Lille vognmand – stor besparelse |2004| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Lille vognmand – stor besparelse (22 Marts 2004)

Der er også plads til små vognmænd hos Vejle Amts Trafikselskab. Det blev understreget, da VAT´s bestyrelse besluttede at lade hele regional- og lokalkørslen i 6. udbud gå til det lille vognmandsfirma

Bække Buslinier i Bække ved Vejen. Tilbuddet var det absolut laveste, og VAT sparer 2,4 millioner kr. om året i forhold til den nuværende pris.

Besparelsen når helt op på 3,4 millioner om året, hvis prisen sammenlignes med den udgift, VAT havde budgetteret med. Og VAT kunne umiddelbart have sparet endnu mere, hvis trafikselskabet havde valgt

Bække Busliniers endnu lavere tilbud. Her indgik busoverdragelse til ny vognmand ved kontraktens udløb om otte år. Det vil sige, at vognmanden ville kunne komme af med sine busser ved samarbejdets ophør. VAT vurderede imidlertid, at dét tilbud ikke var økonomisk fordelagtigt.

Bække Buslinier har i forvejen to busser på landevejen. De kører for VAT mellem Middelfart og Kolding.

Den vundne kørsel omfatter 18 busser og 43.414 køreplantimer.

Det er ikke første gang, VAT overlader forholdsvis omfattende kørsel til mindre vognmænd, som siden har vokset sig store. Med beslutningen om at lade Bække Buslinier overtage kørslen kommer vognmanden fra køreplanskiftet til at køre 12 ruter i stedet for én. En af de største – rute 311 mellem Vejle og Vejen – skal køres på incitamentskontrakt. Det betyder, at vognmandens indtægter afhænger af passagertallet. VAT har tidligere kørt forsøg med incitamentskontrakter, men det er første gang, metoden indgår i en udbudsrunde fra VAT.

Udover incitamentsruten omfatter kørslen følgende regional- og lokalruter: 201, Vejle – Vonge – Give, 214, Vejle – Bredsten – Give, 211, Vejle – Jelling – Give/Givskud, 207, Vejle – Ødsted – Kolding, 402, Kolding – Ødis Bramdrup – Vamdrup, 407, Kolding – Lunderskov – Vamdrup, 404, Kolding – S. Stenderup/ Hejlsminde og lokalruterne 782, 790 og 791 i Kolding og Vamdrup Kommuner.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.