01.12 kl. 10.30 ved Marianne Brogaard. Vi fejrer 1. søndag i advent med en festgudstjeneste, hvor flere af kirkens kor medvirker. Efter gudstjenesten vil der være en let frokost i sognehuset, og her vil man også finde julebazaren, hvor der vil være mange forskellige ting og sager, man kan købe. Indtægten fra julebazaren går til Vejgaard kirkes konfirmations –og julehjælp. Bazaren åbner 12.30.
08.12 kl. 10.30 . 2. søndag i advent. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
09.12 kl. 17.00. Juletræsfest for børnefamilier med tilmelding via hjemmesiden.
11.12 kl. 14.30. Adventsfest i sognehuset. Vejgaard kirkes Ungdomskor er med til sognets adventsfest, hvor de går Luciaoptog og synger julesange.
12.12 kl. 19.30. Julekoncert i kirken med Vejgaard kirkes Koncertkor.
15.12 kl. 10.30. 3. søndag i advent. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
15.12 kl. 16.00. Læsninger til jul med Vejgaard kirkes Sognekor og Lailas Ladies, dirigeret af Laila Høgild Nielsen. Sine Kilstrup er liturg.
22.12 kl. 10.30. 4.søndag i advent. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
24.12 Juleaften i Vejgaard kirke:
Kl.11.00 Julekirke i Børnehøjde med Laila Høgild Nielsen, Sigrid Ringström
og Marianne Brogaard.
Kl. 13.00 Julegudstjeneste ved Marianne Brogaard.
Kl. 14.15 Julegudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
Kl.15.30 Julegudstjeneste ved Sine Kilstrup.
25.12 kl.10.30 Juledag. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
26.12 kl.10.30 2. Juledag. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard.
29.12 kl. 10.30 Julesøndag. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
31.12 kl. 15.00 Nytårsgudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
På årets sidste dag kimer kirkeklokkerne ind til nytårsgudstjeneste i kirken. Vi mennesker har brug for både at se tilbage og frem – brug for vores erindringer og brug for håb og det mødes vi om i kirken.
Inden vi sendes ind i det nye år, ønsker vi hinanden Godt Nytår med lidt bobler og kransekage.
Særlige gudstjenester
Aftensang
Torsdag 16. januar kl. 17.00 og igen torsdag 27. februar kl. 17.00 er der aftensang i Vejgaard kirke. Her er der tid til eftertanke og ro, hvor der både er tekstlæsninger, en kort refleksion, kormusik og fællessang sat ind i en ramme. Her er der mulighed for at få tanket op – så man atter er klar til en ny dag.
Kyndelmisse
Søndag 2. februar er det kyndelmisse. Det fejrer vi med en stemningsfuld kyndelmisse gudstjeneste kl. 17.00. Man kalder kyndelmisse for årets koldeste dag og vinterens vendepunkt -og vi mødes i vintermørket og fejrer lysets komme. Efter gudstjenesten serveres der varm suppe i sognehuset.
Dåbsgudstjeneste
En lørdag om måneden kl.10.30 har vi i Vejgaard en dåbsgudstjeneste, hvor små –og store – kan blive døbt ved en kortere gudstjeneste, der har dåben som tematisk omdrejningspunkt. 25. januar, 22. februar og 29. marts.
Tekstet Gudstjeneste
Søndag 23. februar kl. 10.30 er der gudstjeneste med hørehensyn. Prædikant er landsdelspræst Søren Skov Johansen. Kontaktpræst Mette Krogholm Pedersen medvirker. Efter gudstjenesten er der kaffe med rundstykker og skrivetolkning i sognehuset. Det er gratis at deltage – tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne. Bor du i Aalborg kommune og har behov for transport til gudstjenesten, så er der gratis transport. Du skal blot ringe til taxi på 70 25 25 25 og fortælle, at du skal til gudstjeneste i Vejgaard kirke denne dag.
Ved spørgsmål ring til Kontaktpræst Mette Krogholm Pedersen tlf. 29 39 06 70 eller kontakt Landsdelspræst Søren Skov Johansen fax. 69 80 41 00 eller SMS: 29 66 06 50
Koncertforedrag 21. januar
Sorgen og glæden - en poetisk koncert
Med Den Danske Salmeduo får vi et koncertforedrag med pianisten Hans Esbjerg, saxofonist og klarinettist Christian Vuust og salmedigter Iben Krogsdal. Koncert-foredraget er bygget op som en fortælling med baggrund i gamle salmer, der leder frem til nye kompositioner og salmetekster. Ikoniske salmetekster af især Thomas Kingo, Martin Luther og N.F.S. Grundtvig er afsættet for helt nyskabt musik og nye salmetekster med dybe rødder i traditionen. Selvom det står skrevet, at der intet nyt er under solen, har salmerne stadig været i levende bevægelse. Det er den bevægelse fra gammelt til nyt, der vil være i fokus ved koncertforedraget, hvor menneskets forandrede måder at tale med Gud på sættes i ord af Iben Krogsdal og musik af Hans Esbjerg. I fortællingen om livets rejse vokser nye tekster og melodier frem af klassiske salmer. Vi ledes fra gamle lovsange til gudslængslen i en verden, hvor alt ikke er som før. Den evige kamp mellem lys og mørke fortsætter, men hver tid har sin særlige lyst og nød. Undervejs vil publikum blive inviteret til at synge med på nye salmer af Krogsdal og Esbjerg. Gratis entre - vin og snacks i sognehuset efterfølgende 20 kr.
Foredrag 29. januar kl. 14.30
Troens billeder og kunstens rolle – ved Benny Vindelev, kunstner og præst.
Den menneskelige eksistens er forbundet med trangen til at visualisere vores livsvilkår og fastholde nogle grundfortællinger. Vi får besøg af præst Benny Vindelev, der vil sætte fokus på kunstens betydning og mangfoldige sprog. Der vises eksempler på skulpturer og malerier fra Bennys hånd, og særligt
vil han fortælle om processen og tankerne bag et nyt kunstværk til væggen bag alteret i Vejgaard kirke, som menighedsrådet har bestilt. Gratis entre – Kaffe og kage 20 kr.
Foredrag 11. februar kl. 19.30
USA – efter valget ved dr.phil. Carsten Hjort Lange, professor i Historie ved Institut for Politik og Samfund på AAU.
Undervejs i valgkampen har Carsten Hjort Lange i radio og på TV flere gange analyseret de politiske forhold i USA. ”Samtidens USA er præget af en stigende grad af polarisering, og den politisk motiverede vold er stigende. Er USA på vej ind i en ny borgerkrig som den borgerkrig, de oplevede i 1861-1885, eller vil institutionerne trods alt redde USA fra kaos? En sammenligning af de to perioder kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker i dag, og hvor USA bevæger sig hen.”
Carsten Hjort Lange er flere gange blevet udnævnt til årets underviser og formidler af historie, så der venter en interessant aften. Gratis entre – Kaffe og kage 20 kr.
Foredrag 26. februar kl. 14.30
Mit samarbejde med Jens Rosendal – en sangeftermiddag, hvor Jens
Nielsen fortæller, synger og spiller.
I december 2023 mistede vi den store digter
Jens Rosendal. Jens Nielsens samarbejde med Jens Rosendal begyndte i 1987 på Løgumkloster
Højskole. Vi synger nogle af Rosendals dejlige fællessange og Jens Nielsen tager os på rundtur blandt Rosendals mange livstemaer som kærligheden, naturen og fællesskabet. Jens Nielsen har været højskolelærer på Haslev
Udvidede Højskole, senere musikskoleleder i Sæby og er i dag organist ved Sct. Olai Kirke i Hjørring. Gratis entre – Kaffe og kage 20 kr.
Foredrag 11. marts kl. 19.30
Engle og skygger
En aften hvor kirkerummet fyldes med skygger, mens der afspilles musik. Skygger er noget vi alle kender til. Dem oplever vi hver eneste dag, og de er en fysisk del af vores liv, og samtidig er de også billeder og symboler for meget i vores sjæleliv og forståelse af verden. Den nordjyske kunster
Bruno Kjær har arbejdet med skyggerne i mange forskellige sammenhænge. Og han udforsker hele tiden nye veje med temaet, ofte i samarbejde med lyskunstner Henrik Søgaard, mens præst og kunstskribent Troels Laursen vil fortælle om skyggerne i religionen, litteraturen og filosofien. Gratis entre – Kaffe og kage 20 kr.
Foredrag 26. marts kl. 14.30
’Den inderste kerne’ om Inge Lehmann – Danmarks ukendte verdensstjerne.
Ved forfatter Lotte Kaa Andersen
Den danske matematiker Inge Lehmann gjorde en stor naturvidenskabelig opdagelse i 1936, og om et par år kommer hun til at pryde vores pengesedler. Inge Lehmann er anerkendt som en af verdens største videnskabskvinder sammen
med bl.a. Marie Curie, men mange danskere kender ikke den danske matematiker og jordskælvsforsker, der i 1936 opdagede jordens indre kerne. Som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, men i 1950’erne opdagede amerikanerne hendes enestående talent og hentede hende til Columbia University. Inge Lehmann blev aldrig gift og fik ingen børn, og den sidste videnskabelige artikel skrev hun, da hun var 99 år. Hendes liv er et studie i modige valg og nervøse sammenbrud, stor følsomhed og stor begavelse, rejser, fejder, uforløst kærlighed og en stædighed på størrelse med den klode, hun forskede i.
Gratis entre – Kaffe og kage 20 kr.
12. december kl. 19.30
Julekoncert med Vejgaard kirkes koncertkor
Kom i den skønneste julestemning sammen med vores koncertkor. På programmet står bl.a. juleklassikere fra både den danske og den engelske tradition. Der vil også blive anledning til selv at synge med på et par af de kendte og elskede salmer, der hører advents- og juletiden til. Korledelse og akkompagnement ved Arne Jørgen Fæø Efter koncerten serveres gløgg og æbleskiver i sognehuset til 20 kr.
Søndag den 15. december kl. 16.00
Læsninger til jul med Vejgaard kirkes Sognekor og Lailas Ladies.
En eftermiddag med masser af julestemning og livsglad kormusik iblandet læsninger, der knytter sig til julen. Koncerten dirigeres af Laila Høgild Nielsen og sangene akkompagneres af Natasha Kutsko. Sine Kilstrup er liturg.
Tirsdag 28. januar kl. 19.30
Nytårskoncert med Kinky Kapelle
Til nytår hører der nytårsløjer, og i år byder vi i Vejgaard Kirke på nogle spændende musikalske af slagsen. Kinky Kapelle er et meget usædvanligt ensemble. Til daglig spiller de fem musikere helt almindelige instrumenter i Københavnske orkestre, men i deres fritid sker der ganske besynderlige ting, når de sætter hinanden stævne.
De skriver om sig selv:
”Forestil Dem et ensemble med den ypperste musiksmag og en målrettet opførelsespraksis. Et ensemble der har fordybet sig i netop deres særlige genre. Et ensemble bestående af virtuose instrumentalister, for hvem deres tekniske formåen erligesåvigtigsomdetmusikalskeudtryk.
ForestilDemnuetbandudennogengenerelmusiksmagogenganskehæmningsløs udførelse.Etbandderkastersigoverenhvermusikstilmedligestoriver.Etbandfor hvem det musikalske udtryk er vigtigere end hvilke instrumenter de spiller på. De tænkernaturligvispåKinkyKapelle.
Ensemblet består af fem musikanter, der alle har deres egne særlige instrumentale kundskaber. Meget særlige… Udover uhyrligt normale instrumenter som kontraaltklarinet, sav og skeer, behersker de også, til en vis grad, mere sjældne instrumentersomstreichpsalter,wobbleboard,kazooogsvømmefødder.
En ting binder dog disse musikanter sammen. De elsker alle musik! Og de elsker alt musik. Faktisk spreder deres forelskelse sig lige fra Mozart, Weill og Mahler til
Medvirkende:
David M.A.P. Palmquist, tidligere solohornist i DR Symfoniorkesteret
Anders Singh Vesterdal, harmonika, spiller bla. i Middle East Peace Orchestra
Thomas Lund Jensen, klarinettist i Livgardens Musikkorps
Karl Husum, trompetist i DR Symfoniorkesteret
Jakob Weber Egholm, slagtøjsspiller i DR Symfoniorkesteret
I forlængelse af koncerten i kirken, er der fernisering i sognehuset med værker af Ole Skov Thomsen. Der vil være mulighed for at købe snacks og drikkevarer for 15 kr.
Ole Skov Thomsen fortæller om sine værker: Naturen kalder og inspirerer. Det er dér, det begynder, og så kommer noget til undervejs i arbejdet med komposition, form og farve. Mine motiver giver ofte associationer til noget menneskeligt, som man kan spejle sig i. For en fugl er ikke bare en fugl! En himmel, en båd, et hav er ikke bare noget fysisk, for naturen har i høj grad leveret stof til de traditioner og fortællinger, som vi som folk er præget af.
Malerinteressen har fulgt mig livslangt, men i de senere år har jeg kunnet dyrke maleriet seriøst med kunsthistorie- og malerkurser bl.a. på Århus Kunstakademi. Udstillingen kan ses i sognehuset frem til fredag den 28. marts. volksmusik,rytmiskestilarter,filmmusikognorsk80’erpop.Oggernepåsammetid. Dekærligemusikanterharideresiverogglædeforladtmangeafdehæmningerder sikrerennormal,sundmusiksmag.”
13. februar kl. 19.30
Liedkoncert med Signe Asmussen og Arne Jørgen Fæø.
Siden debutkoncerten fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2001, med anmeldelser, der udråbte hende til ”en sanger med ekstraordinære muligheder” og en ”vokal intimforfører”, har Signe Asmussen for alvor slået sit navn fast som én af sin generations mest alsidige og karismatiske sangerinder.
Hendes utrættelige indsats for lied’ens udbredelse indbragte hende i 2009 den prestigefyldte Aksel Schiøtz-pris, og hun har i lied’ens tjeneste haft et årelangt, frugtbart samarbejde med pianister som Christian Westergaard, Berit Johansen, Erik Kaltoft og Arne Jørgen Fæø, med hvem hun debuterede tilbage i 2001 og i 2026 kan fejre 25-års jubilæum sammen med.
På programmet denne aften står lieder med fransk og spansk tekst. Vi fejrer Ravels 150 -års jubilæum med hans vidunderlige ”Histoires Naturelles”, og der vil blive spanske og latinamerikanske toner af bl.a. Xavier Montsalvatge, Joaquin Turina og Alberto Ginastera. Efter koncerten er der nachspiel i sognehuset, hvor der kan købes snacks og drikkevarer for 15 kr.
6. marts kl. 19.30
Indsamlingskoncert til Folkekirkens Nødhjælp
Med Vejgaard kirkes Ungdomskor og Sognekor, Lailas Ladies og Aalborg universitetshospitals STAFF-kor. Dirigent Laila Høgild Nielsen. Musikere: Jørn HaldLaursen, Jens Fuglsang og Klaus Thrane. Nyd en aften med masser af skøn popmusik
og giv samtidig penge til et rigtig godt formål. Koncerten er optakt til søndagens indsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Efter koncerten er der i sognehuset, mulighed for at købe snacks og drikkevarer for 15 kr. Al indtægt går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.
27. marts kl. 19.30
Forårskoncert med Vejgaard kirkes Koncertkor.
Nyd en skøn buket af forårets sange, samt sange der peger hen mod den tilstundende påske. Koncertkoret dirigeres og akkompagneres som sædvanligt af kirkens organist og kantor, Arne Jørgen Fæø. Der er fri entré, og efter koncerten er der mulighed for at købe snacks og drikkevarer for 15 kr. i sognehuset.
For børn og deres familier
Kirke i Børnehøjde er en kort gudstjeneste for førskolebørn og deres familier ved
Laila Høgild Nielsen, Sigrid Ringström og en af kirkens præster. Efter gudstjenesten er der børnevenlig aftensmad i sognehuset. Børn spiser gratis, voksne 25,- kr.
Juletræsfest for børnefamilier 9. december kl. 17.00
Traditionen tro er der juletræsfest i sognehuset. Vi skal danse om juletræet, spise sammen og mon ikke også julemanden kommer på besøg med en godtepose til børnene? Man tilmelder sig juletræsfesten via kirkens hjemmeside. Der er begrænset plads, så det er først til mølle. Pris 15 kr. pr. deltager.
Julekirke i Børnehøjde 24. december kl. 11.00. Juleevangeliet fortælles.
Kirke i Børnehøjde 27. januar kl. 17.00
Tilmelding ikke nødvendig.
Kirke i Børnehøjde med fastelavnsfest 3. marts kl. 17.00.
Der er fastelavnsfest og tøndeslagning i sognehuset efter gudstjenesten. Man tilmelder sig via kirkens hjemmeside. Der er begrænset plads, så det er først til mølle.
Pris 15 kr. pr. deltager.
Kirke i Børnehøjde 25. marts kl. 17.00.
Tilmelding ikke nødvendig.
Alle musiktilbud er gratis og ledes af musikpædagog Laila Høgild Nielsen. Tilmelding til alle hold foregår på kirkens hjemmeside, og der åbnes for tilmelding til forårssæsonen 1. december.
Babyer
Babysalmesang er musikalsk samvær for forældre og børn. Vi synger fagtesange i vores flotte kirkerum, danser, leger med tørklæder, rasleæg og sæbebobler. Efter det musikalske program i kirken er der mulighed for at gå over i sognehuset til socialt samvær sammen med de andre deltagere. Her er der kaffe, te og brød til de voksne. Undervisningen er onsdage kl. 10 og kl. 11. Første gang er 15. januar.
Børn 1-6 år
Bongo er sang, spil og bevægelse for børn og deres voksne. Der synges, danses og spilles på instrumenter. Til bongo lærer børnene efterhånden selv at synge med og være med i aktiviteterne, som er tilrettelagt efter børnenes alderstrin og styrker dem motorisk, sprogligt og ikke mindst socialt.
Der tilbydes følgende hold:
Bongo 1-2 år onsdage kl. 16. Første gang er 15. januar.
Bongo 2 år mandage kl. 16. Første gang er 13. januar.
Bongo 3 år tirsdage kl. 16. Første gang er 14. januar.
Bongo 3-6 år onsdage kl. 17. Første gang er 15. januar.
Bongo 4-6 år mandage kl. 17. Første gang er 13. januar.
Kreaklub
Kreaklub er en hyggelig stund for børn i 3. klasse og opefter, hvor de sammen med kirkekulturmedarbejder, Sigrid Ringström laver ting, der relaterer sig til kirkeåret, maler, bygger, har det sjovt og spiser en bolle.
Vi mødes hver onsdag - bortset fra skoleferier - fra 14.30-16.00 i sognehuset.
Man skal selv kunne gå fra skole til kirke og hjem efterfølgende eller blive hentet i kirken senest kl. 16.00. Tilmelding via hjemmesiden.��
Kor og fællessang
Spirekor
Til Spirekor er drenge og piger fra 0.-4. klasse velkomne. Vi synger masser af gode sange, vi lærer at bruge vores stemmer og leger musikalske lege og nodelære på en sjov og spændende måde. Spirekoret optræder til nogle af kirkens gudstjenester. Spirekoret øver torsdage kl. 17.15-18.00. Første gang i 2025 er torsdag 9. januar
Ungdomskor
Ungdomskoret består i øjeblikket af 16 piger fra 5. klasse til 3.g. Der arbejdes med flerstemmighed og musikalske øvelser, der træner sammenspil og musikteori. Ungdomskoret synger til nogle af kirkens gudstjenester, deltager i korstævner og lejrture og laver koncerter sammen med nogle af kirkens andre kor. Ungdomskoret øver torsdage kl. 16.00-17.00. Første gang i 2025 er torsdag 9. januar
Sognekor
“Du kan ikke være sur, mens du synger!”. Det at være med i et sangfællesskab giver glæde og livslyst. Nye sangere - mænd og kvinder - er meget velkomne. Der er ikke optagelsesprøve til koret. Det kræver blot, at du har lyst til at synge og være med. Sognekoret øver onsdage kl. 19.00-21.00. Første gang i 2025 er onsdag 8. januar.
Tilmelding til alle korene via kirkens hjemmeside. Det er altid muligt løbende at blive optaget i korene. Kontakt korleder Laila Høgild Nielsen for spørgsmål
Fællessang
Kirke-og solosanger, Diana Haugland Jensen, og organist Arne Jørgen Fæø, præsenterer på skift de sange, der synges som fællessange. Vi synger fortrinsvist fra Den Danske Salmebog og fra Højskolesangbogen. I løbet af fællessangen synger Diana en solosang, og midtvejs i forløbet kan deltagerne komme med ønsker. Da mange har travlt på denne tid af dagen, vil der være mulighed for at nyde en kop kaffe eller te og en hjemmebagt bolle fra kl. 16.30. 9. januar, 6. februar, 13. marts, 3. april.
Vores by - vores sogn
Julehjælp
Igen i år kan borgere med bopæl i Vejgaard sogn søge julehjælp. Du kan ansøge ved at skrive lidt om din situation til sognepræst Mette Krogholm Pedersen på mkpe@km.dk eller aflevere en ansøgning på kordegnekontoret. Ansøgningen skal, ud over information om din situation, indeholde dit fulde navn og adresse. Sidste frist for ansøgning er onsdag 4. december. Der er året rundt mulighed for at give et bidrag til Vejgaard kirkes Jule- og Konfirmationshjælp på MobilePay 59133
Demens, kirke og pårørendegrupper
Hver 6. uge mødes to forskellige pårørendegrupper i Vejgaard kirke. De pårørende har det tilfælles, at de er pårørende til ægtefæller med demens. Har man demens tæt inde på livet, så er det godt at have et sted at dele sine tanker med andre. Pårørendegrupperne ledes af en medarbejder fra kommunen i samarbejde med sognepræst Pia Ploug Kirkegaard. Yderligere information om grupperne kan findes på Folkekirken.dk under overskriften ”sorggrupper” - eller ved at henvende sig til Pia Ploug Kirkegaard.
Torsdagscafe
Uformelt og hyggeligt samvær for de lidt ældre - uden forpligtelser eller tilmelding.
En god kop kaffe, lidt til kaffen alt efter humør og indbyrdes aftaler og ikke mindst godt selskab med en god snak om stort og småt. Hver torsdag 9.30-11.00 i sognehusets hall.
Samarbejde med Vejgaard bibliotek
Til flere af vores foredrag vil I kunne se Vejgaard bibliotek være til stede. Der vil være bøger, der relaterer til foredragsemnet, og de kan lånes via udlånsapp’en. På den måde er der mulighed for at dykke dybere ned i nogle af de spændende og store emner, der tages op. På Vejgaard bibliotek er det også muligt at hente ekstra kirkeblade eller bede om hjælp til bøger til studiekreds og bøger om foredragsemner.
Sogneindsamling
Vejgaard samler ind 9. marts fra 10.00-13.00
I Vejgaard samler vi ind hvert år, for at hjælpe mennesker i nød, så kom og vær med. De frivillige laver en hyggelig stemning i sognehuset, med rundstykker efter gudstjenesten og senere hotdogs i vores hyggelige Alrum. Vi glæder os til at samle ind med jer. Der er altid brug for flere kræfter og frivillige, der samler ind eller på anden måde hjælper os med at hjælpe andre. Der udleveres ruter mellem 10.00 og 13.00, og man bestemmer selv hvor længe og hvor langt, man vil gå. Tilmelding hos kirkekulturmedarbejder Sigrid Ringström på tlf: 2365 9050.
Vær med og giv håb til mennesker i nød.
9. marts 2025 går 10.000 indsamlere på gaden for Folkekirkens Nødhjælp og samler ind til mennesker, som rammes hårdt. De rammes af katastrofer, som når cykloner ødelægger husene i Malawi, og oversvømmelser smadrer årets høst i Sydsudan. Eller katastrofer, hvor krigen gør det næsten umuligt at overleve som i Libanon, Gaza og Ukraine. Det er nemlig lige dér, midt i katastrofen, at udsatte mennesker har brug for nødhjælp for at overleve.
Studiekreds – Kend en klassiker
I vinterens mørke skal vi kaste os over endnu en klassiker. Den nordjyske forfatter Hans Kirk skrev sig ind i litteraturkanonen med sin debutroman ”Fiskerne”, der udkom i 1923. Her rettes der en stærk kritik af Indre Mission, og hvad der sker, når forskellige verdensbilleder støder sammen. Hans Kirks litteratur er præget af hans sociale engagement, og han har aldrig lagt skjul på sit politiske ståsted, hvilket man især kan se i hans senere forfatterskab. Vi skal naturligvis læse ”Fiskerne”. Derudover skal vi læse novellerne ”Barnedåben” og ”En plads i verden” samt en artikel med titlen: ”Kan Danmark afkristnes”?
Vi mødes onsdag 26. februar og onsdag 26.marts kl. 19.30
Første gang vil der være en kort introduktion til forfatteren, og vi gennemgår novellerne og artiklen. Anden gang gennemgår vi romanen ”Fiskerne”. Printet eksemplar af novellerne og artiklen kan hentes i sognehuset fra mandag den 13. januar.
Studiekredsen er ved Sine Kilstrup og Susanne Bang-Larsen. ”Fiskerne” kan enten lånes på biblioteket, eller man kan købe et eksemplar via Vejgaard boghandel på mail: 8695@bogpost.dk tlf: 98166800. Der gives 15 procent rabat til studiekredsen. Det er gratis at deltage i studiekredsen. Der serveres ost og rødvin til 20 kr.
Kalender
December
01.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard. Efterfølgende frokost i sognehuset og Julebazar.
08.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
09.12. kl. 17.00. Juletræsfest for børnefamilier med tilmelding.
11.12. kl. 14.30. Adventsfest i sognehuset med Luciaoptog.
12.12. kl. 19.30. Julekoncert med kirkens koncertkor.
15.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
Kl. 16.00 Læsninger til jul med Sognekoret og Lailas Ladies. Sine Kilstrup er liturg.
22.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
24.12. kl. 11.00 Julegudstjeneste for børnefamilier med Laila Høgild Nielsen, Sigrid Ringström og Marianne Brogaard. kl. 13.00 Julegudstjeneste ved Marianne Brogaard.
kl. 14.15 Julegudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
kl. 15.30 Julegudstjeneste ved Sine Kilstrup
25.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
26.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard.
29.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
31.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard. Efterfølgende kransekage og bobler i sognehuset.
Januar
05.01. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
09.01. kl. 17.00. Fællessang i alrummet.
12.01. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard.
16.01. kl. 17.00. Aftensang ved Mette Krogholm Pedersen.
19.01. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
21.01. kl. 19.30. Koncertforedrag med Den Danske Salmeduo og salmedigter Iben Krogsdal.
25.01. kl. 10.30. Dåbsgudstjeneste ved Marianne Brogaard.
26.01. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
27.01. kl. 17.00. Kirke i Børnehøjde med Laila Høgild Nielsen, Sigrid Ringström og Mette Krogholm Pedersen.
28.01. kl. 19.30. Nytårskoncert med Kinky Kapelle i kirken og fernisering i sognehuset med Ole Skov Thomsens kunst.
29.01. kl. 14.30. Foredrag ved Benny Vindelev, kunstner og præst.
Kalender
Februar
02.02. kl. 17.00. Kyndelmissegudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen. Efterfølgende suppe i sognehuset.
06.02. kl. 17.00. Fællessang i alrummet.
09.02. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard.
11.02. kl. 19.30. Foredrag ved dr.phil. Carsten Hjort Lange.
13.02. kl. 19.30. Liedkoncert med Signe Asmussen og Arne Jørgen Fæø.
16.02. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
22.02. kl. 10.30. Dåbsgudstjeneste ved Sine Kilstrup.
23.02. kl. 10.30. Tekstet gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen og Søren Skov Johansen.
26.02. kl. 14.30. Foredrag om Jens Rosendal, ved Jens Nielsen.
26.02. kl. 19.30. Studiekreds.
27.02. kl. 17.00. Aftensang ved Marianne Brogaard.
Marts
02.03. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
03.03. kl. 17.00. Kirke i Børnehøjde ved Laila Høgild Nielsen, Sigrid Ringström og Sine Kilstrup. Fastelavnsfest med tilmelding.
06.03. kl. 19.30. Indsamlingskoncert til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.
09.03. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup. Efterfølgende sogneindsamling.
11.03. kl. 19.30. Skyggespil i kirken og foredrag i sognehuset.
13.03. kl. 17.00. Fællessang i alrummet.
16.03. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
23.03. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard.
25.03. kl. 17.00. Kirke i Børnehøjde ved Laila Høgild Nielsen, Sigrid Ringström og Marianne Brogaard.
26.03. kl. 14.30. Foredrag ved Lotte Kaa Andersen om Inge Lehmann.
26.03. kl. 19.30. Studiekreds.
27.03. kl. 19.30. Forårskoncert med kirkens Koncertkor.
29.03. kl. 10.30. Dåbsgudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
30.03. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
Praktiske informationer
Gudstjenester og morgensang på Lundbyescenteret
19.12 Julegudstjeneste kl.13.30 ved Marianne Brogaard.
07.01 Gudstjeneste kl.11.00 ved Mette Krogholm Pedersen.
21.01 Morgensang kl.11.00 ved Sine Kilstrup.
04.02 Gudstjeneste kl.11.00 ved Pia Ploug Kirkegaard.
18.02 Morgensang kl.11.00 ved Marianne Brogaard.
04.03 Gudstjeneste kl.11.00 ved Mette Krogholm Pedersen.
18.03 Morgensang kl.11.00 ved Pia Ploug Kirkegaard.
01.04 Gudstjeneste kl.11.00 ved Sine Kilstrup.
Der er kaffebord hver gang kl. 10.45
Kirkens kontor
Tlf. 9812 6940. Kirkens kontor er åbent dagligt fra kl. 10.00-13.00
Torsdage på tlf. mellem 16.00-18.00. Her træffes aftaler om alle kirkelige handlinger.
Kirketjenerne kontaktes ved praktiske spørgsmål om pyntning i kirken o.lign.
Kirkegårdskontoret
Tlf. 9816 1705 eller tlf. 4031 1705. Kirkegårdskontoret er åbent dagligt fra kl. 11.00-12.30.
Det er her, der træffes aftaler om erhvervelse, fornyelse eller vedligehold af gravsteder.
Mail: kirkegaard@vejgaardsogn.dk
Kirkebil
Bor du i Vejgaard og har behov for kørsel til kirkens gudstjenester eller arrangementer, kan taxa bestilles ved at ringe til Aalborg Taxa på tlf. 7025 2525.
Regningen bliver sendt automatisk til kirkekontoret.