SÆSONKATALOG 22/23

Page 6

ET ÅRHUNDREDE SET FRA LØ NSTRUP Hun startede sin karriere som danser og koreograf i New York City. I 1981 mødte hun sin mand Hans Kragh-Jacobsen i JFK-lufthavnen, to en halv uge senere blev de gift, og siden da har hun været bosat i Danmark. I dag er Rhea Leman både instruktør, dramatiker og kunstnerisk leder. I efteråret 2022 får hendes nye forestilling Lønstrup Ladies urpremiere på Vendsyssel Teater. En forestilling som både trækker på inspiration fra hendes egen historie og lokale fortællinger om to kvinder, der engang boede i kyst- og turistbyen Lønstrup. Tekst: Søren Bak og Ditte Bladt-Hansen, foto: Mette Johnsen/Lønstrup Turistforening

Næsten et helt århundrede spejles i Rheas nye forestilling Lønstrup Ladies. Hun foreslog instruktør Ina-Miriam Rosenbaum at skrive et stykke til Vendsyssel Teater, som Ina så skulle instruere. - Ina nævnte to kvinder i Lønstrup, Mie Lauritzen og Hanne Berendt, der var i familie med hendes eksmand. Historien fangede mig, og før jeg gik i gang med at skrive, tog jeg til Lønstrup for første gang. Jeg talte med en lokal og familiemedlemmer til de to kvinder. Her fandt jeg et særligt sted: Den smukke natur, der fanger ens sjæl, byens historie, der afslører en forandring gennem de sidste 100 år, og følelsen af at være på kanten af Danmark vendt ud mod resten af verden, fortæller Rhea. Et vippebræt mellem fakta og fiktion Forestillingen er baseret på inspiration fra kystbyen Lønstrup og fortællinger om to kvinder, der boede side om side i et lille dobbelthus på Rubjergvej. De levede et langt

liv – næsten hele det 20. århundrede. - Jeg har forholdt mig frit til kvindernes liv og digtet et selvstændigt stykke om to kvinder, der var hinandens støtter livet igennem. Hannes liv og Mies liv har skabt grobund for det færdige stykke, et slags vippebræt, hvor jeg har brugt vigtige øjeblikke i deres liv og derefter skabt min egen historie. Denne historie afspejler de sidste 100 år i kvinders udvikling, der er et tema gennem hele stykket: Hvordan den udvikling, vi er en del af, og hvordan de beslutninger, som kvinder har truffet gennem historien, har sat præg på den verden, vi lever i. Kvindernes rolle har ændret sig voldsomt, og emnerne har været mange: Skal man giftes? Have børn? Skal man have arbejde? – og Metoo lurer også, fortæller Rhea. Vindue til verden En anden inspiration til stykket er den ikoniske biograf i blå-gule farver, som har eksisteret siden 1918.

- Jeg kan huske, da jeg så den blå bygning for første gang. Jeg blev bragt tilbage til USA, hvor den mindede mig om Art Deco-bygningerne. Der var noget majestætisk over den – og så vidste jeg, at jeg ville bruge bygningen og film i stykket. Film bragte verden til Lønstrup, og i samme ånd har jeg brugt film til at illustrere verden. Mie og Hanne rejste begge ud for at realisere sine drømme - Mie til Chicago, Hanne til Wien - så det var naturligt at bruge film til at visualisere de steder, der prægede kvindernes liv og historie.

har boet i Danmark i omkring 40 år. - Jeg skabte fiktionsfiguren Liv for at symbolisere nutidens kvinde. I dag er de valgmuligheder, en yngre kvinde har enorme, men det gør det ikke nødvendigvis nemmere. Vi forsøger stadig at finde ud af vores rolle i dagens verden. For mig er Lønstrup Ladies også en ode til venskabet, den kærlighed vi har til menneskene i vores liv, og hvordan vi støtter og hjælper hinanden. Livet kan være svært, men det er også fantastisk, siger Rhea.

Amerika møder Lønstrup Forestillingen rummer også en tredje hovedrolle; en yngre kvinde, Liv. Hun repræsenterer en ny generation i familien og i historien om kvinders udvikling. Hun er født i Amerika, men hun taler dansk efter adskillige somre i Lønstrup på besøg hos de to Lønstrup Ladies. Inspirationen til hende har Rhea fra sig selv: Hun er født i New York City, men hun

OM RHEA LEMAN Født i 1954 i New York City. • Kunstnerisk leder og grundlægger af Dramafronten siden 2009 • Har bl.a. skrevet og instrueret Toast og Hjerteflimmer til DR • Reumert-nomineret som Årets Dramatiker i både 2013 (Gorilla) og 2019 (Leve livet) • Leder af Teater Tango fra 1982-1997

10

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.