- Fortsæt samarbejdet om den kollektive trafik ! |2004| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

- Fortsæt samarbejdet om den kollektive trafik ! (24 Maj 2004)

Kommunerne i Vejle Amt fik en kraftig opfordring til at fortsætte samarbejdet om den kollektive trafik efter kommunalreformen, da de i dag (onsdag) deltog i VAT´s repræsentantskabsmøde i Vejle.

- Man kan undre sig over, at regeringen vil splitte den lokale og den regionale bustrafik i to dele. VAT har udpræget gode erfaringer med det modsatte, sagde næstformanden for VAT´s bestyrelse, Helle Frost. Hun varetog formandskabet, da VAT´s formand, Otto Herskind Jørgensen, måtte melde fra på grund af sygdom.

- Uden at genere nogen tror jeg godt, man kan sige, at den kollektive bustrafik uden for hovedstadsområdet ikke er det emne, regeringen har brugt allermest tid på at beskrive i oplægget til strukturreform, sagde Helle Frost. Det foreslås, at kommunerne selv tager sig af den lokale buskørsel, mens den regionale bustrafik varetages af et fælleskommunalt trafikselskab. Men det gøres trods alt muligt for kommunerne at lade den lokale bustrafik indgå i dette trafikfællesskab, og jeg vil opfordre til, at man – hvis det bliver aktuelt - benytter sig af den mulighed, sagde Helle Frost og fortsatte:

- Det er vores erfaring fra de 25 år, VAT har eksisteret, at netop den samlede planlægning af den lokale og regionale trafik har gjort, at borgerne i Vejle Amt har fået den bedste vare til den rigtige pris. Det bekræftes også af de nøgletal, hvormed vi kan sammenligne os med andre.

- Hvis kommunerne skal overtage den lokale buskørsel, skal de til at opbygge ekspertise ikke alene omkring køreplanlægning, men også med hensyn til indgåelse af kontrakter og kvalitetsstyring. Her har VAT gennem de sidste 10 år opnået en meget stor viden, og trafikselskabet har i høj grad har været med til at præge udviklingen på landsplan.

- Jeg tror ikke, det kan være i kommunernes interesse, at de selv skal til at oparbejde denne ”know how” for at udbyde deres egen lokale kørsel, sagde Helle Frost.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.