er det flot at anvende teknikken med at afslutte kanten udvendigt.

#1
#2
#3
#4

ENKEL KRYDSKANT

BAGVED 1 OVER 2

Har du stager som er meget tætte, er denne simple guide en god teknik at anvende til din kant da du fletter en tyndere kant.

FLET LÆDERHANK IND I KURVEN

Flet en fint hank af læder med ind i kurven, og fortsæt derefter med dobbeltkrydskant indvendig kant over 2.

INSPIRATION TIL GUIDES

Se hvordan du laver disse flettede kurve samt flere designs på vores inspirationsside til guides. Følg step-by-step hvordan du kombinerer alle teknikkerne til en færdig kurv, eller eksperimenter og lav dit eget design.

#5
#5

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.