6 minute read

RUNDKØRSEL

SIDSTE SOMMER

TEATER TALENT VENDSYSSELS AFGANGSFORESTILLING

Advertisement

En sommernat i juli... ...falder en ung kvinde ud fra en skrænt og dør. ...mister en gruppe unge mennesker deres ven. ...forsvinder illusionen om evigt liv.

Hvad gør man, når man alt for tidligt i livet mister en ven, en bekendt, en kæreste, en del af sig selv? Hvordan former det et ungt menneske, så tidligt at konfronteres med døden? Med skylden? Med tabet? Og med savnet?

Sidste sommer forsøger at samle og beskrive brudstykkerne efter et dødeligt uheld. Hvordan kommer man videre efter det, der skete sidste sommer?

Teater Talent Vendsyssel 21/23 spiller afgangsforestillingen Sidste sommer, som er skrevet og instrueret af Caspar Juel Berg.

Efter den sidste opførelse modtager talenterne deres afgangsbevis og afslutter det to-årige forløb.

Hvorfor valgte du at melde dig til Teater Talent Vendsyssel?

- Jeg blev bekendt med muligheden for at komme på talentholdet, da jeg gik på efterskole. Mine dramalærere vidste, at jeg gerne ville være skuepiller og opfordrede mig kraftigt til at søge ind på forløbet. Jeg kom med – og håbede at få nærmere kendskab til, hvad jeg vil inden for skuespillerfaget, som jo er meget bredt. Via talentholdet får jeg mulighed for at blive introduceret grundigt til faget og prøve nogle ting af.

Hvordan er det at være på talentholdet?

- Jeg elsker at gå på talentholdet, og de piger – og vores underviser Pia – er blevet til min lille ekstra familie. Vi har lært hinanden rigtig godt at kende, vi ved, hvad hinandens styrker og svagheder er, og det er nogle piger, jeg ved, jeg altid kan komme til. Jeg sætter meget pris på de venskaber, jeg har fået - og selvfølgelig også på de teaterteknikker, jeg får med i bagagen. Og så har jeg virkelig også lært mig selv bedre at kende, hvilket, jeg synes, er fedt. Det er udfordrende – på den gode måde.

25. - 27. MAJ 2023

PRØVESAL

HVERDAGE KL. 19.30 LØRDAG KL. 15.00

PRIS// 60 KR.

MEDVIRKENDE

Astrid Boelskifte-Jensen Cille Vestergaard Claudia Melgaard Emilie Mellerkær Julie Højvang Nielsen Liv Appelon Kirkskov Nielda Fauerskov Jørgensen Sophia Vangsgaard

KUNSTNERNE BAG

Manuskript og instruktion Caspar Juel Berg

TEATER TALENT VENDSYSSEL

Teater Talent Vendsyssel er et to-årigt grundforløb for teaterinteresserede unge mellem 15 og 20 år. Som teatertalent bliver du undervist i mange forskellige discipliner inden for skuespilteknik af professionelle kunstnere, og du kommer med ind i teatrets maskinrum. Undervisningen foregår som udgangspunkt på Vendsyssel Teater, hvor du vil være i kontakt med det professionelle teaters hverdag.

VI SØGER NYE TALENTER

Er du mellem 15 og 20 år? Har du lyst til at udvikle dine personlige kompetencer og prøve kræfter med at stå på en scene? Så meld dig til audition på vores to-årige grundforløb Teater Talent Vendsyssel. Næste talentperiode er august 2023 til juni 2025.

Du kan sagtens gå på talentholdet ved siden af din primære uddannelse eller dit job, og der er intet krav til, at du har erfaring med teater.

Vi holder audition LØRDAG 18. MARTS 2023.

Læs mere på vendsyssel-teater.dk eller kontakt Pia Mourier for yderligere information.

HVORDAN ER DET AT GÅ PÅ TALENTHOLDET?

Vi har spurgt Sophie Vangsgaard – et af de nuværende 8 teatertalenter.

Tekst: Louise Lindberg

Hvorfor synes du, at andre unge skal prioritere at bruge tid på at være talent?

- Nogle gange kan det være svært at få det hele til at hænge sammen, da jeg går på gymnasiet ved siden af. Men det er det værd. Jeg synes, at alle, der overvejer at søge ind, skal gøre det. Det er en fed mulighed for at lære sig selv bedre at kende og få et indblik i, hvad skuespillerfaget har at byde på.

GÆSTESPIL

TEATER MOMENTUM ALT.ANDET.END. ANDERSEN!

1. SEPTEMBER 2022 KL. 19.30 BLACK BOX

Tre forskere har fundet H.C. Andersens originale tekster. Det viser sig, at de historier som vi tror, at vi kender, slet ikke er digterens endelige versioner men et labyrintisk materiale af uendelige muligheder og spørgsmål: Hvad nu hvis soldaten fra Fyrtøjet nægtede at hjælpe heksen ved træet? Eller, hvis han alligevel hjalp hende, hvordan ville eventyret så ende? Hvad ville der ske, hvis han gav hende fyrtøjet i stedet for at hugge hendes hoved af?

Ét valg fører til flere. Sammen med publikum og en gæstespiller begiver de tre forskere sig snart på afveje i deres helt eget eventyr.

CAFÉ LIVA JEG TROR KUN PÅ EN GUD - ET HAD

13. OKTOBER 2022 KL. 19.30 BLACK BOX

I ét af verdens brændpunkter – Israel – møder vi tre kvinder: En ung palæstinensisk studerende, som drømmer om at blive martyr, en jødisk professor, der ikke tror på krig og en amerikansk soldat, der kontrollerer køretøjer for bombelast. Det eneste, som de har tilfælles, er, at de om 1 år, 10 dage og 8 timer befinder sig på den samme café. Gennem dem oplever vi håbet, troen og resignationen i en hverdag, hvor krigen konstant truer.

Stefano Massini har skrevet en fængslende monolog om at tro eller ikke at tro, om at ville gøre det rigtige, og hvilke konsekvenser det kan have.

Medvirkende Malte Joe Frid-Nielsen, Amanda Bøgestrøm Isaksen, Anders Cornelius Zoffmann og en gæstespiller Manuskript Malte Joe Frid-Nielsen Instruktion Jesper Dupont Scenografi Nikolaj Heiselberg Trap Lysdesign Casper Lars Døi Andersen Dramaturgi Henrik Lübker Medvirkende Mette Marckmann Manuskript Stefano Massini Oversættelse Annette Lindegaard Instruktion Jan Hertz

GRANHØJ DANS BOLÉRO - EXTENDED

18. OKTOBER 2022 KL. 19.30 STORE SAL

Boléro er én af Ravels sidste og mest berømte kompositioner. Ved den første opførelse af værket i 1928 blev det opfattet som provokerende og moderne. Man mente, at de mange gentagelser skabte erotiske associationer, og det var alt for grænseoverskridende at overvære i en menneskefyldt koncertsal.

Nu – knap 100 år senere – har den prisvindende koreograf Palle Granhøj og det anerkendte Seiko Dance Company fra Litauen skabt en forlænget version af Ravels klassiker. På scenen kan du opleve 17 kunstnere: Ni dansere og otte cellister, i et unikt og stærkt samspil, der giver mesterværket helt nyt liv.

TEATER V HVORFOR MIG?

2. NOVEMBER 2022 KL. 19.30 BLACK BOX

Hvert år bliver omkring 45.000 diagnosticeret med kræft i Danmark. Det svarer til cirka hver tredje dansker. Sygdommen er ufrivilligt blevet en del af vores liv, og den rammer skræmmende mange. Den ramte også skuespilleren Christina Selden – og den ændrede hendes liv.

I forestillingen sætter hun ord på det usigelige. Hun lukker op for det rum, som kan være så svært at nærme sig både som patient og som pårørende. På en rå og barsk, men også livsbekræftende facon, fortæller hun om at blive ramt af kræft, om operationer, uvished, angst og kemoterapi – og om at holde fast i håbet og drømmene for fremtiden.

Dansere Seiko Dance Company Cellister Klaipeda Cello Octet Koreografi Palle Granhøj Komponist Maurice Ravel Medvirkende Christina Selden Manuskript og instruktion Kamilla Wargo Brekling

More articles from this publication:
This article is from: