Jeg underskrev min første professionelle kontrakt på Kakadu Bar i København, fortæller Ulrik le Fevre. Legesyg driblekunstner Selv blev han en af Danmarks absolut største fodboldspillere - omtalt som ”Europas bedte venstre-wing” og en ”legesyg driblekunstner”. Han gav samtidig navn til et af de mest kendte råb på lægterne i de år, nemlig ”Ind over Ulrik”, der også var titlen på hans bog fra 1972. Et udtryk, der blev lanceret og flittigt brugt af Gunnar Nu Hansen. - Jeg debuterede på det danske landshold som 19-årig, og blev som 22-årig den hidtil yngste anfører. På det tidspunkt havde jeg spillet 28 landskampe som Vejlespiller, fortæller han. Dengang var de udenlandske klubber ikke meget for at give de professionelle spillere fri til landskampe, og DBU holdt samtidig igen med at lade professionelle spillere komme på landsholdet
Aftale på Kakadu Bar i København Der var stor opmærksomhed om den dygtige danske spiller fra VB, ikke mindst fra træneren fra Borussia Mönchengladbach, Hennes Weissweiler, der skulle se en fodboldkamp i København med henblik på at skaffe en forsvarsspiller. Men det var Ulrik le Fevre, han fik kig på, og han sagde: ”Ich möchte den Nummer elf…” - Jeg måtte fortælle træneren, at han måtte vente halvandet år, for jeg ville gøre min læreruddannelse i Jelling færdig først, det stod ikke til diskussion. Da læreruddannelsen var afsluttet, blev der aftalt et nyt møde, da Hennes Weissweiler var i København i forbindelse med en landskamp mod Mexico. - Vi skulle mødes hemmeligt et sted, hvor vi ikke blev set og genkendt. Dette på grund af, at man ikke måtte blive set med professionelle klubber som landsholdsspiller. Det medførte karantæne. - Jeg mødtes med træneren og en forretningsfører på natklub, Kakadu Bar, for her regnede vi ikke med, at nogen ville se os, fortæller Ulrik
36
VEJLEØDELIGHT 2013
le Fevre, der forlod baren med en god aftale som professionel fodboldspiller i hus.
Træne, spise, sove… Efter afsluttet uddannelse tog Ulrik Le Fevre som aftalt til Borussia Mönchengladbach, hvor han var fra 1969 til 1972. - Det var hårdt at komme fra Danmark til Tyskland, vi trænede syv-otte gange om ugen. Det var træne, spille, spise, sove - og ikke ret meget andet. Men det var samtidig fantastisk at være på holdet, som mens jeg var der vandt to tyske mesterskaber. Det var et offensivt hold, det passede godt til min indstilling. I 1971 scorede han ”Årets Mål” i Bundesligaen. Han udnyttede sin sikre boldbehandling til to gange at jonglere med bolden i modstanderens straffesparksfelt, mens han var omgivet af forsvarsspillere. Et genialt mål, han altid vil blive husket for blandt fodbold-entusiaster. - Det blev tre spændende år, fortæller Ulrik le Fevre, der i 1972 overraskende valgte at rykke til Brügge i Belgien, hvor han også fik en god kontrakt. Han havde lyst til at prøve noget nyt, en ny kultur og opleve et nyt land. Han var i Brügge i fem år med den legendariske Ernst Happel som træner, og her var han med til at vinde tre mesterskaber. I 1977 vendte Ulrik le Fevre igen hjem til Vejle, hvor han i 1978 var med til at vinde det danske mesterskab med VB. Han havde dermed vundet mesterskabet i tre forskellige lande, hvilket på det tidspunkt var en verdensrekord.
Mistede sit barn For Ulrik le Fevre står årene i udlandet som en helt særlig tid, men også som en hård tid med personlige problemer. - Der skulle kæmpes for sagen, og det var meget koncentreret at være med på topplan. Der skulle præsteres hele tiden, og der var store
forventninger rent professionelt. - Samtidig var min kone og jeg udsat for den store sorg at miste vores første barn, som kun blev et halvt år gammelt. Det var hårdt og meget ulykkeligt, men vi kæmpede os igennem, fortæller Ulrik le Fevre, der siden blev skilt fra sin første hustru. - Også her, hvor vi var igennem det allersværeste man nok kan opleve, hjalp det på et eller andet plan, at jeg var vant til at kæmpe for tingene. Aldrig at give op, altid blive ved og se frem, selv om det er svært. Han blev siden gift med Bente, der er lektor på UCSYD.DK. Ulrik le Fevre har tre børn, nemlig Nina på 39 år, der er lærer på Uldum Højskole, 27-årige Thomas, der er cand. Scient. Pol og arbejder i Sundhedsministeriet samt Anne på 21 år, der går på Designskolen i Kolding.
Folkeskolelærer i 23 år Efter årene i udlandet og otte år på toppen af international fodbold stoppede Ulrik le Fevre den internationale karriere og blev lærer på Hældagerskolen i Bredballe, hvor han var i 23 år. - Jeg var kun først i 30’erne, da jeg vendte hjem, og jeg skulle nu lige omstilles til den daglige tilværelse med fast arbejde herhjemme. Det krævede lige lidt tilvænning, mest fordi jeg overhovedet ikke havde beskæftiget mig med andet end fodbold i Tyskland og Belgien. - Men pludselig stod der matematik, dansk og idræt på skoleskemaet, og jeg skulle have en ny hverdag til at fungere. Jeg blev hurtigt glad og tilfreds med min nye rolle som lærer og underviser, og jeg har haft mange gode år på skolen. - Som lærer var jeg meget bevidst om ikke at stå og underholde med fodbold hver dag. Jeg holdt tingene adskilt, nu var det jo noget andet, det handlede om og ikke mig, der var i fokus.