Page 1

Vedvarende Energi & Miljø OktOber - nOvember · 4/2012

Fokus: Det intelligente elnet 6-7: Grønlands råstoffer 14: Metansamfundet 4: Billobbyen 22: En dansk klimalov


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

SIDE 6

SIDE 10

Vedvarende Energi & Miljø Forside: Det er helt afgørende at elnettet og de intelligente elmålere udvikles til at kunne optage de store svingninger, der er i både produktion og forbrug af el. I øvrigt er hverken elnettet eller elmålerne intelligente. Det er alene de, der styrer udstyret og forbrugerne. Udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB). redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal 8000 Aarhus C. Tlf. 86 76 04 44 Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

SIDE 20

SIDE 35

Dette nummers fokus på ”Det intelligente elnet” er sammensat af Lise Nielson. 3 Leder 4 Bil-lobbyen kører stadig på frihjul 6 Skal Grønlands råstoffer udnyttes? I 7 Skal Grønlands råstoffer udnyttes? II 8 Fynske Solceller 10 Smart grid og energifortroligheden 12 Sæt IQ til elsystemet

redaktion: Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

14 Lagring af elektricitet i naturgasnettet

redaktionen afsluttet: 30. september 2012.

18 Elkunde - elkundskab

Næste nummer udkommer 14. december 2012. VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside. Oplag: 2.700 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann Tryk: Chronografisk AS

16 ”Smart Energi” og forbrugerne

20 Grøn kunst 22 Derfor skal vi have en klimalov 24 KORTNYT 28 Renere og mere effektive fyr og ovne i hele EU 31 Smukke solceller 32 Hva’ så med arkitekturen?

ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

35 Villa eller Volvo

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Næste nummer sætter fokus på ”Strategi for byrenovering.”


LEDER VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Skifergasmuseet I Hobro ligger der et gasmuseum. Det er et museum for de nutidige aktiviteter med dansk naturgas. Om nogle år, når naturgassen er brugt op, vil museet alene varetage dokumentationen af, hvordan tiden var en gang. Hvis det franske energiselskab Total finder gas i skiferlagene ved Dybvad i Vendsyssel, vil udvindingen af gas også dér have sin tid. Også skifergassen vil komme på museum.

Den nordjyske undergrund har masser af alunskifer og dermed potentiale for gas. Gassen findes mellem skiferlagene og udvindes ved frakturering, hvor der pumpes en blanding af salt, store mængder af vand og kemikalier ned i undergrunden. Derved pulveriseres skiferen og gassen kan pumpes op. I USA har den øgede udvinding af skifergas ført til, at der er skruet voldsomt ned for satsningen på

vindmøller. Hvis dette gentager sig i Danmark, vil det betyde, at vi kommer længere væk fra at nå det vedtagne mål: Et fossilfrit Danmark i 2050. Med det mål kan vi fuldt og helt koncentrere os om at rejse et mindesmærke for skifergassen, når den slipper op. Det skal være sort.

Hans Pedersen

3


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Bil-lobbyen kører stadig på frihjul

s AF BENNY CHRISTENSEN Samtidig med at den kollektive trafik fortsat udsultes, kommer der stadig flere motorveje og flere biler med færre passagerer. Sådan udfolder trafikpolitikken sig i bil-alderens efterår. For 10-15 år siden blev en såkaldt ”fremtidsforsker” i et radiointerview spurgt, om han ikke var bange for konsekvenserne, hvis Kinas befolkning skulle have lige så mange biler i forhold til indbyggerantallet, som vi har. Ifølge forskeren var det overhovedet ikke noget problem, hvis bare bilerne var forureningsfri. Da han så blev spurgt, hvornår der var udsigt til at de forureningsfri biler blev opfundet, fik den forbløffede interviewer at vide, at de var der skam allerede i Californien… Dengang var elbilerne blevet lanceret som ”zero emission vehicles”, der levede op til skærpede miljøkrav i de californiske storbyer. Men selv om de gav ”nul-udslip” i byernes gader, var de ikke forureningsfri. Forureningen blev bare flyttet til de kraftværker, der producerede strømmen. Alligevel kunne der naturligvis være gode argumenter for at skifte til elbiler. Ikke mindst fordi det dengang var byernes miljøproblemer, der var i fokus.

Forskere eller fuskere? Påstanden om de forureningsfri biler siger noget om troværdigheden i

4

dele af den ”fremtidsforskning”, der stadig har status i medierne, når der skal hentes bud på, hvordan vi løser verdens problemer. Og problemerne er ikke blevet mindre siden. Nu handler det ikke blot om forurening i de amerikanske storbyer, men om globale problemer omkring klima, ressourcer og økonomi. Og dem er der ingen nemme løsninger på. Elbilerne er nu igen kommet på banen – heldigvis. For de kan blive en del af løsningen. Men hvis begejstringen for nye ”grønne” teknologier fjerner opmærksomheden fra andre, politisk mere besværlige – men nødvendige - løsninger, kører debatten af sporet.

Lobbyisternes tumleplads Siden oliekriserne i 1970’erne er Danmarks samlede CO2-udledning reduceret med 25%. Det er resultatet af en målrettet energipolitik, der har fremmet energibesparelser, effektivisering og vedvarende energi. Alt det har handlet om boliger, varmesystemer og virksomheder. Hvis der havde været gjort en lige så effektiv indsats på transportområdet, kunne reduktionen have været tæt på 40%. Men politikerne gav transportsektoren lov til at køre videre uden hensyn til CO2 og globale klimaproblemer. Udviklingen blev i stedet drevet af en effektiv bil- og motorvejslobby. Der kom nye motorveje, flere biler og færre personer i hver bil. Samtidig blev jernbanerne udsultet med manglende vedligeholdelse og modernisering. Offensive initiativer

som udbygning og elektrificering var der ingen politisk vilje til. Pendlerrepræsentater og grønne organisationer havde ikke mange chancer over for FDM, vognmændene og motorvejs-entreprenørerne.

”Grøn” transportteknologi findes allerede De ”grønne” transportteknologier, man nu taler meget om – fx elbiler – har i mange år været modarbejdet af bil- og olieindustrien og har stadig en lang og besværlig introduktionsperiode foran sig. På jernbaneområdet har elektrisk drift været der længe. Da de ulyksalige IC4-tog blev bestilt for mange år siden, var gennemprøvede og driftssikre elektriske tog allerede i drift i udlandet. Hvis man gerne vil have en større andel af VE – for eksempel vindmøllestrøm – ind i transportsektoren er der ingen grund til at vente på elbilerne. Jernbanerne har kunnet levere varen i årevis. Og selv de gamle dieseltog er klimamæssigt bedre (målt som udledning af CO2 pr. pladskm) end de nyeste og mest økonomiske småbiler på markedet. Der er altså allerede nu god ”grøn omstilling” ved at flytte fra bil til tog i stedet for at vente på nye mirakler fra bilindustrien.

Sidste nyt fra bil-lobbyen Op til debatten om den nye klimalov kom det, der kalder sig ”en bred alliance i og omkring transportsektoren” med deres udspil i en kronik på Altinget.dk den 3. september. Den


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

”brede” alliance omfattede bl.a. FDM, Dansk Transport og Logistik og interessenter inden for el og biobrændstoffer. Udspillet viste, hvordan vejtransporten frem til 2020 kunne bidrage med tekniske løsninger, der kunne give CO2-reduktioner på i alt 1,5 tons CO2 ,uden at der blev rørt ved den fortsatte vækst i transporten. (De 1,5 tons svarer til stigningen i transportens udledning fra 2000 til 2008). Kronikken sluttede med håbet om, at politikerne ”sætter sig bag rattet og drejer startnøglen”. Sproget viser, hvilket univers, afsenderne befinder sig i…

”Grøn omstilling” kræver andet end teknologi Hvis en ”grøn omstilling” skal blive andet end et nyt smart buzzword kan teknologien alene ikke løse problemerne. Teknologirådets projekt ”Dansk transport uden kul og oliehvordan?” gav i foråret et kvalificeret bud på, hvordan den danske transportsystem kunne blive uafhængigt af fossile brændsler inden 2050. Det kræver både ny teknologi og omfattende ændringer i fordelingen mellem de forskellige transportformer. Elbilerne er kun en del af løsningen. Konklusionen i projektet kan aflæses i de to viste grafer. Den konklusion har endnu ikke sat sig spor i det politiske landskab – men det er naturligvis også mere populært at love vælgerne flere biler og nye motorveje… BENNY CHRISTENSEN ER TRAFIKPOLITISK KOORDINATOR I VEDVARENDEENERGI.

I Teknologrådets projekt opstilles tre scenarier for udviklingen frem til 2050. I referencescenariet regnes med ”business as usual” – dvs. fortsat vækst i transporten, først og fremmest på landevejen, og moderate teknologiske ændringer. Teknologiscenariet regner med samme vækst og fordeling på de enkelte transportmidler, men anvendelse af den bedste teknologi, der kan forventes. Det fossilfri scenarie forudsætter lavere vækst i transportarbejdet og flytning af transport til mere energiøkonomiske transportformer. Tallene på grafen angiver CO2-udledningen i procent af udledningen i 2010. Kun det fossilfri scenarie ”når i mål” i 2050. I 2020 er udledningen i teknologiscenariet reduceret til 89% af 2010-niveauet. Det svarer nogenlunde til de 1,5 tons mindre i transportsektorens udspil. I det fossilfri scenarie er det reduceret til 73% - svarende til ca. 4 tons mindre end i 2010.

s I de to scenarier fastholdes bilens dominerende rolle og persontrafikken på landevejene er i 2050 vokset med næsten 90% – helt i overensstemmelse med bil-lobbyens drømme. I det fossilfri scenarie holdes biltrafikken på samme niveau som nu frem til 2030, og den er i 2050 reduceret med 20%. Togtrafikken er til gengæld øget med en faktor 2,5. Projektets slutrapport kan downloades fra Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk

5


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Skal Grønlands råstoffer udnyttes? I s AF HANS PEDERSEN

fund. Det er grønlænderne, der skal forvalte, hvad der er af råstoffer. Der skal laves et samarbejde udadtil, hvis Grønland ikke selv kan forvalte råstofferne. Men det vigtigste er, at der ikke smelter mere af isen.

Det er først nu, vi får et ordentligt miljødepartement. Jeg håber, at det kommer til at virke efter hensigten.” Finn Lynge, fhv. EU-parlamentariker for Grønland

Sarah Roued Thomsen, studerende på barsel. Feldballe

Ja, det skal de. Vi skal have nogle penge at leve for. Råstofferne kan give penge i kassen. Det kan give os en bedre infrastruktur og bedre kommunikation. Vi skal ikke spekulere så meget over vores fangerkultur.” Minik Gerstrøm, flyttemand. Nuuk

Selvfølgelig. Men det skal foregå miljøpolitisk ansvarligt. Spørgsmålet er hvordan, og hvilke betingelser der skal opfyldes. Der er ved at blive etableret et regulært miljødepartement. Det er på høje tid. Hidtil er den miljømæssige evaluering blevet varetaget af råstofdepartementet. Det er at lade ræven vogte gæs. Der har i lang tid eksisteret et NGOforum, der gerne har villet diskutere med råstofdepartementet. Men det har ikke været muligt.

Allerhelst så jeg at det, der ligger under isen, bliver liggende. Altså at klimaforandringerne ikke gav mulighed for flere råstoffer. Men siden det ikke er Grønlands skyld, så skal de da bruge dem, hvis der kom olie-

6

Det er et svært spørgsmål. Selvfølgelig burde de nok udnyttes, men man skal da i hvert fald være sikker på, at der ikke sker de store forureninger. Hvis der er olie, så synes jeg, det er fint at prøve at udvinde det. Men man skal undersøge først, hvad gør man, hvis der sker uheld. Efter min mening skal det være på plads, inden man begynder at udvinde det.” Bolette Rasmussen, socialvejleder, Aarhus


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Skal Grønlands råstoffer udnyttes? II s AF SARA OLSVIG Svaret er ja, men der er en lang række misteltene, der skal tages i ed for at minedrift kan ske miljømæssigt og samfundsmæssigt forsvarligt. På nuværende tidspunkt er der ingen tvivl om, at Grønlands råstofsektor skal udvikles. Udviklingen er i gang, og der er bred enighed om, at råstofferne som indtægtskilde kan blive af stor vigtighed for Grønlands videre stræben efter at blive økonomisk selvbåren. Det betyder dog ikke, at alt for alt i verden skal udvindes. Rigtig mange faktorer spiller ind. En af faktorerne, som er en mere ekstern faktor, er de enkelte råstoffers kritikalitet. Det vil sige, om råstofferne kan sælges på verdensmarkedet til en pris, som er lønsom på et givent tidspunkt. Allervigtigst er dog spørgsmålet om, hvorvidt en udvinding kan ske på en miljømæssig og samfundsmæssig forsvarlig måde. Her stræber vi i Grønland efter de højeste standarder, og netop her er det af samme grund sundt med en så stor åbenhed og bred debat som muligt om de givne råstofprojekter.

mine i Sydgrønland. Andre projekter er på tegnebrættet, og både det grønlandske parlament og den grønlandske opinion har stor fokus på de miljømæssige og samfundsmæssige aspekter af forskellige mulige projekter. Den største udfordring er efter min

netop nu stor fokus på, hvordan selve hørings- og beslutningsprocesserne skal udføres. Her mener jeg også, at områder såsom retsvæsnet, beredskabet til søs og til lands, indvandrings- og integrationspolitik og andre sagsområder, som kommer til at blive påvirket af råstofprojekterne, skal udvikles i takt med, at råstofsektoren udvides. I den forbindelse har vi på nogle af sagsområder et fælles ansvar med Danmark i forhold til at tage højde for den store efterforskningsaktivitet der finder sted i Grønland. Efterforskningen skulle jo gerne på sigt munde ud i egentlige lønsomme projekter.

Hvad kan miljø og befolkning holde til?

mening tiden, altså, at tage sig den tid det tager at tage beslutninger om projekter, således at så mange sider af sagen som muligt er belyst. Netop tiden er også en afgørende faktor for, at man samtidig får udviklet teknologier, som virker i Arktis, samt en sund beslutningsproces som tager højde for så mange forskellige aspekter af råstofaktiviteterne som muligt.

Endelig er det efter min mening også vigtigt altid at have sig for øje, hvilke andre erhverv der sideløbende skal udvikles. I øjeblikket er fiskeriet Grønlands hovederhverv, men også andre erhverv kan udvikles yderligere, så Grønlands økonomi ikke fortsat bliver afhængig af en enkelt sektor. Jeg mener også, at det til stadighed vil være sundt altid at have et kritisk fokus på, hvorvidt det arktiske miljø og samfundet med det tynde befolkningstal kan bære de helt store råstofprojekter. Netop her kommer de høje standarder på miljøog samfundsvurderingerne samt de gode beslutningsprocesser ind.

Guld og … Det er vigtigt at huske på, at den egentlige udvinding af råstoffer netop nu begrænser sig til en guld-

Lønsomme projekter For at få så sunde og demokratiske processer som muligt er der derfor

SARA OLSVIG ER GRØNLANDSK MEDLEM AF FOLKETINGET VALGT AF IA (INUIT ATAQATIGIT)

s 7


Fokus DET INTELLIGENTE ELNET

Fynske solceller s AF HANS PEDERSEN Der er ikke potentiale i at oprette et særskilt marked for solcellestrøm for de tusindvis af ejere af et solcellepanel. Men der er sandsynligvis helt andre muligheder fx at medvirke aktivt til at afbalancere forbrug og produktion af el. ”Intet problem,” svarer Niels Berthelsen, da jeg spørger til etableringen af det solcelleanlæg, han har fået anbragt på taget af sit parcelhus i Aarup på Vestfyn. ”Det tog to dage, så var det løb kørt.” Niels Berthelsen fortæller, at de alene har en føler udendørs, der styrer det hele. Og at de sidenhen har haft 21. grader året rundt i alle stuer. Som forbruger har han blot skullet åbne døren for det lokale elselskab, Energi Fyn, og give tilladelse til at energiselskabet måtte offentliggøre alle data om familiens forbrug af el og produktion af solcellestrøm. Og solcellerne har kørt upåklageligt, lige siden de blev etableret 24. juni 2010, som en del af Energi Fyn´s projekt ”Fynske solceller.”

8

Potentialet i solcellestrøm I det projekt indgår i alt 28 huse med solceller – heraf en boligforening. Projektet har kørt i to år og er nu slut. Men solcellerne sidder der endnu og vil køre i mange år fremover. ”Projektet handlede om at undersøge, om der er et potentiale i at sælge solcellestrømmen til nogen på elmarkedet på nogle tidspunkter og så købe det fra nettet til andre priser,” siger Tommy Lykkegaard, der har stået for projektet for Energi Fyn. Spørgsmålet var, om der eksisterer intelligente markedsmodeller for handel med solcelleproduktion i Danmark? Konklusionen er klar for Energi Fyn: Hvis det drejer sig om Niels Berthelsen og andre små elleverandører, så er svaret nej. ”Men vi har fået en masse data, som vi kan bruge til andre ting,” fortsætter Tommy Lykkegaard. ”bl.a. om hvor fluktuerende solcellestrøm er. Der er meget store forskelle fra minut til minut. Og det er en udfordring at holde styr på det i elnettet.” Dette gælder ikke mindst, når det drejer sig om mange solceller. Der er allerede dags dato etableret 15.000 solcelleanlæg i Danmark.

Fordeling af elproduktion og forbrug juni 2111

Fordeling af elproduktion og forbrug februar 2111

Købt el

Solgt el

Eget forbrug

Niels Berthelsens forbrug sommer og vinter illustreres i ovenstående figurer.

I projektet Fynske Solceller er der timeregistrering af de 28 deltageres forbrug og produktion. De intelligente elmålere gør det muligt at registrere både energiforbrug og energiproduktion time for time, se eksemplet for 21. juni 2011. Og det er muligt at registrere endnu tættere. Det vil sige, at vejrmeldingen – og specielt forudsigelserne om vejret på lidt længere sigt – vil blive


Kvotehandel med energibesparelsen Energistyrelsen har et standardkatalog for energibesparelser, her figurerer solcellestrøm som en energibesparelse. Energiselskaberne har fået tildelt en opgave med at skabe energibesparelser, og når der fremkommer energibesparelser, er der dermed skabt et marked for salg af disse energibesparelser. ”Når energiselskaberne har den pligt, så kan de enten selv sørge for, at energiforbruget falder, eller de kan få andre til det. Dette sidste svarer til at købe aflad. Når man sætter solcelleanlæg op, så har man en kvote, og den kan sælges til en eller anden til markedspris.”

Foto: Hans Pedersen.

en betydende faktor i bestræbelserne på at nedsætte det samlede energiforbrug. Men som sagt i indledningen i artiklen, så har Niels Berthelsen smidt alle termostaterne på husets radiatorer ud, og hans anlæg styres alene fra en udendørs føler. Dermed er nissen flyttet udendørs, og både komfort og energiforbrug afhænger fra nu af alene af denne ene registrering og dens kalibrering.

Familien Berthelsen brugte tidligere årligt 11.000 kWh. Solcellerne nedsætter det årlige forbrug til det halve. At opvarmningen af huset foregår via jordvarme gør systemet yderligere effektivt.

Alt dette siger Jørn Bue Madsen fra BlueSolar. Han har været projektleder på projektet Fynske Solceller. Det betyder, at alle deltagerne i Fynske Solceller har fået en check det første år efter installationen. Denne betaling for energibesparelsen, som produktionen fra solcellerne repræsenterer, har intet med selv projektet Fynske Solceller at gøre, men det har selvsagt lunet i de 28 deltageres lommer.

Nyt projekt I forlængelse af solcelleprojektet har Energi Fyn et nyt projekt på tegnebrættet. Denne gang sammen med Risø og DTU. Projektet fokuserer på integrering af solcelleenergien. Skal der sættes batterier op for at kompensere for de store fluktuationer? Skal man styre på inverteren? Skal man regulere spændingen i transformerstationerne? Og hvordan får man gjort løsningerne rentable, så der er nogen, der vil investere i dem? s

9


Fokus DET INTELLIGENTE ELNET

Smart grid og energifortroligheden s AF LISE NIELSON Den danske energisektor oplever smart grid som et helt gennemgående tema i omstillingen til mere vedvarende energi. Det må ikke vare ret længe, før vi som forbrugere skal kunne tale det nye sprog, og være fortrolige med vores energi. Projektstøttekroner, fælles udviklingsplatforme, koordinerede statusrapporter med Energistyrelsen som afsender på den samarbejdende branches vegne. Det er en overordentlig beredvillig branche, der har set lyset og bevæger sig i dobbelt takt frem mod smart grid fremtiden for det danske energisystem. Det er der flere grunde til. Først og fremmest hensynet til forsyningssikkerheden når den sidste olie er brugt op. Eller hvis man ikke tror på den historie, så hensynet til vor fælles klodes fremtid og de forestående klimaforandringer, som vi med mere vedvarende energi og mindre fossil

10

Der er også et tredje argument. energi, kan søge at stække. Når jeg Virksomhederne, der i de en dag i 2030 bliver kommende år er på vej spurgt af mit fremtidige ”Hvad gjorde med gode, gennemprøbarnebarn ”Hvad gjorde du mormor vede produkter, kan fordu mormor, for at stoppe for at stoppe vente et enormt afsætklimakrisen?”, så er det klimakrisen?” ningsmarked i takt med om at have et godt svar den globale omstilling til parat. vedvarende energi. Der er store forHvad handler det om? ventninger til jobvækst og nye erSmart grid handler om ny kommunihvervseventyr bag smart grid investekationsteknologi, der forøger indringerne. pasningsmulighederne for vedvaAgenterne rende og decentral energi i samfunDer er stærke forenede kræfter på det, gennem et systematisk og autobanen – Energistyrelsen, matiseret samarbejde mellem producenter og forbrugere med elnettet som bindeled.


Energinet.dk, Dansk Energi, universiteterne, flere kommuner og en perlerække af danske og udenlandske virksomheder. Danmark, med Bornholm i centrum for begivenhederne, kaldes ofte for et fuldskala demonstrations rum. Det er helt unikt, at man kan samarbejde og afprøve teknologi og markedsmodeller i real tid og med mulighed for at følge kundernes adfærd, herunder at sende en regning, der afspejler forbrugerens fortrolighed med den nye energivirkelighed i kroner og ører. For der

skal spares og tilpasses, det er ikke ligegyldigt hvilken, hvor meget eller hvornår, energien forbruges. God forbrugeradfærd er blevet dynamisk, foranderlig, og vi kommer hver især til at tage vores private forståelse for hvad god energi er, op til revision.

Forbrugerne er ikke i centrum Det er derfor bekymrende, at forbrugerne glimrer ved deres fravær i den nationalt koordinerede smart grid indsats. Rapporten ”Smart Grid anbefalinger” kan hentes på nettet, og den giver et aktuelt og grundigt bil-

lede af, hvor langt udviklingen er på de vigtigste teknologiområder, og hvem der er ansvarlige for arbejdet. Der noteres fremdrift i arbejdet på 28 af 35 anbefalinger, men blandt de 7 anbefalinger, der ikke er igangsat, finder man vigtige emner som a) at udvikle forståelige og gennemskuelige priser – så forbrugerne kan omsætte energi billigst og bedst b) at forske i de mekanismer der gælder, når mange små aktører skal samarbejde i komplekse systemer – så vi alle handler til det fælles bedste, formentlig med hjælp fra computerstyrede handlinger – og c) at iværksætte en lærings- og informationsindsats over for offentligheden – så vi ikke vågner op af tornerosesøvnen til en verden, der ligner sig selv, og alligevel er helt forandret. Eller den mindre dramatiske mulighed, at der ingenting sker, fordi man har glemt at tage kunderne i ed. LISE NIELSON ER SELVSTÆNDIG KONSULENT FOR VEDVARENDE ENERGI s

11


Fokus DET INTELLIGENTE ELNET

Sæt IQ til elsystemet s AF KIM BEHNKE Vedvarende elforsyning er ikke kun store vindmøller og solceller på naboens tag samtidig med, at kulværkerne lukkes. Elsystemet som vi kender det, vil i de kommende 15 år blive ændret lige så meget som vores telefoner er blevet fra drejeskive til nutidens Smart Phone. Vi møder udtryk som Smart Energy og Smart Grid, ja endda Smart Living som popsmarte begreber med forskellig betydning. Alt skal være Smart. Den store omstilling af elsystemet vi har foran os handler ikke kun om en ny elmåler eller at spare el med et nyt AA-mærket køleskab. Vi står over for den største omstilling af vores el- og energiforsyning, vi nogensinde har prøvet. Smart Grid og Smart Energy handler derfor om, at alle elproducerende og elforbrugende enheder skal tilføres intelligens, så de uden tab af komfort for os kunder kan ’tale sammen’ og automatisk sikre balance

12

hele tiden. Både når det blæser, når der er sol, og når der er vindstille nat!

Trædesten til 2035 Danmark er allerede nået langt. Vi fik 28% af vores elforbrug fra vindkraft i 2011 og hele 42% fra VE, når biogas og biomasse tælles med. I 2020 skal vi være på 50% vindkraft og omkring 70% VE i elforsyningen. Men det stopper ikke her! 2020 er kun trædesten på vej mod, at al el- og varmeforsyning skal være uafhængig af fossile brændsler i 2035. Er det muligt? Svaret er ja. Men det kræver, at vi indretter os mere intelligent, og at vi alle bidrager aktivt. Og så skal vi huske, at vi har brugt 30 år på at nå vores nuværende niveau af VE.

Energiforsyning i sammenhæng Vi skal bruge meget mere elektricitet! El bliver den væsentligste energibærer, når vi skal omstille samfundet. Valget af vindkraft som den største energikilde betyder, at mange andre energiformer skal omstilles eller sammentænkes med elforsyningen fra vindmøllerne. Vores klassiske el-for-

brug til køleskab, lys og fjernsyn vil formentlig falde i takt med at mere energieffektive apparater udvikles. Det øgede elforbrug skal gå til at erstatte fossile brændsler til transport, opvarmning, køling, industriprocesser og endda fremstilling af VE-gasser.

Forbindelserne til udlandet Det overordnede transmissionssystem for el skal kunne transportere meget mere el, når store havvindmølleparker skal forbindes, og når nyt elforbrug erstatter kul og olie. Det mest optimale er, at dette sker i samarbejde med vores naboer. Vi har i mange år nydt godt af stærke forbindelser mod Norden og vandkraften. Dem skal vi fortsat udbygge, da netop vindkraft og vandkraft er godt sammen. Vi ser også på mulighed for stærkere vest-øst forbindelser og for sammen med Irland, UK og Sverige at kunne udnytte vindkraften bedre. Vinden kommer fra Atlanterhavet og kan med stærke forbindelser indpasses bedre fra vest mod øst. Både vi og vores kolleger omkring Nordsøen arbejder på, at der i fremtiden bliver et egentligt


net-værk mellem mange havvindmølleparker. Udfordringen er at kunne styre sådan et kæmpe net uden at forringe balancen i vores lokale net og elfor-syningen i vores hjem. Svaret er at indbygge automatik og intelligens – også på transmissionsniveau.

el fra dem – hvis vinden lægger sig hos os.

Fra Stupid Grid til Smart Grid

Udviklingen af elsystemet, så det bliver mere intelligent, gælder hele vejen fra de største elsystemer til vores egen hverdag. I de store systemer Hvornår er der gratis strøm? skal der flere målinger og computerAl el produceret og forbrugt i Dankraft til for at styre balancen og udmark handles på den nordiske elbørs vekslingen på elforbindelser til naboNordPool. Det fungeerne hele kompasset rer rigtigt godt, og vi rundt. Både store ”Det moderne samkan glæde os over, at havvindmølleparker funds krav om uafdette grossistmarked og alle leddene hele brudt elforsyning er er misundt i resten af vejen til det lille verden. Den stigende kraftvarmeværk skal ikke til debat – så vi mængde vindkraft hjælpe til med at skal have intelligens stiller krav om, at elholde balancen i eli elsystemet.” børsen udvikler sig. systemet – når kulAlternativet er mange værkerne er væk. timer med meget lave eller 0-priser. Det kræver ny avanceret styring. Det giver ikke rigtigt mening, når vi I vores eget hjem og på villavejen har betalt dyrt for produktionen fra skal vi bruge el fra solceller bedst vindmøller, biogas- eller biomassemuligt – gerne til at oplade en elbil værkerne. Det er derfor til fordel for eller drive en varmepumpe. Ved at os, at der kommer nye forbindelser sætte priser hver time eller måske til naboområder, hvortil Danmark hver 5. minut, kan vores forbrug aukan eksportere den elproduktion, vi tomatisk tænde og slukke så den loikke selv bruger – til en bedre pris. kale balance er i orden og ikke afOg så nogle timer senere kan købe hængig af et stort kul-kraftværk.

Verden år 2027 Intelligens i elsystemet er ikke en fremtidsvision. Det bygges nu. Danmark er midt i omstillingen og både Energinet.dk og Dansk Energi får aftalegrundlag på plads, mens vi er vært for 22% af alle demonstrationsprojekter i Europa og dermed nr. 1 i udviklingen. Vores minister for Klima, Bygninger og Energi vil til december komme med en Dansk Smart Grid Strategi, og så kommer rammevilkårene også på plads. Om 15 år vil børn og unge ikke forstå, at vi i ’gamle dage’ selv skulle styre vores elforbrug. Lige som nutidens unge ikke forstår, hvorfor vi engang havde drejeskivetelefoner. KIM BEHNKE ER FORSKNINGSCHEF I ENERGINET.DK

s

13


Fokus DET INTELLIGENTE ELNET

Lagring af elektricitet i naturgasnettet

Metansamfundet s AF CARSTEN RUDMOSE Det danske naturgassystem med tilhørende gaslagre vil, såfremt den overskydende el-produktion konverteres til metan, kunne fungere som lager for elsystemet, som er tilstrækkelig til at dække behovet i fremtiden. Men vil energitabene fra el over metan og tilbage til el være så store, at projektet ikke kan realiseres? Hvis Danmarks biogasressourcer skal udnyttes fuldt ud, vil det være nødvendigt, at en del af biogassen opgraderes og sendes ind på naturgasnettet. Brint tilsætning med efterfølgende omdannelse til metan vil gøre biogassen klar til indfødning på naturgasnettet. Andre stoffer som svovl, amoniak, ilt mm. skal fjernes inden metaniseringen. Hvis Danmark skal være fossilfri i 2050, kræver det, at naturgassen udfases og erstattes af grøn gas. Opgraderet biogas kombineret med metaniseringen af biogassens CO2-indhold vil kunne give et betydeligt bidrag til erstatning af naturgassen. En realisering af projektidèen vil så-

14

ledes kunne ”slå flere fluer med et smæk” på energisiden, samtidig med at landbrugets miljøproblemer vil kunne løses til gavn for både landbrugserhvervet og miljøet i Danmark.

System virkningsgraden forventes at kunne hæves til ca. 80% ved anvendelse af en SOEC brændselscelle til brintproduktion, hvilket vil betyde, at der skal bruges godt 12 kWh-el til produktion af 1 Nm³ metan.

Projektet og processen Lagringsmetoden er at komprimere biogas og brint ledt ind i en sabatier reaktor under ca. 30 bars tryk. Ved efterfølgende at hæve temperaturen til ca. 700 °C reagerer brinten med CO2 delen i biogassen, som typisk udgør 30-50% af biogassen. Udover metan dannes der vand og varme ved processen. Metangassen er herefter klar til at blive ledt på naturgasnettet, dog kan det, af brændværdimæssige årsager, være nødvendigt at tilsætte propan. Varmeproduktionen fra sabatier reaktoren samt elektrolyseanlægget kan nyttiggøres i biogasanlægget samt i tilstødende fjernvarmenet. Det er vigtigt for projektets økonomi at al varmeproduktion nyttiggøres. De forventede virkningsgrader er følgende: ◗ Elektrolyse: 75 – 90% ◗ Metanisering: ca. 80% ◗ System virkningsgrad (el til gas): ca. 60 – 75%

Prisen på metan Vil denne type anlæg kunne konkurrere på det frie el-marked i årene fremover? For at de kan det, vil det kræve, at værdien af energilagringen set over en længere årrække er så stor, at den kan dække konverteringstabene, samt udgifter til drift/ vedligehold og forrentning/afskrivning af anlægget mm. Rentabiliteten påvirkes i høj grad af el-prisens variation over året. Forudsætningen er, at el forbruges til produktion af metan i de 3000 timer om året, hvor de laveste el-priser findes, og at metanen konverteres ved kraftvarmeproduktion til el og varme i de 3000 timer om året med de højeste el-priser.

Varmeprisen Hvis den nødvendige el- til elvirkningsgrad ikke kan realiseres, er der i princippet kun indtægter fra varmesalget til at dække tabet. Her kommer virkningsgraden ind igen.


Brug energien når den er der Metangaspris med forskellige forudsætninger Forudsætning 1. Basisberegning

Resulterende metanpris, kr./m3 5,67

2. Max. 3.000 driftstimer. Antallet af drifttimer for eltrolyseanlægget er reduceret til under 3.000, således at anlægget kører, når der er overskud af VE-strøm i elsystemet.

6,48

3. SOEC elektrolyse. Alkalisk elektrolyse er erstattet af SOEC elektrolyse.

5,50

4. Mere vind i elsystemet. Der er regnet med større variationer i elpriserne som følge af højere andel af vindel i elsystemet. 5,52 5. 4 x basisanlægget. Der er anvendt et biogasanlæg med en årsproduktion på 20 mio m3 biogas.

5,46

6. Do med max. 3.000 drifttimer. I det store biogasanlæg reduceres antallet af driftstimer for elektrolyseanlægget til 3.000.

6,33

◗ El til metan virkningsgrad: 80% ◗ Metan til el virkningsgrad (KV): 45% ◗ El til el virkningsgrad: 36% ◗ Metan til varme virkningsgrad (KV): 45% ◗ Drift og vedligehold – KV: 50,- kr./MWh-el ◗ Distribution + lager (naturgasnet): 0,40 kr./Nm³ ◗ Tilskud til opgraderet biogas: 4,14 kr./Nm³ Med ovenstående forudsætninger vil varmeprisen (excl. afgifter og moms) ende på ca. 478,- kr./MWh i 2008 og

2010 og ca. 407,- kr./MWh i 2011. I 2009, hvor variationen i el-prisen var lille, ville varmeprisen ende på ca. 655,- kr./MWh. Som gennemsnit over de sidste 4 år havner varmeprisen på ca. 504,- kr./MWh. Prisen forudsætter, at metanproduktionen støttes med 4,14 kr./Nm³ metan. Til sammenligning betaler en forbruger med oliefyr ca. 700,- kr./MWh excl. afgifter og moms og en naturgaskunde ca. 400,- kr./MWh. Det skal bemærkes, at der er usikkerhed om, hvorvidt tilskuddet til opgraderet biogas også kan tildeles denne type anlæg.

Beregningerne viser, at der med de gjorte forudsætninger, måske ikke er så langt til rentabilitet i denne type anlæg i Danmark, ikke mindst fordi vi må forvente større prisudsving i fremtiden med mere vindkraft i energisystemet. Det, der vil trække i den anden retning, er den prisudjævnende faktor, som det fleksible elforbrug vil medføre. Projektets rentabilitet vil derfor afhænge af, hvor gode vi bliver til at bruge strømmen optimalt på de tidspunkter, hvor den bliver produceret. CARSTEN RUDMOSE ER ANSAT I HMN NATURGAS I/S, VIBORG.

s

Opgradering af biogas til metan (naturgas) ved anvendelse af elektricitet er blevet undersøgt af en projektgruppe bestående af HIRC, Planenergi, Haldor Topsøe, Lemvig Biogas, DTU, Green Hydrogen, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og HMN Naturgas med støtte fra Region Midtjyllands Vækstforum

15


Fokus DET INTELLIGENTE ELNET

”Smart Energi” og forbrugerne s AF GÖRAN WILKE Den danske energi- og transportsektor skal være fossilfri om kun 23 år. Udflytningen fra byerne, parcelhusboom’et og privatbilismen er børn af den billige olie. Nu skal vi lukke for de drivmidler, der skabte det samfund og det by-mønster, vi har i dag og lægge en ny energikabale, der involverer forbrugeren. Det er en ret praktisk ting med fossile brændsler. De ligger allerede på lager, så det handler mest om at hente dem op, når det er behov for energi. Derfor har det været muligt at følge med en galoperende energiefterspørgsel. Flere boringer, flere platforme, flere skibe, flere tankbiler og flere veje, fik samfundsmaskinen til at køre videre. Indtil det globale klima sagde stop. Nu skal vi så starte en ny æra, hvor vind, sol og biomasse skal være rygraden i vor energiforsyning. Problemet er, at disse energikilder ikke ligger på lager eller kan styres som

16

de fossile. En ting er sikker. Selve udbuddet af vedvarende energi er stort og kan udnyttes - men ikke styres.

”Smart Energi” Den første hovedsætning i ”Smart Energi” er, at vi skal bruge energien så effektivt som muligt. Sol og vind udpeges tit som ”gratis” energikilder. Det er måske rigtigt isoleret set, men det koster at lagre og transportere strøm og varme til de steder, hvor energien skal bruges. Derfor skal energiforbrug og tab holdes helt nede. Hvis ikke, skal vi bygge endnu flere vindmøller, solceller, udenlandsforbindelser osv. Dette fører direkte til anden hovedsætning. Det er ikke meningsfyldt at tale om prisen på energi, uden at hæfte tid og sted på. Løsningen hedder lager, snedig logistik og fokus på efterspørgsler, der reelt kan flyttes i tid. For ferskvarer gælder, at produk-

tion og forbrug ikke følges ad. En række afgrøder høstes mest og bedst i sommerhalvåret, men vi spiser mad året rundt. Is sælger godt på solrige sommerdage. Men der skal nogle kæmpe is-fabrikker til, hvis isen skulle produceres ”online” efter den aktuelle – og svært forudsigelige - efterspørgsel.

Afbalancering af energien Det er denne markedslogik, som nu er ved at indfange energisektoren. Overskud af vindenergi kan være ret værdiløs, hvis den ikke kan anvendes til noget fornuftigt, eller hvis den ikke kan leveres til dem, der reelt har brug for energien. Det ”nye” energisystem skal rumme store og små enheder med fluktuerende produktion, energi der sendes i forskellige retninger osv. Dette gør det nødvendigt at ud-


bygge nettet med kobber og IT. Varmepumper, elbiler og små solcelleanlæg vil være nogle af de håndtag, der får den samlede energikabale til at gå op, men også lægger pres på de lokale net.

Stødpuder Den tredje hovedsætning i ”Smart Energi” er, at der er behov for en ”buffer”. Men det er ikke nødvendigvis et almindeligt ”batteri”. Formålet med et stort lager placeret imellem produktion og forbrug er som i andre sektorer – at reducere den indbyrdes afhængighed. Den fluktuerende produktion skal optimeres, samtidig med at kunderne helst skal få den ønskede energiservice, når det passer dem. Er løsningen kæmpe elbatterier? -Svaret er temmelig sikkert nej. El-batterier er dyre og samfundet råder over nogle andre ”batterier,” der er langt bedre og billigere. Det første hedder ”fjernvarme”

og handler ikke om, at varmen skal omdannes til el. Nej fjernvarmesystemet er et udmærket ”batteri” for varme og ekstremt stort.

Danmarks store batteri Fjernvarmeværkernes enorme beholdning af ”lunkent vand” i rør og vandtanke er et gigantisk batteri. - Når der er for meget strøm skal store varmepumper producere varme til lager med en meget høj effektivitet. - Når systemet mangler strøm, produceres både el og fjernvarme på bl.a. gas og biomasse. Det andet ”batteri” består af nogle få udvalgte apparater og teknologier, der – i lighed med fjernvarmen - kan adskille elforbrug fra energiservice over tid. Det drejer sig om bl.a. individuelle varmepumper, elbiler, køle- og varmeanlæg ifm. opbevaring af fødevarer, vask osv.

Spar 2 Betyder dette, at forbrugerne ikke skal bekymre sig om ”Smart Energi”? Tværtimod. De skal tage Smart Energi’s første hovedsætning meget alvorligt; - den med at forbrug og tab skal holdes nede. Hvis de anskaffer varmepumpe og elbil, skal de sikre, at de får smart automatik, der hjælper elsystemet, når det er under pres. Men vi kommer næppe til en situation, hvor vi skal slukke for lyset, eller skal fryse, fordi elpriserne er høje. Hvis det skulle ske, er det fordi, vi ikke fik et smart energisystem.

Agenterne Hvis man vil have befolkningen til at bakke op om energipolitikken, skal de involveres dér, hvor det har stor betydning og helst ikke giver gener. Men man skal ikke unødigt forstyrre forbrugerne, hvis udfordringen kan løses smartere og bedre et andet sted, fx på varmeværket eller i elnettet. GÖRAN WILKE, EXERGI PARTNERS

s 17


Fokus DET INTELLIGENTE ELNET

Elkunde - elkundskab s AF LISE NIELSON Elforbrugeren må fremover sætte sig ind i de elementære begreber inden for ellære. Det er nødvendigt, for at indfasningen af vedvarende energi kan foregå mest hensigtsmæssigt. Du sidder i et filippinsk indenrigsfly, den søde stewardesse rækker dig en frisk Manila Bulletin. Der, på forsiden, i øverste højre hjørne, læser du vejrmeldingen. Lige ved siden af står dagens energiudsigt. Der står noget om sandsynligheden for el i landets distrikter dagen igennem og hvilken kvalitet, den vil blive leveret i. Hvis man bor på Filippinerne, er det vigtige oplysninger, som får indflydelse på madlavningen, på familiens planer i aften, og på beslutningen om snart at købe et dieseldrevet generatoranlæg eller en solcelle med batterilager. Hvis man i stedet er underdirektør i Eltra (nu Energinet.dk), så er den lille avisgrafik en regulær øjenåbner, og den morgen i flyveren bli-

18

ver et vendepunkt for planlægningen af det danske elsystem.

Paul-Fredrik Bach Det er 20 år siden, Paul-Frederik Bach læste avis over Manila. Han er i dag pensioneret fra Energinet.dk og løser konsulentopgaver for elbranchen. Han fortæller: "Min første reaktion var overraskelse. Ikke over at elleverancen var svingende og upålidelig, men over at befolkningen kunne modtage informationerne og forholde sig til et rullende brown-out lige så naturligt, som når vi checker

5-døgnsprognosen på DMI. Jeg var imponeret." Men det går ikke i Danmark. De danske forbrugere er ikke fortrolige med de eltekniske termer - selv politikerne taler i flæng om kW og kWh, og folk ved ikke, at et brown-out er en planlagt mørklægning til forskel fra et black-out, hvor al strømmen ryger på en gang. (Brown-out står end ikke i engelsk-dansk ordbogen, red). Elforsyningen er så stabil, at vi


ikke har haft behov for at lære andet end, hvordan man betjener en kontakt. Men med stigende indpasning af vedvarende energi og den medfølgende indfasning af smart grid teknologi er det ved at være på tide, at elforbrugerne - os alle - lærer at betjene os af produkterne i varegruppen elektricitet.

Nødvendig ellære I Manila havde forbrugeren ingen indflydelse på situationen. Men hvis

der skabes et samarbejde mellem elselskaber, netselskaber og forbrugerne, så kan smart grid teknologi drive udviklingen frem mod en høj forsyningssikkerhed også i et elsystem, som er baseret på vedvarende energi. Vi skal ikke ud i en hverdag med usikker elleverance, men for at undgå det, må vi lære noget om priser, ydelser, behov og forventninger. Ikke ulig situationen da vi fik mobiltelefoner og lærte at forbruge teletjenester.

Den ny virkelighed De sidste 10 år har Energinet.dk (tidligere Eltra og Elkraft) gennemført en lang række teknologiudviklingsprojekter som skal forberede vores samfund på overgangen til ren vedvarende energi. I systemrapporterne sættes der dato på indfasningen af ny teknologi, og der arbejdes i det hele taget på at sikre en smidig teknisk overgang til den nye virkelighed. Derfor bør det også være Energinet.dk, der sikrer samarbejdet mellem mennesker og maskiner - med staten som ejer er ingen vel nærmere til opgaven.

Udfordringen Paul-Frederik har en vigtig pointe: "Elsystemets opgave er ikke at dressere forbrugerne til at tjene elleverandørernes interesser. Det må være omvendt. Elsystemet skal også i fremtiden først og fremmest dække kundernes behov. Det er elselskaberne, som har en udfordring." LISE NIELSON ER SELVSTÆNDIG KONSULENT FOR VEDVARENDE ENERGI s

19


URBAN KUNST

Lørdag den 5. maj var ”Årets sjoveste havedag! Center for Urban Kunst præsterede den dag at beplante en række offentlige områder i Aarhus midtby.


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

I Aarhus Festuge september 2012 blev et af byens hovedstrøg, Frederiks Allé, beplantet med græsdækkede bakker og fuldvoksne træer. Rådhusparken blev egentlig bypark. Men kun en uge. Derpå blev gaden igen overdraget til bilerne.

Guerilla Gartnerne er seks aktivister, der rykker ud og går det offentlige efter i bedene. Kontakt: nicolai@creativeenterprise.dk

21


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Derfor skal vi have s AF KIM EJLERTSEN OG PALLE BENDSEN Efter fiaskoen ved COP15 i København og de næsten resultatløse COP16 i Cancun og COP17 i Durban må klimaindsatsen forstærkes nationalt og lokalt.

NOAH Energi og Klima har udarbejdet et detaljeret forslag til en klimalov http://kortlink.dk/bezq

Nationale klimalove kan give ny klimapolitisk fremdrift i EU. Vi taler om klimalove bygget over samme læst som klimalovene i Storbritannien og Skotland. Men med stærkere målsætninger. En klimalov vil give offentlige og private virksomheder sikkerhed for udviklingsretningen og et bedre grundlag for kommende investeringer. En klimalov skal sætte reduktionsmål for 2020, 2030 og 2050 og sætte en grænse for de samlede udledninger frem til 2050 – et drivhusgasbudget, som skal bygge på den nyeste klimaforskning. Dertil skal loven sikre bindende år-for-år reduktioner i udledningen af drivhusgasser ved at fastlægge fx 3-årlige drivhusgasbudgetter samt programmer, der udstikker retningslinjer for energisystemets udformning, for hvordan reduktionerne skal gennemføres, klimatilpasning, energibesparelser, VE, affald, transport og arealanvendelse. En uafhængig klimakommission bestående af anerkendte forskere eller forskningskyndige med klimaekspertise skal overvåge, at regeringen overholder drivhusgasbudgetterne og forpligtelsen til monitering og rapportering. Klimaloven skal også sikre koordinering med anden lovgivning, gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse.

Midlerne Besparelser og effektiviseringer kan

22

sænke energibehovet markant, så VE omkring 2032 kan erstatte de fossile brændsler, og senest i 2050 skal nettoudledningen af alle drivhusgasser være nul. Transporten skal elektrificeres og samtidig reduceres i omfang. Det skal gøres mere attraktivt at vælge kollektiv transport suppleret med cykling og gang i byerne. Affaldsmængderne skal reduce-

res, og genanvendelsen skal forøges markant. Et 100% økologisk jordbrug og ændret arealanvendelse skal føre til nettobinding af kulstof - i den levende plantebiomasse og i jorden. Reduktionerne skal ske her i landet og ikke ved afladsprojekter i ulandene, og Danmark skal hverken bruge atomkraft, biobrændstoffer eller CO2-lagring i undergrunden. De er alle tre ikke-løsninger, der på hver deres måde har skadelige virkninger.

En stærk klimalov?

Forslag til en klimalov NOAH Energi og Klima har udarbejdet et detaljeret forslag til en klimalov (http://kortlink.dk/bezq). På grundlag af en skitse til en klimalov, som professor dr. jur. Ellen Margrethe Basse lavede i 2009 med inspiration fra den britiske klimalov og den skotske klimalov. Klimaloven skal sikre, at klimahensynene også inddrages i al anden lovgivning, og at indbyrdes modstridende love og barrierer, der forhindrer kommuner og virksomheder i at lave gode klimatiltag, ændres. I 2009 opgjorde Ellen Margrethe Basse, at energi- og klimapolitikken var reguleret af ca. 140 love, bekendtgørelser og cirkulærer, 11 EU forordninger og 34 EU direktiver foruden fire internationale konventioner og løbende politiske forlig. Se VE&M nr. 6, 2010, s. 12-13.

Det, der nu er på spil, er selve indholdet: Hvor stærk bliver klimaloven? Hvilket samlet drivhusgasbudget vil den tillade frem til 2050? Energiaftalen fra marts 2012 lægger sporet frem til 2020 med en reduktion på 34% inden for energisektoren plus forventede 6% fra landbrug og transport. Disse 40% er utilstrækkelige, hvis Danmark skal yde et retfærdigt bidrag til løsning af klimaudfordringen. I NOAHs Energihandlingsplan 2050 viser vi, hvordan det er teknisk muligt at nå 50% reduktion i 2020. AF KIM EJLERTSEN OG PALLE BENDSEN, NOAH ENERGI OG KLIMA s


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

en klimalov Klima SOS kampagnen Kampagnen for en klimalov startede i 2008 ved at vi gik på gaden for at samle opbakning fra borgerne til at påvirke politikerne ved personligt at forlange en stærk klimalov. Det kunne man gøre ved at underskrive et postkort med krav om en klimalov med årlige reduktioner, stilet til et folketingsmedlem – helst fra ens egen valgkreds. Klima SOS har været støttet af Klimabevægelsen, VedvarendeEnergi, Jyder Mod Overflødige Motorveje og Landsforeningen Levende Hav. Over 10.000 postkort blev overbragt til de respektive folketingsmedlemmer. Klima SOS har været en af 17 samtidige kampagner med den fælles titel The Big Ask. Friends of the Earth søsatte kampagnen The Big Ask i 2005, som førte til verdens første klimalov i Storbritannien i 2008 med bindende målsætninger og et nationalt drivhusgasbudget. Lignende kampagner i Skotland og i Østrig førte til vedtagelsen af klimalove i henholdsvis 2009 og 2011. Klimalove er fortsat på dagsordenen i bl.a. Irland, Finland, Slovenien, Ungarn og Tjekkiet. I Danmark behandlede Folketinget i april-maj 2010 et beslutningsforslag fra Enhedslisten om en klimalov, som samlede støtte fra oppositionens fire partier, og efter valget i 2011 blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at Danmark skal have en klimalov. Det forventes, at den vedtages i 2013.

Bag Klima SOS kampagnen står Klimabevægelsen, VedvarendeEnergi, Jyder Mod Overflødige Motorveje, Landsforeningen Levende Hav og NOAH.

Line Kirk fra NOAH overrækker 2455 personlige postkort stilet til daværende Klima- og Energiminister Connie Hedegaard, til departementschef Thomas Egebo.

23


KORTNYT

Siden 1995 er priserne på råolie steget mere end 500%, mens

prisen på neodymiumoxid, der

Hvad skal man så mene om det … Råstofprisernes himmelflugt Udviklingen i råvarerpriser 1995-2011, indekseret (2005=100) 200 Energi

indgår som et

Metal og mineraler 150

vigtigt råstof i bl.a. vindmølle-

100

turbiner, er steget fra omkring 40 til 1.200 dollar på blot seks år.

50

0 1995

2000

2005

2011

Kilde: Mandag Morgen, 3. september 2012.

Anders Eldrup, tidligere Dongdirektør, er overbevist om, at Danmark skal være med til at løse problemet med fremtidens mangel på ressourcer. Dong's tidligere administrerende direktør og tidligere departementschef i Finansministeriet, Anders Eldrup, hører til blandt pessimisterne: "Vi vil om få år komme til at

24

mangle en lang række vigtige ressourcer for at opretholde den moderne levevis. Det drejer sig om vigtige metaller, rent vand, fosfor, energi og meget andet. Årsagen er vores levevis med et meget højt forbrug, og at vi bliver flere og flere mennesker", siger han. "Hvis vi har mod og dygtighed til at udleve denne vision, kan det på sigt skaffe Danmark billig energi og en mere sikker energiforsyning. Samtidig kan det lægge grunden til nye danske virksomheder.” s Kilde: Politiken Plus, 25. september 2012.


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Atomkraft til afstemning i Litauen Der er mange planer om nye atomkraftværker i Europa, bl.a. i Litauen, Finland, Polen, Kaliningrad (Rusland)

og Hviderusland. I Litauen, hvor man i 2009 lukkede Ignalina-værket, har politikerne dog besluttet først at spørge befolkningen ved en folkeafstemning. Den finder sted 14/10 i år, og det bliver rigtigt spændende: meningsmålingerne viser at der pt. er lige mange tilhængere og mods standere.

For 25 år siden … Samarbejde mellem de ”grønne” bevægelser er nøglen til en miljørigtig energipolitik ”Der skal åbenbart et par kraftige ”dyt i bamsen” til, før der sker noget,” skrev Hans Bjerregaard i (HB) Vedvarende Energi 92/1987 om den manglende politiske opbakning til en langt højere prioritering af rationel energiudnyttelse og vedvarende energi. Til gengæld glædede HB sig over at Danmarks Naturfredningsforening var blevet enig med Dansk Ornitologisk Forening og OOA og OVE om en fællesaftale om s vindkraftudbygningen. VEDVARENDE ENERGI 92/1987

Antallet af biler forventes at blive tredoblet i løbet af de næste fyrre år. Kilde: Det Internationale Energiagentur.

25


KORTNYT

Nu sidder vi bare helt stille indtil taxameteret er nået op på 400 kroner

Første strøm fra Anholt Havmøllepark Den første CO2-frie strøm flyder nu i land til det danske el-net fra Anholt Havmøllepark. Den første mølle i parken blev rejst mandag den 3. september og i dag, små tre uger efter, har den første mølle sendt strøm ind på det danske elnet.

Den røde knap lyser... En dansk gennemsnitsfamilie bruger 400 kWh på stand by strøm. Det svarer til 10-15% af husstandens elforbrug. Tegning: Ina Graneberg.

I sidste nummer af Vedvarende Energi & Miljø har vi anvendt to forkerte fotos i Søren Pedersen artikel side 19. Vi beklager og bringer her de rigtige fotos og den tilsvarende tekst.

Isolering på pladsen Isolering af sokler og varme kældre er typisk for dårlig. På de første billede ser man revner på 5-10 cm i isoleringen, som kiler sig flere meter ned langs kældervæggen. Det blev udbedret med små polystyrenkugler, men grundlæggende bør håndværkeren, formanden eller pladschefen for længst selv have fanget den fejl. Sokkels isoleringen på det andet billede er helt uantagelig.

26

Når parken til næste år står færdig, vil den med sine i alt 400 MW være Danmarks største havmøllepark, og vil levere strøm svarende til i alt 400.000 s danske husstandes forbrug.


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Produktionen af glødepærer ophørte 30. september 2012.

Største efterskolesolcelleanlæg Solcellerne breder sig hurtigt i Danmark, ikke bare hos private. Fredag

d. 7/9 blev det hidtil største solcelleanlæg på en efterskole indviet. Det skete på Frijsenborg efterskole i Hammel, som nu har et solcelleanlæg på 80 kW. Det dækker 50% af skolens elforbrug og efter 10 år har s det betalt sig hjem.

Spar kloakken og brug regnvandet i din have. Selv et barn kan forstå, at det giver rigtig god mening. Fra Haveselskabets kampagnefilm ”Regn er en gave fra himlen”.

27


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Renere og mere effektive fyr og ovne i hele EU s AF GUNNAR BOYE OLESEN Fyr og brændeovne er, ligesom alt muligt andet, varer i EU's indre marked. Derfor er de også omfattet af EU's regler. Baseret på den logik er EU nu ved at gennemføre energi- og miljøregler samt energimærkning for fyr og ovne. Reglerne er baseret på EU's Ecodesign og energimærkningsdirektiver. Potentialet er enormt: hvis alle fyr og ovne blev skiftet til de mest effektive typer, kunne der i EU spares over 300 mio. ton CO2 svarende til over 6 gange det danske CO2-udslip. Og da levetiden for den slags udstyr er omkring 15 år, kommer besparelserne med årene, så snart reglerne er på plads. Til gengæld er det mere end almindelig besværligt at blive enige om regler, der dækker hele EU. Efter at have diskuteret forslag siden 2008 ser det dog nu ud til, at der endelig sker noget.

Det starter med olie- og gasfyr samt varmepumper Længst er EU kommet med forslag for gas- og oliefyr samt varmepumper. Efter flere års diskussion er man nu nået frem til regler, der skal sikre at olie- og gasfyr bliver kondenserende, hvor det er muligt (kondenserende betyder, at man udvinder energi i forbindelse med at vanddamp i røgen omdannes til vand, red.). Alle disse varmekilder skal også energimærkes, så forbrugerne kan se, hvilke der er mest effektive. Dermed bliver gode varmepumper mærket med A+ eller bedre, mens gode kondenserende gasfyr får et ”A”. For også at tilgodese solvarme og avancerede varmestyringer er der udover varmekildernes eget energimærke mulighed for at ”installatør-

energimærke”, hvor solvarmesupplement og varmestyringer kan give et ekstra +, hvis de installeres sammen med et fyr eller en varmepumpe. Parallelt med fyr er tilsvarende regler for mikrokraftvarme og vandvarmere klar, samt regler for beholdere til varmt vand. Forslagene var tæt på at blive vedtaget denne sommer; men så beklagede de tyske kedelproducenter sig til EU's energikommissær. De var kede af at deres fine kondenserende gasfyr nok blev mærket ”A”, men med tiden vil de mest effektive varmekilder (læs: varmepumper og solvarme), få både A+, A++ og A+++. Det betyder at ”A”-mærket ikke bliver grønt i EU-energimærkets design. Det skyldes en detalje i EU's energimærkningsdirektiv, hvorefter de tre højeste klasser er grønne, de næste har forskellige gule og orange farver og de laveste er røde. Kommissæren blev så bekymret over henvendelsen, at han selv gik ind i sagen og inviterede både EU-landene og en lang række interesserede organisationer til at diskutere sagen endnu engang. Ikke uventet mente de fleste, på nær kedelproducenterne, at efter næsten 5 års diskussion, er det på tide at få reglerne vedtaget, selvom de ikke er perfekte. Vi venter nu på EU Kommissionens afgørelse; men der er stadig håb om, at forslagene kan vedtages inden jul. Så vil de træde i kraft inden udgangen af 2014, idet industrien skal have to år til at vænne sig til de nye regler, få gennemgået fyrene efter de nye regler og få trykt energimærker.

Træfyr er næste skridt Da regler for olie- og gasfyrene var ved at være klar, kom EU Kommissionen i sommer med første forslag til

fyr, der brænder træ: brænde, træpiller, træflis, samt kul. Ikke uventet var forslaget, at man bruger samme regler for træfyr som for olie- og gasfyrene. Helt de samme krav kan man dog ikke stille: kondenserende træfyr er der ikke mange af hverken på det danske eller andre markeder. Kravene er derfor begrænset til, at vi skal have effektive, men ikke-kondenserende fyr. Samtidig er der krav om, at røgen skal være renere. Lige nu er der ingen fælles EU-regler for røgen, så de regler, der for nogle lande vil være en stramning, kan

Den elektroniske brændeovn Hverken danske eller EUregler kan styre, hvordan man bruger en brændeovn, og for nye, danske brændeovne skyldes langt det meste forurening forkert brug. Det problem har brændeovns-

fabrikken ”Hvam” nu prøvet at løse med en elektronisk brændeovn, der selv styrer spjældene efter behov og som har en fjernbetjening, der fortæller brugeren hvornår der skal lægges brænde på.

29


betyde en svækkelse af fx de danske regler. EU-Kommissionen har konkret foreslået krav til træfyr fra 2015 med stramninger i 2017 og 2019 (forudsat reglerne vedtages i 2013, ellers bliver det senere). Problemet er bare, at de foreslåede krav for 2015 er de krav, der har været gældende siden 2008 i Danmark, og som forventes strammet allerede med starten af 2013. Hvis EU Kommissionens første forslag gennemføres, bliver danske miljøkrav til træfyr sat 4 år tilbage (den planlagte stramning i 2013 kommer først i 2017). Bl.a. Tyskland har tilsvarende problemer. Men sådan kommer det nok ikke til at gå. Danmark og Tyskland har nu foreslået, at man springer første trin over, og slutter med niveau i 2017 med ret ambitiøse krav. Hvis dette forslag gennemføres vil forureningen fra nye fyr med tiden kun være 1/8 for partikler og 1/10 for tjæregasser (uforbrændte kulbrinter på gasform i røgen) af dagens danske krav. Det er ret skrappe krav; men dog ikke skrappere end at ca. 10% af de kedler, som Teknologisk Institut har i deres database over træfyr, kan overholde dem. De fyr, der kan klare kravene, er dog alle træpillefyr, mens de bedste træflis- og brændefyr har en smule højere udslip. Til gengæld har fabrikanterne 5 år til at udvikle fyr, der kan klare kravene. Det burde være muligt. Det er nu op til EU Kommissionen at komme med et nyt forslag, og vi må så se, hvordan det går.

Brændeovne Næst i rækken kommer brændeovne. EU Kommissionen kom for nylig med et første forslag til miljøregler og energimærkning. Det er en del af et større forslag for alle former for

rumvarmere fra elpaneler over gasradiatorer til åbne kaminer. Her er forslag om krav til energieffektivitet, krav til røgen, en energimærkningsordning m.m. Igen er der forslag om tre trin med første krav i 2015 og stigende krav i 2017 og 2019. Og i forhold til de danske regler er kravene endnu slappere. Fra 2015 er foreslået dobbelt så høje udslip som de danske regler, der har været gældende siden 2008. Først for 2017 er der foreslået regler, der svarer til de nuværende danske. Der arbejdes derfor på en stramning af kravene. Danmark har også her en stærk allieret for renere røg i form af Tyskland. Tyskland har lovet EU at nedbringe de samlede udslip af partikler i forbindelse med et luftmiljødirektiv og har derfor planlagt skrappe regler for brændeovne fra 2015. Derfor vil Tyskland med henvisning til luftmiljødirektivet arbejde for mere ambitiøse krav til brændeovne. Så resultatet bliver nok, at der enten kommer skrappere krav, eller at forhandlingerne går i stå, og vi kan fortsætte med nationale regler. På et punkt får vi dog næppe støtte fra Tyskland. I Danmark bruger vi en norsk målemetode, hvor der måles på røgen ved forskellige indstillinger af spjæld og dermed forskellig drift, mens man i Tyskland kun måler på brændeovnene ved deres nominelle effekt, hvilket normalt giver de pæneste resultater. Jeg følger med i EU Kommissions arbejde med bl.a. fyr og ovne, og jeg vil nu arbejde for, at vi får høje krav til både effektivitet og renere røggas, så både energispild og lokal forurening kan begrænses. GUNNAR BOYE OLESEN, VEDVARENDEENERGI OG INFORSE

s


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Smukke

solceller

Foto: Hans Pedersen

Foto: Lejf Rasmussen

Der er rigtig mange solceller, der har set dagens lys rundt omkring på hustagene. Men ganske mange af dem er ustyrligt grimme. Det er en skændsel i et land, der bryster sig af at have en høj grad af arkitektonisk kvalitet. Men der er også gode løsninger. Vi bringer to af dem. Det ene er et fra et almindeligt parcelhus i Herlev. Det andet er fra de nyrenoverede bygninger på godsbanen i Aarhus. På den trekantede flade, fylder de rektangulære solcellepaneler selvsagt ikke fladen ud. Men de resterende dele af fladen er udfyldt med et materiale, der matcher solcellerne. Forbipasserende opdager overhovedet ikke solcellerne.

31


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Hva’ så med

arkitekturen? s AF ELSEBETH TERKELSEN Arkitekturen bør bestemt ikke glemmes i ”solcellerusen”. Der findes allerede mange skrækkelige eksempler på utilpassede solceller rundt omkring. Derfor opfordrer organisationen Danske Arkitekter til, at solcellerne sættes på stand-by, indtil der er fundet nogle arkitektonisk acceptable løsninger. Der er behov for at se på, hvordan solcelleområdet kan reguleres, så der både tages højde for, at el-nettet kan tage imod solcellestrømmen, at den kan lagres eller fordeles, så vi kan sikre forsyningen, og at løsningerne er både samfundsøkonomiske og arkitektonisk forsvarlige. Men kan vi ikke blive enige om, at i stedet for at stoppe udbygningen med solcelleanlæg i Danmark, skal vi i stedet sætte fokus på, hvordan vi sikrer, at det sker på en arkitektonisk forsvarlig måde? Det er jo fantastisk, at så mange danskere er villige til at investere så store pengesummer i vedvarende energi - til gavn for miljøet og vores fælles fremtid!

Solcellesuccesens pris Begunstigelsen af solceller må ophøre. Det mener i hvert fald organisationen for Danske Arkitektvirksomheder, Danske Ark. På deres hjemmesiden skriver de, at ”Danmarks mål om at solceller i 2020 skal levere en el-kapacitet på 200 MW nås allerede i år. Det må udløse et pusterum, hvor begunstigelsen af solceller sættes på standby, og der formuleres en mere af-

balanceret bygge- og energipolitik.” Danske Ark sætter fokus på, at solcellesuccesen har sin pris. ”Ingen huse bliver kønnere af at få påmonteret solceller på taget, ingen naboer bliver glade for de visuelle gener, og ingen villakvarterer bliver skønnere eller mere attraktive af solcellerne.” Desuden er der en skævvridning i skattebegunstigelserne af påmonterede anlæg til forskel fra de integrerede anlæg, der ikke kan få samme begunstigelser. Det er åbenlyst en diskrimination, som oven i købet favoriserer de grimmeste løsninger! Se fx artiklen i sidste nummer af Vedvarende Energi & Miljø,” september-oktober 2012 om ”Klog brug af smukke solceller.”

Vi skal i bæredygtig retning Ud fra den synsvinkel er det prisværdigt, at Danske Ark tager udfordringen op om den arkitektoniske udfordring ved opsætningen af de mange solceller i Danmark. Der er i øvrigt også både konstruktive og beredskabsmæssige udfordringer, som skal håndteres i den videre udvikling af solcellerne, men det er en anden historie. Danske Ark repræsenterer imidlertid en opfattelse, som spiller bolden den forkerte vej, ja helt ud af banen. Først og fremmest er det - med de klimamæssige udfordringer, verden står overfor - ikke ligefrem et stop for udbygningen med vedvarende energi, der er behov for, som Danske Ark opfordrer til. Tværtimod er der behov for at styrke indsatsen - både med sol, vind, jordvarme og alle andre bæredygtige energikilder. Der er lang

33


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

vej til at vores samfund bliver CO2 neutralt. ”Nettomålerordningen er en dårlig forretning for el-selskaberne og alle de andre forbrugere, der reelt betaler gildet, i stedet for at købe el fra billigste kilde.”

VE og det smarte elnet Energiselskaberne taber ganske rigtigt penge på at købe grøn el fra solcellerne. Men flere af energiselskaberne, herunder NRGi - og i øvrigt flere af de andre el-selskaber - er selv gået ind i salg af solceller og starter snart en kampagne op omkring varmepumper. NRGi er desuden aktivt engageret i udviklingsprojektet omkring etablering af havmøller i Aarhusbugten, HÅB. Desuden er el-selskaberne rent faktisk pålagt at spare på CO2 ud-

ledningen og giver tilskud til vedvarende energi - jordvarme, varmepumper, solceller og solvarmeanlæg. En anden udfordring, elselskaberne arbejder intensivt med, og som Danske Ark også omtaler, er problemerne med usikkerheden i energiforsyningen og lagringsproblemerne, når man får energien fra vedvarende energi. Det problem skal løses igennem udviklingen af et intelligent el-net, smart grid, hvor forbruget kan planlægges på tidspunkter, hvor der er el nok.

Rettidig brug af el En vigtig brik er her netop at minimere behovet for lagring. Udbredelse af anvendelsen af el-biler, som oplader om natten, hvor der ikke er så meget belastning på elforbruget, er et eksempel på frem-

Det går altså ikke. I et land, der har ambition om kvalitet inden for arkitektur, er det et ”must,” at også solceller indføjes æstetisk i bygningerne.

34

tidens muligheder for at bruge intelligent el. Ved at udjævne forbruget af el mindskes behovet for lagring. Alle el-selskaber i Danmark er i

”Ingen huse bliver kønnere af at få påmonteret solceller på taget, ingen naboer bliver glade for de visuelle gener, og ingen villakvarterer bliver skønnere eller mere attraktive af solcellerne.” gang med at udskifte de gamle elmålere til intelligente el-målere, som kan fjernaflæses og fx aflæses via APPs på en smartphone. Det er forberedelsen til det intelligente elnet, hvor man kan prisdifferentiere el og dermed give private og ikke mindst virksomheder og industri mulighed for at forbruge, når der produceres grøn el. NRGi er færdige med at udskifte målerne hos samtlige deres 210.000 andelshavere med udgangen af 2012. Parallelt hermed har flere el-selskaber påtaget sig også at udrulle fibernet - en anden forudsætning for at videreudvikle det energiintelligente samfund. Der bør bestemt også åbnes adgang for både bygningsintegrerede solcelleanlæg og vandbaserede solvarmeanlæg. ELSEBETH TERKELSEN, SPECIALKONSULENT, ARKITEKT MAA. BESTYRELSESMEDLEM I NRGI. s


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Villa eller Volvo s AF HANS PEDERSEN Hvordan får du økonomi og fritid til at spille sammen? En ny bog giver bud på, hvordan du får et liv med overskud.

”Penge har en særlig kraft. De kan påvirke os lige så kraftigt som forelskelse (…) Det er imidlertid ikke givet, at man øger lykken ved at købe flere biler, cykler eller andre materielle goder.” Uddrag af bogen ”Et liv med overskud.”

”Må jeg låne din bil? Jeg skal nok betale benzinen og lidt til.” Sådan har det tit lydt. Og sådan er det ofte endt med et kammeratligt billån. Og så er man måske endda blevet endnu bedre venner af det. Men økonomisk så løber ”og lidt til” faktisk op i ganske meget. I en ny bog, skrevet af Karsten Engmann Jensen (KEJ), er der lavet et regnestykke, hvor facit er, at hvis du har bil i 30 år, så har du brugt lige så

”En af de bedst hemmeligholdte og overflødige udgiftsposter i familiens økonomi er bilen” mange penge som hvis du havde investeret i et parcelhus! ”En af de bedst hemmeligholdte og overflødige udgiftsposter i familiens økonomi er bilen,” som KEJ udtrykker det.

Finn og Ivan Forfatteren opererer med to hovedfigurer: Ihærdige Ivan og Fornuftige Finn. Sidstnævnte køber en bil i mellemklassen og betaler de omkring 75.000 kroner, det koster om året. (Til brændstof og ”lidt mere”, hvilket er afgifter, afdrag på lån til køb af bilen, forsikringer, reparationer og ikke

mindst afskrivninger). Ihærdige Ivan havde ikke råd til et hus i nærheden af sin arbejdsplads og sparede en mio. kr. ved at købe hus 30 km væk fra arbejde. Det han sparede i huskøb blev imidlertid spist op af de større transportomkostninger.

20.000 – 50.000 kroner. Dermed lander den årlige udgift på omkring 75.000 kroner. I løbet af et voksenliv (med bil) koster det ejeren mere end to millioner kroner. Altså cirka det samme som et parcelhus i Danmark.

For unge – og gamle Regnestykket En bil, der koster 350.000 kroner, købes ofte via et lån, hvilket betyder, at prisen løber op i 450.000 før lånet er betalt. Når bilen samtidig taber i værdi til 100.000 kroner, er tabet 350.000 kroner over ti år. Dertil kommer vægtafgift til staten og forsikringer, som kan sættes til 15.000 kroner. Brændstof og reparationer sættes i regnestykket til

Derudover er bogen fyldt med økonomiske overvejelser om alt fra at være medlem af folkekirken, dagligdags tanker om det fornuftige eller ufornuftige i at købe en knallert, unges valg mellem en stor konfirmationsfest eller tilbud om en rejse, og meget andet. Kort sagt: En bog om hvordan man kan styre sin økonomi. For unge – og os gamle der ikke har lært det endnu. s Karsten Engmann Jensen: Et liv med overskud. 238 sider. Kr. 300,Gyldendal Business.

35


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Skærpet tilsyn med produkters energiforbrug

læne sig op mod vinden. Det konkluderer et rost afgangsprojekt fra to nyuddannede ingeniører fra Aalborg Universitet. - Hele pointen med projektet er at undersøge, om det er muligt at reducere belastningen med 83% ved at lade det balancere mod vinden. Det kan man bruge til at spare materialer og arbejdskraft, så hele vindmøllen bliver billigere at opsætte, forklarer Martin Bonderup Brorsen, som sammen med studiekammeraten Jesper Larsen har fået topkaraks teren 12 for projektet.

Det skal være slut med at markedsføre produkter, hvis de ikke overholder EU’s grænseværdier for det maksimale energiforbrug. Tidligere opgørelser i England og Danmark har vist, at det formentlig er mindst 10 procent af produkterne, som ikke overholder kravene, og det forventes, at tallene er højere i de lande, som har meget lidt mars kedskontrol.

Energiforbruget Vippende vindmøller kan spare formuer

Stort fald i det faktiske energiforbrug og i udledningen af drivhusgasser i 2011, og forbruget af vedvarende energi vokser fortsat. Forbruget af vedvarende energi steg i 2011 med 2,5 pct. til 174 PJ,

Fremtidens vindmøller kan produceres meget billigere og med markant lavere vægt, hvis de designes til at

◗ ◗ ◗ ◗ ◗

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

36

Kilde: Energistatistik 2011, Energistyrelsen 24. september 2012.

Lynkarriere

Kilde: Energy Supply 17. september 2012.

Kilde: Energistyrelsen, 7. september 2012.

2K kloak & konstruktion ApS

bl.a. som følge af en stor stigning i produktionen af vindkraft. Opgjort efter EU’s beregningsmåde dækkede vedvarende energi 23,6 pct. af energiforbruget i 2011 mod 22,1 pct. i 2010. Samtidig udgjorde produktionen af el baseret på vedvarende energi 40,7 pct. af den indenlandske elforsyning i 2011, hvoraf vindkraft s bidrog med 28,1 pct.

Bæredygtige afløbsanlæg Pileanlæg Beplantede filteranlæg Nedsivningsanlæg Afløbs- og dræningsopgaver

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Masseovne Bæredygtigt byggeri Mur og træ

200.000 ampere vrider sig gennem vindmøllen og alle dens ædlere dele, når et lyn slår ned. Derfor skal vindmøller designes, så den destruktive strøm ledes uden om de vitale dele af møllens elektronik. Søren Madsen fra firmaet Global Lightning Protection Services A/S har gjort lynbeskyts telse til sit speciale. Kilde: Dynamo, DTU, september 2012.

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

TØMRER/SNEDKER STRÅTAG BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840 www.byggeholdet.dk · info@byggeholdet.dk Højby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

Perlite - naturens eget produkt

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80 Mail: ovne-huse@mail.dk

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

masseovne.dk


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

DN: For stor usikkerhed om udvinding af skifergas Amerikanerne har haft held med at reducere deres CO2-udslip markant over de seneste år - og hovedårsagen er, at man ved at udvinde skifergas fra boringer i den amerikanske undergrund i stor udstrækning har omdannet tidligere kulfyrede kraftværker til gasfyrede kraftværker. Men samtidig har det givet an-

ledning til en miljødiskussion om konsekvenser for grundvandet. Derfor advarer Danmarks Naturfredningsforening, DN, mod, at det franske energiselskab Total i et samarbejde med den danske stat via Nordsøfonden nu går i gang med indledende manøvrer inden en egentlig prøveboring ved Dybvad i Vendsyssel. Energiminister Martin Lidegaard (R) kan godt forstå kritikernes skepsis og understreger, at der ikke er truffet en endelig beslutning om at gå i gang: »Der er givet tilladelser til

efterforskninger i Nordjylland og Nordsjælland, og vi har foreløbig sagt stop til flere, indtil vi om et års tid er blevet klogere på miljøkonsekvenserne. Vi ønsker ingen risiko for grundvandet, og der skal både være miljø og økonomi i det, før vi eventuelt går i gang. Men hvis resultaterne bliver positive, kan skifergas måske erstatte kul i en overgangsperiode,« siger han. s Kilde: Jyllands-Posten 22.september 2012.

VEJLE VVS & ØKO ØKOBYG OBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-ins VVS-installatør stallatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 71 7100 00 V Vejle ejle Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk vejlebyg@worldonline .dk 37


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Til gavn for fremtidens fiskeri Fiskerne og deres organisationer protesterer som et automatgevær imod de nye kystnære vindmøller. Her er det værd at se på, om vi har at gøre med et problem eller ikke-problem. Naturligvis sker der nogle begrænsninger, når der kommer en flok vindmølletårne ud i et havområde. Men begrænsningerne kan meget vel vise sig at være langt mindre

end fordelene ved de nye maritime miljøer, der kan skabes i forbindelse med de kystnære vindmøller. Erfaringerne fra andre steder viser, at vindmøllefundamenterne er som nye rev, omkring hvilke der opstår liv, der skaber grundlaget for s nye former for fiskeri. Kilde: Nordjyske Stiftstidende 22. september 2012.

Bevar støtteordningen Klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard (R), har meldt ud, at nettomålingsordningen for sol-

celler, hvor forbrugerne kan lade elmåleren løbe baglæns, skal ændres. Men der er grund til at tænke sig godt om, inden man ændrer den succesfulde ordning, der har gjort udbygningen af solceller mulig. Støtteordninger har bidraget stærkt til, at vi i dag har over 23.000 solcelleanlæg på de danske hustage med en forventet kapacitet på 200 MW i år. Der er derfor grund til at tænke sig godt om, inden man ændrer på reglerne, så solmarkedet ikke forsvinder lige så hurtigt, som det er kommet.

Danmark

Miljømærket kvalitetsmaling på lereller marmorbasis ❱ God dækkeevne. ❱ Allergivenlig og god for indeklimaet. ❱ 126 smukke farver. Naturprodukter til vægge og træværk

volvox-danmark.dk et ”econovo.dk produkt”

38


VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Før den tager nye initiativer, bør regeringen sætte et mål for, hvor meget solen skal bidrage med i energisystemet - det mangler i dag. VedvarendeEnergi foreslår et mål på 4000 MW solceller inden 2030. Klimakommissionen kommer også frem til ca. 4.000 MW i deres eners gieffektive fremtidsscenarie. Kilde: Information 20. september 2012.

Myterne om elmarkedet Vidste du, at danskerne rent faktisk

betaler en lavere pris for deres el uden afgifter, at der er strøm i elnettet 99,9 pct. af tiden, og at Danmark har Europas højeste beskats ning på el? Kilde: Dansk Energi, 20. september 2012.

Vestas-aktier hitter i Danmark Milliardtab, nedjusteringer og massefyringer. Normalt er det ikke en cocktail, der får investorer til at stå i kø. Alligevel er danskerne vilde med

at kaste sparepenge i Vestasaktier. Alene siden årsskiftet er tæt ved 12.000 danske investorer blevet Vestas-ejere, hvilket bringer det samlede antal danske Vestas-ejere op på 178.992 – og det er rekord. Stigningen sender den danske ejerandel i Vestas op på 58 pct. I 2010 var andelen blot 38 pct. I Sydbank forklares den atypiske udvikling i ejerkredsen med, at danskerne lader sig lokke af den s lave pris på Vestas-aktien. Kilde: Jyllands-Posten 24. september 2012.

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKEL Tlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: per@djurssolvarme.dk Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

Maling Isolering Solceller

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

39


Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Klosterport 4 E, 1.sal · 8000 Århus C

Ta’ bussen Knudsen bliv medlem

For 300 kr modtager du årligt 5 numre af Vedvarende Energi & Miljø.

bestil bladet her: > tlf. 86 760 444 > tidsskrift@energi-miljo.dk Bladet udgives af:

Landsforeningen Økologisk byggeri

Nr.4/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø  

Oktober - November 2012 Det intelligente elnet