PLAY!

PLAY! Leg og legelandskaber for alle

Om VEGA landskab og PLAY! PLAY handler om leg. Om vores passion for at skabe inspirerende rammer, som inviterer til leg og om vores erfaringer med leg i skolen, i byen og i naturen. Vi tror på, at der er plads til leg overalt, og at leg tilføjer omgivelser ny værdi. Vi vil gerne dele vores erfaringer i håbet om at inspirere til nye projekter og skabe plads til endnu mere leg i verden.

VEGA landskab er en ung tegnestue, som siden 2009 har arbejdet med at skabe legepladser på skoler, ved institutioner og på grønne områder.

2

Vi specialdesigner legepladsen til stedet og til brugerne, fra børnehaver til skoler, så hver legeplads er unik og giver nye muligheder for leg og oplevelser. Tegnestuen har kontor i både Købehavn og Aarhus, er uafhængig og arbejder sammen med et udvalg af leverandører, producenter og anlægsfolk.

I PLAY viser vi en række projekter omkring leg. De fleste er udført af tegnestuenVEGA landskab, mens enkelte eksempler er fra projekter, hvor tegnestuens indehavere har været involveret som ansatte.

PLAY! Leg og legelandskaber for alle

3

*

”Budskabet er enkelt: Gå ud og leg. Leg, leg, leg!

Børn skal ikke træne eller lave øvelser, medmindre der er noget galt. Børn skal lege. De skal ikke lære at lege af de voksne, men bare slippes løs i nogle inspirerende og udfordrende omgivelser. Så udvikler deres motorik sig af sig selv”

Anne Brodersen, bevægelseskonsulent og tidligere idræts- og seminarielærer.

4

Leg og lĂŚring

5

Leg i naturen

15

Leg med tema

23

Leg i byen

33

Leg sammen

41

Start med leg

49

5

3 ... 6 ... 9 ...

12 ...

13

12

6 5

11 10 9

8

7

1

14 5

Leg og lĂŚring

*

”At arbejde med ”krop i rum” på legepladsen eller sørøverleg i idrætstimen er at arbejde med højre hjernehalvdels rumlige intelligens, som er overordentlig nyttig, når barnet f.eks. senere godt må fatte grundprincipperne i geometri, rumfang, mængdelære, kemi og fysikforsøgene og abstrakt matematik.”

Ann E. Knudsen, cand. mag, forsker ’Styrk hjernen – brug kroppen!’

8

*

”Man taler om den motoriske guldalder, som er fra barnet er cirka 7 år til lige før puberteten. Her er hjernen særligt parat til at lære nye ting og til at udvikle sig motorisk. Og her skal man gerne lære mange forskellige ting.”

Lasse Kristian Suhr, cand.scient. i human fysiologi og adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol

Åby Skole - Rum til leg og læring, 2011 Foto: Simon Jeppesen, fotojournalist

9

Leg og læring For os hænger leg altid sammen med læring. Vi ser legen som det sted, hvor børn øver sig på livet og tester virkeligheden. Og vi ved at gode rammer kan inspirere til god leg, hvor børnenes læring bliver endnu bedre.

Nyere forskning viser at skolens udearealer er et oplagt sted at tage fat, når man skal forbedre præstationerne i klasselokalet. Leg på skolen er ikke længere hvad der tilfældigvis sker i pausen mellem to timer, men er selve forudsætningen for indlæringsevnen i timerne. Skolens udearealer kan bruges som en aktiv del af undervisningen. Mange færdigheder læres bedre når de kobles med bevægelse. 3-tabellen kan hoppes på store tal-felter og begrebet ”en kilometer” bliver mindre abstrakt når det svarer til at løbe 4 gange rundt på den stribede sti der er udformet som et stort 1 meter målebånd.

Uderummet er også vigtigt for det sociale liv på skolen. En klassisk skolegård, indrettet som ét stort overskueligt rum, opfordrer til forsigtigt ophold langs bygningens kanter, hvis ikke man er en del af fodboldkampen midt i gården. En skolegård, som er rumlig varieret, skaber mange flere muligheder for både ophold og aktivitet, med mange gradueringer mellem den vilde leg med mange og den stille leg mellem to børn.

Klatrenet og store gynger med plads til mange børn lægger op til samarbejde og social læring.

10

* ”Når der kommer gæster til skolen så inviterer jeg dem altid kl halv ti, for så er ti-frikvarteret lige startet.

Så er det umuligt at være i dårligt humør - når man ser alle ungerne igang på legepladsen.

ALT er i brug!!”

Steffen Poulsen, SFO-leder Åby SFO Bygherre og kontaktperson på projektet på Åby Skole

Leg og læring

Åby Skole - Rum til leg og læring 2011

11

OBS

Semakoder Navnede ne er de sorte refere rer til medsmarkeringe r. endte Koderne jpeg filer størerelseskal skalreres med koder som bogst op til at ne på være 1 averne x 1 mete r store - samm

Sema

e

Sema

Sema

B

A

E 1 250

Sema

Y ÅB AD RO

Sema

C

D

CE RA

Lille Brætspil

Bliver til stor rute

MOTION EFTER LEKTION: 15 minutter med intervalløb eller hockey gør, at man en uge senere er bedre til at udføre opgaven end kontrolgruppen, der så tegnefilm.

Det viser forskning på Bellahøj Skole udført i foråret 2011 af Jesper LundbyeJensen m.fl. fra Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, Center for Holdspil og Sundhed.

12

= Læringsstien

Nicher og kanter kan skabe små rum og siddepladser, så børnene kan opholde sig mange forskellige steder og giver samtidig børnene muligheden for ubesværet at veksle mellem at være tilskuer til andres leg og være deltager i legen.

Bevægelse og læring er et vigtigt tema i den nye skolereform. Reformen stiller krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Bevægelse kræver god plads, og derfor er det oplagt at trække disse 45 minutter af skoledagen udenfor, hvor der er plads til større armbevægelser. Når undervisningen trækkes ud af den klart definerede ramme i klasseværelset, øges udfordringen for læreren. Her kan udearealernes indretning hjælpe med til at etablere en god undervisningssituation. Med tydelige samlingssteder, og rumligt afgrænsede zoner til aktivitet kan vi skabe gode rammer omkring både lærers og elevers udbytte af 45 minutters bevægelse i frisk luft.

CASE ÅBY SKOLE: FØR

Stor skolegård uden nicher og kroge Støjproblemer fra indfaldsvej Vindproblemer, dårligt mikroklima Legeredskaber med plads kun til én Meget asfalt - ingen græs

EFTER

Åby Skole - Rum til leg og læring 2011

Leg og læring integreret Rumligt nuanceret med nicher og rum Legeredskaber til flere Plads til motoriske lege Rum for social læring og rollelege Samlingsområder - udeskole Læ for støj og vind Årstider med blomstrende træer og buske Flot identitet med sammenhængene farver

13

14

Leg i naturen 15

Leg i naturen

*

“Når børn leger i naturen, eksperimenterer de, opstiller hypoteser og øver sig i at gøre sig forestillinger om verden.

Her stiller man sig selv opgaver i modsætning til i skolen, hvor man bliver stillet opgaver. I naturen lærer børn at træffe beslutninger og at være deres egen herre.“

Erik Sigsgaard, pædagog, seminarielærer, forsker

16

*

”Børn som ikke oplever at sanse naturen, mister forståelsen af, at vi er en del af noget større og gensidigt afhængige heraf. Hvis vi bliver fremmedgjorte over for naturen, mister vi den, og dermed mister vi os selv.”

Kjeld Fredens, hjerneforsker

Artillerivej naturlegeplads, Islands Brygge, 2011

17

Grønne øer i et floddelta Idéskitser til naturlegepladsen på Artillerivej

Asfaltfloden danner sti mellem øerne i deltaet Artillerivej naturlegeplads, Islands Brygge, 2011

18

Artillerivej naturlegeplads, Islands Brygge, 2011

19

Leg i naturen

*

“Vi spærrer børnene inde i små rum og færdes på ensartede, jævne flader. Tag hellere ud til nogle skrænter og sten og bakker, og slip børnene fri.”

Trappeforløb på Glorup Gods, 2013 Foto Line Kjær

20

Anne Brodersen, bevægelseskonsulent

Leg i naturen For os er leg i naturen at bringe legen ”ud i naturen” men ligeså meget at bringe naturen ind i legen.

Vi arbejder med legepladser i naturområder, hvor både design og legens tema er tilpasset omgivelserne, så skovbrynet eller fælleden bliver legepladsens ramme. Her kan man klatre i edderkoppens spind, gemme sig i stolpeskoven eller hoppe fra stub til stub.

Men lige så ofte bringer vi naturen ind i legen. Vi skaber plads til vandpytter i asfaltstien, planter legekrat i skolegården og tiltrækker fugle og summende insekter med blomstrende buske og frugttræer i byen.

Og vi skaber legepladser, hvor årstidernes skiften er med til at forandre legen – bakker som bliver sjove med sne på og grøfter, der risler, når de ind i mellem fyldes med regnvand.

Vi tror på at leg i naturen – og natur i legen – giver børn helt umiddelbare sanseoplevelser og erfaring med ressourcer og fænomener. Et solstrejf i en vandpyt, som næste dag er fordampet, bliver en enkel historie om sol og vand i et bæredygtigt kredsløb.

*

“Jo mere teknologi vi omgiver os med, des mere afstressende natur får vi brug for.”

Richard Louvs www.childrenandnature.com

21

22

Leg med tema 23

Leg med tema Leg med tema

Vestvolden legeplads, 2013 Legepladsen er inspireret af soldaternes aktiviter år 1890 Her er det ‘kasserne’ med ammunition som børnene kan klatre på

24

Artillerimagasinets opbevaring af ammunition, er blevet fortolket til et stort legeplateau fyldt med ’kasser’ Foto: Tøjhusmuseet

*

”Skal man derfor arbejde med leg på et fredet fortidsminde, er det vigtigt, at man hele tiden tænker monumentet som udgangspunktet for projektets fortælling og udtryk, så de tilførte elementer ikke overskygger eller forstyrre oplevelsen af fortidsmindet”.

Thomas Roland, arkæolog Center for kulturarv

25

Cirklen som tema Kobbelg책rden, Fredericia 2013 Udearealer og legeplads til psykisk handicappede voksne

26

Leg med tema Ofte bruger vi børnenes egen fantasi som afsæt for at fortælle både gamle og nye historier gennem legen. Vi har for Københavns Kommune arbejdet med at gøre historien omkring Københavns Befæstning – de gamle forter og Vestvolden – levende gennem leg og bevægelse. Her kan både børn og voksne ligge i teltlejr, ride på hest eller opleve suget i maven på svævebanen ned af kanonrampen.

De små tilknyttede infoplader med gamle fotos og historisk information kan blive inspirationen til nye lege på stedet eller opklarende svar på de spørgsmål, som legepladsen stiller.

Cirkeltema Andre temaer kan være en form eller et emne. Cirklen er i projektet ved Kobbelgården i Fredericia, brugt både som formen på rum og helt ned i detaljen med de små fliser i græsset, mooncar-rutens loop og det runde forløb i motorikbanen.

Cirkler i græs Kobbelgården, 2013

27

Kobbelgården er et bosted for voksne med fysiske- og psykiske handicap.

Beboernes psykiske handicap vil gøre, at de bevarer lysten til at lege hele livet. Uderummene ved bostedet, er derfor designet sådan, at der kan foregå fysisk udfordrende og legende aktiviteter – i voksenstørrelse!

28

Kobbelg책rden 2013 Foto: Simon Jeppesen, fotojournalist

29

Soldaterne overnattede i telte

Udkigsstiger var vigtige

Heste var en nødvendig del af soldaterlivet

Tema omkring soldaterliv på Kastrup Fort Vi har mange forestilllinger omkring soldaterlivet for 100 år siden. De kan blive en inspirerende ramme for god leg.

Med Tøjhusmuseets hjælp har vi fundet histo-

Leg i telt - design af VEGA landskab

30

rierne fra soldaternes hverdag. Sat ind i Fortets store landskab, kan de enkle, specialdesignede redskaber sammen med børnenes fantasi skabe nye lege med rod i danmarkshistorien.

Aktiv leg på stiger - design af VEGA landskab

En solid hest i beton - design ”concreatures”

Sandsten

Gnejs

Porfyr

Sandorm

Geologisk tema på Vesterbro Ny Skole Alle kender fornemmelsen af at finde en helt særlig sten ved stranden og tage den i lommen.

De store sten i skolegården kan både bruges til at klatre på, og som bænke. I ’geo-væggen’ er

Tema omkring sten og geologi Vesterbro Ny Skole, 2007 (Algren og Bruun)

stenene skåret igennem, så man kan se deres struktur, og i regnvejr bliver farver og mønstre endnu tydeligere.

Geovæggens mange sten er samlet til et lege-møbel

31

32

Leg i byen 33

Leg i byen Smil og hop pü havnepromenaden Havnegade København, 2012 (Algren og Bruun - dispositionsforslag 2006)

34

Legen i byen kan have rigtig mange former. Den allerbedste leg opstår i det uventede, når man kan klatre på bænken, balancere på en kantsten eller hoppe over en vandpyt.

Legen i byen skal kunne fungere samtidig med byens øvrige liv, og følge byens puls. Her er biler, der parkerer, og cyklister, der har travlt – her er lys, skygge, larm og indtryk og mange andre mennesker at møde i det offentlige rum.

Derfor må legen føje sig ind hvor der er plads i byen . En ’hænge-slængebænk’, placeret hvor fortovet bliver særligt bredt, trækker de større børn ud i byens rum, mens en trampolin i belægningen tilføjer hop og smil til gåturen.

35

Skolebørn bruger byens rum Den Classenske Legatskole pü Vester Voldgade, 2011 (COBE-GHB landskabsarkitekter -grontmij)

36

37

Street vs. legeplads Legen i byen foregår i byens rum. Udgangspunktet for den spontant opståede leg i byen – skateboarding, parkour, rullehockey – er byens egne elementer. Murer, kanter, ramper er legens ramme, og de legende navigerer i forhold til byens andre brugere.

I modsætning til den traditionelle legeplads er her ikke hegnet, og man kan endda slå sig!

Der er en stor kontrast mellem legepladsens beskyttede univers og ’street’ forstået som leg på byens præmisser. ’Street’ eller leg i byen har derfor en målgruppe af ældre børn, unge og voksne, som formår at overskue byens komplekse kontekst.

Asfalt og grafisk labyrint Vesterbro Ny Skole, 2007 (Algren og Bruun)

38

Samtidig kan ’street’ med sin urbane karakter og sit uformelle fællesskab netop appellere til både større børn og unge, som ellers har byttet den fysiske leg ud med chat og spil. Leg i byen skal bygge videre på disse kvaliteter, med uhøjtideligt legeinventar, overraskende aktiviteter og uformelle rammer tilpasset det samlede byliv.

Frikvarter på hænge/slænge bord-bænk på det brede fortov Den Classenske Legatskole på Vester Voldgade, 2011 (COBE-GHB Landskabsarkitekter -grontmij)

39

6 5

40

8

7

Leg sammen 41

*

“Det fantastiske er ikke, at børnene kan have en forestillingsverden i sådan en leg. Altså noget med at de sidder vi i en flyvemaskine på vej til Sydamerika med lasten fuld af guldbarrer. Det fantastiske er, at de kan blive enige om at have den samme fantasi - eller film - kørende i hovedet.”

Jan Kampmann Professor i psykologi og uddannelses forskning, RUC

Åby skole, 2011 Kantsten og bløde græsbakker fungerer som en stor fælles ‘uendelig’ bænk - altid med plads til en til!

42

Leg sammen 43

‘1 - 2 - træningsbane’ - som også kan rumme rollelegen. Åby skole, 2011

Snurreskive - samarbejde og tyngdekraft sætter rotationen i gang.

Artillerivej naturlegeplads, 2011

*

“Eksponering for det som fremkalder angst er den bedste terapi.

Og det er præcis, hvad børn gør, når de er tiltrukket af det risikable - de udsætter sig selv for en angst og lærer at mestre den”

Leif Edward Ottesen Kennair, psykolog

44

Den sociale leg Mange undersøgelser viser nu, hvad lærere og pædagoger har vist i mange år: at udendørs leg er med til at styrke børns sociale kompetencer. God plads, frisk luft og et lavt støjniveau giver gode betingelser for nærvær, koncentration og tolerance børnene i mellem.

Rollelegen Når vi arbejder med at skabe rammer omkring børns leg, tænker vi i rum og elementer, der kan styrke det sociale. Legehus-byen og teltlejren kan hver især skabe gode rollelege.

Enten som en stille leg, hvor børnene arbejder sammen og fungerer i et lille samfund, eller som kulissen omkring en vild kampleg, hvor teltene bliver små bastioner, man kan indtage. Andre elementer opfordrer til samarbejde og fælles leg: klatreelementer, hvor man hjælpes ad, eller brede rutsjebaner, hvor mange børn kan rutsje sammen.

Samtidig skal der også være plads til ufor-

styrret leg mellem 2 børn, på en gang rumligt afskærmet og i tryg kontakt med voksent opsyn. Og endelig er der stille og private rum med plads til det enkeltes barns udforskning af verden.

Lege-loops For at skabe sammenhænge på tværs af legepladsen arbejder vi ofte med ”lege-loops”.

Et ”lege-loop” er en serie af redskaber, hvor man efter at have prøvet dem alle, er tilbage ved start. En tarzanbane i et loop kan for eksempel krydse området med rollelege – så barnet frit kan bevæge sig mellem forskellige typer af leg. Krydsene gør det ukompliceret for barnet kan byde ind som deltager i andre børns lege og relationer. ”Lege-loops” kan også skabe en graduering af udfordringer – når man har prøvet kræfter med den lille rutsjebane, tør man pludselig også prøve den store.

45

*

”Ved at satse på udemiljøet, hvor konflikter reduceres og det sociale spillerum øges, forbedres børnenes muligheder for at udvikle sig socialt.

Det enkelte barn får større indsigt i de påkrævede sociale spilleregler barnet udsættes for. ” Ole Wohlgemuth, Seminarielektor og biolog Håndbog i naturpædagogik (2004)

46

På bænken kan man sidde mange sammen - eller alene uden af føle sig det!

Eksempel på inkluderende inventar - FLOR - bænk fra Escofet Åby skole, 2011

47

48

Start med leg 49

TJEKLISTE FOR LEGEPLADSER: • Grovmotorisk – hop og boldspil • Finmotorisk – klatrelege • Koncentration – balancelege Evaluering af

• Tal/bogstaver – hinkeleg

elev-spørgeskema 09. 08. 2013

• Taktil forståelse - forsk. overflader • Social læring – samarbejde og roller • Valgfrihed – deltagelse eller tilskuer

Spørgsmål om udearealer Skørping Skole Vi skal tegne en ny skolegård til jeres skole. Det er i en konkur rence, så vi er ikke helt sikre på at vi vinder, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at tegne det bedste projekt til jer.

I kan hjælpe os. Vi har brug for at vide hvordan I leger når I har frikvarter. Skriv lige hvad du tænker, som svar på spørgsmålene her:

-

ALDER: PIGE/DRENG:

Mange hilsner Anne Galmar og Anne Dorthe Vestergaard 1.

Ja/nej spørgsmål: JA NEJ

2.

1.

Hvad er det bedste ved frikvarteret?

2.

Hvad er det værste ved frikvarteret?

3.

Hvilke lege leger du med dine venner, nævn nogle:

4.

Kan du huske hvad I legede sidste år, nævn nogle:

5.

Er du mest inde eller ude i frikvarteret?

6.

Hvad laver du når du er inde i frikvarteret?

7.

Hvad laver du når du er ude i frikvarteret?

8.

Hvis du skulle ønske noget du kunne lave i frikvarteret udenfor, hvad skulle det så være??

Kan du bedst li at lege mange sammen (fx spille bold) 3.

Kan du bedst li at lege med få venner ad gangen 4.

Kan du godt lige at være ude i regnvejr?

• Naturforståelse – årstidsvariation

5.

Spiser du nogen gange madpakke udenfor?

6.

Kan du li at være udenfor i timerne?

Cykler eller går du som regel i skole?

• Ressourcebevidsthed - regnvand

Du må gerne tegne.

• Gradueringer af udfordringer

9.

Har du prøvet at være med din lærer udenfor i en time? – Hvis du har, hvad var det bedste ved det?

10.

Kommer du på skolens grund eller i skoven ved siden når skolen har lukket.

Du kan tegne her - eller på bagsiden

Hvad laver du der (fx cykler eller løber )?

Eksempel på brugerinddragelse. Elev-spørgeskema fra konkurrencen ‘Drøn på skolegården’

50

Hvordan kommer legen i gang?

Vi kan hjælpe jer med at få startet legen op.

Jeres ønsker og drømme til en ny legeplads, og vores erfaringer med at udvikle og realisere projekter kan sammen skabe en helt særlig legeplads til jeres sted.

Vi tænker i sammenhænge mellem ude og inde og mellem gammelt og nyt. Vi tænker langsigtet – med et design der er tilpasset jeres ønsker og løsninger, der holder. Vi tænker på brugerne – børn som voksne – og på dem, der er ansvarlige for legepladsens drift og vedligehold.

Vi er uafhængige og kan derfor altid vælge det bedste produkt og den bedste leverandør til netop jeres projekt.

Legepladssikkerhed har en meget høj prioritet i alle projekter. Vores indretning af legepladser, og vores specialdesign af inventar lever altid op til normerne i dansk standard for legepladssikkerhed / EN 1176

HVAD SKAL I VIDE, HVIS I VIL LAVE EN LEGEPLADS •

HVEM:

Målgruppe - hvem skal lege her?

•

HVAD:

Budget - hvad er jeres rammer og muligheder?

•

HVOR:

Område - hvor skal der leges?

•

STATUS:

Hvad har I nu - er der noget der kan genbruges?

51

Konstruktionsdetalje af bakke med specialdesignede legehuse Den integrerede institution “Prinsesse Charlottesgade 42”, København

*

“Gummibakken er bare altid sjov, men særligt i snevejr - for så er den rigtig glat!”

Thilde 2. b, Åby Skole

52

Biotop mod Jagtvej Bakker med legetårn og buske Sandkasse miljø Sluse v. indgang Cykelparkering Parkering

Motorik-bane Gummibakke Legehuse Bænke Panna-bana Sandkasse Plan over legepladsen Den integrerede institution “Prinsesse Charlottesgade 42”, København

Gynger Handicap-parkering

53

SPØRG OS - VI KAN RÅDGIVE MED FØLGENDE:

• Uvildig konsulentbistand Vi vurderer tilbud fra forskellige leverandører af redskaber, så vi sammen finder de produkter, der passer til netop jeres behov

• Rådgivning og idéudvikling Ikke alle har ubegrænset midler til at realisere en legeplads. Vi kan hjælpe med idéskitser, budget og ansøgningsmateriale som kan bruges til videre fundraising.

• Totalrådgivning Udvikling og design af legeplads til skole, institution eller boligområde. Vi tager udgangspunkt i jeres ønsker, budget og målgruppe. Vi følger jer hele vejen fra udvikling af de første idéer og gennem alle projektfaserne, til legepladsen er klar til indvielse. Vi står for kontakt til myndigheder, leverandører og anlægsfolk.

• Områdeplanlægning Vi har erfaringer med både by- og landskabsplanlægning, hvor leg, aktivitet og tilgængelighed indtænkes fra starten.

• Brugerinddragende proces Vi sikrer, at alle parter med interesse i den fremtidige legeplads bliver hørt, fra brugerne til dem, der står for det daglige vedligehold. Processen vil sikre, at legepladsen fra start bliver et fælles projekt, og at vi får alle de gode ideer med.

54

PROJEKT FAKTA:

Projektnavn | År Bygherre | Budget | Team Åby Skole | 2011 | Skolebestyrelse og SFO | 3 mio. | VEGA landskab Artillerivej naturlegeplads | 2011 | Kbh Kommune | 0,9 mio | VEGA landskab Glorup Gods | 2013 | ejer | 0,4 mio | VEGA landskab og Absolut Landskab Kobbelgården | 2013 | Fredericia Kommune| samlet projekt 40 mio | VEGA landskab Vestvolden legeplads | 2013 | Kbh Kommune | 3,9 mio | VEGA landskab Kastrup Fort | 2012 | Kbh Kommune | 0,5 mio | VEGA landskab Vesterbro Ny Skole | 2007 | Kbh Kommune | 3,5 mio | Algreen og Bruun Havnegade | 2006 disp. forslag | Kbh Kommune | 12 mio | Algreen og Bruun Vester Voldgade | 2009 | Kbh Kommune | 10 mio | COBE & GHB landskab, grontmij

VEGA landskab og planlægning Afd. CPH Sturlasgade 14M, 2. sal 2300 København S Phone +45 6179 1755 Afd. AAR Vesterbro Torv 1-3, 2. sal 8000 Aarhus C Phone: +45 2728 1718 www.VEGAlandskab.dk

55

www.vegalandskab.dk 56