
august- november 2024
august- november 2024
Velkommen til efterårets arrangementer i Vejgaard sogn, hvor temaet er børn. Vi har rigtig mange arrangementer for børn her i Vejgaard, men med efterårets tema vil vi, som voksne, møde børn set bl.a. gennem forfatterens, forskerens, pædagogens og historikerens øjne.
Vi dykker ned i historien om efterkrigstidens tyskerbørn og deres vilkår, vi har inviteret forfatteren, der med stor succes skriver til både børn og unge, men også forfatteren, der skriver om børn ud fra en mere eksistentiel indgangsvinkel. Vi skal lytte til lektoren i pædagogik, der nu bruger al sin tid på kunstformidling og til speciallægen i pædiatri, der har beskæftiget sig med børns trivsel i mere end 30 år.
Studiekredsen vil ligeledes have børnene i fokus, når de udvalgte forfattere med fremragende sprog beskriver udvikling og vilkår. Et faktum er det, at børnelitteratur kan have fuldt ud samme litterære kvalitet som voksenlitteratur.
Som altid byder vi også på dejlig, varieret musik i form af koncerter med dygtige kor, fremragende solister og sågar Danmarks førende skolebigband.
På bagsiden af dette kirkeblad har vi fundet nogle sjove, finurlige og tankevækkende ord, som børn har sagt om kirke og om Gud.
Side 1 Forord og indhold
Side 2 Menighedsrådsvalg 2024
Side 3 Særlige gudstjenester
Side 4 Aktiviteter i kirken
Side 5 Foredrag
Side 11 Koncerter
Side 14 Fællessang og kor
Side 15 Musiktilbud for børn
Side 17 Studiekreds
Side 19 Kalender
Side 21 Praktiske informationer
Side 22 Kontakter
Valgforsamling 17. september kl. 19.00
Tirsdag 17. september 2024 skal der være valg til alle landets menighedsråd. Hvis du har interesse for kirke og kulturliv i Vejgaard, så er det måske noget for dig at stille op som kandidat til menighedsrådet? I Vejgaard skal der vælges 14 medlemmer og 2 suppleanter. Heldigvis har en stor del af de nuværende medlemmer sagt ja til stille op igen. Det siger jo noget om hvor meningsfyldt arbejdet i rådet er - og også lidt om trivslen. Kirkens 4 præster er fødte medlemmer af menighedsrådet, og derudover har medarbejderne en valgt repræsentant.
Menighedsrådet arbejder i forskellige udvalg, såsom økonomiudvalg, bygningsog kirkegårdsudvalg, kunst- og foredragsudvalg, pr-udvalg og et frivilligudvalg.
Det er arbejdet i udvalgene, der danner grundlaget for de beslutninger, der tages i menighedsrådet.
I perioden 2020-2024 har rådet arbejdet med mange forskellige opgaver, og én af de helt store har været om- og nybygning af vores sognehus. En rigtig spændende opgave, som vi synes er lykkedes rigtig godt.
Der er altid gang i noget, og her, som alle steder, fylder økonomi rigtig meget – både med begrænsninger men heldigvis også muligheder.
Menighedsrådet er med til at skabe rammerne for sognets aktiviteter. Det meste planlægges i kultur- og foredragsudvalget i samarbejde med vores dygtige personale. Hvis jeg ser tilbage på de næsten 8 år jeg har været medlem af menighedsrådet, må jeg sige, at det har været spændende og lærerige år med et godt samarbejde med både personale og kollegerne i rådet. Derfor er jeg parat til 4 år mere.
Har du spørgsmål til menighedsrådets arbejde, er du velkommen til kontakte mig, Anne Winther, formand for menighedsrådet, eller Jens Noe, formand for valgudvalget.
Søndag 29. september kl. 10.30 holder vi høstgudstjeneste i Vejgaard kirke. Det bliver en festlig gudstjeneste, hvor kirkens mange forskellige kor deltager. Vi skal synge kendte høstsalmer, og efter gudstjenesten er der kirkefrokost i sognehuset, hvor der bl.a. er mulighed for at købe dekorationer og andet godt. Al indtægt af salget går til vores konfirmations- og julehjælp.
En lørdag om måneden kl. 10.30 holder vi i Vejgaard kirke en dåbsgudstjeneste, hvor små og store kan blive døbt ved en kortere gudstjeneste, der har dåben som tematisk omdrejningspunkt. I efteråret holder vi dåbsgudstjenester 10. august, 31. august, 28. september, 26. oktober og 30. november.
5. september har vi sæsonens sidste morgensang i kirken. Vi synger salmer og sange sammen, og sangene introduceres – og der vil være en kort refleksion. Organist, kirkesanger og præst medvirker. Efter en halv times tid i kirken er der rundstykker og kaffe i sognehuset.
Når efterårets mørke så småt er over os, rykker vi sammen til en halv times aftensang. Her er der tid til eftertanke og ro, hvor der både er tekstlæsninger, kormusik og fællessang sat ind i en smuk ramme. Her er der mulighed for at få tanket op – så man atter er klar til en ny dag. Hver aftensang begynder kl. 17.00 og vil tage udgangspunkt i et tema, vi kender fra det almindelige hverdagsliv. 24. oktober og 14. november.
3. november kl. 14.00 er der mindegudstjeneste i Vejgaard kirke, hvor vore døde mindes, og navnene på dem, som er døde i sognet det forgangne år, vil blive læst op. Derfor indbydes alle, der har mistet, til at komme i kirken, hvor der vil blive sat ord på savn, sorg og ensomhed – men også på glæde og taknemmelighed. Man kan tænde et 3
lys for den eller dem, man særligt tænker på. Ved gudstjenesten er der rum for enhver sorg, man måtte bære på, og derfor er alle naturligvis velkomne. Gudstjenesten er ved alle kirkens præster.
1. december kl. 10.30 fejrer vi advent med en festgudstjeneste, hvor kirkens
forskellige kor medvirker. Efter gudstjenesten åbner vi vores årlige – og traditionsrige – julebazar, hvor man kan købe forskellige gode ting til julemåneden. Alt overskuddet
går til fordel for trængte familier i Vejgaard.
Hvert år hjælper vi med økonomisk støtte ved jul og konfirmation til de familier i Vejgaard, der har mest brug for det. Midlerne får vi både fra indsamlinger i kirken, fra donationer og fra salg ved arrangementer. Vi er altid på udkig efter gode sager, så har du fine kreative ting, hjemmesyltede godter, pyntegenstande i god stand eller noget helt andet, tager vi gerne imod.
Til flere af vores foredrag vil I kunne se Vejgaard bibliotek være til stede. Der vil være bøger, der relaterer til foredragsemnet, og de kan lånes via udlånsapp’en. På den måde er der mulighed for at dykke dybere ned i nogle af de spændende og store emner der tages op. På Vejgaard bibliotek er det også muligt at hente ekstra kirkeblade eller bede om hjælp til bøger til studiekreds og bøger om foredragsemner.
I Vejgaard kirke har vi flere samtalegrupper med pårørende til demensramte.
Det er sognepræst Pia Kirkegaard, der samarbejder med kommunen om pårørendegrupperne. Er man pårørende og har brug for at etablere kontakt, henvises til ”Videnscenter for demens” (demens.aalborg.dk). Her kan man se, hvilke grupper der findes - ikke bare i Vejgaard sogn - men i Aalborg kommune.
Foredrag 3. september kl. 19.30
Kim Fupz Aakeson har gennem de sidste 30 år bidraget til dansk film og litteratur med et væld af værker og modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Han er ikke bange for at tage svære og alvorlige emner op, men gør det oftest med et strejf af humor og ironi. Dertil har han skrevet prisvindende filmmanuskripter og uforglemmelige bøger til både børn og unge, deriblandt også en børnebibel. Denne aften i Vejgaard fortæller Kim Fupz Aakeson om at fortælle. Er virkeligheden virkelig fuld af gode historier, hvad er en god hovedperson, hvad er det, en fortælling kan? Hvad var tankerne, da han skrev ”Barnets Bibel”? Hvorfor skal børn overhovedet høre de bibelske fortællinger? Har den gamle bog noget at sige andre end de allerede troende?
Foredraget er gratis – kaffe og kage koster 20 kr. Dørene åbner kl. 19.00.
Marianne Trenskow er pensioneret lektor
i pædagogik på UCN og bruger nu en del af sin tid som kunstformidler på Aalborgs kunstmuseum, Kunsten. Hun har gennem et langt arbejdsliv beskæftiget sig med børns æstetiske udtryksformer og læreprocesser.
Denne eftermiddag kombinerer Marianne Trenskow pædagogik og kunstformidling i et billedforedrag. Foredraget er gratis – kaffe og kage koster 20 kr.
Foredrag 1. oktober 19.30
Efter en årrække i Grønland kommer ægteparret Eva og Berthel hjem til Danmark med to adopterede børn. Tabita og Vitus skal finde sig til rette i en ny familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger. 20 år senere er familien for længst faldet fra hinanden og spredt for alle vinde. De voksne har svigtet fatalt, og det er blevet børnenes opgave at redde sig selv. I foredraget fortæller forfatteren om arbejdet med romanerne og om en tid i den danskgrønlandske historie, hvor grønlandske børn kunne bortadopteres til danske familier uden videre. Foredraget er gratis – kaffe og kage koster 20 kr. Dørene åbner kl. 19.00.
Det vurderes, at 5-7% af en børneårgang har ADHD. Angst og depression er heller ikke sjældne diagnoser for børn og unge.
Og så er der de helt små børn, som ofte er syge. Men er der tale om myter, eller er det virkeligheden?
Karen Tilma har 30 års erfaring som speciallæge i pædiatri. Ved dette eftermiddagsforedrag giver børnelægen sine bud på årsager og løsninger på nogle af de udfordringer, som børn i Danmark oplever.
Hun kommer blandt andet ind på skolens, institutionens, hjemmets og fritidslivets rolle for børns trivsel, og vil selvfølgelig også give sine bud på, hvordan man som læge kan agere i dette og bidrage til løsninger.
Foredraget er gratis. Kaffe og kage koster 20 kr.
Foredrag 5. november kl. 19.30
Sang har historisk altid været en central del af den danske skole og figureret som skolefag fra den første landsdækkende skolelov i 1814. Op gennem 1900-tallet blev sangfaget dog gradvist lavet om til et musikfag. Hvorfor blev sang til musik, og hvad har det haft af betydning for sangen i skolen? Lea er seniorforsker ved Enhed for Sangforskning, Aarhus Universitet samt seniorforsker og formidler ved Sangens Hus i Herning. Foredraget er gratis. Kaffe og kage koster 20 kr.
Hvor der er krige, fødes der altid børn med forældre fra de stridende parter. Såvel under som efter krigen har (lokal)samfundet svært ved at håndtere sådanne ”i seng med fjenden”-forhold, og det er ikke mindre problematisk for lovgivningen.
Foredraget berører bl.a. emner som tyskerpigernes vilkår, da de var på vej til at blive mødre. Tyskerbørnenes generelt kaotiske opvækst, der derudover også prægedes af mødrenes hårdnakkede tavshed vedr. det fædrene ophav og af statens håndtering af de dansk / tyske faderskabssager. Foredraget afsluttes med en personlig beretning om en barndom fuld af hemmeligheder, løgne og halve sandheder. Foredraget er gratis – kaffe og kage koster 20 kr.
Sanger: Lise Robenhagen Hjørne.
Pianist og organist: Anita Hyldgård Samsing.
Efter koncerten i kirken er der en let anretning i sognehuset, fernisering på Gerda Jakobsens kunst og præsentation af efterårets program.
Fra 2015 til 2017 var Lise ansat som solo- og kirkesanger ved Vejgaard kirke. I 2017 blev hun uddannet kirkesanger ved Vestervig kirkemusikskole, og i 2022 blev hun færdig som kandidat i klassisk sang og pædagogik. Anita Hyldgård Samsing er ansat som organist ved Hasseris kirke. I 1993 vandt Anita den landsdækkende Steinway-konkurrence.
Gerda Jakobsens malerier er skabt af glæde for farver, stemninger og smukke landskaber.
9. september kl. 19.30
Her i det tidlige efterår vil man, traditionen tro, komme til at høre nogle af de skønne danske sensommer- og efterårssange. Desuden vil koret fremføre en lille efterårssuite med sange af korets dirigent, Søren Birch. Det nordiske klangunivers udgør en stor del af korets kernerepertoire. Herfra vil man denne gang kunne høre musik inspireret af den nordiske folketone. Endelig skal vi en tur over Atlanten til Amerika, hvorfra vi skal høre musik af Eric Whitacre og Frank Ticheli.
10. oktober kl. 19.30
Vejgaard kirkes Koncertkor består af otte velsyngende sangere. Ved koncerten synger koret nogle af årstiden salmer og sange samt større korværker. Koret ledes af kirkens nye organist, som også spiller på kirkens orgel.
28. november kl. 19.30
Fællessang og aftensang
De har 15-20 koncerter årligt i ind- og udland og har i skrivende stund 163 elever i gang med et instrument på skolen ud af skolens 481 elever. Det blev startet i 1997 af lærer Gert Nørgaard. Han søgte inspiration i bigband-universet og så fordelene ved, at der kun skal bruges 3 instrumentgrupper samt rytmegruppe til at danne et bigband. I dag fungerer det ved daglig leder og dirigent Nicholai Andersen og en forældrebestyrelse, som bl.a. arrangerer rejser og oplevelser. Bandet har således rejst rundt i store dele af verden og nyder respekt og anerkendelse for deres musik og måde at drive skoleorkester på.
Fællessang i
3. oktober og 7. november - kl. 17.00
Kirke-og solosanger, Diana Haugland Nielsen, ved Vejgaard kirke og kirkens nye organist præsenterer på skift de sange, der synges som fællessange. Der synges fortrinsvist fra Den Danske Salmebog og fra Højskolesangbogen. I løbet af fællessangen synger Diana en solosang, og midtvejs i forløbet kan deltagerne komme med ønsker til de sange, man ønsker sunget. Da mange har travlt på denne tid af dagen, vil der være mulighed for at nyde en kop kaffe eller te og en hjemmebagt bolle fra kl. 16.30
Alle kor er gratis at deltage i og ledes af musikpædagog organist Laila Høgild Nielsen. Tilmelding til alle hold foregår på kirkens hjemmeside.
Til Spirekor er drenge og piger fra 0.-4. klasse velkomne. Der synges masser af gode sange, vi lærer at bruge vores stemmer og leger musikalske lege og nodelære på en sjov og spændende måde. Spirekoret optræder til nogle af kirkens gudstjenester. De deltager i korstævner sammen med sangglade børn fra hele Nordjylland. Vi hygger til jul og sommer med bankospil og filmklub.
Spirekoret øver torsdage kl. 17.15-18.00. Første gang er 15. august.
Ungdomskoret består i øjeblikket at 12 piger fra 5. klasse til 3.g. Koret synger et bredt repertoire fra Disneysange til popsange og kirkelige salmer og sange. Der arbejdes med flerstemmighed og musikalske øvelser, der træner sammenspil og musikteori. Og der pjattes og grines og drikkes masser af varm kakao.
Ungdomskoret synger til nogle af kirkens gudstjenester, deltager i korstævner og lejrture og laver koncerter sammen med nogle af kirkens andre kor.
Ungdomskoret øver torsdage kl. 16.00-17.00. Første gang er 15. august.
“Du kan ikke være sur, mens du synger!”. Det at være med i et sangfællesskab giver glæde og livslyst. At trække vejret sammen med andre, at lære og skabe musik. At opleve glæden og være helt høj over en veloverstået koncert. Det er et givende og unikt fællesskab. Og så er der også kaffepause undervejs med kage og hyggesnak.
Nye sangere - mænd og kvinder - er meget velkomne. Der er ikke optagelsesprøve til koret. Det kræver blot, at du har lyst til at synge og være en del af fællesskabet.
Sognekoret øver onsdage kl. 19.00-21.00. Første gang er 14. august.
Alle tilbud er gratis og ledes af musikpædagog og organist Laila Høgild Nielsen Tilmelding til alle hold foregår på kirkens hjemmeside.
Babysalmesang er musikalsk samvær for forælder og barn. Vi synger i vores flotte kirkerum. Det er en vidunderlig måde at være sammen med sit barn på. Vi synger fagtesange, danser, leger med tørklæder, rasleæg og sæbebobler. Barnets sanser og opmærksomhed stimuleres gennem sang, dans og leg, og der gives ideer til hvordan, der kan leges derhjemme med sang og musik.
Efter det musikalske program i kirken er der mulighed for at gå over i sognehuset til socialt samvær sammen med de andre deltagere. Her er der kaffe, te og brød til de voksne.
Undervisningen er onsdage kl. 10 og kl. 11. Første gang efter sommerferien er 21. august.
Bongo er sang, spil og bevægelse for børn og deres voksne. Der synges, danses og spilles på instrumenter. Der er masser af liv og leg, når alle giver den gas med bolde, vimpler, trommer og faldskærme.
Til bongo lærer børnene efterhånden selv at synge med og være med i aktiviteterne,
som er tilrettelagt efter børnenes alderstrin og styrker dem motorisk, sprogligt og ikke mindst socialt. For mange børn bliver bongo et ugentligt højdepunkt.
Bongo 1-2 år onsdage kl. 16. Første gang er 21. august
Bongo 2 år mandage kl. 16. Første gang er 19. august
Bongo 3 år tirsdage kl. 16. Første gang er 20. august
Bongo 3-6 år onsdage kl. 17. Første gang er 21. august
Bongo 4-6 år mandage kl. 17. Første gang er 19. august
Kirke i Børnehøjde er en kort gudstjeneste specielt for førskolebørn. Sammen med kirkekulturmedarbejder Sigrid Ringström og en af kirkens præster fortæller Laila Høgild Nielsen bibelhistorier ved hjælp af billeder og sang og ved, at børnene fysisk laver nogle af tingene i historien. Hver historie er indrammet af faste led – goddagsang, bibelsang, velsignelsessang og farvelsang. Efter kirke i børnehøjde er der aftensmad i sognehuset. Det er gratis for børn at spise med – voksne koster 25 kr.
De kommende datoer er 13. august, 2. september, 2. oktober og 4. november. Alle gange begynder vi kl. 17.00 i kirken.
Så begynder endnu en omgang Kend en klassiker – for en stund - i nye klæder. Denne gang skal vi læse børnelitterære klassikere – og det er ikke ”kun” for børn. I efteråret fokuserer Vejgaard kirke på temaet ”børn og unge”, og derfor skal vi naturligvis også læse litteratur, der er rettet mod unge – men som voksne også kan have stor glæde af. Vi skal læse tre børne– og ungelitterære klassikere, der viser en form- og indholdsmæssig udvikling fra 1950ernes Astrid Lindgren til mere eksperimenterende værker skrevet efter år 2000. Vi vil se, hvordan børnelitteraturen kan give indsigt og være et spejl af litteratur for voksne – og hvordan et klassisk værk som Inger Christensens ”Sommerfugledalen” kan have tråde til og lighedstræk med moderne børne – og ungdomslitteratur.
Vi mødes på følgende onsdage klokken 19.30 i alrummet
18. september: Astrid Lindgren: Mio min Mio
9. oktober: Janne Teller: Intet
6. november: Cecilie Eken: Mørkebarnet - og Inger Christensen: Sommerfugledalen. Værkerne bedes man anskaffe selv - dog kan teksten til Mørkebarnet hentes i sognehuet fra 1. september.
Studiekredsen er ved Sine Kilstrup og Susanne Bang-Larsen.
Bøgerne kan enten lånes via biblioteket, eller man kan vælge at købe dem via Vejgaard boghandel på mail: 8695@bogpost.dk/tlf. 98166800, hvor der gives 15% rabat til Studiekredsen.
01.08. kl. 09.00. Morgensang i kirken ved Marianne Brogaard. Efterfølgende kaffe i sognehuset.
04.08. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
10.08. kl. 10.30. Dåbsgudstjeneste ved Sine Kilstrup.
11.08. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
13.08. kl. 17.00 Kirke i Børnehøjde ved Laila Høgild, Sigrid Ringström og Marianne Brogaard.
18.08. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
25.08. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
27.08. kl. 19.00. Menighedsrådsmøde.
29.08. kl. 19.30. Sæsonåbningskoncert.
31.08. kl. 10.30. Dåbsgudstjeneste ved Marianne Brogaard.
September
01.09. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
03.09. kl. 19.30. Foredrag med Kim Fupz Aakeson.
05.09. kl. 09.00. Morgensang i kirken ved Mette Krogholm Pedersen.
08.09. kl. 10.30 Gudstjeneste ved Marianne Brogaard.
09.09. kl. 19.30. Koncert med Coro Misto.
11.08. kl. 17.00 Kirke i Børnehøjde ved Laila Høgild, Sigrid Ringström og Sine Kilstrup.
15.09. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
17.09. kl. 19.00 Menighedsrådsvalg.
18.09. kl. 19.30. Studiekreds i alrummet.
22.09. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
24.09. kl. 19.00. Menighedsrådsmøde.
25.09. kl. 14.30. Foredrag med Marianne Trenskow.
26.09. kl. 17.00. Aftensang i kirken ved Marianne Brogaard.
28.09. kl. 10.30. Dåbsgudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
29.09. kl. 10.30. Høstgudstjeneste ved Sine Kilstrup. Efterfølgende kirkefrokost i sognehuset.
Oktober
01.10. kl. 19.30. Foredrag med Iben Mondrup.
02.10. kl. 17.00 Kirke i Børnehøjde ved Laila Høgild, Sigrid Ringström og Marianne Brogaard.
03.10. kl. 17.00. Fællessang i alrummet.
06.10. Kl. 10.30. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
09.10. kl. 19.30. Studiekreds i alrummet.
10.10. kl. 19.30. Koncert med Vejgaard kirkes Koncertkor.
13.10. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard.
20.10. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
22.10. kl. 19.00. Menighedsrådsmøde.
24.10. kl. 17.00. Aftensang i kirken ved Pia Ploug Kirkegaard.
26.10. kl. 10.30. Dåbsgudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
27.10. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
30.10. kl. 14.30. Foredrag med Karen Tilma.
November
03.11. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard.
Kl. 14.00 Mindegudstjeneste ved alle kirkens præster.
04.11. kl. 17.00 Kirke i Børnehøjde ved Laila Høgild, Sigrid Ringström og Mette Krogholm Pedersen.
05.11. kl. 19.30. Foredrag med Lea Wierød Borcak.
06.11. kl. 19.30. Studiekreds i alrummet.
07.11. kl. 17.00. Fællessang i alrummet.
10.11. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Mette Krogholm Pedersen.
14.11. kl. 17.00. Aftensang i kirken ved Sine Kilstrup.
17.11. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Pia Ploug Kirkegaard.
24.11. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Sine Kilstrup.
26.11. kl. 19.00. Menighedsrådsmøde.
27.11. kl. 19.30. Foredrag med Henny Granum.
28.11. kl. 19.30. Koncert med Sct. Mariæ skoles Bigband.
30.11. kl. 10.30. Dåbsgudstjeneste ved Sine Kilstrup.
December
01.12. kl. 10.30. Gudstjeneste ved Marianne Brogaard. Efterfølgende frokost i sognehuset og Julebazar.
06.08. Gudstjeneste kl.11.00 med altergang ved Pia Ploug Kirkegard.
20.08. Morgensang kl. 11.00 ved Marianne Brogaard.
03.09. Gudstjeneste kl. 11.00 med altergang ved Pia Ploug Kirkegard.
17.09. Morgensang kl. 11.00 ved Mette Krogholm Pedersen.
01.10. Gudstjeneste kl. 11.00 med altergang ved Sine Kilstrup.
15.10. Morgensang kl. 11.00 ved Marianne Brogaard.
05.11. Gudstjeneste kl. 11.00 med altergang ved Pia Ploug Kirkegard.
19.11. Morgensang kl. 11.00 ved Mette Krogholm Pedersen.
03.12. Gudstjeneste kl. 11.00 med altergang ved Marianne Brogaard.
Der er kaffebord hver gang kl. 10.45
Kirkens kontor
Tlf. 9812 6940. Kirkens kontor er åbent dagligt fra kl. 10.00-13.00
Torsdage på tlf. mellem 16.00-18.00. Her træffes aftaler om alle kirkelige handlinger.
Hjemmeside www.vejgaardsogn.dk - mail: vejgaard.sogn@km.dk
Kirketjenere
Tlf. 4040 1312 eller kirketjener@vejgaardsogn.dk
Kirketjenerne kontaktes ved praktiske spørgsmål om pyntning i kirken o.lign.
Kirkegårdskontoret
Tlf. 9816 1705 eller tlf. 4031 1705. Kirkegårdskontoret er åbent dagligt fra kl. 11.00-12.30.
Det er her, der træffes aftaler om erhvervelse, fornyelse eller vedligehold af gravsteder.
Mail: kirkegaard@vejgaardsogn.dk
Kirkebil
Bor du i Vejgaard og har behov for kørsel til kirkens gudstjenester eller arrangementer, kan taxa bestilles ved at ringe til Aalborg Taxa på tlf. 7025 2525.
Regningen bliver sendt automatisk til kirkekontoret.
Sognepræst (kbf.)
Mette Krogholm Pedersen Tlf. 2939 0670 mkpe@km.dk Træffes ikke fredag.
Kordegn og adm. leder
Birgitte Skrostrup Olesen Tlf. 2443 2892 biol@km.dk
Organist og Kantor
Ny ansat på vej organist1@vejgaardsogn.dk
Kirketjener
Anne A. Rasmussen
Sognepræst
Marianne Brogaard Tlf. 6160 8338 mbro@km.dk Træffes ikke mandag.
Kordegn
Maria Holm Hansen Tlf. 5123 5060 mahh@km.dk
Organist og Korleder
Laila Høgild Nielsen Tlf. 2987 2529 organist2@vejgaardsogn.dk
Kirketjener
Ann Vittrup
Sognepræst
Sine Kilstrup Tlf. 5142 0440 sk@km.dk Træffes ikke fredag.
Kirkegårdsleder
Flemming Terkelsen Tlf. 4031 1705 kirkegaard@vejgaardsogn.dk
Kirke- og solosanger
Diana Haugland Jensen dianahaugland@gmail.com
Kirketjener
Berit Fragtrup
Sognepræst
Pia Ploug Kirkegaard Tlf. 2924 5169 pmpk@km.dk Træffes ikke mandag.
Kirkekulturmedarbejder Sigrid Ringström Tlf.2365 9050 kirkekultur@vejgaardsogn.dk
Menighedsrådsformand
Anne Helene Winther Tlf. 4068 2760 8372@sogn.dk
På vores hjemmeside, kan du finde menighedsrådets medlemmer, mødeplaner og referater.
www.vejgaardsogn.dk