Meget lettere med bussen |2004| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Meget lettere med bussen (15 Marts 2004)

Du kan ikke få at vide, om det bliver regnvejr. Men ellers er der næsten ingen grænser. Du kan se, hvor det nærmeste busstop befinder sig i forhold til den adresse, du selv er på. Du kan også se, hvornår du skal hjemmefra for at være fremme til tiden, og om du skal skifte undervejs. Hvis du ikke kender området er det bare et ekstra klik, så dukker der et kort op på skærmen med din rute indtegnet.

Det hele forudsætter, at du har en pc og adgang til Internet og dermed til www.rejseplanen.dk. Fra torsdag 11. marts er Vejle by adressebaseret, som det hedder i fagsprog. Det giver de omtalte fordele for buspassagerer, der færdes i Vejle.

Inden længe er Horsens, Fredericia og Kolding også med, og så kan man lave den samme manøvre fra én præcis adresse i den ene by til en præcis adresse i en anden af de fire byer: Hvor mange minutter til fods til busstop, hvor længe med bus, hvor mange skift, hvor længe med tog, hvornår og hvor med bussen

videre og hvor lang tid i alt. Og som regel vil der komme en række forskellige muligheder op på skærmen.

VAT er sammen med Ribe Amts Trafikselskab det første trafikselskab efter HUR og Århus, der kan tilbyde elektronisk, adressebaseret oplysning om køretider. Senest til sommer vil passagerer i de regionale busser i Vejle Amt også kunne bruge rejseplanen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.