VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012
Bil-lobbyen kører stadig på frihjul
s AF BENNY CHRISTENSEN Samtidig med at den kollektive trafik fortsat udsultes, kommer der stadig flere motorveje og flere biler med færre passagerer. Sådan udfolder trafikpolitikken sig i bil-alderens efterår. For 10-15 år siden blev en såkaldt ”fremtidsforsker” i et radiointerview spurgt, om han ikke var bange for konsekvenserne, hvis Kinas befolkning skulle have lige så mange biler i forhold til indbyggerantallet, som vi har. Ifølge forskeren var det overhovedet ikke noget problem, hvis bare bilerne var forureningsfri. Da han så blev spurgt, hvornår der var udsigt til at de forureningsfri biler blev opfundet, fik den forbløffede interviewer at vide, at de var der skam allerede i Californien… Dengang var elbilerne blevet lanceret som ”zero emission vehicles”, der levede op til skærpede miljøkrav i de californiske storbyer. Men selv om de gav ”nul-udslip” i byernes gader, var de ikke forureningsfri. Forureningen blev bare flyttet til de kraftværker, der producerede strømmen. Alligevel kunne der naturligvis være gode argumenter for at skifte til elbiler. Ikke mindst fordi det dengang var byernes miljøproblemer, der var i fokus.
Forskere eller fuskere? Påstanden om de forureningsfri biler siger noget om troværdigheden i
4
dele af den ”fremtidsforskning”, der stadig har status i medierne, når der skal hentes bud på, hvordan vi løser verdens problemer. Og problemerne er ikke blevet mindre siden. Nu handler det ikke blot om forurening i de amerikanske storbyer, men om globale problemer omkring klima, ressourcer og økonomi. Og dem er der ingen nemme løsninger på. Elbilerne er nu igen kommet på banen – heldigvis. For de kan blive en del af løsningen. Men hvis begejstringen for nye ”grønne” teknologier fjerner opmærksomheden fra andre, politisk mere besværlige – men nødvendige - løsninger, kører debatten af sporet.
Lobbyisternes tumleplads Siden oliekriserne i 1970’erne er Danmarks samlede CO2-udledning reduceret med 25%. Det er resultatet af en målrettet energipolitik, der har fremmet energibesparelser, effektivisering og vedvarende energi. Alt det har handlet om boliger, varmesystemer og virksomheder. Hvis der havde været gjort en lige så effektiv indsats på transportområdet, kunne reduktionen have været tæt på 40%. Men politikerne gav transportsektoren lov til at køre videre uden hensyn til CO2 og globale klimaproblemer. Udviklingen blev i stedet drevet af en effektiv bil- og motorvejslobby. Der kom nye motorveje, flere biler og færre personer i hver bil. Samtidig blev jernbanerne udsultet med manglende vedligeholdelse og modernisering. Offensive initiativer
som udbygning og elektrificering var der ingen politisk vilje til. Pendlerrepræsentater og grønne organisationer havde ikke mange chancer over for FDM, vognmændene og motorvejs-entreprenørerne.
”Grøn” transportteknologi findes allerede De ”grønne” transportteknologier, man nu taler meget om – fx elbiler – har i mange år været modarbejdet af bil- og olieindustrien og har stadig en lang og besværlig introduktionsperiode foran sig. På jernbaneområdet har elektrisk drift været der længe. Da de ulyksalige IC4-tog blev bestilt for mange år siden, var gennemprøvede og driftssikre elektriske tog allerede i drift i udlandet. Hvis man gerne vil have en større andel af VE – for eksempel vindmøllestrøm – ind i transportsektoren er der ingen grund til at vente på elbilerne. Jernbanerne har kunnet levere varen i årevis. Og selv de gamle dieseltog er klimamæssigt bedre (målt som udledning af CO2 pr. pladskm) end de nyeste og mest økonomiske småbiler på markedet. Der er altså allerede nu god ”grøn omstilling” ved at flytte fra bil til tog i stedet for at vente på nye mirakler fra bilindustrien.
Sidste nyt fra bil-lobbyen Op til debatten om den nye klimalov kom det, der kalder sig ”en bred alliance i og omkring transportsektoren” med deres udspil i en kronik på Altinget.dk den 3. september. Den