{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Efterår 2015

Fossil energi på støtten Festivalskrald Energi-legende fylder 85

spar er trumf


Kolofon

Indhold 3 Leder 4 Som en tyv om natten Tilskud til fossile energiformer er 4½ gang så store som tilskud til vedvarende energi.

6 Skifergas tilhører fortiden Enhedslisten vil genfremsætte forslag om, at folketinget vedtager, at skifergas ikke skal udvindes i Danmark.

7 Spar er trumf Kloden kan ikke holde til at vi bruger stadig flere ressourcer. Udgiver vedvarendeenergi Redaktionsadresse Klosterport 4 e, 1. sal 8000 Aarhus C tel 86 76 04 44 cc@ve.dk www.ve.dk Redaktion Henriette Vest Jensen, Margit Lindstrøm, Charlotte Hedegaard Søby, ejvin Beuse, Hans Pedersen og Claus Christensen (ansv.) Redaktionskomité Børge Guldbrandt Andersen, Benny Christensen, Morten Steen Christensen, Lise Nielson, randi Pisani, elsebeth terkelsen, Hans Dollerup og Lene Kaspersen. redaktionen afsluttet: 17.09.15 Næste nummer udkommer: 11.12.15 Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk. Oplag: 1.550 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard Søby tryk: Lasertryk ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse. forside: der er en begrænset mængde ressourcer på denne klode. Med en stigende verdensbefolkning skal vi bruge ressourcerne stadig smartere. ellers komme vi til kort. foto: Jens Niklasson.

8 Det bobler af engagement hos danskerne Engagementet i det lokale og decentrale Danmark har aldrig været større. 6 ud af 10 unge interesserer sig for politik.

20 Lad kun dine fodspor blive tilbage Jelling Festival går til kamp mod festival­ skrald.

22 Ren energi – også til de fattigste ”Vi skal have politikerne i tale og få dem til at vende blikket mod de sårbare i samfundet,” forklarer Djimingue Nanasta

24 Gymnasielever gør skolen grøn ”... og så kom vi til at snakke om, at det ville være fedt at gøre noget for at gøre skolen mere bæredygtig,” Marit på cykel på vej til Middelfart Gymnasium.

26 KORTNYT

10 Når ressourcerne bliver nærværende Kollektiv 2.0 i Rønde på Djursland.

12 Professionel genbrug af kasserede fladskærme ”I EU forsøger vi at skubbe på udviklingen af nye europæiske standarder for genbrug af elektronikaffaldet,” siger tidl. miljømi­ nister Kirsten Brosbøl.

14 Samkørsel – JA TAK ”GoMore fungerer, fordi mennesker hjælper hinanden,” siger Søren Riis.

15 Vi reparerer ting i protest ”Vi vil gerne synliggøre, at der er så dramatisk et stort ressourcespild ikke mindst omkring elektronik,” påpeger Knud Anker Iversen.

17 Få plads til at sortere dit affald ”Jeg troede virkelig ikke, at vi havde så meget plastik og karton i vores familie,” siger Gülizar Ta, Albertslund.

18 Høkassen Tilbage til bæredygtig madlavning.

19 Madspild ”Sæt priserne ned på datovarer og placer dem på gode steder i butikken,” Selina Juul, Stop Spil Af Mad.

Indhold Dette nummers fokus er samlet af ejvin Beuse og Henriette Vest Jensen.

28 Styrmand gennem oprørt hav Niels I. Meyer har gennem mange årtier været et ikon i energibevægelsen. Nu fylder han 85 år.

29 Havvindmøller – de nye trækheste i dansk energiforsyning Kronik af Flemming Petersen, Energi­ museet.

33 Rejsehold i varmepumper Energinet.dk forventer, at der er 300 MW el fra varmepumper i 2035.

34 Solcelleelektricitet til énfamiliehuse Teknologisk Institut undersøger hvor stor en del af solcelleproduktionen, der kan bruges hér og nu og hvor stor en del, man kan lagre på batterier.

36 Dumpen Kan man have tillid til, at myndighederne kan håndtere det radioaktive affald fra udvinding af uran fra Kuannersuit/Kvanefjeld?

38 Tørv i Irland I Irland gendannes tørvemoser naturligt. I Indonesien er det en ganske anden sag.

40 BØGER 46 Kalender

2

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | ef terår 2015


Foto: colourbox

Leder

s23

AKTIVITETER KORT NYT

FOKUS: Ressource­ besparelser

s7-19

s29

s24

2065 Igen og igen er det blevet repeteret, at klodens energiforbrug skal være uden brug af fossile brændstoffer i 2050. Danmark er godt med i den proces og spurter frem mod at have 90% fossilfri elforsyning i 2030. Andre lande halter noget bagefter, men lad os sige, at alle lande rent faktisk når frem til at have en fossilfri energiforsyning i 2050. Dermed kan vi tørre sveden af panden og stolt erklære, at målet er nået og den globale temperatur holdt under en stigning på 2 grader Celcius. Gid det var så vel. Det internationale klimapanel IPCC fører beregningerne videre efter 2050 og medregner det udslip af klimagasser, som følger af den øgede globale befolkning. Med en befolkning til den tid på 9 mia. mennesker fører det til, at der år 2065 skal være et negativt udslip af CO2! Det vil sige, at vi til den tid skal hale CO2 ud af atmosfæren for fortsat at holde os under 2 graders grænsen. Derfor sætter vi i VedvarendeEnergi vores lid til en vellykket aftale ved COP 21 i Paris til december. Samtidig ser vi i øjnene, at der fortsat vil være meget at lave for os – også efter 2065.

Hans Pedersen, redaktør

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

3


POLITIK AF HANS PEDERSEN

Som en tyv illustration: ina graneberg

om natten Tilskud til olie, gas og kul er mere end fire gange så stort som tilskud til vedvarende energi. En fjernelse af tilskuddene til de fossile energikilder vil med et slag nedsætte det globale CO2-udslip med 20% – et gevaldigt skub i retning af at sikre, at klimaet ikke løber løbsk

4

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015


POLITIK

Igen og igen bliver tilskud til vedvarende energi kritiseret. Ejendommeligt nok er subsidierne til de fossile energikilder upåagtede. Ifølge en opgørelse fra Den Internationale Valutafond (IMF) er tilskuddene til olie, gas og kul ellers mere end fire gange så store sammenlignet med tilskuddene til vedvarende energi. IMF medregner udgifter til sundhed og miljø. I alt ydes der i Danmark 39 milliarder kroner i tilskud til de fossile energikilder (2014). Tilskud til udvikling af de vedvarende energikilder er på 9 mia. Og tilskuddene fortsætter år efter år verden over. Dette til trods for at IMF har påtalt, at disse tilskud bør fases ud. Regeringerne har verden over indvilliget i dette, men næsten intet er sket. Støtten til de fossile energikilder er således over fire gange mere end de tilskud til den vedvarende energi, som fremgår af elregningen. Hvis man er bange for energiomkostningerne, er det vigtigere at se på den fossile energi, end på tilskuddet til den vedvarende energi.

Ud med tilskud Helt generelt kan man sige, at tilskud er en uskik. Tilskud giver kun mening, hvis intentionen er at understøtte en branche i startfasen. Og de fossile energikilder er ikke i startfasen. Derfor er den tungeste del af kritikken fra IMF, netop at tilskuddene til de fossile energikilder ikke er udfaset. Eller at der er lagt en plan for takten for udfasning. En sådan plan vil ellers være fundamentalt velgørende. Det er uhyre vanskeligt at planlægge efter svingende oliepriser. En ting er, at politiske forhold kan få oliepriserne til at svinge, men når tillige ændringer i tilskudsbetingelserne får prisen på en tønde olie til at svinge, bliver det helt uoverskueligt. Og særligt vanskeligt er det, hvis tilskud snart indføres og stoppes. Denne stop-and-go er en pestilens, som det er vanskeligt at leve med for enhver branche.

Lad os få det hele med Fossil energi er ikke bare noget, der støttes i underudviklede ulande, det er faktisk de rige industrialiserede lande, der indtager førstepladsen. I alt svimlende 30 trillioner kroner koster den fossile energi, udover hvad forbrugerne betaler. Det har overrasket selv de garvede analytikere i IMF. Den Internationale Valutafond har som sin hovedopgave netop at søge at sikre den finansielle stabilitet mellem verdens økonomier. Og er energipriserne uforudsigelige, er landenes samlede økonomi det også. Intet tyder på, at verdens regeringer sætter handling bag ordene om at ville udfase støtten til de fossile energikilder. IMF forudser, at støtten til olie, gas og kul i år vil udgøre svimlende 5,3 trillioner dollars, hvilket svarer til 6,5% af det globale BNP. Størstedelen af dette gigantiske beløb afspejler, at mange lande fastsætter energipriserne uden at

medregne omkostninger til sundhed og miljø. Og for at det ikke skal være løgn, så er tilskuddene til fossil energi steget gennem de seneste år. Og tilskuddene til de fossile energikilder fortsætter uantastet af, at energipriserne i øjeblikket er dalende. Kina er topscorer med tilskud til fossile energikilder, hvis man regner tilskuddet i absolut beløb. Ukraine er topscorer, hvis man regner med tilskuddet i forhold til BNP og Qatar er topscorer, hvis man regner i forhold til befolkningstallet.

Udland G20-landene består af 19 af verdens lande foruden EU. I 2009 vedtog G20-landene at udfase subsidier til de fossile energikilder. Præsident Obama støttede denne udfasning men overså, at der var en stigning i gang i tilskudsbeløbene. Så i øjeblikket betaler hver amerikaner 2180 dollar om året som sin del af det årlige tilskud til de fossile energikilder. I gennemsnit betaler en borger fra et land i G20-gruppen 1000 dollars om året. Helt grotesk er situationen i UK, hvor regeringen har besluttet at skære i tilskuddene til de vedvarende energikilder, samtidig med at de bevarer tilskuddene til de fossile energikilder. Eneste lyspunkt er, at Mexico, Indien og Indonesien, der alle er G20-lande, er startet på at udfase tilskuddene til de fossiler energikilder. Lord Nicolas Stern fra UK fremhæver, at en fjernelse af tilskuddene til de fossile energikilder vil med et slag nedsætte det globale CO2-udslip med 20% – et gevaldigt skub i retning af at sikre, at klimaet ikke løber løbsk. Det er en global undersøgelse fra Den Internationale Valutafond, der peger på Danmarks – og andre økonomisk udviklede landes – sorte samvittighed, når det kommer til skjulte omkostninger ved fossil energi, som brugerne ikke betaler for.

Herhjemme Heldigvis fik Rasmus Helveg Petersen, den tidligere klima- og energiminister, Danmark med i et initiativ, der skal gøre en ende på statsstøtten til fossil energi. Den såkaldte "Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform", der ud over de skandinaviske lande har lande som New Zealand, Schweiz og Etiopien som medlemmer. I VedvarendeEnergi ser vi frem til, at den nuværende Venstre-regering vil fastholde presset, så Danmark kan give sit bidrag til, at verdens lande – især de rigeste – forpligter sig til at reducere støtten til fossil energi ved klimaforhandlingerne til december i Paris.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF. RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

5


SYNSPUNKT Af søren egge Rasmussen

Skifergas tilhører

fortiden 17. august var en meget speciel dag. Enhedslisten havde stillet spørgsmål til den nye klima-og energiminister, som lige havde udtalt, at han mente vi i Danmark skal tage mest mulig skifergas op af undergrunden. Vi havde et ”hilse på møde” med ministeren og kort efter kom det endelige program for Klima- og Energiudvalget, som dagen efter skulle besøge prøveboringen i Nordjylland. Alt i programmet var i detaljer planlagt, helt ned til deltagernes skostørrelser. Kort efter kom den glædelige meddelelse fra Total om, at prøveboringen stopper, og boringen plomberes, fordi der er fundet for lidt gas. En glædelig og vigtig delsejr over skifergassen i Danmark. Boretårnet er lige blevet pillet ned, men det er uvist, hvor det er kørt hen. Men kampen stopper først, når Folketinget stopper al fremtidig efterforskning og udvinding af skifergas i Danmark. Enhedslisten vil genfremsætte forslaget om, at folketinget vedtager at der ikke skal udvindes skifergas i Danmark. Den grundlæggende politiske debat om skifergasindvinding er aldrig blevet taget. Tilladelsen til at efterforske og indvinde skifergas i Nordjylland og Nordsjælland blev givet i 2010 uden af den daværende energiminister Lykke Friis oplyste, at det var andet end kulbrinter, ikke ét ord om skifergas og fraking i undergrunden. Total har droppet at søge efter

skifergas i Nordsjælland, og tilladelsen kan ikke overdrages til andre selskaber. I Nordjylland har Total ret til at efterforske frem til juni 2016 og kan sikkert få en forlængelse, hvis de ønsker det. Greenpeace har sendt opfordring til alle byråd i områder i Danmark, hvor der kan være skiftergas i undergrunden. Det er vigtigt at flere byråd træffer beslutninger om, at de ikke vil have indvinding af skifergas i deres kommune. Den nye minister vil give kommuner vetoret, når der planlægges kystnære vindmøller, det er langt vigtigere, at kommuner kan have vetoret mod indvinding af skifergas. Det langsigtede energiforlig fra 2012, som alle partier på nær Liberal Alliance er med i, fastlægger omstillinger til 100 % vedvarende energi. Vi har masser af muligheder for at sikre en energiforsyning baseret på sol, vind og lidt biomasse. Vi har ikke brug for indvinding af skifergas i Danmark. Indvinding af nye fossile energikilder skal forhindres, det hører fortiden til. Tak til alle de borgere som ihærdigt har været med til at protestere mod skifergasboringerne og oplyst om de miljømæssige farer ved at indvinde skiftergas. Det kan være med til at sikre, at skifergas aldrig bliver en realitet. Søren Egge Rasmussen, MF Energiordfører for Enhedslisten

Aktivister i Dybvad demonstrerer mod skifergas. Foto: peter larsen

6

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015


ressourcebesparelser FOKUS

Fokus i dette nummer | ressourcebesparelser

Spar er trumf Der kommer mere og mere fokus på vores uhæmmede forbrug og rovdrift på naturens ressourcer. Det gælder inden for alle sektorer men særligt inden for bolig, fødevarer, tøj, elektronik og energi. Men der er en voksende erkendelse af, at det ikke kan blive ved med at gå. Mange reagerer mod kravet om fortsat vækst og på begreber som konkurrencestat, og hele det præstationsræs samfundet er indrettet på. Vi vil kort sagt have mere ud af livet end blot at blive reduceret til ”produktionsenheder” frem for borgere i samfundet.

Foto: colourbox RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

7


FOKUS ressourcebesparelser

Af Karen Lumholt

Det bobler af engagement hos danskerne Foto: clement noe

Mens engagementet i samfundet er på vej op hos borgerne i landet, modarbejder systemet den viden og visdom, der skabes i det mangfoldige møde mellem mennesker med forskellige erfaringer I en stor repræsentativ undersøgelse af danskernes holdninger og værdier, foretaget for Tænketanken Cura, fremgår det, at der på centrale områder mangler opbakning i befolkningen til den udvikling, det danske samfund er inde i. Ifølge undersøgelsen ønsker de fleste at arbejde mindre, at forbruge mindre og at have mere tid til de nære relationer. 7 ud af 10 mener, at det høje tempo i samfundet gør os syge, at ensomhed er et stort problem, og at det offentlige er blevet mere teknokratisk og upersonligt. Beslutninger bør træffes tættere på borgerne, mener endnu flere. Den velfærd, danskerne ønsker, handler om nærhed og relationer – ikke om produktivitet, effektivitet og kontrol. Danskerne er kritiske over for teknokratiets jerngreb om 8

vores velfærd. Konkurrencestatens økonomisme – at økonomernes tænkemåde alene tæller – mangler opbakning. På Slotsholmen ryster landets politiske magtelite, toppolitikere og embedsmænd, på hovedet af kritikken – de forstår den ikke.

Danskerne er engagerede og ansvarlige Imens har engagementet i det lokale og decentrale Danmark aldrig været større. Det er herfra, det nye sker. De sociale medier boomer af samskabelse, cocreation og crowd­funding. Frivillige grupper og erhvervsdrivende går sammen i partnerskaber og løfter opgaver, kommunerne ikke længere kan eller vil klare. Blandt de unge har interessen for politik aldrig været større. 6 ud af 10

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

interesserer sig for politik, en stigning på 27 procent siden 1990. Antallet af medlemmer af en politisk ungdomsorganisation er steget med over 50 % siden 2004, viser en Gallup-undersøgelse. Unge har i dag et politisk og samfundsmæssigt engagement, der kan sammenlignes med 1968. I det såkaldte udkantsdanmark vrimler det med foreninger, ildsjæle, kultur og sammenhold. I byerne mødes mennesker og bytter tøj, deler biler og viser vej til et bæredygtigt samfund. Fødevarer, der har overskredet sidste salgsdato, uddeles på væresteder af frivillige. I de udsatte boligområder sidder frivillige lektiehjælpere. Venligboere i hele landet deler tøj og husgeråd ud til nyankomne flygtninge. Vi går til samtalesaloner om borgerlyst og mødes i politiske laboratorier.

Danskerne har masser af engagement. Systemet forstår ikke at lytte til den folkelige fornuft. Imens skraber tilli-


ressourcebesparelser FOKUS

Recycling tages seriøst både af unge, som tænder på fx tøjbytte, og familier som hygger sig med fx By-dels-projektet her, hvor kun fatasien sætter grænser for, hvad man kan bytte. Foto: kristian jørgensen

den til politikerne bunden. Politikerne lytter nemlig ikke til hele denne underskov af folkelig foretagsomhed, fællesskab og fornuft – de lytter mest til teknokratiets embedsmænd. Systemet er ikke gearet til at lytte til den viden og visdom, der skabes i det mangfoldige møde mellem mennesker med forskellige erfaringer. Den såkaldte politikerlede er en advarsel til dem, som ikke forstår, at en skole på landet er mere end en skole, nemlig en livsnerve i et lokalsamfund. At en pedel ikke bare er pedel, men én som også tager sig af de vilde drenge og sørger for, at andre på skolen er glade for at gå på arbejde. Den gælder derfor også det teknokrati, som vil reducere relationer i et samfund til tal og menneskelig omsorg til ydelser. Et system, der ikke kan indregne, hvad relationer betyder i vores velfærd, fortjener faktisk heller ikke andet end lede. Teknokratiet gør ikke bare samfundet mere upersonligt. Det ødelægger også de velfærdsprofessi-

onelles arbejdsglæde, fordi den personlige handlekraft og frihed til at gøre, hvad der er fornuftigt i hver enkelt situation, tages ud af hænderne på den enkelte fagperson, når alting styres oppefra.

Det bedste kommer fra rødderne Fagbevægelsen, de politiske partier og hele forenings-Danmark er skabt ud fra en idé om, at det fælles bedste skabes med rødderne intakte. At folkets demokratiske dannelse er vejen til et godt samfund. I dag bliver både fagforeninger og partier reelt styret oppefra af professionelle strateger og teknokrater, der er ansat af den absolutte top. De kæmper for at bevare deres folkelige opbakning. I stedet for at investere i dyre reklamekampagner, burde de spørge sig selv: Har vi egentlig lyttet til det kloge danske folk? Udover en veluddannet, oplyst og politisk interesseret befolkning har vi i Danmark en demokratisk tradition med dybe historiske rød-

der og (endnu) en enestående høj tillid mellem mennesker. Den tillid er teknokratiets jerngreb imidlertid ved at sætte over styr – og det kan blive ødelæggende dyrt for Danmark. Fordi vores vigtigste ressource netop er tillid. Vi står stadig på skuldrene af Grundtvig, Hal Koch og arven efter dem. At lytte til danskerne er ikke bare at lytte til frygt og nationalisme, men til kompetente borgere, der er kloge og foretagsomme og gerne vil vise vejen, når vi skal udvikle det næste velfærdssamfund. Vil politikerne og teknokraterne ikke lytte, kan folket heldigvis klare sig uden dem. Foretagsomheden og ansvarligheden er stor. Men mistilliden mellem udkant og center – mellem top og bund – vil øges, så længe teknokratiet ikke kan se, at den folkelige visdom, viden og fornuft er et nødvendigt korrektiv til logikken på Slotsholmen. Karen Lumholt er direktør for tænketanken Cura.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

9


FOKUS ressourcebesparelser

Af Mette Bilberg Nasser Mathias Larsen Bartholomæussen og Nanna Johanne Aude

Når ressourcerne bliver nærværende Fotos: Jakob Toftegaard Knudsen

Du ved godt, at du skal: Spare på ressourcerne og være mere bevidst om dit forbrug. Vi vil introducere dig for kollektivet land.skab – stedet der blev vores start på en mere bæredygtig tilværelse Det er sommer, men det har været gråvejr i dagevis. Det betyder, at der ikke er noget varmt vand i kollektivet denne morgen. Vi befinder os ved Rønde på Djursland, og vores nedlagte landbrug bliver normalt opvarmet af solfangere på denne årstid. Forhandlingerne om hvem der skal fyre op i det kombinerede træpille- og brændselsfyr går i gang. Mette lader sig nemt overtale. Hun er efter halvandet års intensiv træning blevet hurtig til at tænde op i fyret. Efter to timer er der varmt vand nok til, at vi alle otte kan komme i bad.

Bliv dus med dit badevand Ikke alle dage går forhandlingerne ligeså nemt som denne morgen. Nogle dage må vi således overveje, 10

om badet virkelig er nødvendigt. Eller tage et bad, selvom vandet kun er 20 grader varmt. For mange er det sikkert fuldstændigt fremmede overvejelser, men i kollektivet er det blot blevet hverdag. Det er ikke et problem længere, det er en selvfølgelighed. En selvfølgelighed, der ikke kun handler om, at det er ”besværligt” at skulle fyre op. Hvor kommer vores strøm, varme og vand egentlig fra? Det er spørgsmål, som de fleste kan svare på, men som mange måske ikke rigtigt forstår. De fleste kan fortælle, at den strøm og fjernvarme de bruger i deres huse, produceres i et kraftvarmeanlæg ved afbrænding af for eksempel kul. Mange kan endda også argumentere for, hvorfor vi er nødt

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

til at omlægge til vind- og solenergi i stedet for fossile brændstoffer. Men det kan stadigvæk være svært at forstå, hvordan man som individ spiller en rolle i den sammenhæng. For vores vedkommende kom erkendelsen først, da vi forlod byen, og fik en dybere, fysisk forankret, ja nærmest kropslig forståelse af, hvor meget energi, der skal til for at varme et helt hus op. Det skete under vinterens brændekløvning mellem alle de kolde og varme bade.

Oplever du dårlig forbindelse? Kodeordet for vores fælles tilværelse er nærvær. Både i forhold til forbrug og ressourcer, men også i forhold til hinanden. Nærværet er afgørende, fordi det er med til at skabe et centralt overskud i vores dagligdag. Overskud der bruges på at forholde sig til spørgsmål som: Hvor kommer vores mad egentlig fra? Hvad sker der, når vi smider en dåse til pant? Eller en halv gulerod i affaldscontaineren?


ressourcebesparelser FOKUS

Med disse spørgsmål i bagagen og et øget overskud på kontoen er det lykkedes os at få skabt et sted, der i dag rummer en stor køkkenhave og en mindre besætning af dyr. Det har været en gradvis erkendelse, hvor nemt vi faktisk har kunnet halvere halvdelen af vores affald i samarbejde med taknemmelige kaniner, høns og geder. Det, som de ikke gider æde, ender på komposten til glæde for næste års grøntsager. Vi startede lidt naive og er fortsat på ingen måde fanatiske. Men det er en fællesnævner, at vi er blevet mere bevidste. Det er svært ikke at være det, når man pludselig kan se, hvor meget potentiel næring vi smider ud i form af madaffald.

Kollektiv 2.0 Som beboer i et kollektiv bliver man selv i dag mødt med en række forældede fordomme. “Hippier” bliver vi tit kaldt. Lige indtil folk kommer og besøger os og kan se, at vi i virkeligheden bare er en flok helt almindelige unge, som prioriterer fællesskabet, nærværet

og en mere bevidst livsførelse lidt højere end gennemsnittet. Vi er hverken rebelske eller aktivistiske. Vi mener faktisk, at der er flere succeser i samarbejde end i ekstreme handlinger. Kedeligt kan du sige, men vi mener det seriøst. Ved at flytte sammen med andre og ud i det åbne landskab er vi kommet tættere på noget, der giver mening for os og for den verden, vi lever i i dag. Det lyder stort, men det er det i virkeligheden ikke. Vi har måske ikke den samme ideologiske drivkraft som de gamle hippier, men vi kæmper, mest i stilhed, for at få det bedste ud af livet og ud af vores ressourcer. Med en tilgang til andre, samfundet og verden, som er inkluderende, givende og bæredygtig. Vores pointe er, at det ikke behøver være et stort anlagt livsprojekt at leve mere bæredygtigt. For vores vedkommende er det både sjovt, meningsfuldt og givende. Om man bor i kollektiv, parcelhus eller lejlighed, er dog ikke hovedsagen – blot vi forsøger at genetablere forbin-

delsen til hinanden og til vores omverden. Så vil vi i fællesskab – skridt for skridt – bevæge os mod en mere bæredygtig verden. Du kan læse mere om land.skab på https://www.facebook.com/landskab.kollektiv Af Mette Bilberg Nasser, Mathias Larsen Bartholomæussen og Nanna Johanne Aude

Fakta Kollektivet land.skab blev skabt i 2013 af tre piger i alderen 23-24 som et eksperiment. Nu har det eksisteret i to år, og beboerne er nu i gang med at købe gården, så kollektivet kan bestå i mange år. Det nedlagte landbrug ligger 5 km fra Rønde, Djursland, med 35 km til Aarhus C. De fleste beboere er studerende i Aarhus og pendler således til og fra byen i bil eller bus flere gange om ugen. En stor del af land.skab’s profil er ønsket om at formidle landlivets positive sider til en bred målgruppe. Dette sker på de halvårlige arbejdsweekender, en årlig festival og andre mindre events. Indtil videre har det været med en overvældende interesse.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

11


FOKUS ressourcebesparelser

Af Michael Rothenborg

Foto: colourbox

Professionel genbrug af kasserede fladskærme Der er stor vækst i genbrug af elektronikskrot, og selv om Tyskland og Kina er i front, kan enkelte danske firmaer også spille med De gråbrune nuancer nede i den skrottede fladskærmsmosaik tager sig ikke ud af meget. Men faktisk er de langt mere værd end guld. Det er indium, et uhyre sjældent metal, der er ideelt til at skabe høj opløsning i fladskærme, mobiltelefoner og meget andet elektronik. Og et metal, som en lille dansk virksomhed i Hedehusene er godt på vej til at blive verdensførende i at genanvende. Danweee – weee står for ’waste from electric and electronic equipment’ – er et eksempel på den slags virksomheder, som både den danske regering og EU-kommissionen arbejder ivrigt for 12

at fremme. Som bekendt bliver der stadig mere fokus på at genanvende ressourcer og fremme den såkaldte cirkulære økonomi.

Robothjælpere Det er derfor, at de to gamle skrothandlermakkere og Danweee-stiftere Brian Clemmensen og Andzej Uzialo pludselig er med i et EU-projekt til 17-18 millioner kroner med det irske specialuniversitet Limerick og de ypperste genbrugskræfter i Tyskland. Der er i forvejen godt fyldt op med gamle fladskærme og anden elektronik i den 4.000 kvadratmeter

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

store lagerhal i Hedehusene, men der er potentiale til langt mere: I 2010 kasserede europæerne for første gang flere fladskærme end gammeldags tv-apparater, tallet er siden steget til 130 millioner årligt, og det vokser fortsat. Genbrugsteknologien er slet ikke fulgt med eksplosionen i skrotmængden. Det tager stadig omkring otte minutter for medarbejdere på Danweee at skille en fladskærm ad, men til sommer får man som led i EU-projektet opstillet en lukket maskine – den eneste af sin art i verden – hvor en robot kan gøre arbejdet på 48 sekunder. Projektet vil sammen med en stor dansk ordre på håndtering af elskrot skabe så megen ekstra aktivitet i Danweee, at man ikke skal fyre medarbejdere. Tværtimod regner Clem-


ressourcebesparelser FOKUS

Spar penge – køb brugt elektronik Danskerne er rigtig glade for elektronik. Vi køber mere og mere. Men vi smider også mere og mere ud. Vi bruger i gennemsnit kun vores mobil i 18 mdr. og TV’et bliver allerede skiftet ud efter 2 år. Og selvom vi er rigtig gode til at skifte mobilen ud, gemmer vi næsten altid den gamle. For den er for god til at smide ud og for besværlig at sælge. Men det er ikke alle, der bare skal have den sidste nye Samsung Galaxy, Nokia Lumia eller iPhone. Hvis kvaliteten er i orden, er sidste års model måske også ok. Det har nogle fremsynede forretningsfolk taget konsekvensen af og startet Blue City, der gør det nemt og sikkert at sælge og købe brugt elektronik. Køber man elektronik i Blue City, kan man spare op til tusindvis af kroner i forhold til at købe et nyt produkt, som i nogle tilfælde kun er blevet ændret rent designmæssigt. Når man sælger sin brugte mobil til Blue City, forlænger man mobilens levetid. Dette har en større miljømæssig betydning, end de fleste tror. Kun 15-20% af al forbrugerelektronik bliver genbrugt i dag. Blue City har i dag 9 butikker rundt om i landet, og der findes flere andre butikker med samme koncept.

mensen og Uzialo med at gå fra 26 til 50 ansatte, for der vil ryge omkring 20.000 ton elskrot gennem hallen i Hedehusene mod 6.000 ton i fjor.

Minister vil fremme skrotgenbrug Omsætningen vil vokse endnu mere: fra 12 millioner i fjor til 70 millioner i 2016. En del af forklaringen er, at den nye maskine vil gøre det mere rentabelt at udvinde de værdifulde metaller, der gemmer sig i fladskærme og anden skrottet elektronik: guld, sølv, aluminium, kobber, palladium, platin ... og altså det ekstremt værdifulde indium. ”Indium kan ikke tages ud af fladskærmene og genanvendes i dag, men med maskinen kommer vi første skridt”, siger Brian Clemmensen og griber en del af en fladskærm. ”I modsætning til den manuelle adskillelse i dag vil vi få den her fraktion ud i hel tilstand, og så vil det være langt nemmere at trække indiummet ud”, forklarer Brian Clemmensen.

Der går fire ton fladskærme til et kilo indium, og det kan Danweee få næsten 5.000 kroner for, når de sælger det til oparbejdning og omsmeltning. Halvdelen af alle metaller, der udvindes her i Hedehusene, eksporteres til Tyskland, der sammen med Kina er verdensførende på området. Og det er især eksportpotentialet, der får branchen og regeringen til at have store forventninger til elektronikskrotområdet som helhed. ”Der er meget stort fokus og meget stort potentiale i dette område”, siger Jette Bjerre Hansen, koordinator i Dakofa (Dansk Kompetencecenter for Affald), en selvejende medlemsorganisation og kompetencecenter for den danske affalds- og ressourcesektor.

Leder til job Forhenværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) hæfter sig ved, at netop virksomheder som Danweee kan være med til at hive nogle job hjem til Danmark igen med blandt andet robotteknologi.

”I EU forsøger vi at skubbe på udvikling af nye europæiske standarder for genbrug af elektronikaffaldet, så det bliver sikrere for forbrugerne, og på at fastholde et højt ambitionsniveau på cirkulær økonomi i den nye kommission. Herhjemme giver vi støtte til at udvikle ny teknologi, så Danmark kan gå foran og skabe eksport”, siger Brosbøl. Og ude i Danweee er man faktisk ganske tilfreds med støtten fra staten og Miljøstyrelsen. Både den moralske og mulighederne for at søge økonomiske tilskud. ”Fladskærmsmaskinen skal videreudvikles, så for eksempel skæve dele bliver mere spiselige for den. Det søger vi snart om midler til”, siger Brian Clemmensen. Fladskærmsrobotten vil i øvrigt bringe Danweees genanvendelsesprocent af elskrot op i nærheden af 99 – den generelle herhjemme er 96. Michael Rothenborg er freelance journalist. Artiklen har været bragt i Politiken den 12. april 2015.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

13


FOKUS ressourcebesparelser

Af Henriette Vest Jensen

Samkørsel

– ja tak Foto: gomore

Hver gang en dansker starter bilen for at køre på arbejde, bruges fire gange så meget energi, som hvis vedkommende tog bus eller tog. Med GoMore kan man både få et billigt lift og spare CO2 Vi er ved det såkaldte ”GoMore stoppested” på færgehavnen i Aarhus. Vi genkender bilen. En mand stiger ud, smiler venligt og hæver stemmen, ”Hva, skal I med til København?” Det er Bent. Bent skal besøge sin datter i hovedstaden og har 3 ledige pladser i sin bil. Vi bliver dirigeret sikkert om bord, og da Bent slukker bilens motor, går vi i samlet flok op mod caféen. Vi ender med at finde en plads sammen, det virker mest naturligt. Én spørger til Bents arbejde, og så går snakken ellers den næste time, som færgeoverfarten tager, om alt lige fra olieselskaber i Texas til gode restauranter i København.

To ud af tre biler kører kun med én passager Hver gang en dansker starter bilen for at køre på arbejde, bruger han fire gange så meget energi, som hvis han tog bus eller tog. I dag kommer en tredjedel af den danske CO2-udledning fra transportsektoren. Vi er nødt til at få udledningerne fra transport under kontrol for at bremse klimafor14

andringerne. Den største udfordring ligger i at bruge vores transportmidler bedre: I dag kører to tredjedele af alle køretøjer kun med én passager!

GoMore med manifest GoMore har betydet flere passagerer per køretøj. GoMore blev startet af Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis i 2005, og man kan sige, at de har startet en trend omkring social transport. De har endda et manifest, som siger: ”GoMore fungerer, fordi mennesker hjælper hinanden”. Hos GoMore har man ikke fokus på klimaforandringerne, men i stedet fælleskabet. ”Vi prioriterer den gode dialog, for der er stadig mange, som ikke kender fænomenet, og synes det kan virke grænseoverskridende at køre med fremmede, så de skal holdes i hånden”, siger Rasmus Carlsen, presseansvarlig hos GoMore. Vil man bremse klimaforandringerne, skal der adfærdsændringer til. Skræmmescenarier virker ikke, men alternativet, der er så godt, at du slet

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

ikke kan huske, hvorfor du engang gjorde noget andet, gør!

Bus og tog er fremtiden Vi tog selv turen med GoMore, og det var ganske let. At oprette en profil tog et par minutter, og derefter kunne man søge et lift. Der var mange mellem København og Aarhus, men mindre populære ruter som Ringkøbing-Vejle gav også resultat. Alle har en profil, og man kan give hinanden anbefalinger ift. kørsel og fleksibilitet. For at få folk over i bus og tog er der behov for massive investeringer i kollektiv trafik. I VedvarendeEnergis Energivision for 2030 vurderes det at løbe op i 200 mia. kroner, svarende til de sidste 20 års samlede trafikinvesteringer. Rasmus Carlsen fra GoMore mener, at Danmark kan gøre mere for bæredygtig transport, og henviser til fænomener som carpooling og HOV lanes fra udlandet. Vi nærmer os København, og Bent spørger hvor vi helst vil sættes af. Vi bliver sat af 100 meter fra kontoret! Tak for turen Bent, og en anbefaling herfra til alle om at køre mere sammen – du møder måske også nogle spændende mennesker. Henriette Vest Jensen, kommunikationsmedarbejder i VE.


ressourcebesparelser FOKUS

Af Karl Johnsen

Vi reparerer

ting i protest Tæt på Høje-Taastrup station bliver der repareret elektronik som ellers ville være blevet smidt ud

dramatisk et stort ressourcespild ikke mindst omkring elektronik. Billige men centrale komponenter har en begrænset holdbarhed, så produkterne går i stykker efter ganske kort tid.”

Printplade til 400 kr. ”Vi har mange tilfælde, hvor folk kommer lige efter garantiperioden er udløbet”, siger Knud Anker med et træk på skuldrene. ”Ingen er overraskede, men ingen synes at det er i orden.” I rummet ved siden af sidder en af reparatørerne – Ejner Stutemeyer mellem høje reoler fyldt med dvd-afspillere, tv, køkkenmaskiner, ledninger og måleapparater. Han reparerer alt med en ledning, som han siger og har gjort det altid. Nu kommer han her som fleksjobber, tre gange om ugen. Han peger på printpladen fra et nyt fladskærms-TV. To små billige kondensatorer er gået. ”Normalt skifter vi hele printpladen. Den koster 400 kroner. TV-et kommer til at virke igen. Men andre ting er sværere at lave”. Ejner finder en vandkoger fra reolen, der har kostet 4-500 kroner. ”Den her kan vi ikke få stumper til. De er ofte limet i stedet for skruet sammen, og derfor sværere at skille og dermed sværere at reparere.”

Også unge er bevidste

Fotos: knud anker iversen

”Når vi reparerer ting, så er det ikke fordi, vi gør det til en fed forretning. Det kan vi ikke”, fortæller Knud Anker Iversen der er daglig leder af Miljø- og Energicenter Høje Taastrup om deres reparationsværksted. Miljø- og Energicenteret ligger centralt på et torv tæt på stationen. Der er store vinduer ud mod gaden, og i døren står en række plastickasser til indsamling af alt fra batterier til skruelåg. Det er tre frivillige pensionister og tre i fleksjob, der arbejder i værkstedet, så der er nærmest ikke nogen lønudgifter. Derfor er det også relativt billigt at få repareret ting her.

Kæmpe ressourcespild ”Det er et oprør mod, at man som producent kan tillade sig at lave noget der er så elendigt, at man bare smider det ud og på den måde fråser med ressourcerne”, fortæller Knud Anker. De reparerer fjernsyn, harddiskoptagere, køkkenmaskiner, symaskiner, støvsugere og forskellige computere. Men de får også liv i billige kaffemaskiner, brødristere og vækkeure af den slags som man kan købe nyt for relativt få penge. Fordi de kan, og som en protest mod det massive spild der er forbundet med at smide tingene væk. ”Vi vil gerne synliggøre at der er så

Jeg har lovet Ejner, at jeg ikke forstyrrer ham for meget, for hans tid i værkstedet skal bruges effektivt, så jeg forlader Ejner igen mellem skruer, ledninger og vender tilbage til Knud Anker. Til at begynde med, for tolv år siden, var det mest pensionister der kom i reparationsværkstedet. Folk født i tiden efter krigen der har en anden ressourcebevidsthed. Men det er anderledes i dag. ”I dag kan vi altså også mærke at der kommer unge mennesker som godt vil have os til at kigge på noget”, fortæller Knud Anker. Der er en stigende forståelse i samfundet af, at vi ikke bare kan blive ved med at bruge og kassere. ”Jeg tror på, at der er ting i skred. Alene af den enkle grund at vi er

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

15


FOKUS ressourcebesparelser

tvunget. Ressourcerne er svindende og der kommer ikke nyt tin, kobber og jern igen”. Miljøministeriet har da også fornylig lavet en ressourcestrategi fordi det er tydeligt, at en række nødvendige ressourcer vil forsvinde inden for de næste årtier, hvis vi fortsætter med at bruge dem i samme tempo. ”Og så er der også grænser for, hvor meget plads vi har til at efterlade de ting, vi ikke kan bruge mere”.

Reparationsegnethed Det er svært at bryde cirklen, fordi vi som forbrugere fokuserer på den kortsigtede pris. Producenterne laver derfor varer, som man tjener relativt mindre på, men som kan sælges oftere. Derfor bliver produkterne stadigt billigere, men med kortere levetid. Som forbruger kan man prøve at vælge de produkter, der har bedre holdbarhed, men det er ikke altid nemt at gennemskue, hvad der kan repareres, og hvad der ikke kan.

AF Karl Johnsen

”Vi prøver at presse på for at forbrugerrådet skal se på hvor reparationsegnet et produkt er, når de skal vurdere det. Hvor nemt er det at få fat i reservedele? Hvor nemt er det at skille ad, så man kan sætte reservedele i?” For at bryde cirklen skal vi tænke nye måder at producere og forbruge på, så producenterne får andre incitamenter for at lave mere holdbare produkter. Det er en af tankerne i bevægelsen cradle-to-cradle. Knud Anker forklarer, at vi i stedet for at købe et fjernsyn, som producenten så ikke har noget ansvar for efter garantiperioden, så kunne vi måske i stedet hvert år betale et mindre beløb for en service i form af rådighed over et velfungerende fjernsyn. ”Du betaler måske 600 kroner om året i stedet for 5000 kroner én gang. Men så har du til gengæld sikkerhed for, at du har et up-to-date fjernsyn der fungerer og som bliver sat i stand eller udskiftet, hvis der er et eller andet, der ikke er som det skal være”.

Det kan ændre den måde, der produceres på, og gøre det mere attraktivt at lave produkter, der kan holde, men som også kan repareres og opdateres.

Bakser med de tunge drenge ”Når man lægger de forskellige positive ting sammen, så er jeg lidt mere fortrøstningsfuld. For ti år siden var der ikke noget der hed cradle-to-cradle, og du var heldig, hvis du mødte en eller anden original af et ungt menneske, der syntes, at det var for meget, at man bare smider ud. I dag er det nærmest omvendt. Der er en meget stærk og voksende forståelse af, at det simpelthen er for åndssvagt”.

Realistisk ”Jeg er også så meget realist, at jeg godt er klar over, at det kan tage noget tid stadigvæk, og vi er nødt til at bakse med nogle rigtig tunge drenge, siger han med henvisning til de producenter, EU-lovgivere og politikere, der enten modsætter sig forandring eller i hvert fald ikke er med til at hjælpe den på vej”.

”Vi er her nok et par år endnu” Knud Anker fortæller, at han godt kunne ønske sig en højere beskatning af ressourcer og mindre skat på arbejde, så det bedre kan betale sig at få ressourcerne tilbage ind i kredsløbet. Så kan man som producent, reparatør og forbruger blive mere interesseret i at genbruge de råvarer, der er i produkterne, hvis det er væsentligt dyrere at købe nye. Med lavere skat på arbejde vil reparationer og det manuelle arbejde i forbindelse med genanvendelse af materialer blive billigere, Det er ofte først og fremmest arbejdstiden der koster. ”Så ville vi blive overflødige. Men der er lang vej endnu”, siger Knud Anker og konstaterer med et smil: ”Vi er her nok et par år endnu”.

I Høje Taastrup ser man på genanvendelse i alle afskygninger.

16

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

Karl Johnsen er kommunikations- og pressemedarbejder ved Merkur Bank Miljø- Energicenter Høje Taastrup er kunde hos Merkur. Artiklen har været bragt i magasinet Pengevirke nr. 3 fra 2014.


ressourcebesparelser FOKUS

AF Helene Eskildsen

Få plads til at

sortere dit affald Foto: Povl markussen

Hvordan gør man det praktisk og nemt for borgere at sortere affald i flere forskellige typer? Et projekt i Albertslund har forsøgt at knække koden ”Hold da op, hvor er der meget, der skal til genbrug. Før gik jeg ned med skraldespanden hver morgen, nu kan jeg vente i næsten en uge med at tømme den. Jeg troede virkelig ikke, vi ville have så meget plastik og karton i vores familie”. Det fortæller Gülizar Taş, som er en af de 10 familier, der sidste efterår har deltaget i et projekt under Miljøstyrelsen.

Mål om 50 % genbrug I tre boligområder, Hedemarken, Galgebakken og Hyldespjældet i Albertslund, har i alt 10 familier været med til at udvikle systemer til indendørs sortering af deres affald. Systemerne skal gøre det nemmere i hverdagen at sortere affaldet i de 7 fraktioner, alle skal til at sortere i for at nå målet om 50 % genbrug af husholdningsaffaldet. De 7 fraktioner er: Plast, metal, pap og karton, glas, papir, madaffald og restaffald. Projektet har haft til formål at udvikle systemer og give inspiration til, hvordan man kan indrette sig indendørs til sortering i de 7 fraktioner.

Plads under køkkenvasken Helene Eskildsen fra Agendacenteret, der har stået for projektet, fortæller: ”Det meste affald opstår i køkkenet i forbindelse med madlavningen. Derfor skal du helst af med det, mens du laver mad og helst inden for et skridts afstand fra håndvasken. Noget af det skal nemlig skylles, inden det lægges til genbrug, og det skal helst ned under køkkenvasken. En af udfordringerne er også at finde løsninger til opbevaring af de ting, man plejer at have under køkkenvasken, typisk rengøringsmidler, men nogen har også kartofler og løg under køkkenvasken, hvor der er mørkt.”

Et affaldsnet letter på arbejdet I Galgebakken har især beboere med små køkkener og trinetter haft vanskeligt ved at finde plads til sortering. Derfor er der blevet udviklet tre forskellige systemer til dem med lidt plads. Systemerne har det til fælles, at der under køkkenvasken er blevet plads til at sortere i madaffald, plast,

Beboerne i Albertslund er overraskede over så meget plastik og karton, de smider ud.

restaffald, glas og metal. Papir, pap og karton har de andre steder i køkkenet eller entreen. ”Beboerne er blevet meget glade for deres systemer”, fortæller Helene Eskildsen, ”De har ikke bare gjort det muligt for dem at sortere affaldet ordentligt, systemerne betyder også, at det ser mere ordentligt ud, hvilket kan være en udfordring, når pladsen ikke er så stor”.

Smider vi så meget plast ud? De fleste af familierne, Agendacenteret har samarbejdet med, er overraskede over, hvor meget der kan sorteres til genbrug. Især mængden af plast er kommet bag på de fleste. ”Familierne er positivt overraskede over hvor lidt deres restaffald fylder, efter de er begyndt at sortere så meget. Alle familierne sorterede allerede en del, og flere troede ikke at projektet ville have den store effekt. Men det har det haft”, siger Helene Eskildsen og fortsætter: ”Projektet har vist, at hvis det er nemt at sortere affaldet i hverdagen, så kan vi sagtens nå målet om, at 50 % af husholdningsaffaldet skal til genbrug.” Helene Eskildsen er miljø­planlægger, Agenda Center Albertslund.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

17


FOKUS ressourcebesparelser

Af Henriette Vest Jensen

Høkassen Den gamle kogemetode med at bruge en høkasse er også anvendelig i 2015, siger forfatteren Katrine Klinken, der sidste år skrev bogen ”Mad i høkasse”

Du kan nemt lave din egen høkasse. Alt hvad du skal bruge er en kasse, skuffe eller anden ramme, der kan lukkes samt noget at isolere med. Til isolering kan man bruge alt fra tæpper, soveposer, liggeunderlag og puder til din egen gamle uldsweater. Derudover er det smartest at bruge avispapir inderst til at pakke gryden ind i. Men du kan også finde høkassen i design-udgaven på www.hokasse.dk.

Kogetid skal dobles op

Billeder taget fra bogen: Katrine Klinken, »Mad i høkasse« 48 sider, Forlaget Vingefang. Den vejl. udsalgspris er 99,-.

Høkassen kan være på vej ind i en opblomstringsperiode. Bæredygtighed og en følelse af ansvar for fremtidige generationer har bevæget sig helt oppe fra klimatopmøder og ned til madlavning i hjemmet. Den holistiske tilgang til bæredygtighed er blevet alment kendt også i husholdningen, og en gammel kogemetode har fået nyt liv. Både i form og fortælling. Katrine Klinken, kogebogsforfatter – www.klinken.dk og aktiv i SlowFood-bevægelsen, har givet sit bud på, hvordan man laver mad i høkasse. Tidligere brugte man høkassen, fordi 18

man under besættelsen var underlagt rationeringer, og mange ting var næsten umulige at skaffe. Så for at spare på gassen, brugte man en høkasse til at koge maden færdig i.

Lav din egen høkasse I dag er denne kogemetode mindst lige så aktuel. Mennesker har travlt i dag. Og et moderne køkken i 2015 skal se smart ud, være funktionelt og have det udstyr, som kan spare den moderne familie tid. ”Det kan høkassen,” siger Katrine Klinken, der er forfatter til bogen ”Mad i høkasse”.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

Kogemetoden er anvendelig til mad, som kræver mere end 20 minutters tilberedning og har én grundregel: Beregn dobbelt så lang tid, som på et blus. Hvis retten normalt skulle simre 1,5 time på komfuret, så smid den i høkassen 3 timer før spisetid. Fordelen er, at du ikke skal holde øje med den, men kan lave alle mulige andre ting. ”Når man langtidskoger, skal man huske, at retten skal have nok væske, da det er det, der giver eftervarmen, og dermed energien. Men det er ikke specielt for høkasse-mad, det gælder også på komfuret,” påpeger Katrine Klinken, og tilføjer at det kan være en god idé at fylde gryden godt. Hvis du laver en lille portion, så forsøg at finde en gryde, der er mindre, så indhold og gryde passer sammen. Maden skal koges igennem 5-10 minutter på blusset, inden det kommer i høkassen. Hvis maden skal have 2-3 timer i høkassen, så beregn ca. 20 minutter på blusset, før den sættes i høkassen.

Brug høkassen til den kølige hvidvin Faktisk holder høkassen din mad så varm, at du selv efter lang tid nede i høkassen stadig skal bruge grydelapper, når du tager gryden op. Men en høkasse kan faktisk også hjælpe dig på en varm sommerdag. Tag den kolde hvidvin ud af køleskabet, og smid den i høkassen. Høkasser kan nemlig også holde dine drikkevarer kolde. På den måde holder du køleskabet fri for de mange drikkevarer, så er der mere plads til folks medbragte mad! Henriette Vest Jensen er kommunikationsmedarbejder i VedvarendeEnergi.


ressourcebesparelser FOKUS

AF henriette vest jensen

Madspild er penge ud af vinduet!

Bevægelsen ”Stop Spild Af Mad” med Selina Juul bag roret stormer derudaf og er med til at sætte madspild på dagsordenen – hos danskerne, politikerne og hos supermarkederne Stop Spild af Mad taler til den enkelte forbruger. Bevægelsen har endda lavet en guide til, hvordan du mindsker dit madspild i hverdagen. Vi spurgte Selina Juul, hvad supermarkederne kan gøre for at hjælpe forbrugeren. Hendes råd var enkelt: ”Sæt priserne ned på datovarer, og placer dem på gode steder i butikken.”

som sundhed og madspild. COOP har kørt kampagnen ’skæve gulerødder’, som var et forslag fra en forbruger i COOPs konkurrence ’Den Grønne Idépris’. Folk fravælger normalt varer, der er anderledes og ukurante. Det problem skulle kampagnen være med til at løse, og det reducerede antallet af skæve gulerødder, der blev kasseret.

Skæve gulerødder

Udsatte får glæde af madspild

Hos COOP tackler de madspild ved at forholde sig til, at madspild er lig med at smide penge ud af vinduet. ”Forretning og CSR går hånd i hånd,” siger Signe Frese, Kommerciel CSR chef hos Coop og ansvarlighedschef for Irma. Både COOP og Irma kører løbende forbrugerkampagner på områder

Supermarkederne har flere udfordringer med madspild. Forbrugeren forventer variation og fyldte hylder, ellers går de igen. Oftest skal der være 4 forskellige varianter af minimælk, og så bliver det at bestille varer hjem en større videnskab. Hos tiltaget ”Det Runde Bord” afhjælper man både supermarkeder og landets festivaler med madspild. De har ikke så mange midler, men masser af sjæl, godt

150 frivillige og en plan. ”Det Runde Bord” arbejder blandt andet på at sikre, at den lækre mad, der ikke bliver spist på festivalerne (godt 100 tons mad de sidste 12 måneder), ender hos nogle, som har brug for den – nemlig udsatte i Danmark. ”Vi arbejder med topkvalificerede frivillige, men selvom vores frivillige gør et kæmpe stykke arbejde, så kan de ikke bære det hele,” siger direktør for ”Det Runde Bord” Peter Haugelund. Og han er ikke den eneste der fremhæver madspild som et samfundsansvar. Stop Spild Af Mad har sat madspild på dagsordenen. Medierne bringer historierne, og folk er efterhånden bevidste om, at madspild er vigtigt for at bremse ressourcespild.

Forslag til faktaboks: ”Wefood” skal være Danmarks første sociale supermarked. Bassel Hemidan, projektleder for Wefood, forklarer kort: ”Vi arbejder for at stoppe madspild, levere billigere madvarer til trængte borgere samt generere indtægt til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med verdens fattigste.” Dette er et af mange koncepter, som kombinerer madspildsudfordringen med det sociale aspekt. Wefood forventer at åbne butik i København i løbet af efteråret eller primo 2016. Henriette Vest Jensen, er kommunikationsmedarbejder i VE.

Foto: thomas pape RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

19


REPORTAGE AF HANS PEDERSEN

Lad kun dine fodspor

blive tilbage Oprydningen efter Jelling Festival er sat så meget i system, at andre festivaller valfarter til byen med de berømte runestene for at kunne gøre dem kunsten efter. Fire timer tager oprydningen fra kaos til grøn græsmark Fra overvågningstårnet på Jelling Festival kan man på afslutningsdagen se tusinder af telte, feltstole og skrald, skrald og atter skrald. Kl. 12 skal alle festivaldeltagere have forladt festivalpladsen. Indtil da er tingene deres. Klokken 12 ejer oprydderne alt, der er efterladt på pladsen. Forrest løber der en kæde, der sikrer, at der ikke er nogen, der stadig ligger og sover i teltene. Det er et mareridt at forestille sig, at der er nogen, der havner i en container. Næste kæde er elever fra den nærliggende Brandbjerg Højskole, der udvælger en del af det mest værdifulde, der er efterladt. Det drejer sig om dyre telte, dyre soveposer, liggeunderlag, osv. Men det skal gå stærkt, for de må ikke gå i vejen for de 9 frontlæssere, der danner næste kæde. Kommer traktorerne for tæt på skal de smide, hvad de har i hænderne. Derfor har højskoleeleverne allieret sig med en golfbil, der racer de mest værdifulde effekter til et ”helle”. Næste kæde smider alt ind i teltene, hvorpå frontlæsserne smider telte med indhold op i containere, der bliver kørt bort med det samme. Sidste kæde plukker ølkapsler og cigaretskod.

20

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

Klokken 16 er græsmarken som et billiardklæde. Kun nogle blege pletter viser, hvor der har stået telte. Mågerne flyver frustrerede rundt uden at kunne finde så meget som en pizzarest.

Højskoleeleven - Gertrud Holland, du er med til at samle ting fra teltene. Hvad går du efter? ”Jeg har fundet en hel masse madrasser og en hel masse soveposer, nye gummistøvler, bolde og freezebees.” - Og resten går i containerne? ”Vi har et hold, der er specialiseret i at tage dyre telte ned, men resten ryger i containerne. Det er helt vildt.”

En af de frivillige - Jens Peter Lund, du leder et hold på 89 mand fra Ringballe-Give Idrætsforening. I har nu på niende år stået for at køre kæden med de ni frontlæssere. Det er jo nærmest en militær aktion. Når I det igen i år på fire timer?

Fotos: marianne buus


REPORTAGE

”Ja, vi er planmæssigt med. Vi har frokostpause netop nu og skal have vanddunkene fyldt op. Men vi når det.” - Hvad har du tænkt mest på den sidste time? ”Forbrugerfest. Vi er blevet meget rige her i Danmark. Der ligger rigtig mange materialer tilbage efter festivallen. Derfor giver det rigtig god mening at være med til at rydde op og sammen med Brandbjerg Højskole at give noget af det videre til hjemløse og andre folk, der kan bruge det.”

Ægypteren I en af hallerne på Brandbjerg Højskole bliver der samlet gigantiske mængder af underlag, soveposer og telte. En af eleverne hedder Ahmed Yehia Mostafa og er fra Ægypten. Jeg spurgte ham, om hans reaktion på disse bjerge af udstyr, der blev efterladt på festivallen. ”Jeg er meget overrasket og forarget over mængden af gode og brugbare ting, der bliver efterladt. Jeg havde fået at vide af vores lærer, at der ville være mange ting, men så gigantiske mængder, det er jeg virkelig overrasket over. Men det er selvfølgelig altid noget, at de ting vi har samlet sammen, går til hjemløse og forskellige projekter i Danmark, Kenya og Afghanistan.” De billigste underlag (karimater) går til børnehaver, hvor de kan skæres op til sværd til rollespil, nogle af teltene og soveposerne går til hjemløse. Der – en passant – kan bruge mange soveposer, da de bliver ødelagt af forbipasserende, mens de hjemløse sover i soveposerne.

Historien Jelling Festival er et non-profit foretagende, hvor overskuddet går til lokale og internationale projekter. Festivallen startede for 26 år siden, hvor Lars Dam og 28 andre ville skaffe penge til den lokale fodboldklub. Nu er der 4700 frivillige hjælpere og Jelling Festival havde i år besøg af 34.000 deltagere og er dermed Danmarks fjerdestørste festival (efter Roskilde, Skanderborg og North Side).

Unge sviner Der har været besøg fra andre festivaller, hvor man meget gerne vil efterligne oprydningen fra Jelling Festival. Men Jelling Festivallen går endnu videre. Der er ganske mange efterskoler, der besøger Jelling Festival. For at komme noget af svineriet i forkøbet besøger elever fra Brandbjerg Højskole nogle af efterskolerne for at diskutere affald, og hvordan man kan forebygge i hvert fald en del af det. Det sker under sloganet ”Lad kun dine fodspor blive tilbage.” Brandbjerg Højskole har indført en konkurrence om, hvilken efterskole, der kan samle mest affald. Hver dag kan man komme med sine sække affald og få det vejet. Balle Musik- og Idrætsefterskole leverede mest affald og vandt en koncert med bandet Quasar Rock. Sidste år blev der indsamlet 23 ton affald til sortering og genanvendelse. I år indsamlede Balle Musik- og Idrætsefterskole hele 27,5 ton. Men det mest fundamentale spørgsmål er, hvordan det er kommet så vidt, at der er så meget affald, som oven i købet får lov til at blive liggende. Efter sigende har Tønder Festival overhovedet ikke noget affaldsproblem. Men der er gennemsnitsalderen også 30 år højere! Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

21


UDLAND Af claus christensen

Ren energi – også til de fattigste Hvordan kan udviklingslande bidrage til kampen mod klimaforandringer? Det spørgsmål forsøger VedvarendeEnergi at give et svar på med projektet Pro-Poor Low Carbon Development, som handler om at få mere fokus på de fattiges energibehov i landenes klima- og energipolitik

”Vi skal have politikerne i tale og få dem til at vende blikket mod de sårbare i samfundet, både på regionalt og nationalt niveau. De fleste love om energi i Senegal tænker ikke vedvarende energi tilstrækkeligt ind – og især ikke vedvarende energi til den fattige del af befolkningen”. Sådan forklarer senegalesiske Djimingue Nanasta, der er regional koordinator i projektet og repræsenterer NGO´en ENDA i Dakar.

Mere energieffektive bageovne til bagerier skal komme de fattigste til gode.

Effektive ryge- og bageovne Low Carbon-projektet arbejder både med lokale, miljøvenlige energiløsninger og med fortalervirksomhed, så fattige i den tredje verden får en stemme i klimadebatten. På den måde står projektet på to ben – en hardware-del og en demokratisk del. ”På forsyningssiden har vores projekt fokus på energi til produktion, primært i småskala, som vil komme de fattigste til gode. Energi er her til f.eks. produktion af fødevarer. Blandt eksemplerne er mere energieffektive rygeovne til fisk, mere effek22

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

tive bageovne til bagerier og el til køling af mælk,” fortæller Gunnar Boye Olesen, der i projektet repræsenterer både VedvarendeEnergi og INFORSE. Det sidste er et internationalt netværk for NGO´er, der arbejder for vedvarende energi.

En målrettet indsats De indledende møder for Senegal blev afholdt i hovedstanden Dakar i 2014. Her mødtes repræsentanter fra de forskellige senegalesiske NGO´er, som er med i projektet. ”Vores partner-NGO´er har i første omgang lavet alliancer med hinanden, som nu er blevet til egentlige koalitioner. Og siden da har de udviklet kampagnestrategier, som nu ved at blive rullet ud. Det kan være alt fra demonstrationer til møder med politikere,” forklarer Maria Graversen, der er projektkoordinator for VedvarendeEnergi. Men før de egentlige kampagnestrategier blev udviklet, var der i projektet et behov for at finde et fælles ståsted, så indsatsten kunne blive målrettet. Spørgsmålet var i høj grad, hvordan man mest effektivt kunne få kampagnerne til at fungere, og hvilke redskaber man havde til rådighed. ”På møderne i Dakar stod det hurtigt klart, at der først og fremmest var behov for en fælles vision, når nu flere NGO´er havde ejerskab i projektet. Og så var der bred enighed om, at projektet ikke skulle være en showcase, men at det skulle bidrage til landets indsats mod de globale klimaforandringer. Det har været vigtigt for de senegalesiske NGO`er at stå sammen i projektet, så man kan tale med én stemme og på den måde opnå større politisk gennemslagskraft,” siger Maria Graversen.

Stigende behov for energi Situationen i Senegal og andre udviklingslande udgør baggrundstæppet på den scene, som Low Carbon Development er trådt ind på. Otte lande fra i alt fire regioner i verden er med i projektet –


UDLAND

Ifølge FN mangler 1,2 mia. mennesker på globalt plan adgang til energi. Og 45 procent eller 585 mio. af disse bor i Afrika syd for Sahara Foto: jakob dall

Mali, Tanzania, Senegal og Uganda fra Afrika og derudover Indien, Sri Lanka, Bolivia og Haiti. Fælles for landene er, at energibehovet er støt stigende. I Senegal stiger behovet for elektricitet for eksempel med 10% om året. Energisektoren i Senegal har gennemlevet adskillige kriser de seneste år. Hyppige afbrydelser af elnettet, mangel på olie og gas og en stigende afhængighed af importeret olie gør det vestafrikanske lands energiforsyning usikker. Og samtidig er der behov for at få tilført mere energi i forsyningen. Af regeringen er et mix mellem kul, gas, vandkraft og vedvarende energi foreslået som løsningen på den nationale forsyningsproblematik. “En række politiske forslag i Senegal går på at få etableret et energisystem med decentral vedvarende energi, og benytte feed-in tariffer, så energiproducenterne kan få en fornuftig pris for den energi, som skal sælges. Og så gøre det sådan, at de lokale myndigheder samtidig får ansvar for energiplanerne i deres lokalområder,” forklarer Djimingue Nanasta. ”På det regionale niveau handler det om at få udbredt projektet til også at omfatte andre lande i Vestafrika. På det nationale niveau handler det om at få de løsninger og ideer, vi arbejder med nu, til at spille sammen med de langsigtede politiske

mål for Senegals energiforsyning. På det lokale niveau er udfordringen, at teknologierne bliver til mere end showcases og i stedet bliver integreret I befolkningen”.

”Successen afhænger af om vi kan få mobiliseret civilsamfundsorganisationerne i stærke alliancer”. Djimingue Nanasta, ENDA, Senegal

Alt i mens Low Carbon Development gennemfører kampagnerne i de enkelte lande, tæller uret ned til det 21. COP-møde, som denne gang skal afholdes i Paris i begyndelsen af december. Der er givetvis lagt op til et nyt livtag mellem ulande og ilande, præcist som på de foregående COP-møder. At der faktisk hersker en vilje i udviklingslandene til at tage ansvar for udviklingen, er Low Carbon Development er eksempel på.

Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder i VedvarendeEnergi og redaktør af RÅSTOF. RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

23


REPORTAGE Af Mette Raaschou

Gymnasieelever Fotos: Mette raaschou

gør skolen grøn Nogle gange skal der ikke mere end tre gymnasieelever og en cykeltur hjem fra skole til at sætte gang i en lokal omstilling. Det er Middelfart gymnasium et eksempel på. Her har elever sat gang i en væld af projekter for at få en mere bæredygtig skole Jeg møder Marit og Alina, elever fra miljøgruppen på Middelfart Gymnasium, en solrig forårseftermiddag på deres gymnasium. Alina byder velkommen til skolen med et stort smil, et smil der sandsynligvis også skyldes den studenterhue, hun netop har fået på hovedet få timer inden vores møde. Vi bevæger os til et mødelokale på lærerværelset, hvor de sorte kaffekander står klar på bordet. Rektor Christian Alnor og fysiklærer Mona Jensen møder os her, sammen med en repræsentant fra Projekt Frivillig. Hun er her for at overraske Marit med en stor buket blomster og en udnævnelse som ”Månedens Frivillig”, på baggrund af det frivillige 24

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

arbejde, hun har lavet med at starte miljøgruppen på Middelfart Gymnasium. ”Nej, det havde jeg da slet ikke forventet. Mange tak!”, siger Marit og smiler lidt genert, da hun bliver fotograferet med diplom og blomster.

Fik god idé på cykeltur Genertheden forsvinder dog så snart, vi sætter os om bordet for at tale om miljøgruppens arbejde på Middelfart Gymnasium, for det er tydeligt, at både elever, lærere og rektor brænder for emnet. For på trods af, at miljøgruppen er meget ny, først startet i august 2014, har eleverne allerede fået indført en


REPORTAGE

masse ændringer på skolen, takket være deres egen gejst, et godt samarbejde med engagerede lærere og rektor og lidt hjælp fra VedvarendeEnergis ungdomsafdeling, UngEnergi. Marit fortæller, hvordan det hele startede: ”Vi var tre piger fra min klasse, der cyklede sammen på vej hjem fra skole, og så kom vi til at snakke om, at det ville være fedt at gøre noget for at gøre skolen mere bæredygtig. For der fandtes ikke en elevgruppe, der havde fokus på det. Så tog vi fat i UngEnergi, og de hjalp os med at planlægge et energitjek med en vejleder fra EnergiTjenesten”. Energitjekket blev første skridt af mange, i arbejdet for at gøre Middelfart Gymnasium mere bæredygtig. Både elever og rektor fremhæver energitjekket som en god kickstart på miljøgruppens arbejde, fordi det gav et overblik over, hvor de konkret kunne sætte ind på skolen. Helt konkret har energitjekket bl.a. resulteret i, at skolen nu vil renovere den gamle gymnastiksal og installere solceller på taget, fortæller Christian Alnor.

Skolens personale er med på ideen Men miljøgruppen har ikke ligget stille efter energitjekket. Den er vokset til omkring 10 elever, og de har i samarbejde med nogle lærere og pedeller fået sat gang i flere tiltag, der skal gøre skolen mere energi og miljøvenlig: Plastikkrus, der tidligere stod ved drikkefontænerne rundt på skolen, er blevet fjernet, så eleverne nu bruger genanvendelige drikkedunke. Der er opsat papirskraldespande ved printere og på lærerværelset, så affaldet kan blive sorteret, og i samarbejde med Kisser fra kantinen har eleverne også fået sat en ugentlig vegetardag på menuen. Alt sammen med det formål at spare på skolens CO2- og energiforbrug og dermed få en mere bæredygtig skole. Initiativerne kunne ikke være blevet ført ud i livet uden et godt samarbejde og interesse fra rektor, lærere og skolens servicepersonale. Senere fanger jeg servicelederen Petri i hans frokostpause og vil høre, hvad han synes om miljøgruppens arbejde. Sådan nogle tiltag kan jo også betyde øget arbejde for ham, og det er måske ikke så populært? Petri taler dog begejstret om både energitjek og miljøgruppe, og han fremhæver, at det gode ved dette projekt netop er, at personale, elever, ledelse og bestyrelse alle har det samme mål og har en fælles interesse. Så bliver det nemlig nemmere at gennemføre tiltagene.

ind i strategiplanen for 2015-18, som fokuserer på bæredygtighed. Vi startede på strategien i foråret 2014, og da var bæredygtighed ikke nævnt med et ord. Men efter der var så meget aktivitet omkring det emne fra eleverne, tænkte ledelsen: Bør vi ikke havde det her med? Så nu er målet også at gøre skolens bygningsdrift mere bæredygtig, og bestyrelsen har besluttet, at man gerne vil bruge nogle midler til det”. Mona Jensen, der arbejder som fysiklærer på skolen, har støttet miljøgruppen hele vejen. Hun er både interesseret i arbejdet, fordi det kan bruges i undervisningen, men elevernes engagement smitter også: ”For eksempel sådan noget med solceller på taget. Det er der nok mange af os, der har overvejet før. Men det med at nogle elever er interesseret i det, og at de går forrest, det gør, at man tager det sidste skridt”. Med et smil afslutter Marit vores snak: ”Hvis jeg skulle give et godt råd til andre elever, så er det: Bare gå i gang! Man kan virkelig gøre en forskel på sin skole, som man måske slet ikke havde forestillet sig var mulig, og man får et helt andet syn på sin skole og sine lærere – jeg ser dem ikke kun som lærere mere, for vi er fælles om en sag som vi alle sammen brænder for”. Mette Raaschou er projektkoordinator for UngEnergi.

UngEnergi UngEnergis frivillige besøger gymnasier rundt om i Danmark og hjælper elever med at sætte bæredygtige tiltag i gang på deres skole. I den forbindelse tilbyder UngEnergi også gratis energitjek af skolen i samarbejde med Energi­Tjenesten. Projektet er støttet af Velux fonden og Energifonden og kører i perioden 2014-17.

Fælles om en vigtig sag Elevernes engagement har dog også vist vejen for andre, og deres initiativer har medført en ændring helt oppe på ledelsesplan, som Christian Alnor fortæller om: ”Helt konkret betyder elevernes engagement, at skolen har sat et ekstra mål RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

25


KORT NYT

Foto: Sierra magazine

Fugledød Omkring 600.000 fugle dræbes verden over af vindmøller. Men det er ingenting imod de 6,8 mio, der rammer kommunikationstårne og de 175 mio., som dræbes mod el-ledninger for ikke at tale om de 300 mio., der dør efter at have ramt et vindue. Dertil kommer katte som afliver mellem 1,3 og 4 mia. fugle hvert år. Kilde: Sierra Magazine

Opskrift på kompost med hundelorte 26

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015


KORT NYT

Foto: Dorte riisager ballermann

Gravrøverkøb

Vi har fundet en kasse med de originale OOA-badges på et loft på Frederiksberg. De kan købes for kr. 100,- pr. stk. Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) eksisterede fra 1974 til 2000. VedvarendeEnergi (dengang OVE) startede i kølvandet på OOA i 1975. Se mere på ve.dk

Mængden af data skønnes at vokse med en faktor 44 i perioden 2009 til 2020. Kilde: Information 8/9 2015.

Fat dig i korthed Mobiltelefoner står for 2% af verdens udslip af drivhusgasser – en andel, der svarer til verdens luftfart. Hvis hundreder af millioner af verdens befolkning følger trop, vil elektricitetsforbruget til mobiltelefoner stige 60% i 2020. Kilde: Sierra Magazine maj-juni 2015

Foto: colourbox

Undgå spild af varmt brugsvand Sagkundskaben siger, at det er nøjagtig lige så hygiejnisk at vaske hænder i koldt som i varmt vand. Men hvis du vasker hænder i varmt vand, skal du være klar over, at der går energi til spilde hver gang vandhanen skal varmes op. Det er der imidlertid flere firmaer, der har taget op, så det er nu muligt at købe armaturer, der tager højde for dette energispild. Kildse: HVAC magasinet juni 2015

Atomkraft nedadgående Globalt er atomkraft nu nede på 11% af verdens elektricitetsforsyning. Det historieske maksimum var i 1996, hvor 17,6% af verdens el blev produceret med atomkraft. Kilde: Monitor no.809, Aug. 2015

Foto: colourbox

Foto: colourbox

Rettelse: Kød fra gris eller ko En af vores læsere Sven Skovmand fra Ørum har gjort os opmærksom på, at vi har slået okse og gris i hartkorn med hensyn til udledning af CO2. Det er absolut ikke tilfældet. Produktion af 1 kg oksekød udleder 19,4 kg CO2. Gris blot 3,6 kg CO2. Og spiser man soyabønnerne for næsen af køerne udleder produktion af 1 kg soyabønner blot 0,6 kg CO2. Kort sagt er disse få linjer argument for at blive vegetar!

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

27


PORTRÆT AF EJVIN BEUSE

Styrmand gennem

oprørt hav

Foto: Søren Rud

Niels I. Meyer (NIM) har rundet de 85 år i sommer. I den brede offentlighed er NIM nok mest kendt for sin deltagelse i ”Oprør fra midten” og gennem sit seneste bidrag til den offentlige debat, nemlig bogen ”Nok er nok”. Men måske knap så kendt er hans indsats inden for den vedvarende energi. En mere ihærdig forkæmper på alle niveauer tror jeg ikke findes i dette land. Fra den gang i 70’erne, hvor begrebet så dagens lys i Danmark, og til i dag har NIM været en uvurderlig støtte ikke bare for sagen som sådan, men i høj grad for det der tidligere hed OVE, men i dag hedder blot VE. Det var NIM der tog initiativ til dannelsen af Styregruppen for Vedvarende Energi under Industri- og Handelsstyrelsen. Styregruppen eksisterede fra 1982 til 1991 og havde (naturligvis) NIM som formand. Styregruppen startede med en beskeden bevilling på 2 mio. kroner, men bevillingen steg allerede året efter til 20 mio. Og sluttede omkring de 34 mio. kroner i 1990. I alt støttede Styregruppen i sin niårige levetid den vedvarende energi med 224 mio. kroner. I 1991 blev Styregruppen efter en del polemik erstattet af VE-Rådet, men det og meget mere om NIMs virke kan man læse om i bogen ”Vedvarende energi i Danmark”, som OVE udgav i år 2000. Bevillingerne var især rettet mod små og mellemstore virksomheder til fremme af udviklings- og 28

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

Niels I. Meyer var med i den uafhængige forskergruppe, der i 1976 gik sammen om at udarbejde en alternativ energiplan. Fra venstre er det Johs. Jensen, Bent Sørensen, Niels I. Meyer og Sussanne Blegaa.

demonstrationsprojekter, men skulle også sikre en spredningseffekt for VE gennem informationskampagner. Og netop her fik OVE en vigtig rolle. Der oprettedes et Pressesekretariat for VedvarendeEnergi, som udsendte nyhedsbreve om hvilke projekter, der fik bevilget støtte og tillige om resultatet, når de blev afsluttede. En anden væsentligt aktivitet var, at der gennem ca. 10 år blev afsat et beløb til lokale oplysningsaktiviteter om vedvarende energi. OVE administrerede ordningen, der kørte med en smidig og hurtig godkendelsesprocedure under NIM. Også for energikontorerne fik Styregruppen og NIMs fortalervirksomhed stor betydning. Fra den første ”forsøgsbevilling” i 1989 og til den mere fast funderede tilskudsordning under Energistyrelsen, der fungerede indtil regeringsskiftet i 2001. Man hører tit at en enkelt person ikke kan udrette meget, men det er NIM et bevis på ikke er rigtigt. Du har om nogen helt personligt en meget stor del af æren for, at vedvarende energi har fået den position, den har i dag. Et stort tillykke med den runde fødselsdag og tak for støtten og samarbejdet.

Ejvin Beuse er seniorkonsulent i VedvarendeEnergi.


Af Flemming Petersen KRONIK

Havvindmøller – de nye trækheste i dansk energiforsyning

Mens opsætningen af landmøller har været drevet af græsrodsorganisationer og små entreprenører, er udviklingen af havvindmøller drevet frem af danske elselskaber og store, veletablerede møllevirksomheder. Flemming Petersen fortæller historien om kæmpemøllerne til havs Fotos: colourbox

Hvis man lidt groft set betragter energiforbruget i Danmark, kan man sige, at ca. en tredjedel går til henholdsvis transport, opvarmning og elektriske apparater. Elforbruget er således ca. en tredjedel af det samlede energiforbrug. Elektricitet bliver i Danmark for 40 % vedkommende produceret på vindmøller, resten på termiske værker, der i høj grad fyrer med fossile brændsler. Ca. en fjerdedel af vindmølleproduktionen kommer fra havvindmøller. Så alt i alt må man sige, at havvindmøller på trods af en relativ stor eksponering i offentligheden stadig kun spiller en begrænset rolle i den samlede danske energiforsyning.

Prisen på havmøllestrøm falder Når havvindmøller har fået en så stor plads i de fremtidige energiplaner hænger det sammen med, at de bestræbelser, der siden 1990 er blevet gjort for at udvikle havvindmøllerne, har båret frugt. I 2013 er prisen på en MWH på europæisk plan 140 Euro for strøm fra havvindmøller. Et sandsynligt mål er, at den i 2020 er nedbragt til 100 Euro pr. MWh. Dermed er prisen konkurrencedygtig med den, der gælder for termiske kraftværker. Prisen på gas og skifergas til termiske kraftværker vil dog kunne forrykke dette forhold.

Det begyndte i 70erne Havmøller bliver krumtap i 2050-planer Klimakommissionens rapport fra 2010 tegner for året 2050 et noget andet billede. Ud over en mere effektiv brug af energi, så skal energisystemet omlægges til biobrændsler og vindkraft. Havvindmøller bliver krumtappen i dette system. Meget mere af den energi, vi skal bruge, vil komme fra el. Det vil være op til 70 pct., især hvis elbilerne vinder indpas. Det sidste energipolitiske forlig fra 2012, fik bred politisk opbakning. Aftalen er på flere måder inspireret af Klimakommissionens arbejde og fastholder, at energiforsyningen i 2050 skal være 100% baseret på vedvarende energi - ikke mindst med havvindmøller.

Verdens første havvindmøllepark blev indviet 1991. Den var dansk og placeret ud for Vindeby på Lolland. Selv om Danmark på det tidspunkt havde betydelig færre elproducerende møller end i dag, så var Danmark blevet førende på bygningen og opsætningen af vindmøller. Med dette afsæt blev Danmark også førende på havvindmøller. Fra 1970'erne var det fra politisk hold et ønske om, at elværkerne bidrog til at undersøge mulighederne for vindkraft. Det betød bygningen af nogle store møller som fx Nibemøllerne og Tjæreborgmøllen. Det skete bl.a. som resultat af en aftale, som blev indgået mellem Energiministeriet, Elkraft, Elsam og Danske elværkers Forening i 1985. I følge denne aftale skulle elværkerne inden 1990 bygge

100 MW vindmøller fordelt med 45 MW til de sjællandske elselskaber og 55 MW til de jyske og fynske.

I 1991 kom Danmarks første havvindmøllepark Øst for Storebælt nedsatte elselskaberne et vindmølleudvalg, der skulle koordinere opsætningen af deres 45 MW vindmøller. Det viste sig snart vanskeligt at få placeret et tilstrækkeligt antal møller på land, så man kunne leve op til de 45 MW. Elkraft henvendte sig derfor i 1987 til Energiministeriet med et ønske om at opstille en vindmøllepark ud for Lollands kyst. I 1988 besluttede Elkraft således, at der skulle udfærdiges et skitseforslag til en havplaceret møllepark. Et halvt år senere gik projektet i gang, og i oktober 1991 kunne energiminister Birgitte Lundholt indvie havvindmølleparken. Ideen med en havvindmøllepark var ikke pludselig faldet ned fra himlen, men havde været undervejs i nogle år. I USA, England og Sverige havde man således i perioden 1978-1980 på forskellig vis foretaget undersøgelser af muligheden for at sætte vindmøller op på havet, og i 1983 kom den første danske rapport om mulighederne for at bygge offshore vindmølleparker.

Havvindmøller blev hurtigt opskalerede En væsentlig forskel i udviklingen af havvindmølleparker og landmøller

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

29


KRONIK Af Flemming Petersen

er, at udviklingen af landmøller i en lang periode i høj grad var præget af græsrodsorganisationer og små og mindre entreprenører, mens det ikke gælder for havvindmøller. Det er almindelig accepteret blandt teknologihistorikere, at udviklingen af landmøller kan beskrives med en buttom up strategi. Den forklaringsmodel gælder dog ikke for havvindmølleparkerne, som er blevet drevet frem af store danske elselskaber og store veletablerede møllevirksomheder, som især Siemens og Vestas. Godt nok er man begyndt med to små havvindmølleparker på ca. 5 MW i begyndelsen af 1990'erne, men hurtigt skiftede man kurs til

30

bygningen af betydelig større parker. Det er bredt accepteret blandt eksperter i såvel elselskaber, mølleselskaber og myndigheder, at det var af afgørende betydning for udviklingen af havvindmøller, at man i 1997 anbefalede, at det næste step i udviklingen, ikke var en langsom opskalering, men i et huk at gå fra en park på 5 MW til ca. 160 MW.

Besværligheder med Horns rev 1 Horns rev 1, som var den første større park, blev dog en dyr købt erfaring for mange leverandører, ikke mindst for Vestas, der leverede møllerne. Det viste sig at være

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

så mange problemer med møllerne, at Vestas efter et par år blev nødsaget til at tage samtlige naceller på land for en hovedrenovering. Prisen var meget høj og betød, at Vestas i en periode var økonomisk knock outet og måtte trække sig fra havvindmøllemarkedet. Andre leverandører tjente ikke stort, men bed sig fast på markedet. Ud over møllerne viste selve opstillingen af en så stor park på havet at give en række nye besværligheder, som der skulle findes løsninger på. Selv om alt ikke blev gjort optimalt, fik man med Horns rev 1 øjnene op for de ting, der skulle og kunne optimeres.


KRONIK

Større møller betyder færre udgifter Den pris, samfundet skal betale for strømmen fra havvindmølleparker, er ikke blevet meget mindre med årene, men det er elselskabernes udgifter til produktion af strøm på havvindmøller derimod, og dermed er der skabt et godt grundlag for et fornuftigt afkast. Det var det ikke tidligere. Når det er lykkes at tjene mere, så skyldes det primært, at man har optimeret opstillingen af havvindmølleparker. Hertil hører primært, at stadig større møller har gjort det billigere at installere parkerne. Jo færre antal fundamenter, tårn- og vingeinstallationer og

kabeltræk jo billigere. Dertil kommer optimerede arbejdsgange og installationsfartøjer dedikeret til opstilling af møller.

”Ikke stor tiltro til vind” Indtil 2005 var Elsam og Elkraft de to dominerende elselskaber i Danmark. De havde ikke en udpræget positiv holdning til vindmøller, og deres kritiske holdning udtrykte de i både pressen og i forhandlinger med politikere og centrale energimyndigheder. Alligevel udførte disse selskaber og de underliggende produktionsselskaber loyalt de opgaver med vedvarende energi, som blev pålagt fra politisk hold. Hos

Elsam havde bestyrelsen i 1988 en debat om vind, herunder selskabets aktive deltagelse i den havbaserede elproduktion. I referatet kan man bl.a. læse: "Bestyrelsen har ikke stor tiltro til vind og decentral kraftvarme. Der bruges milliarder på økonomisk usikre ting. Vi oplever (blandt medlemsselskaber) en udpræget modvilje mod den nødvendige udbygning og fornyelse af elsystemet. En krone investeret i et højeffektivt kulkraftværk giver mere miljø end en kr. investeret i vind eller decentral kraftvarme. Energiministeren ser gerne Elsam gennemføre et demonstrationsprojekt sigtende på teknisk-økonomisk afprøvning af

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

31


KRONIK Af Flemming Petersen

havbaseret vindkraft. Direktørudvalget kan ikke anbefale."

Elsam skiftede hurtigt holdning På trods af Elsams lidt bagstræberiske holdning til vindkraft, var der allerede i slutningen af 1995 tegn på opblødning. På et bestyrelsesmøde fastslog man, 1) at vind er et af de bedste midler til CO2-reduktion, og 2) at hvis ikke elværkerne etablerer vindmøllerne, vil private gøre det ud fra økonomiske motiver. I 1996 ansøgte så et privat og udenlandsk selskab, om at måtte bygge et storskala kraftværk med vindmøller i Nordsøen. Og så lige pludselig, ja nærmest over night, så ændrede Elsam holdning.

Havvindmøller er blevet billigere Når Danmark er blevet førende med etablering af havvindmølleparker skyldes det flere forhold. En grøn energipolitik, som har satset på vindkraft og som har skaffet finansieringen gennem bl.a. forhøjede elpriser, har været afgørende for udviklingen af havvindmøller. Dertil kommer, at de største producenter af vindmøller var bosiddende i Danmark, og erfaringerne med landmøller gav et godt afsæt. Det skal også nævnes, at der var en tiltagende folkelig opbakning til havvindmøller, og at fusionen af elselskaberne E2 (tidligere Elkraft), Elsam og Dong i 2006 betød, at et stort antal ansatte med kompetencer inden for etablering af havvindmølleparker blev samlet og blev markedsførende globalt set. En fordel, som fik momentum, da England i vinteren 2008/09 oplevede en energikrise med manglende gas og høje priser og derfor omlagde energipolitikken, så den kom til at indeholde en stor satsning på havvindmøllekraft. DongEnergy med flere danske underleverandører fik flere entrepriser. De virksomheder og leverandører, som deltog, bidrog til at produktudvikle og opbygge et fælles koncept for konstruktionen af havvindmølleparker. En række

32

begivenheder og forhold som tilsammen gjorde, at processen med etablering og drift blev industrialiseret, således at prisen på etablering og drift er faldet betydeligt.

Folkelig bevægelse skubbede det hele i gang Det grønne folkelige engagement, som skubbede vindmølleeventyret i gang i 1970'erne og 1980'erne, er fra 1990erne erstattet af en gennemreguleret energisektor baseret på den grundlæggende holdning, at energiproduktionen skal foregå uden fossile brændsler, og at når rammen for produktionen først er politisk sat, så skal de frie markedskræfter optimere den valgte produktionsform. Omkring Nordsøen og Østersøen er der mange lave havdybder, der giver gode vilkår for havvindmøller, men på verdensplan vil landmøllerne dog komme til at spille den største rolle i fremtiden. Flemming Petersen er museumsinspektør på Energimuseet.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015


Af Morten Hofmeister teknik

Rejsehold i varmepumper Varmepumper har både politisk og teknisk potentiale til at blive en væsentlig teknologi i den grønne omstilling af energiforsyningen. En række tiltag og gode erfaringer med varmepumper i danske fjernvarmesystemer bidrager til optimisme Varmepumper i fjernvarmesystemet står højt på den energipolitiske dagsorden. De seneste par år har Energistyrelsen iværksat flere initiativer til fremme af store varmepumper i fjernvarmesystemet: Udredning om status og udviklingspotentiale for varmelagringsteknologier og store varmepumper, drejebog til fremme af store varmepumper i fjernvarmesystemet, etablering af rejsehold og tilskudspulje til demonstrationsprojekter med store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet.

tes at fungere som grundlast, dvs. med et relativt højt antal driftstimer. De vil således ikke kun anvende vindmøllestrøm, når strømmen ikke kan anvendes i elsystemet. Men der vil være mulighed for kortvarigt – fx nogle timer – at afbryde strømmen til varmepumperne, uden at det har store konsekvenser for fjernvarmesyningen. Dette er bl.a. muligt pga. den

Varmepumper som middel til energieffektivitet Baggrunden for denne prioritering af store eldrevne varmepumper er bl.a., at varmepumper på en effektiv måde kan anvende fluktuerende el fx fra vindmøller, samtidig med at fx overskudsvarme kan udnyttes til produktion af fjernvarme – deraf betegnelsen kraft-fjern-varme. Dvs. fjernvarme baseret på bl.a. kraft, og måske til erstatning af den traditionelle kraftvarmesamproduktion, der med den høje prioritering af vindmøller i det danske energisystem sætter kraftvarmeproduktionen under pres. En konsekvens af reduceret kraftvarmeproduktion er lavere energieffektivitet og dermed højere varmepriser. Varmepumperne kan med udnyttelsen af vindmøllestrømmen og forskellige varmekilder (fx overskudsvarme eller vedvarende varmekilder som fx luft) øge energieffektiviteten – forstået som presset på begrænsede ressourcer.

Fjernvarme = fleksibilitet Effektiviteten af varmepumper afhænger især af den forøgelse af temperaturen på fjernvarmevandet, som kræves. Lavtemperaturfjernvarme er en generel udvikling i fjernvarmesektoren, som vil indebære, at effektiviteten af varmepumper i fjernvarmesystemet kan forventes at øges med denne udvikling. Et væsentligt teknisk vilkår forventes derfor at udvikle sig positivt i forhold til investering i varmepumper i fjernvarmesystemet. En vigtig pointe er, at store varmepumper forven-

Foto: dansk fjernvarme

PlanEnergi er sammen med bl.a. Teknologisk Institut medforfatter til: • Udredning af varmelagringsteknologier og store varmepumper, Energistyrelsen, 2013. Rapporten indeholder en status for varmelagringsteknologier og store varmepumper samt beskrivelse af udviklingspotentialerne. • Drejebog for store varmepumper i fjernvarmesystemet, Energistyrelsen, 2014. Sammen med et inspirationskatalog, der beskriver de eksisterende projekter med store varmepumper og et beregningsværktøj, er rapporten en guideline til fjernvarmeværker, der overvejer at investere i en varmepumpe. • Teknologikatalog for varmepumper, Energistyrelsen og Energinet.dk, 2015. Teknologikataloget indeholder beskrivelse af nøgleparametre for forskellige typer varmepumper, dvs. tekniske og økonomiske parametre.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

33


teknik Af Morten Hofmeister

Varmepumper kan anvende el fra vindmøller, samtidig med at fx overskudsvarme kan udnyttes til produktion af fjernvarme. Foto: colourbox

inerti, der er i fjernvarmesystemet i både forbrugerleddet og transmissionsleddet, samt muligheden for varmelagring og anvendelsen af andre varmeproduktionsteknologier i et givet fjernvarmesystem.

Erfaringer med varmepumper i fjernvarmesystemet Varmepumper er ikke ny teknologi, heller ikke for fjernvarmen. I Sverige har man i mange år anvendt varmepumper i fjernvarmesystemet, og varmepumper som teknologi er velafprøvet. En omfattende anvendelse af varmepumper i det danske fjernvarmesystem kan give Danmark en mulighed for at påvirke udviklingen af de store varmepumper. Årsagen er, at anvendelse af store varmepumper vil blive relativ væsentlig, og når potentialet i fjernvarmen generelt får større udbredelse i Europa, er det potentielle marked for store varmepumper ganske stort. Dette underbygges bl.a., af at andre europæiske lande ligeledes øger vindkraftkapaciteten og dermed behovet for effektiv anvendelse af vindmøllestrøm. Som afslutning på projektet ”Drejebog for store varmepumper i fjernvarmesystemet” (se faktaboks) blev afholdt tre temadage, hvor fjernvarmebranchen fik præsenteret drejebogen og bl.a. kunne høre om nogle af de fjernvarmesystemer, der allerede har investeret i en varmepumpe. Et af de fjernvarmesystemer, der har gode erfaringer med varmepumper, ligger i Bjerringbro. Her har man ydermere indgået samarbejde med den 34

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

lokale virksomhed Grundfos om salg af køling og dermed udnytter, at en varmepumpe har to produkter – varme og køling. Erfaringerne med varmepumper er, at de er særdeles driftssikre, har lave driftsomkostninger, og der er ingen eller få indkøringsproblemer. Nogle af de vigtigste anbefalinger til fjernvarmeværker er at identificere en god varmekilde (drejebogen indeholder beskrivelse af forskellige varmekilder), regne på økonomien (beregningsværktøjet kan give en første indikation af potentialet), sænke fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet for at øge effektiviteten af varmepumpen (evt. i dele af fjernvarmenettet), samt at bruge standardkomponenter. Selvom anvendelsen af varmepumper i danske fjernvarmesystemer ikke er meget udbredt, så er der generelt ikke behov for egentlige udviklingsprojekter, men demonstrationsprojekter. Dvs. risici er relativt lave – hvilket er godt i forhold til relativt hurtigt at opnå en stor udbredelse i de danske fjernvarmesystemer.

Demonstrationsprojekter Samfundsøkonomisk er anvendelsen af varmepumper en god idé. Energinet.dk’s analyseforudsætninger fra april 2015 indeholder den forventede elkapacitet fra varmepumper for henholdsvis decentrale områder (mindre fjernvarmesystemer) og centrale områder (større fjernvarmesystemer). I de decentrale områder forventes kapaciteten at øges


teknik

fra de nuværende 4 MW el til 100 MW el i 2020 og øges yderligere til i alt 300 MW el i 2035. I de centrale områder forventes en noget langsommere og mindre øgning af varmepumpekapaciteten – først i 2023 forventes de første 10 MW el at blive installeret i et centralt kraftvarmeområde, der øges til i alt 150 MW el i 2029 og ingen yderligere øgning. VedvarendeEnergi’s energivision regner med 1.800 MW el at blive installeret inden 2030, dvs. fire gange så meget kapacitet som Energinet.dk’s scenarier. De 1.800 MW el fordeles ligeligt mellem decentrale og centrale værker, så kapaciteten på de decentrale værker er tre gange så stor som i Energinet.dk’s scenarier, og kapaciteten på de centrale værker er seks gange så stor. I alt forventes 450-1.800 MW el at blive installeret i de danske fjernvarmesystemer, svarende til i størrelsesorden 2-8.000 MW varmeproduktionskapacitet, afhængigt af hvilke varmekilder, der kan anvendes, og i hvilket omfang fremløbstemperaturen i de enkelte fjernvarmesystemer sænkes. Varmepumper kan altså blive en af de væsentligste teknologier til produktion af fjernvarme, specielt i de decentrale områder. Selskabsøkonomisk – og dermed implementering i danske fjernvarmesystemer – er der nogle barrierer i form af, at afgifterne ikke sikrer så stor udbredelse af varmepumper, som er den samfundsøkonomisk mest optimale. I den nærmeste periode imødegås denne barriere – delvist – af den tilskudspulje til demonstrationsprojekter, som netop er oprettet.

Kort over varmepumper PlanEnergi har udarbejdet et kort, der viser danske fjernvarmesystemer med varmepumper. Kortet opdateres løbende. Se kortet og link til drejebogen og beregningsværktøj og øvrig information om varmepumper på PlanEnergis hjemmeside. www. planenergi.dk

De tiltag til fremme af varmepumper der er – og bliver – gennemført i disse år vil forhåbentligt bidrage til den store udbredelse af varmepumper i det danske energisystem. En udbredelse, som vil understøtte de energi- og klimapolitiske mål om et fleksibelt energisystem baseret på vedvarende energi.

Ny pulje Energistyrelsen oprettede i maj 2015 et rejsehold, der på tre år har til opgave at fremme udbredelsen af store varmepumper i fjernvarmesystemet. Derudover er en tilskudspulje på i alt 54,4 mio. kr. oprettet til at fremme demonstrationsprojekter med store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet. Puljen kan søges fra september 2015.

Morten Hofmeister er projektleder i PlanEnergi. RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

35


36

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015


Affaldshåndtering hører tydeligvis ikke til blandt de højest prioriterede opgaver for myndighederne i Grønland. Hvordan skal man kunne have tillid til, at selvsamme myndigheder skal kunne håndtere det radioaktive affald fra udvinding af uran fra Kuannersuit/ Kvanefjeld?

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

37


UDLAND Af Jens Øster-Mortensen

Fotos: Jens Øster-Mortensen

I det nordvestlige Irland graves der fortsat tørv til opvarmning – men kun til private formål og ikke til videresalg. De irske tørvemoser gendannes, mens man i Sydøstasien har store problemer med at sikre reetablering af moseområderne Den skrappe duft af tørverøg kan mærkes i luften i det nordvestlige Irland, hvor der i området omkring Donegal og i det unikke sletteland i Bluestack Mountains stadig graves tørn i højmoserne. Tørv er nemlig fortsat mange steder hovedbrændsel til både opvarmning og i specielle komfurer, hvor man kan fyre med tørv eller ”turf”, som det hedder på irsk. Tidligere blev der også fyret op under kedlerne på Irlands whiskydestillerier med tørv, og på Connemare-destilleriet har man genoptaget den metode, hvilket giver en fremragende smag. Herhjemme var det især under 1. og 2. verdens38

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

krig, at der blev gravet tørv i stor stil, og problemet var dengang, at tørvemoserne blev helt nedbrudte og derfor frigav store mængder CO2 til atmosfæren. Problemet var dengang, at mange tørvemoser blev helt tørlagte og ikke blev genskabt, og det er i dag et af de helt store problemer i Sydøstasien, hvor der især i Indonesien afbrændes, braklægges og drænes store arealer med tørvemoser. Det betyder, at den form for drift står for udslip af CO2, svarende til mere end 10 % af fossile brændstoffer på verdensplan. Det fremgår af en rapport udgivet af UNEP, som er FN’s miljøprogram.


UDLAND

Billig energi I Irland er der ikke mere kommerciel tørvegravning, men traditionen holdes i hævd, ganske som på Færøerne, hvor man fortsat slagter grindehvaler. Som færinger, der får gratis kød på bordet, er tørven også en billig måde at få sin energi på, og tager man for eksempel med op til den lille landsby Clemcolmcille, er duften af tørv ikke til at tage fejl af. På byens lille frilandsmuseum kan man læse om tidligere tiders storhedstid på tørvefronten, eller man kan få sig en sludder med en morlille, der står og kokkererer over et tørvekomfur – og måske en bid mad med tørvesmag! I århundreder er der gravet i de samme højmoser, og tørven har en evne til at genskabe sig selv, og allerede efter et år kan man grave tørv igen det samme sted. De store regnmængder er med til at bibeholde tørvemoserne i det irske højland, og egentlig er det ganske bæredygtigt set i forhold til import af olie eller kul.

moserne, og det er Wetland nu ved at ændre på, sådan at tørvemoserne reetableres. For eksempel er der i et projekt i Indonesien genskabt så meget mose, at CO2-udslippene er reduceret med 6,5 mio. tons per år. Wetland har projekter over hele verden og er altså med til at redde en lille del af det globale miljø. Men hjemme i det nordvestlige hjørne af Irland er tørvespaden klar til at skære den kommende vinters forbrug af det nedbrudte plantemateriale. Jens Øster-Mortensen er fotojournalist.

I Indonesien er tørvemoser under genopretning

Fakta

Så tørvemoserne i Irland gendanner så at sige sig selv, og på verdensplan, er det også det, som organisationen Wetland International arbejder på at sikre i andre lande, hvor processen ikke sker af sig selv. I Indonesien er det gået hårdt ud over tørve-

Tørv er en slags kul i forstadie og er delvist nedbrudt plantemateriale. Tørv er det mest effektive landbasserede kulstoflager kun overgået af verdenshavene. Lagringen af kulstof er i gennemsnit 10 gange større end noget andet økosystem på kloden. Tre procent af klodens land er højmoser.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

39


BØGER

selv. Skulle du falde over den så spild ikke tiden på at læse den. Det mest positive man kan sige er, at den ud fra et teknisk synspunkt er godt konstrueret med et hav af kildeangivelser, omend disse er ret ensidigt udvalgt til formålet. Jens Robdrup: Kejserens grønne klæder. 92 sider. Kr. 225,-. Forlaget Veterania, 2015.

Usund ufornuft AF EJVIN BEUSE

Dette er en rigtig god bog – for klimaskeptikere! I forlagets introduktionsskrivelse citeres Villum Christensen, der i parentes bemærket er MF for Liberal Alliance samt Klima- og Energiordfører for bl.a. dette udsagn: ”I betragtning af de enorme investeringer, der reelt hviler på ryggen af klimadebatten, så er der også rigtig god grund til at stoppe op og lade sig inspirere af almindelig sund fornuft.” Hvad den sunde fornuft så tager udgangspunkt i, forsøger Jens Robdrup gennem 8 tematiserede kapitler at demonstrere. For eksempel hedder det i kapitel 7, at ”Den grønne ideologi er menneskefjendsk og har mange fællestræk med kommunisme, fascisme og nazisme”, og i kapitel 5 ”Nutidens grønne ”ideologi” har historiske rødder. Den blomstrede i Nazityskland, den indtil i dag mest grønne stat.” Tilsyneladende er hensigten, med en meget udførlig gennemgang af Nazitysklands sikkert helt korrekt gengivet mange initiativer og lovgivning inden for natur og miljø, at påvise, at indførelse af sådan lovgivning uvægerligt vil føre til nazistiske tilstande. Hvad skal man så mene om det? Ingenting. Bogen taler for sig

40

Den globale fortælling AF HANS PEDERSEN

”Ikke en fugl, ikke en frø, ikke en fisk har fået det dårligere på grund af regeringens miljøpolitik.” Anders Fogh Rasmussen fik en flok venstrefolk til at måbe på Venstres landsmøde i 2003. Det passer bare ikke. Biodiversiteten falder fortfarende og chancen for at holde temperaturen under de kritiske 2 grader er forpasset, konstaterer Per Christensen i et af de kapitler, han står for i den nye bog om bæredygtighed, som man kan håbe på kan være med til at ændre denne verdens skæve gang. Det har selv Fogh Rasmussen erkendt, idet han på Venstres landsmøde i 2008 sagde: ”Jeg har selv hørt til dem, der har været i tvivl om, hvorvidt klimaændringerne nu var menneske-

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

skabte (…) Havde jeg haft den erkendelse i 2001, som jeg har i dag, ville jeg have grebet strategien an på en anden facon.” ”Bæredygtighed” er en lærebog i ordets bedste forstand. Samlet inddrager den historiske erfaringer fra Hans Carl von Carlowitz, der i 1713 var fortaler for at skabe ligevægt mellem høst og tilvækst, således at skoven kun måtte udnyttes så meget, at den løbende kunne regenerere sig selv. Fra Rachel Carsons skelsættende bog ”Det tavse forår” fra 1962 over ”Blueprint for Survival” 1972, til de nutidige forfattere, der advokerer for ”grøn vækst” eller ”nulvækst.” Illustrerende eksempler fra vores egen andedam er der mange af. Meget markant er forløbet fra det grønne flertal under Schlüter-regeringen i 90-erne, hvor en række progressive miljøministre, som Christian Christensen, Lone Dybkjær, Per Stig Møller og sluttelig Svend Auken fastholdt en progressiv miljøpolitik indtil kolbøtten i 2000, hvor Bjørn Lomborg og Anders Fogh Rasmussen i 2001 skabte en systemskifte, hvorefter Danmark sluttede med at være i førertrøjen på miljøområdet. I samme periode oplevede vi, at EU satte foden på speederen og skabte Vandrammedirektivet og Natura 2000-netværket. ”Bæredygtighed” vil være central for alle, der beskæftiger sig med planlægningen af vores fælles fremtid. I et nutidigt sprog rummer den en fremtidsrettet dimension i form af at integrere miljømæssige, sociale og økonomiske forhold i udviklingen af produkter og livsstil. En aldrig standsende bestræbelse, der passende kan betegnes økodesign. Finn Arler, Mette Alberg Mosgaard, Henrik Riisgaard, red.: Bæredygtighed. Værdier, regler og metoder. 533 sider. Kr. 380,-. Aarhus Universitetsforlag, 2015.


BØGER

Kratluskeren

AF DORTE R. BALLERMANN Hvad er en kratlusker? Det er en miljøaktivist, som bider sig fast i myndighedernes ben og ikke giver slip før miljøretfærdigheden sker fyldest. Vagn Juhl Larsen og Per Christensens gør-det-selv kratlusker-guide fra 1985 foreskriver, hvordan man stiller virksomheder og statslige institutioner til ansvar for miljøforbrydelser mod den danske natur. Det er en omstændelig affære, som kræver lige dele tålmod og indsigt i, hvordan det bureaukratiske system virker. Udførligt tager Vagn og Per læseren gennem denne proces og vedlægger utallige breve og afgørelse i deres årelange korrespondancer med danske virksomheder, kommuner og statslige institutioner. Ligegyldigt om det gælder Faaborg Garveri, Borup Mejeri, Superfos A/S, Noridk Kabel og Trådfabrikker A/S eller Kødfoderfabrikken ”Kronjyden”, så har de to kratluskere anmeldt virksomhederne til politiet for at overtræde miljølovgivningen samt anmeldt politiet til politiet for ikke at varetage deres opgave. Hvorfor blive kratlusker? Fordi, forklarer Lars og Per: ”Vi står altså i den helt uacceptable situation, at de mennesker, vi har valgt til at tage sig af vort

miljø, ikke passer arbejdet ordentligt. Og derfor bør du blive kratlusker.” En meget fin guide til miljøaktivistens ”Holy Grail”, som understreger vigtigheden i at involvere sig i samfundet og råbe op som civilperson, når nogen forbryder sig mod vores natur. Kratluskeren er således en god påmindelse om bevæggrundene for at engagere sig i civilsamfundet som miljøaktivist, dengang og nu. Til trods for de mange kuriøse tekniske detaljer trækker Vagn og Pers kratlusker derfor fine tråde til den moderne miljøaktivisme i dag. Vagn Juhl Larsen og Per Christensen: Håndbog for kratluskere – hvordan man afslører en miljøforbryder. Forlaget Niche, 1985.

Syndefaldet

AF LENE NØRRIS JENSEN Med bogen ”Naturen er hellig. Klimakatastrofe og religion” argumenterer religionsforskeren Jens-André Herbener for, at klimakrisen har rod i dualistiske værdier og holdninger fra de antropocentriske religioner, hvor mennesket er i centrum og regerer over Moder Jord. Mennesket har gennem tre ”økologiske syndefald” udvik-

let sig fra at leve i pagt med naturen til at bemægtige sig naturen i jagten på evig rigdom og velstand. Første syndefald er agerbrugsrevolutionen, hvor mennesket går fra at leve af jordens naturlige forrådskammer til at dyrke jorden og bemægtige sig land. Andet syndefald er den monoteistiske revolution, hvor Gud står over alt og bemyndiger mennesket til at underlægge sig jorden og alle levende skabninger. Tredje og sidste syndefald er den industrielle-teknologiske revolution, hvor mennesket udstyret med maskiner blev i stand til at udnytte naturen i en grad, som aldrig er set før. De tre syndefald har ifølge Herbener resulteret i et værdi- og normsæt med fokus på økonomisk velstand, øget forbrug og vækst. Resultatet er, at vi er på kollisionskurs, hvor apokalypsen lurer lige om hjørnet. Og man kan på ingen måde se bort fra kristendommen og islams vigtighed, da de som de to største religioner netop bør udøve religion på en tolerant og økologisk ansvarlig vis. Bogen er ambitiøs og har en række interessante pointer, men stilistisk er bogen mindre elegant, da den bærer tydeligt præg af hovedsageligt at bestå af en række af Herbeners indlæg på politiken.dk. Resultatet er, at man kører i ring gennem utallige gentagelser, og at sprogbruget har store, uklædelige variationer i abstraktionsniveauet. At Herbener desuden er kristendomskritiker resulterer i, at bogen primært fokuserer på kristendommen og dermed mangler en bredere og dybere perspektivering af andre religioner og deres rolle. Jens-André Herbener: Naturen er hellig. Klimakatastrofe og religion. 208 sider. Kr. 215,95. Informations forlag, 2015.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

41


BØGER

Magtens Blå Bog AF HANS PEDERSEN

423 personer dominerer magten i Danmark. Et netværk domineret af det private erhvervsliv, der sammen med arbejdsgiverorganisationerne udgør mere end halvdelen af de 423. Resten af netværket består af politikere, embedsmænd, fagforeningsledere og universitetsfolk. Kulturlivet, medierne, kirken og forsvaret er ikke med. I alt er 5.079 netværk blevet undersøgt med 56.536 forskellige poster. Men ikke alle netværk er lige vigtige. Et af de tunge – og for mange ukendte – er foreningen Danmark-Amerika Fondet med 96 medlemmer og en rækkevidde til 2301 andre personer. Der er en overraskende enshed over eliten. Rimeligvis en væsentlig del af baggrunden for, at det ser ud til at være let at bevæge sig fra en del af magtens bastioner til en anden, som når Karen Hækkerup den ene dag er minister og den næste direktør i landbrugets top. Man hører ikke meget om, hvad der foregår i netværkerne. Loyalitet indadtil og tysthed udadtil. Kongehuset har en central funktion som samlingssted for eliten. Dronningen inviterer til dametur, mens prins Henrik afholder fasanjagt. Om onsdagen kan medlemmer af eliten

42

mødes på syvende række i Det kgl. Teater, hvor sponsorer har gratis adgang. Efter eget udsagn er eliten ikke noget særligt. Christian Kjær er hofjægermester, kammerherre, arving til en industriformue, ejer af et slot i Nordsjælland og en ø i Caribien, men siger i DR/P1:”Hvem er det, du kalder overklasse? Jeg er dus med alle, de kalder mig Christian.” Fremragende formidling af et centralt demokratisk fænomen. Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard, Markus Bernsen: Magteliten. 216 sider. Kr. 176,Politikens Forlag, 2015.

Nøglen

AF HANS PEDERSEN ”Nøglen til at bekæmpe både klimaændringerne og luftforureningen er at mindske brugen af kul, olie og gas.” Sådan står der i lederen på det fremragende internationale tidsskrift Acid News, som produceres i Sverige. At der er noget at hente ved at begrænse luftforureningen i byerne fremgår af en meddelelse fra WHO, som refereres i bladet: Luftforurening koster europæiske økonomier 1,6 billioner dollars om året. Og så følger artikler om, at Frankrig ikke behøver at fortsætte med et mix af atom-

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

kraft, fossile brændstoffer og vedvarende energikilder men kan klare sig med 100% af sidstnævnte – oven i købet for samme pris som med 50% atomkraft. En notis om at FNs klimachef Christina Fuentes erklærer, at der ikke længere er plads til nye kulprojekter. Det sagde hun direkte henvendt til repræsentanter for den australske regering. En artikel handler om den svenske omstilling fra naturgas til en udvikling af biogas. En udvikling der er startet i en koalition af svenske NGO-er og landmænd. Synspunktet følges op i en leder, der citerer European Environment Agency (EEA), for at luftforurening forårsager intet mindre end 447.000 for tidlige dødsfald foruden et utal af astma- og allergitilfælde, samt hospitalsindlæggelser og tab af millionvis af arbejdsdage. Konklusionen i lederen er klar: Minimering af brugen af fossile brændstoffer er nøglen til at fjerne både klimaændringerne og luftforureningen. Der er sågar en artikel fra Det Økologiske Råd om, at dansk landbrug står ved en korsvej, hvor den ene indebærer fuld uafhængighed af fossile energikilder ved at investerer helhjertet i ny bioenergi og den anden vej at genintroducere ulve og bisonokser. Endelig en artikel om det urimelige i, at kraftværkerne for længst har indført svovlrensning, mens handelsflåden totalt ignorerer skrubbertanke til at begrænse udstødningen fra den stærkt svovlholdige heavy fuel på de syv have. Et utroligt velskrevet og overskueligt tidsskrift til den, der gerne vil holde sig orienteret om tilstanden for det globale miljø. Acid News, Stockholm. Gratis på papir eller elektronisk. airclim. org/acidnews/an_subscibe.php


Guide: Ny app til bæredygtig renovering Kilde: Arkitektens forlag. 11/8 2015 Energirenovering er efterhånden blevet et fast emne på byggebranchens dagsorden. Henning Larsen Architects og SBi har netop sendt en ny app

100% Vedvarende i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

på gaden, som med få indtastninger giver dig et kvalificeret bud på, hvor meget energi du kan spare ved simple renoveringstiltag. Nu er værktøjsdelen for energiberegninger omsat til en lettilgængelig app, som kan downloades gratis fra Googleplay og Appstore til både tablet og smartphone.

Alt i VVS | Solvarme Varmepumper Pillefyr | Brændekedler

Oplev solopgang og solnedgang i elevatoren Kilde: Licitationen.dk. 14. august 2015 Ny elevator er tæt på udelukkende at køre på vedvarende energi. Teknologien testes allerede i soldrevent fly. Teknologien bag den nye soldrevne elevator er blandt andet testet i flyet Solar Impulse, der flyver 100 procent på solenergi. En ny støjsvag elevator er nu klar til at blive lanceret som en af markedets hidtil grønneste. Hemmeligheden bag driften af Schindler 3300 Solar, som den miljøvenlige elevator hedder, er dens tilslutning til solceller på toppen af bygningen.

Hover KirKevej 49 | 7100 vejle Niels reiter, aut. vvS-installatør: 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

bestil Scan qr-koden og tjek et gratis isolerings Papiruld fra Papiruld Danmark A/S er eneste danske produkt på markedet. • fugtbestandigt • ingen kuldebroer • høj isoleringsevne • høj brandmodstand • miljørigtigt / CO2-besparende

www.papiruld.dk • 48 14 11 88

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

43


Styrk din karriere VIA University College

DIPLOM

i energi og miljø Det oplagte valg for dig, der står i spidsen for energi- og miljøforbedringer. Kom et skridt foran på via.dk/diplom-energi

44

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015


Nap en BMW-elbil og lås op med Rejsekortet

El-pedalen er presset i bund i udlandet

Pærer på lavenergi kan slå vindmøller og solceller i USA

Kilde: Business.dk. 10. august 2015 Tog- og busselskabet Arriva ruller om få uger et bybilsprogram ud i København. Hele 400 BMW-elbiler skal være rambukken, der slår porten ind til en nytænkning af den offentlige transport. Et nyt delebilskoncept blev i begyndelsen af september rullet ud over hele København. Det er bus- og togselskabet Arriva, der i samarbejde med blandt andre E.ON og BMW gør klar til at sende 400 elbiler ud i hovedstadens gader. Bilen kan låses op med et almindeligt rejsekort, og så kan man for knap 4 kr. i minuttet tage ud på sin færd.

Kilde: Energiforum Danmark, 13/8 2015 Paris har, som en række franske byer, så store problemer med smog, at man må tage drastiske midler i brug for at reducere luftforureningen. Derfor indførte bystyret i foråret et egentligt kørselsforbud for halvdelen af byens biler. Samtidig har Frankrig forhøjet den statslige præmie, der udløses ved udskiftning af ældre dieselbiler med elbiler til hele 10.000 euro.

Kilde: danskfjernvarme.dk, 17/8 2015 At skifte glødepærer og andre energiprodukter ud med lavenergi har større betydning for CO2-udslippet end vedvarende energikilder i USA. Det skriver Jyllands-Posten. Den amerikanske myndighed Energy Department har fået lavet en rapport af konsulenthuset Wood Mackenzie, der peger på, at lavenergi vil give større effekt end vindmøller og solceller. Dermed kan den seneste målsætning fra Barack Obama få hjælp fra en uventet kant.

Ny brandklassifikation D-s2,d0 - svarer til klasse B materiale Vi isolerer

Loft . Væg . Hulmur . Skunk . Krybekælder Teknisk isolering . og meget mere...

Tæthusprodukter og træfiberplader Dampbremser . Undertag . Facade-isolering FeelingWood isoleringsmåtter

Tlf. 21 44 80 21

www.traefiberisolering.dk

Økologisk byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERÅR 2015

45


Aktiviteter

9. oktober København

6. november København

29. november ARH, Aalborg og KBH

Foto: kasper thorlak

Event: Bæredygtig adfærd EnergiTjenesten, VedvarendeEnergi og UngEnergi København giver gode råd til en mere bæredygtig adfærd. Kalvebod Brygge 31-33, København. Kl. 18-23. Kontakt Janus: jh@energitjenesten.dk

16. oktober København

Reception: Vær med til at fejre vores fødselsdag VedvarendeEnergi fejrer 40 års fødselsdag sammen med vores frivillige, medlemmer og samarbejdspartnere. Festtaler er tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard. Vartov, Farvergade 27, København K. Kl. 14-17.30 Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig til ve@ve.dk

17. november Hørsholm

Event: Klima og popcorn(KliPo) Film-arrangement for unge, arrangeret af UngEnergi København. Vi ser og diskuterer en aktuel klima/miljø-dokumentar og hygger os. Kompagnistræde 22B, 3 tv, København. Kl. 19-22. Kontakt Trine: trinehojgaard@live.dk.

17. november Aarhus Foto: colourbox

Oplæg: Tendenser inden for energirenovering Lokale energirådgivere fra EnergiTjenesten vil fortælle om tendenserne inden for energirenovering. Bibliotekstorvet 1, Hørsholm. Kl.19-21.30 Kontakt Janus: jh@energitjenesten.dk

18. november København

Oplæg: Insekter som føde Green Drinks og UngEnergi Aarhus inviterer til oplæg med Lars Lau Heckmann fra AU/DTI om insekter som føde og mad. Foregår på engelsk. Valdemarsgade 1, Aarhus Kl. 17-19. Kontakt Rich: richard.samuel.wong@gmail.com 46

Kursus: BR15 Kursus for dig, der arbejder professionelt med energirenovering. Få de nye regler for energi, tekniske installationer og indeklima, som træder i kraft januar 2016. Mere info: www.energitjenesten.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2015

Event: Mobilisering frem mod COP21 VedvarendeEnergi og UngEnergi bidrager til den folkelige mobillisering frem mod COP 21 sammen med landets øvrige miljøorganisationer. Blandt andet med koordinering og deltagelse i demonstration den 29. november Vi har også brug for dig. Kontakt Mikkel på mhy@ve.dk

30. nov-11. dec Paris

Følg med: COP21 Vi giver dig nærværende kommunikation om klimaforhandlingerne i Paris. Verdens lande skal blive enige om en ny global klimaaftale senest d. 11. december. Vi følger COP’en mere tæt end vi plejer - og giver dig et nærværende indblik i forhandlingerne og VedvarendeEnergis holdninger. Følg med på ve.dk, facebook eller twitter. Husk også at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Kontakt Henriette på hvj@ve.dk

Find flere events, kurser og muligheder for at engagere dig på www.ve.dk


Det kommer til vinter

r e ø e v s n e d r ve En række VE-øer har dannet et netværk, der agerer som model for indførelse af vedvarende energi over alt i verden.

Foto: Peter ralston/ralstonGallery.com

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | ef terår 2015

47


k orla Foto: kasper th

n io pt 15 e c Re 6/11

VedvarendeEnergi fylder 40 år Siden 1975 har VedvarendeEnergi kæmpet for et samfund uden fossile brændsler og for et demokratisk og folkeligt ejerskab i omstillingen. I 70’erne var dét en utopi – i dag er det big business og mainstream-politik. Vi fejrer vores 40 års fødselsdag sammen med vores frivillige, medlemmer og samarbejdspartnere fredag 6. nov. i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. Kl 14.00-17.30. Festtaler er tidl. klima- og energiminister Martin Lidegaard. Alle er velkomne, tilmelding til ve@ve.dk

Deadlines for annoncer: 4/15: 16. november 2015 1/16: 15. februar 2016 2/16: 17. maj 2016

Profile for VedvarendeEnergi

Nr. 3/2015 RÅSTOF Magasinet for Vedvarende Energi og Miljø  

Efterår 2015 - Spar er trumf

Nr. 3/2015 RÅSTOF Magasinet for Vedvarende Energi og Miljø  

Efterår 2015 - Spar er trumf

Advertisement